Spørgsmål

1. Er Skatterådet enigt i, at et solcelleanlæg kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet for private personer, og opgørelsesmåden i vedlagte regneark er korrekt.
2. Er Skatterådet enigt i, at ved opgørelse af ikke erhvervsmæssig bebyggelse efter lov om afgift af elektricitet § 2, stk. 1, litra e medregnes alle arealer i bygningen, uanset hvor mange etager bygningen har. Arealerne på etagerne over stueplanen kan tillægges det samlede areal og divideres med 100 m2 for at fastslå det maksimale antal anlæg af 6 kW.
3. Er Skatterådet enigt i, at der indkomstmæssigt ikke skal medregnes nogen værdi for sparet el-forbrug ved etablering af et jordvarme anlæg, men der alligevel bl.a. kan afskrives herpå i overensstemmelse med ligningslovens § 8 P, stk. 5.
4. Er Skatterådet enigt i, at bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c medfører, at elektricitet, produceret på eget solcelleanlæg på mere end 6 kW, er afgiftsfrit, hvis det ikke kommer ud på det kollektive net, men i stedet forbruges af producenten selv f.eks. i dennes virksomhed.

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger beskæftiger sig med salg af produkter inden for alternativ energi. Som udgangspunkt blev selskabet stiftet med henblik på at sælge solvarme anlæg placeret på en konsol, som drejer med solen for at opnå yderligere produktion.

Bl.a. på baggrund af lovforslag L 74 vedtaget 17. december 2010 har de nu også startet salget af solcelleanlæg, husstands vindmøller og jordvarme anlæg sammen med flere samarbejdspartnere.

Blandt andet på grund af ændringerne i ligningsloven, lov om afgift af elektricitet og lov om fremme af vedvarende energi i 2010 omkring de produkter, som Spørger ønsker at sælge, ønskes en klarhed over de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for samarbejdspartnere og købere.

Spørger har på vedlagte bilag til sagsfremstillingen, udarbejdet et eksempel på hvorledes han mener det skattemæssige resultat kan opgøres når reglerne for erhvervsmæssig opgørelse anvendes. Vedlagt følger endvidere det dertil svarende likviditetsberegning. 

Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i at der investeres i et solcelleanlæg på 6 kWh. Der bruges ikke egne midler dvs. hele investeringen finansers ved et lån. Der produceres udelukkende til eget forbrug og dette medregnes i den erhvervsmæssige opgørelse som solgt til den pris investorer kunne få ved salg til el-selskabet. Anlægget afskrives skattemæssigt som et driftsmiddel med 25% årligt.

Forudsætninger i øvrigt:

Nettoinvestering	140.000	kr.
Strømpris eget forbrug - år 1	1,90	kr.
Strømpris salg - år 1-10/år 11-20	0,60 /0,40	kr.
Skatteværdi af sparet forbrug	0,60 /0,40	kr.
Bankrenter udlån	5,00	%
Bankrenter indlån	1,00	%
Inflation på udgifter og indtægter (pr. år)	2,00	%
Produktion - årlig	5.400	kWh
Eget forbrug - årlig	5.400	kWh
Salg produktion	0	kWh
Service - årligt i år 1 priser	1.000	kr.
Forsikring - årlig	0	kr.
Skatteprocent	38	%
Max. Afskrivningssats	25	%

I eksemplet sker der ikke noget salg af el. Indtægten består i det opgjorte eget forbrug ansat til prisen for el ved evt. salg til elselskabet. Der foretages skattemæssige saldoafskrivninger med 25 % p.a. Anlæggets forventede levetid er 20 år. Det skattemæssige resultat er negativ de første 13 år. De sidste 7 år er der et lille overskud. Sammenlægges de årlige resultater ses, at der over levetiden på 20 år forventes et skattemæssigt underskud på næsten kr. 150.000.

Ved besvarelse forudsættes, at der er tale om et solcelleanlæg der er tilsluttet nettet således evt. overskydende el sælges til el-selskabet og at anlægget er monteret på landjorden og således kan afskrives som et driftsmiddel jf. SKM2008.926.SR.

Vedrørende jordvarmeanlægget er oplyst, at Klima- og Energiministeriet har meddelt Spørger, at jordvarme anlæg er omfattet af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2. Dermed er anlægget omfatter af ligningslovens § 8 P.

Et jordvarmeanlæg er ikke et producerende anlæg. Man optager jordens varme og bruger den til, at formindske forbruget i hjemmet.

Faktum er, at der ikke er tale om en situation i lighed med el-producerende anlæg, men et el-besparende anlæg.

Det er et anlæg, som ikke kan producere til det offentlige anlæg, og derfor er salgsværdien 0 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Til spørgsmål 1:

Med vedtagelse af lovforslag L 74 den 17. december 2010 er ligningslovens § 8 P bl.a. ændret således, at bestemmelsen ikke alene omhandler vindmøller, men alle anlæg omfattet af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2 eller 3, og det vil sige også solcelle- og jordvarmeanlæg.

Såfremt ejeren af et solvarmeanlæg vil anvende ligningslovens § 8 P, stk. 5 kan resultatet være i overensstemmelse med det fremsendte regneark. Køberen af et solcelleanlæg kan, uanset at det alene modregnes i det private forbrug, opgøre et skattemæssigt resultat, som bliver enten et overskud eller underskud.

Selv om det resulterer i et underskud over anlæggets samlede levetid, vil dette være fradragsberettiget og ikke blive betragtet som en hobby virksomhed med nægtelse af fradrag. Der kan / skal anvendes virksomhedsordningen i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar SKM2009.290.SR.

Værdien af den producerede el skal skattemæssigt medregnes til indkomst med det, som man kunne få ved salg direkte til el-selskabet. Dette er i overensstemmelse med Landsskatterets afgørelse SKM2003.522.LSR.

Solcelleanlæg anses for driftsmidler i overensstemmelse med SKM2008.926.SR.

Alle omkostninger i forbindelse med anlægget skal enten afskrives eller fradrages direkte i indkomstopgørelsen, såfremt § 8 P, stk. 5 anvendes.

Til spørgsmål 2:

Ved et 6 kW anlæg kan den producerede strøm fra et solcelle- og vindmølleanlæg modregnes i eget forbrug i overensstemmelse med lov om afgift af elektricitet § 2, stk. 1, litra e således, at man får lov til at producere ens eget strømforbrug. Dette ønskes også bekræftet.

Dette kan blive interessant ved offentlige bygninger f.eks. skoler, som er i flere etager. Vi vil gerne have fastslået, at det er bygningens samlede etage areal, som kan anvendes ved denne bestemmelse. Er der f.eks. tale om en bygning med et grundareal på 400 m2, hvor de 2 øvrige etager har samme areal, så må der etableres et solcelleanlæg efter 6 kW reglen på (3 x 400): 100 = 12. Der henvises til tidligere afgørelse i analog situation SKM2008.516.SR.

Til spørgsmål 3:

Faktum er, at der ikke er tale om en situation i lighed med el-producerende anlæg, men et el-besparende anlæg.

Man har her et anlæg, som ikke kan producere til det offentlige anlæg, og derfor er salgsværdien 0 kr. Ved at anvende SKM2003.522.LSR betyder dette, at værdien af det sparede forbrug skal ansættes til 0 kr., idet det ingen salgsværdi har.

I dag giver man direkte tilskud til udskiftning af oliefyrs anlæg med jordvarmeanlæg, solvarmeanlæg m.v.. Ved at give ejere af jordvarme anlæg lov til at skattemæssigt at afskrive m.v. ved at anse det som et erhvervsmæssigt anlæg uden at skulle medregne nogen form for indtægt for sparet varmeudgift, er at give den samme effekt, som at give tilskud.

Spørger har under høringen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteministeriets indstilling til svar på spørgsmål 3:

"Under begrundelse anføres blandt andet:

"For at et jordvarmeanlæg kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 P, stk. 5, er det dels en betingelse, at det er tilsluttet et kollektivt net således, det er muligt at afsætte overskydende varme til nettet, dels at "hjælpeenergien" kommer direkte fra et andet VE-anlæg."

Hvor er lovhjemlen til denne fortolkning, når der i § 8 P, stk. 5 står?:

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Under begrundelse anføres også:

"Jordvarmeanlægget anses derfor for udelukkende privat benyttet"

Solcelleanlæg bliver stort set alene solgt til private forbrugere. Anlæggene bliver etableret med en størrelse, så el-produktionen IKKE overstiger det årlige private forbrug, idet et salg af en overproduktion ikke kan finansiere et større anlægs pris.

Dermed er der reelt tale om, at der både ved jordvarme- og solcelleanlæg er tale om besparelse af en privat udgift, og dermed kan der ikke blive tale om forskelsbehandling i skatteretlig henseende.

Omvendt er der ved deltagelse i et vindmøllelaug, hvor hele den producerede el sælges til elselskaber, den mulighed, at anvende den "skematiske" model, hvorefter erhvervsmæssigt salg af strøm for op til 7.000 kr. årligt ikke er skattepligtig.

For at blive omfattet af ligningslovens § 8 P, skal der jfr. stk. 1 være tale om fysiske personer, og energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Der er altså alene tale om 2 betingelser: fysiske personer og anlæg omfattet af lov om fremme af vedvarende energi.

Dette svarer til anden lovgivning fx ligningslovens § 8 K, stk. 4. Her skal der bare være tale om en bestemt slags energi afgrøde og et minimums størrelse for arealet. Er disse betingelser opfyldt, så kan man fratrække udgiften uden anden form for forpligtelse, også selvom udgiften er rent privat.

Som tidligere anført, er en af betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 8 P, at anlægget er omfattet af energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Energistyrelsen, som administrer lov om fremme af vedvarende energi, har bekræftet, at et jordvarmeanlæg er omfattet lovbestemmelsen.

Efter at energistyrelsen bekræftede, at et jordvarmeanlæg er omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, videresendte styrelsen vores forespørgsel til SKAT, der efterfølgende meddelte, at jordvarmeanlæg var omfattet af ligningslovens § 8 P, såfremt fx et solcelleanlæg kunne producere den nødvendige strøm til driften af jordvarmeanlægget.

Ved første behandlingen af lovforslaget L 74 udtalte energi ordføreren for Venstre blandt andet: "Der er også god grund til på en dag som denne at rose skatteministeren for, at ikke bare vindenergien får glæde af det her forslag, men at det udvides til at omfatte alle (fremhævningen står ikke i teksten) former for vedvarende energi."

Fra Ole Hækkerup ( S ) lyder det: "Socialdemokraterne kan jo støtte det her lovforslag. Vi ønsker at fremme vedvarende energi (understregningen står ikke i teksten)i Danmark.""

Spørger er klart af den opfattelse, at anvendelse af ligningslovens § 8 P kun kræver de to betingelser, som er anført ovenfor. Såfremt det politisk var ønsket at begrænse anvendelsen af ligningslovens § 8 P til visse anlæg, så ville dette også havde været vedtaget og anført i loven.

Til spørgsmål 4:

Lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 om afgift af elektricitet

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a) fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b) fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c) fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d) fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

e) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer told- og skatteforvaltningen efter anmodning, at elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet, er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.

Ud fra bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c er det vores opfattelse, at elektricitet, produceret på eget solcelleanlæg på 6 kW eller mere, er afgiftsfrit, hvis det ikke kommer ud på det kollektive net, men i stedet forbruges af producenten selv f.eks. i dennes virksomhed.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et solcelleanlæg kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet for private personer, og at opgørelsen i det fremsendte regneark er korrekt.

Lovgrundlag

I henhold til ligningslovens § 8 P kan fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reg-lerne i stk. 2 og 3 (det vedvarende energi-anlæg anses for udelukkende benyttet til private formål og evt. bruttoindkomst over 7.000 kr. medregnes kun med 60%). Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet jf. ligningslovens § 8 P stk. 5.

Afskrivningslovens § 5 C bestemmer at faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW afskrives på en særskilt saldo med højst 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen dog 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssat-sen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct.

Praksis

Reglerne og praksis beskrives i ligningsvejledningen 2011- 2 afsnit E.B.2.1.1 Vedvarende energianlæg - herunder vindmøller

Ejere af vedvarende energianlæg (VE-anlæg), som ikke er tilsluttet nettet, er ikke skattepligtige af den producerede energi og udgifter til opstilling og drift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår blandt andet af skatteministeriets svar på spørgsmål 3 i Skatteudvalgets behandling af lovforslag nr. 162 - folketingssamling 2009-10. Praksis er endvidere beskrevet i bemærkninger til lovforslag nr. 74 folketingssamling 2010-11 (1. samling) afsnit 3.1. Gældende ret. Deraf fremgår følgende:

"Producenter af energi produceret af VE-anlæg, som ikke sælger elektricitet til nettet, er ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Ejere af vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning.

Det fremgår af LL § 8 P, stk. 5, at hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende den særlige opgørelsesmetode i bestemmelsens stk. 2 og 3, anses VE-anlægget eller andelen heri for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Se SKM2009.290.SR omtalt nedenfor under afgørelser.

Bestemmelsen i stk. 5 medfører, at et VE-anlæg vil blive anset for erhvervsmæssigt benyttet, uanset om der sker et nettosalg af varme eller elektricitet til nettet eller ej.

Ejere af VE-anlæg skal således som udgangspunkt anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen af indkomsten fra driften af anlægget. Det vil sige, at alle indtægterne fra virksomheden skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder også værdien af eget forbrug direkte fra an-lægget. Samtidig kan der ske fradrag for udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger mv. efter de almindelige regler herom.

Driften af anlægget anses for at være erhvervsmæssig, og overskud/underskud vil blive beskattet på samme måde, som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

Afgørelser

I SKM2011.344.SR svarede Skatterådet, at en ejer af et vedvarende energianlæg, som forudsattes at være omfattet af LL § 8 P, stk. 5, skulle medregne alle indtægter fra den vedvarende energivirksomhed, herunder værdien af eget elektricitets- eller varmeforbrug, og samtidig kunne fradrage udgifter til drift, vedligehold, afskrivninger mv. Overskud/underskud blev beskattet på samme måde som andre former for erhvervsvirksomhed.

Skatterådets afgørelse af 21/4 2009 offentliggjort som SKM2009.290.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en husstandsvindmølle altid kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, uanset, at den samlede vindmølleaktivitet giver underskud. Et eventuelt underskud fra vindmølledriften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at ejeren af en husstandsvindmølle kan afskrive på møllens anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 5, når møllen anses for udelukkende erhvervsmæssigt be-nyttet efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5, uanset at en del af den producerede el anvendes privat. En husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, skal placeres i virksomhedsordningen, hvis ejeren af møllen samtidigt driver anden aktivitet, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Ejere kan, så-fremt der ikke drives en sådan anden aktivitet, vælge at indskyde møllen i ordningen.

LSR af 02/10 2003, SKM2003.522.LSR

Værdien af eget elforbrug fra en husstandsvindmølle, der leverede direkte til ejeren, skulle ansættes på grundlag af den med elværket fastsatte afregningspris for overskudsproduktion.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at et solcelleanlæg kan anses for udelukkende er-hvervsmæssigt benyttet for private personer, og at opgørelsesmåden i det fremsendte regneark er korrekt.

Et solcelleanlæg kan i henhold til ligningslovens § 8 P stk. 5 anses for udelukkende erhvervsmæssig benyttet hvis ejeren vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3.  Det er dog en forudsætning at der er tale om et anlæg der er tilsluttet el-nettet således at evt. overskydende el aftages af elselskabet.

Skatteministeriet er enigt med Spørger i at eget forbrug af el skal medregnes til den afregningspris der kunne opnås ved salg til elselskabet. Skatteministeriet er ligeledes enigt med Spørger i, at som anlægget er beskrevet vil ejeren være berettiget til at foretag skattemæssige årlige saldoafskrivninger på optil 25% årligt. Det er herved forudsat at der er tale om et anlæg på under 1 MW som er monteret på landjorden. 

For så vidt angår fradrag for driftsudgifter/vedligeholdelsesudgifter skal bemærkes, at udgifter vil være fradragsberettigede efter de almindelige regler herom.

Det skal bemærkes, at det må anses for usandsynligt, at resultatet bliver som angivet på regnearket, da det som anført ovenfor er en forudsætning, at der er tale om et anlæg der er tilsluttet el-nettet således at evt. overskydende el aftages af elselskabet. Imidlertid vil det forhold at energiproduktionen ikke har oversteget ejeres egen forbrug ikke medføre at anlægget ikke kan anses for udelukkende erhvervsmæssig iht. ligningslovens § 8 P stk. 5.

Skatteministeriet har ingen bemærkninger til opgørelsen af den skattepligtige indkomst i øvrigt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ved opgørelse af ikke erhvervsmæssig bebyggelse efter lov om afgift af elektricitet § 2, stk. 1, litra e medregnes alle arealer i bygningen, uanset hvor mange etager bygningen har. Arealerne på etagerne over stueplan kan tillægges det samlede areal og divideres med 100 m2 for at fastslå det maksimale antal anlæg af 6 kW.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 om afgift af elektricitet

"§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

[...]

e) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.

[...]"

Praksis

I SKM2008.516.SR svarede Skatterådet, at afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, også vil omfatte et solcelleanlæg med en samlet effekt på mere end 6 kW i etagebyggeri, hvis effekten pr. lejlighed (husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW.

Begrundelsen for dette resultat var bl.a., at der ikke alene var afgiftsfrihed for boliger, men også for anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Lovens forarbejder sidestiller 100m2 bebygget institutionsareal med en husstand, idet der anvendes en form for gennemsnitsbetragtning. Spørgeren havde ikke fastlagt en fordelingsnøgle mellem lejlighederne, men beskrev, at der var lagt op til en arealmæssig fordeling. Fællesarealer som opgange m.m. bliver således fordelt ud på de enkelte lejligheder.

Solcelleanlægget opfyldte kravet om at være tilsluttet elinstallationen i lejlighederne, når den enkelte lejligheds elforbrug ifølge det oplyste består af elektricitet direkte fra solcelleanlægget foruden af elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet. Der skete desuden en måling af den elektricitet, der går ind i ejendommen fra nettet, samt af den samlede mængde solcelleproduceret elektricitet, der fordeles på lejlighederne.  

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at der kan installeres 6 kW solcelleanlæg pr. 100 m2 ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse fordelt efter etagemeter.

Bestemmelsens ordlyd sidestiller 100 m2 bebygget areal med en husstand. Ifølge Bygnings- og Boligregistret, BBR, er det bebyggede areal i stueplan bygningens "fodaftryk" på jorden.

Det følger af lovens forarbejder, at boligforeningers fællesarealer anses som ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Det samme gælder institutioner, skoler og lignende, idet 100 m2 bebygget institutionsareal sidestilles med en husstand. Men i forarbejderne tages der ikke direkte stilling til det forhold, at fællesarealer eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan fordele sig over flere etager. Det typiske vil være, at en boligforenings fællesarealer som er opgange m.v. fordeler sig over flere etager.

Som følge af lovens forarbejder og SKM2008.516.SR kan der installeres 6 kW solcelleanlæg pr. 100 m2 fællesareal i etagebyggeri, uanset at arealet fordeler sig på flere etager som f.eks. opgange.

For andre ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelser anvendes i praksis samme fortolkning. Et modsat resultat ville betyde, at institutioner, der fordeler sig over flere etager ikke får mulighed for at installere 6 kW solcelleanlæg pr. 100 m2 institutionsareal.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der indkomstmæssigt ikke skal medregnes nogen værdi for sparet el-forbrug ved etablering af et jordvarme anlæg, men der alligevel bl.a. kan afskrives herpå i overensstemmelse med ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 P, stk. 1 og 5 som er gengivet under spm. 1.

Praksis

Der henvises til det beskrevne under spørgsmål 1 samt Skatterådets afgørelser offentliggjort som SKM2011.566.SR, SKM2011.708.SR, SKM2011.709, SKM2011.710.SR.

SKM2011.710.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et påtænkt solcelleanlæg i kombination med et jordvarmeanlæg var omfattet af ligningslovens § 8 P stk. 5. Da jordvarmeanlægget ikke var tilsluttet varmenettet var betingelserne ikke opfyldte.

Begrundelse

Det er oplyst at jordvarmeanlægget ikke er et producerende anlæg. Det optager jordens varme og bruger den til at formindske forbruget i hjemmet.

Der er således tale om et anlæg, som ikke producere til det offentlige anlæg.

For at et jordvarmeanlæg kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 P, stk. 5, er det en betingelse at "hjælpeenergien" kommer direkte fra et andet VE-anlæg og at jordvarmeanlægget er tilsluttet et kollektivt net således det er muligt at afsætte overskydende varme til nettet.

Da jordvarmeanlægget ikke er tilsluttet varmenettet er denne betingelse ikke opfyldte.

Jordvarmeanlægget anses derfor for udelukkende privat benyttet. Produktionen/besparelse af energi/varme til eget forbrug beskattes ikke, og udgifter til op-stilling og drift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og der kan ikke afskrives efter afskrivningsloven.

Det kan således bekræftes, at der indkomstmæssigt ikke skal medregnes nogen værdi for sparet el-forbrug ved etablering af et jordvarme anlæg, men det kan ikke bekræftes, at der bl.a. kan afskrives i overensstemmelse med ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Til Spørgers bemærkninger under høringen skal henvises til praksis som blandt andet beskrives i bemærkninger til lovforslag nr. 74, folketingssamling 2010-11 (1. samling) samt SKM2011.566.SR,  SKM2011.708.SR , SKM2011.709 og SKM2011.710.SR

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej"

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c medfører, at elektricitet, produceret på eget solcelleanlæg på mere end 6 kW, er afgiftsfrit, hvis det ikke kommer ud på det kollektive net, men i stedet forbruges af producenten selv f.eks. i dennes virksomhed.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 om afgift af elektricitet:

"§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares der en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. Stk. 1 Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

[....]

c) fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

[...]."

Praksis

Ifølge Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, er elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten, fritaget for elafgift.

Som vedvarende energikilder forstås ifølge Lov om fremme af vedvarende energi bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme. Elektricitet fremstillet på solcelleanlæg er omfattet af Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatteministeriet i SKM2007.541.SKAT beskrevet den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Der var i det konkrete tilfælde tale om egenproduceret el på vindmøller (vindkraft) anvendt til at fremstille varme. Den fremstillede varme skulle leveres/afsættes som fjernvarme til opvarmning af helårsboliger.

Følgende fremgår af meddelelsen:

Vindkraft, som vindkraftproducenten forbruger til drift af varmepumper, er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c og fritaget for afgift - på følgende betingelser:

• Der skal være tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net, dvs. de skal være direkte forbundne via det interne net. Vindkraft er således ikke fritaget for afgift, hvis vindkraften leveres "via det kollektive elforsyningsnet" til varmepumpeanlægget. 
• Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal tilhøre den samme juridiske enhed. 

Det afgørende er, at loven ikke hjemler mulighed for på forhånd at allokere energien til bestemte formål, hvis først den producerede elektricitet kommer ud på det kollektive net.

Den særlige fritagelsesbestemmelse i elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c for vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi administreres således, at den pågældende anlægsejers direkte eget forbrug fritages for afgift, selv om en del af produktionen leveres til en elforsyningsvirksomhed. Denne levering sker uden afgift, men bliver beskattet ved »videresalget« fra elforsyningsvirksomheden.

Ved "direkte eget forbrug" forstås, at den egenproducerede elektricitet ikke kommer ud på nettet. Hvis solcelleanlægget er tilsluttet elinstallationen i bygningen, kræves der således særlige tekniske installationer, der sikrer, at solcelleelektriciteten ikke når det kollektive net.

Anlægsejere skal betale elafgift af den mængde el, der købes af et elforsyningsselskab uanset deres salg af el.

Det er kun på anlæg på 6 kW og mindre, der er omfattet af elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra e, der er mulighed for at anvende nettoafregning på årlig basis.

Det skal dog bemærkes, at der kan søges om nettoafregning på timebasis. Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, regulerer området. Det er Energinet.dk, der administrerer ordningerne om nettoafregning og en eventuel ansøgning skal sendes dertil.

Begrundelse

Producentens eget forbrug af el fra et solcelleanlæg er omfattet af afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, når anlægget har en installeret effekt, der overstiger 6 kW.

Det er dog en betingelse, at der er tale om direkte eget forbrug. Bestemmelsen i elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c giver ikke mulighed for, at modregne egenproduceret el i el leveret fra det kollektive net eller på forhånd, at allokere elektriciteten til bestemte formål. Reglerne for nettoafregning på årlig basis gælder alene for anlæg under 6kW

Hvis elektriciteten produceret på eget solcelleanlæg ikke kommer ud på det kollektive net, men forbruges af producenten selv f.eks. i dennes egen virksomhed, er det afgiftsfrit i henhold til bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte skatteministeriets indstilling.