Parter

A

(v/advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah) og

Sag BS-28611/2020-VLR

(6. afdeling)

A

(v/advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah) og

Sag BS-28616/2020-VLR

(6. afdeling)

H1-ApS

(v/advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah)

Retten i Aalborg har den 8. juli 2020 afsagt domme i 1. instans (sag BS19986/2019-ALB, BS-20008/2019-ALB og BS-19971/2019-ALB).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Linda Hangaard, Annette Nørby og Lisette Ørnskov Top (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har i BS-28609/2020-VLR gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af 22. august 2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Appellanten, A, har i BS-28611/2020-VLR gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af hans øl- og spiritusafgift samt emballageafgift for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes fra 998.184 kr. til 0 kr., og at forhøjelsen af hans momstilsvar nedsættes fra 837.720 kr. til 0 kr.

Appellanten, H1-ApS, har i BS-28616/2020-VLR gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af 22. august 2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommene stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt blandt andet kontoudtog fra G1-virksomhed i Y2-land for perioden 7. januar til 13. juli 2015 og perioden 2. april til 4. december 2014 med tilhørende fakturaer, der er udstedt til CVR-nr. tilhørende H1-ApS.

Landsretten har ved kendelse af 1. november 2021 bestemt, at As anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen ikke tages til følge.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at H1-ApSs sorte økonomi primært var baseret på levering af mandetimer til opgaver, der blev udført for G2-ApS. Arbejdskraften blev købt ved en Y1-landsk underleverandør. Det var et Y1-landsk entreprenørfirma, der blev drevet fra Y3-land. Lønningerne, der blev betalt til en Y1-landsk mand, vedrørte blandt andet nedbrydning af bygninger, siloer, vindmøller mv.

Han kørte i H1-ApSs lastbil, da han blev stoppet ved grænsen. Man kan ikke eje en lastbil som privatperson i Danmark. Handlen med øl og sodavand var selskabets aktivitet, og det foregik sort.

Det var ham, der henledte SKATs opmærksomhed på den sorte omsætning i selskabet. Det gjorde han, efter at han var blevet taget med "fingrene i kagedåsen" ved grænsen. Det er ikke rigtigt, når der i SKATs materiale står, at han ikke har ønsket at udlevere materiale. Han fik en meget kort frist til dette på et tidspunkt, hvor han var alvorligt syg, og hvor han derfor var nødt til at bede om udsættelse.

Fakturaerne fra G2-ApS, der fremgår af SKATs oversigt i ekstrakten s. 530, vedrører overvejende mandskabstimer, men det kan godt passe, at fakturaerne også vedrører lidt andet, f.eks. udlejning af materiel og leje af hal.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at de tre sager skal ses i sammenhæng, idet økonomierne har været sammenhængende på den måde, at visse af selskabet H1-ApS´ indkomster er indgået på As konto samtidig med, at der er afholdt selskabsrelevante udgifter på vegne af H1-ApS fra As private konto. Dele af den sorte økonomi er blevet anvendt til indkøb på selskabets vegne i Y2-land, mens andre dele er blevet hævet til betaling af den sorte underleverandør.

Det er vigtigt, at beskatningen samt moms- og afgiftsopkrævningen sker ud fra en systematisk forståelse af faktum, herunder sammenhængen mellem H1-ApS og A. Det subjekt, der bliver sat i skat af omsætningen, må også betragtes som det subjekt, der skal pålægges moms og andre afgifter, og derved hæfte for disse, baseret på samme omsætning og grundlag for omsætning. Såfremt sagerne ses med det isolerede fokus, som anlagt af Skattestyrelsen, Landsskatteretten og byretten, vil der ske en dobbelt, eller endda en trippelbeskatning af samme midler.

A har desuden vedrørende sagerne BS-28609/2020-VLR og BS-28611/2020-VLR yderligere anført, at der ikke kan paralleliseres mellem fradrag for egne sorte ansatte og en sort underleverandør, idet virksomheden kun i førstnævnte tilfælde har instruktionsbeføjelse over for den ansatte. De to domme, som byretten har henvist til, har ikke fastslået, at der alene kan gives fradrag for udgifter til underleverandører, hvis det oplyses, hvem underleverandøren er. Det skal i henhold til praksis blot sandsynliggøres, at der har været afholdt udgifter, og i nærværende sag er det sandsynliggjort, at der må have været afholdt udgifter til en underleverandør for at skabe et faktureringsgrundlag over for blandt andet G2-ApS. Det kan lægges til grund, at de fradrag, der allerede er indrømmet H1-ApS, stammer fra den hvide økonomi, og revisionen ville i forbindelse med den udvidede gennemgang af regnskaberne have opdaget, såfremt der i H1-ApS var blevet afholdt udgifter, der oversteg det behov, som den hvide omsætning havde.

I sag BS-28611/2020-VLR har A yderligere anført, at det følger af blandt andet EU-Domstolens afgørelse i sag C-355/06, at han som ansat direktør ikke kan betragtes som selvstændigt skatte- eller afgiftssubjekt, da han agerer på vegne af selskabet. Indkøb af drikkevarer i Y2-land er sket for H1-ApS´ økonomiske risiko, idet det er H1-ApSs økonomi, der er handlet med. Det er samtidig H1-ApS, der har alt det materiel, herunder de tekniske og økonomiske ressourcer, der skal være til rådighed for, at der er tale om en afgiftspligtig person. Det følger tilsvarende af SKATs egen definition af selvstændig virksomhed i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.3, at der er en formodning for, at en direktør via sin kontrakt med hvervgiveren arbejder for dennes regning og risiko.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke har fremlagt dokumentation for, at de tre sager hænger sammen derved, at H1-ApS har haft "en lille lukket økonomisk cyklus".

Sagerne BS-28609/2020-VLR og BS-28611/2020-VLR hænger uløseligt sammen derved, at den ene angår indkomstforhøjelsen i H1-ApS, mens den anden angår maskeret udlodning til A, der udspringer af indkomstforhøjelsen af H1-ApS. Den afgørende forskel i forhold til sag BS-28611/2020-VLR er, at der foreligger oplysninger, der viser, at indbetalingerne til As private konti stammer fra ydelser leveret af H1-ApS. Der er ikke på tilsvarende vis udstedt fakturaer vedrørende salg af de importerede varer fra Y2-land. Køb og salg af drikkevarer udgør ikke en del af selskabets aktiviteter, og det var A, der betalte drikkevarerne og modtog kontant betaling ved videresalg.

Skatteministeriet har i sagerne BS-28609/2020-VLR og BS-28611/2020-VLR endvidere anført, at Højesteret i UfR 2011.1458 H generelt har fastslået, at der alene kan anerkendes fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende modtager kan identificeres. Landsretten kom til samme resultat i SKM 2015.32 VLR, der også angik sorte udgifter til en underleverandør. Der er heller ingen reale grunde, der tilsiger, at der skulle gælde noget andet for så vidt angår sorte udgifter til underleverandører. H1-ApS har ikke ønsket af oplyse navnet på den pågældende underleverandør og har heller ikke i øvrigt på nogen måde medvirket til at oplyse grundlaget for det krævede fradrag. Abstrakte indsigelser om, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, kan ikke føre til hjemvisning af sagen.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. Der er dermed utvivlsomt hjemmel til at gennemføre beskatning over for såvel H1-ApS som A.

Vedrørende sag BS-28611/2020-VLR har Skatteministeriet yderligere anført, at der foreligger en omfangsrig praksis fra EU-Domstolen vedrørende definitionen af "afgiftspligtig person" i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, jf. eksempelvis Domstolens dom i sag C-340/15 Nigl mfl., præmis 26-28, hvoraf det blandt andet fremgår, at begrebet skal fortolkes bredt, herunder at det skal undersøges, om den pågældende person udøver virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed. Det beror således på en konkret bevismæssig vurdering, om det er A eller H1-ApS, der er rette afgiftssubjekt, og det må på baggrund af de foreliggende omstændigheder lægges til grund, at det er A, der er afgiftspligtig. Det er ikke afgørende for vurderingen, om A rådede over de "menneskelige" eller "tekniske ressourcer" til at importere øl mv., men selv hvis dette var en betingelse for, at han kunne anses for rette afgiftssubjekt, må en sådan betingelse anses for opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

BS-28611/2020-VLR

H1-ApS er i CVR registreret med det formål at drive virksomhed med fremstilling og salg af brænde samt relaterede produkter, udføre snerydning samt al virksomhed, som efter direktionens skøn er beslægtet hermed.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det bevismæssigt må lægges til grund, at A ikke har ageret som ansat i H1-ApS, men at han derimod på egne vegne har erhvervet afgiftspligtige drikkevarer i Y2-land. Landsretten finder desuden, at aktiviteterne har haft et sådant omfang, at der har været tale om selvstændig økonomisk virksomhed. A er dermed i momslovens forstand at betragte som afgiftspligtig person.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at Skatteministeriet er frifundet i denne sag.

BS-28609/2020-VLR og BS-28616/2020-VLR

Det er for landsretten ubestridt, at der som følge af den udeholdte omsætning skal ske en forhøjelse af H1-ApS´ skattepligtig indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 som opgjort af SKAT.

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at A og H1-ApS hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at der ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst kan ske fradrag for påståede udgifter til en sort underleverandør af arbejdskraft.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at A, der er hovedaktionær i H1-ApS, skal beskattes af udeholdt omsætning, der er indbetalt på hans private konto, som maskeret udlodning. Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter i selskabets interesse. Da landsretten i sag BS-28611/2020-VLR har lagt til grund, at A har indkøbt drikkevarer i Y2-land på egne vegne, kan de dokumenterede udgifter, han har haft hertil, ej heller anses for afholdt for selskabet med den virkning, at de kan fradrages i den udeholdte omsætning.

Landsretten tiltræder derfor tillige, at Skatteministeriet er frifundet i disse to sager.

Landsretten stadfæster herefter byrettens domme.

Efter udfaldet af sagerne BS-28609/2020-VLR og BS-28611/2020-VLR skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.

Efter udfaldet af sag BS-28616/2020-VLR skal H1-ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til hovedforhandlingens varighed samt sagernes omfang og forløb, herunder at sagerne er sambehandlede, at der til dels har været tale om sammenfaldende problemstillinger, og at der for landsretten har været afholdt et forberedende retsmøde.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens domme stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale

150.000 kr. til Skatteministeriet og H1-ApS skal betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.