Dato for udgivelse
24 jan 2014 10:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 jan 2014 14:58
SKM-nummer
SKM2014.76.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 367/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ekspropriation, vilje, bindende, svar, virkning, kommune
Resumé

En kommune tilbød i 2003 at købe As landbrugsejendom, som lå i et område, der i en kommuneplan fra 2001 var udpeget til boligudbygning. Efter langvarige forhandlinger med kommunen valgte A i 2006 at sælge ejendommen til en privat køber.

Højesteret fandt, at det ikke på salgstidspunktet var påregneligt, at der ville være sket ekspropriation af ejendommen, såfremt der ikke var sket et frivilligt salg. Avancen var derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.

Et bindende ligningssvar kunne heller ikke medføre skattefrihed, da svaret vedrørte de skattemæssige konsekvenser af et salg i henhold til kommunens oprindelige købstilbud fra 2004, og svaret var derfor ikke bindende i forhold til det faktisk gennemførte salg til den private køber.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2011.779.VLR).

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt.
Skatteforvaltningsloven § 25

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.H.2.1.18.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.3.11

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm, Lars Hjortnæs og Jens Kruse Mikkelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 8. november 2011.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.