Spørgsmål

1. Kan spørger 1 afstå en del sin grund, i henhold til købsaftale, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den i spørgsmål 1 handlede ejendom, ikke er momspligtig ved salg?

Svar 

1. Ja
2. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger 2 ønsker at opføre en transformerstation på spørger 1’s ejendom. Spøger 2 har derfor kontaktet spørger 1 med henblik på at erhverve en del af spørger 1’s ejendom.

Spørger 1 har herefter indgået aftale om salg af en del af ejendommen. Aftalen er endeligt indgået medio oktober 2023. Aftalen er bl.a. ensidigt betinget af, at spørger 1 fremsætter nærværende anmodning om bindende svar.

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 5,1 ha. Den del af ejendommen, der afstås, udgøres af to matrikler, svarende til 24.230 m2 heraf 220 m2 vej. Området afventer endelig opmåling ved gennemførsel af arealoverførslen.

Køber (spørger 2) agter at anvende arealet til at udvide kapaciteten for en kV-station ved opførsel af en ny transformerstation. Projektet om udvidelse af stationen blev godkendt medio april 2023 af Energistyrelsen.

Køber (spørger 2) har medio april 2023 anmodet Sikkerhedsstyrelsen om en udtalelse angående muligheden for at opnå tilladelse til ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27. Sikkerhedsstyrelsen har ultimo april 2023 afgivet udtalelse angående dette.

Om projektet fremgår følgende fra anmodning om vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen af ultimo april 2023:

"Energinets projekt

Den nuværende Station har to 150/60 kV-transformere, som snart overskrider deres tekniske levetid. Tilknyttet udstyrs levetid udløber desuden i 2023. Den nuværende Station skal derfor reinvesteres.

Derudover er der behov for en udvidelse af stationen, da produktionen af vedvarende energi i Midtjylland forventes at stige i fremtiden. Stationen forsyner nettet i Randers-området og aftager overskydende produktion fra VE-anlæg i det omkringliggende område. Dertil kommer, at Banedanmark skal tilslutte et kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Y1-by-Y2-by. Udvidelsen i form af 15 nye tilslutningsfelter kan ikke ske inden for det eksisterende areal, hvor der ikke er tilstrækkelig plads. Derfor er det nødvendigt med en ny lokation i umiddelbar nærhed af den eksisterende station. Det forudsætter erhvervelse af (rettigheder over) omkringliggende arealer. 

Baggrunden for anmodningen

Energinet er i frivillige forhandlinger med de berørte lodsejere, men der er ikke indgået endelige aftaler endnu. Ekspropriationsvilje er en grundlæggende betingelse for skattefrihed for den erstatning, som lodsejerne vil modtage i henhold til en frivillig aftale med Energinet. Derudover er det SKATs praksis, at der skal foreligge en vejledende udtalelse om ekspropriationsvilje til det enkelte, konkrete projekt ved behandlingen af et bindende forhåndssvar. Energinet ønsker derfor en vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, så (købs)aftaler kan indgås på ekspropriationslignende vilkår."

Sikkerhedsstyrelsen tilkendegiver i udtalelsen, at almennytten af det samlede projekt anses for afklaret, allerede fordi Energistyrelsen har godkendt projektet.

Sikkerhedsstyrelsen anfører yderligere, at når et projekt angår transformerstationer over 100 kV(kilovolt), så anses hensynet til almenvellet som udgangspunkt som opfyldt, allerede når Energistyrelsen godkender etablering af anlægget.

Fra Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse af ultimo april 2023 fremgår også:

"Hjemlen til at give tilladelse til ekspropriation findes i § 27 i lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven).

Efter elsikkerhedslovens § 27 kan Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at Sikkerhedsstyrelsen i almindelighed ikke tager stilling til, om hensynet til almenvellet kan begrunde, at anlægget skal etableres, når der er tale om produktionsanlæg over 25 MW og transmissionsanlæg over 100 kV, som er godkendt af Energistyrelsen efter lov om elforsyning, og transmissionsanlæg, som er godkendt af Klima-, Energi og Bygningsministeriet (i dag Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) eller Energistyrelsen efter § 4 i lov om Energinet. I så fald tager Sikkerhedsstyrelsen alene stilling til det konkrete valg af areal ud fra hensynet til almenvellet samt til anlæggets sikkerhedstekniske forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for afklaret ved Energistyrelsens eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets godkendelse af, at anlægget etableres.

Energistyrelsen har den 12. april 2023 godkendt Energinets projekt i form af reinvestering og udvidelse af 150 kV-station på grund af stationens alder og af hensyn til forsyningssikkerheden og forøgelse af stationens kapacitet for at følge samfundsudviklingen. Energistyrelsen vurderer, at der er behov for projektet i medfør af § 4 i lov om Energinet.

Sikkerhedsstyrelsen skal på baggrund af Energistyrelsens godkendelse uden bindende virkning udtale, at almennytten af det samlede projekt hermed efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse er afklaret. 

Senere ansøgning om tilladelse til ekspropriation

Hvis Energinet i forbindelse med dette projekt senere måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke vil indgå frivillig aftale, vil styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27.

I en sådan sag vil Sikkerhedsstyrelsen derfor som udgangspunkt alene tage stilling til det konkrete valg af areal. Sikkerhedsstyrelsen foretager desuden en vurdering af anlæggets sikkerhedstekniske forhold." (Skattestyrelsens understregning)

Parternes købsaftale er bl.a. betinget af følgende vilkår, som alle skal være opfyldte:

"(…)

At handlen er betinget af, at det sker ekspropriationslignende vilkår. Sælger forpligter til at indhente bindende svar herom hos skat med kopi til køber. (…)

I det tilfælde, at det imod parternes forventning viser sig, at SKAT ikke betragter handlen på ekspropriationslignende vilkår, bortfalder nærværende aftale i sin fulde ordlyd, hvorefter det må forventes, at Køber ekspropriere Delareal 1."  

Momsmæssige forhold:

Ved lokalplan fra 2000, blev en del af matriklerne omfattet af lokalplan. De blev i den forbindelse overført til byzone. Det blev her besluttet, at der var mulighed for at opføre erhvervsbygninger.

Ved lokalplan fra 2009, blev den resterende del af matriklerne omfattet af lokalplan. Det blev her besluttet, at der var mulighed for at opføre erhvervsbygninger på hele området.

Matriklerne har forud for og efter vedtagelse af lokalplan i 2009 været bortforpagtet til landbrugsdrift med moms. I 2021 blev arealerne endeligt udtaget af bortforpagtning med moms. Arealerne har efter dette tidspunkt ikke været bortforpagtet med moms.

Det er endvidere yderligere oplyst at:

Bortforpagtningen af arealerne ophørte ultimo 2020. Den frivillige momsregistrering blev dog først afmeldt medio 2021.

Der blev senest afregnet moms for ejendommeni 2. kvartal 2021.

Ved ophøret i 2. kvartal 2021 blev det endelige momstilsvar overfor skatteforvaltningen opgjort og afregnet.

Forud for dette var det endelig momstilsvar med relation til bortforpagtningen afregnet ved 4. kvartal 2020 (se basisregnskab for 2020).

Der har ikke siden afmeldelsen af frivillig momsregistrering været momsmæssig aktivitet, og der er ikke efter de fremlagte momsoplysninger noget skyldigt beløb.

Opgørelsen angik alene aktiviteten med bortforpagtning af landbrugsjord, herunder de berørte matrikler, samt bistand til udarbejdelse af regnskab i den forbindelse.

Fra 2021 og frem blev arealet bortforpagtet uden moms.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Både spørger 1 og 2 er af den opfattelse, at det handlede areal kan forventes eksproprieret, hvis ikke der indgås en frivillig aftale. Købsaftalen er betinget af dette.

Udgangspunktet - ejendomsavancebeskatningsloven § 1:

Fortjeneste ved afståelse af en del af en landbrugsejendom vil som udgangspunkt skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Dette under forudsætning af, at salget af fast ejendom ikke sker som led i at drive næring ved handel af fast ejendom.

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.:

Det følger af ejendomsavancebeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019:

"Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke."

Hvis fortjeneste ved salg af jorden fra en landbrugsejendom er fremkommet efter en frivillig aftale med en erhverver på ekspropriationslignende vilkår, så skal fortjeneste ved salget af ejendommen ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

U.1995.831H (TfS 1995, 575):

Betingelserne for at en frivillig handel er indgået på ekspropriationslignende vilkår er præciseret i højesteretsdom af 11. august 1995, j.nr. II 268 / 1994 (U.1995.831H).

Højesteret udtalte, at det måtte være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået. Dette forudsætter ligeledes, at der på aftaletidspunktet forelå hjemmel til at gennemføre ekspropriation.

Det fremgår desuden af højesteretsdommen, at det ikke i sig selv kan udelukke skattefrihed, at aftalen ikke er indgået med den myndighed, der har kompetencen til at gennemføre ekspropriation, såfremt vilje til ekspropriation foreligger.

I nærværende tilfælde er Energinet aftaleparten, men Sikkerhedsstyrelsen har

ekspropriationskompetencen. Afgørende er, ifølge Højesteret, om betingelserne som anført ovenfor, kan anses for opfyldt på aftaletidspunktet.

Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.18.3:

Ved SKAT-meddelelse SKM2006.438.SKAT har Skatteforvaltningen præciseret deres forståelse af betingelserne der skal opfyldes, for at et salg af ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Betingelserne er gentaget i Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.18.3.

For at en overdragelse kan anses for at være sket på ekspropriationslignende vilkår:

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til formålet

2. På aftaletidspunktet skal det kunne påregnes (stå klart), at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal vise vilje til at ekspropriere. Der skal være ekspropriationsrealitet.

Stærkstrømslovens § 18 / Elsikkerhedslovens § 27 (ekspropriationshjemmel):

Det fremgår af udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen af 27. april 2023, at ekspropriationshjemlen er elsikkerhedslovens § 27.

Det følger af elsikkerhedsloven § 27, lovbekendtgørelse 2019-01-10 nr. 26, at:

"Når hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges."

Elsikkerhedslovens § 27 anvendes i relation til vurderingen af, om der kan tillades ekspropriation til brug for opførsel/opstilling af elektriske anlæg til en række formål. Elsikkerhedsloven tildeler ekspropriationskompetence til Sikkerhedsstyrelsen.

Elsikkerhedsloven blev vedtaget den 1. januar 2016 som en afløser til den hidtidige lov på området, stærkstrømsloven. § 27 blev i den forbindelse vedtaget som ekspropriationshjemmel ved en direkte videreførelse af stærkstrømslovens § 18, dog med en mindre udvidelse af ekspropriationsadgangen, så den også vedrørte opførsel af elektriske hegn.

Det bemærkes, at elsikkerhedslovens § 27 ikke fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.18.3, hvor der oplistes en række relevante ekspropriationshjemler i forbindelse med anvendelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Det understreges dog, at elsikkerhedslovens § 27 og stærkstrømslovens § 18 tjener samme ekspropriationsmæssige formål, og derfor begge kan opfylde betingelsen om hjemmel til ekspropriation i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Momsloven:

Begge parter er af den opfattelse, at salget ikke er omfattet af momspligt.

Som udgangspunkt er en afgiftspligtig persons levering af fast ejendom fritaget for momspligt i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Fritagelsen omfatter ikke levering af byggegrunde. Det fremgår af forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at der ved en byggegrund forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Uanset om der er tale om en byggegrund, så fremgår følgende af momslovens § 13, stk. 2:

"Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, (…)" - "(…) er fritaget for afgift".

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for momspligt.

På denne baggrund, kan en byggegrund fritages for momspligt såfremt den alene har været anvendt i forbindelse med momsfri bortforpagtning.

Det bemærkes, at momspligten i medfør af § 13, stk. 1, nr. 9, litra b ved salg af byggegrunde trådte i kraft 1. januar 2011, ved LBKG 2005-10-14 nr. 966.

Det følger af momslovens § 43, at investeringsgoder (herunder fast ejendom), skal have reguleret den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen af godet.

Formålet er at sikre, at fradragsretten i stedet for kun at afspejle godets brug på anskaffelsestidspunktet, tilpasses eventuelle ændringer i brugen

Praksis:

SKM2011.696.SR - ekspropriationsvilkår:

I den pågældende sag, ønskede en stor statsligt ejet forsyningsvirksomhed at købe en ejendom med henblik på linjeføring af elledninger.

Køber og sælger indgik købsaftale under betingelse af, at erstatningen ville blive skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Køber anmodede Sikkerhedsstyrelsen om en udtalelse i forbindelse med ekspropriation.

Sikkerhedsstyrelsen udtalte, præcis som i nærværende sag, at almennytten af projektet var afklaret, allerede fordi Klima- og Energiministeriet havde givet tilladelse til projektet.

Hvis køber ville ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, så ville Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter daværende stærkstrømslovs § 18.

Skatterådet fandt, at betingelserne for ikke at medregne skattepligtig fortjeneste ved salg af fast ejendom i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. var opfyldt.

SKM2016.473.SR - Momspligt ved slag af fast ejendom:

I den pågældende sag ønskede spørgeren at sælge fast ejendom. Der forelå lokalplan for arealet, hvorfor det kunne bebygges, og dermed opfyldte kriterierne for at være en byggegrund. Arealet blev bortforpagtet med moms efter vedtagelse af lokalplan.

Efterfølgende afmeldte man frivillig momsregistrering, og bortforpagtede arealet uden moms. På dette tidspunkt opgjorde man sit endeligt momstilsvar beløbsmæssigt.

Skatterådet var i den forbindelse enige i, at arealet var endeligt udtaget fra den øvrige momspligtige aktivitet, og der kunne i sagen ske salg uden at leveringen var momspligtig.

SKM2008.129.ØLR - udtagning af aktiv til momsfrit formål:

I den pågældende sag, var busser udtaget til momsfritaget formål, selvom de tidligere havde indgået i blandet momsfri og momspligtig aktivitet.

Landsretten anerkendte i den pågældende sag, at varen (busserne) kunne udtages til momsfri anvendelse, for herefter at kunne sælges momsfrit. Landsretten fandt dog ikke, at det var dokumenteret i den pågældende sag, idet busserne bl.a. fortsat efter "udtagningen" var blevet anvendt i blandede momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Spørgsmål 1:

Spørgsmål 1 bør besvares med "Ja"

Er betingelserne for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. opfyldt på aftaletidspunktet?

Ad 1)

Elsikkerhedslovens § 27 har været gældende siden 1. januar 2016 og er en videreførelse af stærkstrømslovens § 18. Den tillader ekspropriation af fast ejendom, hvis hensynet til almenvellet kræver dette.

Den omfatter anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

På denne baggrund anses betingelsen om ekspropriationshjemmel for at være opfyldt.

Ad 2)

Den kompetente myndighed, der kan tillade udøvelsen af ekspropriation, er Sikkerhedsstyrelsen. Den relevante part til at søge om tilladelse til dette er erhververen af fast ejendom, Energinet.

Energinet har aktivt søgt det indført i aftalegrundlaget, at hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, så forventer de at erhverve den relevante del af ejendommen, ved at de anmoder om ekspropriation. De har i den forbindelse anmodet om en udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen som den kompetente myndighed ved ekspropriation.

Sikkerhedsstyrelsen er ultimo april 2023 fremkommet med en vejledende udtalelse, om muligheden for at opnå tilladelse til ekspropriation på opfordring fra Energinet.

Sikkerhedsstyrelsen tilkendegiver ved udtalelsen, at de anser almennytten af det projekt, der agtes gennemført på den erhvervede del af ejendommen, for afklaret i relation til ekspropriation.

Sikkerhedsstyrelsen tilkendegiver yderligere, at hvis erhverver af delen af ejendommen, Energinet, på et senere tidspunkt ansøger om tilladelse til ekspropriation, så vil Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag. Ekspropriationssagen vil primært angå en stillingtagen til placeringen af det eksproprierede areal, netop fordi spørgsmålet om projektets værdi for almenvellet allerede anses for

afklaret ved datoen for udtalelsen.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2011.696.SR, hvor en udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen efter samme lovgivning og med lignende ordlyd blev anset for tilstrækkelig dokumentation for, at den eksproprierende myndighed havde vilje til at ekspropriere det relevante areal.

På denne baggrund anses det for dokumenteret, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis ekspropriation var nødvendig for overtagelse af arealet, ville imødekomme en ansøgning om tilladelse til ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27.

Aftalen om overdragelse er indgået endeligt medio oktober 2023.

Samlet anses det på baggrund af ovenstående for dokumenteret, at der på aftaletidspunktet medio oktober 2023 var hjemmel til ekspropriation ved elsikkerhedslovens § 27, at det måtte stå klart, at Energinet ville anmode om ekspropriation i mangel af frivillig aftale, og endelig at den ekspropriationsberettigede myndighed, Sikkerhedsstyrelsen, ved udtalelse har udvist vilje til at ekspropriere det pågældende areal.

Spørgsmål 2:

Spørgsmål 2 bør besvares med "Ja"

Ejendommen der overdrages i den pågældende sag, har forud for og efter sit endelige skifte til byzonestatus i 2009 været anvendt til bortforpagtning med moms.

Det betyder, at det bortforpagtede areal har været fritaget for momspligt i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, men på trods af dette har været anvendt i momspligtig aktivitet ved bortforpagtning.

Der foreligger en lokalplan, der tillader bebyggelse af arealet, der er derfor i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b tale om en byggegrund, der som udgangspunkt ikke er omfattet af fritagelse for moms.

Det er spørgers opfattelse, at ejendommen er omfattet af momslovens § 43, stk. 2, nr. 2 jf. § 13, stk. 2 med henvisning til, at den siden 2021 har været anvendt til momsfritaget aktivitet omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 i form af bortforpagtning. Det bemærkes i den forbindelse, at ejendommen ved endelig udtagning af momspligtig aktivitet i 2021 fik opgjort og afregnet sit endelig momstilsvar beløbsmæssigt.

Fra dette tidspunkt har ejendommen skiftet karakter som varer, og dette er der momsmæssigt taget højde for fra dette tidspunkt, så spørger ikke længere har indberettet moms i forbindelse med sin bortforpagtning. Det var fra dette tidspunkt spørgers hensigt, at arealet var endeligt udtaget fra momspligt, og herefter er en momsfritaget varer.

Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at den leverede faste ejendom er omfattet af momsfritagelse ved momslovens § 13, stk. 2, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, idet den alene har været anvendt til momsfri bortforpagtning siden den blev udtaget endeligt fra spørgers eventuelle øvrige momspligtige aktiviteter.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger 1 kan afstå en del af en ejendom, i henhold til købsaftale, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.?

Begrundelse

Spørger 1 ønsker at afstå en del af en landbrugsejendom på ca. 5,1 ha. Den del af ejendommen, der afstås, udgøres af matrikler, svarende til 24.230 m2 heraf 220 m2 vej. Området afventer endelig opmåling ved gennemførsel af arealoverførslen.

Af vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen om muligheden for at opnå en tilladelse til ekspropriation, fremgår det, at hjemlen til at give tilladelse til ekspropriation findes i elsikkerhedslovens § 27.

Efter elsikkerhedslovens § 27 kan Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

Spørgsmålet om anlæggets almennytte anses for afklaret ved Energistyrelsens eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets godkendelse af, at anlægget etableres.

Energistyrelsen har medio april 2023 godkendt projektet i form af reinvestering og udvidelse af 150 kV-station på grund af stationens alder og af hensyn til forsyningssikkerheden og forøgelse af stationens kapacitet for at følge samfundsudviklingen.

På baggrund af Energistyrelsens godkendelse anses almennytten af det samlede projekt efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse for afklaret.

Det fremgår også af udtalelsen, at hvis Energinet i forbindelse med dette projekt senere måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke vil indgå frivillig aftale, vil styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for.

Når erstatningen træder i stedet for salg af fast ejendom, omfattes salget af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre salget sker som et led i næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Som udgangspunkt vil erstatninger omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven være skattepligtige efter lovens § 1, medmindre betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 er opfyldt.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 1. pkt. medregnes fortjeneste ikke, når den er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation.

Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. pkt.

Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. pkt.:

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål 
2. Det skal på aftaletidspunktet kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriationsrealitet.

Ad 1)

Af elsikkerhedslovens § 27, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Anlæggets almennytte anses for afklaret ved Energistyrelsens godkendelse af, at anlægget etableres. Denne godkendelse forelå medio april 2023.

Denne betingelse for skattefritagelse anses hermed for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, hvis frivillig aftale mellem spørger 1 og spørger 2 ikke kan opnås.

Sikkerhedsstyrelsen har ultimo april 2023 tilkendegivet, at hvis spørger 2 måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke vil indgå frivillig aftale, vil styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27.

I den forbindelse vil Sikkerhedsstyrelsen tage stilling til det konkrete valg af areal. Det fremgår af lokalplanen, at de arealer som spørger 1 afstår, efter vedtagelsen af lokalplanen  fuldt ud vil være omfattet af lokalplanen, og at der på arealet er planlagt placering af en 400 kV transformerstation i forbindelse med den eksisterende transformerstation. En lignende udtalelse om ekspropriation blev givet i SKM2011.696.SR, hvor Skatterådet anså erstatningen for skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11. 

På denne baggrund anses denne betingelse også for opfyldt.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum er opfyldt, jf. også Højesterets dom gengivet i TfS 1995, 575HD.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den i spørgsmål 1 omhandlede ejendom, ikke er momspligtig ved salg.

Begrundelse

Spørger 1 ønsker at sælge to matrikeler  til Energinet (Spørger 2), som har til hensigt at opføre en transformerstation på spørger 1’s ejendom.

Matrikelerne  er en del af en landbrugsejendom. Således som sagen er oplyst, lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger 1 er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, der driver selvstændig økonomisk virksomhed i form af landbrugsvirksomhed/bortforpagtning af fast ejendom.

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Levering af fast ejendom er dog fritaget for moms, jf. § 13, stk. 1, nr. 9. Fritagelsen gælder dog ikke fast ejendom, der kan kvalificeres som byggegrunde jf. bestemmelsens litra b. Ved en byggegrund forstås efter momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Efter det oplyste blev de omhandlede jordarealer i henholdsvis år 2000 og år 2009 omfattet af en lokalplan, hvorefter arealerne overgik fra land- til byzone. Lokalplanen muliggør erhvervsbyggeri på hele området. Skattestyrelsen finder, at de i sagen omhandlede arealer kan kvalificeres som byggegrunde, da de pr. henholdsvis 2000 og 2009 blev omfattet af en lokalplan, der muliggjorde byggeri af erhvervsejendomme. 

Arealerne har både forud for og efter år 2000 og 2009 været anvendt til landbrugsdrift ved momspligtig bortforpagtning. Arealerne har således været omfattet af en frivillig momsregistrering, jf. momslovens § 51. Udgangspunktet er, at udlejning af fast ejendom er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Den frivillige momsregistrering blev afmeldt medio 2021, og jorden har derefter alene været anvendt til momsfritaget bortforpagtning, jf. § 13, stk. 1, nr. 8.

På baggrund af sagens faktum anser Skattestyrelsen de omhandlede arealer for at være omfattet af begrebet byggegrund som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Salget er således i udgangspunktet momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk.1.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der i henhold til sagens faktiske forhold er tale om en frivillig aftale om salg af matriklerne. Der er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om ekspropriation omfattet af momslovens § 4, stk. 3, nr. 3. At der eventuelt kan blive tale om ekspropriation, hvis ikke en endelig aftale indgås, ændre ikke herved. Se Skatterådets afgørelse i SKM2023.185.SR.

Det skal derfor vurderes, hvorvidt den omhandlede faste ejendom i stedet kan sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2, da den efter det oplyste alene har været anvendt til momsfritagne aktiviteter efter at være blevet "endeligt udtaget" i medio 2021, jf. dagældende momslovs § 8, stk. 2.

Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at momslovens § 8, blev ophævet pr. 1. juli 2021. Udtagning af en afgiftspligtig persons aktiver fra dennes momspligtige virksomhed er i stedet omfattet af den nugældende momslovs § 5. Se lov nr. 1295 af 05/12/2019. Samtidig blev afgiftsgrundlaget ved udtagning ændret.

Da den oplyste "endelige udtagning" af arealerne foregik før lovændringen fandt sted, finder Skattestyrelsen det nødvendigt indledningsvist at forholde sig til de dagældende regler.

Af den dagældende momslovs § 8, stk. 2, fremgik det, at med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Sidstnævnte kunne bl.a. være anvendelse til en virksomheds momsfritagne aktiviteter.

Udtagning af aktiver var således omfattet af bestemmelsen om udtagningsbeskatning i dagældende § 8, stk. 2, i det omfang, der havde været adgang til for virksomheden at foretage helt eller delvist momsfradrag ved indkøb eller fremstilling af de pågældende aktiver.

I henhold til Den juridiske vejledning, 2021-1, afsnit D.A.4.5.4 Udtagning af virksomhedens aktiver, forudsætter momspligten, at virksomheden rent faktisk har taget helt eller delvist momsfradrag ved indkøb eller fremstilling mv. af de pågældende aktiver.

I nærværende sag, er det omhandlede aktiv jordarealer, som ikke har været momsbelagt ved køb eller fremstilling. Spørger 1 kan derfor ikke have haft moms, der kunne fradrages helt eller delvist.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har de omhandlede jordarealer derfor ikke været omfattet af dagældende § 8, stk. 2. De omhandlede jordarealer kan derfor heller ikke været udtaget fra den afgiftspligtige persons momspligtige aktiviteter (momspligtig bortforpagtning) for efterfølgende alene at blive anvendt til momsfritagne aktiviteter (momsfritaget bortforpagtning).

Spørger henviser i sin argumentation til Skatterådets afgørelse i SKM2016.473.SR. I sagen bekræfter Skatterådet, med henvisning til indstilling og begrundelse, at den i sagen omhandlede ejendom kan sælges momsfrit, da ejendommen er endeligt udtaget til momsfrit formål, jf. dagældende momslovs § 8, stk. 2, §§ 43-44 og § 13, stk. 2.

Skattestyrelsen skal bemærke, at indstillingen i SKM2016.473.SR indeholder en forudsætning om, at der var betalt udtagningsmoms i det omfang dette fulgte af dagældende momslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 1. En sådan forudsætning kan ikke opfyldes i det tilfælde, hvor et aktiv, fx jord, oprindeligt var erhvervet på et tidspunkt, hvor salg/køb af aktivitet ikke var omfattet af momspligt, og dermed ikke har givet ret til fradrag, som betinget i dagældende § 8, stk. 2.

Momsfrit salg af en virksomheds aktiver efter momslovens § 13, stk. 2, forudsætter, at aktivet alene har været anvendt til momsfritagen aktiviteter efter momslovens § 13, stk. 1.

I nærværende sag, har de omhandlede arealer været byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, både i en periode hvor arealerne har været anvendt til momspligtige aktiviteter (momspligtig bortforpagtning) og momsfrie aktiviteter (momsfri bortforpagtning).

Arealerne kan således ikke anses for alene at være anvendt til momsfrie aktiviteter i den periode, hvor arealerne har været omfattet af begrebet byggegrund i bestemmelsens forstand.

Faktum i nærværende sag kan ikke sammenlignes med fx SKM2021.346.SR, SKM2020.554.SR eller SKM2020.548.SR, hvor kvalifikationen af et areal som byggegrund ved en ændret lokalplan, først indtrådte på et tidspunkt, hvor arealet alene blev anvendt til momsfritage aktiviteter i form af momsfri bortforpagtning.

På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at salget af matrikelne  til Energinet er momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk.1.

Skattestyrelsen skal bemærke, at i det omfang køber skal anvende arealet til momspligtige aktiviteter, har køber fradragsret for momsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1:

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke.

Elsikkerhedslovens § 27:

Når hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

Praksis

TfS 1995, 575HD

Dommen tog stilling til, hvornår betingelserne for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. var opfyldt. Dommen drejede sig nærmere om, hvorvidt et vederlag, der blev udbetalt ved en frivillig aftale om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom med et menighedsråd, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. Menighedsrådet havde ikke selv ekspropriationskompetence. Kommunen kunne have eksproprieret til formålet, men efter det oplyste var kommunen ikke inddraget i forhandlingerne forud for aftalens indgåelse, og det kunne ikke lægges til grund, at aftalen helt eller delvist blev indgået til varetagelse af forhold, som kommunen havde tilkendegivet en væsentlig planlægningsmæssig interesse i.

Højesteret fastslog i dommen

• at det efter formålet med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. (salg til en erhverver der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere) ikke i sig selv udelukker skattefrihed efter denne bestemmelse, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberet-tiget, og
• at vederlaget betales af denne, mens kompetencen til i givet fald at foretage ekspropriation tilkommer en anden.

Endvidere udtalte retten, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 1. pkt., imidlertid måtte være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Højesteret fandt dog, at de angivne betingelser for skattefritagelse ikke var opfyldt i sagen.

SKM2011.696.SR

Skatterådet bekræftede, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom ville være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Spørger havde anmodet Sikkerhedsstyrelsen om en vejledende udtalelse. Sikkerhedsstyrelsen tilkendegav, at hvis Køber i forbindelse med projektet måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke ville indgå frivillige aftaler, ville Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. Erstatningen blev herefter anset som skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet

Artikel 18

Medlemsstaterne kan sidestille følgende transaktioner med levering af

varer mod vederlag:

b) en afgiftspligtig persons udtagning af en vare til en ikke-afgiftspligtig form for virksomhed, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen på tidspunktet for erhvervelsen eller for udtagningen i henhold til litra a)

Momsloven (nugældende)

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

[…]

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

[…]

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

[…]

Stk. 2. Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er fritaget for afgift, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, med henblik på salg til en registreret virksomhed.

[…]

Momsloven (som gældende indtil 1. juli 2021)

§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne aktiver.

Stk. 2. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.

Momsloven § 28

For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som indkøbsprisen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Stk. 2. Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1.

Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Stk. 4. For aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 8, stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.

BEK nr 1435 af 29/11/2023

§ 56. Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.

Forarbejder

2019/1 LSF 27

Praksis

EU-domstolens dom i sag C-415/98, Backsi

Sagen omhandler Laszlo Bakcsi, som drev selvstændig virksomhed som vognmand. Til dette formål anvendte han en bil af mærket Mercedes, model 300 D, som han havde købt af en privatperson uden at kunne fradrage momsen. Bilen blev for 70%'s vedkommende anvendt til erhvervsmæssige formål.

Domstolen udtalte bl.a. i præmis 37:

37. En afgiftspligtig person, som sælger et gode, som har været henført til virksomheden, handler som erhvervsdrivende og dermed i egenskab af afgiftspligtig person.

SKM2008.129.ØLR

Landsretten tiltrådte, at salg af en virksomheds aktiver er momspligtig i henhold til Momslovens § 8, stk. 1, såfremt der har været hel eller delvis fradragsret ved indkøbet, uanset om fradragsretten faktisk er blevet udnyttet eller ej. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at de sagen omhandlede busser ikke havde været anvendt til de sagsøgtes momspligtige aktiviteter (bl.a. reklamering og pakketransport), og salget af busserne var derfor momspligtigt.

Den omstændighed, at busserne, i perioden indtil salget var blevet gennemført, havde stået ubenyttet hen, var ikke ensbetydende med, at busserne kunne anses for udtaget efter momslovens § 8, stk. 2.

SKM2015.571.LSR

Salget af en bygningsparcel, hvor beboelse og driftsbygninger var nedrevet, inklusive et areal tilhørende klagerens landbrugsejendom, var omfattet af momspligt.

Landsskatteretten udtalte i begrundelsen: "Klageren vil endvidere udøve økonomisk virksomhed ved salget. Da arealet har været anvendt til brug for klagerens momsregistrerede virksomhed, må arealet anses for at tilhøre virksomhedens formue og ikke klagerens personlige formue. Klageren vil derfor handle i egenskab af momspligtig person ved salget, jf. momslovens § 3, stk. 1."

SKM2001.455.LSR

Salg af busser anvendt til momspligtige aktiviteter er momspligtig. En af de solgte busser var af selskabet udtaget til udelukkende at varetage ikke momspligtige aktiviteter. Salg af denne bus var ikke momspligtig, men der indtrådte momspligt på udtagningstidspunktet. Afgiftsgrundlaget kunne på dette tidspunkt ansættes til 0.

SKM2023.185.SR

Sagen handler om den moms- og skattemæssige behandling af en godtgørelse modtaget i forbindelse med dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord, tæt på vandboringer. Spørger agter at indgå frivillige aftaler med to selvstændige vandværker om forbud mod brug af pesticider mm. på en del af Spørgers landbrugsejendom. Arealerne er udpeget i en kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der er dog foretaget mindre tekniske tilretninger/udvidelser af indsatsplanens - overvejende runde - arealer, til mere kantede og dermed mere funktionelle arealer. Skatterådet bekræfter, at Spørgers fortjeneste vedrørende erstatningerne for rådighedsindskrænkninger vil være skattefri efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Skatterådet bekræfter endvidere, at erstatningen ikke er momspligtig.

SKM2021.346.SR

Spørger påtænkte at overdrage et jordareal, når jordarealet havde skiftet status fra landzone til byzone.

Indtil 1. oktober 2020 havde arealet været anvendt til Spørgers momspligtige landbrugsdrift, hvorefter det overgik til momsfri bortforpagtning i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 8.

Skatterådet bemærkede, at overdragelsen måtte anses for levering mod vederlag, jf. ML § 8, stk. 1, hvorfor overdragelsen som udgangspunkt var momspligtig.

Henset til, at jordarealet blev til en byggegrund på tidspunktet, hvor jordarealet skiftede status fra landzone til byzone, måtte jordarealet imidlertid anses for udelukkende at være blevet anvendt til momsfritaget virksomhed på tidspunktet for overdragelsen. Overdragelsen var derfor momsfritaget, jf. ML § 13, stk. 2.

SKM2020.554.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge et bortforpagtet areal momsfrit efter ML § 13, stk. 2.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af et delområde, kunne ske momsfrit.

SKM2020.548.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge dele af en matrikel momsfrit efter ML § 13, stk. 2.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af et delområde, kunne ske momsfrit.

SKM2016.473.SR

Spørger har indgået betinget aftale om salg af et areal på ca. xx.000 m2. Arealet har oprindeligt været anvendt til spørgers gartnerivirksomhed. Herefter har arealet været bortforpagtet momspligtigt, idet det var omfattet af en frivillig registrering. I november 2015 afmeldte spørger den frivillige registrering, hvorefter bortforpagtningen har været momsfritaget.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at salg af ejendommen er momsfrit, fordi salget ikke udgør en erhvervsmæssig levering, og der heller ikke er tale om økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 1 og § 3, stk. 1.

Skatterådet bekræfter med henvisning til indstilling og begrundelse, at ejendommen kan sælges momsfrit, da ejendommen er endeligt udtaget til momsfrit formål, jf. momslovens § 8, stk. 2, §§ 43-44 og § 13, stk. 2.

[…]

SKATs indstilling og begrundelse

[…]

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes det bekræftet, at Ejendommen kan sælges momsfrit, da Ejendommen er endeligt udtaget til momsfrit formål, jf. momslovens § 8, stk. 2, §§ 43-44 og § 13, stk. 2.

Begrundelse

Det følger af momsloven § 8, stk. 2, at udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, er omfattet af momspligten, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.

Det forudsættes ved besvarelsen, at reguleringsperioden, jf. § 44, stk. 1, er udløbet på tidspunktet for udtagelsen.

Det forudsættes ligeledes, at der er betalt udtagningsmoms i det omfang dette følger af § 28, stk. 4, jf. stk. 1.

Under de anførte forudsætninger vil ejendommen, der har været udlejet/bortforpagtet uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, herefter kunne sælges momsfrit, jf. § 13, stk. 2.

SKM2012.263.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal lægges moms på leveringen af en byggegrund fra en momsregistreret automobilvirksomhed, som har anvendt den pågældende byggegrund som oplagsplads for to leasingselskaber i sin automobilvirksomhed. Der lægges ved besvarelsen vægt på, at byggegrunden har været anvendt til brug for sælgers momsregistrerede automobilvirksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja, se dog indstilling og begrundelse.

Den juridiske vejledning D.A.4.3.3.3 Udtagning af en vare eller udtagning af anvendelsen af varen?

[…]

Anvendelse til momsfrie formål i virksomheden

Ændret anvendelse af en vare anses som udgangspunkt som udtagning af anvendelsen af varen, ikke som udtagning af selve varen. Dog anses en vares overgang fra en hel eller delvis momspligtig anvendelse i virksomheden til en udelukkende momsfritaget anvendelse i virksomheden som udtagning af selve varen. Se forarbejderne til § 4, nr. 4, i lov nr. 1295 af 5. december 2019.

Lovforarbejderne bygger på artikel 18, stk. 1, litra b, i momssystemdirektivet og SKM2001.455.LSR.

Efter momssystemdirektivets artikel 18, stk. 1, litra b, kan medlemsstaterne sidestille det forhold, at en afgiftspligtig person udtager en vare til en ikke-afgiftspligtig form for virksomhed, med levering af varer mod vederlag, hvis denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen på tidspunktet for købet.

Bemærk, at "en ikke-afgiftspligtig form for virksomhed" i direktivbestemmelsens forstand også omfatter aktiviteter, der er omfattet af momsloven, men fritaget efter ML § 13, fx momsfri persontransport. Se forarbejderne (Explanatory Memorandum) til 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 7, litra b) (nu Momssystemdirektivets artikel 18, litra b)).

Skatteministeren har i et svar til folketinget gengivet forarbejderne således:

""de transaktionsklasser, der behandles som afgiftspligtige leverancer, udvides ved en ny bestemmelse (stk. 3, litra (c)); for at undgå, at afgiftspligtige personer, der har ret til fradrag for indgående moms, opnår uberettigede fordele, behandles udtagning af varer til eget brug og overførsler af varer fra en afgiftspligtig virksomhed til en fritaget virksomhed, som afgiftspligtige leveringer. Det samme mål kunne have været opnået ved hjælp af tilpasninger af allerede foretagne fradrag, men teknikken med at behandle disse transaktioner som afgiftspligtige leverancer, blev valgt på grund af uvildighed og enkelhed." [Skatteministeriets oversættelse.]""

Udtagning af varer til fuldt momsfritagne formål sidestilles med levering og er en momspligtig transaktion. Se afsnit D.A.4.3.5.

Anvendelse af en vare (udtagningen af anvendelsen af en vare) til momsfritagne formål (formål omfattet af ML § 13) er derimod ikke en momspligtig transaktion. Se afsnit D.A.4.3.8. Hvis varen er et investeringsgode, kan den ændrede anvendelse i stedet medføre pligt til regulering af fradraget. Se afsnit D.A.4.3.4.

[…]

Den juridiske vejledning, D.A.4.5.4 Udtagning af virksomhedens aktiver

[…]

Hvad er omfattet af momspligten?

Der skal betales moms, når man udtager aktiver til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Man skal dog ikke betale moms, hvis aktiverne er omfattet af reglerne om investeringsgoder efter ML §§ 43 og 44. Se ML § 8, stk. 2.

Se dog C-229/15, Mateusiak. Dommen betyder, at investeringsgoder, der er omfattet af momslovens §§ 43 og 44, bliver omfattet af § 8, stk. 2, når reguleringsperioden først er udløbet. Dvs. at der skal opstår momspligt ved udtagning, uanset at der tidligere måtte være foretaget regulering efter §§ 43 og 44. Se tillige SKM2001.455.LSR om samme spørgsmål.

Momspligten forudsætter, at virksomheden rent faktisk har taget helt eller delvist momsfradrag ved indkøb eller fremstilling mv. af de pågældende aktiver.

 ML § 8, stk. 2, gælder i forbindelse med udtagning af

Varelagre og andre beholdninger

Maskiner og andre driftsmidler, der i anskaffelse har kostet 100.000 ekskl. moms eller derunder (før 1. januar 2008: 75.000 kr.)

Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

Ved udtagning af ydelser til privat brug, forstået som virksomheden uvedkommende formål, gælder ML § 5, stk. 3. Se afsnit D.A.4.3.4.

Bemærk

I ML § 8, stk. 2, omfatter "Andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds levering af varer og ydelser" også aktiviteter, der er omfattet af momsloven, men fritaget efter ML § 13, fx momsfri persontransport. Se forarbejderne (Explanatory M

emorandum) til 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 7, litra b) (nu Momssystemdirektivets artikel 18, litra b)) og SKM2001.455.LSR.

Investeringsgoder omfattet af ML §§ 43 og 44

ML § 8, stk. 2, gælder ikke for de aktiver, der er omfattet af reglerne i ML §§ 43 og 44 om regulering for investeringsgoder. Følgende er investeringsgoder efter ML § 43, stk. 1:

Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. moms er over 100.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse

Fast ejendom, herunder til- og ombygning

Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 100.000 kr. årligt ekskl. moms.

Ved udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms efter ML § 8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms efter reglerne i ML §§ 43 og 44. Se nærmere om dette i afsnit D.A.11.7.4 regulering af fradrag for investeringsgoder.

Disse investeringsgoder er dog omfattet af ML § 8, stk. 2, såfremt reguleringsperioden er udløbet.

[…]