Arbejdsudleje - Rensning og sortering af tækkerør


Dato for udgivelse	08 jan 2024 08:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	19 dec 2023 10:22
SKM-nummer	SKM2024.7.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	23-1139943
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	Arbejdsudleje, Arbejdsudlejeskat, Tækkerør, Rensemaskine, Manuel sortering, Arbejde af meget enkel karakter
Resumé	Spørger havde solgt en renseydelse vedrørende tækkerør til en dansk bonde og havde i den forbindelse indgået en aftale med en polsk virksomhed om, at den polske virksomhed skulle levere mandskab til at betjene Spørgers rensemaskine, når Spørger skulle rense den danske bondes tækkerør i Danmark. Den polske virksomhed skulle derudover eventuelt også assistere med en manuel sortering af de færdigrensede rør i kollistørrelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke var tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgik en kontrakt med den polske virksomhed. Det var Skatterådets opfattelse, at arbejdet skulle anses for en integreret del af Spørgers virksomhed, der ikke i tilstrækkelig grad kunne udskilles på grund af arbejdets karakter. Der var tale om en rutinepræget produktionsproces, hvor arbejdsopgaverne i vid udstrækning fordrede anvendelsen af et betydeligt, automatiseret produktionsapparat, der tilhørte Spørger. Det var derfor Skatterådets samlede vurdering, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte skulle anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at Spørger ikke blev pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetalte til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgik en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som var beskrevet.
Hjemmel	Lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023 om Bekendtgørelse af kildeskatteloven (kildeskatteloven)
Reference(r)	Kildeskatteloven §§ 2, 43, 46 og 48 B
Henvisning	Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgår kontrakter med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?
Kan det bekræftes, at Spørger ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?
Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 2, kan det bekræftes, at den danske bonde ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?

Svar

Nej
Nej
Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har om de faktiske forhold oplyst følgende.

Spørgers primære forretning er engroshandel med specialbyggematerialer indenfor tækkebranchen.

Spørgers primære forretningsområde er således at købe og sælge tækkerør og alle andre materialer, der bruges af en tækkemand i forbindelse med et nyt stråtag.

Spørger beskæftiger sig ikke med produktion af materialer til stråtaget.

Spørger har selv følgende personale ansat:

En bogholder
Sælgere
En lagermand
En direktør, der også står for indkøb og diverse andre opgaver
Den oprindelige stifter af selskabet, der nu agerer sparringspartner for direktøren.

Spørger har for at følge med efterspørgslen på tækkerør og manglende arbejdskraft investeret i en rensemaskine til tækkerør. Spørgers rensemaskine er en"Y1"-maskine kombineret med en "Y2"-maskine. "Y2"-maskinen renser tækkerørene, imens "Y1"-maskinen binder og stamper tækkerørene.

Rensemaskinen bruges på nuværende tidspunkt mest i Polen af leverandører af tækkerør, dvs. den er lejet ud til den polske leverandør til brug for rensning af den polske leverandørs egne tækkerør i Polen.

Spørger vil fremover anvende rensemaskinen til at rense tækkerør i Danmark hos danske leverandører af tækkerør, heriblandt den danske bonde. Den danske bonde vil indgå en aftale med Spørger om, at der kommer folk og rengør de høstede tækkerør.

Spørger vil derfor indgå en entreprisekontrakt med en leverandør i Polen, da leverandøren har personale, som har kendskab til at betjene maskinen, men også kendskab til materialet. Derudover er det polske personale uddannet i at sortere og samle de færdigrensede rør i kollistørrelse i forskellige sorteringer. Tækkerør er et naturmateriale, hvorfor man skal vurdere på kvaliteten af råmaterialet for at afgøre, om det overhovedet skal renses og dermed blive til et færdigt produkt.

Betjening af maskinen kræver personale, der har en forståelse for selve tækkerørsmaskinen samt en forståelse for basismekanik, da maskinen jævnligt har stop og udfordringer, der skal løses. Det kan være små elektroniske og mekaniske fejl, hvor der er komponenter, der skal skiftes på stedet.

Derudover er det vigtigt, at personalet har et grundigt kendskab til tækkerørs beskaffenhed for at kunne vurdere hvilket råmateriale, der kan bruges til tækkerørsbundterne. Det er vigtigt, at materiale, der fx har fået fugt eller på anden måde ikke kan bruges, ikke kommer med i de endelige bundter. Derudover kræves en nøjagtig sortering og ensartethed i produktet for at opnå en høj kvalitet.

Arbejdet, som den polske virksomheds ansatte udfører, er således at starte/slukke maskinen og løfte tækkerørene henholdsvis op og ned fra maskinen.

Den polske virksomheds ansatte skal ud over at assistere med rensning af tækkerørene eventuelt også assistere med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse. Her vil sorteringen foregå manuelt efter længder, fx kort, mellemlang eller lang, men også sortering i kvalitet og om rørene overhovedet er egnet som tagrør vil blive vurderet. Det kræver en særlig ekspertise at sortere tækkerørene i kollistørrelse.

De polske ansatte skal have et stort kendskab til tagrør og kravene til tagrør, samt forståelse af hvordan det færdige produkt skal bruges. Det er vigtigt for at det færdige produkt kan sælges som A-kvalitetsrør, da man derved kan få en højere pris pr. bundt tækkerør.

Hvis de polske ansatte ikke er dygtige nok, kommer der for meget B-kvalitetsmateriale med i bundterne, og alle bundterne vil dermed ikke være af A-kvalitet. Derudover kræver det kendskab til maskinen og driften deraf for at sikre optimal drift og så få nedbrud som muligt. De polske medarbejdere skal være ferme til mekanik og have kendskab til maskinen, så de hurtigt kan få fejlsøgt og få maskinen op at køre efter et nedbrud.

Det kan ikke entydigt siges, hvor lang tid det tager at blive oplært i arbejdet. Det er hurtigt at tænde maskinen og lave nogle bundter af tækkerør, men arbejdet består derudover også i en forhåndssortering af materialet, så dårligt materiale ikke blandes med godt materiale. Maskinen har pt. kørt i Polen i 1,5 sæson (1,5 år), og der er stadig ikke et hold af ansatte ved den polske leverandør, der er dygtige nok til at producere det optimale output på maskinen, som er 2.400 bundter på en dag, hvor maskinen betjenes af 3 mand i 8 timer. Oplæringstiden er derfor pt. mere end 1 år. Opdeling af tækkerør i forskellig størrelse (kolli) er en praktisk uddannelse, som tager mange år at mestre.

Spørger har været selvstændig i branchen siden 2014 og Spørger har oplyst, at han ikke selv vil kunne gøre det arbejde, som de polske ansatte gør.

Spørger og den polske leverandør vil aftale en fast pris på arbejdet pr. projekt med rensning af tækkerør samt en fast pris for evt. assistance med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse. Der aftales en fast pris inden hvert projekt, hvor den samlede mængde tækkerør samt tilgængeligheden af tækkerørene kan få indflydelse på den samlede pris.

Spørger og den danske bonde vil tilsvarende aftale en fast pris inden hvert projekt. Forholdene ved bonden kan gøre en stor forskel for prisen. Hvis der fx er en hal hos bonden, hvor arbejdet kan foregå, vil Spørger kunne tilbyde en bedre pris, da der vil være færre afbræk i arbejdet pga. vind og vejr. Spørger vil dog havde en mark-up i forhold til den pris, som Spørger har aftalt med den polske leverandør, da Spørger skal have betaling for maskinen mv.

Det er således hverken Spørger eller bonden bekendt, hvad de polske medarbejderes vederlag udgør.

Spørger vil bede den udenlandske leverandør om at forsikre sit eget arbejde og sine egne medarbejdere. Det vil være den polske leverandør, som er ansvarlig for at udbedre eventuelle fejl og mangler ved rensning af tækkerørene samt reparation af maskinen som følge af arbejdet. Det er den polske leverandør, som er ansvarlig, hvis det fx konstateres, at tækkerørene ikke er tilstrækkeligt eller korrekt renset.

Hvis maskinen går i stykker pga. forkert brug, skal den polske leverandør betale for reparation, eller selv reparere skaden, hvis de kan det. Hvis det skyldes almindelig slitage, skal Spørger selv betale for reparationen.

Det overordnede ansvar for arbejdets udførelse påhviler den polske virksomhed, som selv står for at lede sine medarbejdere, ansvar for maskinens funktion, medarbejdernes arbejdstid osv. I forhold til ansvar for maskinens funktion, menes der, at hvis det ikke er kvalificerede medarbejdere, der betjener maskinen, vil der være større spild, da kvaliteten af tækkerørsbundterne vil blive dårligere pga. rensning og forkert/blandet materiale.

Den polske leverandør pålægges typisk ikke dagbøder, hvis arbejdet forsinkes. Hvis vejret er dårligt, har bonden ingen interesse i, at der bliver renset rør, da tækkerørene så bliver bundet med fugt og får skimmel eller rådner. Den danske bonde foretrækker i en sådan situation, at produktet er færdigt senere, end at få et produkt, der ikke er i orden.

Spørger vil ikke selv stå for den daglige kontrol af den polske leverandørs medarbejdere eller udførslen af arbejdet, som sker ude hos den danske bonde, som har producereret samt høstet råmaterialet.

Bonden vil selv benytte det færdige tækkerørsprodukt eller sælge det til tredjemand. I nogle tilfælde vil Spørger købe det færdige tækkerørsprodukt. Her vil Spørger foretage en kontrol af kvaliteten for at sikre, at det færdige produkt kan sælges videre.

Den polske virksomhed vil opnå fuld betaling, når arbejdet er udført, men typisk vil bonden komme forbi løbende for at se på kvaliteten, og dermed vil der blive fulgt op med den polske leverandør og dennes ansatte løbende. Fejl og mangler vil derfor typisk blive udbedret allerede inden projektet afsluttes uden yderligere betaling til den polske leverandør.

Den danske bonde vil normalt selv stå for renseprocessen, inden de sælger deres færdige produkt til Spørger eller direkte til tækkemanden. De har dog store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og en ny investering i moderne rørrensemateriale er meget dyr og kræver stor volumen, og det er sjældent, det er en mulighed for den danske bonde. Desuden er det ofte en meget kort periode, der er arbejde. Dermed er det ikke nemt at finde arbejdskraft, der både er kvalificeret og kan stå til rådighed, når det ofte kun drejer sig om nogle måneder om året. Dette problem vil Spørger løse ved hjælp af en entreprisekontrakt med udenlandske leverandører.

Den danske bonde kan ligesom Spørger ikke beslutte, hvilke medarbejdere der arbejder på rensemaskinen, ligesom bonden heller ikke nødvendigvis er til stede. Det er således udelukkende den udenlandske leverandør, som beslutter hvilke og hvor mange medarbejdere, han vil sende til opgaven. Typisk vil der dog være tale om 2‐4 medarbejdere, som betjener maskinen ad gangen, afhængig af størrelsen af opgaven.

En opgave omkring samling af færdigrensede rør i kollistørrelse og i forskellige sorteringer er alene for personer med stort kendskab til sortering af tækkerør. Da bonden og Spørger ikke altid selv kan foretage dette, da det kræver meget erfaring med produktet, og da det i Danmark er et nicheområde at producere tækkerør, ligesom det er et meget afgrænset tidsrum på året, hvor det kan produceres og høstes, er der ikke mange i Danmark med denne erfaring.

Da det er den danske bonde, som skal sælge slutproduktet (tækkerørene), vil de naturligvis være mere inde over processen end Spørger, men det vil dog stadig være den polske leverandør, der leder og fordeler arbejdet. Den danske bonde vil drøfte med den polske leverandør, hvilke ønsker bonden har til det endelige produkt. Det kunne fx være omkredsen pr. bundt. Derudover kan der være mange specielle ønsker, hvis bundterne skal pakkes i kollistørrelse, da der kan være ønsker om sortering af bundterne i længder i de forskellige kolli, samt antal i kolli. Derudover vil bonden løbende føre kontrol med pakningen samt kvaliteten af det pakkede materiale, fx i forhold til skimmelsvamp eller råd ved pakning af vådt materiale.

Den danske bonde har heller ikke en rensemaskine som den, Spørger stiller til rådighed for arbejdets udførelse, og bonden vil derfor ikke kunne betjene rensemaskinen, da man skal være oplært i brug af maskinen. Bonden ville kunne rense tækkerørene enten manuelt eller ved hjælp af mindre avancerede maskiner.

Den polske leverandør sørger selv for arbejdstøj til sit mandskab, værktøj til mindre reparationer af maskinen osv. Den polske leverandør sørger også selv for transport, kost og logi mv. for sine medarbejdere.

Arbejdet hos den danske bonde vil tage 2-20 dage afhængig af arealet af bondens rørstykker (marker) og deraf råmateriale. Hvert år vil opgaverne og mængden variere i forhold til vækstbetingelser og outputtet af råmaterialet.

Den polske leverandørs ansatte bliver ikke fuldt skattepligtige i forbindelse med opholdet og arbejdet i Danmark, og den polske leverandør har ikke et skattemæssigt fast driftssted i Danmark.

Hverken kontrakten mellem Spørger og den polske leverandør eller kontrakten mellem Spørger og den danske bonde er indgået endnu. Kontrakterne vil blive indgået fra projekt til projekt, og der bliver indgået kontrakter for 2024 inden høsten går i gang.

Skattestyrelsen kan, ud over hvad der er oplyst af Spørger, konstatere, at producenten af de to maskiner, som Spørger har anskaffet, på deres hjemmeside og i forbindelse med en demonstrationsvideo af maskinerne, som producenten har lagt på internettet, beskriver "Y2"-maskinen som en fuldautomatisk rørrensemaskine og "Y1"-maskinen som en fuldautomatisk rørbundtemaskine. Producenten beskriver, at kombination af de to maskiner giver en komplet rørbehandlingsinstallation, der kan håndtere op til 350 bundter i timen.

Producenten beskriver derudover også "Y1"-maskinen som en nem-at-betjene-maskine, der gør, at der kan opnås en ensartet rørbindingskapacitet og kvalitet med en lille indsats. Producenten beskriver "Y1"-maskinen som en lille gigant inden for rørforarbejdning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi den udenlandske virksomheds medarbejdere arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde.

Skattestyrelsen skal derfor, jf. Juridisk vejledning, i højere grad end tidligere anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører inden for samme branche, uden at de ansatte skal anses som arbejdsudlejet. Dette beror på en konkret vurdering.

I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det er derfor vigtigt at kunne afgrænse den udenlandske virksomheds ydelser fra den danske virksomheds ydelser. Kan den udenlandske virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke udenlandsk selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres. Hvis den udenlandske virksomhed bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed. At den danske virksomhed ikke har egne ansatte til den pågældende opgavevaretagelse, har efter omstændighederne ikke afgørende betydning for, om opgaven kan anses for udskilt.

Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde uanset, at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør fx stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed.

I den konkrete situation vil Spørger indgå en entreprisekontrakt med den udenlandske leverandør og bede den udenlandske leverandør sørge for at forsikre sit eget arbejde og sine egne medarbejdere. Derudover er det normalt i et entrepriseforhold at den udenlandske leverandør skal foretage udbedring af fejl/mangler på sit arbejde uden betaling.

Har den udenlandske virksomhed kun den danske virksomhed som kunde, kan det efter omstændighederne tale for arbejdsudleje. Modsat kan det tale for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den udenlandske virksomhed har mange andre kunder end den danske virksomhed.

Spørger forventer, at den polske virksomhed som man vil indgå aftale med, også har andre kunder end Spørger i det hjemland, hvor virksomheden er beliggende.

Det er ubestridt, at Spørger arbejder inden for samme område som den polske virksomhed (tækkerør), men arten af det arbejde som udføres, er væsentlig forskelligt. Spørger har ingen medarbejdere, som renser tækkerør, og har heller aldrig før renset tækkerør. Spørger har dog en maskine til rensning af tækkerør, som er lejet ud. Spørger vil ikke føre kontrol med arbejdets udførelse af den udenlandske virksomhed, da Spørger alene er til stede for en kontrol af det udførte arbejde i forhold til, om Spørger ønsker at købe nogle af tækkerørene.

Det er derfor vores opfattelse, at den polske virksomheds opgaver ikke er en integreret del af Spørgers virksomhed, ligesom Spørger ikke opholder sig på arbejdsstedet og ikke har noget med arbejdets udførelse, antal medarbejdere mv. at gøre.

Af den grund er det vores opfattelse, at der ikke foreligger arbejdsudleje i forhold til Spørger. Det er derfor vores opfattelse af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen nedtoner den omfattende specialisering som de konkrete medarbejdere er nødt til at have for at bestride det konkrete job. Derudover lægger Skattestyrelsen alene vægt på en salgsannonce omkring en maskine, og ikke den af Spørger beskrevne kunnen for at betjene maskinen.

Som beskrevet kræver betjeningen af maskinen dels en forståelse for selve maskinen men også kendskab til det materiale som bruges. Opdeling af tækkerør i forskellig størrelse (kolli) er en praktisk uddannelse, som tager mange år at mestre. Da maskinen ikke kan sortere materialet, skal medarbejderne gøre dette førend de lægger materialet i maskinen for, at rørene bundtes i den rette størrelse og farve, for at sikre nøjagtig sortering samt ensartethed i produktet.

Der er således ikke tale om en arbejdsydelse af meget enkel og rutinemæssig karakter, som alle og enhver ufaglært arbejder kan sættes i gang med at løse.

Der er forskel på plukning af en agurk eller sortering af en roe i forhold til et tækkerørsprodukt, men Spørger står gerne til rådighed for en konkret demonstration af materialets beskaffenhed samt, hvordan rørene skal sorteres, så Skattestyrelsen kan se/opleve, hvordan produktet rent faktisk skal sorteres, og hvad der kræves af den enkelte medarbejder. I Spørgers sag er arbejdet ikke i vid udstrækning benyttelse af et automatiseret produkt, da værdien af arbejdet i den konkrete sag ligger i den færdighed, som de konkrete medarbejdere har i at sortere materialet i rette størrelse samt kvalitet af tækkerør. Det er derfor Spørgers klare opfattelse, at Skattestyrelsen i sin konklusion har hæftet sig ved en forkert opfattelse af arbejdets karakter.

Spørgers repræsentant mener ikke, at Spørgers sag kan sidestilles med bl.a. SKM2021.136.VLR, hvor selve arbejdsydelsen konkret ansås for at være af enkel karakter. Derudover blev der i den konkrete sag lagt vægt på, at leverandøren af arbejdskraften ikke bar en selvstændig økonomisk risiko. Spørger gør i den henseende opmærksom på, at leverandøren i Spørgers sag dels skal have forsikring for sit eget arbejde og egne medarbejdere, ligesom leverandøren selv hæfter for at udbedre fejl og mangler ved rensning af materialet ligesom den polske leverandør er ansvarlig for eventuelle reparationer af maskinen, hvilket kan være bekosteligt. At Skattestyrelsen mener, at leverandøren ikke har en tilstrækkelig økonomisk risiko for eget arbejde bedes derfor uddybet.

Derudover lagdes der i SKM2021.136.VLR konkret vægt på, at arbejdet blev udført på Selskabets lokation ligesom der ikke blev ført løbende instruktion og kontrol med arbejdet.

Det er Spørgers opfattelse, at der i denne sag må lægges vægt på, at arbejdet ikke udføres ved Spørger, og at der foretages løbende instruktion og kontrol med arbejdet - bare ikke af Spørger men af bonden.

Det er således samlet set ud fra en konkret vurdering Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen ved sin konklusion har lagt en forkert antagelse omkring arbejdets karakter til grund, da der ikke er tale om en rutinepræget produktionsproces. Der er således i den konkrete sag ikke tale om arbejdsudleje.

Spørgsmål 3

Den danske leverandør (bonden) arbejder inden for samme område som den polske virksomhed og har selv produceret tækkerørene. Bonden ville kunne rense tækkerørene enten manuelt eller ved hjælp af mindre avancerede maskiner.

Den danske leverandør (bonden) indgår en aftale med Spørger om, at der kommer nogle folk (her den polske virksomhed) og rengør de høstede tækkerør for en fast pris inkl. maskine. Bonden kan, som beskrevet ovenfor, hverken betjene maskinen eller reparere den, hvis den går i stykker.

Bonden skal anvise medarbejderne, hvor maskinen skal stå og give adgang til de høstede tækkerør, hvorefter de polske medarbejdere går i gang med det arbejde, som de skal lave i forbindelse med rensningen. Bonden er dog i øvrigt ikke involveret i det arbejde som udføres.

Det er spørgers repræsentants umiddelbare opfattelse, at arbejdet ved den danske leverandør og arbejdet udført af den udenlandske underleverandør er sammenfaldende, og man skal herefter se på, om den danske leverandør (bonden) skal anses for at være den reelle arbejdsgiver (arbejdsudleje), eller om der er tale om ydelser leveret af en selvstændig erhvervsvirksomhed. Her kigger man bl.a. på:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Ingen af de nævnte supplerende kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog generelt tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres.

Ad. 1 Retten til at instruere

Ved arbejdsudleje forudsættes det, at den danske virksomhed reelt udøver arbejdsgiver‐ beføjelser, herunder fastsætter instrukser for arbejdets udførelse. Karakteren af arbejdsydelserne kan have betydning for den vurdering. Ved udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed forudsættes det omvendt, at den danske virksomhed ikke giver nærmere instrukser for arbejdets udførelse.

I visse situationer er det i højere grad den danske virksomheds planlægning og beslutninger i relation til denne virksomheds drift, der er styrende for udførelsen af arbejdet. I disse tilfælde har en eventuel udenlandsk arbejdsleders instruktion, vejledning mv. af medarbejderen en mere underordnet betydning for arbejdets udførelse. Det kan fx forekomme ved arbejdsfunktioner af mindre kompliceret karakter, der ikke kræver større forkundskaber som fx gartneriarbejde, lagerarbejde, eller arbejde som receptionist.

I andre situationer kan det være åbenbart, at det er den udenlandske virksomhed, der selvstændigt står for arbejdstilrettelæggelsen herunder udøver instruktion og vejledning mv. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tale om klart afgrænsede og individualiserede ydelser i forhold til de ydelser, som den danske virksomhed udfører med egne ansatte. Det kan efter omstændighederne forekomme i forbindelse med, at den udenlandske virksomhed leverer ydelser, der kræver kompetencer, der afviger væsentligt fra de kompetencer, som de ansatte i den danske virksomhed besidder og dermed også fra de ydelser, som den danske virksomheds ansatte udfører. Hvis den danske virksomhed fx løbende kan prioritere og bestemme over de udenlandske ansattes arbejde, som det gælder for egne ansatte lønmodtagere, taler det derimod for arbejdsudleje.

Skattestyrelsen har i Juridisk Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, nævnt følgende eksempel (Spørgers repræsentants fremhævninger):

"En dansk byggevirksomhed X bygger parcelhuse. X udfører med egne ansatte selv murer‐ og tømrerentrepriser. X anvender således andre underentreprenører til at udføre underentrepriserne for de øvrige fagområder herunder el‐installationsarbejdet. Som følge af en konkret entreprise med et omfattende byggeri mangler X ressourcer til at udføre entreprisen. X indgår derfor aftale med den udenlandske byggevirksomhed Y om, at Y skal udføre visse dele af murer‐ og tømrerarbejdet. På en del af arbejdet vil X's og Y's ansatte arbejde "side om side" med at udføre de pågældende entrepriser. For så vidt angår gulvlægning er det udelukkende Y's ansatte, der varetager opgaven. Endvidere indgår X aftale med den udenlandske el‐installationsvirksomhed Z.

For så vidt angår den del af murer‐ og tømrerarbejdet, hvor de ansatte i X og Y arbejder sammen om udførelsen af opgaverne, må det forudsættes, at X bevarer instruktionsbeføjelsen og ledelsen af murer‐ og tømrerentrepriserne. Y's ydelser kan derfor som udgangspunkt ikke anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og der vil efter omstændighederne foreligge arbejdsudleje.

For så vidt angår gulvarbejdet, taler det som udgangspunkt for arbejdsudleje, at X selv har medarbejdere og arbejdsledere, der vil kunne udføre, instruere og kontrollere almindelig gulvlægning. Da det udelukkende er Y's ansatte, der varetager opgaven, kan der efter omstændighederne dog foreligge selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis Y kan dokumentere, at der er tale om en afgrænset opgave, der løses selvstændigt, og hvor det i højere grad er Y's ledelse af arbejdet, der er bestemmende for udførelsen af arbejdet end planlægningen, beslutningerne og arbejdet i X's virksomhed. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tale om en særlig type gulv. Hvis Y tillige selv leverer materialer, arbejdsredskaber, og påtager sig ansvaret og den økonomiske risiko for, at medarbejderne leverer et arbejde, der både kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt lever op til aftalen, og disse forhold også afspejles i vederlagets sammensætning, vil der efter omstændighederne ikke være tale om arbejdsudleje."

Baseret på det oplyste udfører bonden ikke instruktion i det arbejde, som skal udføres. Godt nok kunne bonden selv rense tækkerørene på anden vis, men bonden har ikke kendskab til den maskine, som arbejdet udføres på, da den kræver, at man har fået uddannelse i betjeningen heraf.

Bonden anviser alene arbejdsstedet og de tækkerør, som skal renses.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at arbejdet er tilstrækkeligt adskilt fra bondens anden øvrige virke, at der efter omstændighederne ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad. 2 Kontrol og ansvar for arbejdsstedet