Parter

A

(v/Adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Maja Højholt-Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 17. oktober 2016, vedrører A’s skatteansættelser for 2006, 2007, 2010 og 2011. Sagens hovedproblem er, om A i de nævnte indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark. I anden række angår sagen, om betingelserne for at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Endelig angår sagen et spørgsmål om opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med hensyn til et beløb på 50.562,25 kr.

A har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2006, 2007, 2010 og 2011 skal nedsættes med i alt 1.354.600 kr.

Subsidiært har han påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

A’s principale påstand angår nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 med 231.101 kr., for 2007 med 370.000 kr., for 2010 med 209.085 kr. og for 2011 med 544.414 kr., hvoraf 37.195 udgør løn og 507.219 kr. overskud af virksomhed.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A og MB afgivet forklaring.

A har forklaret, at han er uddannet som flymekaniker hos G1. Derefter tog han overbygningskurser til uddannelsen, og han er specialist inden for flymotorer.

Vist sit CV har han forklaret, at flyselskaberne lejer fly hos hinanden, og G1 udlejede fly, besætning og mekanikere i et team til G2. Han fik som én af mekanikerne i teamet base i Y1-by på Sicilien fra september 2002. I den forbindelse fik han arbejds- og opholdstilladelse i Italien til 2007. Nogle lande var langsomme til at implementere reglerne om fri bevægelighed. Han var i Y1-by 6 måneder. Oprindelig skulle opholdet have varet 9 måneder. Han meldte sig frivilligt til det.

Han var hos G1 til 2006, hvor G1 blev solgt. Samtidig blev han skilt. Han prøvede at rejse ud for at finde sig selv. Han fik kontrakt hos G3 i Y2-by. Han fik en bedre kontrakt i Y3-by, og da han stadig havde opholdstilladelse i Italien, valgte han at tage til Y3-by.

Vist kontrakten af 13. november 2006 mellem G4 Ltd og G5 har han forklaret, at et rekrutteringsbureau agerer på hans vegne og varetager hans interesser, når han arbejder i udlandet. Bureauet får en del af indtjeningen. Sådan fungerer det inden for branchen. Bureauet sørger for kontakten til arbejdsgiveren og kontakten til et HR-center, der foretager lønudbetaling. G5 var det bureau, som han skulle benytte, når han ville arbejde i Italien.

Vist kontraktstillægget mellem G5 og G6 har han forklaret, at tillægget vedrører leje af en lejlighed til max. 800 Euro om måneden. Han skulle stå til rådighed for arbejdet 24 timer i døgnet og skulle derfor have en lejlighed. Det aftales altid, om man selv skal sørge for lejlighed, eller om de vil gøre det.

Vist fax af 28. december 2006 fra SY har han forklaret, at SY var ansat hos G5 og kunne kommunikere på italiensk og dansk. Ejeren af lejligheden talte kun italiensk. Han fandt selv lejligheden, men G5 indgik lejeaftalen.

Vist dokument af 12. februar 2007 fra kommunen i Y3-by har han forklaret, at han meldte sig på kommunen i Y3-by. Han fik at vide af Skat, at han skulle tilmelde sig i Italien. Det gjorde han, lige da han havde fået kontrakt på lejligheden. I brevet fra kommunen i Y3-by er henvist til lovgivning nr. 1228/54, og det betød, at han ikke kunne blive tilmeldt. Årsagen var, at Italien ikke ville overtage det sociale ansvar med hensyn til velfærdsydelser. Derfor ville de ikke optage ham i registeret. Han blev ikke senere kontaktet om, at han kunne registreres i Italien.

Hans tidligere arbejdsgiver kontaktede ham og bad ham komme tilbage til det nye selskab, G7, som havde overtaget G1. Han valgte at tage hjem for at hjælpe dem på vej. Man kan ikke se alt for langt frem. Han tog det fra projekt til projekt. Hvis han ikke var blevet ringet op dér, var han blevet ude. Det var tilfældigt, at han kom tilbage til Danmark.

I sommeren 2010 blev han ringet op og spurgt, om han var interesseret i at blive teknisk direktør i G8 SIA. Det lød spændende. I 2008 - 2012 var fremtidsperspektiverne i Danmark for luftfart ikke gode, og han sagde derfor ja til at tage ud igen. Han skulle registreres i Letland, fordi han skulle ansættes og have løn udbetalt i Letland. Han blev pr. 2. juli 2010 registreret i Letland svarende til registrering med cpr-nummer.

Vist kvittering for betaling for en lejlighed har han forklaret, at han fandt en lejlighed ved at gå rundt i byen. Han så et skilt med en møbleret to værelses lejlighed. Han indgik kontrakt med ejendommens administrator. Han boede i udlandet i den periode.

Han havde også en lejlighed i Danmark. Han var ikke i fast skiftehold, mens han var i Tyskland og Italien. Han rejste ikke hjem, hvis ikke hans fridage passede med, at skulle have sin datter i weekenden. Han havde hende i weekenden ca. hver tredje uge fra fredag eftermiddag til mandag morgen.

Han var hjemme så ofte, som arbejdet tillod det. Han boede i lejligheden i Y4, når han var hjemme.

I Tyskland fik han stillet en hotellejlighed til rådighed af arbejdsgiveren. I Y3-by havde han en almindelig lejlighed, ligesom når man via G9 lejer en møbleret lejlighed. Han fastholdt sin lejlighed i Danmark, fordi han var blevet skilt officielt i 2006. Det var hårdt for hans datter, og han skulle finde sig selv igen. Når han var sammen med sin datter, skulle det være 100 pct., så hun skulle have sit eget værelse, og han skulle ikke være med hende på et hotelværelse. Lejligheden i Y4 var hans base, som han havde til hver tredje weekend.

Han stiftede G10 i 2010, fordi der var stigende interesse for hans kompetencer. Han tænkte derfor, at han kunne levere sin service og ansætte folk til at servicere flyene med mekanikere. Han vandt en kontrakt i januar 2011 og gik da i gang med at etablere firmaet. Han var ansat som teknisk direktør i G8 SIA indtil den 1. marts 2011 og var først i gang med virksomheden i G10 fra den 1. marts 2011. G10 var et dansk selskab, fordi der internationalt er lovgivning om blandt andet det tekniske. Et EU-kontor laver regler, som anvendes i de enkelte lande efter implementering af lovgivningen. Det kræver et specifikt indblik i lovgivningen i det enkelte land at etablere et selskab i udlandet, og derfor valgte han at oprette et selskab i Danmark. Han kunne ikke oprette et selskab i Letland, blandt andet fordi han ikke kunne køre det på lettisk, hvilket var et krav. I Danmark kan man gøre det på dansk og engelsk.

Pr. 1. juni 2011 omdannede han interessentskabet til et anpartsselskab, G11 ltd., fordi han fik økonomi til at etablere det med indskudskapital på 80.000 kr. De første tre måneder fra 1. marts 2011 var der derfor aktivitet i interessentskabet. Baggrunden for fakturaerne fra G12 ltd. til G11 ltd. var, at godkendelserne fra Trafikstyrelsen krævede, at han skulle figurere med navns nævnelse. Fakturaen er løn for dette. Alle udlændinge blev aflønnet af G12 ltd., som fik outsourcet alt vedrørende løn. Han fik løn af G11 Ltd.

Vist erklæring af 10. marts 2017 fra G8 SIA har han forklaret, at han i januar og februar 2011 fik beløb, løn, fra G8 SIA. På det tidspunkt var der ingen aktivitet i G10. Han fik udbetalt beløb fra G13 LTD. Beløbene, som er nævnt i erklæringen af 10. marts 2017, som er udbetalt fra G8 SIA, er de beløb, som han fik fra Letland. Men han var mange steder i verden og kunne få bonus, og det var G13 LTD, der udbetalte bonus. Midlerne hertil kom fra den kontrakt, som han havde med G8 SIA. I Letland fik han intet pr. automatik. Han har under sagen skaffet erklæringen af 10. marts 2017. Han har ikke kunnet få yderligere dokumentation, fordi det ville kræve, at han tog personligt til Letland med det pas, som han havde dengang, eller han skulle skaffe en apostille.

Spurgt til beløbet på 50.562,25 kr., som den 22. juli 2010 indgik på hans konto som vedrørende valutahandel, har han forklaret, at han havde meget valuta liggende, fordi han rejste meget. Han lå med et stort beløb kontant, og da han syntes, at det var for meget, fik han beløbet sat ind i banken. Han havde altid valuta med, når han var ude, fordi han skulle kunne købe f.eks. en computer, hvis han arbejdede et sted i udlandet, hvor man ikke tog kort. Han har stadig mange kontanter i lokale valutaer på sig. Han kan f.eks. betale reservedele til flyene kontant, så han ikke forhindres i at udføre sit arbejde.

Han har jævnligt været i Danmark. I sommeren 2010 var han i Y5-by. Spurgt til de mange hævninger på hans konto den 19. juli 2010 og foreholdt, at hævninger fra udlandet figurerer samlet på en bestemt dato, har han forklaret, at han ikke selv kan finde ud af, hvornår de forskellige ting er hævet. Han formoder, at hævninger på Visakort er sket i udlandet, og at hævninger på Dankort er sket her i landet. Han havde kun et kort til kontoen.

Spurgt til hævningerne på hans konto i efteråret 2006 har han forklaret, at han også dengang kun havde et kort til den samme konto. Det fremgår af kontoudtoget, at han en dag skulle have været i Letland og hævet penge der. Samme dag skulle han have været i Danmark og hævet penge, og senere samme dag skulle han igen have været i Letland. Så der er forvirring om, hvornår de forskellige posteringer er registreret.

I forbindelse med at han flyttede fra Danmark, henvendte han sig til SKAT første gang i 2002 for at høre, hvordan regelsættet i Italien var. Han talte med MB i Y6 Kommune. Det fungerede fint. Han fortalte hende, at han skulle udstationeres i 9 - 12 måneder. Han fik at vide, at han skulle henvende sig til de lokale myndigheder i Italien og betale skat der. Han var til et fysisk møde i Skat. Det viste sig, at han ikke kunne blive registreret med bopæl i Italien, fordi de så skulle give ham sociale ydelser. Han kunne derfor ikke betale skat til Italien. Han gik tilbage til MB, og hun sagde, at det var Italiens problem. Hun kunne ikke gøre noget, og hun kunne ikke tilbageholde penge til skat her i landet. Han havde igen et fysisk møde med MB. Han betalte sin halve skat, fordi han havde en dansk arbejdsgiver.

Da han i 2006 var i Tyskland, havde han kontrakt med G14. Han talte ikke med MB om det. Der var helt klare regler i Tyskland. Da han skulle til Y3-by, havde han et fysisk møde med MB i SKAT. Han havde ingen dato på, hvornår udstationeringen ville slutte, men det ville være ikke under et år. Hun sagde, at han skulle melde sig hos de italienske myndigheder. Da han fik brev om, at han ikke kunne blive registreret i Italien, havde han igen et fysisk møde med MB i SKAT. Hun sagde det samme igen. Det var Italiens problem og deres penge. Han sagde til hende, at han ikke ville have problemer med SKAT om 5 år. Hun svarede til, at han ikke skulle bekymre sig om det, fordi hun sad med ligningen, og der ville ikke blive  problemer.

Da han flyttede til Letland i 2010, sagde han til arbejdsgiveren, at de skulle registrere ham, da han ikke selv talte lettisk eller russisk. Han blev registreret, og det så ud til at køre, som det skulle.

Nærmere udspurgt om sin kontakt med MB har han forklaret, at han talte med hende et par gange i september/oktober 2002. Anden gang, han talte med hende, var i oktober 2006 og antagelig i januar/februar 2007. I oktober 2006 talte han med hende om kontrakten i Y3-by, hvor han vidste, at det var en løbende kontrakt, og hun sagde, at han var nødt til at melde sig hos myndighederne i Y3-by.

I brevet af 12. februar 2007 fra kommunen i Y3-by står der, at han ikke kunne blive registreret i Italien. Han vendte tilbage til MB og var hos hende i januar/februar 2007. De sad på hendes kontor bag serviceskranken på SKAT og talte om, hvad han så skulle gøre.

Vist beløbene, som indgår i Skats opgørelse over beløb, som ifølge SKAT var skattepligtig indtægt i henholdsvis 2010 og 2011, og som blev sat ind på hans konto, har han forklaret, at G13 LTD, der havde kontrakt med G8 SIA, udbetalte bonus på 5.000 euro til ham for at nå mål, f.eks. besparelser, til bestemte tidspunkter som teknisk direktør hos G8 SIA. Beløbene, som han fik fra G13 LTD, var bonus, som han fik på kontrakten med G8 SIA via G13 LTD.

Vist erklæringen af 10. marts 2017 fra G8 SIA har han forklaret, at han var konsulentansat. Han fik et grundbeløb og derudover bonus for at opfylde mål. Beløbene i erklæringen af 10. marts 2017 dækker G8 SIA udbetalinger til ham. G8 SIA udbetalinger var det, der blev opgivet officielt i Letland. G13 LTD har derudover betalt bonus. Han ved ikke, hvordan de internt har klaret det. Han kunne bare se, hvor pengene kom fra.

Spurgt til indsætninger på hans konto i 2011, som ifølge SKAT var skattepligtig indtægt, har han forklaret, at de to indsætninger den 14. februar og den 15. marts 2011 svarer til de 5.000 euro, som han fik pr. måned fra G8 SIA. Indsætninger fra den 29. marts og resten af indsætningerne i 2011 og den 11. januar 2012 svarer til udbetalingerne fra G12 ltd., som fremgår af fakturaerne fra G12 ltd. til G11 ltd, og han fik indbetalt beløbene som løn på sin konto. Han har ikke gennemgået alle indbetalingerne og kan derfor ikke give detaljer, men overordnet set er det lønindbetalinger.

Han var hos G8 SIA indtil marts 2011. Derefter blev han lønnet af G11 Ltd, som startede 1. marts 2011, hvor han opsagde sin stilling hos G8 SIA. Han valgte at outsource hele lønudbetalingen til et selskab, som vidste noget om det, og de sendte regninger på det beløb, som de havde beregnet lønnen til, og de betalte løn til ham og andre. Han boede i Letland og betalte derfor ikke skat til Danmark. Han går stærkt ud fra, at han betalte skat til Letland. Sådan skulle det være i hans optik.

Spurgt til hævningerne på hans konto i august og september 2006 har han forklaret, at han i august 2006 boede Danmark. Spurgt til hævningerne i november 2006 har han forklaret, at han i november 2006 opsagde sin stilling i Tyskland og startede i Italien, og det fremgår f.eks. af kontoudtoget, at han den 21. november 2006 benyttede sit Visakort i Italien. I Y3-by havde han 10 dages skift. Han kørte ofte frem og tilbage. Bogføringsdatoerne på kontoudtoget stemmer ikke overens med de faktiske datoer for hævningerne. Nogle datoer har han tilsyneladende været begge steder. Han var i Tyskland fra den 26. august til slutningen af oktober 2006.

Spurgt til at det ser ud til, at han var meget i Danmark i september 2006, har han forklaret, at han undrer sig over, at man kan bruge det mønster, og han kan ikke fortælle, hvorfor det ser sådan ud.

MB har forklaret, at hun gætter på, at hun i september 2002 var ansat i SKAT i Y6 Kommune, medmindre SKAT allerede dengang var lagt sammen i SKAT. Hun arbejdede med udlandsbeskatning vist nok fra 1987 indtil den 1. januar 2008. I udlandsbeskatningen lignede hun selvangivelser og rådgav folk, der ringede, og hun lavede forskudsansættelser. Hun havde fysiske møder med borgere, også vedrørende andre forhold end udland. F.eks. kunne det være en renteudgift. Efter 1. januar 2008 var hun tre måneder i ledelsessekretariatet og derefter i en it-afdeling. Mens hun var i udlandsområdet, var det ikke delt op i forskellige områder. Der kom et kundeserviceområde med medarbejdere, og hun sad også selv der.

Fra den 18. april 2006 til den 1. januar 2008 var hun i Y8, hvor man ikke havde fysiske møder. Hendes primære opgave var udlandsbeskatning, men hun svarede på alt vedrørende skat. Hun talte med 100 - 150 borgere om dagen. Hvis nogen ringede og bad om et fysisk møde, kunne hun ikke tage det fysiske møde. Hun sad inde i Y8, og de fysiske møder fandt sted i SKAT.

Før hun kom til Y8, var hun i SKAT Y9, hvor hun havde fysiske møder. Arbejdet var nok mere koncentreret om udlandsbeskatning, mens hun var i SKAT Y9, end i Y8. Hun husker ikke at have haft fysiske møder med A eller at have talt telefonisk med ham.

Mens hun sad i Y7, havde hun kontor lige bag serviceskranken. Hun sad på det kontor i Y7 fra den 1. oktober 2003 til den 17. april 2006.

Når hun talte med en borger om udlandsbeskatning, og borgeren sagde: "Hvis jeg nu gør sådan eller sådan," kunne vidnet svare: "Så er du skattepligtig," eller: "Så er du ikke skattepligtig." Nogle gange gav SKAT et bindende svar. Hvis det var meget vævende, hvad borgeren ville gøre, henviste hun borgeren til at få et bindende svar fra Skat. Hvis borgeren var præcis, svarede vidnet også præcist ved at sige: "Så er du skattepligtig," eller: "Så er du ikke skattepligtig." Hun lavede sjældent notater, fordi mange borgere alligevel ikke kom afsted til udlandet. Hun kunne godt se på deres selvangivelser bagefter, men hun havde ingen indflydelse på, hvilke selvangivelser hun skulle se på. SKAT har udsøgningskriterier, så man kan se, om der er noget specielt.

I udlandsafdelingen i Y6 Kommune var hun den eneste ansatte. I SKAT var de vist 6 ansatte i udlandsafdelingen. De havde et tæt samarbejde om sagerne. Hvis man var i tvivl om noget, talte man med kolleger om det.

Hun har sine datoer blandt andet fra en avisartikel, hvoraf fremgår, at SKAT Y7 blev etableret den 1. oktober 2003. SKAT Y9 overtog lokalerne pr. 1. maj 2005. Der blev ikke ændret noget i det fysiske i den anledning. Hun har set i sin personalesag, at hun fra den 18. april 2006 blev placeret i Y8. Hun mindes ikke fysiske møder, mens hun sad Y8, fordi hun i den periode sad et andet sted end dér, hvor de fysiske møder fandt sted.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 19. februar 2018 anført følgende:

"Hovedanbringender

Sagen drejer sig for det første helt overordnet om, hvorvidt A i årene 2006, 2007, 2010 og 201 1 var fuldt skattepligtig til Danmark af lønindkomst for arbejde udført i udlandet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For det andet vedrører sagen såfremt Københavns Byret finder, at A var fuldt skattepligtig til Danmark hvorvidt beskatningsretten til lønindkomsten fra Letland i så fald i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Letland og Danmark tilkom Letland.

For indkomstårene 2006 og 2007 vedrører sagen for det tredje, hvorvidt A har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive lønindkomsten for arbejde i udlandet. Er dette tilfældet, har SKAT været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 ekstraordinært.

Sagen vedrører endvidere problemstillinger vedrørende opgørelse af A’s lønindkomst fra udlandet i årene 2010 og 2011 samt opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed i indkomståret 2011.

Det er helt overordnet sagsøgers opfattelse, at A opgav sin tilknytning til Danmark på en sådan måde, at den fulde skattepligt var ophørt i årene omhandlet af nærværende sag.

Heroverfor er det sagsøgtes opfattelse, at A har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark som følge af, at han til brug for samvær med sin datter lejede en lejlighed i de omhandlede år.

I det omfang A måtte blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, er det sagsøgers opfattelse, at beskatningsretten til lønindkomst oppebåret fra Letland i 2010 og 2011 i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten tilkom Letland.

I forhold til skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 er det sagsøgers opfattelse, at A har handlet i fuld overensstemmelse med instruktionerne fra SKAT i forbindelse med telefoniske drøftelser og møder samt i overensstemmelse med de foreliggende kontrakter.

A har derfor ikke groft uagtsomt eller forsætligt medført en forkert skatteansættelse. Dette indebærer, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007.

Endelig er det sagsøgers opfattelse, at opgørelsen af beskatningen for indkomstårene 2010 og 2011, i det omfang A mod forventning anses for fuldt skattepligtig til Danmark, ikke er opgjort korrekt.

Nærmere om skattepligt til Danmark

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at A har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark i indkomstårene 2006, 2007, 2010 og 2011 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. De af SKAT foretagne forhøjelser af skatteansættelserne for det pågældende indkomstår skal som følge heraf nedsættes til kr. 0.

Fuld skattepligt indebærer, at den pågældende person er skattepligtig af alle sine indkomster her til landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er omfattet af fuld skattepligt. Bestemmelsen angiver, at en person skal have bopæl her i landet for at være skattepligtig til Danmark, hvorfor det modsætningsvis kan sluttes af bestemmelsen, at såfremt en person opgiver sin bopæl ved fraflytning fra Danmark, ophører skattepligten i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er ikke defineret i kildeskatteloven, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bopæl". Af forarbejderne til statsskatteloven fremgår det, at der i forbindelse med vurderingen skal lægges vægt på såvel objektive som subjektive forhold. Af side 5, første afsnit, i Vejledning til Anvendelse af Lov Nr. 104 af 15. maj 1903 fremgår følgende:

"Ved Afgørelsen af, om en Person kan anses for at have Bopæl her i Landet, vil der navnlig være at se hen til, om den paagældende ved at grunde Husstand, leje sig Bolig eller ved andre Foranstaltninger har tilkendegivet, at det er hans Villie at have Hjemsted her. Har en Person Bolig saavel her i Landet som i Udlandet, maa det paa lignende Maade afgøres, hvilken af disse Boliger der maa betragtes som hans egentlige Hjemsted i hvilken Henseende det navnlig vil komme i Betragtning, hvor den paagældendes Familie, hvis han har en saadan, opholder sig, hvor han har truffet de mest omfattende Foranstaltninger til sit Underhold, eller hvor han længst eller hyppigst opholder sig.

" ...

Ligeledes fremgår det af forarbejderne til kildeskatteloven, at det ikke har været hensigten at ændre på statsskattelovens opfattelse af bopælsbegrebet. I cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven fremgår i pkt. 3 følgende:

"Ved afgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her. "

Tilsvarende er anført i Den juridiske vejledning, ligesom det af praksis kan udledes, at bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, indeholder et subjektivt element, jf. eksempelvis UfR 1982.708 Ø.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, indeholder således såvel et objektivt element om, at skatteyderen har en bolig til rådighed i Danmark, såvel som et subjektivt element om, at skatteyderen ved sin adfærd har tilkendegivet, hvorvidt han ønsker at have bopæl i Danmark eller i udlandet.

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at A opgav sin bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2006, 2007, 2010 og 2011.

A fraflyttede i realiteten Danmark for at arbejde i udlandet og fik i forbindelse hermed enten stillet bolig til rådighed af sin arbejdsgiver eller lejede selv lejligheder, jf. bilag 6 og 9.

Det bestrides ikke, at A lejede en lejlighed beliggende Y4-adresse, men denne lejlighed blev alene benyttet i forbindelse med, at A havde samvær med sin datter, hvilket fandt sted i Danmark. Samværet fandt sted cirka hver tredje uge, indtil 1. maj 2010. I perioden efter 1. maj 2010 var samværet med datteren meget sporadisk.

Det gøres gældende, at A ved sin adfærd og handlemåde i de omhandlede indkomstår meget klart har tilkendegivet, at han ikke ønskede at bo i Danmark. A’s hensigt om at tage varigt ophold i udlandet har klart været tilkendegivet ved de reelle ophold i udlandet. Opretholdelsen af en lejlighed i Danmark fandt alene sted på baggrund af A’s samvær med datteren, og det gøres gældende, at der ikke skal statueres fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, alene baseret på benyttelse af lejligheden i denne forbindelse.

Bortset fra i perioder med samvær med datteren opholdt A sig reelt ikke i Danmark.

At A ikke er fuldt skattepligtig til Danmark under de foreliggende omstændigheder er i overensstemmelse med praksis, hvorefter opretholdelsen af en bopæl i Danmark ikke nødvendigvis medfører fuld skattepligt i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette når boligen er midlertidig, og der ikke har været en hensigt om at opretholde eller have varig bopæl i Danmark, jf. eksempelvis TfS 2013,407 (SKM2013.394.ØLR). De subjektive betingelser for at fastlægge skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er således ikke opfyldt i nærværende sag.

Nærmere om beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Til støtte for den principale påstand gøres det videre gældende, at såfremt Københavns Byret mod forventning måtte finde, at A er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010 og 2011, tilkom beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland Letland.

Det gøres gældende, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland, jf. artikel 15, stk. 1 og 2, henfører beskatningsretten til løn oppebåret i Letland i forbindelse med A’s ansættelse ved G8 SIA til Letland.

Det skal særligt fremhæves, at A har været ansat hos G8 SIA i en længere periode og i denne forbindelse har udført arbejde i Letland gennem en lang periode og kontinuerligt, hvorfor det må anses for dokumenteret, at de tidsmæssige betingelser, for at beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten tilkommer Letland, er opfyldt.

Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

Til støtte for den principale påstand gøres det for indkomstårene 2006 og 2007 gældende, at A ikke groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at SKAT foretog forkerte skatteansættelser for disse indkomstår. Det gøres gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens S 27, stk. 1, nr. 5, dermed ikke er opfyldt.

Der skal i henhold til praksis foreligge en kvalificeret positiv fejl, som kan tilregnes A som forsætlig eller groft uagtsom for at betingelserne for at gennemføre ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2006 og 2007 er opfyldt. Der kan eksempelvis være tale om positive fejl, hvor den skattepligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger til SKAT. Det forudsættes således, at der er noget at bebrejde den enkelte skatteyder. Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet i relation til A.

I de tilfælde, hvor A er blevet udstationeret i udlandet af en dansk virksomhed, eller har arbejdet i udlandet for en udenlandsk virksomhed, har han forinden flytningen kontaktet SKAT for at spørge ind til, hvorledes han skulle forholde sig i relation til fraflytning fra Danmark og særligt i relation til selvangivelse og betaling af skat.

Over flere omgange har A været i kontakt med SKATs medarbejder MB (daværende MB). Der foreligger ikke nogen notater om A’s drøftelser med SKAT i relation til de enkelte problemstillinger. Det gøres gældende, at dette i forhold til nærværende sag skal komme SKAT til skade, idet der efter almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger foreligger en notatpligt i relation til væsentlige ekspeditioner og forespørgsler af væsentlig betydning. Det faktum, at A ikke på nuværende tidspunkt kan dokumentere henvendelserne til SKAT og indholdet heraf, beror således på fejl begået af SKAT, hvorfor konsekvenserne heraf i relation til A’s handlinger må komme SKAT til skade.

MB er indkaldt til at afgive vidneforklaring ved sagens hovedforhandling. I denne forbindelse vil drøftelserne med A blive belyst.

MB modtog fra A åbent og ærligt oplysninger om fraflytningen fra Danmark samtidig med, at A ønskede rådgivning om skattepligt og selvangivelsespligt i relation hertil. MB orienterede A om, at han ikke længere ville være skattepligtig til Danmark, hvis han lod sig registrere i udlandet Dette skete i forbindelse med, at A redegjorde for alle detaljer i forbindelse med bopæls- og arbejdsforholdene.

I forbindelse med, at A ikke kunne blive registreret i det italienske skatteregister, kontaktede han igen MB, der bekræftede, at han heller ikke under disse omstændigheder skulle betale SKAT i Danmark. Hun oplyste, at hun ville holde øje med, om han de facto betalte skat i Danmark, hvilket hun kunne, da hun forestod ligningen i kommunen.

A blev aldrig efterfølgende kontaktet af MB og var derfor af den opfattelse, at alting var korrekt.

Det gøres gældende, at A på loyal vis har oplyst alt om sine arbejds- og skatteforhold til SKAT og har indrettet sig i overensstemmelse med de oplysninger, han har modtaget herfra. Baseret herpå har A ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt i relation til skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007, uanset hvorvidt A’s skattepligt i de omhandlede indkomstår var ophørt eller ej.

Det skal videre fremhæves, at det fremgår af A’s ansættelseskontrakt (bilag 5, side 4), at betaling af skat og AM-bidrag m.v. påhviler arbejdsgiveren. Det var derfor ikke op til A at indeholde A-skat eller sørge for afregning heraf. I relation til indholdet i kontrakterne handlede A således ligeledes ikke groft uagtsomt eller forsætligt ved at undlade at selvangive indkomst fra udlandet i den periode, hvor han var bosiddende i Italien.

Endelig skal det fremhæves, at A foretog alt, hvad der var muligt, for at få lov at betale skat i Italien. Imidlertid var dette ikke muligt, idet lokale skatteydere ved tilmelding til skatteregisteret blev berettiget til pension, hvorfor udenlandske arbejdstagere ikke kunne registreres ved henvendelse til den lokale kommune.

Den manglende registrering beroede fuldt ud på forhold, som A ikke var herre over. I forbindelse med den manglende registrering kontaktede han SKAT og fik af MB oplyst, at han uanset den manglende registrering i Italien ikke skulle selvangive og betale skat af de omhandlede beløb til Danmark.

A har ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt i relation til de foretagne skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007. Der er som følge heraf ikke baggrund for at gennemføre ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår, og de af SKAT gennemførte forhøjelser skal derfor bortfalde i deres helhed.

Nærmere om lønindkomst i indkomstårene 2010 og 2011

I relation til overførslerne til A’s bankkonto i indkomstårene 2010 og 201 1 gøres det gældende, at der ikke for så vidt angår de enkelte beløb er tale om lønindkomst, der er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Det gøres særligt i relation til beløbet indsat på A’s bankkonto den 22. juli 2010 på EUR 6.795, 18, svarende til DKK 50.562,25, med teksten "valutahandel" gældende, at dette beløb er en indsætning af kontante euro, som A havde liggende.

A havde grundet sin megen rejseaktivitet altid valuta liggende klar til at medbringe på rejserne. Særligt da han var bosiddende i Y5-by, havde han valuta for betydelige beløb liggende i sin lejlighed, da lettiske lats ikke kunne anvendes på internationale rejser på samme måde som euro.

Det gøres gældende, at det påhviler SKAT at dokumentere, at der er tale om lønindkomst, der er skattepligtig, herunder at løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en forhøjelse af A’s skatteansættelser i de omhandlede indkomstår.

Nærmere om overskud af virksomhed i indkomståret 2011

SKAT har ved sin afgørelse konstateret, at der fra udenlandske bureauer er udbetalt EUR 44.000-45.000, svarende til cirka DKK 333.000. Alligevel gennemføres en forhøjelse af skatteansættelsen på kr. 507.219.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige indtægter for de øvrige beløb indsat på kontoen påhviler sagsøgte, der ikke har løftet denne bevisbyrde.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at Københavns Byret finder, at der ikke skal ske beskatning i et eller flere indkomstår, og retten ønsker at overlade den nærmere talmæssige opgørelse til SKAT."

A har under hovedforhandlingen frafaldet anbringendet om, at beskatningsretten for indkomstårene 2010 og 2011 tilkom Letland. Under hovedforhandlingen har han med hensyn til den beløbsmæssige opgørelse af den skattepligtige indtægt alene gjort gældende, at beløbet på 50.562,25 kr. ikke skal medregnes til den skattepligtige indtægt.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 19. februar 2018 anført følgende:

"1. A’s skattepligt til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 20062007 og 2010-2011, idet han i de angivne år ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet. Cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 uddyber bopælsbegrebet og fastsætter følgende i kapitel 1:

"Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her."

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium.

Det er ubestridt, at A var skattepligtig til Danmark og havde bopæl i landet forud for indkomstårene 2006-2007 og igen i indkomstårene 2008-2009.

Både for så vidt angår indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011 påhviler det derfor A at godtgøre, at han har opgivet bopælen i Danmark, jf. eksempelvis UfR 2001.1459 H og UfR 2001.1854 H (SKM2001.483.HR)

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ved vurderingen af, om skattepligten er opgivet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis betydelig vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig. I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, jf. bl.a. UfR 2001.1459 H, UfR 2001.1854 H (SKM2001.483.HR) og UfR 1992.687 H.

I nærværende sag har A haft rådighed over bolig i Danmark i både indkomstårene 2006-2007 og indkomstårene 2010-2011.

Frem til den 1. april 2006 var A tilmeldt adressen Y11-adresse, en bolig, som han desuden var medejer af frem til den 1. juni 2007. Fra den 1. april 2006 og frem til den 1. marts 2012 var A tilmeldt adressen Y12-adresse jf. bilag A. Det er ubestridt, at disse boliger stod til A’s frie rådighed, og at han benyttede dem, når han opholdt sig i Danmark.

Allerede af denne grund er A fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette bestyrkes af, at A havde betydelig familiemæssig tilknytning til Danmark i 2006-2007 og 2010-2011, idet hans mindreårige datter boede i Danmark og efter det oplyste boede hos ham hver tredje uge.

Derudover havde A dansk indregistreret bil, idet han var registreret som ejer af en Mercedes E 300 med registreringsnummer …Q fra den 9. december 2004 til den 2. november 2007 og var registreret som ejer af en Audi A6 med registreringsnummer …Q1 fra den 3. august 2007, jf. bilag B.

Det må videre tillægges vægt, at det fremgår af A’s kontoudtog for indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011, jf. bilag D-E, at han de facto opholdt sig i Danmark langt størstedelen af de omhandlede indkomstår.

A påbegyndte også selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark pr. 1. januar 2010 og havde således også en væsentlig erhvervsmæssig og økonomisk tilknytning til Danmark i indkomstårene 2010-2011. Han har endda på stævningens side 4, 3. og 4. sidste afsnit, anført, at det var hans danske selskab, G15 (hvormed antageligt menes G10), som modtog indtægten genereret ved hans arbejde og ligeledes afholdt udgifterne til lejligheden, som han boede i under opholdet i Letland.

A har på intet tidspunkt oplyst de danske myndigheder om, at han er fraflyttet Danmark. Han iagttog således ikke sin forpligtelse i henhold til CPR-lovens § 24, stk. 1, om at meddele folkeregistret, at han skulle være fraflyttet landet. A ses heller ikke at have udfyldt SKATs blanket 04.029 "Oplysninger til SKAT om din bopæl mv. når du skal flytte fra Danmark" og herigennem have meddelt SKAT, at han skattemæssigt ønskede at opgive sin bopæl i Danmark.

A har ikke heroverfor godtgjort at have nogen fast tilknytning til et andet land end Danmark, herunder til Italien, Tyskland eller Letland, eller at han i øvrigt på noget tidspunkt havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Ingen af de af A’s beskrevne kortvarige arbejdsophold i henholdsvis Tyskland, Italien og Letland bærer præg af at være permanente bosættelser. Alene den høje frekvens af jobskifte og flytninger understreger dette. I dag opholder A sig da også i Thailand og bosatte sig således ikke permanent i hverken Tyskland, Italien eller Letland.

Det forhold, at A, jf. bilag 9, i en periode i indkomstårene 2010-2012 lejede en møbleret lejlighed i Letland ændrer ikke herpå, jf. herved UfR 1988.868/2H og TfS 1994,232 VLR.

Det er ligeledes udokumenteret, at A skulle have oplyst andre landes skattemyndigheder om, at han anså sig for skattepligtig i deres land, jf. SKM2012.459.VLR, hvilket understreger, at A ikke havde til hensigt at tage bopæl i nogle af disse lande.

På trods af at have været opfordret hertil under sagen har A ikke indhentet en erklæring fra de lettiske skattemyndigheder indeholdende en opgørelse af selvangiven indkomst til og betalt skat i Letland.

Det er heller ikke bevist, at A har anmodet de lettiske skattemyndigheder om en sådan erklæring. Skatteministeriet gør på den baggrund gældende, at det må lægges til grund, at A ikke har selvangivet indkomst til og betalt skat i Letland.

Det er i overensstemmelse hermed end ikke dokumenteret, at den indkomst, som A ifølge sit kontoudskrift (bilag E) havde i indkomstårene 2010-2011 var løn fra G8 SIA (som ifølge hans CV i bilag 14 var hans eneste udenlandske arbejdsgiver i årene 2010-2011) eller sågar hidrørte fra Letland.

Derudover er beløbene, der er indsat på A’s konto i perioden fra juli 2010 til januar 2011 - undtagen et enkelt runde beløb på EUR 5.000,00 og EUR 1.300,00, og sådanne runde beløb stemmer sjældent overens med, at der allerede skulle være indeholdt skat i de udbetalte beløb, jf. nedenfor.

G8 SIA har i en erklæring (bilag 15) opgjort A’s indkomst og indberettede skat til følgende:

Period of income	Gross Salary (LAT)	Social Security Tax (LAT)	Income Tax (LAT)
26.05.2010 31.12.2010	8.364,55	733,31	1927,80
01.01.2011 - 28.02.2011	4302,64	473,29	957,34

Det er ubestridt, at der på A’s konto i F1-bank er indgået følgende beløb fra F2-bank PLC på vegne af G13 LTD, jf. bilag E og bilag 2, side 3:

Dato	Posteringstekst	EUR	DKK
15.07.2010	P1007140777IN00 Ovf.	1300,00	9.671,09
22.07.2010	Valutahandel	6795,18	50.562,25
16.08.2010	P1008131057IN00 Ovf.	5000,00	37.194,00
14.10.2010	P10101450757IN00 Ovf.	5000,00	37.230,50
15.11.2010	P1011121146IN00 Ovf.	5000,00	37.215,30
14.12.2010	P1012140808IN00 Ovf.	5000,00	37.231,00
17.01.2011	P2202280748IN00 Ovf.	5000,00	37.195,00
14.02.2011	P1102140756IN00 Ovf	5.000,00	37.229,00

Som det fremgår af skemaerne ovenfor, er der ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem de beløb, som er indsat på A’s konto (og som SKAT har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med) inden for den periode, som erklæringen fra G8 SIA vedrører, og så de beløb, som fremgår af erklæringen (bilag 15).

Beløbene indsat på A’s konto udgør et samlet beløb på kr. 209.104,14 for indkomståret 2010 og kr. 74.424,- for indkomståret 2011, hvorimod nettolønnen angivet i erklæringen alene udgør kr. 60.342,40 for indkomståret 2010 og kr. 30.385,87 for indkomståret 2011 (beløbene er omregnet fra LAT ud fra et kursforhold LAT/DKK på 1:10,58).

Der er således en difference på ca. kr. 148.761,94 for indkomståret 2010 og på ca. kr. 44.038,13 for indkomståret 2011.

A har således ikke dokumenteret at have opgivet sin fulde skattepligt til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011. Han er dermed fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorfor der skal betales skat af hans lønindkomst mv. her til landet, jf. herved globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

I relation til A’s anbringende om, at han for så vidt angår indkomstårene 2010 og 2011 i henhold til den indgående dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Letland, artikel 15, stk. 1 og 2, ikke i Danmark skal beskattes af løn oppebåret i Letland, bemærkes det, at dette anbringende er nyt og ikke har været behandlet af hverken SKAT eller Landsskatteretten.

Det bestrides indledningsvist, at A kan påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland, idet A som anført ovenfor ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hans konto, som er den indkomst, som er beskattet, hidrører fra Letland eller i øvrigt skulle have nogen sammenhæng med hans indkomst fra G8 SIA, jf. ovenfor.

Det gøres i øvrigt gældende, at det forhold, at A først i replikken påberåbte sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland og i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen bad om lempelse, hvilket forudsætter, at Danmark har beskatningsretten, skal komme A bevismæssigt til skade.

2. Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For skatteydere med enkle økonomiske forhold gælder bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse for personer med enkle økonomiske forhold. Denne bekendtgørelses § 1 fastsætter en frist for skatteforvaltningen for at afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det vil sige, at varsel om ændring af skatteansættelsen for henholdsvis indkomståret 2006 og indkomståret 2007 skulle have været afsendt senest den 1. juli 2008 (for indkomståret 2006) og 1. juli 2009 (for indkomståret 2007).

I 2011 var SKAT således som udgangspunkt afskåret fra at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007.

Samme bekendtgørelses § 3 fastsatte dog, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres uden hensyntagen til fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteministeriet gør gældende, at A ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved at undlade at selvangive sin udenlandske indtægt i indkomstårene 2006 og 2007.

A var skattepligtig til Danmark, og hans lønindkomst var skattepligtig indkomst, som han ikke selvangav. Som skattepligtig her til landet påhviler det ham at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Allerede af denne grund har han ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. bl.a. SKM2006.153.HR, SKM2014.260.ØLR, SKM2014.683.VLR, SKM2015.382.BR, SKM2016.327.ØLR, SKM2010.552.BR og SKM2009.182.BR.

Ved vurderingen må der desuden henses til, at A var bekendt med, at hans lønindkomst ikke blev indberettet til hverken de tyske eller italienske skattemyndigheder, jf. stævningens side 10, 5. afsnit, og dermed ikke kan have været af den opfattelse, at hans indkomst af denne grund ikke skulle indberettes til de danske skattemyndigheder.

Det følger af forarbejderne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelsesloven vedrørende ekstraordinær skatteansættelse i § 35, stk. 1, nr. 5, at vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed efter denne bestemmelse er identisk med vurderingen i forhold til det tilsvarende begreb i skattekontrollovens afsnit III om strafansvar, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3 i L 175, FT 2002-2003.

Heraf følger imidlertid ikke, at anvendelsen af bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige, jf. eksempelvis UfR 2006.1710 H (SKM2006.190.HR), SKM2009.172.VLR, UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), UfR 2011.1471 H (SKM2011.210.HR), UfR 2011.1472 H (SKM2011.211.HR) og TfS 2012, 136 ØLR (SKM2012.12.ØLR).

Det fremgår af disse domme, at det ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hverken kan tillægges betydning, om skatteyderen er blevet frifundet for tiltale i en straffesag, eller der end ikke er rejst tiltale i en straffesag.

Skatteministeriet bestrider videre, at MB (nu MB), SKAT, mundtligt skulle have oplyst ham om, at han ikke skulle betale skat til Danmark, og at A af den grund ikke skulle have handlet mindst groft uagtsomt.

Skulle MB have nævnt noget i den retning, har A ikke bevist, at hun gjorde det på et fuldt oplyst grundlag om hans forhold eller i øvrigt på en måde, der kan føre til, at han ikke har handlet mindst groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hvad angår bemærkningerne i stævningen side 10, 5. afsnit, forekommer det i sig selv usandsynligt, at MB skulle have givet A det indtryk, at han hverken skulle betale skat af sin lønindkomst i udlandet eller i Danmark.

Skatteministeriet bestrider også, at MB ikke har overholdt notatpligten i henhold til offentlighedslovens § 13, sådan som det hævdes i stævningen, side 10, 2. afsnit. Det er end ikke dokumenteret, at A har talt med MB, herunder vedrørende sin skattepligt, og selv hvis dette måtte være tilfældet, gælder notatpligten alene for afgørelsessager og dermed ikke for uformelle telefonsamtaler.

At A selv måtte have været i den retlige vildfarelse, at hans lønindkomst ikke skulle beskattes i noget land, medfører ikke, at han ikke ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. bl.a. SKM2010.552.BR og Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A,A.8.2.2.1.2.5.

Såfremt A var usikker på de skattemæssige konsekvenser af sit udenlandske arbejde, burde han have indhentet et bindende svar fra SKAT, hvilket han ikke gjorde.

Det forhold, at der af kontrakten indgået mellem G4 Ltd. og G5 (bilag 5, pkt. 7.2) fremgår, at "The Contractor [G4 Ltd.] shall be responsible for any PAYE Income Tax and National Insurance Contributions and any other taxes and deductions payable in respect of its Staff for the Assignment." kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om A må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt. Pligten til at selvangive påhviler ham, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1.

A har heller ikke godtgjort, at G4 Ltd. rent faktisk foretog indeholdelser af indkomstskat.

Sammenfattende gøres det således gældende, at A ved ikke at selvangive sine indtægter, velvidende at de heller ikke blev beskattet i noget andet land, jf. stævningens side 10, 5. afsnit, har handlet mindst groft uagtsomt.

3. Indsætninger på A’s konto i indkomståret 2010

SKAT har ved gennemgang af A konto nr. X1 i F1-bank konstateret, at der i andet halvår af 2010 og i januar 2011 skete i alt seks indsætninger på i alt EUR 26.300 - omregnet til kr. 195.718 - fra F2-bank PLC, London, på vegne af G13 LTD, jf. bilag 12, side 2, og bilag E.

Overførslerne fremgår af skemaet nedenfor:

Dato	Beløb / kr.	Tekst på kontoudtog	Sum / kr.
15.07.2010	9.671,09	P1007140777IN00 Ovf.	9.671,09
16.08.2010	37.194,00	P1008131057IN00 Ovf.	46.865,09
14.10.2010	37.230,50	P1010140757IN00 Ovf.	84.095,59
15.11.2010	37.215,50	P1011121146IN00 Ovf.	121.311,09
14.12.2010	37.213,00	P1012140808IN00 Ovf.	158.524,09
17.01.2011	37.195,00	P1101170748IN00 Ovf.	195.719,09

Derudover blev der den 22. juli 2010 indsat EUR 6.795,18 - omregnet til kr. 50.562,25 - på A’s bankkonto, jf. bilag 12, side 2, og bilag E.

I en situation som den foreliggende, hvor der løbende over en periode på et halvt år er indsat syv beløb i den omhandlede størrelsesorden på i alt kr. 246.280 på A’s konto, skal han bevise, at de indsatte beløb er skattefri indkomst eller stammer fra allerede beskattede midler og således ikke skal henføres til hans skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, jf. bl.a. UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR), UfR 2009.163 H, SKM2004.87.HR, SKM2016.425.ØLR og SKM2013.613.ØLR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

For så vidt angår de seks indsatte beløb på i alt kr. 195.718 har A end ikke oplyst, hvor de indsatte beløb stammer fra.

Heller ikke teksten på posteringsoversigten for A’s bankkonto bidrager til at oplyse og dokumentere, at overførslerne skulle dække over ikke-skattepligtig indkomst, jf. skemaet ovenfor og bilag E. Tværtimod indikerer regelmæssigheden af overførslerne og beløbenes enslydende størrelser, at der var tale om lønindkomst.

For så vidt angår beløbet på kr. 50.562,25 har A oplyst, at der var tale om indsættelse af et kontantbeløb i euro, som han havde liggende. Denne oplysning er dog ikke, f.eks. ved fremlæggelse af kontoudtog eller andet, der viser, at han har hævet pengene, dokumenteret. Det skærper beviskravene til ham, at det er usædvanligt at ligge inde med et så stort kontantbeløb.

A kan hverken for så vidt angår indsætningerne på i alt kr. 195.718 eller indsætningen på kr. 50.562,25 løfte sin bevisbyrde blot ved at benægte, at der er tale om skattepligtig indkomst og - uden at oplyse noget om, hvad indsætningerne vedrører, og hvorfra det påståede kontantbeløb hidrører - overvælte bevisbyrden på Skatteministeriet, jf. stævningen, side 11. Det er A, som har bevisbyrden. Hans påstande er ikke støttet af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2009.476/2 H.

4. Indsætninger på A’s konto i indkomståret 2011

SKAT har ved gennemgang af A’s kontoudtog for konto nr. X1 i F1-bank konstateret, at der er blevet indsat i alt kr. 507.219,57, jf. bilag E og bilag 13, side 2-3. Der er tale om i alt 10 indsætninger, hvor den mindste er på 24.526,92 kr. og den største på 70.578.60 kr. Alle stammer fra engelske firmaer, nemlig G12 Ltd. og G13 LTD., og i F1-banks advisering om overførsel fra udlandet er det på samtlige adviseringer oplyst, at betalingsformål er angivet til enten "monthly payment" eller "payrun payment", jf. bilag 13, side 817.

Overførslerne til A’s konto fremgår af skemaet nedenfor:

Dato	Beløb/kr.	Tekst på kontoudtog	Sum/kr.
17.01.2011	37.195,00	P1101170748IN00 Ovf.	Medtaget i 2010
14.02.2011	37.229,00	P1102140756IN00 Ovf.	37.229,00
15.03.2011	37.238,50	P1103141306IN00 Ovf.	74.467,50
29.03.2011	69.996,16	P1103290185IN00 Ovf.	144.463,66
29.04.2011	69.998,04	P1104290238IN00 Ovf.	214.461,70
30.05.2011	70.578,60	P1105300292IN00 Ovf.	285.040,30
27.06.2011	54.147,14	P1106270305IN00 Ovf.	339.187,44
28.07.2011	50.367,44	P1107280164IN00 Ovf.	389.554,88
26.08.2011	50.330,92	P1108260236IN00 Ovf.	439.885,80
10.10.2011	24.526,92	P1110100327IN00 Ovf.	464.412,72
11.01.2012	42.806,85	P1201110374IN00 Ovf.	507.219,57

Flere af disse indsætninger er sket i nær tidsmæssig sammenhæng med, at engelske faktureringsbureauer, herunder G12 ltd., har udstedt fakturaer til G11 ltd (hvormed der antageligvis menes G10), jf. bilag J og L.

Således udstedte G12 ltd således eksempelvis tre fakturaer på mellem EUR 8.500 og 9.500 den 22. august 2011, den 30. september 2011 og den 31. december 2011, jf. bilag J, hvorefter der på A’s konto den 26. august 2011 indsattes kr. 50.330,92, den 10. oktober 2011 indsattes kr. 24.526,92 og den 11. januar 2012 indsattes kr. 42.806,85, jf. skemaet ovenfor.

Teksten på fakturaerne lyder alene på A’s navn og så "hours" angivet til 1 og en fastsat rate, jf. bilag J.

A har fratrukket udgifterne til betaling af fakturaerne i G10 skattepligtige virksomhedsresultat. Disse udgifter er skønsmæssigt opgjort af SKAT til kr. 507.219,57, jf. bilag K og bilag 13, side 2 og 4.

I en situation som den foreliggende, hvor der løbende over en periode på et år er indsat 10 beløb i den omhandlede størrelsesorden på i alt kr. 507.219,57 på A’s konto sammenholdt med oplysningerne om de engelske faktureringsbureauer, skal han bevise, at de indsatte beløb er skattefri indkomst eller stammer fra allerede beskattede midler og således ikke skal henføres til hans skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, jf. bl.a. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR), UfR 2009.163 H, SKM2004.87.HR, SKM2016.425.ØLR og SKM2013.613.ØLR.

Allerede fordi, A end ikke har oplyst noget om, hvad overførslerne dækker over, har han ikke løftet sin bevisbyrde.

Heller ikke teksten på posteringsoversigten for A’s bankkonto eller angivelsen af, at pengene stammer fra de engelske firmaer G12 ltd. og G13 LTD., bidrager til at oplyse og dokumentere, at overførslerne skulle dække over ikke-skattepligtig indkomst, jf. skemaet ovenfor, bilag 13 og bilag E. Tværtimod fremgår det af adviseringsmeddelelserne fra F1-bank, at betalingsformål er angivet til henholdsvis "monthly payment" eller "payrun payment", jf. bilag 13, side 8-17.

A kan ikke løfte sin bevisbyrde blot ved at benægte, at der er tale om skattepligtig indkomst og - uden at oplyse noget som helst om, hvad indsætningerne vedrører - overvælte bevisbyrden på Skatteministeriet, jf. stævningen, side 11.

Meget tyder i øvrigt også på, at SKAT har ret i, at udgifterne til de engelske faktureringsbureauer er fratrukket i A’s skattepligtige virksomhedsresultat, ført til England og derefter sendt tilbage til hans konto, hvorved der er unddraget skattepligt, sådan som det er beskrevet i f.eks. SKATs og Landsskatterettens afgørelse i bilag 3, side 3 - 4, og bilag 13, jf. J, K og L. I den situation er indsætningerne på A’s konto tilbagebetaling af fratrukne udgifter, hvorfor forhøjelserne er rigtige.

Den usædvanlige og ubegrundede anvendelse af de engelske faktureringsbureauer skærper beviskravene til A, jf. UfR 1998.898 H."

Når bortses fra ændringerne i A’s anbringender under hovedforhandlingen har parterne i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at A er født og opvokset i Danmark, og at han boede med sin ægtefælle og datter indtil skilsmissen i 2006. I forbindelse med skilsmissen solgte han pr. 12. marts 2007 sin andel af den tidligere fælles bolig, og han fik en lejet lejlighed i Y4 i Y13-by.

Det fremgår af oplysninger fra Skat, at A fra den 9. december 2004 til den 2. november 2007 var registreret ejer af en Mercedes, og at han fra den 3. august 2007 til i alt fald den 4. november 2011 var registreret ejer af en Audi.

Det fremgår af CPR-registeret, at A fra den 15. september 2002 til den 7. april 2003 var udrejst til Italien. Derefter er han registreret med bopæl her i landet indtil den 1. marts 2012, hvor han er anført som udrejst til Forenede Arabiske Emirater. A’s datter er født i 2000.

Efter A’s forklaring sammenholdt med oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at han i efteråret 2006 arbejdede en kort tid i Tyskland og derefter 6 måneder i Italien. Fra august 2007 boede han og var ansat i Danmark. Fra sommeren 2010 var han ansat hos G8 SIA i Letland. Retten lægger til grund, at han indtil 1. marts 2011 var lønmodtager, og at han derefter drev selvstændig virksomhed, som han etablerede som et dansk interessentskab, der i juni 2011 blev omdannet til et anpartsselskab.

Retten lægger til grund, at A under sit ophold i Tyskland boede i en hotellejlighed stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og at han under sine ophold i Italien og Letland boede i lejede, møblerede lejligheder.

På grundlag af kontoudtog fra A’s konto i F3-bank, senere F4-bank, lægger retten til grund, at A jævnligt benyttede sit dankort til betalinger og hævninger i Danmark i perioden, hvor han arbejdede i Tyskland og Italien.

Efter kontoudtog fra A’s konto i F1-bank for 2010 og 2011 lægger retten til grund, at han ligeledes fra sommeren 2010 og i 2011 jævnligt benyttede sit dankort til betalinger og hævninger i Danmark.

Retten må på denne baggrund tilsidesætte A’s forklaring om, at han fra efteråret 2006 og igen fra sommeren 2010 var flyttet fra Danmark, som utroværdig.

Herefter og efter en samlet vurdering af A’s forhold lægger retten til grund, at han i de fire indkomstår, som sagen angår, bevarede sin tilknytning til Danmark. Retten har navnlig lagt vægt på, at A bevarede en helårsbolig, at hans familie, herunder navnlig hans datter, var bosat her, og at han havde bil her i landet. Retten finder derfor, at A i 2006, 2007, 2010 og 2011 var fuldt skattepligtig til Danmark.

Med hensyn til spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 og 2007 bemærkes, at retten som ubestridt lægger til grund, at A ikke selvangav sine udenlandske lønindtægter.

Efter MB’s forklaring lægger retten til grund, at hun efter den 18. april 2006 ikke havde fysiske møder med borgere. Retten må derfor tilsidesætte A forklaring om, at han talte med MB om sine skatteforhold i oktober 2006 og i januar/ februar 2007, som utroværdig.

Retten lægger til grund, at A vidste, at han ikke betalte skat i udlandet af sin indtægt, og at han vidste eller burde vide, at han skulle selvangive indtægten her i landet.

På denne baggrund finder retten, at A handlede med mindst grov uagtsomhed, da han undlod at selvangive sine indtægter. Retten finder derfor betingelserne for at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007 opfyldt.

Vedrørende beløbet på 50.562,25 kr., som den 22. juli 2010 blev indsat på A’s konto, bemærker retten, at A, sådan som retten har lagt til grund, fra sommeren 2010 fik lønindtægter fra sin ansættelse hos en lettisk arbejdsgiver indsat på sin konto uden at selvangive indtægterne til SKAT.

Ifølge A’s forklaring skulle beløbet på 50.562,25 kr. være valuta, som han havde liggende kontant. Det fremgår imidlertid ikke af kontoudtoget vedrørende hans konto, at han skulle have hævet beløb i tilsvarende størrelsesorden forud for den 22. juli 2010.

Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at også dette beløb er skattepligtig indtægt, og retten finder derfor, at opgørelsen af indtægten er korrekt.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Retten har taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi på 677.300 kr. Retten har taget hensyn til sagens karakter og arbejdet, der må antages at have været forbundet med den, og til hovedforhandlingens varighed af næsten en retsdag. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.