Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1 UK ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse, i forbindelse med udlodning af udbytte fra H2 DK til H1 UK i form af:
   1. Kontant udbytte på GBP 845.000, idet beløbet dækker H1 UK’s indfrielse af ekstern gæld til Bank 1 på GBP 845.000?
   2. Kontant udbytte på GBP 155.000, idet beløbet dækker afholdte driftsomkostninger på GBP 155.000 hos H1 UK?
   3. Kontant udbytte på GBP 220.000, idet beløbet dækker afholdte driftsomkostninger på GBP 220.000 hos H1 UK?
   4. Kontant udbytte fra H2 DK til dækning af løbende afholdte driftsomkostninger hos H1 UK af mindst samme størrelse som udbyttet?
   5. Kontant udbytte fra H2 DK til dækning af indfrielse af H1 UK’s eksterne gæld af mindst samme størrelse som udbyttet?
   6. H2 DK’s eksisterende beholdning af aktier (13,24%) i H4?
   7. Kontant udbytte til brug for H1 UK’s køb fra ekstern part af yderligere kapitalandele i H4 eller andre nye investeringer?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at hverken B, C, A eller P er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte udloddet som beskrevet i spørgsmål 1, i situationerne benævnt henholdsvis a, b, c, d, e, f og g?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H2 DK har via sine investeringer i forskellige erhvervsvirksomheder oparbejdet betydelige frie reserver under egenkapitalen, som påtænkes udloddet til selskabets moderselskab, H1 UK.

H1 UK har gennem tiden foretaget en række investeringer i erhvervsvirksomheder - direkte og indirekte via H2 DK, hvilket har medført, at selskabet har optaget betydelige lån hos såvel eksterne långivere som hos A (shareholder loan). I 2021 har selskabet også optaget lån hos H2 DK for at kunne betale driftsomkostninger samt indfri andre forfaldne lånebeløb.

Gennem påtænkte udlodninger af udbytter fra H2 DK til H1 UK ønskes det, at H1 UK kan reducere sine eksterne gældsforpligtelser og betale sine løbende driftsomkostninger uden yderligere lånoptagelser. Endvidere planlægges det - som et led i en omstrukturering af koncernen, at H1 UK skal erhverve det direkte ejerskab til koncernens investering i det engelske selskab, H4, således at koncernens ejerskab til engelske selskaber samles i en engelsk gren af koncernen direkte under H1 UK. Dette ønskes foretaget ved udlodning af de eksisterende 13,24% aktier i H4 fra H2 DK til H1 UK samt ved udlodning af kontant udbytte til brug for eventuel yderligere opkøb af aktier i H4 eller andre aktieopkøb fra eksterne parter.

Det er nemlig ledelsens ønske at skabe en struktur, der er mere hensigtsmæssig ud fra såvel et organisatorisk synspunkt som ud fra finansieringsmæssige overvejelser, hvor H1 UK fungerer som koncernens holdingselskab, og danske investeringer foretages under det mellemliggende danske selskab, H2 DK. Øvrige investeringer vil da fremadrettet foretages af H1 UK - evt. ved etablering af mellemholdingselskaber i de respektive lande, som investeringerne foretages i.

H1 UK vil ikke foretage videreudlodning af udbytte modtaget fra H2 DK.

Nedenfor uddybes ejerforhold og låneforhold mv. yderligere.

Ejerforhold mv.

H2 DK.

H2 DK et dansk indregistreret anpartsselskab, der er fuldt skattepligtigt til Danmark. Selskabet driver virksomhed i form af direkte eller indirekte investeringer i datterselskaber og andre kapitalandele.

H2 DK har opbygget betydelige frie reserver ved realisering af værdipapirer, som kan anvendes til udbytteudlodning.

Selskabet har ingen ansatte medarbejdere og alt administration tilkøbes eksternt fra konsulenter og rådgivere eller hos koncernforbundne selskaber. Det er primært en ekstern serviceudbyder, der leverer services til H2 DK. Selskabets administrerende direktør er X. Direktøren godkender alle transaktioner, der foretages i H2 DK, herunder udbytteudlodninger.

H1 UK

H1 UK er et britisk selskab. Aktiviteten i H1 UK består i at være koncernens holdingselskab, der foretager - direkte og indirekte - investeringer i en række erhvervsvirksomheder inden for flere brancher. Investeringer foretages i erhvervsvirksomheder i opstartsfasen.

I dag foregår aktiviteten primært indirekte via det mellemliggende danske selskab, H2 DK. H1 UK ejer 100% af anparterne i H2 DK. Tidligere blev investeringer også foretaget direkte eller via andre mellemliggende selskaber, men desværre har disse investeringer vist sig at være ugunstige og er derfor afviklet.

Fremadrettet vil nye investeringer i selskaber beliggende udenfor Danmark forventeligt blive foretaget direkte af H1 UK, idet det som nævnt ønskes, at H1 UK skal være koncernens samlende holdingselskab, der foretager investeringer i udenlandske selskaber - eventuelt via mellemholdingselskaber i de respektive lande. Som et led i opnåelsen af den ønskede struktur, ønskes det således at overdrage den indirekte investering i det engelske selskab, H4, fra H2 DK til H1 UK. Dette påtænkes at ske ved en udlodning af aktierne i H4 fra H2 DK til H1 UK som udbytte, jf. også spørgsmål 1f.

Selskabets administration og ledelse foregår i England, og det er derfor fundet naturligt, at selskabet er registreret selskabsretligt i England. H1 UK blev derfor i marts 2021 registreret selskabsretligt i England. Direktørerne for selskabet er begge engelske statsborgere med bopæl i England. Selskabet har derudover ingen ansatte. Administrative services købes eksternt hos SP UK, og juridiske services købes også eksternt. Selskabet har ligeledes sin adresse hos SP UK i London.

Skattemæssigt har selskabet ledelsens sæde i England og er registreret med fuld skattepligtigt til England. Al aktivitet i selskabet foregår fra selskabets adresse i London.

Der er fremsendt print af registrering af H1 UK hos det engelske selskabsregister, Companies House, samt print af registrering af H1 UK hos de engelske skattemyndigheder, HMRC. Seneste årsrapport for H1 UK (i udkast) er fremsendt.

Nominee selskaber.

Selskabskapitalen i H1 UK ejes formelt set med 50% hver af to "nominee selskaber", B og C. Nominee selskaberne er kapitalselskaber indregistreret på Jersey. Nominee selskaberne er dog alene formelle ejere af selskabskapitalen i H1 UK. De rettigheder, som normalt tilkommer en juridisk ejer af et selskab, tilhører A, der således er den begunstigede i forhold til udbytter og har rådigheden over stemmerettighederne. Det er ligeledes A, der bærer risikoen ved ejerskabet.

Nominee selskaberne er således alene en form for depotholder. Anvendelsen af nominee selskaber er almindeligt forekommende i udenlandske strukturer, hvor eksempelvis en professionel part driver virksomhed som fondsbestyrer for en række forskellige fonde, og via nominee selskaber (datterselskaber) administrerer fondenes forskellige investereringer. Fondene er stadig de begunstigede ejere af investeringerne, som administreres af nominee selskaberne, og det er således fondene, der besidder alle rettigheder i forhold til investeringerne, ligesom fondene bærer den fulde risiko ved investeringen. Investering via nominee selskaber er alene båret af praktiske og forretningsmæssige fordele og ikke af skattemæssige motiver.

Skattestyrelsen har i et bindende svar offentliggjort som SKM2019.620.SR, der omhandler brugen af nominee selskaber, udtrykt, at det er styrelsens opfattelse, at ejeren af aktier er den, der har den reelle indflydelse og rådighed over aktien. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Dansk skattepraksis på området er således i overensstemmelsen med praksis i de lande, hvor det er almindeligt at anvende nominee strukturer.

A

H1 UK ejes ultimativt af A (herefter: fonden), der er stiftet af P i 2011. Stiftelsesdokumentet for fonden er fremsendt. Fonden er registreret på Jersey, og fondsforvalteren er SP Jersey, som er en ekstern virksomhed, der professionelt beskæftiger sig med at servicere fonde, herunder at være fondsforvalter.  Det fremgår af udskrift fra registreringsmyndigheden på Jersey, Jersey Financial Services Commission, som bl.a. viser, at SP Jersey er registret på Jersey og beskriver de services, som selskabet professionelt udfører - bl.a. punkt L om fondsforvaltning og punkt M om nominee services. Det ses ligeledes af udskriftet, at de ovenfor omtalte nominee selskaber, B og C, er en del af SP UK-koncernen. Fonden har ingen ansatte.

Fonden har siden etableringen været tillagt samtlige ejerbeføjelser i forhold til H1 UK og betragtes som ejeren af den fulde selskabskapital i H1 UK. Fonden er således den begunstigede i forhold til udbytter fra H1 UK og har endvidere rådigheden over stemmerettighederne.

Fondens formue er adskilt fra stifterens formue, og P har ikke kompetence til at træffe beslutninger på vegne af fonden. Fondens beslutninger træffes af de eksterne fondsforvaltere, som er personligt ansvarlige for, at beslutninger på fondens vegne træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i fondens stiftelsesdokument og gældende lovgivning.

Fondens begunstigede er P, hans hustru og to døtre, der alle er bosiddende i England og fuldt skattepligtige i England.

Den etablerede fondsstruktur med udskillelse af midler fra den personlige formue til en fond, er i England en almindeligt anvendt metode til sikring af overdragelse af formue til livsarvinger eller andre, man ønsker at begunstige.

Fonden udgør en skattepligtig enhed i England, hvor fonden er omfattet af bestemmelserne for "non-residents". Fonden er derfor alene pålagt engelsk indkomstskat af indkomst hidrørende fra engelske kilder samt af kapitalgevinster opnået ved afståelse af fast ejendom beliggende i England. Hvis fonden i fremtiden skulle modtage udbytte fra H1 UK, vil et sådant udbytte dog efter de nugældende skatteregler ikke være skattepligtigt, da udbytter fra engelske selskaber ikke er skattepligtigt for "non-residents". Fonden har ikke tidligere modtaget udbytter fra H1 UK, og der er endvidere heller ingen planer om, at der skal udloddes udbytte fra H1 UK til fonden.

Selvom fondens formue er adskilt fra stifterens formue, og han ikke kan træffe beslutninger om uddelinger mv. fra fonden, anses stifteren alligevel i engelsk skattemæssig henseende for at have modtaget de indtægter, som fonden oppebærer fra engelske kilder. Det gælder således, at hvis fonden modtager udbytte fra H1 UK, eller hvis fonden oppebærer andre former for indtægter fra engelske kilder, da vil P blive anset for at være modtager af en indtægtsnydelse fra fonden, som han personligt vil blive beskattet af i England, fordi han har stiftet fonden og også er indsat som begunstiget.

Eventuelle udbetalinger fra fonden til P eller de øvrige begunstigede, vil ligeledes medføre personlig engelsk beskatning af de begunstigede modtagere. Siden fondens stiftelse har der ikke været foretaget udbetalinger til de begunstigede.

P

P er dansk statsborger og er som nævnt bosat i England sammen med sin familie. P er fuldt skattepligtig til England. P’s fulde skattepligt til Danmark ophørte i 19xx, som følge af fraflytning fra Danmark.

Låneforhold

I løbet af 2021 ydede H2 DK to lån til sit moderselskab, H1 UK:

Lån nr. 1: GBP 220.000

Dette lån blev optaget den xx 2021 som følge af likviditetsmangel hos H1 UK, således at H1 UK kunne betale en række driftsomkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere.

Låneaftalen er fremsendt.

Lån nr. 2: GBP 2.200.000

Dette lån blev optaget den xx 2021 som følge af likviditetsmangel hos H1 UK. H1 UK har anvendt lånet til indfrielse af ekstern gæld hos Bank 1 (ca. GBP 845.000) og indfrielse af gæld hos selskabets aktionær, A (ca. GBP 1.200.000). De resterende ca. GBP 155.000 er anvendt til betaling af skyldige driftsomkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere.

Gælden til Bank 1 og A er opstået i forbindelse med H1 UK’s investering i XX og andre selskaber via underliggende ejerstrukturer.

Låneaftalen er fremsendt.

Låneindfrielser og optagelse af nyt lån

Den xx 2022 blev lån nr. 1 indfriet og omlagt. Indfrielsen skete ved betaling af hovedstolen på GBP 220.000 med tillæg af påløbne renter for GBP 6.618.

Størstedelen af lån nr. 2 blev ligeledes indfriet og omlagt den xx 2022. Indfrielsen skete ved betaling GBP 2.089.853 af hovedstolen med tillæg af påløbne renter for GBP 19.529. Pr. statusdagen, den xx 2022, resterer således GBP 110.147 af lån nr. 2, jf. også note 9 i den seneste årsrapport for H1 UK, der i udkast er fremsendt med denne anmodning.

I forbindelse med indfrielsen af de to lån til H2 DK har det engelske holdingselskab i stedet optaget yderligere lån fra A. Lånebeløbet udgør GBP 2.410.000. Låneaftalen er fremsendt med denne anmodning. Dette lån ses også af note 9 i den seneste årsrapport for H1 UK.

Påtænkte udbytteudlodninger

Indfriet lån hos Bank 1 og afholdte driftsomkostninger

For at undgå yderligere lånoptagelser ønskes det således, at der udloddes kontant udbytte fra H2 DK til H1 UK til dækning af:

• det indfriede lån hos Bank 1 på GBP 845.000, jf. også spørgsmål 1a,
• de afholdte driftsomkostninger i H1 UK på GBP 155.000, jf. også spørgsmål 1b, og
• de afholdte driftsomkostninger i H1 UK på GBP 220.000, jf. også spørgsmål 1c.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der ikke hos H1 UK sker videreudlodning af disse kontante midler fra H2 DK, der alene udligner det indfriede eksterne lån samt de afholdte driftsomkostninger i H1 UK til eksterne konsulenter og rådgivere. Udligningen af de eksterne lån og de afholdte driftsomkostninger sker ved, at præcist samme beløb afdrages på lånet til A, som ved lånet på GBP 2.410.000, der blev ydet den xx 2022, stillede finansiering til rådighed for FFK-UK’s indfrielse af lånet fra H2 DK, der oprindeligt blev optaget for at indfri gælden til Bank 1 og de afholdte driftsomkostninger.

Fremtidige indfrielser af eksterne lån samt dækning af fremtidige driftsomkostninger

I det omfang at H1 UK har andre lån fra eksterne långivere, som selskabet skal afdrage og forrente, ønskes det, at sådanne afdrag og rentebetalinger kan finansieres af kontante udbytteudlodninger fra H2 DK til H1 UK, jf. også spørgsmål 1e.

Ligeledes ønskes det, at løbende driftsudgifter, som H1 UK afholder til eksempelvis SP UK, forskellige eksterne rådgivere og revisorer, kan finansieres ved udlodning af kontant udbytte fra H2 DK til H1 UK, jf. også spørgsmål 1d.

Ifølge det seneste udkast til årsrapport for H1 UK udgjorde driftsomkostningerne for 2022 GBP 153.760, mens de for 2021 udgjorde GBP 166. ler fra H2 DK. Det årlige niveau udgør GBP 150.000 - 200.000.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at et kontant udbytte fra H2 DK til H1 UK til dækning af afdrag og rente samt til dækning af løbende afholdte driftsomkostninger, ikke overstiger størrelsen af de aktuelt afholdte omkostninger samt de aktuelle afdrag på eksterne lån.

Skattestyrelsen kan endvidere lægge til grund, at den eksterne gæld ikke er optaget af H1 UK for at videreføre låneprovenuet videre opad i strukturen.

Fremtidige investeringer foretaget af H1 UK

Som beskrevet er det et forretningsmæssigt ønske, at fremtidige investeringer udenfor Danmark ikke skal foretages af H2 DK, men af H1 UK.

Derfor planlægges det, at aktieinvesteringen i H4 foretages direkte af H1 UK, således at der ved udbytteudlodning fra H2 DK af de 13,24% aktier i H4 sker en overdragelse af aktiebesiddelsen til H1 UK, jf. også spørgsmål 1f.

For at undgå yderligere lånoptagelser ønskes det endvidere, at der udloddes kontant udbytte fra H2 DK til H1 UK til dækning af køb fra ekstern part af yderligere kapitalandele i H4 eller andre nye investeringer, jf. også spørgsmål 1g.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der ikke hos H1 UK sker videreudlodning af kontante midler fra H2 DK, men at disse alene anvendes til de nævnte investeringer samt eventuelle omkostninger forbundet hermed i H1 UK.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1.

De spørgsmål, som vi anmoder Skattestyrelsen om at besvare, er:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1 UK ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskatteloven (SEL) § 2, stk. 1, litra c, og at ligningsloven (LL) § 3 ikke finder anvendelse, i forbindelse med udlodning af udbytte fra H2 DK til H1 UK i form af:
   1. Kontant udbytte på GBP 845.000, idet beløbet dækker H1 UKs indfrielse af ekstern gæld til Bank 1 på GBP 845.000?
   2. Kontant udbytte på GBP 155.000, idet beløbet dækker afholdte driftsomkostninger på GBP 155.000 hos H1 UK?
   3. Kontant udbytte på GBP 220.000, idet beløbet dækker afholdte driftsomkostninger på GBP 220.000 hos H1 UK?
   4. Kontant udbytte fra H2 DK til dækning af løbende afholdte driftsomkostninger hos H1 UK af mindst samme størrelse som udbyttet?
   5. Kontant udbytte fra H2 DK til dækning af indfrielse af H1 UKs eksterne gæld af mindst samme størrelse som udbyttet?
   6. H2 DK’ eksisterende beholdning af aktier (13,24%) i H4?
   7. Kontant udbytte til brug for H1 UKs køb fra ekstern part af yderligere kapitalandele i H4 eller andre nye investeringer?

Det er repræsentantens opfattelse, at H1 UK er den retmæssige ejer af de påtænkte udlodninger af udbytter fra H2 DK, som er nævnt i punkt a - g i spørgsmål 1, jf. art. 10, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter: Storbritannien). H1 UK vil derfor ikke være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.

Udenlandske selskaber er i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, som hovedregel begrænset skattepligtige af udbytteudlodninger fra danske selskaber. De udenlandske selskaber vil dog ikke være begrænset skattepligtig til Danmark, hvis (i) aktiebesiddelserne i det danske selskab kan betegnes som “datterselskabsaktier" (mindst 10% ejerskab) eller som “koncernselskabsaktier" (bestemmende indflydelse), og (ii) beskatning af udbytteudlodningen er reduceret eller frafaldet i henhold til EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Som en yderligere betingelse (iii) gælder det, at arrangementet ikke må være omfattet af ligningslovens omgåelsesklausul i § 3.

Ad (i) - aktiebesiddelse

I det foreliggende tilfælde er den første betingelse opfyldt, idet H1 UK ejer 100% af aktierne i H2 DK og dermed anses for at være datterselskabsaktier i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Ad (ii) - retmæssig ejer

Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis H1 UK anses for at være den retmæssige ejer af udlodningen i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (herefter: DBO’en), jf. DBO’ens art. 10, stk. 1 og art. 2, litra b:

"Stk. 1: Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende skat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2: Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a)                   …

b)                   skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet."

I henhold til gældende dansk retspraksis foretages vurderingen af, hvem der anses for at være den retmæssige ejer, separat for hver enkelt transaktion med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet.

Besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt modtageren af udbytteudlodningen anses for at være den retmæssige ejer eller ej, afhænger af forskellige forhold. En af de mest afgørende faktorer er, hvem der har råderet over det udloddede udbytte. Hovedreglen i henhold til retspraksis er, at så længe udbyttet ikke er videreudloddet eller med sikkerhed er bestemt til videreudlodning, skal modtageren anses for at være den retmæssige ejer og har således råderetten.

I sagen SKM2012.121ØLR slog Østre Landsret fast, at:

"Tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst."

I SKM2012.121ØLR blev et luxembourgsk moderselskab anset for at være den retmæssige ejer, idet udbytteudlodningen blev geninvesteret i det danske selskab som en kapitalforhøjelse.

Tilsvarende var der i sagerne SKM2014.333.SR, SKM2012.246.SR, SKM2012.320.SR, SKM2014.18.SR og SKM2012.592.SR ingen aftale om at videreføre likvidationsprovenuet/udbyttet, og der var ingen historiske mønstre, der pegede på, at modtageren skulle være et gennemstrømningsselskab.

Endelig bemærkes det, at også OECD har fastslået, at det forhold, at udbyttemodtageren er et holdingselskab, ikke i sig selv kan medføre, at der er tale om et gennemstrømningsselskab. Således har OECD i rapporten" Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies" (1986), udarbejdet af the Committee of Fiscal Affairs, afsnit II, B, litra b bl.a. anført, at: “The fact that its main function is to hold assets or rights is not itself sufficient to categorise it as a mere intermediary".

Det er på ovenstående grundlag vores opfattelse, at H1 UK er den retmæssige ejer af udlodningerne af kontanter, jf. spørgsmålene 1a-e og 1g, samt aktierne i H4, jf. spørgsmål 1f, fra H2 DK, jf. art. 10, stk. 2 i DBO’en. H1 UK er skattemæssigt hjemmehørende i England som følge af ledelsens sæde og er fuldt skattepligtig dertil. H1 UK har karakter af et klassisk holdingselskab, hvis primære funktion er at administrere, udøve kontrol og eje aktier i datterselskaber og andre kapitalandele. Selvom A er eneste aktionær i H1 UK, udøver fonden ikke en kontrol eller styring over H1 UK, som ikke er selskabsretligt sædvanligt. Fonden vil da heller ikke modtage nogen form for videreudlodning af udbyttet, som H1 UK modtager. H1 UK er derfor ikke begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H2 DK. H2 DK er desuden ikke forpligtet til at indeholde dansk udbytteskat af udbytteudlodningen, jf. kildeskatteloven (KSL) § 65, stk. 4.

Ad (iii) - Ligningsloven § 3

Den tredje betingelse er, at arrangementet ikke må være omfattet af Ligningslovens omgåelsesklausul i § 3.

Følgende fremgår af LL § 3, stk. 1:

"Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele".

Såfremt bestemmelsen finder anvendelse, vil det medføre, at de fordele, som H1 UK har af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, tilsidesættes, hvorved selskabet bliver begrænset skattepligtig af udlodningen de nævnte kontante beløb, jf. spørgsmålene 1a-e og 1g, samt af udbyttet i form af aktier i H4, jf. spørgsmål 1f.

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at såfremt et arrangement eller en serie af arrangementer er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, som afspejler den økonomiske virkelighed, så finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Overordnet set, er det tre betingelser, som alle skal være opfyldt, førend bestemmelsen kan finde anvendelse. De tre betingelser er følgende:

a)      Der skal være en skattefordel
b)      Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten
c)      Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktisk forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, som afspejler den økonomiske virkelighed.

Det er vores opfattelse, at LL § 3, stk. 1. ikke finder anvendelse i nærværende situation, jf. argumentationen straks nedenfor.

Hvis H1 UK modtager udbytte fra H2 DK, opnår H1 UK i princippet en skattemæssig fordel af DBO’en mellem Danmark og Storbritannien i form af fritagelse for kildeskat og den begrænsede skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra c. Det er dog vores vurdering, at der ikke er tale om misbrug i denne situation.

Den frie egenkapital, som gør det muligt for H2 DK at foretage udlodning til sit moderselskab, H1 UK, hidrører fra H2 DK’s investeringer i underliggende kapitalselskaber. Hvis H1 UK i stedet havde modtaget udbytte direkte fra de underliggende investeringer, som H2 DK ejer, ville udbyttet ligeledes have været uden dansk kildeskat for så vidt angår de underliggende investeringer i danske datterselskaber, hvor investeringen udgør mere end 10% af selskabskapitalen. Investeringerne i to andre danske selskaber udgør mindre end 10%, men herfra har der ikke været foretaget udbytteudlodninger. Endelig har H2 DK’s investering i det engelske selskab H4, hvorfra udbytteudlodning ikke ville give anledning til kildeskat (eller engelsk beskatning), hvis H1 UK havde ejet denne investering direkte i stedet for via H2 DK. H1 UK har således ikke opnået nogen skattefordel, som selskabet ikke kunne have opnået i en ejerstruktur, hvor H2 DK ikke var et mellemliggende selskab i ejerstrukturen.

Da de ønskede udlodninger af kontanter anvendes til dækning af eksterne driftsudgifter, afdrag og rente vedrørende eksterne lån samt nye investeringer, og der ikke sker nogen videreudlodning af midler (eller aktier) til andre, ligesom der heller ikke anvendes udbyttemidler til indfrielse af gæld til andre enheder opad i strukturen, er der heller ikke tale om, at de bagvedliggende ejere opnår nogen skattemæssig fordel, som de ikke ville have opnået, hvis H2 DK ikke var et mellemliggende selskab i ejerstrukturen.

De påtænkte udlodninger er ikke båret af skattemæssige hensyn, men derimod ud fra et ønske om at reducere gældsbyrden til eksterne långivere, at sikre finansiering af driftsomkostninger hos H1 UK samt at skabe et bedre økonomisk grundlag for, at H1 UK kan foretage investeringer i yderligere kapitalandele. H1 UK har ingen indtægtskilder ud over investeringerne i datterselskaber. Hvis der ikke kommer udbytte op i moderselskabet, vil det heller ikke kunne foretage yderligere investeringer. Der er derfor velbegrundede årsager til, at moderselskabet skal kunne modtage de anførte udbytter fra datterselskaberne, og at dette skal ske i henhold til de rettigheder, der følger af DBO’en og SEL § 2, stk. 1, litra c.

Det er således vores opfattelse, at udlodningerne af udbytte påtænkes gennemført af velbegrundede kommercielle årsager. Endvidere er det vores opfattelse, at der ikke opnås en reel skattefordel af, at udlodningen af udbytte sker fra H2 DK til H1 UK i stedet for fra H2 DK’s underliggende investeringer.

Det er således vores opfattelse, at LL § 3, stk. 1 ikke finder anvendelse i de konkrete situationer omfattet af spørgsmål 1a-g.

Endelig bemærker vi, at der ligeledes i DBO’ens artikel 10, stk. 6, er bestemmelser om, at bl.a. fritagelse for kildeskat efter DBO’ens artikel 10, stk. 2 " ... ikke skal finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse."

Efter Danmark og Englands tiltrædelse af Den Multilaterale Konvention (MLI) i 2017 og landenes senere ratificering heraf, finder den generelle omgåelsesklausul i MLI’ens artikel 7 om forhindring af misbrug af aftaler anvendelse i stedet for DBO’ens artikel 10, stk. 6.

Det fremgår af MLI artikel 7, stk. 1:

"Uanset de øvrige bestemmelser i en omfattet skatteaftale gives der ikke fordele efter den omfattede skatteaftale med hensyn til indkomst eller formue, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte medførte denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i den omfattede skatteaftale."

Som beskrevet ovenfor, er der ingen skattemæssige fordele for H1 UK eller andre forbundet med, at det er H2 DK, der udlodder udbytte. Det er/var således heller ikke et hovedformål med at have H2 DK som mellemliggende selskab i strukturen under H1 UK.

Det er således vores opfattelse, at omgåelsesbestemmelsen i MLI’ens artikel 7 ligeledes ikke finder anvendelse i den konkrete situation.

Endelig henviser vi til Skatterådets afgørelser i SKM2021.177SR og SKM2021.520SR.

I sagen SKM2021.177SR var Skatterådet enig i, at udbytteudlodning fra et dansk mellemliggende selskab til et engelsk moderselskab ikke medførte begrænset skattepligt til Danmark af udlodningen. I denne sag var der heller ingen videreudlodning opad i ejerstrukturen, ligesom der heller ikke blev opnået nogen skattefordel af, at det danske selskab indgik som mellemholdingselskab i strukturen. Det samme gør sig gældende i denne sag i forhold til den påtænkte udbytteudlodning fra H2 DK til H1 UK.

I sagen SKM2021.520SR fandt Skatterådet ligeledes, at det udenlandske selskab ikke var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske mellemholdingselskab, i det omfang udbyttet ikke blev anvendt til videreudlodning opad i strukturen til den personlige aktionær. I denne sag er der heller ingen videreudlodning fra H1 UK af udbyttet fra H2 DK.

På ovenstående baggrund er det vores samlede opfattelse, at spørgsmålene 1 a-g skal besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det spørgsmål, som vi anmoder Skattestyrelsen om at besvare, er:

"Kan Skattestyrelsen bekræfte, at hverken B, C, A eller P er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte udloddet som beskrevet i spørgsmål 1, i situationerne benævnt henholdsvis a, b, c, d, e, f og g?"

Som fremført ovenfor under spørgsmål 1a-g er det vores opfattelse, at H1 UK er den retmæssige ejer af de påtænkte udlodninger af udbytte fra H2 DK, jf. art. 10, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Der sker endvidere ingen form for videreudlodning af det modtagne udbytte opad i strukturen over H1 UK.

Vi henviser til beskrivelsen vedrørende spørgsmål 1.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at Skattestyrelsen kan besvare spørgsmål 2 med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 UK ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse, i forbindelse med udlodning af udbytte fra H2 DK til H1 UK, i form af de oplistede transaktioner (a - g)?

Begrundelse

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, påhviler skattepligten til Danmark selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skattestyrelsen forudsætter ved sin besvarelse at H1 UK (herefter H1 UK), skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, i Storbritannien, efter dansk intern ret.

Som udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. De påtænkte udbytteudlodninger fra H2 DK (herefter H2 DK) til H1 UK, vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det fremgår dog også af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Der skal være tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B.
2. Beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes som følge af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5. pkt.
3. Udbytte fra det danske selskab må ikke være en videreudlodning af udbytte som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, hvor det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.

Det er ligeledes en betingelse, at der ikke foreligger misbrug efter den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3.

Ad 1- Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B normalt, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31, eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i sambeskatningen.

Det er oplyst, at H1 UK ejer 100 pct. af aktierne i H2 DK. Der er herefter tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, hvorfor betingelse nr. 1. er opfyldt.

Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til direktivet eller den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., at udbytte er skattefri, hvis betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende for at nedsætte eller frafalde beskatningen, er opfyldt.

Efter bestemmelsens ordlyd følger det således at udbytte alene er skattefrit, hvis der efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst består en ubetinget pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen.

Skattestyrelsen bemærker, at udlodninger fra et dansk selskab til et selskab hjemmehørende i Storbritannien ikke længere kan frafaldes som følge af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU), idet Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union (Brexit) pr. 1. januar 2021.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997.

Følgende fremgår af artikel 10, stk. 1-2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Storbritannien og Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997:

"1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2.                   Med forbehold af bestemmelserne i Rådet direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a.                   kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

b.                   skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssig ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet." (Skattestyrelsens understregning).

H1 UK ejer, som nævnt, 100 pct. af anparterne i H2 DK. De påtænkte udbytteudlodninger er derfor som udgangspunkt ikke skattepligtig, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, medmindre H1 UK ikke kan anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet.

Skattestyrelsen bemærker, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien indeholder en omgåelsesklausul i artikel 10, stk. 6. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse."

Danmark tiltrådte d. 7. juni 2017, den multilaterale konvention (MLI), som blev udarbejdet som led i OECD’s og G20-landenes projekt om forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (BEPS-projekt). Konventionen blev også tiltrådt af Storbritannien d. 7. juni 2017.

Konventionen ændrer alle omfattede dobbeltbeskatningsoverenskomster (skatteaftaler), jf. konventionens artikel 1, og anvendelsen af konventionens bestemmelser forudsætter derfor ikke, at de eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster ændres.

Ved lov nr. 327 af 30. marts 2019, blev konventionen ratificeret af Danmark. Loven trådte i kraft den 1. juli 2019, jf. § 3, og konventionen finder anvendelse på de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som nævnt i lovens bilag 3, jf. § 1. Blandt de omfattede dobbeltbeskatningsoverenskomster er overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Da Storbritannien har ratificeret konventionen, gælder dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien derfor med de ændringer, der følger af den multilaterale konvention, jf. konventionens artikel 1, og de to landes ratifikationsdokumenter.

Det fremgår af det danske ratifikationsdokument af 30. september 2019, at konventionens artikel 7, skal finde anvendelse i stedet for artikel 10, stk. 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Se s. 17-18. Dette fremgår ligeledes af Storbritanniens ratifikationsdokument af 29. juni 2018, s. 32.

Konventionens artikel 7, har til formål at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsaftaler. Det fremgår af artikel 7, stk. 1, at:

"1. Uanset de øvrige bestemmelser i en omfattet skatteaftale gives der ikke fordele efter den omfattede skatteaftale med hensyn til indkomst eller formue, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte medførte denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i den omfattede aftale.

2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som helt eller delvis afskærer adgangen til de fordele, der ellers ville kunne opnås efter den omfattede skatteaftale, når hovedformålet eller et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, eller for en person involveret i et arrangement eller en transaktion, var at opnå disse fordele." (Skattestyrelsens understregning).

Ratificeringen af den multilaterale konvention betyder altså, at konventionens artikel 7, stk. 1, træder i stedet for artikel 10, stk. 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien finder dermed ikke anvendelse, såfremt der foreligger misbrug efter MLI artikel 7, stk. 1.

Beneficial owner (retmæssig ejer).

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udbyttet.

Ved lov nr. 282 af 25. april 2001, hvorved kildebeskatningen af udbytte blev genindført, blev det en betingelse for skattefritagelse, at beskatningen skal nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/datterselskabsdirektivet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der hverken efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/datterselskabsdirektivet, er hjemmel til at fritage for beskatning af modtagne indkomst såfremt der foreligger retsmisbrug. Dette vil bl.a. være tilfældet, såfremt den umiddelbare modtager ikke kan anses for at være den retmæssige ejer.

Udtrykket "retmæssig ejer" er dog ikke defineret i overenskomsterne. Det følger dog af Højesterets afgørelse af d. 9. januar 2023, at udtrykket retmæssig ejer må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomst, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ved fortolkning af begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 1-3, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet siden 1977. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Højesterets afgørelse i sag BS-69/2021-HJR, af d. 9. januar 2023. Højesterets afgørelse er offentliggjort på domstole.dk

I OECD’s modeloverenskomst fra 1977, som ligger til grund for dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien fra 1981, er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved kravet om den "retmæssige ejer". Kommentarerne til modeloverenskomsten er dog med jævne mellemrum blevet opdateret for at give visse retningslinjer om forståelse af begrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de senere kommentarer ved opdateringen af modeloverenskomsten i 2014 og i 2017 har karakter af præciseringer, set i forhold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977, da kommentarerne ikke indebærer en ændret forståelse af modeloverenskomstens artikel 10. Kommentarerne for den seneste opdatering af modeloverenskomsten fra 2017 kan derfor inddrages ved fortolkning af betingelsen om den "retmæssige ejer".

I kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017 er spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10.

OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke en klar definition af begrebet "retmæssig ejer". Det fremgår af kommentarerne, at kravet blev indført i artikel 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene "udbetales… til en person, som er hjemmehørende". Kommentarerne gør det dermed klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten udbetales til en person, som er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst med. Den umiddelbare modtager skal hertil opfylde kravet om at være den retmæssige ejer førend, kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes. Se kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst af 2017, pkt. 12.1.

Det fremgår af kommentarernes pkt. 12.1 til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at kravet om "retmæssig ejer" skal forstås i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, navnlig hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, samt forhindre skatteunddragelse og omgåelse. Det vil således ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten skal frafalde sin beskatningsret alene på grundlag af den direkte modtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ved etablering af "kunstfærdige konstruktioner", hvor formålet er at kanalisere udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et "gennemstrømningsselskab", til en anden person, som derved opnår formålsstridige skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. I dette tilfælde vil der foreligge misbrug af overenskomsten, fordi den endelige modtager ikke vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte.

I Skatterådets afgørelser i SKM2022.95.SR, SKM2020.205.SR samt SKM2019.450.SR fremgår det, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende EU-selskab vil blive anset for at være den retmæssige ejer, hvis udbyttet ikke er ført videre - og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre -  fra det udbyttemodtagende selskab i EU til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører at beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes.

Skattestyrelsen bemærker, at selv hvis udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til den endelige udbyttemodtager i et EU-land eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop var at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Se endvidere SKM2021.313.SR, hvor den umiddelbare modtager af udbytte blev anset for retmæssig ejer, da Skattestyrelsen fandt det godtgjort, at kontantvederlag i forbindelse med koncerninterne aktieoverdragelse ikke var bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller til et selskab, som blev beskattet lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke skal anses for retmæssig ejer i følgende tilfælde:

• Når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller en repræsentant (agent eller nominee) eller
• Når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet (fx ved gennemstrømning).

Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke vil være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for retmæssig ejer af udbyttet, og at vurderingen af, om udbytteskatten skal nedsættes i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet derfor skal ske på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet er hjemmehørende.

Skattestyrelsen bemærker, at formålet med kravet om den retmæssige ejer, ikke er at ramme sædvanlige holdingsstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet.

Der er i nærværende sag tale om flere konkrete transaktioner:

1. Udbytteudlodning i form af kontante midler fra H2 DK til H1 UK på GBP 845.000, GBP 155.000, GBP 220.000. (spørgsmål 1.a, 1.b og 1.c.)
2. Udbytteudlodning i form af kontante midler fra H2 DK til H1 UK til dækning af afholdte driftsomkostninger i H1 UK samt ekstern gæld. (spørgsmål 1.d og 1. e)
3. Udbytteudlodning i form af H2 DK’s aktiebeholdning i H4 til H1 UK. (spørgsmål 1.f)
4. Udbytteudlodning i form af kontante midler fra H2 DK til H1 UK til brug for opkøb af yderligere kapitalandele i H4. (spørgsmål 1.g.)

Når det for den enkelte transaktion er muligt at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet, kan spørgsmålet besvares. Skattestyrelsen bemærker, at der kun er taget stilling til ovennævnte transaktioner.

Nr. 1 Udbytteudlodning på GBP 845.000, GBP 155.000, GBP 220.000 (1.a, 1.b, 1.c)

Det fremgår af sagens faktiske forhold, at H2 DK ønsker at udlodde udbytte på hhv. GBP 845.000, GBP 155.000 og GBP 220.000, til H1 UK. Formålet hermed er at undgå yderligere lånoptagelse hos H1 UK. Det er oplyst, at de kontante midler skal anvendes til dækning af:

• Det indfriede lån hos Bank 1 på GBP 845.000
• De afholdte driftsomkostninger i H1 UK på GBP 155.000

De afholdte driftsomkostninger i H1 UK på GBP 220.000

Ovenstående lån til Bank 1 samt driftsomkostninger blev finansieret tilbage i 2021, ved at H1 UK optog to lån hos H2 DK. I det følgende omtales disse lån som Lån 1 og Lån 2.

Lån 1 blev optaget d. 29. marts 2021, som følge af likviditetsmangel hos H1 UK. Lånebeløbet var på GBP 220.000, som blev anvendt til at betale en række driftsomkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere.

Lån 2 blev optaget d. 13. december 2021, som følge af likviditetsmangel hos H1 UK. Lånebeløbet var på GBP 2.200.000 og blev anvendt til indfrielse af gæld til Bank 1 (GBP 845.000) og indfrielse af gæld til selskabets aktionær, A (ca. GBP 1.200.000). De resterende ca. GBP 155.000 blev anvendt til betaling af skyldige driftsomkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere.

Det er oplyst, at H1 UK d. 29. marts 2022 optog et nyt lån hos A på GBP 2.410.000, som skulle anvendes til at refinansiere Lån 1 og Lån 2.

Refinansieringen skete ved at H1 UK den 4. april 2022 anvendte lånet fra A til at indfri Lån 1. Indfrielsen sket ved betaling af hovedstolen på GBP 220.000 med tillæg af renter på GBP 6.618.

Den 4. april 2022 anvendte H1 UK ligeledes lånet fra A, til at indfri størstedelen af Lån 2. Indfrielsen skete ved betalingen på GBP 2.089.853 af hovedstolen med tillæg af påløbne renter på GBP 19.529. Der resterer således GBP 110.147 af Lån 2.

Resultatet er herefter at H1 UK har indfriet Lån 1 på GBP 220.000 samt indfriet størstedelen af Lån 2 og erstattet det med et lån fra A på GBP 2.410.000.

Spørger har oplyst, at der ikke sker videreudlodning af de kontante midler fra H2 DK, som alene udligner det indfriede eksterne lån til Bank 1 på GBP 845.000 samt de afholdte driftsomkostninger på GBP 155.000 og GBP 220.000 i H1 UK. Udligningen sker ved, at præcist samme beløb afdrages på lånet til A som ved lånet på GBP 2.410.000 der blev anvendt til at indfri Lån 1 og Lån 2, der oprindeligt blev optaget for at afvikle gælden til Bank 1 og de afholdte driftsomkostninger.

Skattestyrelsen forstår faktum således, at de kontante midler, som udloddes fra H2 DK til H1 UK på GBP 845.000, GBP 155.000 og GBP 220.000, skal anvendes til dækning af den beskrevne indfrielse af gælden til Bank 1 og de afholdte driftsomkostninger som oprindeligt blev betalt med midler lånt hos H2 DK (Lån 1 og Lån 2).

Når H1 UK herefter anvender kontante midlerne fra H2 DK, til at afdrage med præcist samme beløb, som H1 UK har modtaget til at dække indfrielsen af gælden til Bank 1 og de afholdte driftsomkostninger, er det Skattestyrelsens opfattelse at der reelt er tale om en udligning, hvorfor midlerne ikke kan anses for at være strømmet igennem til A.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at H1 UK kan anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningerne på GBP 845.000, GBP 220.000 og GBP 155.000. Baggrunden herfor er, at Skattestyrelsen finder at der ikke sker en gennemstrømning af midlerne ved, at H1 UK anvender udbytteudlodningerne til at afdrage på en del af lånet på GBP 2.410.000 fra A, jf. beskrivelsen ovenfor.

Da H1 UK skal anses for at være den retmæssig ejer af den påtænkte udbytteudlodning på GBP 845.000, GBP 220.000 og GBP 155.000 fra H2 DK til H1 UK, skal Danmark frafalde sin beskatningsret, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 1, litra b. H1 UK bliver dermed ikke begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning.

Der er herefter ikke grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse, da Skattestyrelsen er af den opfattelse at den påtænkte udbytteudlodning ikke er udtryk for misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen. Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke opnås en skattefordel som er i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Skattestyrelsen lægger til grund, at H1 UK vil have dispositionsretten over den påtænkte udbytteudlodning.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for at anse H1 UK for retmæssig ejer, at der reelt er tale om at udbyttet på henholdsvis GBP 845.000, GBP 220.000 og GBP 155.000, udligner indfrielsen af lånet til Bank 1 og de afholdte driftsomkostninger. Skulle denne forudsætning briste, fordi udbyttet rent faktiske viser sig at være større, hvorfor der ikke alene er tale om en udligning, vil det bindende svar alligevel ikke være bindende, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

Nr. 2 - Udbytteudlodning til dækning af afholdte driftsomkostninger samt ekstern gæld (1.d og 1.e)

Det er oplyst, at i det omfang H1 UK har andre lån fra eksterne långivere, som selskabet skal afdrage og forrente, ønskes det, at sådanne afdrag og rentebetalinger kan finansieres af kontante udbytteudlodninger fra H2 DK til H1 UK.

Endvidere ønskes det at løbende driftsudgifter, som H1 UK afholder til SP UK, forskellige eksterne rådgivere og revisorer, kan finansieres ved udlodning af udbytte fra H2 DK til H1 UK.

Som tidligere oplyst, vil udbytteudlodninger som udgangspunkt være skattepligtig jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

For gennemgang af betingelserne for, hvornår Danmark skal frafalde eller nedsætte sin beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, henvises til afsnittet ovenfor.

Det afgørende er herefter, om H1 UK kan anses for at være den retmæssig ejer, af de påtænkte udbytteudlodninger, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

For så vidt angår udbytteudlodningen af kontante midler, som anvendes til at afdrage på lån til eksterne långivere, finder Skattestyrelsen, at der ikke vil foreligge gennemstrømning, hvorfor H1 UK umiddelbart skal anses for retmæssig ejer heraf.

Skattestyrelsen forudsætter i den forbindelse, at H1 UK ikke optager eller har optaget ekstern gæld for at muliggøre gennemstrømning af udbytte til selskaber længere oppe i strukturen.

For så vidt angår den påtænkte udbytteudlodning fra H2 DK som H1 UK ønsker at anvende til at finansiere afholdte driftsomkostninger i H1 UK, er det oplyst at driftsomkostningerne dækker over udgifter til SP UK, eksterne rådgivere og revisorer.

Det fremgår af årsrapporten for 2022, at driftsomkostningerne i H1 UK udgjorde GBP 153.760, mens de i 2021 udgjorde GBP 166.379. Det er sådanne driftsomkostninger, der ønskes dækket ved udlodning af kontante midler fra H2 DK. Det årlige niveau udgør GBP 150.000 - 200.000.

Om SP UK er det oplyst, at selskabet er fondsforvalter for H1 UK’s moderselskab A. SP UK er registreret på Jersey og udøver services inden for fondsforvaltning samt nominee services. SP UK er en ekstern virksomhed, og er dermed ikke en del af koncernen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, udbytteudlodningen af kontante midler til dækning af driftsomkostninger i H1 UK ikke er med det formål misbrug dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Ud fra de beskrevne omstændigheder vil der således ikke foreligge gennemstrømning, da H1 UK må anses for at have dispositionsretten over de kontante midler, som skal anvendes til de beskrevne formål.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at H1 UK skal anses for at være den retmæssige ejer af udbytte fra H2 DK, som består af kontante midler til dækning af driftsomkostninger samt ekstern gæld.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse, da udbytteudlodningen ikke har til formål at misbrug eller omgå skattelovgivningen.

Nr. 3 - Udbytteudlodning i form aktiebeholdning (1. f)

H2 DK ønsker at foretage en udbytteudlodning i form af sin aktiebeholdning i datterselskabet H4 på 13,24 pct., til H1 UK.

Baggrunden herfor er, at det er et forretningsmæssigt ønske, at fremtidige investeringer udenfor Danmark ikke skal foretages af H2 DK men af H1 UK. Derfor planlægges det, at aktieinvesteringen i H4 foretages direkte af H1 UK, således at der ved udbytteudlodning fra H2 DK af de 13,24 pct. aktier i H4 sker en overdragelse af aktiebesiddelse til H1 UK.

Udbytteudlodning i form af aktier vil som udgangspunkt være skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16 A. For gennemgang af betingelserne for frafald eller nedsættelse af beskatningen af udbytte, henviser Skattestyrelsens til afsnittet ovenfor.

Det afgørende er herefter, hvorvidt H1 UK kan anses for at være den retmæssig ejer, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien samt om der foreligger misbrug.

Det er rådgivers opfattelse, at udlodningen fra H2 DK til H1 UK i form af aktiebeholdning på 13,24 pct. i H4, ikke vil være skattepligtig da H1 UK skal anses for at være den retmæssig ejer heraf.

Skattestyrelsen er på baggrund af det oplyste, enig med rådgiver i, at H1 UK skal anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra H2 DK. Baggrunden herfor er, at H1 UK må anses for at have dispositionsretten over aktierne, da formålet med udlodningen af aktiebeholdningen er, at investeringer i fremtiden skal foretages af H1 UK.

Det skal herefter vurderes, om der foreligger misbrug efter den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3.

Misbrug efter ligningslovens § 3

Ligningslovens § 3, stk. 1, blev indført ved lov nr. 540 af 29. april 2015, og senere ændret ved lov nr. 1726 af 17. december 2018, hvor bestemmelsen - som led i implementeringen af skatteundgåelsesdirektivet (Rådets Direktiv 2016/1164 af 12. juli 2016) - blev udvidet til en generel omgåelsesklausul, der også omfatter ikke-grænseoverskridende situationer.

Bestemmelsen i ligningslovens § 3 har følgende ordlyd:

"Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele."

Det fremgår ligeledes af ligningslovens § 3, stk. 5, at misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster tilsvarende er omfattet og på samme måde kan tilsidesættes. Det følger, af stk. 5, at:

"Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimelig at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordele er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten". (Skattestyrelsens understregning)

Som tidligere oplyst, indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien også en specifik omgåelsesklausul i artikel 10, stk. 6. Da Danmark og Storbritannien har ratificeret den multilaterale konvention, erstattes artikel 10, stk. 6 med konventionens artikel 7. Se gennemgangen ovenfor.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at ordlyden af ligningslovens § 3, stk. 5 og MLI artikel 7, stk. 1, stort set er ens. På den baggrund finder Skattestyrelsen, at bestemmelserne reelt må anses for at være identiske. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til, at det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 3, stk. 5, at:

"Det foreslås, at der formuleres to forskellige omgåelsesklausuler - en for direktiverne og en for dobbeltbeskatningsoverenskomsterne - idet omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne tilstræbes at svare nøjagtig til direktivets formulering, og idet omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør tilstræbes at svare til fremtidige klausuler i selve overenskomsterne i overensstemmelse med OECD’s anbefalinger". Se de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 167 af 20. mart 2015. (Skattestyrelsens fremhævning).

Skattestyrelsen finder herefter at bestemmelserne i ligningslovens § 3, stk. 5 og MLI artikel 7 vil føre til samme resultat.

Det må herefter vurderes, om udlodning af aktiebeholdningen på 13,24 pct., er udtryk for misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5. Skattestyrelsen bemærker, at ligningslovens § 3, stk. 1, og § 3, stk. 5 er formuleret forskelligt. Det fremgår dog af forarbejderne, at anvendelsesområdet for ligningslovens § 3, stk. 1 og 2, og stk. 5, er sammenfaldende jf. Lovforslag nr. 167 af 20 marts 2015, bemærkninger til § 1, nr. 2.

Det fremgår heraf, at:

"Omgåelsesklausulen vedrørende direktiver og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.  En sådan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler, er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-domstolen." (Skattestyrelsens understregning).

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at misbrugsvurderingen efter ligningslovens § 3, stk. 1 og ligningslovens § 3, stk. 5, er ens. Følgende elementer indgår i misbrugsvurderingen:

1)      Der skal være en fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
2)      Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen og
3)      Det godtgøres ikke, at der er en forretningsmæssig begrundelse for arrangementet. Ved denne vurdering skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssig begrundelse (proportionalitet)

Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, at der ikke foreligger misbrug ved udbytteudlodningen i form af aktiebeholdningen på 13,24 pct. Baggrunden herfor er, at der ikke opnås en skattemæssig fordel for H1 UK. Endvidere har Skattestyrelsen lagt til grund, at dispositionen er forretningsmæssig begrundet, da formålet er at fremtidige investeringer udenfor Danmark ikke skal foretages af H2 DK men af H1 UK.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for, at arrangementet ikke er udtryk for misbrug, at udlodningen af aktiebeholdningen ikke har til formål at omgå dansk udbytteskat. Dette vil være tilfældet, såfremt formålet med udlodningen er, at H4 eller de underliggende selskaber i H4, skal udlodde udbytte direkte til H1 UK og videre til A, hvilket fører til omgåelse af dansk udbytteskat.

Opsummering:

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at H1 UK skal anses for at være den retmæssige ejer af udbytteudlodningen fra H2 DK, som består af aktiebeholdning på 13,24 pct., af H4. Udbytteudlodningen vil således ikke være genstand for beskatning, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, stk. 5 vil endvidere ikke finde anvendelse, da udlodningen ikke har til formål at misbrug eller omgå dansk udbytteskat.

Nr. 4 Udbytteudlodning i form af kontante midler, til opkøb af yderligere ejerandele i H4 (1.g)

Det er oplyst, at det påtænkes at foretage en udbytteudlodning fra H2 DK til H1 UK i form af kontante midler. H1 UK vil herefter anvende de kontante midler fra H2 DK, til at opkøbe yderligere kapitalandele i H4 eller foretage andre nye investeringer. Dette gøres for at undgå yderligere lånoptagelse af H1 UK.

Udbytteudlodningen fra H2 DK til H1 UK vil som udgangspunkt være skattepligtig jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

For gennemgang af betingelserne for hvornår Danmark skal frafalde eller nedsætte sin beskatningsret efter artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5 pkt., henvises til afsnittet ovenfor.

Skattestyrelsen finder ud fra en samlet konkret vurdering, at H1 UK som udgangspunkt kan anses for at være den retmæssige ejer. Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at de kontante midler fra H2 DK ikke videreudloddes gennem H1 UK, men anvendes af H1 UK til de beskrevne formål. Der er således ikke tale om, at bagvedliggende selskaber på forhånd eller automatisk har disponeret over den påtænkte udbytteudlodning. H1 UK kan på den baggrund anses for at have dispositionsretten over den påtænkte udbytteudlodning fra H2 DK.       

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2022.95.SR hvor et dansk selskab udloddet udbytte til sit moderselskab, som var skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Spørgsmålet var herefter om det engelske moderselskab, kunne anses for at være retmæssig ejer af udbyttet fra det danske selskab. Det var bl.a. oplyst at det engelske selskab ville anvende udbyttet til at forestå koncernens ekspansion gennem opkøb af nye driftsselskaber og investeringer. På den baggrund tiltrådte Skatterådet, Skattestyrelsens indstilling, hvorefter det engelske moderselskab ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da udbytteudlodningen fra det danske selskab skulle anvendes af det engelske moderselskab, til de beskrevne formål. Det engelske moderselskab skulle derfor anses for at være den retmæssige ejer, da selskabet havde dispositionsretten over udbytteudlodningen fra det danske selskab. Der var således ikke tale om at udbyttet var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, med det formål om at omgå dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for at anse H1 UK for den retmæssige ejer, at der ikke sker videreudlodning af de kontante midler og selskabet er i stand til at disponere over udbyttet. Tilsvarende er det en forudsætning, at der reelt ikke sker videreudlodning af udbyttet ved køb af kapitalandeleandele fra koncernforbundne selskaber.

Såfremt ovenstående forudsætning skulle briste, fordi udbyttet faktisk viser sig at blive videreudloddet fra H1 UK vil nærværende bindende svar alligevel ikke være bindende jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hverken B, C, A eller P er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte udloddet som beskrevet i spørgsmål 1?

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser i sin helhed til besvarelsen af spørgsmål 1.

På den baggrund kan Skattestyrelsen bekræfte at hverken B, C, A eller P er begrænset skattepligtig til Danmark af udbyttet udloddet som beskrevet i spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de (…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. (Skattestyrelsens understregning).

Ligningslovens § 3

Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partielspaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater som implementeret i dansk lovgivning, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU, hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe sig en fordel i et af direktiverne om direkte beskatning.

Skatteforvaltningslovens § 25

(…)

Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, bekendtgørelse nr. 93 af 31 juli 1997.

Art. 10.

Udbytte

Stk. 1.Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2.Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.

Stk. 3.Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende, og omfatter også enhver anden post (bortset fra renter, der er fritaget for beskatning efter bestemmelserne i artikel 11 i denne overenskomst), som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, behandles som et udbytte eller udlodning fra et selskab.

Stk. 4.Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 5.I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Stk. 6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Lov nr. 327 af 30. marts 2019, om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

(…)

Art. 7 Forhindring af misbrug af aftaler.

1.                   Uanset de øvrige bestemmelser i en omfattet skatteaftale gives der ikke fordele efter den omfattede skatteaftale med hensyn til indkomst eller formue, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte medførte denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i den omfattede skatteaftale.

2.                   Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som helt eller delvis afskærer adgangen til de fordele, der ellers ville kunne opnås efter den omfattede skatteaftale, når hovedformålet eller et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, eller for en person involveret i et arrangement eller transaktion, var at opnå disse fordele.

(…)

Bilag 3. Liste over omfattede dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lovens § 1, stk. 1.:

(…)

Overenskomst af 11. november 1980 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, som ændret ved protokol af 1. juli 1991 og protokol af 15. oktober 1996.

Forarbejder

Lovforslag L 10, fremsat d. 3. oktober 2012 (vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), bemærkninger til § 2, nr. 3.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, medfører en begrænsning i visse tilfælde af den nuværende skattefrihed for et udenlandsk moderselskab, som modtager udbytte fra et dansk datterselskab.

Skattefriheden skal ikke gælde, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til et selskab i ét fremmed land, og der er tale om videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra et selskab i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses som retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Tilsvarende skal gælde, hvor det udloddende danske selskab har modtaget udbyttet fra udlandet gennem et eller flere andre danske selskaber.

Betingelsen om retmæssig ejer fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel, hvis denne er udformet i overensstemmelse med artikel 10 i OECD's model til sådanne aftaler. Betingelsen er dog ikke udtrykkeligt nævnt i ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet betingelsen først blev indsat i OECD-modellen i 1977. Ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster fortolkes dog i overensstemmelse med den nyeste OECD-model.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen. Betingelsen medfører, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande ikke forpligter det ene land til at nedsætte dets beskatning af udbytter, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i det andet land, hvis selskabet i det andet land blot fungerer som en gennemstrømningsenhed (conduit) for en anden person eller et andet selskab, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Et gennemstrømningsselskab kan ikke anses som retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter.

I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer.

Lovændringen medfører, at det udenlandske selskab, som modtager udbytter fra det danske selskab, i så fald skal være begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal opkræve udbytteskat af udbyttet.

Udbytteskatten er som udgangspunkt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, under forudsætning af at det modtagende selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Den foreslåede begrænsning gælder ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbytte er omfattet af EU's moder/datterselskabsdirektiv.

Kommentarer til OECD modeloverenskomst af 2017

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater.

Den juridiske vejledning 2022-1, C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte

Det er altid den retmæssige ejer og ikke den, som umiddelbart optræder som modtager, der anses for modtager af udbytte i modeloverenskomstens forstand. Se punkt 11 og 12 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10. Begrebet retmæssig ejer er den almindeligt anvendte oversættelse af det engelske udtryk beneficial owner. Bemærk Der kan ikke sættes lighedstegn mellem indholdet af begrebet retmæssig ejer og det danske retsbegreb rette indkomstmodtager. Se fx SKM2011.57.LSR. Mellemmænd Modeloverenskomsten nævner eksempler på mellemmænd, der modtager udbytte, men som ikke er retmæssig ejer af det og dermed heller ikke er “modtager" i modeloverenskomstens forstand. Det er fx:

1. En agent
2. En nominee, dvs. en navngivet repræsentant for den retmæssige ejer
3. Et conduit company
4. En fiduciary, dvs. person, som formelt ejer et aktiv (her en aktie eller anden ejerandel), men hvor afkastet reelt tilkommer en beneficiary (berettiget).

Eksempel

Landsskatteretten anså et dansk selskab for at have pligt til at indeholde kildeskat på rentebetalinger til et svensk moderselskab, da dette selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af renterne. Renterne blev betalt videre (som koncernbidrag) til et andet svensk selskab og derfra videre til et selskab på Jersey. Se SKM2011.57.LSR. Afgørelsen skal sammenholdes med SKM2011.59.LSR vedrørende hæftelsen for kildeskatterne.

Lovforslag nr. 167 af den 20. marts 2015: Forslag til lov om ændring af ligningslovens, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

Pkt. 3.3 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning

Omgåelsesklausulen i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) er vedtaget på et EU-rådsmøde den 27. januar 2015. Dette medfører, at Danmark skal implementere denne klausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af direktivet. Klausulen medfører, at der er tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene er at opnå en skattefordel, virker mod direktivets indhold eller formål. Der er ikke tale om omgåelse, i det omfang arrangementerne er foretaget af velbegrundede kommercielle årsager. Omgåelsesklausulen indføres også i dansk ret for direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (fusionsskattedirektivet). Disse direktiver giver også mulighed for at afskære skattepligtige fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i modstrid med nationale eller aftalebaserede omgåelsesklausuler. I OECD-regi er der ligeledes enighed om, at landene skal have en omgåelsesklausul til modvirkning af misbrug ved anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Anbefalingen er, at der dels bør indsættes en omgåelsesklausul i fremtidige overenskomster, dels bør indsættes en omgåelsesklausul i national lovgivning. Der er ikke anvendt den samme formulering af omgåelsesklausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det vurderes imidlertid, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Det foreslås, at der formuleres to forskellige omgåelsesklausuler - en for direktiverne og en for dobbeltbeskatningsoverenskomsterne - idet omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne tilstræbes at svare nøjagtigt til direktivets formulering, og idet omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør tilstræbes at svare til fremtidige klausuler i selve overenskomsterne i overensstemmelse med OECD´s anbefalinger. (Skattestyrelsens understregning).

Praksis

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 3. marts 2010, j.nr. 09-01478, SKM2010.268.LSR.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C. Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de medinvestorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark. Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtigt, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C. Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange. Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

SKM2019.450.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2018 og 2019 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser. I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og “Head of Legal & Compliance". Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle antiomgåelsesregel i ligningslovens § 3. Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1. Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter. Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

SKM2021.313.SR

H-koncernen påtænkte at gennemføre en række transaktioner for at reducere antallet af juridiske enheder i koncernen. En af transaktionerne var et koncerninternt salg af aktierne i et dansk selskab fra et selskab i Storbritannien til et selskab i Schweiz (Spørger). Vederlaget for overdragelsen af aktierne ville ske som kontantbetaling. Vederlaget skulle efterfølgende udloddes op gennem koncernstrukturen, og slutteligt ende hos Spørger. Spørger ønskede at vide om provenuet ved salget af aktierne kunne anses som udbytte, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 2 D. Desuden ønskede Spørger at vide, om omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ville finde anvendelse på transaktionen. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabsskattelovens § 2 D ikke ville finde anvendelse, idet det sælgende selskab opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det danske selskab umiddelbart inden den påtænkte overdragelse, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. Der var endvidere ikke tale om salg til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse, idet der ikke blev opnået skattemæssige fordele ved arrangementet, som strider mod hensigten med hverken direktiverne, dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller dansk skatteret.

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dennes moderselskab (H2) beliggende i Storbritannien ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber. Skatterådet fandt at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer. H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skattestyrelsen henviser til Lovgrundlag under spørgsmål 1.

Forarbejder

Skattestyrelsen henviser til forarbejderne under spørgsmål 1.

Praksis

Skattestyrelsen henviser til praksis under spørgsmål 1