Parter
A
(Advokat Christian Junge)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Steffen Juhl Carlsen)
Afsagt af byretsdommer
Anette Burkø
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen angår forhøjelse af skatteansættelse for 2006 og 2007 og i den forbindelse, om sagen er indbragt for sent for retten med den følge, at sagen skal afvises, i et tilfælde, hvor stævningen er indleveret efter udløbet af 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, men inden udløbet af 3 måneder efter at sagsøger blev gjort bekendt med Skatteankenævnets afgørelse.
Sagsøgeren, A´s principale påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007, som stadfæstet af Skatteankestyrelsen den 17. marts 2014 ophæves som ugyldigt foretagne, således at ansættelserne af skattepligtige indkomster og beregning af skat for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes til det selvangivne.
Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at skatten af udenlandsk indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes ifølge ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Sagsøger har over for sagsøgtes påstand om afvisning nedlagt påstand om, at sagsøgtes påstand om afvisning bør ikke nyde fremme.
Sagsøgte har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Spørgsmålet om afvisning er udskilt til delafgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1.
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Skatteankenævnet har den 12. marts 2014 truffet afgørelse, hvorved Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse af 8. maj 2013, hvor SKAT for indkomstårene 2006 og 2007 har ændret A´s skattegrundlag med henholdsvis 245.323 kr. og 124.287 kr.
Skatteankenævnet har ved brev dateret den 17. marts 2014 sendt afgørelsen til A.
A har den 16. juni 2014 ved mail indleveret stævning til Byretten, og den originale stævning er modtaget den 18. juni 2014.
Parternes synspunkter
Sagsøgerens advokat har i processkrift af 24. september 2014 gjort følgende gældende:
|
at
|
fristen tidligst kan regnes fra datoen for afsendelse af afgørelsen fra Skattecentret, særligt da der er forløbet en hel uge fra afgørelsens datering til afsendelse fra Skattecentret,
|
|
|
|
at
|
Skatteministeriet bærer ansvaret for udsendelse af afgørelser fra ankenævnet,
|
|
|
|
|
at
|
fristen i Skatteforvaltningslovens § 48 er illusorisk, såfremt SKAT ikke afsender afgørelser i umiddelbar forlængelse af afgørelsens datering,
|
|
|
|
|
at
|
afgørelsen ikke kan anses afsendt i umiddelbar forlængelse af afgørelsen, når der er forløbet en hel uge fra afgørelsens datering og indtil SKAT har fundet det betimeligt at udsende afgørelsen
|
|
|
|
|
at
|
SKAT har begået ansvarspådragende fejl ved at foretage ansættelse udenfor fristen, uanset der ikke er foretaget en behørig ansvarsbedømmelse,
|
|
|
|
|
at
|
det på baggrund af de af SKAT begåede ansvarspådragende fejl, uanset udfaldet af bedømmelsen af spørgsmålet om overskridelse af fristen i henseende til skatteforvaltningslovens § 48 bør lægges til grund, at min klient har krav på behandling af sin sag.
|
Sagsøgte har i svarskriftet af 10. september 2014 gjort følgende gældende:
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at fristen for indbringelse af en kendelse fra et skatteankenævn er 3 måneder, fra afgørelsen er truffet, og denne frist er absolut.
Fristen for at indbringe Skatteankenævnets afgørelse af 12. marts 2014 var derfor den 12. juni 2014. Fristen er dermed overskredet med fem dage.
Retsvirkningen heraf er, at sagen afvises. Fra retspraksis kan henvises til f.eks. U1999.722H, SKM2003.145.ØLR og SKM2006.496.HR (stadfæstelse af Vestre Landsrets dom i SKM2006.425.VLR).
Hvad angår A´s subsidiære påstand om lempelse efter ligningslovens § 33 A, er stævningen i sagens natur også for sen i henhold til § 48, stk. 3, 1. pkt., hvorfor der allerede som følge heraf skal ske afvisning.
Overfor hans subsidiære påstand gøres det endvidere gældende, at spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke kan prøves under nærværende sag, idet spørgsmålet ikke har været prøvet af Skatteankenævnet, jf. § 48, stk. 1.
Efter skatteforvaltningsloven § 48 er det en betingelse for domstolsprøvelse, at den administrative rekurs har været udnyttet, jf. bl.a. SKM2001.581.VLR og SKM2012.457.ØLR.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, har følgende ordlyd (min understregning):
"...
Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
..."
Spørgsmålet om lempelse har ikke været prøvet af Skatteankenævnet. Det fremgår af afgørelsen (bilag 6), at Skatteankenævnet ikke prøvede lempelsesspørgsmålet, men alene om skatteansættelsen kunne foretages i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT prøvede spørgsmålet om lempelse, jf. SKATs afgørelse (bilag 3), side 3. Dette spørgsmål påklagede A ikke til Skatteankenævnet, jf. hans klage af 3. august 2013 (bilag A). Det er derfor naturligt, at Skatteankenævnet ikke prøvede spørgsmålet i afgørelsen i bilag 6.
Det gøres gældende, at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem spørgsmålet om forsæt eller grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og lempelse efter ligningslovens § 33 A, jf. bl.a. SKM2001.581.VLR, SKM2006.672.VLR og SKM2012.457.ØLR. Spørgsmålet om lempelse efter § 33 er en helt anden, ny, sag i forhold til spørgsmålet om skatteansættelsen er rettidig efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det kan endvidere ikke anses for undskyldeligt, at A først inddrager spørgsmålet om mulig nedsættelse af skatteansættelsen efter ligningslovens § 33 A ved domstolsbehandlingen. A undlod som nævnt ovenfor at påklage spørgsmålet, da han klagede over SKATs afgørelse af 8. maj 2013. Såfremt A mente, han var berettiget til lempelse, skulle dette være inddraget allerede under klagebehandlingen. Idet A undlod at gøre dette, er han i nærværende sag afskåret fra at få spørgsmålet prøvet for domstolene.
Derudover giver sagens oplysninger ikke grundlag for at antage, at A vil lide et uforholdsmæssigt retstab, såfremt hans subsidiære påstand afvises af retten, idet A ikke opfylder betingelserne for at nedsætte den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 33 A, jf. SKATs afgørelse i bilag 3, side 3.
Betingelserne i ligningslovens § 33 A er derfor ikke opfyldt, hvorfor afvisning af spørgsmålet ikke vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for A.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan Skatteankenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelsen blev truffet onsdag den 12. marts 2014. Der er ikke grundlag for at antage, at fristen skal regnes fra et senere tidspunkt.
Det forhold, at afgørelsen først blev afsendt til A ved brev af 17. marts 2014 kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at det af fremsendelsesbrevet fremgår, at afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato. Herefter tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Denne sag afvises.
Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 6.000 kr.