Parter

A

(V/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(V/advokat Maja Højholt-Nielsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommeren

Mette Fuglsang Mortensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. marts 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A skal beskattes af værdien af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018.

A har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A skatteansættelser for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 193.205, indkomståret 2016 nedsættes med kr. 256.073, indkomståret 2017 nedsættes med kr. 170.762 og indkomståret 2018 nedsættes med kr. 225.055.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagsøgeren, A er direktør og hovedanpartshaver i selskabet G1.

G1 drives fra A privatadresse, hvor han bor sammen med sin samlever og parrets fælles barn. A samlever er ansat i G1.

G1 har siden 2014 leaset i alt 5 forskellige biler af mærkerne G4, G5 og G6. Bilerne har befundet sig på selskabets og A adresse og har været registreret med hvide nummerplader.

A har underskrevet fraskrivelseserklæringer vedrørende G1’ biler, hvorefter han på tro og love har fraskrevet sig muligheden for at anvende bilerne til privat kørsel.

G1 og A har ikke ført kørselsregnskab over kørslen i bilerne.

A har i perioden fra 13. november 2014 til 4. december 2016 ejet en bil af mærket G2 i modellen (red. modelnavn fjernet). Siden 12. januar 2016 har A ejet en bil af mærket G3 i modellen "(red. modelnavn fjernet)". I perioden fra anskaffelsen til den 18. januar 2019 er der kørt 40.000 km i G3en. I perioden fra den 18. januar 2019 til den 1. juli 2019 er der kørt 16.000 km i G3en. Der er ikke registreret en bil i A samlevers navn.

I 2019 forhøjede Skattestyrelsen A personlige indkomst for fri råderet over G1’ biler for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018.

Ved afgørelse af 17. november 2019 tiltrådte Skatteankenævn Y12 Skattestyrelsens afgørelse. Af afgørelsen fremgår:

"…

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom de har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet G1, cvr-nr....11 (herefter selskabet).

Selskabets formål er handel med heste og dertil hørende aktiviteter, herunder import og eksport.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet i 2018 havde 4 fastansatte. To af de ansatte var klageren og samleveren LS. Herudover benyttede selskabet en del danske og udenlandske honorar- og provisions aflønnede medarbejdere.

Klageren havde fast bopæl på adressen Y1. Adressen er identisk med selskabets adresse. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren boede på adressen med sin samlever LS og deres fælles barn fra november 2017.

Værdi af fri bil

Selskabet havde i nærværende indkomstår følgende biler registreret i selskabet i perioden januar 2015 til februar 2018:

Endvidere har Skattestyrelsen konstateret følgende biler, registreret privat til klageren:

Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens samlever LS ikke var registreret som ejer af nogen bil i ovenstående periode.

Skattestyrelsen har oplyst, at LS den 26. september 2018, ved uanmeldt besøg på selskabets adresse oplyste, at klageren kørte i selskabets personbil af mærket G6 reg.nr. ...Q4 LS oplyste herudover, at hun privat kørte i bilen af mærket G3 (red. modelnavn fjernet) reg.nr. G5 Endelig blev det oplyst, at selskabets biler holder parkeret ved bopælsadressen som er identisk med selskabets adresse.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet den 18. januar 2019, ved anmeldt besøg hos revisor R1 oplyste, at LS udtalelser i forbindelse med uanmeldt besøg af 26. september 2018, muligvis var blevet misforstået af Skattestyrelsen idet al privat kørsel foregik i parrets private bil af mærket G3 (red. modelnavn fjernet) reg.nr. G5

Herudover blev følgende oplyst på mødet:

"(…)

• at nærmeste indkøbsmulighed for dagligvarer er ca. 7 km.
• at der ikke er ført kørebog for de leasede biler, da der ikke køres privat i disse.
• at A har underskrevet en frasigelseserklæring på privat benyttelse af selskabets leasede biler.
• at ikke alle bilværdier fremgår af leasingkontrakterne, men at selskabet vil indhente de vurderede handelspriser på tidspunktet for leasingaftalernes indgåelse.
• at den private bil G3 (red. modelnavn fjernet) på tidspunktet for besøget den 18. januar 2019 havde kørt ca. 40.000 km. Bilen er købt som ny den
• 12. januar 2016.
• at årsagen til, at selskabet har leaset ovenstående eksklusive biler er, at A ofte kører til udlandet, og derfor har brug for en vis komfort, når der skal køres langt.
• at endnu en årsag er, at potentielle købere til selskabets heste normalt er velhavende personer fraudlandet, som A henter i de enkelte lufthavne. For at fremme salget af hestene, er det derfor nødvendigt, at selskabet ud ad til, viser en vis standard, som inkludere brugen af denne type biler. "

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets revisor i mail af 1. februar 2019 oplyste følgende handelspriser på tidspunktet for leasingkontrakternes indgåelse:

For perioden juni 2016 til og med oktober 2016 har selskabet således leaset to G6’er. Der er tale om bilerne med reg.nr. ...Q3 og ...Q2.

G6 (red. modelnavn fjernet)

G5 (red. modelnavn fjernet)

G6 (red. modelnavn fjernet)

G6 (red. modelnavn fjernet)

Klageren har fremlagt en leasingkontrakt indgået mellem G1 og G8. Det fremgår heraf, at leasingperioden angik 24 måneder. Aftalen er indgået den 31. maj 2016, og bilen blev leveret den 1. juni 2016. Selskabet betalte 120.000 kr. i ekstraordinær leasingafgift ved kontraktindgåelsen. Repræsentanten har oplyst, at bilen blev leaset af selskabet fra den 31. maj 2016 til den 31. oktober 2016.

Repræsentanten har oplyst, at bilen blev leaset af selskabet fra den 30. december 2014 til den 27. juli 2016.

Der er ikke ført kørebog for nogen af de leasede biler og klageren er ikke blevet beskattet af fri bil til rådighed i nærværende indkomstår.

Klageren har på møde af 1. juli 2019 mellem Skattestyrelsen, klageren og repræsentanten oplyst, at bilerne udelukkende er leaset med erhvervsmæssigt formål. Klageren allerede i samme forbindelse frasigelseserklæringer, der tilkendegiver, at bilerne ikke måtte benyttes til private formål.

Repræsentanten har forklaret, at selskabet i mange år har oparbejdet et stort netværk over hele Europa i forhold til køb og salg af heste. Klageren har ansvaret for både køb og salg af heste og har derfor haft et stort erhvervsmæssigt kørselsbehov som vedrørte følgende:

• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-land.
• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i udlandet, herunder i Y2-land, Y3-land, Y4-land, Y5-land, Y6-land, Y7-land, Y8-land,Y9-land og Y10-land.
• Kørsel til lufthavne, færger og hoteller i forbindelse med afhentning af kunder.
• Kørsel til stævner, kåringer, messer, opsøgende arbejde for at finde heste i det meste af Europa. Kørsel med kunder rundt i det meste af Europa for at præsentere bedst mulige heste og derved bedst muligt salg.
•  Kørsel i forbindelse med afhentning og levering af diverse ting ved leverandører og reparatører.

Repræsentanten har oplyst, at den private G3 (red. modelnavn fjernet) i dag har kørt ca.68.500 km siden anskaffelsen, hvilket svarer til 16.000 km årligt siden anskaffelsen og derfor dækker familiens private kørselsbehov til fulde.

Den 18. juni 2020, blev der afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og Skatteankestyrelsen. Repræsentanten gjorde på mødet klart, at der aldrig er observeret privat kørsel i bilerne, og at klageren har fremlagt en fraskrivelseserklæring. På mødet blev det desuden oplyst, at familiens private kørselsbehov er særdeles begrænset, idet hele deres liv er centreret om heste og deres arbejde hermed.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at direktør og hovedanpartshaver A i perioden januar 2015 til februar 2019, har haft rådighed over de af selskabet leasede biler.

A har ikke over for Skattestyrelsen kunnet afkræftet formodningen for, at bilerne har været stillet til rådighed for privat kørsel. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1. at stiller en arbejdsgiver bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode.

A skal således beskattes af fri bil til rådighed jævnfør ligningslovens § 16. stk. 4. Der er tale om personlig indkomst jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1 og rådighed over fri bil er skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4, stk.1, litra a og er A-indkomst (løn) jævnfør kildeskattelovens § 43, stk.1, 1. pkt. og kildeskattebekendtgørelsen nr. 499 af 27/03.2015, § 18, pkt. 29 samt bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og 2, stk. 1, nr. 1. Selskabet har siden december 2014 leaset i alt 5 forskellige personbiler af mærkerne G4, G5 og G6. Bilerne må betegnes som værende af klassen luksusbiler, idet nyvognsprisen på den enkelte bil har ligger i størrelsesorden omkring 1.000.000 kr. Bilerne har alle befundet sig på selskabets adresse Y1 -by som er identisk med hovedanpartshaver og direktør A og denne families private adresse. Det er oplyst, at A har underskrevet en tro- og love erklæring, hvori han frasiger sig retten til privat benyttelse. Erklæringerne er efterfølgende blevet fremvist. Endvidere er det oplyst, at familiens kørselsbehov dækkes af den private bil af mærket G3 (red. modelnavn fjernet), og at denne i januar 2019 har kørt ca. 40.000 km siden erhvervelse af bilen den 12. januar 2016. Familien består af A og dennes samlever LS samt parrets fælles barn fra november 2017. LS er endvidere ansat i selskabet.

Skattestyrelsens begrundelse for, at vi anser hovedanpartshaver og direktør A for at være omfattet af reglerne om fri bil til rådighed, er baseret på de faktuelle forhold og de oplysninger, Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med besøgene og telefonsamtalerne henholdsvis den 26. september 2018, 18. december 2018 og 18. januar 2019.

Skattestyrelsen har navnlig lagt vægt på følgende:

• Der er tale om eksklusive personbiler på hvide plader, som er velegnede til persontransport.
• Bilerne står parkeret ved selskabets adresse, som er identisk med hovedanpartshaver og direktør A samt dennes families private bopæl.
• Der er ikke ført kørebog over bilerne anvendelse.
• Både LS og A har på forskellige tidspunkter indikeret, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse.
• Der er ca. 8,4 km til nærmeste dagligvarebutikker og endnu længere til andre indkøbsmuligheder. Familien består af 3 personer, hvoraf den ene er ca. 1½ år gammel, der er således stor sandsynlighed for, at familiens private kørselsbehov ikke alene kan dækkes ved kørsel i den private G3 (red. modelnavn fjernet).

A har til Skattestyrelsen forklaret, at bilerne alene benyttes til erhvervsmæssig kørsel. Han har også forklaret, at årsagen til bilernes høje standard skyldes, dels deres gode kørselskomfort ved lange ture i ind- og udland, dels at potentielle købere til selskabets heste oftest er velhavende personer fra udlandet, som A kører fra og til lufthavnen.

For at fremme salget af heste er det derfor nødvendigt, at selskabet ud ad til viser en vis standard, f.eks. ved at køre i dyre biler.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabets leasede biler alle har været personbiler på hvide plader, som derfor er velegnet til privat kørsel, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.3. Endvidere er det oplyst, at samtlige biler har stået parkeret på selskabet adresse som er identisk med hovedanpartshaver og direktør A private adresse, hvorved A har haft råderet over bilerne jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11. I afsnittet står anført, at der er en formodning for, at firmabilen bliver brugt privat, hvis disse holder ved hjemmet uden for arbejdstiden. Formodningsreglen gælder, uanset der eventuelt er indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke bliver brugt privat, som det er tilfældet i denne sag.

I dette tilfælde er der ikke lavet kørebogsregistreringer over bilernes anvendelse, og A har således ikke ud fra sådanne registreringer kunnet afkræfte formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for privat kørsel. En underskrevne tro- og love erklæring kan i denne sammenhæng ikke tillægges større betydning, idet der her er tale om interesseforbundne parter.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattemæssige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Den skattemæssige værdi beregnes dog altid af minimum 160.000 kr. Endvidere tillægges der et miljøtillæg på 1,5 gang størrelsen ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil. Reglerne fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.6.

2015:

...Q4G4 (red. modelnavn fjernet) - værdi 810.000 kr.

25 pct. af 300.000 kr.                                               75.000 kr.

20 pct. af 510.000 kr. (810.000-300.000) 102.000 kr.

Miljøtillæg 1,5 * 10.360 kr.                                        15.540 kr.

Beskatningsværdi på årsbasis                                   192.540 kr.

Beskatning for jan-maj (192.540/12*5 mdr.)                                  80.225 kr.

...Q4G4 (red. modelnavn fjernet) - værdi 810.000 kr.

25 pct. af 300.000 kr.                                                 75.000 kr.

20 pct. af 510.000 kr. (810.000-300.000) 102.000 kr.

Miljøtillæg 1,5 * 11.120 kr.                                         16.680 kr.

Beskatningsværdi på årsbasis                                    193.680 kr.

Beskatning for jun-dec (193.680/12*7 mdr.)                                  112.980 kr.

Beskatning i alt for 2015 193.205 kr.

2016:

...Q4 G4 (red. modelnavn fjernet) - værdi 810.000 kr.

25 pct. af 300.000 kr.                                                   75.000 kr.

20 pct. af 510.000 kr. (810.000-300.000) 102.000 kr.

Miljøtillæg 1,5 * 11.120 kr.                                           16.680 kr.

Beskatningsværdi på årsbasis                                     193.680 kr.

Beskatning for jan-maj (193.680/12*5 mdr.)                                80.700 kr.

...Q3 G6 (red. modelnavn fjernet) - værdi 995.000 kr.

25 pct. af 300.000 kr.                                                   75.000 kr.

20 pct. af 695.000 kr. (995.000-300.000) 139.000 kr.

Miljøtillæggene som indgår i beregningsgrundlaget, er indhentet fra Motorregistret for de respektive perioder."

Skattestyrelsen har den 17. september 2019 udtalt følgende i forbindelse med høring af klagen:

"A advokat R3 har i sagen mod selskabet G1, cvr ...11 søgt og modtaget aktindsigt i de dokumenter der ligger til grund for kontrolsagen mod selskabet. Der er søgt om fuld aktindsigt, hvilket indbefatter materiale der ligger til grund for samtlige forhold herunder forholdet om beskatning af fri bil til A.

Der er ikke indkommet nye oplysninger, men Skattestyrelsen kan tilføje følgende: Advokat gør gældende, at A og dennes samlever har dækket deres privat kørselsbehov af en privatejet bil.

Privat bil:

Skattestyrelsen henleder opmærksomheden på, at den private bil, en G3 (red. modelnavn fjernet) bliver købt fra ny den 12. januar 2016.Ved mødet den 18. januar 2019 oplyser A, at den private bil pt. har kørt ca. 40.000 km. Bilen er i januar 2019 således 3 år gammel (36 måneder) Ved en gennemsnitlig beregning er der således for de første tre år en månedlig kørsel på 1.111 km (40.000 km/36 md)

Det er næste en tredobling af den private månedlige kørsel, efter at Skattestyrelsen har påpeget problematikken omkring fri bil til rådighed.

Ifølge Skattestyrelsens opfattelse, kunne det indikere at det private kørselsbehov tidligere har været dækket af selskabets biler.

Skattestyrelsen har ikke yderligere oplysninger til sagen. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke har haft fri råderet over selskabets biler i indkomstårene 2015-2018.

Til støtte for denne påstand har repræsentanten anført:

"Der nedlægges påstand om, at A skatteansættelser for

Indkomståret 2015 nedsættes med kr. 193.205

Indkomståret 2016 nedsættes med kr. 296.073

Indkomståret 2017 nedsættes med kr. 170.762

Indkomståret 2018 nedsættes med kr. 225.005

Sagsfremstilling

For en nærmere uddybning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse dateret den 21. august 2019, jf. bilag 1.

Til støtte herfor gøres det nærmere overordnet gældende, at der foreligger en klar erhvervsmæssig begrundelse for G1’ anskaffelse af de i sagen omhandlede biler, idet disse har været nødvendige for driften af virksomheden.

Det gøres videre nærmere overordnet gældende, at A og dennes samlever har dækket deres private kørselsbehov af en privatejet bil, ligesom det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har foretaget nogen observationer af privat kørsel i indkomstårene 2015-2018 i de omhandlede biler. Endeligt gøres det overordnet gældende, at det følger klart af praksis, jf. eksempelvis TfS2006.12Ø, at Skattemyndighederne ikke kan kræve, at der føres et kørselsregnskab for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4."

Repræsentanten har den 7. april 2020 i forbindelse med supplerende klage anført følgende:

"Jeg skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har jeg valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der som hævdet af Skattestyrelsen er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til de i sagen omhandlede biler.

Indkomståret 2015 nedsættes med kr. 193.205

Indkomståret 2016 nedsættes med kr. 296.073

Indkomståret 2017 nedsættes med kr. 170.762

Indkomståret 2018 nedsættes med kr. 225.005

A har arbejdet erhvervsmæssigt med heste siden 1999-2000 via virksomheden "G9". I 2008 stiftede han selskabet G1 (cvr. ...11), som han ejer 100 %. A er direktør i selskabet.

G9 har et solidt netværk over hele Europa, hvilket giver virksomheden de kvalificerede kontakter, der skal til for at finde den rigtige hest til den enkelte rytter. G9 tilbyder også undervisning, uanset om kunden har hesten opstaldet hos G9 eller kommer kørende dertil med hesten. G9 har ryttere, som konkurrerer på alle niveauer, både nationalt og internationalt. G9 har mange års international erfaring.

G1 har i perioden januar 2015 til februar 2019 haft følgende biler indregistreret på hvide plader:

En G4 (red. modelnavn fjernet) (reg. nr. Q4), som blev leaset den 30. december 2014 frem til den 27. juli 2016.

En G6 (red. modelnavn fjernet) 8 (reg. Q3), som blev leaset fra den 31. maj 2016 til den 31. oktober 2016.

En G6 (red. modelnavn fjernet) (reg. nr. Q2), som blev leaset den 7. juli 2016 til den 31. oktober 2016.

En G5 (red. modelnavn fjernet) (reg. nr. Q1), som blev leaset den 26. oktober 2016 til den 1. juni 2017.

En G6 (red. modelnavn fjernet) (reg. nr. …Q), som blev leaset af selskabet fra den 23. juni 2017 til den 16. juli 2018. Selskabet leasede denne G6 igen fra den 22. juli 2018 til juni 2019.

Som anført ovenfor har G9 i mange år oparbejdet et solidt netværk over hele Europa i forhold til køb og salg af heste. A der har ansvaret for køb og salg af heste i virksomheden, har i de omhandlede indkomstår haft et betydeligt erhvervsmæssigt kørselsbehov. De af selskabet leasede biler har således stedse udgjort et særdeles væsentligt og nødvendigt driftsmiddel for virksomheden. Den erhvervsmæssige kørsel har bl.a. bestået i følgende:

• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-land.
• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i udlandet, herunder i Y2-land, Y3-land, Y4-land, Y5-land, Y6-land, Y7-land, Y8-land, Y9-land, Y10-land og Y11-land.
• Kørsel til lufthavne, færger og hoteller i forbindelse med afhentning af kunder.
• Kørsel til stævner, kåringer, messer, opsøgende arbejde for at finde heste i det meste af Europa.
• Kørsel med kunder rundt i det meste af Europa for at præsentere bedst mulige heste
• og derved bedst muligt salg.
• Kørsel i forbindelse med afhentning og levering af diverse ting ved leverandører og reparatører.

A har ikke ført kørselsregnskaber i forhold til kørslen i de omtalte biler, idet kørslen udelukkende har været erhvervsmæssig.

A har løbende udarbejdet og underskrevet fraskrivelseserklæringer vedrørende de erhvervsmæssige biler, hvorefter han behørigt har fraskrevet sig muligheden for at anvende bilerne til privat kørsel. Fraskrivelseserklæringerne fremlægges som bilag 2.

Det skyldes, at han arbejder hver dag - også i weekender - fra morgen til aften.

I 2011 mødte han sin nuværende samlever LS, som flyttede ind hos A i 2011. Parret fik i 2017 et barn sammen. Samleveren har i de omhandlede indkomstår stået for husholdningen, herunder alle private indkøb af dagligvarer mv. Hun har i den forbindelse anvendt den private G3 (red. modelnavn fjernet) til kørsel i forbindelse med indkøb mv. Nærmeste indkøbsmulighed er ca. 7 km. fra bopælen.

De af G1 leasede biler har aldrig været anvendt til privat kørsel. I de i sagen omhandlede indkomstår har skattemyndighederne da heller ikke foretaget én eneste observation af privat kørsel i de af G1 leasede biler.

A har i perioden januar til juli 2019 kørt noget mere i den private G3, da hans far har været hospitalsindlagt på (Y1-Sygehus) med alvorlig sygdom.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de i sagen omhandlede biler ikke har stået til rådighed for A private benyttelse i de omhandlede indkomstår som hævdet af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil ikke til privat kørsel, fordi bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Der har igennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær eller hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

Det er særdeles væsentligt at holde sig for øje, at ovennævnte formodningsregel netop alene er en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Det følger således af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en samlet konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Den ovenfor omtalte formodningsregel kan bl.a. afkræftes, såfremt det er muligt at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

I forlængelse heraf er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel domstolene som Landsskatteretten, at formodningsreglen kan afkræftes konkret, også uden fremlæggelse af såvel et ført kørselsregnskab eller en udfærdiget fraskrivelseserklæring. Til støtte herfor kan fra praksis bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12.ØLR. Sagen omhandlede en skatteyder, der var direktør og indehaver af indskudskapitalen i et anpartsselskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede en række biler, herunder tre personbiler - en G10, en G4 og en G12. Skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil, for så vidt angår G10en. Skattemyndighederne havde beskattet skatteyderen af fri bil, også for så vidt angår G4'en og G12. Det var under sagen ubestridt, at både G4'en og G12 stod parkeret foran bopælen, der tillige var selskabets adresse.

Skatteministeriet gjorde under sagen bl.a. følgende gældende:

"Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at det påhviler A at dokumentere, at hun i indkomståret 2001 ikke havde rådighed over tillige personbilerne afmærket G12 og G4 325 for privat benyttelse. Hun har som hovedaktionær i G11 en skærpet bevisbyrde, og det bestrides, at hun har løftet denne bevisbyrde, navnlig når henses til, at hun tillige var direktør og havde den faktiske rådighed over alle tre personbiler, der uden for arbejdstiden var parkeret på selskabets adresse, der tillige er hendes privatadresse. A har endvidere ikke over for selskabet fraskrevet sig rådigheden over bilerne ved en udtrykkelig erklæring herom, og der har ubestridt ikke været ført kørselsregnskaber for nogle af selskabets biler. De udfærdigede specifikationer vedrørende kørsel i G12 og G4'en er ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden.

Hvis bevisbyrden i et tilfælde som det foreliggende bliver pålagt skattemyndighederne, også for så vidt angår G4'en og G12, vil dette give mulighed for misbrug, idet skattemyndighederne ingen mulighed har for at kontrollere, hvad bilerne blev brugt til. Hensynet til at undgå dette må sammen holdes med, at det for skatteyderen vil være muligt for eksempel ved at føre kørselsregnskab at løfte sin bevisbyrde."

Østre Landsret var ikke enig med Skatteministeriet, idet landsretten gav skatteyderen medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil med følgende begrundelse:

"G4'en, årgang 1992, og G12en, årgang 2001, blev begge anskaffet og anvendt til kørsel med institutionens klienter, herunder til forskellige steder i landet. Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en G10 til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4."

Videre henvises til SKM2019.89.BR, der vedrørte en hovedaktionær, som lod sit selskab lease en G14 til en nypris på 2,8 mio. kr. til erhvervsmæssig brug for selskabet. Selskabet beskæftigede sig med indretning af virksomheder og private boliger i luksussegmentet.

Bilen var udenfor normal arbejdstid parkeret ved hovedaktionærens bopæl, der var sammenfaldende med selskabets adresse. Hovedaktionæren havde ikke ført nogen kørebog for kørsel i bilen, men forklarede under sagen, at bilen udelukkende var anvendt til erhvervsmæssig kørsel for selskabet.

Skatteministeriet gjorde under sagen gældende, at hovedaktionærens skulle beskattes af værdi af fri bil med bl.a. følgende begrundelse:

"Skatteministeriet har supplerende anført, at der ikke foreligger nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, og at SKAT har truffet en materiel korrekt afgørelse, idet grundlaget for beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er en rådighedsbeskatning. En korrekt ført kørebog er således eneste reelle måde man kan afskære sig fra rådigheden over fri bil, idet man herved kan fastlægge borgerens erhvervsmæssige kørsel, hvilket har støtte i afgørelser fra Højesteret."

Byretten var ikke enig med Skatteministeriet og gav hovedaktionæren tilladelse til genoptagelse af sagen med følgende begrundelse:

"Disse oplysninger om bilernes særlige erhvervsmæssige begrundelse og sammenhæng med selskabets kundegrundlag og produkter, samt oplysningen om A's rådighed over andre private biler i perioden ses ikke at være inddraget i SKATs afgørelse af 24. april 2015, som hovedsageligt begrundede afgørelsen med manglende kørselsregn-skab og det forhold, at der ikke forelå dokumentation for, at A var omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3.

På denne baggrund og under hensyn til A's forklaring om det kilometerantal, som Bil 2'en havde kørt i perioden på ca. 9 måneder, sammenholdt med oplysningerne om hans erhvervsmæssige kørsel i øvrigt, at han alene havde leaset Bil 1'en i en 3-måne-ders periode, og at han ikke er observeret i bilerne i privat kørsel, finder retten, at det ikke kan udelukkes, at disse oplysninger kan begrunde en ændring af skatteansættelsen i relation til beskatning af fri bil.

Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at den skærpede formodningsregel for hovedaktionærer ikke kun kan afkræftes ved førelse af løbende kørselsregnskab, men efter retspraksis også kan afkræftes efter andre konkrete omstændigheder, herunder et erhvervsmæssigt begrundet valg af køretøj og de ovenfor nævnte forhold.

Det fremgår således af begge de omtalte domme, at de involverede skatteydere undgik beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4, selvom:

•  Der var tale om biler indregistreret på hvide plader
•  Skatteyderne var hovedaktionærer
•  Bilerne holdt parkeret ved bopælen udenfor normal arbejdstid
•  Der var ikke ført kørselsregnskaber af hovedaktionærerne

Skattestyrelsen henviser i afgørelsen side 6 i nærværende sag til Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.239.HR. Denne dom har imidlertid ingen betydning for afgørelsen af nærværende sag, idet Højesteretssagen vedrørte beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 1993, hvor ligningslovens § 16, stk. 4 ikke var indført.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 blev først indført med virkning for indkomståret 1994. Før indkomståret 1994 blev beskatning af værdi af fri bil afgjort efter grundreglen i statsskattelovens § 4 - og efter en ligningsmæssig praksis i forhold til bevisbyrde mv., som var helt anderledes end praksis i forhold til anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Fra relevant administrativ praksis i forhold til rækkevidden af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 henvises bl.a. til Landsskatterettens kendelse af 1. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1241), Landsskatterettens kendelse af den 8. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129), Landsskatterettens kendelse af den 15. oktober 2010 (j.nr. 09-02699), Landsskatterettens kendelse af den 29. april 2013 (j.nr. 11-0297456), Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (j. nr. 130020706) og Landsskatterettens afgørelse af den 10. maj 2017 (j.nr. 14-0012794).

Det gøres gældende, at der foreligger en klar erhvervsmæssig begrundelse for G1’ anskaffelse af de i sagen omhandlede biler, idet disse har været nødvendige for driften af virksomheden.

Den erhvervsmæssige kørsel har bl.a. bestået i følgende:

• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-land.
• Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i udlandet, herunder i Y2-land, Y3-land, Y4-land, Y5-land, Y6-land, Y7-land, Y8-land, Y9-land og Y10-land.
• Kørsel til lufthavne, færger og hoteller i forbindelse med afhentning af kunder.
• Kørsel til stævner, kåringer, messer, opsøgende arbejde for at finde heste i det meste af Europa. Kørsel med kunder rundt i det meste af Europa for at præsentere bedst mulige heste og derved bedst muligt salg.
• Kørsel i forbindelse med afhentning og levering af diverse ting ved leverandører og reparatører.

A har ikke ført kørselsregnskaber i forhold til kørslen i de omtalte biler, idet kørslen udelukkende har været erhvervsmæssig.

Det er i sagens natur ikke muligt for A at drive den omhandlede heste-virksomhed med kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-landog det meste af Europa uden, at han minimum løbende har en erhvervsmæssig bil til rådighed.

Bilerne var indregistreret på hvide plader, idet han ofte har haft flere kunder mv. med i bilen. I forhold til bilernes karakter bemærkes, at G1 handler med relativt dyre heste, som i handelspris kan koste op til 400.000 EUR. Når man handler sådanne dyre heste, er der åbenbart, at kunderne er relativt velhavende og ofte kører i dyrere biler. Derfor er A også nødsaget til at køre i "pæne" biler.

Det følger af praksis, at man tillægger behovet for dyrere biler i visse erhverv afgørende betydning, jf. eksempelvis SKM.2019.89.BR, som refereret ovenfor. Videre henvises til en Skatteankenævnsafgørelse af den 1. juli 2015. Sagen vedrører en hovedaktionær i et selskab, som sælger parallelimporterede lægemidler i hele EU. Hovedaktionæren havde ladet selskabet anskaffe 4 biler, som han anvendte successivt. Der var tale om en G4 (red. modelnavnet fjernet), en G12 (red modelnavnet fjernet, en G13 (red modelnavnet fjernet og en G14 red, bilmærket fjernet).

"Der er videre henvist til, at det er anset for godtgjort, at der er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelse af bilerne qua virksomhedens drift på det tyske marked."

Det gøres videre nærmere gældende, at A og dennes samlever har dækket deres private kørselsbehov af en privatejet G3 (red. modelnavn fjernet). Denne bil har således rigeligt kunnet dække parrets private kørselsbehov i de omhandlede indkomstår. Det bemærkes, at A i indkomstårene 2015 og 2016 tillige havde en G2 (red. modelnavn fjernet) til rådighed for privat kørsel.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har foretaget nogen observationer af privat kørsel i indkomstårene 2015-2018 i de omhandlede biler. Endeligt gøres det gældende, at det følger klart af praksis, jf. eksempelvis TfS2006.12Ø og SKM.2019.89.BR, at skattemyndighederne ikke kan kræve, at der føres et kørselsregnskab for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

A har underskrevet behørige fraskrivelseserklæringer, jf. bilag 2, hvorved han har fraskrevet sig adgangen til at anvende de omhandlede biler til privat kørsel. "

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Skiftes der i årets løb en eller flere gange fri firmabil inden for samme kalendermåned, accepteres det, at den ansatte kun beskattes af 1/12 af årsværdien af den dyreste af bilerne for den pågældende kalendermåned. Dette er især relevant for faggrupper, der ofte skifter bil, fx sælgere i et automobilforhandlerfirma. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.A.5.14.1.4.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet, og har derfor bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner. Der er sammenfald mellem selskabets adresse og klagers privatadresse, og der er ikke ført kørselsregnskab for nogen af de leasede biler. Klagerens repræsentant har oplyst, at dette skyldes, at bilerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med kørsel til kunder og samarbejdspartnere i Y1-landog hele Europa, herunder bl.a. afhentning af kunder, kørsel til stævner, kåringer, messer, opsøgende arbejde, levering mv.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder nævnet ikke, at klageren har godtgjort, at bilerne ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Der lægges vægt på, at bilerne har været parkeret ved klagerens bopæl, at der ikke er ført kørselsregnskab, og at der er tale om biler i luksussegmentet, som har været registreret på hvide plader til privat personkørsel. Det er desuden nævnets opfattelse, at det overordnede erhvervsmæssige formål med selskabets anskaffelse af bilerne, ikke afskærer klagerens private rådighed over bilerne. Det forhold, at klageren havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren ikke havde rådighed over bilerne.

Nævnet finder derfor ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at selskabets biler ikke har været til rådighed for klagerens private benyttelse, hvorefter der skal ske beskatning af værdi af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Alle de leasede biler i selskabet er over 36 måneder leasingtidspunktet, hvorefter beregningsgrundlaget er bilerne købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter jf. ligningslovens § 16, stk. 4. For perioden juni 2016 til og med oktober 2016 har selskabet leaset to G6’er på samme tid. Der er tale om bilerne med reg.nr. …Q3 og …Q2. Da der ikke er tale om skift af bil i samme måned, har Skattestyrelsen medregnet begge biler i den beløbsmæssige opgørelse.

Nævnet tiltræder i det hele Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse.

Skatteankenævn Y12 stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

A og LS har afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at selskabet G1 driver import- og eksportvirksomhed med springheste. ME hovedopgave er at køre rundt i Europa og finde heste, som han sælger videre til kunder. Han kører enten rundt selv eller med kunder.

I Y1-By har selskabet en stald med ca. 40 heste. Det er udelukkende konkurrenceheste. Der er fem ansatte i selskabet. I de fleste tilfælde kommer kunderne til Y1-By for at kigge på en hest fra selskabets stald. Kunderne kommer ofte fra udlandet. Han henter ofte kunderne i lufthavnen i Y2-by, Y3-by, Y4-by eller i Y5-by eller ved færgen. Det er en del af servicen, at han henter kunderne, når de betræder dansk jord. Han leverer ofte også hesten til kunden, når der er indgået en handel. Hvis de ikke finder en hest i selskabets stald, hjælper han kunden med at finde en hest et andet sted og laver så et kommissionssalg. Selskabets kunder er på jagt efter dyre heste i prislejet på mellem 20.000 kr. og 100.000 kr. Han går langt for at finde en hest til selskabets kunder. Han er kendt for ikke at ville gå glip af at salg.

Han har agenter i flere lande, der ser på heste til ham. Når han får besked om en interessant hest, sender agenten en video af hesten, og på den baggrund afgør han, om han selv vil se hesten. Han er nødt til at se hesten, sørge for dyrlægeundersøgelse og handle samme dag. I den branche skal det gå stærkt. Efter hovedforhandlingen i retten skal han til Y5-land og Y6-land for at se på heste, som han modtog video på i går aftes. I forrige uge kørte han 9.000 km for at se på 32 heste, men da han kom frem til destinationerne, var der kun 5 tilbage i. Når han har handlet en hest, kører han hjem til Y1-By og skifter bil, så han selv kan hente hestene hjem.

Han bruger meget tid på landevejen. Han er ikke bilentusiast, men han har ikke noget imod at køre. Det er trygt for ham at køre i gode biler. Han har som regel en jokcey og en agent med i bilen, og nogle gange har han også kunder med. Derfor skal der være god plads til lange ture. Hovedårsagen til, at selskabet leaser dyre biler, er, at det sender et godt signal til kunderne. Selskabet giver garanti på hesten, og garantien er mere troværdig, hvis selskabet kører i en dyr bil. Han kunne ikke drive sin virksomhed, hvis selskabet ikke havde de pågældende biler. ME samlever, LS, var tidligere med nogle gange, når han var afsted for at se på heste. LS er rytter for selskabet. Hun er ikke med længere, fordi de er blevet forældre.

Alle bilerne er erhvervsleaset. Med en førstegangsydelse og en månedlig ydelse på 4-6000 kr. om måneden. Det vil være samme pris for en ny G10. Det er ikke nye biler, selskabet leaser. En brugt G6 koster det samme som en ny G11.

Han kører ca. 200.000 km om året i de forskellige biler.

Han var ikke til stede ved kontrolmødet. Han var på vej til G12 med heste. Han var kørt aftenen i forvejen. Han fik opfattelse af, at de primært var der for at tjekke arbejdsforhold. Der var både politi, arbejdstilsyn mv. Han har udenlandsk arbejdskraft ansat. Lige inden tilsynet skulle gå, spurgte de til bilerne. LS oplyste tilsynet, at det kun var ham, der kørte i bilerne. Hun sagde ikke noget om, at han kørte privat i bilen.

Han flyttede sammen med LS omkring 2010. De har et fælles barn fra 2017. Han har en G3 i modellen (red. modelnavn fjernet) til privat brug. De bruger den, når de skal købe ind. De har ikke andre private ærinder i dagligdagen. LS er også ansat i virksomheden, og de har aldrig fri. De arbejder hver eneste dag. De laver ikke andet end at arbejde. De er kun med hestene. Det er det eneste, de har i deres liv. Det er en livsstil. Hvis de har et familiearrangement, holdes det altid hjemme hos dem. De har været i Y2-land hos LSs familie én gang i perioden fra 2015 til 2018. Der havde de ikke bilen med. ME familie er flinke til at komme og besøge dem. Han arbejdede i alle weekender i perioden fra 2015 til 2018. Han er aldrig alene hjemme med deres fælles barn. De mødes ikke med nogen privat, men har de venner, de møder til stævner.

I første halvår af 2019 blev hans fars kræftsygdom mere alvorlig. Han havde derfor mere privatkørsel end tidligere. Hans far lå på Y1-Sygehus. Han ved ikke, hvor ofte han besøgte sin far på sygehuset. Det var mere end ti gange. Han var der meget til sidst. Faren gik bort slut juni/start juli 2019. Forud for farens sygdom, brugte han stort set aldrig G3en, fordi han er aldrig hjemme. Han har kun haft brug for G3en, da han skulle besøge sin far på sygehuset. Han handler aldrig ind, ud over måske en liter mælk en gang i mellem. Parrets datter er først startet i institution efter 2019. Man kan godt være to voksne og et barnesæde i G3en. Den er 4-dørs.

Selskabets biler holder på adressen. De har bopælsadresse på erhvervsadressen.

Han førte ikke kørebog. Han underskrev fraskrivelseserklæringer. Han fik at vide, at det var tilstrækkeligt, når han kun skulle bruge bilerne erhvervsmæssigt. Det var R2, der oplyste ham om det. R2 sendte vist nok et link til erklæringerne. Han lavede ikke dem alle på én gang. Han kan ikke huske, hvornår skattestyrelsen modtog erklæringerne. Det kan godt passe, at det var i juli 2019. Erklæringerne lå i en mappe hjemme på selskabets adresse.

Han har ikke kørt privat i bilerne. Han er aldrig blevet stoppet i bilerne. Han ved godt, at man skal føre kørebog, hvis den bliver brugt privat.

LS har forklaret blandt andet, at hun har været samlevende med A i lidt over 11 år. De har et barn på 4 år sammen. Hun arbejder også med heste.

Hun var til stede ved kontrolbesøget i september 2018. Tilsynet kom om formiddagen med 4-5 personer. Det var politi, arbejdstilsynet og skat. Hun viste dem rundt og ind i rytterstuen. Hun talte med damen fra skat. En mand talte med en af de ansatte. De spurgte til biler, ansatte, driften, hvad vidnets arbejdsopgaver var, mv. Hun fortalte, at A kørte i G6en, og at hun kørte i G3en. De talte ikke om, hvorvidt A kørte privat i G6en. Under kontrolmødet, spurgte damen fra skat, hvem der kørte i de forskellige biler. Hun svarede, at det kun var A, der kørte i G6en. Hun sagde ikke til damen fra skat, at A kun kørte i G6en. De snakkede også om ansatte og driften under kontrolmødet.

Det er primært hende, der kører i G3en. Hun står for indkøb og aflevering af barn mv. Hun bruger kun G3en, når hun skal handle ind. A kører kun lidt i G3en. Hvis han kører private ærinder, kører A i G3en. Hun husker ikke, at A har handlet ind i perioden. A begyndte at køre lidt mere i G3en i 2019, fordi hans far var syg. Hvis hun skulle bruge en bil, når A var på besøg hos sin far, var hendes venner søde til at hjælpe hende med transport.

Hun har familie i Y2-land. De besøger dem sjældent. Det er som regel LI, en af de ansatte, der kører dem til færgen, når de skal til Y2-land. LI kører dem i G3en. Deres venner i samme branche som dem, så de ses kun med nogen derfra. Hele deres liv omhandler heste. De er aldrig hjemme hos nogen og spise privat. Hun har måske været ude med veninder 3-4 gange. Hvis hun skal ud privat, bruger hun G3en eller bliver hentet på adressen af sine venner.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i påstandsdokumentet anført:

"…

          ANBRINGENDER

          Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de i sagen omhandlede biler ikke har stået til rådighed for A private benyttelse i de omhandlede indkomstår som hævdet af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens §16, stk. 4.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil ikke til privat kørsel, fordi bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Der har igennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær eller hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

Det er særdeles væsentligt at holde sig for øje, at ovennævnte formodningsregel netop alene er en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Det følger således af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en samlet konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse.

Den ovenfor omtalte formodningsregel kan bl.a. afkræftes, såfremt det er muligt at fremlægge et løbende ført  kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

I forlængelse heraf er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det følger af en righoldig praksis fra såvel domstolene som Landsskatteretten, at formodningsreglen kan afkræftes konkret, også uden fremlæggelse af såvel et ført kørselsregnskab eller en udfærdiget fraskrivelseserklæring.

Til støtte herfor kan fra praksis bl.a. henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2005.503.ØLR. Sagen omhandlede en skatteyder, der var direktør og indehaver af indskudskapitalen i et anpartsselskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede en række biler, herunder tre personbiler - en G10, en G4 og en G12. Skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil, for så vidt angår G10en. Skattemyndighederne havde beskattet skatteyderen af fri bil, også for så vidt angår G4'en og G12. Det var under sagen ubestridt, at både G4'en og G12 stod parkeret foran bopælen, der tillige var selskabets adresse.

Skatteministeriet gjorde under sagen bl.a. følgende gældende:

"Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at det påhviler A at dokumentere, at hun i indkomståret 2001 ikke havde rådighed over tillige personbilerne afmærket G12 og G4 325 for privat benyttelse. Hun har som hovedaktionær i G11 en skærpet bevisbyrde, og det bestrides, at hun har løftet denne bevisbyrde, navnlig når henses til, at hun tillige var direktør og havde den faktiske rådighed over alle tre personbiler, der uden for arbejdstiden var parkeret på selskabets adresse, der tillige er hendes privatadresse. A har endvidere ikke over for selskabet fraskrevet sig rådigheden over bilerne ved en udtrykkelig erklæring herom, og der har ubestridt ikke været ført kørselsregnskaber for nogle af selskabets biler. De udfærdigede specifikationer vedrørende kørsel i G12 og G4'en er ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden.

Hvis bevisbyrden i et tilfælde som det foreliggende bliver pålagt skattemyndighederne, også for så vidt angår G4'en og G12, vil dette give mulighed for misbrug, idet skattemyndighederne ingen mulighed har for at kontrollere, hvad bilerne blev brugt til. Hensynet til at undgå dette må sammenholdes med, at det for skatteyderen vil være muligt for eksempel ved at føre kørselsregnskab at løfte sin bevisbyrde."

Østre Landsret var ikke enig med Skatteministeriet, idet landsretten gav skatteyderen medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil med følgende begrundelse:

"G4'en, årgang 1992, og G12en, årgang 2001, blev begge anskaffet og anvendt til kørsel med institutionens klienter, herunder til forskellige steder i landet.

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en G10 til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4." (min fremhævning)

Det fremgår således af dommen, at skatteyderen undgik beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, selvom:

• • Der var tale om biler indregistreret på hvide plader
  • Skatteyderen var hovedanpartshaver
  • Bilerne holdt parkeret ved bopælen udenfor normal arbejdstid
  • Der var ikke ført kørselsregnskaber

Skattestyrelsen og Skatteministeriet har i nærværende sag henvist til Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.239.HR. Denne dom har imidlertid ingen betydning for afgørelsen af nærværende sag, idet Højesteretssagen vedrørte beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 1993, hvor ligningslovens § 16, stk. 4 ikke var indført.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 blev først indført med virkning for indkomståret 1994. Før indkomståret 1994 blev beskatning af værdi af fri bil afgjort efter grundreglen i statsskattelovens § 4 - og efter en ligningsmæssig praksis i forhold til bevisbyrde mv., som var helt anderledes end praksis i forhold til anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Fra relevant retspraksis i forhold til rækkevidden af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 henvises bl.a. til SKM2005.503.ØLR, som er omtalt overfor, samt SKM2001.418.VLR, TfS2004.183.Ø, TfS2010.423.BR, SKM2017.385.ØLR og SKM2019.564.BR. Fra administrativ praksis henvises bl.a. til Landsskatterettens kendelse af 1. november 2006 (j.nr. 2-11907-1241), Landsskatterettens kendelse af den 8. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129), Landsskatterettens kendelse af den 15. oktober 2010 (j.nr. 09-02699), Landsskatterettens kendelse af den 29. april 2013 (j.nr.11-0297456), Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (j. nr. 13-0020706) og Landsskatterettens afgørelse af den 10. maj 2017 (j.nr. 140012794).

Det gøres gældende, at der foreligger en klar erhvervsmæssig begrundelse for G1’ anskaffelse af de i sagen omhandlede biler, idet disse har været nødvendige for driften af virksomheden.

Som anført ovenfor har G9 i mange år oparbejdet et solidt netværk over hele Europa i forhold til køb og salg af heste. A der har ansvaret for køb og salg af heste i virksomheden, har i de omhandlede indkomstår haft et betydeligt erhvervsmæssigt kørselsbehov. De af selskabet leasede biler har således stedse udgjort et særdeles væsentligt og nødvendigt driftsmiddel for virksomheden. Den erhvervsmæssige kørsel har bl.a. bestået i følgende:

•   Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-land.

•   Kørsel til kunder og samarbejdspartnere i udlandet, herunder i Y2-land, Y3-land, Y4-land, Y5-land, Y6-land, Y7-Land, Y8-land, Y9-land, Y10-land og Y11-land.

•   Kørsel til lufthavne, færger og hoteller i forbindelse med afhentning af kunder.

•   Kørsel til stævner, kåringer, messer, opsøgende arbejde for at finde heste i det meste af Europa.

•   Kørsel med kunder rundt i det meste af Europa for at præsentere bedst mulige heste og derved bedst muligt salg.

•   Kørsel i forbindelse med afhentning og levering af diverse ting ved leverandører og reparatører.

A har ikke ført kørselsregnskaber i forhold til kørslen i de omtalte biler, idet kørslen udelukkende har været erhvervsmæssig.

Det er i sagens natur ikke muligt for A at drive den omhandlede hestevirksomhed med kunder og samarbejdspartnere i hele Y1-landog det meste af Europa uden, at han minimum løbende har en erhvervsmæssig bil til rådighed.

Bilerne var indregistreret på hvide plader, idet han ofte har haft flere kunder mv. med i bilen.

I forhold til bilernes karakter bemærkes, at G1 handler med relativt dyre heste, som i handelspris kan koste op til 400.000 EUR. Når man handler sådanne dyre heste, er der åbenbart, at kunderne er relativt velhavende og ofte kører i dyrere biler. Derfor er A også nødsaget til at køre i "pæne" biler.

Det følger af praksis, at man tillægger behovet for dyrere biler i visse erhverv afgørende betydning.

Det gøres videre gældende, at A og dennes samlever har dækket deres private kørselsbehov med en privatejet G3 (red. modelnavn fjernet). Denne bil har således rigeligt kunnet dække parrets private kørselsbehov i de omhandlede indkomstår. Det bemærkes, at A i indkomstårene 2015 og 2016 tillige havde en G2 (red. modelnavn fjernet) til rådighed for privat kørsel.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har foretaget nogen observationer af privat kørsel i indkomstårene 2015-2018 i de omhandlede biler.

Endeligt gøres det gældende, at det følger klart af praksis, at skattemyndighederne ikke kan kræve, at der føres et kørselsregnskab for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

A har underskrevet behørige fraskrivelseserklæringer, jf. bilag 2, hvorved han har fraskrevet sig adgangen til at anvende de omhandlede biler til privat kørsel.

…"

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af de fem biler, som stod til rådighed for hans private benyttelse i indkomstårene 2015-2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods betragtes som skattepligtig indkomst.

Reglen er nærmere uddybet i ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at såfremt en bil er stillet til rådighed for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det, der udløser beskatningen, at bilen står til rådighed for privat benyttelse. Den skattepligtiges faktiske private benyttelse af bilen er uden betydning for skattepligten, jf. også UfR 2009.2883 om den tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af rådighed over sommerbolig.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at værdien heraf skal opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Selve værdiansættelserne er i sagen uomtvistet, og tvisten er således alene, om bilerne har været stillet til rådighed for A private benyttelse.

3.1 Formodning for rådighed over fri bil

A er direktør og eneanpartshaver i G1 (bilag 1, s. 2, 2. sidste afsnit), der i perioden fra december 2014 til juni 2019 (bilag 1, s. 4, midtfor) leasede følgende biler:

-   G4 (red. modelnavn fjernet) fra den 17. december 2014 til den 27. juli 2016

-   G6 (red. modelnavn fjernet) fra den 1. juni 2016 til den 31. oktober 2016

-   G6 (red. modelnavn fjernet) fra den 30. juni 2016 til den 31. oktober 2016

-   G5 (red. modelnavn fjernet) fra den 26. oktober 2016 til den 1. juni 2017

-   G6 (red. modelnavn fjernet) fra den 1. juli 2017 til juni 2019

A havde som direktør og eneanpartshaver i G1 rådighed over de i sagen omhandlende biler, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H og UfR 2005.1691 H.

Der gælder endvidere en formodning for, at bilerne var stillet til rådighed for A private benyttelse, dels som følge af, at bilerne var parkeret ved A privatadresse, dels som følge af bilernes karakter.

Det følger af retspraksis, at hvor en (ikke gulplade-) bil har været parkeret på den skattepligtiges adresse, har den skattepligtige bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. SKM 2009.239 HR (optrykt som domshoved i UfR 2009.1202 H), UfR 2000.329 H og UfR 2000.124 H.

Det er ubestridt, at bilerne har været parkeret på A privatadresse (bilag 1, s. 7, 5. afsnit), og allerede af den grund har A bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for hans private benyttelse. Det er i den forbindelse uden betydning, at G1 og A adresse er sammenfaldende, jf. SKM 2009.629 VLR.

Bilerne var herudover udprægede luksusbiler, hvis nypris alle har været omkring 1 mio. kr. (bilag 1, s. 6, 4. sidste afsnit). Bilernes særlige karakter fører også til, at A har bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H og UfR 2005.1691 H.

A har til Skattestyrelsen oplyst, at årsagen til bilernes høje standard bl.a. var deres "gode kørselskomfort ved lange ture i ind- og udland" (bilag 1, s. 7, 3. afsnit). Der er imidlertid tale om biler, hvis egenskaber rækker langt ud over et komfortabelt transportbehov. A har derudover oplyst, men i øvrigt ikke dokumenteret, at bilernes høje standard skyldes, at de angiveligt anvendes til at køre potentielle kunder til og fra lufthavnen m.v. (bilag 1, s. 7, 3. afsnit). Som anført er der tale om biler, hvis egenskaber rækker langt ud over et komfortabelt transport-behov - og det gør sig også gældende i relation til kunder, uanset om disse angiveligt måtte være "velhavende" og selv måtte køre i "dyrere biler" (stævningen, s. 8, 2. afsnit). Det er i øvrigt ubestridt, at bilerne ikke har været anvendt til transport af heste m.v.

A har dermed ikke bevist, at der var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af biler af denne karakter.

De to ovennævnte forhold - parkeringen på privatadressen og bilernes karakter - fører sammen og hver for sig til, at A har bevisbyrden for, at han ikke har haft bilerne til rådighed for privat benyttelse.

3.2 A har ikke afkræftet formodningen for rådighed over fri bil

For at afkræfte formodningen for, at bilerne har stået til A private rådighed, kræver det et konkret og objektivt konstaterbart bevis. Med Højesterets dom i SKM 2009.239 HR blev det - i overensstemmelse med Vestre Landsrets forudgående dom (SKM 2007.522 VLR) - udtrykkeligt fastslået, at bevis imod en formodning for privat rådighed over og benyttelse af en firmabil "i realiteten på eneste måde" kan føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Dommen var i tråd med, at Højesteret i UfR 2005.1691 H - med begrundelsen at der ikke løbende havde været ført kørselsregnskab - havde fastslået, at den i sagen etablerede formodning for privat rådighed og benyttelse ikke var blevet afkræftet.

Senere retspraksis har også fulgt denne linje, jf. f.eks. SKM 2012.464 ØLR, der ændrede SKM 2011.2 BR. Byretten var kommet frem til, at den skattepligtige havde afkræftet formodningen, selvom der ikke havde været ført en kørebog. Landsretten tilsidesatte byrettens vurdering, idet landsretten lagde afgørende vægt på, at der ikke var blevet ført kørselsregnskab.

Idet A ikke har fremlagt et kørselsregnskab, er bevisbyrden allerede af den grund ikke løftet.

A anfører, at "det følger af klar retspraksis", at skattemyndighederne ikke kan kræve, at der føres et kørselsregnskab, og henviser i den forbindelse til TfS 2006, 12 Ø (stævningen, s. 8, afsnit 6). Dommen er imidlertid fra før Højesterets dom i SKM 2009.239 HR, der meget klart har fastslået retsstillingen.

A anfører ligeledes (stævningen, s. 6, sidste afsnit), at SKM 2009.239 HR ikke har betydning for nærværende sag, idet sagen vedrørte fri bil for indkomståret 1993, hvor ligningslovens § 16, stk. 4, ikke var indført. Ved indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 4, blev reglerne om fri bil imidlertid skærpet ved, at man gik fra at fokusere på benyttelsen til at fokusere på rådigheden, jf. lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993. Af retspraksis fremgår, at der også før SKM 2009.239 HR blev anvendt samme bevisbyrderegler, jf. f.eks. UfR 2000.329 H. Det er derfor ikke rigtigt, at SKM 2009.239 HR ikke kan anvendes som præjudikat i nærværende sag; tværtimod. Det viser også SKM 2012.464 ØLR, hvor landsretten fulgte den i UfR 2009.239 H anlagte linje, vel at mærke for et indkomstår, der lå efter 1994 (2003-2005).

A øvrige synspunkter kan heller ikke ifølge den foreliggende praksis føre til, at han ikke skal beskattes.

Det følger udtrykkeligt af ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 5, bestemmelsens forarbejder samt UfR 2009.2883 H, at det er rådigheden, der er afgørende, hvorefter den faktiske benyttelse er uden betydning for, om der er grundlag for beskatning. Det forhold, at A ikke er blevet observeret i at køre privat i bilerne, er derfor uden betydning, og beviser i sagens natur heller ikke, at bilerne ikke er benyttet privat.

Dette gør sig særligt gældende, når der henses til, at A samlever ved Skattestyrelsens uanmeldte besøg den 26. september oplyste at, at A kørte i selskabets personbil af mærket G6 (bilag 1, s. 3, 5. afsnit), mens hun selv kørte i bilen af mærket G3 (red. modelnavn fjernet). For god ordens skyld bemærkes, at selskabet siden fragik sig denne forklaring og anførte, at Skattestyrelsen måtte have misforstået samleverens udtalelser (bilag 1, s. 3, afsnit 6).

At A husstand har haft rådighed over en G3 (red. modelnavn fjernet) (personbil) og en G2 (red. modelnavn fjernet) (varebil indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse) til brug for privat kørsel (bilag 1, s. 3, midtfor), beviser heller ikke, at A ikke havde bilerne til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H, SKM 2009.239 HR, UfR 2005.1691 H og SKM 2020.234 VLR. I f.eks. SKM 2009.239 HR blev det således fastslået, at formodningen for privat rådighed ikke var afkræftet ved skatteyderens blotte oplysning om, at bilen udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig brug, heller ikke selvom der var en privat bil i husstanden.

Som anført af Skattestyrelsen (bilag 1, side 7, 3. afsnit) forekommer det i øvrigt tvivlsomt, at en G3 (red. modelnavn fjernet) skulle kunne dække en familie på tres kørselsbehov, særligt når der henses til, at familien er bosat ca. 7 km. fra bl.a. indkøbsmuligheder. Hertil kommer, at A ved mødet med Skattestyrelsen den 18. januar 2019 oplyste, at G3en havde kørt ca. 40.000 km. (bilag 1, s. 10, afsnit 2) siden købet heraf den 12. januar 2016 (svarende til ca. 1.111 km pr. måned). Ved mødet den 1. juli 2019 (ca. 5,5 måneder efter) oplyste A, at G3en havde kørt ca. 56.000 km. (bilag 1, s. 10, afsnit 2). Der er derved, efter Skattestyrelsen indledte undersøgelserne vedrørende beskatning af fri bil, sket næsten en tRedobling af den private månedlige kørsel i G3en (svarende til ca. 2.909 km pr. måned).

A har fremlagt fem erklæringer (bilag 2), hvor han fraskriver sig rådigheden over selskabets biler til privatkørsel og private formål.

Fraskrivelseserklæringerne kan ikke i sig selv afkræfte formodningen, idet de ikke efter retspraksis tillægges selvstændig betydning som bevis for, at bilen faktisk ikke er anvendt privat, jf. f.eks. SKM 2018.40 VLR og SKM 2012.464 ØLR. Dertil kommer, at bevisværdien af de fremlagte erklæringer er ringe, dels fordi der er tale om aftaler indgået mellem interesseforbundne parter, nemlig A og G1, hvori A både er direktør og eneanpartshaver, dels fordi erklærin-gerne ikke er bestyrket ved nogen objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H.

A har heller ikke bevist, at der forelå en erhvervsmæssig begrundelse for at lease de i sagen omhandlende luksusbiler, jf. det anførte under afsnit 3.1.

Selv hvis selskabets anskaffelse af de i sagen omhandlede biler havde en erhvervsmæssig begrundelse, kan det i øvrigt ikke afkræfte den etablerede formodning for, at bilen stod til rådighed for privat benyttelse, jf.

f.eks. UfR 2000.329 H, der omhandlede en varevogn, der var indrettet som gardinbud, og som var ejet af et selskab, der drev virksomhed med salg og montering af gardiner. Højesterets flertal fandt her, at det var den skattepligtige, der havde bevisbyrden for, at bilen ikke havde stået til rådighed - på trods af den helt åbenlyse erhvervsmæssige begrundelse for anskaffelsen - fordi den skattepligtige havde rådighed over bilen, og den havde været parkeret ved hans bopæl (mindretallet ville dog ikke pålægge den skattepligtige bevisbyrden, fordi bilen var en gulpladebil).

Et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af en bil afskærer derved ikke i sig selv den private rådighed. Det er navnlig tilfældet, når der ikke foreligger objektive beviser for, at bilen ikke er blevet anvendt privat.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Bilerne, som denne sag handler om, er almindelige personbiler, som står parkeret ved A privatadresse, og som A har rådighed over i det daglige.

Der er efter retspraksis en formodning for, hovedanpartshaveren og direktøren i et tilfælde som det foreliggende anvender bilerne privat. Dette gælder uanset, at hovedanpartshaveren og direktørens privatadresse som i dette tilfælde er sammenfaldende med selskabets. Det gælder også selvom, der ikke er grundlag for at bestride, at der er et relevant erhvervsmæssigt formål med selskabets biler, herunder et relevant erhvervsmæssigt formål med, at bilerne andrager en relativ høj anskaffelsesværdi, og selvom hovedanpartshaveren og direktøren ikke er observeret i bilen i forbindelse med private formål.

Formodningen for, at A har anvendt bilerne privat, kan ikke afkræftes alene ved forklaringer fra A og m samlever og fremlæggelse af fraskrivelseserklæringer, som A har underskrevet såvel på vegne af ham selv og af selskabet. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privat bil i husstanden. Retten bemærker i den forbindelse, at A private bil er den eneste private bil i A husstand, at husstanden rummer ham selv, hans samlever og parrets datter, og at bilen i perioden efter kontrolbesøget har kørt endog væsentligt mere, end i perioden forud herfor.

A har ikke fremlagt kørselsregnskab, der kan dokumentere, at selskabets biler alene er anvendt til erhvervsmæssigt brug eller i øvrigt fremkommet med oplysninger, der dokumenterer, at husstanden har haft et væsentlig højere behov for privat kørsel i tiden umiddelbart efter kontrolbesøget.

Herefter, og idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af værdiansættelsen, frifindes sagsøgte, Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. med tillæg af moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr. med tillæg af moms.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.