Salg på ekspropriationslignende vilkår, lov om rørført transport af CO2. Afgrødetab mv.


Dato for udgivelse	12 jun 2026 10:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	28 maj 2026 12:00
SKM-nummer	SKM2026.285.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	26-0545484
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Ekspropriation
Emneord	Ejendomsavancebeskatning, ekspropriation, skattepligtige indtægter.
Resumé	Spørger påtænkte at lave forundersøgelser iht. lov om rørført transport af CO2 § 8 a, samt en efterfølgende etablering af et rør efter § 22. I den forbindelse påtænkte Spørger at udbetale en række erstatninger mv. til de jordejere, hvis ejendomme blev berørt af hhv. forundersøgelserne og etableringen. Skatterådet bekræftede, som ønsket af Spørger, at erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger og afgrødetab var skattepligtige for lodsejerne efter statsskattelovens § 4. Der var nærmere tale om udbetaling af erstatning for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. I det omfang, der var tale om erstatninger, der ikke vedrørte driftstab og heller ikke var til dækning af fradragsberettigede udgifter til genplantning, ville erstatningen dog kunne være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Skatterådet fandt endvidere, at erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. både en forundersøgelse og en etablering af rørledningen måtte anses for afståelsessummer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler. Da betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, var opfyldt ifm. erstatningerne ifm. selve etableringen af rørledningen, bekræftede Skatterådet, at fortjenester ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader, som nærmere defineret i spørgsmålet, ifm. en etablering af rørledningen, var skattefrie. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. forundersøgelserne var skattefrie efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. Dette skyldes, at bestemmelsen om retten til forundersøgelser i lov om rørført transport af CO2 § 8 a, som erstatningerne knyttede sig til, ikke var en ekspropriationshjemmel. Den gav således ikke adgang til ekspropriation. Betingelserne for skattefrihed var dermed ikke opfyldt.
Reference(r)	Statsskattelovens § 4 Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2 § 4 Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2 § 8 a Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2 § 22 Ekspropriationsprocesloven § 1 Ekspropriationsprocesloven § 3
Henvisning	Den juridiske vejledning C.C.4.4.6 Den juridiske vejledning C.H.2.1.18.3

Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger og afgrødetab, som beskrevet nedenfor, er skattepligtige for lodsejerne efter statsskattelovens § 4?
Kan Skatterådet bekræfte, at fortjeneste ved de pågældende lodsejeres frivillige afståelse af varige rettigheder, som beskrevet nedenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1?
Kan Skatterådet bekræfte, at fortjeneste ved udbetaling af erstatning for varige strukturskader, som beskrevet nedenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1?

Svar:

Ja.
Ja.
Nej, se dog begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har til formål at etablere et rørledningsanlæg til transport af CO2 fra industrielle kilder til geologisk lagring.

Spørger er i dialog med de relevante lodsejere om frivillig indgåelse af aftaler om servitutpålæg og adgangsrettigheder til etablering og drift af CO2-rørledningsanlægget.

Det kan lægges til grund for Skatterådets besvarelse, at ingen af de berørte Lodsejere har erhvervet de pågældende arealer i næringsøjemed.

I forbindelse med forundersøgelser til projektet CO2 ledning er det nødvendigt at foretage arkæologiske forundersøgelser og geotekniske boringer med henblik på at identificere de egnede arealer til brug for den efterfølgende rørnedlægning.

Spørger påtænker derfor at indgå frivillige aftaler med de relevante lodsejere om midlertidige rådighedsindskrænkninger af afgrænsede jordarealer langs den påtænkte linje for rørnedlægningerne.

Spørger har fremlagt følgende skabelon for den frivillige aftale til brug for forundersøgelser:

"Lodsejeraftale - forundersøgelser til kommende CO2-ledning

[…]

Projektet:

I forbindelse med projektering af rørledning til CO2 er Spørgeri gang med at undersøge mulighederne for at placere en rørledning på ovenstående ejendom.

I den forbindelse er det nødvendigt at foretage arkæologiske undersøgelser og geotekniske boringer. Formålet med undersøgelserne er at undersøge, om der er væsentlige arkæologiske levn i det berørte areal samt at få undersøgt jord- og grundvandsforholdene.

Aftalen:

Nærværende aftale omhandler alene råderet over midlertidige arbejdsarealer i forbindelse med arkæologiske undersøgelser og geotekniske boringer.

De geotekniske boringer udføres som udgangspunkt indenfor en afstand af 15 meters fra ledningstracéets midte. Er det nødvendigt at udføre geotekniske boringer mere end 15 meter fra tracéets midte, aftales dette særskilt med lodsejer.

Det forventes, at de arkæologiske undersøgelser vil bestå af to gravebælter af 2,5 meter i bredden. Hele arbejdsbredden forventes at være 22 meter. Gravedybden forventes at være ca. 0,5 meter.

Nærværende aftale sikrer, at Spørger kan:

Råde over midlertidige arbejdsarealer, herunder adgangsveje i perioden for forundersøgelserne forud for evt. anlæg af CO2-rørledning med tilbehør jf. lodsejerplan. Spørger gør opmærksom på, at arbejdsarealet er projekteret, og der kan forekomme mindre ændringer til arbejdsarealets størrelse.
Udføre geotekniske boringer og arkæologiske undersøgelser inden for de midlertidige arbejdsarealer.
Besigtige arealet inden opstart af selve forundersøgelserne.

[…]

Forinden opstart af undersøgelserne vil lodsejeren blive kontaktet med et varsel på ca. 30 dage.

Erstatning:

Der udbetales erstatning for midlertidige indgreb på ejendommen.

Erstatningstilbuddet er vedhæftet.

Erstatningstilbuddet er fastlagt i overensstemmelse med taksterne fra Landsaftalen for Vand- og Spildevandsanlæg i landbrugsjord 2025 for så vidt angår strukturskade og afgrødetab. Taksterne tilrettes i erstatningsopgørelsen med de takster, der er gældende på det tidspunkt arbejdet bliver udført.

Efter forundersøgelserne vil arealer blive målt op, og der udarbejdes en erstatningsopgørelse. Hvis de midlertidige arbejdsarealer konstateres større, end det der er anført i erstatnings-tilbuddet, reguleres dette. Såfremt der anvendes mindre areal end planlagt, foretages der ikke regulering af erstatningsbeløbet.

Det er ejers/forpagters pligt at framelde evt. hektarstøtte på det pågældende areal i overensstemmelse med gældende regler, og der udbetales erstatning herfor.

Erstatningen udbetales til lodsejeren, og afregning heraf med en evt. forpagter er alene et forhold mellem ejer og forpagter.

Når forundersøgelserne er afsluttet, opgøres de anvendte arbejdsarealer og der fremsendes en erstatningsopgørelse til lodsejer indenfor ca. 4 uger. Når lodsejer har accepteret den tilbudte erstatning, udbetaler Spørger erstatningsbeløbet senest 20 bankdage efter underskriften.

Dræn:

Dræn, der berøres eller beskadiges af det geotekniske borearbejde, skal efterfølgende retableres af Spørger til minimum samme stand, som inden borearbejdet gik i gang. […]

Øvrige bemærkninger:

Ved evt. salg af ejendommen inden gennemførelsen af forundersøgelserne forpligter undertegnede ejer sig til at oplyse køber om denne aftale, hvorved køber indtræder i ejers forpligtigelser i forhold til denne aftale. Endvidere forpligter undertegnede ejer sig til at oplyse om handlen til Spørger."

Af den fremlagte skabelon for beregning af erstatning fremgår bl.a.:

"Erstatningstilbud

[…]

For udførelse af arkæologiske og geotekniske undersøgelser forud for anlæg af en CO2-rørledning tilbydes der følgende i erstatning:

Grundbeløb

2.600 kr.

Ejendomsforringelser ved udførelse af arkæologiske forundersøgelser
Middelsvær strukturskade	2,39 kr. pr. «Arbejdsareal» m²	«Erstat_afrund» kr.
Evt. svær strukturskade	4,28 kr. pr. XX m²	kr.
Afgrødetab	XX kr. pr. XX m²	kr.

Erstatning for geotekniske boringer
Erstatning pr. geotekniske boring (dækker strukturskade og afgrødetab omkring borehullet)	X x 500 kr.	kr.
Strukturskade (som ikke er dækket ved arkæologi)	XX kr. pr. XX m²	kr.
Afgrødetab (som ikke er dækket ved arkæologi)	XX kr. pr. XX m²	kr.

Øvrige ulemper:		kr.

Samlet erstatning		«Samlet_erstatning» kr.

Ovenstående viser principperne for erstatningsudregningen.

Erstatningsudregningen ovenfor er baseret på et projekteret grundlag, og vil derfor blive efterreguleret, som følge af de faktisk anvendte arealer.

Dog gøres der opmærksomt på, at den efterfølgende efterregulering ikke kan udmunde sig i en mindre erstatning end det ovenstående beløb.

Senest 30 dage efter at forundersøgelserne på ejendommen er overstået fremsendes der endelig erstatningsopgørelse."

Den midlertidige rådighedsindskrænkning i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser forventes at udgøre to gravebælter á 2,5 meter i bredden og selve arbejdsbæltet forventes at være 22 meter bredt. Boringer i forbindelse med geotekniske forundersøgelser kan ske i et arbejdsbælte op til 30 meter (8 meter ud over de 22 meter til arkæologiske forundersøgelser) - de specifikke boringer er forudbestemt i et undersøgelsesprogram udarbejdet af rådgiver til Spørger. Den frivillige aftale sikrer Spørger ret til bl.a. at råde over evt. midlertidige arbejdsarealer, herunder adgangsveje.

Som kompensation betaler Spørger erstatning i overensstemmelse med taksterne fra Landsaftalen for Vand- og Spildevandsanlæg i landbrugsjord 2025 for så vidt angår strukturskade og afgrødetab.

Der er således tale om erstatning for forventet strukturskade og afgrødetab.

Spørger forpligter sig til efterfølgende at reetablere dræn og i øvrigt at bringe de omfattede arealer tilbage i minimum samme stand.

Efter afslutningen af forundersøgelserne og de geotekniske boringer fastlægges den endelige linje for rørnedlægning.

Spørger påtænker derfor at indgå frivillige aftaler med de relevante lodsejere om varige rådighedsindskrænkninger af afgrænsede jordarealer langs den påtænkte linje for rørnedlægningerne.

Af skabelon for den frivillige aftale om afståelse fremgår bl.a. følgende:

"Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør

[…]

1. Projektet:

1.1. I forbindelse med projektering af rørledning til transport af CO₂ undersøger Spørger mulighederne for at placere en transportledning på Ejendommen.

1.2. Projektet består af en hovedrørføring fra en kompressorstation til et område, hvor muligheden for at lagre CO₂ dybt i undergrunden undersøges.

2. Aftalens omfang

2.1. Ved underskrift af Aftalen giver Ejeren Spørgeren uopsigelig tilladelse til, at:

2.1.1. Etablere og opretholde en CO₂ transportledning (diameter 16") med evt. tilbehør, f.eks. afmærkningsstandere mv. Rørledningens nærmere projekterede placering fremgår af bilag A.

2.1.2. Råde over (midlertidige) nødvendige arbejdsarealer omkring kabeltracéet, herunder adgangsveje i forbindelse med anlæg af Rørledningen med evt. tilbehør, jf. bilag A.

2.1.3. Besigtige arealet inden opstart af anlægsarbejdet.

2.1.4. Indhente de nødvendige tilladelser og dispensationer fra relevante myndigheder til brug for gennemførelsen af anlæg af Rørledningen.

2.1.5. Tinglyse vedlagte servitut, som fastsætter Rørledningens tilstedeværelse på Ejendommen med en tilhørende sikkerhedszone, jf. deklarationen i bilag B.

2.2. Der kan forekomme mindre ændringer til Rørledningens præcise placering, jf. pkt. 2.1.1, samt arbejdsarealets udstrækning, jf. pkt. 2.1.2, ovenfor.

2.3. Aftalen indgås på ekspropriationslignende vilkår og er betinget af, at Spørger vælger at udnytte sine rettigheder og tilladelser, jf. pkt. 5.3.

3. Spørgers forpligtelser:

3.1. Spørger udbetaler en engangserstatning (servituterstatning) til Ejeren for Rørledningens ubetingede tilstedeværelse på Ejendommen samt for Spørgers ret til at vedligeholde Rørledningen samt de tilhørende nødvendige installationer og tilbehør. Erstatningsopgørelsen sker i overensstemmelse med den på tidspunktet for Aftalens underskrift gældende landsaftale for vand- og spildevandsanlæg på landbrugsjord. Lodsejeren har mulighed for højere afgrødeerstatning end landsaftalens takster, såfremt lodsejeren kan dokumentere en højere afregningspris.

3.2. Servituterstatningen udbetales senest otte uger efter tinglysning af servitutten.

3.3. Spørger tinglyser servitutten efter endelig projektgodkendelse. Efter færdiggørelsen af Rørledningen udarbejdes kortmateriale (tinglysningsrids) med den præcise placering af Rørledningen baseret på opmåling "som-udført". Kortmaterialet tinglyses som påtegning til servitutten.

3.4. Spørger udbetaler erstatning for etableringen af den til Rørledningen tilhørende sikkerhedszone, jf. bilag B. Der ydes erstatning på 2,00 kr. pr. m², uanset ledningens størrelse.

3.5. Spørger udbetaler erstatning for strukturskade, afgrødetab og ulempe efter anlægsarbejdet er afsluttet. Erstatningsopgørelsen sker i overensstemmelse med den på tidspunktet for udførelse af anlægsarbejdet gældende landsaftale for vand- og spildevandsanlæg i landbrugsjord.

3.6. Efter etablering af Rørledningen foretages opmåling af arealer, og der udarbejdes en endelig erstatningsopgørelse. Hvis de midlertidige arbejdsarealer konstateres større end det der er anført i erstatningstilbuddet, reguleres erstatningen tilsvarende. Anvendes et mindre areal end planlagt, foretages der ikke regulering af erstatningsbeløbet.

3.7. Erstatningsbeløbet udbetales til Ejeren i forbindelse med anlægsarbejdets afslutning, når endelig opmåling, jf. pkt. 3.6 er foretaget, og der er sket tinglysning af ledningsservitut. Afregning mellem Ejeren og en eventuel forpagter er Spørger uvedkommende.

3.8. Spørger retablerer dræn, der berøres eller beskadiges af gravearbejdet, til minimum samme stand, som inden gravearbejdet gik i gang.

[…]

4. Ejerens forpligtelser

4.1. Ejeren forpligter sig med sin underskrift på denne aftale at underskrive de nødvendige dokumenter til brug for digital tinglysning af servitutten

4.2. I perioden fra indgåelse af Aftalen og frem til, at servitutten er tinglyst på Ejendommen, forpligter Ejeren sig til at orientere en eventuel køber eller anden rettighedshaver om Spørgers rettigheder i henhold til Aftalen.

4.3. Ved salg af Ejendommen, forpligter Ejer sig til at sikre, at køber overtager de utinglyste forpligtelser, herunder pligten til at acceptere, at servitutten tinglyses servitutstiftende på Ejendommen uden herved at kunne fremsætte krav om yderligere erstatning. Ejeren skal oplyse Spørger om et eventuelt ejerskifte.

4.4. Ejer er ansvarlig for at framelde evt. hektarstøtte på det pågældende areal i overensstemmelse med gældende regler og der udbetales erstatning herfor.

5. Øvrige bestemmelser

5.1. Spørger varsler Ejeren senest 14 dage før påbegyndelsen af anlægsarbejderne.

5.2. Spørger kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende aftale til juridiske personer uden Ejers forudgående samtykke.

5.3. Spørger kan frit vælge, hvorvidt og hvornår Spørger vil udnytte sine rettigheder og tilladelser i henhold til Aftalen. Spørgers udnyttelse af sine rettigheder i henhold til Aftalen vil blandt være betinget af, at de nødvendige offentlige tilladelser og øvrige forudsætninger for projektets gennemførelse er til stede, herunder specifikt opnåelse af § 4-tilladelse i medfør af lov om rørført transport af CO₂. Aftalen bortfalder dog automatisk uden yderligere varsel og uden krav på kompensation for nogen af parterne i år 2028, såfremt Spørger ikke inden dette tidspunkt har valgt at udnytte sine rettigheder i henhold til Aftalen."

Af landsaftalen betegnet "VAND- OG SPILDEVANDSANLÆG I LANDBRUGSJORD 2026" fremgår bl.a.:

"11. Erstatning for afgrødetab

Såfremt der opstår tab af afgrøder i forbindelse med anbringelse af ledningsanlæg på den enkelte ejendom, ydes der erstatning for afgrødetab i overensstemmelse med de satser, der er angivet i bilag 6. Tilsvarende erstatning ydes ved senere drifts-, reparations- og udskiftningsarbejder.

Når der er tale om økologiske eller biodynamiske afgrøder, ydes der erstatning efter bilag 6, hvis det kan dokumenteres, at ejendommen er godkendt til dyrkning af økologiske afgrøder. I tilfælde af at der er tale om afgrøder, som ikke omfattes af bilag 6, eller når det kan dokumenteres ved udbytteniveau og afregningspriser, at der er tale om et større afgrødetab, aftales erstatningen særskilt, eventuelt under medvirken af en af landbrugets konsulenter og en af anlægsvirksomhedernes konsulenter.

Kan der ved flerårige afgrøder påvises efterfølgende afgrødetab, godtgøres det mod dokumentation.

12. Erstatning for skader på jordens struktur

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejde medfører, at jordens normale struktur ændres, hvor ved jordens ydeevne forringes i de følgende år. For forringelsen af jordens struktur betales der erstatning. Graden af strukturskade inddeles i tre kategorier: let, middelsvær eller svær.

I 2026 betales der erstatning for strukturskade, således:

for let strukturskade betales 0,51 kr./m² for konventionelt dyrkede arealer og 1,03 kr./m² for økologisk dyrkede arealer.
for middelsvær strukturskade betales 2,45 kr./m².
for svær strukturskade betales 4,38 kr./m².

Det bemærkes, at graden af strukturskade afhænger meget af, under hvilke forhold arbejdet udføres. Således spiller det en væsentlig rolle, hvordan jordbunds- og vejrforholdene er, når arbejdet udføres. Der betales strukturskade for alle berørte arealer efter opmåling.

Ved vurdering af om der er tale om let, middelsvær eller svær strukturskade, kan bl.a. lægges vægt på følgende:

Let strukturskade

Der er tale om let strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad, f.eks. ved:

kørsel med mindre materiel, f.eks. mindre materiel på larvebånd.
kørsel på udlagte køreplader.
oplægning af jord på arealer, der ikke køres på.

Det er forudsat, at arbejdet udføres på tidspunkter, hvor jorden er så tør, at der ikke opstår væsentlige kørespor og/eller trykskader.

Middelsvær strukturskade

Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad, f.eks. ved:

kørsel med mellemstort materiel.
kørsel med tungt materiel på larvebånd, der udføres på tidspunkter, hvor jorden er tør.
kørsel på køreplader, der forårsager trykskader.
kørsel på arealer, hvorpå der er placeret opgravet jord.
muldafrømning (muldafrømmede arealer).

Svær strukturskade

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad, f.eks. ved:

opgravning (alle opgravede arealer)
kørsel med materiel, f.eks. materiel, der forårsager større hjulspor og/eller større trykskader.

Eksempel på opgørelse af strukturskade

[…]

Erstatningsbeløbene for afgrødetab aftales hvert år.

[…]

Det er SEGES Innovations afgrødekalkuler med aktuelle udbytte- og prisforventninger, der ligger til grund for indstillingen af satser til Landsaftalerne om erstatning af afgrødeskader. Der tages udgangspunkt i de konkrete afgrøder. For korn med udlæg af frøafgrøder, inkl. halm beregnes erstatningen individuelt afhængig af korn- og frøart. Retableringsomkostninger og frøerstatning for efterfølgende høstår skal medregnes. Ved flerårige frøgræsafgrøder skal tillige ydes afgrødeerstatning for det eller de efterfølgende høstår.

Af skabelon for beregning af erstatning knyttet til "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør" fremgår bl.a. følgende:

"Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning

Grundbeløb:							kr.2.600,00

Permanent erhvervelse

	Servitutbælte (5 meter på hver side af ledningen - i alt 10 meters bælte)
	Ledningslængde	ca.		m
	Ledning over ø50 og til/med ø100	ca.	0	m	kr.32,20	pr. Lb. m	- kr.
	servitutbælte	ca.	0	m²	kr.3,69	pr. m²	- kr.

	Sikkerhedszone (20 meter på hver side af ledningen - i alt 40 meters bælte)
	Ledning over ø50 og til/med ø100	ca.	0	m²		kr.2,71	- kr.

	Erstatning						- kr.

Midlertidig erhvervelse

	Ejendomsværdiforringelse ved gravearbejde (Strukturskade)
	Let strukturskade	ca.	0	m²	kr.0,50	pr. m²	- kr.
	Middel strukturskade	ca.	0	m²	kr.2,39	pr. m²	- kr.
	Svær strukturskade	ca.	0	m²	kr.4,28	pr. m²	- kr.

	Øvrige ulemper		Areal		Afgrødeart	Beløb pr. m²
	Afgrødetab (Mark 1)	ca.	0	m²	xxx	- kr.	- kr.
	Afgrødetab (Mark 2)	ca.	0	m²	xxx	- kr.	- kr.
	etc
	Tab af læbælte	ca.	0	m²	xxx	- kr.	- kr.
	Tab af hegn	ca.	0	m²	xxx	- kr.	- kr.
	Fritekst
	Fritekst

	Erstatning						- kr.

	Samlet erstatning						kr.2.600,00


Efter anlægsarbejdet er afsluttet vil der blive udfærdiget en endelig erstatningsopgørelse, hvor arealerne vil blive gjort op. […]"

Af udkast til servituttekst fremgår bl.a. følgende:

„Deklaration vedr. CO₂-rørtransmissionsanlæg

I forbindelse med etablering af anlæg til rørført transport af CO₂, ønsker Spørger (“Ledningsejeren") anlægget sikret ved tinglysning af nedenstående bestemmelser, der skal respekteres af de til enhver tid værende ejere af følgende matr.nr og eventuelle fremtidige parceller udstykket herfra (“Lodsejeren"):

Matr.nr. xx xxxx , xxxx

Servitutten tinglyses pba. en frivillig aftale indgået mellem Lodsejer og Ledningsejeren.

§ 1 Formål

Formålet med denne servitut er at sikre person- og forsyningssikkerheden samt at beskytte CO₂-transmissionsanlægget ("Rørledningen").

Servitutten giver Ledningsejeren ret til at etablere, drive, vedligeholde og reparere Rørledningen samt tilbehør, herunder markeringspæle og eventuelle tekniske installationer.

Rørledningen er vist på vedlagte tinglysningsrids. Ledningen placeres med overkant minimum 120 cm under jordoverfladen.

§ 2 Servitutarealet

Stk. 1. Servitutarealet omfatter et bælte på 5 meter fra ledningsmidten, svarende til et servitutbælte på i alt 10 meter (“Servitutarealet").

Servitutarealet er vist på det vedlagte tinglysningsrids.

Stk. 2. Inden for Servitutarealet gælder:
1. Arealet må ikke bebygges eller beplantes med træer med dybtgående rødder eller benyttes på anden måde, der kan være til gene for anlægget.
2. Hegnspæle eller andre genstande må ikke nedføres dybere end 60 cm.
3. Jorden må dyrkes, men bearbejdning må ikke ske dybere end 60 cm.
4. Gravearbejde, boringer eller lignende må ikke ske uden skriftlig aftale og tilsyn fra Ledningsejeren.
5. Etablering af dræn, ledninger, kabler, vådområder, grøfter, anlæg af nye veje, etablering af befæstede arealer, påfyldning eller afgravning må ikke finde sted uden skriftlig aftale.

§ 3 Sikkerhedszone

Stk. 1. Sikkerhedszonen omfatter et bælte på 20 meter fra ledningsmidten, svarende til et sikkerhedsbælte på i alt 40 meter (“Sikkerhedszonen").

Sikkerhedszonen er vist på det vedlagte tinglysningsrids.

Stk. 2. Inden for Sikkerhedszonen gælder:
1. Der må ikke opføres bygninger til ophold for mennesker.
2. Andre bygninger eller anlæg kræver skriftlig aftale med Ledningsejeren.
3. Terrænreguleringer, skråningsanlæg eller andre indgreb, der kan påvirke Rørledningens stabilitet, kræver aftale.
4. Der må ikke etableres søer, damme, bassiner eller permanente vandspejl uden skriftlig aftale.
5. Sprængningsarbejder og aktiviteter med væsentlige vibrationer må ikke udføres.
6. Der må ikke ændres på grundvandsforholdene uden skriftlig aftale.

[…]

§ 5 Rettigheder for Ledningsejeren

Stk. 1. Ledningsejeren kan til enhver tid foretage eftersyn, vedligeholdelse, udskiftning, omlægning og reparation af anlægget samt tilhørende installationer.

Stk. 2. Hvis jorddækket reduceres til under 1 meter, kan Ledningsejeren foretage påfyldning af jord mod erstatning for afgrødetab og strukturskader.

Stk. 3. Ledningsejeren har ret til at færdes på ejendommen i nødvendigt omfang i forbindelse med eftersyn, drift, vedligeholdelse, reparation eller omlægning af Rørledningen. Færdsel skal så vidt muligt ske ad ejendommens eksisterende veje og markveje. Hvor dette ikke er muligt, kan Ledningsejeren midlertidigt etablere adgangsveje efter forudgående varsling til Lodsejeren.

Stk. 4. Adgang og arbejder skal så vidt muligt varsles med rimeligt varsel, dog ikke hvor uopsættelige forhold gør øjeblikkelig adgang nødvendig.

Stk. 5. Ledningsejeren skal under udøvelsen af rettighederne udvise størst mulig hensyntagen til ejendommens drift.

Stk. 6. De ulemper, der er forbundet med færdsel, samt med eftersyn og udførelse af mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder, skal tåles uden erstatning, hvorimod der ydes erstatning for eventuelt derved forvoldt skade, hvis størrelse i mangel af enighed fastsættes ved voldgift, alt i henhold til reglerne i lov nr. 553 af 24.juni 2005 om voldgift. For erstatning ifm. større drift og vedligeholdsarbejder, henvises der til §6 stk. 3 i denne deklaration. Arealer, som måtte blive omfattet af fremtidigt eftersyn, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, afleveres i retableret stand snarest efter arbejdets udførelse.

Stk. 7. Ledningsejeren har ret til at kræve, at Lodsejeren overholder de forbud og begrænsninger, der fremgår af servitutten samt mulighed for at gribe ind og kræve forhold ændret, hvis Lodsejeren foretager ulovlige eller risikable aktiviteter i Servitutarealet og Sikkerhedszonen.

Stk. 8. Ligeledes giver nærværende servitut Ledningsejeren ret til at blive inddraget i planlægning af aktiviteter inden for Sikkerhedszonen og Servitutarealet, der kan udgøre en risiko for Rørledningen, og dermed en pligt til Lodsejeren om at inddrage Ledningsejeren.

§ 6 Erstatning

Stk. 1. For Servitutarealet, Sikkerhedszonen og fravigelse af gæsteprincippet ydes en engangserstatning, der dækker de varige gener og restriktioner, som Rørledningen måtte påføre ejendommen nu og i fremtiden.

Stk. 2. Ved fremtidige tilsyn- og/eller vedligeholdelsesarbejder yders der erstatning for afgrødetab, strukturskader og øvrige driftsulemper, som måtte påføres ejendommen.

Stk. 3. Lodsejeren har ret til erstatning for afgrødetab, strukturskade og øvrige driftsulemper i forbindelse med anlægsarbejder, drift og vedligeholdelse.

Stk. 4. Skader, som Ledningsejeren eller deres entreprenører forvolder på ejendommen, udbedres eller erstattes fuldt ud.

§7 Fuld tilstedeværelsesret

Gæsteprincippet er fraveget ved aftale og ved udbetaling af erstatning, jf. § 6 i nærværende servitut. Derved stiftes en ubetinget og fuld tilstedeværelsesret for Rørledningen. Rørledningen er derved ikke gæst på ejendommen, og omkostninger til omlægning eller ændring bæres af den part, der ønsker ændringen.

[…]

§ 10 Kommunal høring

Godkendt til tinglysning i medfør af lov om planlægning § 42, idet bemærkes, at tilvejebringelse af lokalplan ikke er påkrævet."

Spørger tinglyser således en ret til at beskytte CO₂-transmissionsanlægget samt ret til at etablere, drive, vedligeholde og reparere anlægget samt tilbehør, herunder markeringspæle og eventuelle tekniske installationer på ejendommene.

Efter anlægsarbejde sikres ledningsanlægget således ved tinglysning af en ledningsservitut med et 10 meters servitutbælte og en 40 meters sikkerhedszone.

Som en del af anlægsarbejdet ved nedgravning af rørledningen forventes det, at anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører varige skader på jordens struktur, hvorved der sker en værdiforringelse af den faste ejendom.

Graden af strukturskade inddeles i 3 kategorier: let, middelsvær eller svær, jf. også Erstatningstilbuddet og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" afhængig af den forvoldte skade.

Ved let strukturskade er der tale om, at jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad. Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad og endeligt er der tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad. Der er i de opgjorde erstatninger taget højde for graden af værdiforringelse.

Spørger påtænker som følge af strukturskaderne at betale erstatning efter satserne for let, middelsvær og svær strukturskade påført de relevante arealer, idet erstatningerne skal dække en fremtidig mindre indtægt grundet skaden på jorden.

Af udtalelse fra Energistyrelsen fremgår bl.a.:

"Vejledende udtalelse om muligheden for at opnå en tilladelse til ekspropriation

Spørger har anmodet om Energistyrelsens udtalelse om muligheden for på et senere tidspunkt at opnå en tilladelse til ekspropriation i forbindelse med projekt om rørført transport af CO2. Spørger har i den forbindelse oplyst, at Spørger er i dialog med berørte lodsejere langs det planlagte tracé for projektet om indgåelse af frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår om servitutpålæg og adgangsrettigheder som led i forberedelse til en fremtidig anlæggelse af rørledningsanlægget.

Spørger oplyser, at Spørger har brug for Energistyrelsens udtalelse i forbindelse med en anmodning til Skattestyrelsen om et bindende svar om, hvorvidt lodsejeraftalerne vil være indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket er en betingelse for, at der ikke skal betales skat af den eventuelle fremtidige erstatning. Energistyrelsen forholder sig i nærværende udtalelse alene til spørgsmålet om ekspropriationsvilje.

Spørgers projekt

Spørger har til Energistyrelsen sendt et udkast til ansøgning om etableringstilladelse til et CO2-rørledningsanlæg. Spørger har desuden efterfølgende ved flere møder med Energistyrelsen fremlagt supplerende oplysninger om projektet, herunder om projektets forskellige faser og tekniske udformning. Det fremgår af Spørgers udkast til ansøgning om etableringstilladelse, hvor lang rørledningsanlægget vil være, og transportkapaciteten.

Energistyrelsen har endnu ikke har meddelt Spørger en tilladelse til etablering og drift af rørledningsprojektet efter § 4 i lov om rørført transport af CO2. Spørger har meddelt Energistyrelsen, at Spørger vil sende en opdateret version af ansøgningen, hvilket Energistyrelsen afventer.

Ekspropriationshjemmel

Hjemlen til at give tilladelse til ekspropriation i forbindelse med rørført transport af CO2 findes i § 22 i lov om rørført transport af CO2.

Efter § 22, stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov. Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation med henblik på etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af CO2 med henblik på f.eks. mellemlagring, anvendelse eller geologisk lagring. Det er en betingelse for ekspropriation, at almenvellet kræver det, jf. grundlovens § 73, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter § 22 i lov om rørført transport af CO2 er henlagt til Energistyrelsen, jf. § 4, stk. 1, nr. 29, i bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det vil dermed være Energistyrelsen der, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, sagsbehandler og afgør ansøgninger om ekspropriation efter § 22 i lov om rørført transport af CO2.

Energistyrelsens vejledende udtalelse om ekspropriationsvilje.

På grundlag af de oplysninger, som Spørger har meddelt Energistyrelsen, er det styrelsens vurdering, at projektet falder under anvendelsesområdet for § 22 i lov om rørført transport af CO2. Der vil derfor kunne søges om ekspropriation efter bestemmelsen. Energistyrelsen bemærker, at der endnu ikke foreligger en etablerings- eller driftstilladelse til rørledningsanlægget efter § 4 i lov om rørført transport af CO2.

På grundlag af Spørgers oplysninger om projektet er det Energistyrelsens vurdering, at hensynet til almenvellet må anses for at være opfyldt.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at etableringen af rørledningsanlægget er en del af den grønne omstilling og opfyldelsen af det politisk fastsatte CO2-reduktionsmål for 2030, da rørledningen har til hensigt at forbinde CO2-fagstkilder med et CO2 lager.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at det er politisk bestemt ved klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20. juni 2020, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimamål.

I vurderingen er der desuden lagt vægt på, at rørført transport af CO2 med henblik på CO2-lagring vurderes som mere sikkert og samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigt end øvrige former for transport af CO2 på land.

På det foreliggende grundlag er det Energistyrelsen umiddelbare vurdering, at en ansøgning om ekspropriation til fordel for projektet i medfør af § 22 i lov om rørført transport af CO2, med overvejende sandsynlighed vil resultere i en tilladelse til ekspropriation.

Eventuel senere ansøgning om tilladelse til ekspropriation

Hvis Spørger i forbindelse med dette projekt senere måtte ansøge Energistyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke vil indgå frivillig aftale, vil styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i § 22 i lov om rørført transport af CO2.

I en sådan sag vil Energistyrelsen bl.a. skulle tage stilling til nødvendigheden af det konkrete valg af areal.

Afslutningsvis skal Energistyrelsen bemærke, at der er tale om en udtalelse uden bindende virkning. Udtalelsen er givet på baggrund af de oplysninger, der findes på sagen på nuværende tidspunkt. Styrelsen kan som udgangspunkt ikke behandle en ansøgning om ekspropriation i sagen, før ansøger har opnået den nødvendige tilladelse til etablering og drift fra Energistyrelsen."

Der er ikke indgået nogle aftaler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledning

Spørgers påtænkte etablering af CO2-rørledningsanlægget som led i projektet er en del af den grønne omstilling og opfyldelsen af det politisk fastsatte CO2-reduktionsmål for 2030.

Det politiske mål indebærer meget stramme tidsfrister for projektets gennemførelse, hvilket nødvendiggør, at en række processer - herunder indhentelse af § 4-tilladelse efter Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2 samt indgåelse af frivillige aftaler med lodsejerne - igangsættes og forløber sideløbende.

Spørger har afholdt stormøder for lodsejerne angående forundersøgelser og forventer at igangsætte selve forundersøgelserne samt reservation af byggelinjer til brug for projektet, mens dialogen med lodsejerne herefter forventes opstartet med henblik på indgåelse af frivillige aftaler.

Spørger ønsker med denne anmodning Skatterådets tilkendegivelse af den skattemæssige behandling af erstatningerne til Lodsejerne i henhold til "Erstatningstilbud" og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning".

Det er Spørgers opfattelse, at boringer og nedgravning af rørledning som den påtænkte kan sammenlignes med det anlægsarbejde, der er påkrævet ved nedgravning af elkabler, idet strukturen i jorden bliver ændret. Den påtænkte rørledning skal på tilsvarende vis nedgraves dybt i jorden, og mindst lige så dybt som højspændingsledninger.

Den naturlige struktur og lagdeling i muld, sand, ler mm. vil således blive påvirket i ugunstig retning. Denne "omvæltning" af jorden vil ikke rette sig op over tid hvorfor det forventes, at dyrkningsværdien også på sigt er ringere efter gravearbejdet.

Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom.

Erstatningerne i henhold til ovenstående fastlægges i overensstemmelse med ekspropriationsproceslovens regler om erstatningsfastsættelse. Taksterne tilrettes i erstatningsopgørelsen med de takster, der er gældende på det tidspunkt anlægsarbejdet bliver udført.

Som følge heraf udbetales der erstatning for både midlertidige og permanente rådighedsindskrænkninger, hvilken erstatning fastlægges i overensstemmelse med taksterne fra Landsaftalen for Vand- og Spildevandsanlæg i landbrugsjord 2025 for så vidt angår strukturskade og afgrødetab.

Som det fremgår af "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør", indeholder aftalen ret til for Spørger

at udføre det nødvendige arbejde,
at sikre rørledningens tilstedeværelse på ejendommen samt
at etablere en tilhørende sikkerhedszone, der tinglyses på det pågældende areal.

Spørger har i henhold til Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2 anmodet om tilladelse efter lovens § 4. Spørgers anmodning er funderet på grundige overvejelser og analyser og skal anses som et udtryk for projektets modenhed.

Hjemmelen til ekspropriation for projektet findes i § 22 i lov om rørført transport af CO2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade ekspropriation til rørledningsanlæg for CO2, når det er betinget af almenvellet, jf. grundlovens § 73, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter § 22 er henlagt til Energistyrelsen, jf. § 4, stk. 1, nr. 29, i bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (bekendtgørelse nr. 244 af 3. februar 2026).

Ekspropriationshjemlen er selvstændig og følger direkte af lovens § 22, og det er i denne forbindelse uden betydning, at Energistyrelsen anser det som en processuel forudsætning for at kunne behandle en sådan ansøgning om ekspropriation, at en § 4-tilladelse foreligger.

Energistyrelsen har vurderet, at projektet falder under anvendelsesområdet for § 22 i lov om rørført transport af CO2, og der vil derfor kunne søges om ekspropriation efter bestemmelsen, når Spørger har opnået § 4-tilladelsen. Energistyrelsen har videre i udtalelsen meddelt Spørger, at styrelsen vil forvente at gennemføre ekspropriation efter samme lovs § 22 af de relevante grundstykker, der ikke er omfattet af frivillige aftaler med Spørger.

Det er i denne forbindelse afgørende at sondre mellem ekspropriationshjemmelens eksistens og adgangen til at udnytte hjemlen. Som nævnt er der en aktuel ekspropriationshjemmel i § 22, og Energistyrelsen har meddelt, at styrelsen agter at udnytte denne hjemmel efter anmodning fra Spørger. Når projektet er tilrettelagt efter lovens krav og rammer, må det derfor anses for en formalitet, at klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse i henhold til § 4.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af § 8 a i Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2, at Klima-, energi- og forsyningsministeren, efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven. Det er dermed en del af lovens tidsmæssige sammenhæng, at der kan ske visse forberedende tiltag, der danner grundlag for ministerens senere tilladelse efter samme lovs § 4.

Det er dermed vores opfattelse, at betingelsen om aktuel ekspropriationshjemmel er opfyldt, og at Skattestyrelsens vurdering af lodsejernes salg af grundstykker herefter skal ske ud fra den forudsætning, at der er meddelt tilladelse efter § 4.

Hvis der ikke meddeles en sådan tilladelse efter § 4, da bortfalder de frivillige aftaler i deres helhed, hvorved der således ikke kan opstå en situation, hvor Spørger indgår en (endelig) frivillig aftale med en lodsejer om salg på ekspropriationslignende vilkår - uden at den pågældende § 4-tilladelse faktisk foreligger og projektet dermed gennemføres.

Betingelsen om, at Spørger skal have opnået en § 4-tilladelse, er en processuel forudsætning for at kunne iværksætte og behandle en ekspropriationssag - men den ændrer ikke ved, at lovhjemlen allerede eksisterer i dag.

Skatterådet anmodes om at lægge til grund, at Spørger opnår § 4-tilladelse, hvilket også er en betingelse i de fremlagte udkast til frivillige aftaler om salg på ekspropriationslignende vilkår. Disse aftaler indgås således med en betingelse om, at projektet faktisk gennemføres, altså at der er lovhjemmel til ekspropriation på det tidspunkt, hvor den frivillige aftale indgås endeligt.

Den vurdering flugter også med Højesterets afgørelse i TfS 1995, 575 HRD, hvor Højesteret har fastlagt, at skattefritagelse forudsætter: (1) ekspropriationshjemmel, dvs. aktuel lovhjemmel til ekspropriation på det tidspunkt, hvor den frivillige aftale indgås, samt (2) ekspropriationsvilje, dvs. at det skal kunne påregnes, at ekspropriation ville blive gennemført, hvis frivillig aftale ikke blev indgået.

Med henvisning til nedenstående, herunder bl.a. SKM2024.511.SR, hvor Skatterådet lagde afgørende vægt på en vejledende udtalelse fra den relevante sektormyndighed - og ikke en endelig afgørelse - er det vores opfattelse, at betingelserne for ekspropriation er opfyldte i denne sag senest på tidspunktet for indgåelse af de endelige frivillige aftaler.

Et plangrundlag er ikke en retlig betingelse for ekspropriation i medfør af § 22 i lov om rørført transport af CO2.

Kravene til ekspropriation efter § 22 i lov om rørført transport af CO2 er alene baseret på grundlovens § 73.

Ekspropriation kræver således alene, at almenvellet kræver det, at der foreligger lovhjemmel - hvilket der som nævnt gør i § 22 i lov om rørført transport af CO2 -, samt at der sker fuld erstatning, som i givet fald fastsættes af ekspropriationskommissionen.

Der er ikke i lov om rørført transport af CO2 eller dens forarbejder stillet krav om, at der forinden skal foreligge et plangrundlag.

Som nævnt er ekspropriationshjemlen i § 22 selvstændig og udledes ikke af planloven, og et eventuelt krav om plangrundlag - som kendes fra ekspropriationer med hjemmel i denne lov - finder derfor ikke anvendelse i nærværende sammenhæng.

Foruden visse miljøvurderinger mv., der alle vil skulle være på plads inden projektet gennemføres, er det vores opfattelse, at der ikke foreligger andre forhold, der udestår forud for, at der kan eksproprieres i medfør af § 22 i lov om rørført transport af CO2.

Det forventede tracé er det, der ligger til grund for igangsættelse af forundersøgelser efter § 8 a i lov om rørført transport af CO2 og reservation af byggelinjer efter lovens § 8 b.

Det påtænkte tracé vil ligge i tråd med det projektet med henblik på at opnå tilladelse efter § 4.

Spørgers ledelse er opmærksom på, at ekspropriation er et alvorligt indgreb i den privates ejendomsret, hvorfor Spørger har gjort sig grundige overvejelser og analyser af den mest fordelagtige placering af rørledningen. Spørgers ledelse er også opmærksom på, at det alene er muligt at igangsætte forundersøgelser og reservation af byggelinjer, såfremt disse aktiviteter skønnes nødvendige for det videre projektarbejde.

Placeringen af det endelige tracé er således i det væsentligste omfang fastlagt med det forventede tracé. Det er således ikke forventningen, at tracéet vil blive ændret efter undersøgelsesfasens afslutning, men eventuelle mindre justeringer vil kunne ske, dog forventeligt alene inden for undersøgelses- og sikkerhedsbæltet på de enkelte ejendomme.

Spørgers beslutning om anmodning til tilladelse efter § 4 er således også baseret på en klar forventning om, at det anførte tracé er meget tæt på det endelige.

De arealer, der omfattes af byggelinjer og frivillige aftaler med lodsejerne, anses på denne baggrund for nødvendige for projektets gennemførelse.

Spørgsmål 1

Et erstatningsbeløb skal som udgangspunkt behandles som den indtægt, den udgift eller det aktiv, som erstatningen træder i stedet for.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst består af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

For så vidt angår udbetaling af erstatning i henhold til "Erstatningstilbud" og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. er der efter Spørgers opfattelse tale om erstatning, der kompenserer for et driftstab, hvorefter der skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4.

Spørgsmål 1 skal derfor efter Spørgers opfattelse besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Spørgsmålet vedrører alene "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning", som knytter sig til "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør"

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, er fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skattefri, når afståelsen sker til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Bestemmelsen er dermed en undtagelse til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, hvorefter fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Reglen om skattefritagelse gælder også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens §11, stk. 1, 2. pkt.

Højesteret har i TfS 1995, 575HRD fastlagt, at skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 forudsætter:

ekspropriationshjemmel, dvs. at der skal foreligge en aktuel lovhjemmel til ekspropriation på det tidspunkt, hvor den frivillige aftale indgås samt
ekspropriationsvilje, dvs. det skal kunne påregnes, at ekspropriation ville blive gennemført, hvis frivillig aftale ikke blev indgået.

Hjemlen til ekspropriation for så vidt angår projektet findes i § 22 i lov om rørført transport af CO2 (lov nr. 612 af 11. juni 2024). I henhold til § 22, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang tillade ekspropriation til rørledningsanlæg for CO2, når det er betinget af almenvellet, jf. grundlovens § 73, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter § 22 i lov om rørført transport af CO2 er henlagt til Energistyrelsen, jf. § 4, stk. 1, nr. 29, i bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (BKG 2026-02-03 nr 244). Kompetencen til at behandle og afgøre ansøgninger om ekspropriation er således konkret delegeret til Energistyrelsen. Der er således hjemmel til at gennemføre ekspropriation.

Spørger har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om ekspropriationsvilje i relation til projektet. Som beskrevet vurderer Energistyrelsen i sin udtalelse, at projektet falder inden for anvendelsesområdet for CO2-rørledningslovens § 22, og at der kan søges om ekspropriation til projektet.

Energistyrelsen udtaler således:

"På grundlag af de oplysninger, som Spørger har meddelt Energistyrelsen omprojektet, er det styrelsens vurdering, at projektet falder under anvendelsesområdet for § 22 i lov om rørført transport af CO2. Der vil derfor kunne søges om ekspropriation efter bestemmelsen …."

Og videre:

"På grundlag af Spørgers oplysninger om projektet er det Energistyrelsens vurdering, at hensynet til almenvellet må anses for at være opfyldt."

Og endeligt:

"På det foreliggende grundlag er det Energistyrelsen umiddelbare vurdering, at en ansøgning om ekspropriation til fordel for projektet i medfør af § 22 i lov om rørført transport af CO2, med overvejende sandsynlighed vil resultere i en tilladelse til ekspropriation."

Energistyrelsen konkluderer, at en ansøgning om ekspropriation med overvejende sandsynlighed vil resultere i tilladelse til ekspropriation. Energistyrelsen udtaler således at:

"Hvis Spørger i forbindelse med dette projekt senere måtte ansøge Energistyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke vil indgå frivillig aftale, vil styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i § 22 i lov om rørført transport af CO2."

Det fremgår af udtalelsen fra Energistyrelsen, at der foreligger ekspropriationsvilje for så vidt angår de i lodsejeroversigten oplistede arealer, hvorfor de relevante lodsejere må påregne, at der vil ske ekspropriation, hvis der ikke indgås frivillige aftaler. En sådan udtalelse opfylder dermed betingelsen som anført i Den juridiske vejledning C.H.2.1.18.3, hvorefter ekspropriationsvilje eksempelvis kan dokumenteres med en henvisning til en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at ejendommen ønskes erhvervet om nødvendigt ved ekspropriation.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., hjemler alene skattefrihed for fortjenester opnået ved afståelse af fast ejendom eller varige middelbare rettigheder ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår.

Det er således Spørgers opfattelse, at der konkret foreligger både ekspropriationshjemmel og ekspropriationsvilje for så vidt angår de arealer, der er oplistet i lodsejeroversigten.

For så vidt angår erstatningsudbetalingerne som oplistet i "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning", er der tale om varige rådighedsindskrænkninger, der udgør afståelse af varige rettigheder over fast ejendom. Sådanne afståelser er efter Spørgers klare opfattelse omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., idet betingelserne for ekspropriation i øvrigt er opfyldte.

De varige rettighedsindskrænkninger omfatter dermed servitutter, dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger der udgør afståelse af varige rettigheder over fast ejendom:

Servituterstatning for pålæg af varige servitutter
Erstatning for varige dyrkningsrestriktioner
Erstatning for varige rådighedsindskrænkninger
Nærføringserstatning, der kompenserer for varig værdiforringelse af arealerne.

Erstatningen fastsættes efter ekspropriationsproceslovens principper og kompenserer for permanent værdiforringelse af ejendommene. Dette er i overensstemmelse med praksis fra SKM2024.511.SR, SKM2020.93.SR og SKM2012.372.SR, hvor lignende erstatninger blev anset for skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til, at Skatterådet har i SKM2024.511.SR bekræftet skattefritagelse på baggrund af en vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen om, at der ville blive påbegyndt ekspropriationssag i mangel af frivillig aftale. Denne sag er direkte sammenlignelig med nærværende situation, hvor Energistyrelsen som kompetent myndighed har afgivet en tilsvarende udtalelse.

Det er dermed Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 3

Spørgsmålet vedrører både "Erstatningstilbud", som knytter sig til "Lodsejeraftale - forundersøgelser til kommende CO2-ledning", og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning", som knytter sig til "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør".

Der følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, at hvis en erstatning kompenserer for et værditab på fast ejendom, da sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Som beskrevet ovenfor, er der tale om at Spørger påtænker at udbetale erstatning efter satserne for let, middelsvær og svær strukturskade påført Lodsejernes ejendom.

Som beskrevet ovenfor, sker der varige skader på jordens struktur ved udførelse af det påtænkte anlægsarbejde som følge af forundersøgelser, geotekniske boringer samt nedgravning af rørledningerne.

Det er Spørgers opfattelse, at det påtænkte anlægsarbejde kan sammenlignes med de anlægsarbejderne, der blev foretaget i sagen offentliggjort i SKM2019.46.LSR, hvor Landsskatteretten fandt det for godtgjort,

"…at der sker varige skader på jordens struktur ved udførelse af arbejdet med nedlæggelse af højspændingskabel, hvorved der sker en værdiforringelse af den faste ejendom. Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom, og er således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt."

Anlægsarbejdet der kræves for nedgravning af rørledninger til brug for CO2 gas er ikke væsentlig forskellig fra anlægsarbejdet, der kræves for at nedgrave højspændingskabler. CO2-rørledningerne skal således nedgraves dybt i jorden på tilsvarende vis som højspændingsledninger, hvorved den naturlige struktur og lagdeling i muld, sand, ler mm. påvirkes i ugunstig retning, og denne "omvæltning" ikke vil rette sig op over tid.

Spørgers påtænkte anlægsarbejde vil derfor på tilsvarende vis medføre potentielt langvarige skader på underjorden, idet jordstyrken reduceres, hvilket reducerer jordens bæreevne med risiko for efterfølgende større genpakning af jorden.

Dette gælder i særdeleshed for strukturskader ved selve nedgravningen af rørledning.

Det er Spørgers opfattelse, at erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade som oplistet i "Erstatningstilbud" og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" skal anses for skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., hvorfor spørgsmålet skal besvares bekræftende.

I forhold til Skattestyrelsens indstilling om, at spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, har Spøger ifm. høringen anført, at Skattestyrelsen begrunder den afkræftende besvarelse med, at erstatninger udbetalt i henhold til "Erstatningstilbud" knytter sig til lovens § 8 a, og at der ikke ses at være hjemmel til ekspropriation i § 8 a, stk. 4.

Det er Spørgers opfattelse, at den generelle ekspropriationshjemmel følger af § 22, i lov om rørført transport af CO2, og at adgangen til at foretage forundersøgelser efter § 8 a, stk. 4, i samme lov netop forudsætter, at der er hjemmel til ekspropriation, hvormed erstatning for varige strukturskader forvoldt under sådanne forundersøgelser derfor må behandles skattemæssigt på samme måde som øvrig tilkendt ekspropriationserstatning for varige strukturskader.

1 Ekspropriationsproceslovens § 3

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 1, at lovens regler finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet.

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 1, at når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation, kan anlægsmyndigheden foretage de nødvendige forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser ("forundersøgelser").

Det følger videre af ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5, at de ved arbejderne forvoldte skader skal erstattes, og at erstatningens størrelse i mangel af mindelig overenskomst fastsættes efter de nedenstående regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse.

Det følger således direkte af ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med lovens § 1, at der alene kan foretages forundersøgelser, når der er hjemmel til ekspropriation i den relevante speciallovgivning.

Der kan derved ikke opstå en situation, hvor der foretages forundersøgelser efter § 3, stk. 1, uden at der tillige foreligger hjemmel til ekspropriation.

2 Bestemmelsen i § 8 a, stk. 4, i lov om rørført CO2, forudsætter, at der er hjemmel til ekspropriation i lovens § 22

Det følger af § 8 a, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kan meddele en aktør, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, tilladelse til midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på at foretage forundersøgelser, hvis dette skønnes nødvendigt af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven.

Det følger af § 8 a, stk. 4, i lov om rørført transport af CO2, at tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med sådanne forundersøgelser skal erstattes af indehaveren af tilladelsen, og at erstatningens størrelse ved uenighed fastsættes efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Bestemmelsen i § 8 a, i lov om rørført transport af CO2, udgør en lovfæstelse af en ret til at foretage forundersøgelser, der allerede følger af ekspropriationslovens § 3, jf. § 22, i lov om rørført transport af CO2.

Bestemmelsen er primært indsat ud fra et hensyn om at undgå en potentiel tvist om hjemmelsgrundlaget med dertil potentielle forsinkelser til følge, samt at adgang til privat ejendom i forbindelse med forundersøgelser kan ske uden retskendelse, jf. lovforslag nr. 92 af 14. januar 2026, de almindelige bemærkninger, pkt.

3.2.2:

"For at sikre, at der ikke med forsinkelse og fordyrelse til følge kan rejses tvivl om omfanget af klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at tillade også private aktører forundersøgelsesadgang efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. § 22 i lov om rørført transport af CO2, foreslås det at indsætte en udtrykkelig adgang hertil i § 8 a i lov om rørført transport af CO2.

[…]

Det foreslås, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang mod behørig legitimation og uden retskendelse vil skulle have adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overensstemmelse med tilladelsen." (Understreget af Spørger)

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse vil gælde ved siden af og således supplere forundersøgelsesadgangen efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2.

Det følger heraf, at § 8 a, i lov om rørført transport af CO2, hviler på og forudsætter ekspropriationshjemlen i § 22, i lov om rørført transport af CO2. Den direkte kobling til § 22, i lov om rørført transport af CO2, og ekspropriationsproceslovens § 3 indebærer, at erstatning for varige strukturskader efter § 8 a, stk. 4, i lov om rørført transport af CO2, nødvendigvis må undergives den samme skattemæssige behandling som erstatning for varige strukturskader efter ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5.

Det forhold, at lovgiver af effektivitetsmæssige årsager har valgt at lovfæste adgangen i § 8 a, i lov om rørført transport af CO2, for at undgå tvivl, kan ikke føre til, at lodsejere stilles ringere skattemæssigt end ved erstatning for varige strukturskader udmålt efter ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5, som bestemmelse, § 8 a, i lov om rørført transport af CO2, alene er en bekræftelse af.

Det bemærkes i den forbindelse, at ekspropriationsbestemmelsen i lov om transport af rørført CO2 § 22, ikke adskiller sig fra øvrige lignende ekspropriationsbestemmelser i særlovgivningen, der henviser til ekspropriationsprocesloven, herunder f.eks. jernbanelovens § 30, vejlovens § 94, og den nu historiske stærkstrømslovs § 18.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af forarbejderne til § 8 a, stk. 4, at det - som ved erstatning efter ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5 - er en nedsat ekspropriationskommission, der skal fastsætte erstatningen.

Der er herved ikke tale om en administrativt fastsat erstatning, men en erstatning under ekspropriationsregimet, der kan påklages til taksationskommissionen, og som derfor bør behandles som øvrige ekspropriationserstatninger.

Samlet set indebærer ovenstående, at der ikke skal skelnes mellem erstatning for tab varige strukturskader efter lov om rørført transport af CO2 § 8 a, stk. 4, og den tilsvarende bestemmelse i ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5, hvorfor også erstatninger for varige strukturskader efter § 8 a, stk. 4, bør være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger og afgrødetab som beskrevet ovenfor er skattepligtige for lodsejerne efter statsskattelovens § 4.

Begrundelse

Det fremgår af Spørgers bemærkninger, at der ved dette spørgsmål spørges til udbetaling af erstatning i henhold til "Erstatningstilbud" og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning m.v.

Der spørges til konsekvensen for andre end Spørger.

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst består af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1:

"§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

"§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen..."

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, indrømmes der således skattefrihed af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom, såfremt fortjenesten er opnået ved ekspropriation eller ved en frivillig aftale med en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation af ejendommen.

Et værditab på fast ejendom betragtes som en afståelsessum i henhold til bestemmelsen.

Hvis en udbetalt erstatning kompenserer for et driftstab, skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. Hvis erstatningen i stedet kompenserer for et værditab på den faste ejendom, sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. Hvis en erstatning er ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift, er den skattepligtig. Det fremgår af fx SKM2002.422.LSR, der vedrørte erstatning for bl.a. læhegn.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, og landsaftalen om erstatning, finder Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at udbetaling af erstatning i henhold til "Erstatningstilbud" og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. må anses for skattepligtige.

Dette skyldes, at de må anses for erstatninger for driftstab, eller til dækning af fradragsberettigede udgifter til genplantning. Der kan vedrørende hegn og læbælter henvises til SKM2002.422.LSR. I det omfang, der er tale om erstatninger, der ikke vedrører driftstab og heller ikke er til dækning af fradragsberettigede udgifter til genplantning, vil erstatningen dog kunne være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Der henvises herved udover SKM2002.422.LSR til SKM2019.46.LSR, SKM2008.437.SR og SKM2013.114.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fortjeneste ved de pågældende lodsejeres frivillige afståelse af varige rettigheder, som beskrevet nedenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører alene "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning", som knytter sig til "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør".

Skattestyrelsen forstår sammenhængen med spørgsmål 1 og 3 således, at der ved spørgsmål 2 alene spørges til udbetaling af erstatninger vedrørende de forhold, der i "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning" er angivet under overskriften "Permanent erhvervelse" med underpunkterne "Servitutbælte" og "Sikkerhedszone". Dvs. ikke de erstatninger, der vedrører strukturskader (som anses for omfattet af spørgsmål 3), samt afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. (som anses for omfattet af spørgsmål 1).

Endvidere bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er indgået aftaler med lodsejerne.

Der spørges til konsekvensen for andre end Spørger.

Vedrørende det generelle retsgrundlag henvises der til begrundelsen ovenfor under spørgsmål 1 om statsskattelovens § 4 og ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

I det omfang, der er tale om afståelse af fast ejendom, forudsættes det, at der bliver tale om en ejendomsavance for lodsejerne. Endvidere forudsættes, at der for lodsejerne i givet fald ikke er tale om næring vedrørende fast ejendom, og at der ikke er genanbragt ejendomsavance i arealerne.

Af "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør" fremgår, at der på de pågældende ejendomme etableres en CO2 transportledning, og at der tinglyses en servitut, som fastsætter rørledningens tilstedeværelse på ejendommen med en tilhørende sikkerhedszone. Endvidere fremgår, at Spørger udbetaler en engangserstatning (servituterstatning) til ejeren for rørledningens ubetingede tilstedeværelse på ejendommen, samt for Spørgers ret til at vedligeholde rørledningen samt de tilhørende nødvendige installationer og tilbehør.

Erstatningsopgørelsen sker i overensstemmelse med den på tidspunktet for aftalens underskrift gældende landsaftale for vand- og spildevandsanlæg på landbrugsjord.

Der henvises til erstatningsopgørelsen, der ifølge Spørger sker iht. "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning".

Af udkast til servituttekst fremgår bl.a., at der inden for servitutarealet og sikkerhedszonen kommer til at gælde varige begrænsninger i anvendelsen af arealerne.

Der er således tale om varige rådighedsindskrænkninger, der må anses for en afståelsessum vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler. Da der kun afstås en del af lodsejernes ejendomme, vil der være tale om en delafståelse. Konkret skal reglerne om delsalg i ejendomsavancebeskatningsloven derfor anvendes.

Der skal herefter som udgangspunkt opgøres en ejendomsavance vedrørende afståelsen i afståelsesåret. Ejendomsavancebeskatningsloven er en undtagelse til statsskattelovens § 5 a.

Spørgsmålet er herefter, om en fortjeneste i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er skattefri, hvis der indgås frivillige aftaler. En frivillig aftale, der træder i stedet for ekspropriation, kaldes salg på ekspropriationslignende vilkår.

For, at der kan være skattefrihed i disse situationer, er det en forudsætning, at der på aftaletidspunktet er aktuel hjemmel til at ekspropriere, og at det på aftaletidspunktet må påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale. Dvs., at der skal være ekspropriationsrealitet.

Der kan herved henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.18.3, hvorefter det er en betingelse for skattefritagelse, at

der på tidspunktet for indgåelse af overdragelse af den faste ejendom er ekspropriationshjemmel i lovgivningen til formålet (ekspropriationshjemmel) og
at det på aftaletidspunktet skal kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed har udvist vilje til at ekspropriere (ekspropriationsrealitet).

Som det bl.a. fremgår af TfS1995, 575 HRD udelukker det ikke i sig selv skattefrihed, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberettiget, og at vederlaget bliver betalt af en ikke-ekspropriationsberettiget, mens kompetencen til i givet fald at ekspropriere ligger hos en anden.

I henhold til lov om rørført transport af CO2 (lov nr. 612 af 11. juni 2024) § 22, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang tillade ekspropriation til rørledningsanlæg for CO2, når det er betinget af almenvellet, jf. grundlovens § 73, stk. 1. Der er således i loven hjemmel til at gennemføre ekspropriation. Der kan også herved henvises til den vejledende udtalelse fra Energistyrelsen.

Det bemærkes dog, at denne hjemmel ikke aktuelt kan udnyttes, idet klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter § 4 ikke foreligger.

Når denne tilladelse foreligger, er der aktuel hjemmel til ekspropriation. Da der efter det oplyste ikke er andre nødvendige forudsætninger, der skal opfyldes, for at der herefter kan ske ekspropriation, er betingelsen om hjemmel til ekspropriation opfyldt, når tilladelsen foreligger. Det forudsættes herved, at det ikke er en betingelse for ekspropriation efter loven, at der foreligger en miljøgodkendelse.

Det forudsættes således, at der ikke indgås endelige aftaler inden tilladelsen foreligger.

Energistyrelsen har i den vejledende udtalelse anført, at Spørger har sendt et udkast til ansøgning om etableringstilladelse til et CO2-rørledningsanlæg. Endvidere fremgår det heraf, at Spørger efterfølgende ved flere møder med Energistyrelsen har fremlagt supplerende oplysninger om projektet, herunder om projektets forskellige faser og tekniske udformning.

Det fremgår også, at det er Energistyrelsens vurdering, at projektet falder under

anvendelsesområdet for § 22 i lov om rørført transport af CO2, hvorfor der vil kunne søges om ekspropriation efter bestemmelsen.

På grundlag af Spørgers oplysninger om projektet er det endvidere Energistyrelsens vurdering, at hensynet til almenvellet må anses for at være opfyldt.

Energistyrelsen har endvidere lagt vægt på, at det er politisk bestemt ved klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20. juni 2020, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimamål.

Herefter udtaler Energistyrelsen, at det er styrelsens umiddelbare vurdering, at en ansøgning om ekspropriation til fordel for projektet i medfør af § 22 i lov om rørført transport af CO2, med overvejende sandsynlighed vil resultere i en tilladelse til ekspropriation.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at udviklingen af projektet, er så langt fremskreden, at det må påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, når klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter § 4 foreligger. Også selvom det ikke er dokumenteret, at Energistyrelsen som oplyst af Spørger har udtalt, at de vil forvente at gennemføre ekspropriation efter samme lovs § 22 af de relevante grundstykker, der ikke er omfattet af frivillige aftaler med Spørger.

Der kan herved tillige henvises til SKM2024.314.SR, hvor en lignende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen også havde væsentlig betydning.

Denne betingelse er således også opfyldt.

Det forudsættes som allerede anført, at aftalerne indgås efter, at tilladelsen efter § 4 foreligger, eller at de først i skattemæssig forstand er endelige, efter at denne tilladelse foreligger, og at arealerne er nødvendige ift. etableringen af rørledningen. Jf. herved Energistyrelsens bemærkning herom.

Betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, ved frivilligt salg på tidspunktet efter at tilladelsen foreligger, er dermed opfyldt.

Det kan således bekræftes, at fortjeneste ved de pågældende lodsejeres frivillige afståelse af varige rettigheder, som beskrevet ovenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, hvis der indgås endelige aftaler efter at tilladelsen efter § 4 foreligger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at fortjeneste ved udbetaling af erstatning for varige strukturskader, som beskrevet nedenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører strukturskader omfattet af både "Erstatningstilbud", som knytter sig til "Lodsejeraftale - forundersøgelser til kommende CO2-ledning", og "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning", som knytter sig til "Betinget aftale om anlæg og servitutsikring af CO2 rørledning med tilbehør".

Endvidere bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er indgået aftaler med lodsejerne.

Der spørges til konsekvensen for andre end Spørger.

Vedrørende det generelle retsgrundlag henvises der til begrundelsen ovenfor under spørgsmål 1 om statsskattelovens § 4 og ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Endvidere henvises der til det under spørgsmål 2 anførte om salg på ekspropriationslignende vilkår, og om forudsætningerne ift. ejendomsavancebeskatningsloven mv.

I SKM2019.46.LSR fandt Landsskatteretten, at et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v., der var udbetalt til ejeren af en landbrugsejendom, kompenserede for et varigt værditab på den faste ejendom. Erstatningsbeløbet ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten fandt herunder, at erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Dvs., at der i relation til erstatning for disse strukturskader var tale om salg af fast ejendom.

Skattestyrelsen finder, at det tilsvarende må være gældende i denne sag. Strukturskaderne må således som udgangspunkt anses for at være varige skader på den faste ejendom.

Ift. "Erstatningstilbud", som knytter sig til "Lodsejeraftale - forundersøgelser til kommende CO2-ledning" bemærkes, at erstatninger udbetalt ift. denne aftale knytter sig til lovens § 8 a. Efter denne bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom, med henblik på at der kan foretages forundersøgelser.

Der ses ikke i § 8 a at være hjemmel til ekspropriation. Det fremgår også af § 8 a, stk. 4, at ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Dette er alene fornødent, hvis forundersøgelserne mv. ikke i sig selv udgør en del af ekspropriationen.

Ift. Spørgers høringssvar bemærkes, at § 8 a en del af "Kapitel 2 a. Midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom" i loven.

Lovens bestemmelser om ekspropriation er derimod omfattet af kapitel 8, jf. overskriften for dette kapitel: "Ekspropriation, erstatning, overdragelse m.v." Lovens systematik medfører således, at kapitel 2 a, herunder § 8 a, ikke er en del af lovens bestemmelser om ekspropriation. Det fremgår også af lovforslaget, at den midlertidige adgang er omtalt i de generelle bemærkninger afsnit 3.2, mens ekspropriation er omtalt i afsnit 3.3 med overskriften "Ekspropriation". Det er således heller ikke efter de generelle bemærkninger omfattet af ekspropriation.

Ift. de af Spørger anførte bestemmelser i jernbanelovens § 30, vejlovens § 94, og den nu historiske stærkstrømslovs § 18, bemærkes, at de - på samme måde som lov om rørført transport af CO2 § 22 - er indsat i kapitler, der i overskriften indeholder ordet "ekspropriation". De har således ikke betydning for fortolkningen af § 8 a.

Der er efter § 8 a alene tale om en ret til midlertidig adgang, og denne ret er efter sit indhold og karakter ikke en ekspropriationsregel. Ligeledes bemærkes, at adgang ikke kræver en ekspropriationsbeslutning, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne til den lignende bestemmelse i ekspropriationsproceslovens § 3 (LFF 1964-01-29 nr. 79 Fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom):

" Til § 3.

For at et anlægsarbejde kan bringes til udførelse eller for at fremskaffe fornødne oplysninger til afgørelse af, hvor og hvorledes det skal gennemføres, må der som regel foretages en række forarbejder i marken, f.eks. opmålinger, nivellementer og afmærkninger. De grundejere, hvis ejendom berøres af sådanne forarbejder, stiller sig som altovervejende hovedregel imødekommende og forstående over for anlægsmyndighedens ønsker, men det forekommer dog, at en grundejer nægter at give sin tilladelse til de pågældende foranstaltningers foretagelse. Kan der til gennemførelse af selve det anlæg, til hvis planlægning forarbejderne er nødvendige, foretages ekspropriation, kan ret til at iværksætte forarbejderne naturligvis også erhverves i form af en ekspropriationsbeslutning, hvilket imidlertid må erkendes at være en for besværlig fremgangsmåde i disse tilfælde, som kun undtagelsesvis vil medføre væsentlige ulemper. En del lovbestemmelser giver derfor adgang til at iværksætte forarbejder af nævnte art på en mere enkel og uformel måde, normalt således, at anlægsmyndigheden blot forud med et vist varsel underretter vedkommende, se f. eks. statsbanelov nr. 210 af 11. juni 1959, § 73, lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje, § 24, vandløbslov nr. 214 af 11. april 1949, § 90, og lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962 af lov om byplaner, § 6. Uden for sådanne lovbestemmelsers område må man derimod, i mangel af tilladelse fra vedkommende ejer, erhverve adgang til at iværksætte arbejderne i form af en ekspropriation."

Heraf fremgår, at der sondres mellem situationer, hvor retten til midlertidig adgang sikres via bestemmelser af en karakter som ekspropriationsproceslovens § 3, og så situationer, hvor retten til adgang sikres gennem en ekspropriationsbeslutning. Det tilsvarende må gælde vedrørende lov om rørført transport af CO2 § 8 a.

§ 8 a kan dermed ikke anses for at være en bestemmelse, der kan karakteriseres som en ekspropriationsbestemmelse. At den kun kan anvendes, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, ændrer ikke herpå.

Tillige bemærkes, at tilladelse til forundersøgelser efter § 8 a kan gives, uanset om der er givet tilladelse efter til ekspropriation efter § 22. Den er således som udgangspunkt en bestemmelse, der vedrører tiden forud for en egentlig ekspropriationssag.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke ift. de fortjenester, der måtte opstå ved erstatninger, der udbetales for strukturskader i medfør af "Erstatningstilbud", er hjemmel til skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at det kan bekræftes, at alle fortjenester ved udbetaling af erstatninger for varige strukturskader, som beskrevet ovenfor, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det kan kun bekræftes, at skattefriheden gælder for fortjenester ved udbetaling af erstatninger for strukturskader omfattet af "Erstatningstilbud i forbindelse CO2 transportledning".

Det forudsættes herved, at aftalerne indgås efter, at tilladelsen efter § 4 foreligger, og at arealerne er nødvendige ift. etableringen af rørledningen. Jf. herved Energistyrelsens bemærkning herom.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […]

Praksis

SKM2002.422.LSR

Erstatning i forbindelse med en ekspropriation for genetablering af læhegn og for indtægtstab, inkl. risiko for jordfygning, var ikke skattefri.

SKM2019.46.LSR

Et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v., der var udbetalt til ejeren af en landbrugsejendom ansås for at kompensere et værditab på den faste ejendom, og erstatningsbeløbet ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten fandt herunder, at erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., idet det ansås for godtgjort, at de vedrørte varige skader på jordens struktur.

Landsskatteretten udtalte bl.a., at hvis en udbetalt erstatning kompenserer for et driftstab, skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. Hvis erstatningen i stedet kompenserer for et værditab på den faste ejendom, sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

SKM2008.437.SR

Skatterådet bekræftede, at lodsejere, der i anledning af gennemførelse af Spildevandsplan X modtager erstatning fra Y kommune, fritages for beskatning af ejendomsavance, jf. EBL § 11, for så vidt angår den del af erstatningen, som vedrører lodsejerens faste ejendom, og den del af erstatningen, som ydes for pålæg af servitut vedrørende rådighedsindskrænkning over de berørte ejendomme. Skatterådet fandt ikke, at skattefriheden omfatter den del af erstatningen, som ydes som strukturerstatning for nedgang i udnyttelsesmuligheden for jorden. For så vidt angår erstatning for beplantning, afhænger skattefriheden af, om der er fradrag for udgifter til beplantning.

SKM2013.114.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at eventuel avance ved modtagelse af mast- og servituterstatning i forbindelse med etablering af højspændingsledning på spørgeres ejendom, ville være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt. Skatterådet kunne også bekræfte, at eventuel fortjeneste ved modtagelse af yderligere deklarationserstatning i henhold til udarbejdet skovvurdering også ville være skattefri efter samme bestemmelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatning for bevoksning, der ryddes og for tab på nabobevoksning ville være skattefri.

Skatterådet udtalte herved, at erstatning for beplantning, som ikke har karakter af læhegn skal behandles med udgangspunkt i, om udgiften til beplantningen er fradragsberettiget eller ej.

I det omfang der er fradragsret for udgifter til genplantning vil erstatningen være skattepligtig. Der henvises til landsskatteretskendelse af 04. juli 2002, SKM2002.422, hvoraf det fremgår, at erstatning for tab af levende hegn er skattepligtig, idet erstatningen er ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift. Retten har henset til, at udgifter til genplantning af tidligere læhegn i henhold til ligningslovens § 8 K, stk. 3, er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, og at der ikke er grundlag for at betragte erstatningen som ydet for et formuetab, idet tabet af det levende læhegn som følge af muligheden for at genetablere hegnet, ikke har medført en varig forringelse af ejendommens værdi.

Tilsvarende anses for at være gældende ved f.eks. genplantning af fredskov og juletræsproduktion.

Såfremt der ikke er fradragsret for genplantning af træer, hvortil der er ydet erstatning, vil erstatningen være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.4.4.6

[…]

Erstatning for tab af læhegn

En erstatning for tab af levende hegn er skattepligtig, hvis erstatningen er ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift.

Se SKM2002.422.LSR, hvor der blev lagt vægt på, at udgifter til genplantning af et tidligere læhegn var fradragsberettigede efter LL § 8 K, stk. 3. Erstatningen kunne ikke betragtes som ydet for et formuetab, fordi det levende hegn kunne genetableres, og tabet af hegnet ikke havde medført en varig forringelse af ejendommens værdi. Tabet af hegnet kunne ikke anses for afståelse af fast ejendom, og det var uden betydning, at læhegnet ikke var genetableret på daværende tidspunkt.

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. […]

Lov 2024-06-11 nr. 612 om rørført transport af CO2

§ 4

Etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af denne lov må kun finde sted med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved meddelelse af tilladelse, herunder om dimensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag og transportkapacitet og miljøvilkår, jf. §§ 20 og 21.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lokale rørledninger.

§ 8 a

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom, med henblik på at der kan foretages forundersøgelser. 1. pkt. finder ikke anvendelse på adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

[…]

Stk. 4.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1 skal erstattes af indehaveren af tilladelsen til midlertidig adgang til den private ejendom. Ved uenighed mellem den skadelidte og indehaveren af tilladelsen til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ansøgning om midlertidig adgang skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgerens tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund. Ansøgningen skal endvidere indeholde dokumentation for, at ansøgeren på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen.

[…]

§ 22

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i nødvendigt omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov, herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (

BKG 2026-02-03 nr. 244

§ 4

Hvor klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til nedenstående lovgivning tillægges beføjelser, jf. dog § 5 samt §§ 9-18, udøver Energistyrelsen disse beføjelser på ministerens vegne samt modtager underretning og materiale på vegne af ministeren, for så vidt disse beføjelser ikke er delegeret til Forsyningstilsynet:

[…]

29) Lov om rørført transport af CO₂.

[…]

Ekspropriationsprocesloven

§ 1

Lovens regler finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet.

§ 3

Når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation, kan anlægsmyndigheden foretage de nødvendige forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser.

Stk. 2. Der skal mindst 14 dage før gennemførelsen af forberedende undersøgelser efter stk. 1 gives besked til de berørte grundejere og brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om de forberedende undersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 3. Anlægsmyndigheden kan under samme betingelser som nævnt i stk. 1 foretage arkæologiske forundersøgelser.

Stk. 4. Der skal mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 3 gives besked til de berørte grundejere og brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om de arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 5. De ved arbejderne forvoldte skader skal erstattes. I mangel af mindelig overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes denne efter de nedenstående regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse. Transportministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden herved.

[…]

Jernbanelovens § 30

Transportministeren kan til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte ekspropriation til de formål, der er nævnt i stk. 2. Transportministeren kan, for så vidt angår ikkestatslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan ske til

1) nyanlæg af jernbaner,

2) udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg,

3) nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje i forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2,

4) sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner,

5) vedligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende foranstaltninger og fyldtagning,

6) foranstaltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de anlæg, der er nævnt i nr. 1-5, herunder til etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager, værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og sikringsanlæg

7) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved etablering af regnvandsbassiner, kontrollerede oversvømmelser og etablering og vedligeholdelse af dræn- og afvandingsanlæg samt sikring af grundvand,

8) nyanlæg, ændring eller vedligehold af master og dertilhørende tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog eller

9) etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens indgreb i naturtilstanden .

Stk. .

Der kan ved ekspropriation efter stk. 1 pålægges ejendomme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.

Stk. 4.

Ekspropriation efter stk. 1-3 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Vejlovens § 94

Ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Transportministeren kan efter en vejmyndigheds begæring tillade, at ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Tidligere stærkstrømslovs § 18

Når almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

Forarbejder

LFF 2026-01-14 nr. 92

3. Lovforslagets hovedpunkter

[…]

3.2. Adgang til arealer i forbindelse med forundersøgelse på privat ejendom

3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023, (herefter ekspropriationsprocesloven), at anlægsmyndigheden kan foretage de nødvendige forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation. Under samme betingelser kan anlægsmyndigheden foretage arkæologiske forundersøgelser. De angivne undersøgelser skal varsles mindst 14 dage før gennemførelsen, dog mindst 28 dage for så vidt angår arkæologiske forundersøgelser. Forvoldes der skader ved arbejderne, fastsættes erstatning herfor efter ekspropriationsproceslovens regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2, at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov. Ved virksomhed forstås enhver aktivitet, der vedrører etablering, drift og anvendelse af rørledninger til transport af CO₂. Det følger videre af § 22, stk. 2, at ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i lov om rørført transport af CO2 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der foretages forundersøgelser, herunder arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige, af udendørsarealer på privat ejendom.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forundersøgelser som f.eks. arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige undersøgelser, der er nødvendige i forbindelse med et CO2-transportprojekt, forudsætter ofte adgang til udendørsarealer på privat ejendom. At få adgang til udendørsarealer på privat ejendom kan være tidskrævende, særligt i tæt befolkede områder, og i nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå frivilligt samtykke til adgang med henblik på forundersøgelser på privat ejendom.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er afgørende for en effektiv realisering af CCS-projekter, at også private aktører vil kunne få adgang til at foretage nødvendige forundersøgelser for at understøtte muligheden for at planlægge og gennemføre projekter for rørledningsanlæg mest hensigtsmæssigt uden at være afhængige af at skulle afvente en eventuel senere ekspropriation.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at sikre, at der kan gives midlertidig adgang for private aktører til arealer på privat ejendom med henblik på, at der vil kunne foretages de nødvendige forundersøgelser. Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke skal kunne gives adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger. Det skyldes, at sådanne forundersøgelser typisk er mere indgribende for ejere og brugere end de øvrige forundersøgelser, hvorfor dette ikke uden samtykke skal kunne gennemføres i haver tilknyttet private boliger. Denne begrænsning findes ikke i medfør af ekspropriationsproceslovens § 3.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den praktiske udnyttelse af en tilladelse til midlertidig adgang vil skulle kunne ske uden retskendelse. Det er ministeriets vurdering, at der alene vil være tale om adgang til udendørsarealer og dermed ikke til privates boliger. Hertil kommer, at det vil være yderst begrænset, hvad en dommer behøver at tage stilling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der herved vil sikres transparente retlige rammer for den midlertidige adgang.

3.2.3. Den foreslåede ordning

For at sikre, at der ikke med forsinkelse og fordyrelse til følge kan rejses tvivl om omfanget af klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at tillade også private aktører forundersøgelsesadgang efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. § 22 i lov om rørført transport af CO2, foreslås det at indsætte en udtrykkelig adgang hertil i § 8 a i lov om rørført transport af CO2.

Den foreslåede bestemmelse vil give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at kunne træffe afgørelse om, at aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, efter ansøgning vil kunne få midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på at kunne gennemføre bl.a. arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige forundersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt for at fremme CO2-transportprojektet. En ansøgning om midlertidig adgang foreslås at skulle indeholde en række oplysninger og dokumentation om projektet. Det foreslås således, at ansøger vil skulle give oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund. Ansøgningen vil endvidere skulle indeholde dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer eller bruger af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen. Det foreslås, at der ikke vil skulle kunne gives adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og tilladelse til midlertidig adgang. Den foreslåede bemyndigelse vil have til formål at sikre den hensigtsmæssige og nødvendige fleksibilitet, der er forbundet med at kunne fastsætte regler, herunder i takt med udvikling af området for CCS-projekter.

Det foreslås, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle foretage underretning af berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser, dog mindst 28 dage for arkæologiske forundersøgelser. Det foreslås, at indehaveren vil skulle oplyse om forundersøgelserne i lokale medier el.lign., hvis det ikke er muligt at underrette med de forudsatte frister.

Det foreslås, at indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle dække tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser. Ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse foreslås, at erstatningen fastsættes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

3.3. Adgang til ekspropriation

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[…]

Til § 2

Til nr. 1

(Til § 8 a)

Lov om rørført transport af CO2 indeholder ikke en bestemmelse om tilladelse til adgang til privat ejendom med henblik på at foretage forundersøgelser på privat ejendom.

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde ved siden af og således supplere forundersøgelsesadgangen efter § 3 i ekspropriationsprocesloven, jf. § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2. For nærmere uddybning om ekspropriationsprocesloven og dennes § 3 henvises til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO2 vil klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kunne tillade midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på, at der foretages en række forundersøgelser på privat ejendom, når det skønnes nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven , herunder etablering og drift af rørledningsanlæg. Spørgsmålet om nødvendighed vil bero på en konkret vurdering.

Anvendelse af bestemmelsen vil ikke være betinget af, at projektet har en særlig fast karakter, herunder at der på tidspunktet for tilladelse til midlertidig adgang til privat ejendom er meddelt ansøger tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg på land efter § 4 i lov om rørført transport af CO2, idet de muliggjorte forundersøgelser netop blandt andet vil tage sigte på at fastlægge linjeføringen m.v. forud for ansøgning om tilladelsen, jf. § 4. Ansøger vil dog skulle fremlægge dokumentation for, at der reelt er tale om et projekt, og for nødvendigheden af de foreslåede forundersøgelser. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 8 a, stk. 5, i lov om rørført transport af CO2, jf. nedenfor i lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

[…]

På grundlag af ansøgningsmaterialet og eventuelt øvrige relevante oplysninger vil det efter bestemmelsen tilkomme klima-, energi- og forsyningsministeren at vurdere, om de forundersøgelser, der ønskes udført, vil være nødvendige at gennemføre med henblik på realiseringen af det konkrete rørledningsanlæg omfattet af loven, således at der vil kunne meddeles tilladelse til midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom. Typen af forundersøgelser vil eksempelvis kunne omfatte jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og besigtigelser, og arkæologiske søgerender m.v.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at tillade midlertidig adgang vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse, og sagsbehandlingen vil derfor være underlagt de bindinger, der følger af den almindelige forvaltningsret. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret. Det indebærer, at ejeren vil blive partshørt, inden der eventuelt træffes afgørelse om midlertidig adgang.

Der vil i vurderingen af og afgørelser om tilladelse til midlertidig adgang skulle lægges vægt på mindst mulig indgriben i privat ejendom. Det forventes, at tilladelse vil blive givet, således at perioden for adgang vil være så kort som mulig.

[…]

Det vil alene ligge inden for bestemmelsen at tillade midlertidig adgang. Det bemærkes, at nødvendige forundersøgelser typisk vil være reguleret i anden lovgivning, og nødvendige tilladelser, godkendelser eller dispensationer vil skulle indhentes i medfør af denne.

[…]

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overensstemmelse med tilladelsen, jf. stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse § 8 a, stk. 2, i lov om rørført transport af CO2 vil medføre, at indehaver af tilladelse til midlertidig adgang vil have denne adgang uden retskendelse. Det er forudsat, at der er meddelt tilladelse til midlertidig adgang fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1. pkt.

[…]

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, 1. pkt., at tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1 skal erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO2 vil medføre, at indehaveren af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle erstatte tab, som rettighedshaver forvolder ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser omfattet af den foreslåede § 8 a, stk. 1.

[…]

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, 2. pkt., at ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

[…]

Med den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO2 vil det blive forudsat, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer om adgang til ejendommen, inden klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til adgang til ejendommen. Det vil således være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at ansøger, inden fremsendelse af ansøgning til klima-, energi- og forsyningsministeren, har forsøgt at indgå aftale med ejer om adgang til ejendommen. Kan samtykke ikke opnås, vil ansøger kunne ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at træffe afgørelse om midlertidig adgang. Denne forudgående dialog med ejer om adgang til ejendommen vil skulle dokumenteres i ansøgningen om midlertidig adgang.

Hvorvidt betingelsen om, at ansøger »på tilstrækkelig vis« har forsøgt at indgå aftale, er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering. Betingelsen vil dække både dokumentation for tilstrækkelige forsøg, der eksempelvis vil kunne være skriftlige henvendelser på papir, e-Boks-henvendelser, mailkorrespondance eller lignende og dokumentation for, at den tilbudte aftale må anses for at være rimelig. Et forsøg på at indgå aftale, hvor betalingen for adgang står i klart misforhold til den gene, som ejeren eller brugeren må forventes at opleve ved forundersøgelserne, vil dermed ikke kunne anses for at være et tilstrækkeligt forsøg på indgåelse af aftale.

[…]

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 22 indeholder ikke eksempler på, hvad der kan eksproprieres til. Heller ikke bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 117, som fremsat, side 36, eller retspraksis indeholder sådanne eksempler.

Det foreslås, at det i § 22, stk. 1, efter »denne lov« indsættes », herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger«.

Med den foreslåede indsættelse eksemplificeres, at der med hjemmel i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2 blandt andet vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Forslaget vil gennem ikke-udtømmende eksempler tydeliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne tillade ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger i forhold til rørledningsanlæg, når almenvellet kræver det.

Rørledningsanlæg omfatter i overensstemmelse med § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO2, al infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet, til transport af CO2.

Hjælpeanlæg kan f.eks. være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv. Hjælpeanlæg forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige for driften af den rørførte transport af CO2. En modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt eksempelvis en lagringsfacilitet, en mellemlagringsfacilitet eller en anvendelsesfacilitet, hvor formålet med modtagefaciliteten er overdragelse af CO2’en til lageroperatøren eller anvendelsesvirksomheden, vil ikke være omfattet af hjælpeanlæg. En modtagefacilitet ved rørledningens startpunkt eller øvrige tilslutningspunkter på rørføringen, hvor formålet med modtagefaciliteten er overdragelse af CO2’en til rørledningsoperatøren, vil derimod være omfattet.

»Nødvendige supplerende foranstaltninger« vil bl.a. kunne være etablering af adgangsveje, parkeringspladser og oplagspladser, klimarelaterede afværgeforanstaltninger i forhold til anlæggene, støjafskærmende foranstaltninger samt foranstaltninger til kompensation for anlæggenes eventuelle indgreb i naturtilstanden, f.eks. faunapassager, erstatningsdiger, udpegning af arealer til bortledning og nedsivning af vand, landskabelig indpasning af anlæg m.v. og etablering af erstatningsnatur, hvis det efter en konkret vurdering er nødvendigt for, at et projekt, der efter sit formål er nødvendigt for almenvellet, kan gennemføres.

Der er ikke med forslaget tiltænkt en indsnævring af adgangen til ekspropriation efter den gældende bestemmelse i § 22, som skal forstås bredt. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen vil den således som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af § 2 i ekspropriationsprocesloven, som finder anvendelse for ekspropriation efter bestemmelsen i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2.

2025/1 LSF 104

3.20. Forberedelsen af ekspropriationssager

3.20.1. Gældende ret Ekspropriationsprocesreglerne vedrører behandlingen af ekspropriationssager fra det tidspunkt, hvor ekspropriationsmyndighederne indleder sagsbehandlingen vedrørende spørgsmålet om at gennemføre ekspropriationsindgrebet og fastsættelsen af erstatning. Den gældende ekspropriationsproceslov indeholder dog i § 3 en bestemmelse om, at en anlægsmyndig hed har adgang til at gennemføre nødvendige arkæologiske forundersøgelser og forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser. Ifølge bestemmelsen skal de berørte grund ejere og brugere varsles om undersøgelserne, inden de iværksættes Varslet skal være mindst 28 dage i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og mindst 14 dage i forbindelse med andre forberedende undersøgelser. Bestemmelsen gælder, når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation. Bestemmelsen har samme anvendelsesområde som ekspropriationsprocesloven, således at den gælder, når der er hjem mel til at gennemføre ekspropriation efter ekspropriationsproceslovens regler. Denne bestemmelse kan ikke karakteriseres som en ekspropriationsprocesregel. Vejloven indeholder i § 99 en nogenlunde tilsvarende bestemmelse, der i øvrigt når det skønnes nødvendigt til enhver tid giver vejmyndigheden adgang til en privat ejendom mod behørig legitimation og uden retskendelse med henblik på at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsarealer med henblik på at foretage undersøgelser og projektering af nye vejanlæg eller ændring af eksisterende vejanlæg samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Der er i flere love, der indeholder ekspropriationshjemler, henvist til vejlovens § 99, der dermed også finder anvendelse på andre områder."

LFF 1964-01-29 nr. 79 Fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom:

" Til § 3.

Praksis

TfS 1995, 575 HRD

Ekspropriation, tredjemand. Ejeren havde sammen med en medinteressent truffet aftale med et menighedsråd om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom, der tilhørte interessentskabet. Vederlaget for rådighedsindskrænkningen blev betalt af menighedsrådet. Ejeren mente, at hans fortjeneste var skattefri, fordi den var omfattet af dagældende EBL § 11, 2. pkt., og at erhververen opfyldte betingelserne for at ekspropriere arealet. Det var imidlertid usikkert, om kommunen havde så stor interesse i udsigten til kirken, at den ville have forsøgt rådighedsindskrænkningen gennemført ved ændret lokalplan og ekspropriation mod sædvanlig erstatning. Højesteret fandt, at det var en betingelse for at anvende dagældende EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet stod klart, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke blev indgået.

SKM2019.46.LSR

Landsskatteretten fandt herunder, at erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., idet det ansås for godtgjort, at de vedrørte varige skader på jordens struktur.

SKM2024.511.SR

Sagen vedrørte bl.a. den skattemæssige behandling af en afståelse af en del af spørgers ejendom til Energinet Eltransmission på ekspropriationslignende vilkår, i forbindelse med opførsel af en ny transformerstation. Der var hjemmel til ekspropriation i Elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om, at sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27, såfremt de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale og Energinet Eltranmission ansøgte om det.

Skatterådet bekræftede, at spørger 1 kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

SKM2024.314.SR

Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en erstatning for pålæg af en deklaration på en del af ejendommen ejet af spørger i forbindelse med opførelse af en solcellepark. Pålægget af en deklaration på ejendommen udgjorde en varig middelbar rettighed over ejendommen og omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven. Der var hjemmel til ekspropriation i elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde i en vejledende udtalelse taget stilling til, at hensynet til almenvellet var opfyldt og at Sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag, hvis de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

SKM2020.93.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at avance opnået ved frivillig afståelse af en del af en landbrugsejendom, ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Dette gjaldt også den del af avancen, der var opnået ved afståelse af træer på rod.

SKM2012.372.SR

Skatterådet kan bekræfte, at eventuel avance ved salg af en del af spørgers ejendom er skattefri jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Salget sker til en privat investor, der opfører en golfbane omfattet af en vedtaget og offentliggjort lokalplan, og byrådet har besluttet, at såfremt der ikke indgås en frivillig aftale, vil der ske ekspropriation af ejendommen.

SKM2011.846.SR

Skatterådet svarer på beskatningen af forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftalen om elanlæg på landbrugsjord.

Skatterådet bekræfter, at fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatninger, der ydes for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer, i sin helhed kan modtages skattefrit efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skatterådet bekræfter, at fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatninger, der ydes for anbringelse af luftledningsanlæg kan modtages skattefrit efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skatterådet svarer vedrørende erstatning for skader på jordens struktur, at erstatning for midlertidige strukturskader er skattepligtig, da erstatningen er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode.

Hvis det efter 5 år vurderes, at der er tale om en varig strukturskade, vil erstatningen skulle behandles som en afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den kan være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

Skatterådet svarer vedrørende midlertidige skader og øvrige ulemper generelt, at sådanne erstatninger er skattepligtige, hvis der er tale om erstatning, der træder i stedet for en mistet skattepligtig indkomst, eller en udgift, der er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen for modtageren.

Hvis erstatningen dækker et tab af selve indkomstgrundlaget eller et ikke fradragsberettiget formuetab eller en skattefri indkomst, er erstatningen skattefri. Tilsvarende gælder ved skadevolders opretning af skadede aktiver, der ikke bringer disse i en bedre stand end før skadens indtræden.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.6

Eksempel: Erstatning som afståelse

Erstatning for - varige - strukturskader på jord behandles som afståelsessum. Hvis der er tale om ekspropriationserstatning, vil den kunne være skattefri, hvis den omfattes af reglen i EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. Se SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR.

Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.18.3

[…]

Betingelser for skattefritagelse

Betingelserne for skattefritagelse efter dagældende EBL § 11, 2. pkt., er fastslået ved Højesterets dom. Se TfS 1995, 575 HRD.

I Højesterets dom fra 1995 blev der taget stilling til, hvornår betingelserne for skattefritagelse i dagældende EBL § 11, 2. pkt. var opfyldt. Dommen drejede sig nærmere om, hvorvidt et vederlag, der blev udbetalt ved en frivillig aftale med et menighedsråd om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom, var skattefri efter dagældende EBL § 11, 2. pkt. Menighedsrådet havde ikke selv ekspropriationskompetence. Kommunen kunne have eksproprieret til formålet, men efter det oplyste var kommunen ikke inddraget i forhandlingerne forud for aftalen, og det kunne ikke lægges til grund, at aftalen helt eller delvist blev indgået for at varetage forhold, som kommunen havde tilkendegivet en væsentlig planlægningsmæssig interesse i.

Højesteret fastslog i dommen

at det efter formålet med dagældende EBL § 11, 2. pkt. (salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere) ikke i sig selv udelukkede skattefrihed efter denne bestemmelse
at aftalen blev indgået med en ikke-ekspropriationsberettiget, og
at vederlaget blev betalt af en ikke-ekspropriationsberettiget, mens kompetencen til i givet fald at ekspropriere lå hos en anden (kommunen).

Højesteret udtalte også, at det efter sammenhængen med dagældende EBL § 11, 1. pkt., imidlertid var en betingelse for at anvende dagældende EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes (skulle stå klart), at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke blev indgået.

Højesteret fandt, at de angivne betingelser for skattefritagelse ikke var opfyldt i sagen.

Dommen betyder imidlertid, at det ikke nødvendigvis er den myndighed, der har ekspropriationskompetencen, der skal være aftalepart. Det er heller ikke er en forudsætning, at erhververen er en offentlig myndighed.

Dommen fastslår dog, at det på aftaletidspunktet skal stå klart, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, hvis den frivillige aftale ikke indgås.

Praksis

Følgende betingelser skal være opfyldte på aftaletidspunktet, for at en overdragelse kan anses for sket i en ekspropriationssituation:

Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til formålet
På aftaletidspunktet skal det kunne påregnes (stå klart), at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal vise vilje til at ekspropriere. Der skal være ekspropriationsrealitet.

Se SKM2006.438.SKAT.

Bemærk om betingelse nr. 1

Den første betingelse om, at der skal være hjemmel i loven til ekspropriation på aftaletidspunktet, er først opfyldt på det tidspunkt, hvor den ekspropriationsberettigede myndighed rent faktisk kan gå i gang med de indledende skridt til ekspropriationen.

[…]

Bemærk om betingelse nr. 2

Den anden betingelse går på, at der skal være vilje til ekspropriation på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed vil ekspropriere, hvis den frivillige aftale ikke bliver indgået.

Om dette er sandsynliggjort, afgøres på grundlag af en konkret vurdering på baggrund af samtlige omstændigheder i den enkelte sag. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der kan og vil blive gennemført en ekspropriation, hvis den frivillige aftale ikke bliver indgået, må den konkrete sag drøftes med den myndighed, som lovbestemmelsen om ekspropriation hører under.

Hvis det er kommunalbestyrelsen, der er ekspropriationsberettiget, kan ekspropriationsvilje fx dokumenteres med en henvisning til en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at ejendommen ønskes erhvervet om nødvendigt ved ekspropriation. Såfremt der går lang tid mellem den ekspropriationsberettigedes beslutning og salgstidspunktet, stilles der større krav om, at der stadig foreligger ekspropriationsvilje på aftaletidspunktet og at det er påregneligt, at der vil ske ekspropriation i mangel af en frivillig aftale, jf. SKM2014.76.HR og SKM2014.205.SR.