Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal fastsættes en indgangsværdi for spørgers tildelte stock options (aktieoptioner) i H3 Inc., der er endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som er vestet før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, er endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skal fastsættes en indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A (herefter "spørger") er amerikansk statsborger.

Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark den 15. marts 2015 og blev i tilknytning hertil ansat i selskabet H1 ApS. Ansættelsesaftalen er fremsendt.

Spørger arbejdede fra 2012 til 2014 som konsulent for H1 A/S med “pre-sales activities" i Asien, se konsulentaftale af 30. april 2012, der er fremsendt. Alt arbejde blev udført i Asien, hvor spørger havde bopæl på daværende tidspunkt.

Fra 2014 til 2015 arbejdede spørger som "Vice President, Engineering" for H2 Ltd., se konsulentaftale af 10. juli 2014, der er fremsendt.

Spørger blev tildelt 75.000 stock options (7.500 number of options shares) i H3 Inc. med "grant date" den 4. september 2013. Note of grant of stock option er fremsendt.  I henhold til Note of grant of stock option blev 1/4 (18.750) af de tildelte aktieoptioner optjent (vestet) den 4. september 2014, på hvilket tidspunkt spørger forsat var ansat. Herefter blev de tildelte stock options optjent med 1/48 hver måned, således at i alt 28.124 var optjent, inden spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Specifikation af spørgers stock options optjent før og efter fuld skattepligt til Danmark er fremsendt.

Følgende vilkår finder ifølge H3 Inc. Stock Option Agreement (International) anvendelse for de pågældende stock options:

• Hvis medarbejderen opsiger sin stilling, bevarer medarbejderen sine vestede stock options, jf. pkt. 7.1.
• Hvis medarbejderen bliver uarbejdsdygtig, bevarer medarbejderen sine vestede stock options, som kan sælges indenfor en 12 måneders periode, jf. pkt. 7.1 (a).
• Hvis medarbejderen dør, bevares de vestede stock options, som boet eller ægtefællen m.v. kan sælge indenfor en 12 måneders periode, jf. pkt. 7.1 (b).
• Hvis medarbejderen bliver opsagt, uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse fra medarbejderen side, bevarer medarbejderen sine vestede stock options, som kan sælges indenfor en 3 måneders periode, jf. pkt. 7.1. (d).
• Aftalen bortfalder i sin helhed, hvis medarbejderen fratræder sin stilling som følge af væsentlig misligholdelse ("Misconduct") fra medarbejderen side (pkt. 7.1. (c).

Disse vilkår er nærmere uddybet i H3 Inc. Stock Option Agreement (International):

“[…]

7. EFFECT OF TERMINATION OF SERVICE.

7.1 Option Exercisability. The Option shall terminate immediately upon the Participant’s termination of Service to the extent that it is then unvested and shall be exercisable after the Participant’s termination of Service to the extent it is then vested only […..]  during the applicable time period as determined below and thereafter shall terminate. For purposes of this Option, Participant’s Service will be considered terminated as of the date Participant is no longer providing services to the Company or a Participating Company (regardless of the reason for such termination and whether or not later found to be invalid or in breach of employment laws in the jurisdiction where Participant is employed or the terms of Participant’s employment agreement, if any).

(a) Disability. If the Participant’s Service terminates because of the Disability of the Participant, the Option, to the extent unexercised and exercisable for Vested Shares on the date on which the Participant’s Service terminated, may be exercised by the Participant (or the Participant’s guardian or legal representative) at any time prior to the expiration of twelve (12) months after the date on which the Participant’s Service terminated, but in any event no later than the Option Expiration Date.

(b) Death. If the Participant’s Service terminates because of the death of the Participant, the Option, to the extent unexercised and exercisable for Vested Shares on the date on which the Participant’s Service terminated, may be exercised by the Participant’s legal representative or other person who acquired the right to exercise the Option by reason of the Participant’s death at any time prior to the expiration of twelve (12) months after the date on which the Participant’s Service terminated, but in any event no later than the Option Expiration Date. The Participant’s Service shall be deemed to have terminated on account of death if the Participant dies within three (3) months after the Participant’s termination of Service.

(c) Termination because of Misconduct. Notwithstanding any other provision of this Option Agreement, if the Participant’s Service is terminated because of Misconduct (as defined below) the Option shall terminate in its entirety and cease to be exercisable immediately upon such termination of Service.

(d) Other Termination of Service. If the Participant’s Service terminates for any reason, except Disability, death or Cause, the Option, to the extent unexercised and exercisable for Vested Shares by the Participant on the date on which the Participant’s Service terminated, may be exercised by the Participant at any time prior to the expiration of three (3) months after the date on which the Participant’s Service terminated, but in any event no later than the Option Expiration Date.

[…]"

H3 Inc. Stock Option Agreement (International) er fremsendt.

Endvidere er spørger blevet tildelt stock options i H3 Inc. den 11.6.2014, 10.03.2015, 28.03.2017, 06.03.2020 og den 3.3.2021. Disse tildelinger er ikke omfattet af nærværende anmodning om bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at der skal fastsættes en indgangsværdi for tildelte stock options i H3 Inc., der er endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark?

Det fremgår af afsnit C.A.5.17.2.3.5 - Særligt om til- og fraflyttersituationer - i Den juridiske vejledning, at retserhvervede stock options (i det følgende benævnt "optioner") tildeles indgangsværdi efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 9, dvs. til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en skattemæssig anskaffelsessum. Denne skattemæssige anskaffelsessum tillægges medarbejderens udnyttelsespris for aktierne.

En efterfølgende avance/tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

De optioner, der er tildelt som vederlag i udlandet (uden dansk skattepligt), men hvortil der på tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt endnu ikke er sket endelig retserhvervelse på tilflytningstidspunktet, omfattes af ligningslovens § 28. Der fastsættes derfor ikke indgangsværdier for ikke-retserhvervede optioner på tilflytningstidspunktet. Der fastsættes således alene indgangsværdier for retserhvervede optioner på tilflytningstidspunktet.

Der henvises til Skatteministerens svar i bilag 72 vedrørende lov nr. 394 af 28/5 2003 (L67, 2002/03) vedrørende den skattemæssige behandling af tildeling af optioner til en medarbejder, der tilflytter Danmark, og hvor der er tale om retserhvervede og ikke-retserhvervede optioner.

Af Skatteministerens svar fremgår det, at optioner, der er erhvervet endelig ret til inden tilflytning, tildeles indgangsværdier efter kildeskattelovens § 9. Ved tilflytning til Danmark fastsættes der derfor indgangsværdi på retserhvervede optioner.

Sammenfattende kan det konkluderes, at hvis der er erhvervet endelig ret til optioner forud for indtræden af dansk skattepligt, omfattes optioner ikke af ligningslovens § 28, men tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som er vestet før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, er endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skal fastsættes en indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.?

Når det skal afgøres, hvornår spørger har erhvervet endelig ret til de tildelte stock options, er udgangspunktet, at retserhvervelsen er sket på aftale-/tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen eller udnyttelsen af optioner knyttet betingelser af suspensiv karakter, foreligger endelig retserhvervelse først på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at betingelserne er opfyldte.

Praksis

I SKM2013.224.SR indgik ledende medarbejdere i januar måned 2010 en aftale med selskabet om at få aktieoptioner tildelt løbende med 1/36 pr. måned begyndende i januar i tildelingsåret. Aktieoptionerne kunne tidligst udnyttes til køb af aktier i selskabet i marts måned i det tredje år efter tildelingen, dvs. tidligst i marts 2013. Følgende vilkår fandt anvendelse for tildeling af aktieoptionerne:

• Hvis medarbejderen opsagde sin stilling, uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse fra selskabets side, så mistede medarbejderen retten til ikke-tildelte aktieoptioner (dvs. f.eks. ved en sådan opsigelse 18 mdr. efter aftalens indgåelse har medarbejderen ret til 18/36 af aktieoptionerne).
• Hvis medarbejderen blev opsagt, uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side, bevarede medarbejderen rettighederne og fortsatte i aktieprogrammet.
• Aftalen bortfaldt i sin helhed, hvis medarbejderen fratrådte sin stilling som følge af væsentlig misligholdelse fra medarbejderen side.
• Medarbejderens bo eller ægtefælle succederede i aftalen i tilfælde af medarbejderen død.

Skatterådet henviste til, at aktieoptionerne blev tildelt løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen forsat var ansat på vestingtidspunket. Skatterådet fandt, at ansættelsesbetingelsen medførte, at retserhvervelsen af aktieoptionerne skulle anses for at ske løbende på vestingstidspunktet med 1/36 pr. måned.

I SKM2013.885.SR blev medarbejderne tildelt restricted stock units, som var sat til at veste med 1/4 af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år. På vestingstidspunket hvert år modtog medarbejderen endelig ret til aktier. Det var en betingelse for udnyttelse af de tildelte restricted stock units, at medarbejderen var ansat i firmaet på vestingtidspunktet, det vil sige indtil fire år efter tildelingen, hvis alle fire optionstildelinger skal kunne udnyttes. Skatterådet fandt, at retserhvervelsen var udskudt indtil vestingstidspunket, hvilket vil sige, at de pågældende restricted stock units skulle anses for retserhvervet med 1/4 henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år efter tildelingen.

Der kan endvidere henvises til SKM2014.870.SR, hvor udvalgte medarbejdere blev tildelt restricted stock units med en glidende vestingperiode på tre år, således at 1/3 af de tildelte restricted stock units ville veste efter et år, 1/3 efter to år og den sidste 1/3 efter tre år. De tildelte restricted stock units ville bortfalde i tilfælde af opsigelse af ansættelsesforholdet uanset grund, idet der dog ville ske accelereret vesting. Skatterådet fandt, at den endelige retserhvervelse skete på de respektive vestingstidspunkter, dvs. årligt ved overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), som var betinget af fortsat ansættelse i selskabet.

Skatterådet bekræftede endvidere i SKM2014.870.SR, at de tildelte restricted stock units, som var blevet tildelt en medarbejder forud for dennes udstationering til Danmark, skulle anses for retserhvervet løbende i takt med at de restricted stock units vestede.

Stock Options i H3 Inc.

Spørger blev tildelt 75.000 stock options i H3 Inc. (2013-programmet), hvor 1/4 (18.750 stock options) blev vestet den 4. september 2014. Herefter blev de tildelte stock options vestet med 1/48 hver måned, således at i alt 28.124 stock options var vestet inden spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Ifølge pkt. 7 i H3 Inc. Stock Option Agreement (International), kan vestede stock options fortsat udnyttes i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør, død m.v.

De pågældende stock options i H3 Inc. vestes med en glidende vestingperiode på tre år, således at i alt 28.124 stock options er vestet, inden spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Efter vores opfattelse bør retserhvervelsestidspunktet anses for udskudt til vestingstidspunktet, som er betinget af fortsat ansættelse i selskabet. Det vil sige, at de pågældende stock options i H3 Inc. skal anses for retserhvervet løbende i takt med at de vester.

Det er derfor vores opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi for de 28.124 stock options, der er tildelt spørger, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, da disse 28.124 stock options er endeligt retserhvervet før spørgers tilflytning til Danmark. Der henvises til SKM2013.224.SR, SKM2013.885.SR og SKM2014.870.SR.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der skal fastsættes en indgangsværdi for spørgers tildelte stock options (aktieoptioner) i H3 Inc., der er endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Begrundelse

Det lægges til grund, at spørger ved tilflytningen den 15. marts 2015 blev fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes videre, at omhandlede stock options er retter til at købe et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode.

Aktieoptioner beskattes efter ligningslovens § 16 eller § 28 afhængigt at om betingelserne er opfyldt. Der er mulighed for beskatning efter særlige regler i ligningslovens § 7 P.

Skattestyrelsen bemærker, at det følger af aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1, at aktier (herunder køberetter til aktier), som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der for retserhvervede køberetter skal fastsættes indgangsværdi ved tilflytning til Danmark. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af køberetterne på tilflytningstidspunktet. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum".

Der kan henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fandt, at der ikke skulle fastsættes indgangsværdier for aktieoptioner, der ikke var retserhvervet ved tilflytning til Danmark. Skatterådet udtaler i begrundelsen:

"[…]

For en medarbejder, der indstationeres til Danmark med optioner, kan situationen være den, at optionerne er retserhvervede ved tilflytning, eller at optionerne ikke er retserhvervede.

Hvis optionerne er retserhvervede før tilflytning til Danmark, skal der ske en værdiansættelse af optionerne på tilflytningsdagen, jf. kildeskattelovens § 9.

[…]"

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi for spørgers stock options i H3 Inc., der er endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. For så vidt angår vurderingen af retserhvervelsestidspunktet henvises der til bemærkningerne i spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som er vestet før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, er endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skal fastsættes en indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.

Begrundelse

Det bemærkes, at spørger den 4. september 2013 fik tildelt 75.000 stk. aktieoptioner i H3 Inc.  1/4 (eller 18.750 stk.) af de tildelte aktieoptioner blev optjent/ vestet den 4. september 2014. Herefter blev de tildelte stock options optjent med 1/48 hver måned, således at i alt 28.124 stk. var optjent, inden spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. Denne besvarelse angår disse 28.124 stk. optjente stock options.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Når der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt. Suspensive betingelser er betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført. De suspensive betingelser medfører normalt, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Det følger af retspraksis, at betingelser, som den ansatte selv har kontrol over normalt, ikke udskyder det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det vurderes i sådanne tilfælde, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, når medarbejderen selv er herre over, om betingelserne/omstændighederne skal indtræde. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Det følger af praksis, at betingelser der kan udskyde retserhvervelsestidspunktet, kan omhandle økonomiske mål/krav, opsigelse og dødsfald. Når det således er bestemt i en aktielønsaftale at udnyttelse af en køberet er betinget af, at virksomheden opnår nærmere angivne økonomiske mål eller krav, vil dette normalt være betingelser, som medarbejderen ikke selv har kontrol over, der derfor vil udskyde retserhvervelsestidspunktet. Se fx SKM2021.281.SR.

I SKM2016.566.SR fandt Skatterådet, at retserhvervelsen var udskudt, da den endelige tildeling af aktierne var betinget af, at medarbejderen ikke opsagde sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beroede på en risikovurdering. Se også SKM2014.870.SR og SKM2013.885.SR, hvor betingelser om, at medarbejderen fortsat var ansat, udskød retserhvervelsen.

Hvis det i aktielønsaftalen er bestemt, at udnyttelsen af køberetten er betinget af, at medarbejderen er i live, vil dette normalt også være en betingelse som medarbejderen ikke selv har kontrol over, og som derfor vil udskyde retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.749.SKAT.

Der kan videre henvises til bemærkningerne og retspraksis gengivet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.1.1 og C.A.5.17.7.4.

I nærværende sag fremgår det af H3 Inc. Stock Option Agreement (International), at spørger bevarer sine vestede stock options, hvis spørger opsiger sin stilling, hvis spørger bliver uarbejdsdygtig, hvis spørger dør eller hvis spørger bliver opsagt, uden dette skyldes misligholdelse fra spørgers side. Der er i aftalen fastsat vilkår for, hvornår de vestede aktier senest skal sælges ("be exercised"). Se nærmere punkt 7.1 (a), 7.1 (b) og 7.1 (d) i H3 Inc. Stock Option Agreement International).

Skattestyrelsen lægger modsætningsvis til grund, at det for så vist angår spørgers ikke vestede stock options gælder, at spørger mister sine ikke vestede stock options, hvis spørger opsiger sin stilling, hvis spørger bliver uarbejdsdygtig, hvis spørger dør eller hvis spørger bliver opsagt, uden dette skyldes misligholdelse fra spørgers side.

Hvis medarbejderen fratræder sin stilling som følge af væsentlig misligholdelse, bortfalder aktielønsaftalen i sin helhed. Denne betingelse gælder både for vestede og ikke vestede stock options. Se nærmere om bestemmelsen i aftalens punkt 7.1 (c).

Det er efter en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at aftalens vilkår om, at spørger ikke bevarer sine ikke optjente/ vestede stock options ved henholdsvis uarbejdsdygtighed, død og opsigelse af spørger (uden dette skyldes misligholdelse fra spørgers side) er suspensive betingelser, der udskyder retserhvervelsestidspunktet. Der er herved henset til, at disse aftalevilkår omhandler betingelser, som spørger ikke selv har kontrol over, og at det følger af praksis, at sådanne vilkår er suspensive betingelser, der udskyder retserhvervelsestidspunktet.

Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om at der ikke må foreligge væsentlig misligholdelse fra spørgers side ikke er en suspensiv betingelse, der udskyder retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der er herved henset til, at spørger selv har kontrol over om betingelsen opfyldes, da han selv bestemmer, om han er skyld i en evt. væsentlig misligholdelse.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at der til spørgers udnyttelse af de omhandlede stock options er knyttet suspensive betingelser, der medfører, at retserhvervelsestidspunktet udskydes til optjenings-/ vestingtidspunktet. Det er oplyst, at vestingtidspunktet ligger inden spørgers tilflytning til Danmark, hvorfor spørger har retserhvervet de 28.124 stk. stock options inden tilflytningen. Da de omhandlede stock options er retserhvervet inden spørgers tilflytning og indtræden af fuld skattepligt til Danmark. skal der fastsættes indgangsværdi for de 28.124 stk. stock options, se spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven

"[…]

§ 37. Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

[…]"

Kildeskatteloven

"[…]

§ 9. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

[…]"

Praksis

SKM2010.542.SR

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelsestidspunktet for købe-/tegningsretter til aktier (efterfølgende benævnt "optioner") i det udenlandske moderselskab A var udskudt til vestingtidspunktet. Tilsvarende gjaldt for A's betingede aktier. For medarbejdere ansat i A-koncernen, der flyttede til Danmark med ikke-retserhvervede optioner, bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle fastsættes nogen indgangsværdi. Danmark beskattede efterfølgende den fulde fortjeneste ved udnyttelse/afståelse af optioner og gav lempelse for den del af en eventuelt udenlandsk betalt skat, der relaterer sig til arbejde udført i udlandet i vestingperioden. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdiansættelsen af retserhvervede køberetter skete efter samme principper i en til- og fraflytningssituation. Skatterådet bekræftede, at der kun skete fraflytningsbeskatning af retserhvervede optioner. Skatterådet fastslog, at der ikke var hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter. Afstod eller udnyttede en medarbejder optioner efter flytning fra Danmark, var medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af vederlaget, der relaterede sig til arbejde udført i Danmark. Skatterådet besvarede endvidere enkelte af spørgsmålene under forudsætning af, at der er tale om A's betingede aktier.

Den juridiske vejledning

"[…]

C.A.5.17.2.3.5 Særligt om til- og fraflyttersituationer

Indhold

Dette afsnit handler om de problemer, der kan forekomme i til- og fraflytningssituationer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ophør af skattepligt
• Indtræden af skattepligt
• ►Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU - SKM2021.105.SKTST◄
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En medarbejder, der har erhvervet endelig ret til købe- eller tegningsretter omfattet af LL § 28, og som inden afståelsen eller udnyttelsen heraf, ophører med at være skattepligtig til Danmark, beskattes og betaler AM-bidrag af løngodet i det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Se LL § 28, stk. 4 og 5.

Ved tilflytning tildeles retserhvervede købe- eller tegningsretter indgangsværdier efter KSL § 9.

En købe- eller tegningsret, der er modtaget som vederlag i udlandet, men hvortil der på tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt endnu ikke er erhvervet endelig ret, bliver omfattet af LL § 28 på retserhvervelsestidspunktet, hvis bestemmelsens betingelser i øvrigt er opfyldt. Beskatningen afhænger desuden af, om købe- og tegningsretterne er omfattet af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ophør af skattepligt

Fraflytningsbeskatningen indtræder, hvor medarbejderen ikke længere er fuldt skattepligtig efter KSL § 1, begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2 eller hvis den skattepligtige bliver hjemmehørende i en fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bestemmelser omfatter indtjening af indkomst for virksomhed her i landet eller for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner råd eller lign.

Beskatningsgrundlaget er købe- eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør. Se LL § 28, stk. 4, sidste punktum. I bemærkningerne til lovforslaget (L37, 2000/2001) er det præciseret, at værdien skal opgøres til forskellen mellem aktiernes handelsværdien og udnyttelseskursen.

Den skattepligtige kan efter reglerne i KSL § 73 E få henstand med betaling af skatter og AM-bidrag beregnet efter § 28, stk. 4, jf. stk. 6. KSL § 73 E indeholder hjemmel til henstand med fraflytterskatten både for personer, hvis fulde skattepligt ophører, og for personer, hvis begrænsede skattepligt ophører. Der er således også hjemmel til henstand med fraflytterskatten som beregnet efter LL § 28 for begrænset skattepligtige.

Der kan ske omberegning af fraflytterskatten mv., baseret på aktiernes markedskurs på udnyttelses-/afståelsestidspunktet, hvis købe- eller tegningsretterne udnyttes eller afstås efter fraflytningen. Se LL § 28, stk. 7.

Reglen gælder, uanset om fraflytterskatten mv. er betalt ved fraflytningen, eller der er opnået henstand. Omberegningen foretages på grundlag af handelsværdien på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet for de aktier, som tegningsretten giver ret til at tegne. Det gælder i stedet for de pågældende aktiers handelsværdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og AM-bidrag af købe- og tegningsretterne. Bortfald af skatten og AM-bidrag er betinget af, at der ved fraflytningen mv. er indgivet oplysningsskema til skattemyndighederne inden oplysningsfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden oplysningsfristens udløb. Se LL § 28, stk. 8.

Nedsættes skatten og AM-bidrag efter stk. 7 (omberegning), eller bortfalder pligten til at betale skat og AM-bidrag efter stk. 8 og stk. 9 (retten udløber uudnyttet), tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og AM-bidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 28, stk. 10.

Der gives ikke credit for udenlandsk skat, da der er tale om lønvederlag i form af købe- og tegningsretter i modsætning til en gevinst. Hvis en person kommer ud for dobbeltbeskatning som følge af en eventuel yderligere beskatning efter fraflytning, er der ikke kredit i den danske fraflytterskat. Løsningen bør i stedet findes i det land hvor vedkommende er flyttet til.

Hvis medarbejderen på ny bliver skattepligtig til Danmark, bortfalder fraflytningsskatten under forudsætning af, at tegningsretterne hverken er udløbet, udnyttet eller afstået. Se LL § 28, stk. 9.

I en sag nåede Skatterådet frem til, at der ikke eksisterer eventualretter i forbindelse med fraflytning. Skatterådet udtalte, "at en aftale om tildeling af ikke-retserhvervede optioner ikke udgør en finansiel kontrakt eller en tegningsret omfattet af henholdsvis KGL § 1, nr. 3 og ABL § 1.

Der er herefter ikke hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter til optioner efter KGL § 37 og ABL § 38."

Det betyder dog ikke, at der ikke sker beskatning af værdien af køberetten. Når en købe- eller tegningsret ikke er retserhvervet ved ophør af den fulde skattepligt, bliver medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark. Dette indebærer, at der indtræder begrænset skattepligt til Danmark. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor medarbejderen afstår eller udnytter købe- eller tegningsretten. Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført i henholdsvis Danmark og i udlandet. Det bemærkes, at medarbejderen har pligt til at oplyse den del af vederlaget, der er omfattet af den begrænsede skattepligt. Se SKL § 2, stk. 1. Se SKM2010.542.SR.

Indtræden af skattepligt

Retserhvervede købe- eller tegningsretter tildeles indgangsværdi efter KSL § 9. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af optionerne på tilflytningstidspunktet. En efterfølgende beskatning sker efter aktieavancebeskatningsloven, da købe- og tegningsretterne kun kan opfyldes med levering af aktier, og da de ikke må afstås. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum". Denne anskaffelsessum tillægges medarbejderens udnyttelsespris for aktierne.

I forhold til værdiansættelsen af indgangsværdien bemærkes, at der er tale om en konkret vurdering baseret på de foreliggende oplysninger.

Efter praksis fastsættes handelsværdien af købe- og tegningsretter efter Black & Scholes-modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres.

En købe- eller tegningsret, der er modtaget som vederlag i udlandet, men hvortil der på tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt endnu ikke er erhvervet endelig ret, bliver omfattet af LL § 28 på retserhvervelsestidspunktet, hvis bestemmelsens betingelser i øvrigt er opfyldt. Se SKM2010.542.SR hvor Skatterådet fandt, at der ikke fastsættes indgangsværdier for ikke retserhvervede optioner.

Hvis der er erhvervet endelig ret til en købe- eller tegningsret forud for indtræden af dansk skattepligt, omfattes retten ikke af LL § 28, men tildeles indgangsværdi efter KSL § 9. Den fremtidige værdistigning behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

[…]"

Spørgsmål 2

Praksis

SKM2021.281.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejderen skattemæssigt kunne anses for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på det tidspunkt, hvor disse leveres. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering.Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt rådets svar om de konkrete RSUer ville være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser. Dette blev begrundet med, at spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrørte en konkret situation og derfor ikke var præcist eller fyldestgørende beskrevet.

SKM2016.566.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere, der deltog i Share Deferral Programme og modtog et individuelt antal Conditional Share Rights ("CSRs"), som gav ret til at modtage aktier under visse betingelser, skulle beskattes af aktiernes værdi ved udløb af de respektive vesting perioder på henholdsvis 3 og 5 år. I de første 3 år efter tildeling af CSRs var det et krav for deltagelse, at medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet. Hvis ansættelsen ophørte i løbet af denne periode, bortfaldt tildelingen. Efter udløb af henholdsvis den 3-årige og den 5-årige vesting periode blev der foretaget en risiko regulering, som reducerede antallet af tildelte CSR til 0. Reguleringen baseredes på, om tildelingen er rimelig i forhold til bl.a. selskabets finansielle resultater og position, forholdene på aktiemarkedet, medarbejderens forhold, og andre omstændigheder så som ændringer i regnskabsmæssige principper.

Medarbejdere, der deltog i Share Matching Programme, skulle beskattes af værdien af Matching Shares ved udløb af Perfomance Period på 3 år og 3 måneder. Efter Share Matching Programme omregnedes en procentdel af den for det forudgående år opgjorte bonus til et antal Deferral Rights (DRs). Alternativt indskød medarbejderen et antal egne aktier ("Contribution Shares" eller "CSer"). DRer/CSer gav medarbejderen ret til at modtage et antal Matching Shares ved målopfyldelse efter 3 år og 3 måneder (Performance Period).

SKM2014.870.SR

Skatterådet bekræftede, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skulle beskattes på de respektive modningstidspunkter. Herudover bekræftedes, at medarbejdere som udstationeredes til Danmark i modningsperioden tillige beskattedes af RSUs på de respektive modningstidspunkter.

SKM2013.224.SR

Skatterådet bekræftede, at aktieoptionsaftaler indgået i henholdsvis januar 2010 og januar 2011 var omfattet af den nu ophævede LL § 7H, selv om aftalerne indeholdt betingelser for tildeling af aktieoptioner i indkomstårene 2010 - 2013. Retserhvervelsen for de pågældende aktieoptioner ansås udskudt til det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at betingelserne var opfyldt. Værdien af aktieoptionerne skulle opgøres på aftaletidspunktet og vurderes i forhold til årslønnen i aftaleåret i relation til 10 % grænsen i LL § 7H.

SKM2013.885.SR

Skatterådet bekræftede, at Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs.

SKM2009.749.SKAT

"[…]

Udnyttelse betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Det er SKATs opfattelse, at når aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, såfremt den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil SKAT lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt indtil opfyldelse af betingelsen.

[…]"

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16

"[…]

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst.  Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når:

• der er indgået en bindende aftale, eller når
• eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden beskattes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattes på det tidspunkt, hvor de tildeles, når tildelingen er betinget af, medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav for virksomheden (fx økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil her være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

►I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Se desuden SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.◄

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet.

Hvis medarbejderen og arbejdsgiverselskabet har aftalt, at aktierne skal beskattes efter reglerne i LL § 7 P, så bliver medarbejderen ikke lønbeskattet. Det samme gør sig gældende for så vidt angår LL § 7 A eller LL § 7 H, som dog ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Se om de særlige overgangsregler i afsnit C.A.5.17.8.9 (LL § 7 A) og C.A.5.17.7.9 (LL § 7 H).

[…]"

C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om retserhvervelsestidspunktet.

Afsnittet indeholder:

• Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt
• Betingelser af suspensiv karakter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Betingelser af suspensiv karakter

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

I det følgende gennemgås fire af de mest almindelige betingelser, der findes i aktielønsaftaler, hvor skatteforvaltningen giver sin vurdering af, om de forskellige betingelser udskyder retserhvervelsen, indtil betingelsen er opfyldt eller ej:

1. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at økonomiske mål bliver nået
2. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet
3. Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse
4. Tildeling af aktier er udelukkende betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Ad a) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at økonomiske mål bliver nået

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Det fremgår af to sager, der dog omhandler kontant bonus og bonus af syntetiske obligationer, at retserhvervelsestidspunktet kan udskydes, hvis størrelsen af en bonus bliver fastlagt på baggrund af nogle objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd. Et af vurderingsmomenterne var netop, at bonussen var betinget af, at virksomhedens fremtidige økonomiske resultatkrav blev nået. Se SKM2010.479.SR.og SKM2011.172.SR.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering.

Ad b) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Hvis aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, hvis den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil skatteforvaltningen lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt, indtil betingelsen er opfyldt. Se SKM2009.749.SKAT.

Ad c) Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse

Der er usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet i aktielønsordninger, hvor den eneste betingelse, der er knyttet til købe- eller tegningsretterne, er fortsat ansættelse, og hvor aktielønsaftalen er udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler.

Efter aktieoptionsloven bortfalder den ansattes ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter, hvis den ansatte selv siger op. Hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for udnyttelsen af tildelte købe- og tegningsretter, bevarer den ansatte retten til at udnytte disse, medmindre opsigelsen skyldes den ansattes misligholdelse, eller hvis den ansatte er blevet berettiget bortvist.

I en sag om retserhvervelse af køberetter til aktier, udtalte Ligningsrådet, at kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet ikke udskyder retserhvervelsen. Begrundelsen er, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte fortsat bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side. Se SKM2005.143.LR.

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for tildeling af aktier er, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, så vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet. I den forbindelse kan der henvises til en Skatterådssag, hvori der blev lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår af SKM2007.786.SR, at den ansatte skulle have ejet de såkaldte contribution shares i tre år, før der var opnået ret til matching shares. Det fremgik af SKATs indstilling i afgørelsen, at tre år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. I relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet fremgik følgende af SKATs indstilling:

"... om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter). Se SKM2007.786.SR.

Det følger af Skatterådets seneste praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

I andre sager har skatteforvaltningen også henvist til Skatterådets praksis vedrørende retserhvervelsetidspunktet i relation til tildeling af såkaldte restricted stock units mv. (aktietilsagn og betingede aktietildelinger), hvor retserhvervelsen typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor den ansatte faktuelt modtager aktier. Se SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR. Selvom disse afgørelser vedrører tildeling af aktier, er det Skatteministeriets opfattelse, at denne praksis også skal anvendes for købe- og tegningsretter. Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet. Betingelsen om, at den ansatte fortsat skal være ansat får derfor ved lange løbetider karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes. Se SKM2009.749.SKAT.

I sagen SKM2011.780.SR var en aftale om tegningsretter betinget af uopsagt stilling ved medarbejderens opnåelse af en bestemt alder eller af børsnotering, salg mv. af selskabet. Tegningsretterne ville tidligst kunne udnyttes i 2025.Spørgsmålet var, om tegningsretterne var retserhvervet ved aftalens indgåelse i 2007, eller om betingelserne udskød retserhvervelsestidspunktet til et senere tidspunkt. I den konkrete sag var det bl.a. af betydning for, om den nu ophævede 15 pct.-regel kunne finde anvendelse.var gældende. Skatterådet fandt, at aftalen var omfattet af styresignal SKM2009.749.SKAT, og at tegningsretterne i overensstemmelse med principperne heri var retserhvervet allerede ved tildelingen i 2007.

Det fremgår af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum 3 års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

I en anden sag nåede Skatterådet frem til, at da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester/modnes, inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Herefter blev retserhvervelsestidspunktet anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner. Se SKM2010.542.SR.

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned. Se SKM2013.224.SR.

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR. Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50 pct. af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50 pct. går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned." 

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

Se også

• C.A.5.17.1.1 om retserhvervelse for aktier omfattet af LL § 16.
• C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.
• Se også afsnit C.A.5.17.3.3.4.3 om retserhvervelse for aktier, købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7
• C.A.5.17.8.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 H.

[…]"