Parter

A

og

B

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah)

Afgørelse er truffet af landsdommer

Mads Høeg Sørensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. oktober 2021.

Sagen angår Skattestyrelsens afgørelser af 9. juni 2021 med ændring af A og Bs skatteansættelser for årene 2011 til 2013.

Ved retsmøde den 28. januar 2022 besluttede retten at udskille spørgsmålet om sagens afvisning til særskilt skriftlig behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og § 366.

Om dette spørgsmål har parterne fremsat følgende påstande:

A og B har fremsat påstand om, at sagen behandles i realiteten.

Skatteministeriet har påstået sagen afvist.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

På baggrund af oplysninger fra de såkaldte Panama Papers vurderede Skattestyrelsen, at A og B var ejere og hovedaktionærer i G1-virksomhed, og at de havde modtaget maskeret udbytte herfra.

Den 9. juni 2021 traf Skattestyrelsen herefter afgørelse om ændring af deres skatteansættelser for 2011 med 114.124 kr., for 2012 med 28.464 kr. og for 2013 med 1.865.222 kr. Skattestyrelsen traf samme dag afgørelse om ændring af den skattepligtige indkomst for G1-virksomhed for 2012 med 917.047 kr. Afgørelserne indeholdt klagevejledning, og betingelser for at indbringe klagen enten for Skatteankestyrelsen eller domstolene. Klagefristen er i vejledningerne angivet til tre måneder efter modtagelsen af afgørelserne.

Afgørelserne er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

A har fremlagt adskillige skrifter og bilag til sagen. Heraf fremgår bl.a., at han har klaget til Skatteforvaltningen den 16. juli 2021. Skatteforvaltningens borger- og retssikkerhedschef har svaret den 8. december 2021 og gør opmærksom på blandt andet, at hun:

"ikke har kompetence til at behandle klager over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig. I disse tilfælde er kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem. Det betyder bl.a., at jeg i mit svar til dig ikke kan forholde mig til, om der er eller har været grundlag for ændring af dine klienters skatteansættelser.

En af mine medarbejdere har den 6. september 2021 telefonisk orienteret dig om, at behandlingen af din indsigelse over sagsbehandlingen ikke har betydning for de afgørelser, som Skattestyrelsen har truffet. Desuden oplyste min medarbejder, at dine materielle klagepunkter skulle indgives til Skatteankestyrelsen i henhold til klagevejledningen i Skattestyrelsens afgørelser. Du tilkendegav under telefonsamtalen, at du var indforstået med dette."

Herudover har A klaget til Datatilsynet, ombudsmanden og indgivet politianmeldelse.

Det fremgår af ombudsmandens svar af 23. december 2021, at A den 18. oktober 2021 har klaget til ombudsmanden over Skattestyrelsens afgørelser, samt om Datatilsynets afgørelser om afvisning af klage og Datatilsynets afvisning af genoptagelse af klage.

Til klagen over Skattestyrelsen svarer ombudsmanden:

"Jeg har på baggrund af din mail til mig af 17. november 2021 forstået, at både du og din ægtefælle har fravalgt at benytte klageadgangen til

Skatteankestyrelsen på grund af sagsbehandlingstiden i

Skatteankestyrelsen, og at I i stedet valgte at anlægge en retssag mod Skatteministeriet.

Jeg har på den baggrund ikke mulighed for at foretage mig noget i forhold til Skattestyrelsens afgørelser og sagsbehandlingen i forbindelse hermed. Det skyldes, at ombudsmanden ikke kan behandle klager over domstolene (§ 7, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Derfor behandler jeg efter praksis heller ikke sager eller spørgsmål, som er under behandling ved domstolene, eller som forventes at blive indbragt for domstolene.

Jeg bemærker også, at ombudsmanden - som jeg vejledte dig om i mit brev af 3. november 2021 - ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Dette følger af § 14 i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).

Bestemmelsen betyder, at eventuelle andre klagemuligheder skal udnyttes, før det er muligt at klage til ombudsmanden. Hvis en klagemulighed ikke er udnyttet, er ombudsmanden afskåret fra at tage stilling til en klage. Ombudsmanden er også afskåret fra at behandle en klage, hvis der har været en klagemulighed, som borgeren ikke har udnyttet, og som nu - på grund af overskridelse af klagefristen - ikke længere består."

Parternes synspunkter

A og B har gjort gældende blandt andet, at skatteansættelserne er truffet på baggrund af utroværdige og ikke-gældende dokumenter, herunder er der anvendt fejlagtige månedsopgørelser, kontoudtog og ulovlige regnskabsopgørelser. Skattestyrelsen har også bevidst afgivet falsk forklaring. Herudover er udbetaling af likvidationsprovenu fejlagtigt vurderet som udbytte. Selskabet var lovligt registreret i Panama, hvor det havde hovedsæde. Selskabet blev herudover lukket ved likvidation for 8 år siden. Skattestyrelsen har ikke overholdt officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Der foreligger ikke grov uagtsomhed, hvorfor skatteansættelserne ikke kunne ændres af Skattestyrelsen. Grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse er derfor forkert og ulovlig, hvorfor sagerne skal frafaldes og henlægges.

Skatteministeriet har selv forsinket sagen, samlet set i næsten 5 år. Skattemyndighederne følger et mønster og kan når som helst udsætte frister - også frister, som er lovfæstede. Ved at udsætte sagsbehandlingen fra skatteministeriets side, bruger de det forhold med en voldsom konsekvens, nemlig med sagsafvisning. Det er helt ubegrundet og uberettiget at diskriminere sådan, så skævt og så tydeligt imellem sagsøgerens og sagsøgtes råderum for nødvendig og aktiv sagsbehandling.

Et krav om afvisning af retssagen er således et meget direkte udtryk for et forsøg på diskriminering af borgeren i forhold til den ressourcestærke statslige institution. Som det fremgår ovenfor, er det den ressourcestærke institution, der har forlangt en stribe fristudsættelser og dermed forårsaget en nødvendig samlet fristudsættelse på fem måneder. Men set i sammenhængen er den meget begrænset.

Som påpeget i det fremsendte notat (rets bilag 57) må det betragtes som umuligt at gennemføre en klage til Ombudsmanden indenfor de tre måneder medmindre den forudgående klagebehandling som jo kræves (og hvis varighed styres af sagsøgtes egne konstante fristudsættelser) enten gennemføres meget hurtigt eller betragtes som en del af den samlede procedure. Det er sagsøgtes organisation godt klar over, idet det jo fremgår af rets vejledningen (jf.: (Jf. data.aspx?oid=2273370pkt. 13), at frister ikke er ’nagelfaste’ selvom de er nævnt i skatteforvaltningslovens § 48, men kan flyttes/udskydes konkret af hensyn til ’særlige omstændigheder’:

"Derudover foretager departementet i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at Skatteministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning."

De ’særlige omstændigheder’ står sagsøgte for her i alle led, idet det er sagsøgtes egen organisation, der har trukket sagen i langdrag ved konstante fristudsættelser - af årsager, som man må gå ud fra at sagsøgte selv har betragtet som ’særlige’ eftersom de ikke har stået til diskussion. Og sagsøgte har således ikke ’lidt skade’ på grund af sagsforløbet, for det er sagsøgtes egen sagsbehandling der har været ’den særlige omstændighed’.

Hertil kommer, som det er blevet påpeget i det 6.2.2022 fremsendte tillæg til notatet (rets bilag 60 fremsendt 6.2.2021), at sagsøgtes organisation selv har udvidet fristerne i to afgørelsesbreve - med en vejledning om at en domstolsbehandling i denne sammenhæng ikke kræver nogen forudgående klagebehandling:

"Hvis du vil klage direkte til domstolene

Hvis du ønsker at klage direkte til domstolene i stedet for til Skatteankestyrelsen, skal du sende en stævning til den byret, som din bopæl hører under…. Domstolene skal have modtaget din stævning senest 3 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Du skal anlægge sagen mod Skatteministeriet…"

Brevet er skrevet 17.12 og modtaget 23.12.2021, og denne frist løber således til 17.3.2022. Retfærdigvis må man sige, at sagsøgte ikke fik mulighed for at læse denne tilføjelse før sagsøgte svarede. På den anden side er det breve som er sendt fra sagsøgtes organisation, så alene af den grund burde de være sagsøgte velkendt.

Hvis sagsøgte virkelig ikke ønsker en retssag, så burde fokus have været holdt på at følge lovene i den forudgående sagsbehandling herunder indgå i en konstruktiv dialog om fejllisten på 98 dokumenterede punkter i stedet for nu at fokusere på en formel omstændighed som frister, ovenikøbet et fristforløb, hvor sagsøgte selv har overtrådt en stribe frister - uden at det har haft konsekvens. Man kunne f.eks. begynde med at følge loven og anerkende begrebet likvidationsprovenu - i stedet for at udsætte alle for forbløffelse og vantro ved at benægte dets eksistens (jf. rets bilag 50, side 6 første afsnit).

Under alle omstændigheder er det indiskutabelt, at der er grundlag for en retssag, men det ville støtte retssikkerheden, hvis sagsøgte ville begynde at beskæftige sig med sagens realiteter i stedet for at forsøge at undgå og dermed skjule dem - således at sagsøgte også kunne være i overensstemmelse med egne målsætninger, f.eks.:

"Sagerne skal føres på deres indhold - ikke på formalia. " (jf. Skattestyrelsens egen retsvejledning)."

For nogle jurister er dette muligvis et juridisk spil, men for os - som nu er overgivet til Gældstyrelsen - er det dødelig alvor - på trods af, at vi kan dokumentere, at vi ikke har foretaget os noget ulovligt (hvilket påstås af sagsøgte) og på trods af at sagsøgte ikke har lidt nogen form for tab (hvilket sagsøgte også påstår). Det har sagsøgte hidtil ignoreret og nægtet at tage stilling til under sagen - derfor har vi brug for at sagen prøves ved en anden instans end sagsøgtes.

Skatteministeriet har om afvisningsspørgsmålet gjort følgende gældende:

I svarskrift af 6. januar 2022 anføres bl.a.:

"Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Da afgørelserne ikke har været påklaget til Skatteankestyrelsen, og da der ikke foreligger oplysninger om, at afgørelserne har været påklaget til Folketingets Ombudsmand, skal fristen regnes fra Skattestyrelsens afgørelser af 9. juni 2021 (bilag 22).

I den foreliggende sag udløb fristen derfor den 9. september 2021. Stævningen er først uploadet på sagsportalen den 27. oktober 2021, og fristen er dermed overskredet med 48 dage.

Skatteministeriet har den 16. november 2021 (bilag A) anmodet sagsøgernes repræsentant om at redegøre for baggrunden for fristoverskridelsen. Den 1. december 2021 blev repræsentanten på ny anmodet om svar med frist den 8. december 2021, men repræsentanten er ikke vendt tilbage. Der foreligger derfor ingen oplysninger om baggrunden for fristoverskridelsen.

Retsvirkningen af fristoverskridelsen er efter fast retspraksis, at sagen afvises, jf. eksempelvis UfR1999.722 H, SKM2003.145.ØLR, SKM2006.496.HR, SKM2007.246.ØLR, SKM2007.33.VLR, SKM2008.455.BR, SKM2016.124.BR, SKM2016.501.BR."

I processkrift af 4. februar 2022 anføres bl.a.:

"Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, at en endelig administrativ afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3, 1. pkt. (3 måneder), er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, ikke kan indbringes for domstolene, senere end 1 måned efter at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen.

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, forudsætter anvendelsen af § 48, stk. 4, at skatteyderen har påklaget Skattestyrelsens afgørelse til rekursinstansen, da der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse, før der kan ske klage til Folketingets Ombudsmand. I overensstemmelse hermed fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 28 af 5. oktober 2016, hvorved § 48, stk. 4:

"For at styrke borgerens retssikkerhed er der bred enighed i Folketinget om at oprette et egentligt skattekontor hos Folketingets Ombudsmand. Kontoret vil være en del af ombudsmandsinstitutionen og operere inden for institutionens gældende lovgrundlag og praksis. Det indebærer, at når en borgers administrative klagemuligheder er udtømt, kan ombudsmanden behandle sagen og eventuelt fremsætte kritik og henstille til myndigheden at genoverveje sagen i lyset af ombudsmandens bemærkninger"

(min understregning)

Folketingets Ombudsmand har da også afvist at behandle klagen med følgende begrundelse (bilag 53, side 2, 4.-5. afsnit):

"Jeg bemærker også, at ombudsmanden - som jeg vejledte dig om i mit brev af 3. november 2021 - ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Dette følger af § 14 i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).

Bestemmelsen betyder, at eventuelle andre klagemuligheder skal udnyttes, før det er muligt at klage til ombudsmanden. Hvis en klagemulighed ikke er udnyttet, er ombudsmanden afskåret fra at tage stilling til en klage. Ombudsmanden er også afskåret fra at behandle en klage, hvis der har været en klagemulighed, som borgeren ikke har udnyttet, og som nu - på grund af overskridelse af klagefristen - ikke længere består."

(min understregning)

Der er i sagen enighed om, at sagen ikke er påklaget til en administrativ klageinstans, og der foreligger følgelig ikke en endelig administrativ afgørelse, der kan påklages til Folketingets Ombudsmand. Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, finder dermed ikke anvendelse i sagen.

Klagen til Folketingets Ombudsmand er under alle omstændigheder indgivet den 18. oktober 2021 og dermed for sent. Også af den grund finder skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, ikke anvendelse, da en klage til Folketingets Ombudsmand skal ske inden for en frist på 3 måneder regnet fra afgørelsen, og Skattestyrelsens afgørelse er fra den 9. juni 2021 (bilag 22).

Skatteministeriet fastholder på den baggrund, at sagen skal afvises, da den er anlagt for sent, jf. § 48, stk. 3, 1. pkt."

Rettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsens afgørelser af 9. juni 2021 af indbragt for retten den 27. oktober 2021. Det er ubestridt, at sagerne ikke har været påklaget til Skatteankestyrelsen.

Retten lægger til grund, at A og B med afgørelserne fik vejledning om klagemuligheder og klagefristen. I forbindelse med henvendelse til Skattestyrelsens borger- og retssikkerhedschef den 16. juli 2021 blev vejledningen om klage til Skatteankestyrelsen gentaget pr. telefon den 6. september 2021 over for A.

I forbindelse med klage over Skattestyrelsen har ombudsmanden den 23. december 2021 svaret, at han ikke har mulighed for at foretage sig noget i forhold til Skattestyrelsens afgørelser og sagsbehandling, idet sagen er indbragt for retten og fordi den administrative klagemulighed ikke er udnyttet.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet, jf. dog stk. 4. Bestemmelsens stk. 4 lyder:

"en endelig afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3, 1. pkt. er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, kan ikke indbringes for domstolene, senere end 1 måned efter at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen. Fristen kan dog aldrig være kortere end fristen efter stk. 3, 1. pkt."

Afgørelserne er indbragt for retten efter udløbet 3-månedersfristen.

Hertil kommer, at afgørelserne ikke er indbragt for og derfor heller ikke er behandlet i Skatteankestyrelsen, hvorfor afgørelserne ikke "endelige administrative afgørelser" i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. Derfor har klagen til ombudsmanden ikke betydning for fristspørgsmålet.

Retten bemærker, at den omstændighed, at Gældsstyrelsen i forbindelse med inddrivelse af kravet træffer afgørelse om inddrivelsen, ikke kan føre til, at klagefristen for afgørelserne af 9. juni 2021 genopstår og beregnes på ny fra Gældsstyrelsens afgørelse om et inddrivelsesskridt.

Under disse omstændigheder, og idet det anførte fra A og B ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at sagen skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Af hensyn til sagens udfald skal A og B betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagen afvises.

A og B skal in solidum til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.