Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at trusten H Irrevocable trust F/B/O A skal anses for at være en skattemæssig transparant enhed i dansk skattemæssig henseende?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at tildelinger fra trusten til den begunstigede, A, i skattemæssige henseende skal anses som en gave fra hendes forældre, B og C, efter boafgiftslovens § 22 og 23?

Svar

1. Ja
2.  Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den 4. februar 2000 blev H Irrevocable trust F/B/O A ("Trusten") stiftet i USA ved trustaftalen, med tillæg af 21. november 2007, hvor følgende bl.a. fremgår:

• Trustens stiftere ("Settlors") er B og C
• Trustens begunstigede ("Beneficiary") er B og C’s datter, A
• Trustens forvalter ("Trustee") er B’s søster og C’s svigerinde, D.

A flyttede fra USA til Danmark i … og er fortsat bosat her. Det kan således lægges til grund for besvarelsen, at A siden … har været fuld skattepligtig til Danmark iht. kildeskatteloven. A er ikke gift og har ingen børn.

B og C bor fortsat i USA og har således aldrig været skattepligtige til Danmark.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende anmodning har vi været i dialog med stifternes amerikanske advokat. Skattestyrelsen kan herefter lægge til grund, at følgende væsentlige forhold kan udledes af trustaftalen med dertilhørende tillæg, på baggrund af advokatens udlægning og fortolkning:  

• Trusten er uigenkaldelig i alle forhold, og Settlors har ingen, og får aldrig igen, dispositionsret over trustens kapital, herunder hverken ved forvalterens død, gennem udlån eller lignende.
• Beneficiary har ingen dispositionsret over kapitalen i trusten, før den er udloddet til hende. I tilfælde af, at Beneficiary får børn, da kan hun dog bestemme, at der skal ske tildelinger til disse.
•  Beneficiary kan blot anmode om, men ikke kræve, tildelinger. Forvalteren har eneret til at foretage tildelinger fra trusten. Bortset fra beneficiary’s rettigheder i henhold til artikel V, til at hæve et beløb svarende til den amerikanske version af det skattefri bundfradrag iht. boafgiftsloven § 22. Denne rettighed har the beneficiary alene i de tilfælde, hvor der er blevet tilføjet midler til trusten. Der er ikke siden stiftelsen tilføjet midler til trusten, ligesom der ikke er planer om, at der skal tilføjes midler til trusten. The beneficiary har således endnu ikke haft denne ret.
• Tildelingerne fra trusten er ikke begrænset til at ske fra trustens afkast. Beneficiary kan modtage tildelinger fra trustens formue (principal).
• Beneficiary har ikke mulighed for på egen hånd at testere over trusten. En sådan råden over trusten er begrænset af accept fra trustee. Ved The Beneficiary’s død tilfalder den resterende formue i trusten, der ikke er testeret over, B og C’s øvrige børn. I det tilfælde, hvor the beneficiary får børn vil den resterende formue i trusten dog tilfalder disse. The beneficiary har ikke på nuværende tidspunkt børn.

Spørger er født i 1987, og er på nuværende tidspunkt 35 år.

Af TRUST AGREEMENT fra den 4. februar 2000 fremgår bl.a. følgende:

[…] between [B] and [C], both residing […] New York, hereinafter collectively called the “Settlor" and [D] […] hereinafter called “Trustee".

[…]

WHEREAS, the Settlor desires to create the Trust hereunder in order to provide long-term financial protection and assistance for their daughter, [A];

[…]

ARTICLE I

DISPOSITIVE PROVISIONS

Until the earliest to occur of (i) the beneficiary, [A], attaining the age of forty (40), or (ii) the death of the beneficiary, [A], the Trustee shall hold and dispose of the income and principal of said trust as follows:

A. I direct my Trustee shall accumulate the income therefrom until the Trust Beneficiary attains the age of eighteen (18) years.

B. Upon the Trust Beneficiary attaining the age of eighteen (18) years, I direct my Trustee to pay or apply all of the net income therefrom at least annually, or at more frequent intervals, in his discretion, to or for the use of said Trust Beneficiary.

C. The Trustee is authorized and empowered, at any time and from time to time, to pay to or apply for the benefit of [A], so much of the principal of this Trust, including the whole thereof, as the Trustee shall, in his sole and absolute discretion, determine, for the beneficiary's care, maintenance, support or education.

D. The Trustee is directed to distribute to the beneficiary, the principal of this Trust as follows:

1. The Trustee shall distribute one-third (1/3) of the principal of said Trust upon the beneficiary, [A], attaining the age of thirty (30) years;

2. The Trustee shall distribute one-half (1/2) of the principal of said Trust upon the beneficiary, [A], attaining the age of thirty-five (35) years;

3. The Trustee shall distribute the balance of the corpus of said Trust upon the beneficiary, [A], attaining the age of forty (40) years.

4. In the event the beneficiary, [A], shall die prior to receiving all of the principal of such Trust, leaving issue surviving, then upon the death of said beneficiary, the Trustee shall transfer and pay over the principal of such share to her issue, in equal shares, per stirpes.

5. If the beneficiary, [A], shall die prior to receiving all of the principal of such Trust, without leaving issue then upon the death of said beneficiary, the entire principal balance of such Trust shall be added to the Trust of the Settler's surviving children, in equal shares, per stirpes.

E. Anything herein to the contrary notwithstanding, neither the income nor principal of the Trust hereunder shall be used to discharge the legal obligations of any person, including without limitation, any obligation of support.

[…]

ARTICLE VIII

SUCCESSOR TRUSTEE

In the event that [D] shall be unwilling or unable to act as Trustee, then [E], shall act as Successor Trustee.

[…]

ARTICLE X

SETTLOR CANNOT INVADE TRUST

Notwithstanding anything herein which may be deemed to the contrary:

A.    The Settlor shall have no right to borrow the principal or income, directly or indirectly, of the Trust created hereunder without adequate interest and without adequate security.

B. Neither the Settler nor any Trustee shall have any right to purchase, exchange or otherwise deal with or dispose of the principal or income of the Trust created hereunder for less than an adequate and full consideration in money or money's worth.

C. All rights, powers and discretions of the Trustee shall be exercised solely for the benefit of the trust estate and only in fiduciary capacity.

ARTICLE XI

IRREVOCABLE TRUST

The Settlor hereby acknowledges that they have been fully advised as to the legal effect of the execution of this Indenture, and, having considered the matter carefully, hereby declare that the Trust created hereunder shall be irrevocable, and that the Settlor shall not have any power, at any time, to alter, amend, revise, modify, revoke or terminate any of the provisions of this Indenture.

ARTICLE XII

RESIGNATION OF TRUSTEE

Any Trustee or any Successor Trustee may resign at any time by delivering his resignation, in writing, to the Settler, or if they are not then living, by delivering such resignation to the then beneficiary or beneficiaries of the Trust, or if any such beneficiary then be a minor, to his or her guardian or the adult person with whom such minor resides. The appointment of any Successor or Co-Trustee hereunder shall be and become effective upon the delivery, by such Successor or Co-Trustee to the Settler, or if they are not then living, to the then beneficiary or beneficiaries of the Trust, or if any such beneficiary be a minor, to his or her guardian or the adult person with whom such minor resides, of a written instrument executed and  acknowledged by said Successor or CoTrustee containing an acceptance of such appointment. The last Successor Trustee has the right, in writing, to designate a successor to himself as Trustee.

Af AMENDMENT TO THE [H] IRREVOCABLE TRUST F/B/0 [A] TRUST AGREEMENT fra den 21. november 2007 fremgår følgende:

WHEREAS, [B] and [C], as Settlors (collectively, the "Settlors"), and [D], as Trustee (the "Trustee"), entered into a Trust Agreement dated February 4, 2000 (the "Trust Agreement"), known as the "[H] IRREVOCABLE TRUST F/B/0 [A]";

WHEREAS, ARTICLE XI of the Trust Agreement provides that the Trust Agreement is irrevocable and that the Settlors have no power to amend the Trust Agreement;

WHEREAS, Section 7-1.9 of the New York State Estates, Powers and Trusts Law (''EPTL") provides that, upon written consent of all parties who are beneficially interested in a trust, the creator of the trust may amend any part or all thereof by a written instrument; and

WHEREAS, pursuant to EPTL Section 7-1.9, the Settlors desire to amend the Trust Agreement, in the manner described herein.

NOW, THEREFORE, in consideration of the covenants hereinafter contained and in exercise of the right reserved in EPTL Section 7-1.9, the Settlers direct as follows:

1. All capitalized terms used herein shall have the same meaning and effect ascribed to them in the Trust Agreement, unless the context herein specifically provides to the contrary.
2. The Trust Agreement is hereby amended by deleting Paragraph A of ARTICLE I thereof in its entirety and by substituting the following in its place:
   "A. The Trustee shall accumulate the income therefrom until [A] attains the age of twenty-one (21) years."
3. The Trust Agreement is hereby amended by deleting Paragraph B of ARTICLE I thereof in its entirety and by substituting the following in its place:
   "B. 1. From and after the date hereof, and until [A] shall attain the age of twenty-one (21) years, the Trustee shall pay to [A], or shall apply for her benefit, one-fourth (1/4) of the net income therefrom at least annually, or at more frequent intervals in the Trustee's absolute discretion

2. From and after the date on which [A] shall attain the age of twenty-one (21) years, the Trustee shall pay to [A], or shall apply for her benefit, one-half (1/2) of the net income therefrom at least annually, or at more frequent intervals in the Trustee's absolute discretion.

3. From and after the date hereof, the Trustee also is authorized, without obtaining prior judicial approval, but is not directed, to pay to [A], or to apply for her benefit, so much or all of the remaining net income therefrom, as the Trustee may determine from time to time, in the exercise of absolute discretion, is needed to provide for [A]'S care, maintenance, support or education." 

III.              The Trust Agreement is hereby amended by deleting Paragraph D of ARTICLE 1 thereof in its entirety and by substituting the following in its place: 

''D. The Trustee shall pay so much or all of the principal of the trust to any one or more of [A]'S issue in such manner as [A], at any time and from time to time during her lifetime, may appoint by the exercise of an inter vivas Limited Power of Appointment."

IV.              The Trust Agreement is hereby amended by adding a new Paragraph F to ARTICLE I, which shall provide as follows: 

"F. 1. Upon [A]'S death, this trust shall terminate, and, upon such termination, the then principal of the trust, and any accrued income and any undistributed income thereof (the "ARTICLE I Trust Principal"), shall be distributed in such manner as [A] may appoint by the exercise of a testamentary General Power of Appointment; provided, however, that such exercise shall be effective only if made in conjunction with the prior written consent of the Trustee; provided, further, however, if the Trustee has a substantial interest in the trust which is adverse to such exercise, within the meaning of Section 2041 of the Internal Revenue Code of 1986, as amended (hereinafter referred to in this Agreement as the "Code"), then such exercise shall be effective only if made in conjunction with the prior written consent of an individual appointed under the terms of ARTICLE XV hereof. It is intended that the ARTICLE I Trust Principal shall be included in [A]'S estate for federal estate tax purposes, and, thus, shall not be subject to any federal generation-skipping transfer taxes, and the provisions of this Paragraph shall be interpreted in a manner which is consistent with such intent.

2. The Trustee shall pay any portion or all of the ARTICLE 1 Trust Principal which is not effectively appointed by [A] (hereinafter, the “Unappointed ARTICLE 1 Trust Principal") to such of [A]’s issue who are then living, per stirpes, or, if none of [A]’s issue shall be then living, to such of the Grantor’s issue who are then living, per stirpes; subject, however, in either such case, to the provisions of ARTICLE II hereof.  […]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares "Ja".

Den skattemæssige vurdering af en udenlandsk trust og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror i stedet på langvarig praksis jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.15.2 (Version: 3.9 - 01.08.22). I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at ligningslovens § 16 K ikke finder anvendelse på Trusten, da denne er stiftet i 2000.

Hvorledes, den udenlandske trust skal behandles i dansk skattemæssig henseende, skal vurderes på baggrund af den skatteyders forhold, hvis formuesfære trusten efter dansk skatteret tilhører. Vurderingen af, hvordan trusten skal behandles skattemæssigt i Danmark, afhænger således indledningsvist af, hvem der anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende.

I SKM2012.95.HR blev en udbetaling fra en engelsk trust, stiftet af modtagerens morfar, anset som en gave fra modtagerens mor fremfor arv efter morfaren, da moren efter Højesterets vurdering måtte anses for at være ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Højesteret lagde herved vægt på, at moren, der var begunstiget, havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen. Højesteret henviste i sin begrundelse i øvrigt til Landsrettens begrundelse. Landsretten anførte:

"I henhold til morfaderens testamente og reglerne i engelsk trustret er beløbet på 9.621.194 kr. til A (modtageren) et forskud [advancement] på hendes ret til trustkapitalen.

Selvom det ifølge sektion 32 i The Trustee Act 1925 er trustee, der som administrator beslutter, om og hvornår et sådant forskud skal udbetales, kan udbetalingen alene gennemføres med B's (moren) skriftlige samtykke. B (moren) er endvidere ved testamentet tillagt en ret til i eget testamente frit at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere der ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen.

Når henses til, at B således ved testamentet er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og når endvidere henses til, at hun som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, finder landsretten, at B i dansk afgiftsmæssig henseende må anses for at være ejer af trustkapitalen."

Højesteret fastslog således i SKM2012.95.HR, at den begunstigede i en trust, kan have en så vid adgang til at disponere over trustens formue, at den begunstigede må anses for at være ejer. Højesteret lagde herved især vægt på: 

1. 1.      Den begunstigede, ved sin beføjelse til uafhængigt at testere over trusten ved sin død, havde en vis råderet over trustens formue.
2. 2.      Den begunstigede, ved sin vetoret, havde en vis råderet over trustens formue.

I SKM2014.314.SR var to amerikanske søstre begunstigede (beneficiaries) i en trust, der var stiftet i Bermuda. Den skattemæssige vurdering af trusten skete i denne afgørelse på baggrund af de to søstres forhold, da de ligeledes blev anset for at have råderet over trustens formue. Skatterådet lagde herved vægt på, at søstrene måtte anses for at have fået tildelt rådigheden over trustkapitalen, da trusten var overdraget til de to søstre i gave i overensstemmelse med følgende bestemmelse:

"24. This Trust shall be irrevocable. The Grantors are aware of the consequences of establishing an irrevocable Trust and hereby affirm that the Trust created by this deed shall be irrevocable by the Grantors or any other person, it being the Grantors' intention to make to the Beneficiaries an absolute gift of the property herein described."

Herefter skulle den skattemæssige vurdering af trusten foretages på baggrund af søstrenes forhold.

I nærværende tilfælde er følgende relevante forhold reguleret i trustaftalen, som tidligere beskrevet:  

• Beneficiary (dvs. A) kan ikke egenhændigt testerer over trusten eller dens formue. Trusten indgår endvidere ikke som udgangspunkt i den begunstigedes bo.
• Beneficiary (dvs. A) kan ikke bestemme eller kræve, at der skal ske tildelinger fra trusten. I det tilfælde, hvor A får børn, kan hun dog bestemme, at der skal ske tildelinger til disse.

Den råderet, som A’s ret til at bestemme tildelinger til sine børn udgør, er suspensivt betinget af, at A får børn. A har endnu ikke børn, ligesom det er usikkert, hvorvidt og hvornår dette vil ske. Det er derfor vores opfattelse, at dette forhold ikke kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvem der anses for at være den retmæssige ejer af trustens formue på nuværende tidspunkt.

For at understøtte dette, skal der henvises til, at den begunstigede i SKM2020.91.SR havde adgang til at indsætte sig selv som begunstigede som 35-årige og dermed de facto havde beføjelser til at råde direkte over trusten og dens formue, når han fyldte 35 år. Der blev ikke spurgt direkte ind til hvem, der skulle anses for trustens ejer i afgiftsmæssig henseende i det bindende svar. Trusten blev dog i afgørelse vurderet på baggrund af stifterens forhold. Skatterådet anerkendte således indirekte, at den råderet som den begunstigede fik, når han fyldte 35 år, ikke havde relevans for vurdering af trusten på tidspunktet for afgørelsen.

Afgørelsen understøtter således, at vurderingen af trusten skal foretages på baggrund af forholdene på vurderingstidspunktet. På baggrund heraf er det vores vurdering, at A’s potentielle fremtidige ret til at bestemme tildelinger til sine potentielle børn ikke bør inddrages i vurderingen på nuværende tidspunkt.

A har således de facto og de jure ingen beføjelser til at råde over trusten eller dens formue. Det er herefter vores vurdering, at A på baggrund af ovenstående ikke har sådanne beføjelser over trusten, der medfører, at hun har en sådan rådighed over trusten, at hun i afgiftsmæssig henseende anses for ejer af trusten. Trusten har således ikke forladt stifternes, B og C, formuesfære.

Derudover skal det vurderes, om trusten eller B og C er ejere af trustens midler.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.15.2 (Version: 3.9 - 01.08.22) at praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

Der er herved skabt en langvarig praksis, hvorefter en udenlandske trust som udgangspunkt kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er "definitivt" og "effektivt" udskilt fra stifteren. Betingelserne er absolutte og kumulative. Såfremt blot én af betingelserne ikke er opfyldt, vil trusten ikke blive anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt, men vil derimod blive anset som en transparent enhed.

Ved fortolkning af "definitivt" og "effektivt" udskilt inddrages den danske fonds- og fondsbeskatningsret som fortolkningsbidrag. Det fremgår af praksis, at der med "definitivt" menes, at de til trusten overførte midler ikke må kunne tilbageføres til stifteren, således at trustens formue igen indgår i stifterens formuesfære. Med "effektivt" menes der, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren er afskåret fra at råde over den udskilte kapital. Denne betingelse indebærer bl.a., at trusten ledes af en administration eller bestyrelse, som er uafhængig af stifteren af trusten.

Af retspraksis, herunder bl.a. SKM2020.91.SR, SKM2021.420.SR, SKM2022.98.SR mv., fremgår, at følgende betingelser "i hvert fald" skal være opfyldt førend, at trustkapitalen vil blive anset for at være "definitivt" og "effektivt" udskilt fra stifteren, og trusten således kan anses for et selvstændigt skattesubjekt:  

• "De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt." [Spørgers fremhævning]

Det fremgår af praksis, herunder bl.a. SKM2020.91.SR, SKM2014.314.SR samt umiddelbart nedenfor, hvilke personer, der kan udgøre en selvstændig bestyrelse, der sikrer en ny uafhængig ejerrådighed.

I SKM2018.376.HR blev trustens formue ikke anset for effektivt udskilt fra stifterens formue, da trustens bestyrelse ikke kunne anses for at være uafhængig af stifteren af trusten. Trustens bestyrelse bestod af stifteren og hans nærmeste familie.

I SKM2017.615.SR blev trustens formue ikke anset for effektivt udskilt fra stifterens formue, da trustens forvalter ikke kunne anses for at være uafhængig af stifteren af trusten. Trusten blev forvaltet af stifterens mangeårige rådgiver og private ven.

Hvorvidt trustkapitalen er "definitivt" og "effektivt" udskilt fra stifteren formue skal som ovenfor beskrevet vurderes i forhold til Settlors forhold (dvs. B og C’s), da de efter vores vurdering anses i dansk skattemæssig henseende for at eje trusten og dens formue. I nærværende tilfælde er trustens forvalter (trustee) således søster og svigerinde til stifterne. Med henvisning til ovennævnte retspraksis, herunder særligt at en rådgiver og privat ven ikke er uafhængig, er det vores vurdering, at en søster og svigerinde ikke bør kvalificeres som uafhængige for stifteren, hvorfor kravet om en effektiv udskillelse af kapitalen fra stifternes formue allerede derfor ikke er opfyldt.

Det er herefter vores vurdering, at formuen ikke er effektivt udskilt fra stifternes formuesfære.

Da trustens formue herefter ikke er effektivt udskilt, er det vores opfattelse, at trusten ikke opfylder betingelserne for at være, og dermed ikke kan anerkendes som, et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Trusten må således være en skattemæssig transparent enhed.

Det er herefter vores vurdering på baggrund af ovenstående, at trusten skal anses for at være en skattemæssig transparant enhed i dansk skattemæssig henseende samt at stifterne, B og C, i dansk skattemæssig henseende anses som ejere af formuen i trusten.

Ad spørgsmål 2

Det er vores opfattelse at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Boafgiftslovens § 22 og § 23 omfatter de situationer, hvor en person i gaveafgiftskredsen modtager gaver. Gaveafgiftskredsen er gengivet i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og omfatter bl.a. børn.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 (version 3.9 - 01.08.2022), at det er en betingelse i skatteretten, for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

I nærværende tilfælde er det vores vurdering, at trusten efter dansk skatteret skal kvalificeres som en transparent enhed. Det betyder, at trustens formue i dansk skattemæssig henseende anses for fortsat at være en del af stifternes formuesfære. I et dansk skattemæssigt perspektiv har trusten derfor aldrig forladt stifternes formuesfære.

Det er herefter vores vurdering, at tildelingerne fra trusten i dansk skattemæssig henseende skal anses for at være overdragelser fra B og C’s formuesfære til deres datter, A’s, formuesfære uden nogen modydelse. Der er således tale om et gavemiljø, ligesom Skattestyrelsen kan lægge til grund, at tildelingen er et udslag af gavmildhed.

Tildelingerne må på baggrund af ovenstående være udtryk for gaver fra B og C til A.

Til støtte herfor, skal gøres opmærksom på, at i bl.a. SKM2022.98.SR og SKM2021.420.SR angiver Skattestyrelsen i deres begrundelse Skatteministerens følgende gengivelse af praksis om beskatning af udlodninger til begunstigede i udenlandske trusts i forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K:

" Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K (L 167, Folketingsåret 2014/15 (1. samling), bilag 1) fremgår det bl.a., at:

"(…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."

Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end stifteren selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed." [Spørgers fremhævning]

Det er herefter vores vurdering på baggrund af ovenstående, at tildelingerne fra Trusten til den begunstigede, A, i skattemæssige henseende skal anses som en gave fra hendes forældre, B og C, efter Boafgiftslovens § 22 og 23.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at trusten H Irrevocable trust F/B/O A skal anses for at være en skattemæssig transparant enhed i dansk skattemæssig henseende.  

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Det er Spørgers forældre, som stiftede trusten i 2000. I 2007 ændrede de i trustens vedtægt.

Begge Spørgers forældre lever stadig.

Spørgers forældre har aldrig været skattepligtige til Danmark.

Spørger kan ved testamente bestemme over trustformuen.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår trusts er der en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse, se Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.2.15.2.

Ifølge praksis skal følgende betingelser være opfyldte for at en trust kan anses for et selvstændigt skattesubjekt:

• De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at trusten i nærværende sag, så længe begge stifterne lever, ikke er et selvstændigt skattesubjekt, men transparent i forhold til begge. Ved denne vurdering er der blandt andet lagt vægt på, at trustens trustee er den ene stifters søster og den anden stifters svigerinde og at stifterne kan ændre trustens vedtægter, hvilket de gjorde ved et tillæg til trustvedtægten i 2007.

H Irrevocable trust F/B/O A skal derfor efter dansk skattepraksis betragtes som en skattemæssigt transparent enhed, mens Spørgers forældre er i live. Hermed henhører trustens midler under Spørger forældres formuesfære.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tildelinger fra Trusten til den begunstigede, A, i skattemæssige henseende skal anses som en gave fra hendes forældre, B og C, efter boafgiftslovens § 22 og 23.

Begrundelse

Ved besvarelsen forudsættes, at det er penge, som Spørger vil få udbetalt fra trusten. Det forudsættes ligeledes, at Spørgers forældre er i live.

I forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K har skatteministeren gengivet praksis om beskatning af udlodninger til begunstigede i udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K (L 167, Folketingsåret 2014/15 (1. samling), bilag 1) fremgår det bl.a., at:

"(…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren."

Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end stifteren/stifterne selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed.

I henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, kan børn af gavegiveren få en skattefri gave pr. indkomstår, som i 2022 er på 69.500 kr.

Af boafgiftslovens § 23 fremgår, hvad der skal betales i gaveafgift, hvis gaven overstiger det afgiftsfrie beløb.

I henhold til boafgiftslovens § 25, skal der betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet.

Da A er barn af stifterne, og hun har hjemting i Danmark, er hun omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, og hvis gaven det enkelte år overstiger de skattefrie beløb, skal gaveafgiften fastsættes efter reglen i boafgiftslovens § 23.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 K, stk. 1 og 2

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som har stiftet og har indskudt aktiver i en trust på et tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig efter en af de nævnte bestemmelser, medregner trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når indkomsten i trusten er positiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der indskyder aktiver i en trust uden at være stifter. Skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter 1. og 2. pkt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og hvor stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget højst 2 år inden indtræden af fuld skattepligt.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der bliver omfattet af bestemmelser, som er nævnt i stk. 1, selv om de ikke var fuldt skattepligtige på henholdsvis stiftelsestidspunktet og indskudstidspunktet, hvis de tidligere har været fuldt skattepligtige, og hvis stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud for den fulde skattepligts genindtræden. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis stiftelsen eller indskuddet foretages af en nærtstående til den skattepligtige, jf. § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Forarbejder

Af bemærkninger til lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/1) fremgik bl.a. følgende:

3.1.1. Gældende ret

(…)

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.

Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.

Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten.

Af svaret til FSR i forbindelse med lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/1) fremgik bl.a. følgende:

Beskatningen af de begunstigede ændres ikke med lovforslaget. Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Praksis

SKM2018.376.HR

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret begrundede bl.a. afgørelsen med, at efter fast og langvarig praksis var det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det var i den forbindelse en betingelse, at fonden havde en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed ansås efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtog en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for den hollandske stictung af stifteren A og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kunne anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt derfor, at A som stiftede fonden i skattemæssig henseende måtte anses for rette indkomstmodtager af udbyttet fra H1, og beskatning af udbyttet skulle derfor ske hos ham og ikke hos fonden.

SKM2015.9.HR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af afkastet af formuen i en fond i Liechtenstein.

Skatteministeriets krav var baseret på en betragtning om, at appellanten i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i fonden. Appellanten gjorde gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret tog appellantens påstande til følge. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos appellanten måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til appellantens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til appellanten, og appellanten var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2012.95.HR

Morfaren, som havde været skattepligtig til England, var død, og hans datter, sagsøgerens mor, var skattepligtig til Danmark.

Tvisten i sagen var, om de penge sagsøgeren havde fået fra en engelsk trust, var arv til sagsøger fra morfaren eller gave fra hans mor.

Østre Landsret lagde vægt på, at sagsøgtes mor ved morfaderens testamente var tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen, og derved var tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, havde rådighed over kapitalen, mens hun var i live, måtte sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skulle fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og der skulle betales gaveafgift.

SKM2020.427.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en trust kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til fondsbeskatningslovens § 3 A. Landsskatteretten bemærkede, at det i henhold til praksis er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust som et selvstændigt skattesubjekt, at midlerne i trusten definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens formuesfære.

Det fremgik, at stifteren og protektoren kendte hinanden professionelt, og at protektoren ved sin tiltrædelse havde underskrevet et resignation letter og udpeget sin efterfølger, som var klagerens repræsentant i denne sag. Af vedtægternes punkt 5.1 fremgik, at trustee ikke uden protektors godkendelse kunne udskifte de begunstigede, og af punkt 7.1 og 9.2 fremgik, at protektor havde enekompetence til at udskifte trustee og til at udpege en ny protektor.

Henset til, at protektor var tildelt en række vidtrækkende beføjelser i forhold til trustens ledelse, herunder at kunne udpege og afsætte begunstigede, og at protektor havde underskrevet sin egen opsigelse, fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at trusten havde en uafhængig ledelse set i forhold til klageren som stifter. Landsskatteretten fandt efter en samlet konkret vurdering ikke, at der var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af kapitalen i trusten fra klagerens formue, hvorfor det var med rette, at trusten ikke var tillagt skattesubjektivitet i forhold til dansk skatteret.

SKM2022.98.SR

Spørger havde etableret en amerikansk trust, der ansås for transparent efter amerikanske skatteregler. Spørgers ægtefælle var begunstiget i trusten, og Spørgers mor var trustee. Spørger kunne til enhver tid vælge at udskifte trustee. Trustee kunne bl.a. udlåne trustens midler til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse.

Skatterådet bekræftede på baggrund af gældende praksis, at trusten skulle anses for at være skattemæssig transparent i forhold til Spørger, og Spørger derfor skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som blev oppebåret af trusten.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers begunstigede ikke fraseparerede ægtefælle ville skulle anses som gaver fra Spørger til hans ægtefælle, når udbetalingerne blev foretaget i Spørgers levende live, og udbetalingerne dermed var afgiftsfri efter boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers begunstigede ikke fraseparerede ægtefælle i tilfælde af, at Spørger først afgår ved døden, ville være undtaget fra dansk afgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.

SKM2021.420.SR

En trust var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Det var bl.a. ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

En anden trust var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y. Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Det var desuden ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.416.SR

Trusten var stiftet af As farmor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende.

Det var bl.a. ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers farmor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2020.190.SR

Skatterådet bekræftede, at en uddeling af midler - i stifterens levende live - fra en udenlandsk trust, til Spørgerne, der var begunstigede i trusten, anses som en gave ydet af trustens stifter. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten skulle kvalificeres som en transparent enhed efter dansk skatteret, idet stifteren fortsat måtte anses for at have rådighed over den udskilte kapital. Dette fulgte bl.a. af, at trusten ikke kunne anses for at have en selvstændig ledelse/administration. Stifteren var således bl.a. berettiget til at udpege alle medlemmerne af bestyrelsen, der samtidig blev valgt for en begrænset periode på 2 år.

SKM2020.91.SR

Spørger ønskede bekræftet, at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 2014, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor Spørger var benificient, skulle anses for gaver til Spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til Spørger ansås for gaver.

SKM2020.90.SR

Spørger ønskede bekræftet at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 1999, hvor bedstemorens to børn (Spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor Spørger var en blandt flere benificienter, skulle anses for gaver til Spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til Spørger ansås for gaver.

SKM2017.615.SR

Skatterådet bekræftede, at en amerikansk trust skulle anses for skattemæssig transparent, således at uddelinger til den begunstigede efter dansk skatteret skulle behandles som gaver modtaget fra stifteren.

SKM2014.314.SR

Sagen handler om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kunne betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Selskabet hjemmehørende i Danmark til Trusten.

Stifterne (forældrene) havde oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori var indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet var ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer var stifternes søn, M.

Beneficianterne havde fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skulle vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne.

Trusten på Bermuda havde to beneficianter, stifternes to døtre, som begge var hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten var broderen, som kunne afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skulle godkendes af beneficianterne. Endvidere skulle beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv trådte af som protektor, eller hvis han ikke længere kunne varetage opgaven. Beneficianterne skulle også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten.

SKAT fandt efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt var transparent, og at de to søstre var ejere af Trustens midler.

SKM2011.540.SR

Der var tidligere givet bindende svar, som fremgik af SKM2011.76.SR, og i den nye anmodning var fremsendt ændrede vedtægter for trusten, med det formål at sikre "overensstemmelse mellem formålet af trusten og den forventede skattemæssige behandling".

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at "Trust B" oprettet i New Zealand, efter dansk ret kunne anerkendes som et selvstændigt retssubjekt, og Skatterådet fandt heller ikke, at "Trust B" kunne sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor var, at stifteren/båndlæggeren ikke måtte have råderet over den formue, som var båndlagt, og hvorefter der skulle være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Da trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler ville indestående i trusten og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Den juridiske vejledning 2022-2 C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være definitivt og effektivt udskilt.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 22

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

[…] 

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

[…]

Boafgiftslovens § 23

Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. […]

Stk. 3.Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.

Boafgiftslovens § 25

Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.

Forarbejder

Der henvises til forarbejderne under spørgsmål 1og 2.

Praksis

SKM2012.95.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2022.299.SR

Sagen omhandlede de danske gaveafgiftsmæssige konsekvenser, hvis Spørger modtog en pengegave fra Spørgers forældre, der var bosiddende i Holland. Det fremgik af boafgiftslovens regler, at der skulle betales gaveafgift, såfremt enten gavegiver eller gavemodtager havde hjemting i Danmark. Der var ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland, der omhandlede gaveafgift. Skatterådet fandt, at når Spørger som gavemodtager havde hjemting i Danmark, og der ikke var indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor det var aftalt, at Holland havde beskatningsretten til gaven, så indebar dette, at der skulle betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtog en gave fra Spørgers mor eller far, der oversteg det afgiftsfrie grundbeløb. Skatterådet fandt endvidere, at når pengegaven blev ydet fra bankindestående i Holland, så var pengegaven omfattet af boafgiftslovens lempelsesregler, der omhandlede gaveafgift, der var betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver. Dette indebar, at såfremt Spørger skulle betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen, kunne denne betalte gaveafgift fratrækkes i den danske gaveafgift. Fradraget kunne dog højest udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af pengegaven.

Se også om praksis under spørgsmål 1 og 2.

Den juridiske vejledning 2022.2 C.A.6.1.1 Beskatning af gaver

[…]

Regel

Gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 4, stk. 1, litra c.

Undtagelse

Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 5, stk. 1, litra b, og afsnit C.A.6.2 om gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven.

[…]

Hvornår er der tale om en gave?

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

[…]

Den juridiske vejledning 2022-2 C.A.6.2.1 Gaveafgift

[…]

Regel

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en eller flere gaver i løbet af et kalenderår, skal de betale afgift af den del af gavernes værdi, der overstiger de årlige bundbeløb:

• Afkom, stedbørn og deres afkom

[…]

Se BAL § 22.

[…]

De årlige bundbeløb

I 2022 er det årlige bundbeløb 69.500 kr. pr. år (2021: 68.700 kr.) for alle de ovennævnte personer, bortset fra svigerbørn.

[…]

Flere gavegivere

Hver person er én giver/modtager uanset ægteskabelig formueordning. Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere.

Forældre kan således i 2022 hver - uden afgiftsberegning - give deres barn 69.500 kr., således at barnet modtager 139.000 kr. afgiftsfrit. Gaven skal dog være overført fra giverens bodel.

Indskud på børneopsparingskonti tæller med i det beløb på højst 69.500 kr., som man i 2022 afgiftsfrit kan give til hvert af sine børn eller børnebørn.