Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal beskattes - eller betale gaveafgift - af gaver, der ydes af hendes far og/eller stedmor - evt. selv om disse måtte være overgået til Familie Trusten - så længe længstlevende er i live på grundlag af dansk ret, herunder den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA om arv og gaver mv?
2. Kan det bekræftes, at udbetaling fra Familie Trusten til Spørger ikke er skattepligtig indkomst, men (afgiftsfri) arv?
3. Kan det bekræftes, at Spørger først er skattepligtig af afkast fra Familie Trusten af hendes andel i trustens formue fra det tidspunkt, hvor længstlevende af de to stiftere af Familie Trusten dør (idet formuen i Familie Trusten må anses for at være båndlagt kapital med udlagte kapitalejere)?

Svar:

1. Ja
2. Afvises
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er født i Danmark som barn af en dansk mor og en amerikansk far. Spørger er amerikansk statsborger.

De første år boede Spørger i bl.a. USA. Hendes forældre blev skilt, hvorefter Spørger flyttede med hendes mor til Danmark, hvor Spørger (med visse korterevarende ophold i USA) har boet siden. Spørger er således fuldt skattepligtig til Danmark (og skattemæssigt hjemmehørende der).

Spørgers far giftede sig på ny med en amerikansk statsborger.

Spørgers far og hendes stedmor er fortsat i live og har været samboende siden starten af 1970erne - heraf de sidste 40 år i USA. Hendes far og hendes stedmor har fået to fælles børn, A og B, der således er hendes halvbrødre. De er begge bosiddende i USA.

Hendes far og hendes stedmor har ikke andre børn.                           

Som led i en samlet skifteplanlægning oprettede hendes far og stedmor i 2021 gensidige testamenter, hvorefter det i al væsentligt (gensidigt) bestemmes, at testator efterlader alle sine aktiver til en samtidig  oprettet trust - (herefter " Familie Trusten").

Det kan lægges til grund, at "Last Will and Testament of [Spørgers far]" ("Det Gensidige Testamente") og "Last Will and Testament of [Spørgers stedmor]" indholdsmæssigt er enslydende. Testamentet omtales nærmere nedenfor.

Hendes far og hendes stedmor benævnes herefter hver for sig som "Stifter" og samlet "Stifterne" i relation til Familie Trusten.

Formålet med Familie Trusten er, at de indskudte aktiver - dvs. arven efter hendes far og hendes stedmor - efter længstlevendes død fordeles til hendes to halvbrødre og Spørger i lige dele (bortset fra nogle specifikke dispositioner til fordel for øvrige personer), jf. nærmere nedenfor.

Efter amerikansk ret kan man således ved at stifte en "revocable trust" undgå skifteretsbehandling, idet aktiverne, der er placeret i trusten, overgår "direkte" til de udpegede begunstigede. Dette kræver dog, at trustens vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan ændres, når stifteren er afgået ved døden - trusten skal derfor på dette tidspunkt overgå til at være "irrevocable".

Det overordnede formål med stiftelsen af Familie Trusten var netop

• at undgå en dyr skifteretsbehandling ved ægtefællernes dødsfald (idet Trustens aktiver som nævnt overgår til de begunstigede), og
• ved at gøre de to fælles børn - A og B - og særbarnet, dvs. Spørger, til Trustens begunstigede at sidestille disse personer i arvemæssig henseende, uanset om arvemidlerne hidrørte fra den ene eller den anden af ægtefællerne.

mens formålet med testamenterne var

• at sikre den efterlevende ægtefælle bedst muligt (således at der ikke skulle skiftes eller udredes midler i øvrigt til nogen arvinger før efter længstlevendes død), og
• at sidestille de tre børn, A, B og Spørger, i arvemæssig henseende, uanset om arvemidlerne hidrørte fra den ene eller den anden af ægtefællerne.

Som det fremgår af en række andre bindende svar fra Skatterådet vedrørende oprettelsen af amerikanske trusts af generationsskiftemæssige grunde, er det tillige ofte et formål - lovligt og helt almindeligt - med at oprette sådanne "revocable living trusts" at begrænse den amerikanske dødsbobeskatning.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i denne sag, eftersom den amerikanske delstat hvor Spørgers far og stedmor bor slet ikke opkræver dødsboskat (eller bo- og arveafgift), ligesom de aktiver, der forventeligt tilfalder Familie Trusten, klart vil være under beløbsgrænsen for betaling af føderal dødsboskat (som pt. udgør ca. 30 mio. USD for ægtefæller). 

Nærmere om De Gensidige Testamenter

Om testamenterne kan det nærmere oplyses, at Stifterne, som nævnt, har udarbejdet gensidige testamenter, hvorefter de overdrager samtlige aktiver til Familie Trusten.

Det hedder således bl.a.:

"II. TANGIBLE PERSONAL PROPERTY

I give all tangible personal property (this term does not include cash, securities and insurance policies and the proceeds therefrom) owned by me at my death, wherever situated, to the then Trustee or Trustees under the [Familie Trusten] , executed earlier this day, as the same may hereafter be amended and/or amended and restated (the “Trust"), of which my spouse and I are the Grantors, to be added to the principal of the Trust and held and disposed of in accordance with the terms of the Trust as the same shall exist at the time of my death and not as a trust under this will.

III. REMAINDER OF ESTATE

I give, devise and appoint all the rest, residue and remainder of my property, both real and personal, wherever situated, excluding any property over which I may have a power of disposition by will, to the then Trustee or Trustees under the Trust, to be added to the principal of said trust and held and disposed of in accordance with the terms of the Trust as the same shall exist at the time of my death and not as a trust under this will."

Nærmere om Familie Trusten

Der henvises til Stiftelsesdokumentet.

Familie Trusten blev oprettet i USA og er underlagt den lokale delstats lov. Der er tale om en trust af typen "revocable living trust" eller "grantor trust".

Det overordnede formål med Familie Trusten er, som nævnt, at Familie Trustens aktiver - dvs. arven efter hendes far og hendes stedmor - skal fordeles til hendes to halvbrødre og Spørger i lige dele (bortset fra nogle få specifikke dispositioner til fordel for øvrige personer), jf. Stiftelsesdokumentets artikel I.

Det er pålagt Familie Trustens administrator/administratorer - ("Trustee"/"Trustees") - at afvikle Trusten efter længstlevendes død og uddele aktiverne i overensstemmelse med Stifternes vilje som udtrykt i stiftelsesdokumentet.

Det fremgår af Stiftelsesdokumentets indledning, at Spørgers far, Spørgers stedmor, A og B, er Familie Trustens Trustees og hver især er Trustee.

Forhold indtil længstlevendes Stifters død

Det fremgår af Stiftelsesdokumentets artikel II, at Stifterne til enhver tid kan tilbagekalde Familie Trusten:

"During their joint lifetimes, and during the lifetime of the survivor, this Trust may be amended or revoked at any time by written notice. Any amendment or revocation shall be effective upon delivery.

If revoked during the joint lifetimes of the Grantors, the trust estate shall be distributed equally to them, provided that any real property shall be conveyed to them as joint tenants with rights of survivorship."

Indtil længstlevendes død er Stifterne, som nævnt ovenfor, endvidere Trustees, og kan i den egenskab disponere fuldt ud over Familie Trustens aktiver, jf. Stiftelsesdokumentets artikel IV, paragraf 4.1:

"Until the death of the survivor of us, the Trustee shall hold, manage and invest the trust estate, and shall collect the income therefrom, if any. Annually or at more frequent intervals the Trustee shall pay or, in its discretion apply, the entire net income, if any, to or for the benefit of us equally during our joint lives and thereafter all to or for the benefit of the survivor. In addition, the Trustee shall from time to time distribute to, or in its discretion apply for, the benefit of either of us so much of the principal of the trust estate as either of us may request or as the Trustee in its discretion deems to be advisable for our most comfortable care."

Der henvises endvidere til paragraf 4.2 om dispositioner i forhold til andre end Stifterne.

Forhold efter længstlevendes Stifters død

Efter længstlevende Stifters død bliver Familie Trusten uigenkaldelig, jf. Stiftelsesdokumentets artikel II:

"Upon the death of the survivor of the Grantors, this Trust shall become irrevocable and no longer subject to amendment."

Om Trustees forpligtelse vedrørende Familie Trustens aktiver hedder det herefter i Stiftelsesdokumentets artikel IV, paragraf 5.1:

"Upon the death of the survivor of us, the Trustee shall hold, manage, invest and dispose of any property to be held in accordance with the terms of and provisions of this Article together with any property which is added to the trust estate as a result of such death, whether such property passes to the Trustee by will, as insurance proceeds or otherwise, or any property to which the trust may be entitled as follows".

Af paragraf 5.2 fremgår herefter, at Trustee skal udrede legater m.v., der måtte følge af Stifternes testamenter, og at restbeholdningen herefter betegnes "net trust estate".

I paragraf 5.3 er det bestemt, at Trustee skal udrede visse faste beløb ("specific gifts") til børnebørn m.fl.

I paragraf 5.4 er der taget stilling til behandlingen af "Tangible Personal Property", dvs. indbo m.v., mens det om den resterende del af Trustens aktiver hedder i paragraf 5.5:

"Section 5.5 Remainder of Trust Property

The remaining trust property shall be administered under this Section 5.5. If there are no then living beneficiaries, the remaining trust property shall be administered under Section 5.6.

A.     Separate Shares for Children. The Trustee shall divide all the remaining trust property, together with any property then payable to it or to which it may be entitled, if any, into as many equal shares as there are children of ours then living and children of ours then deceased leaving issue or spouse then living and shall hold, manage, and invest, and dispose of the trust property as follows:

1. Share for a Living Child. The Trustee shall distribute each share set apart for each then living child of ours free of all trusts to such child.

2. Share for a Deceased Child. The Trustee shall distribute each share set apart for a deceased child of ours in equal shares to the class composed of the deceased child’s then living issue and the deceased child’s then living spouse. Notwithstanding the foregoing, if said spouse was not married to the deceased child at the time of his or her death, then the share for said spouse shall lapse and be of no further effect. Each share set apart for a grandchild or more remote issue of ours who has not yet attained the age of twenty-five (25) years shall be administered as a separate trust for the benefit of such issue in accordance with Section 5.5.B."

Det fremgår af Stiftelsesdokumentets artikel I, at der ved "child" forstås alle tre børn, dvs. Spørger og hendes halvbrødre A og B (og evt. disses børn).

Amerikanske skatteregler

Civilretligt er en revocable living trust en selvstændig juridisk konstruktion, hvor trustee formelt ejer trustens aktiver "in trust" for beneficianterne. Trusten kan indgå retshandler m.v.

Efter amerikanske skatteregler er en revocable living trust derimod ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Stifteren beskattes således af "trustens indkomst" efter et transparens-princip, når stifteren er såvel stifter, trustee som begunstiget i forhold til "trustens midler", ligesom stifteren kan tilbagekalde trusten, herunder foretage ændringer i trustens vedtægter. Dette følger af Internal Revenue Code §§ 671-679.

Den skattemæssige behandling ændrer sig, når stifteren dør, dvs. i denne sag når længstlevende dør. På dette tidspunkt overgår trusten til at være uigenkaldelig ("irrevocable") og kontrollen overgår til den udpegede nye trustee ("successor trustee"), der skal forvalte trustens midler efter vedtægternes bestemmelser som fastlagt af stifteren. På dette tidspunkt fortsætter trusten således som et selvstændigt skattesubjekt.

Afhængigt af vedtægterne kan trusten ved stifterens død overgå til at være en "administrative trust" eller en "ongoing trust".

En "administrative trust" - der er det mest almindelige - er i sin natur midlertidig, idet trustees opgave i bund og grund består i - i umiddelbar forbindelse med stifterens død - at opgøre trustens nettoaktiver og fordele disse til de begunstigede, dvs. gennem sikring af trustens aktiver og afvikling af trustens passiver. Når alle aktiver er fordelt, ophører trusten med at eksistere. På denne måde minder en "administrative trust" om et privat skifte.

Trusten i nærværende sag er en sådan "administrative trust", hvilket bl.a. ses derved, at Stiftelsesdokumentet pålægger Trustee at uddele Trustens aktiver, primært til Stifternes tre børn, efter længstlevendes død.

En "ongoing trust" er omvendt ikke bestemt til at skulle afvikles i umiddelbar tilknytning til stifterens dødsfald, men fortsætter - evt. uendeligt - med at forvalte afdøde stifters indskudte aktiver og foretage uddelinger i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.

Skattemæssigt behandles en "administrative trust" eller en "ongoing trust" imidlertid i princippet ens.

Begge trust-former overgår ved stifterens død til at være et selvstændigt skattesubjekt (med eget skatteidentifikationsnummer - EIN), dog undergivet en slags "semi-transparent" beskatning.

Trusten beskattes således i princippet af indkomst, der er realiseret i trustens levetid, dvs. siden stifters død. Det er dog her værd at være opmærksom på, at trusten overtager alle aktiver og passiver til handelsværdien på dødsfaldstidspunktet (step-up).

Den amerikanske trust-beskatning følger imidlertid samtidig det såkaldte DNI-princip (Distributable Net Income"), hvilket indebærer, at trusten, som udgangspunkt, får fradrag, i det omfang der er foretaget udlodning til de begunstigede. De begunstigede beskattes i så fald af den udloddede indkomst efter indkomstens karakter (renter, udbytte, kapitalgevinst, m.v.). I forhold til udloddet indkomst er der således tale om en slags transparens.

I det omfang indkomsten imidlertid forbliver i trusten (inden for indkomståret), sker beskatningen af indkomsten i trusten. Trusten skal i den forbindelse selvangive indkomsten ved indgivelse af blanket nr. 1041 (Form 1041 - fiduciary income tax return).

Det ses herved, at der for en " administrative trust" som altovervejende hovedregel ikke vil ske beskatning i trusten, eftersom den indkomst, der måtte oppebæres under administrationen og afviklingen af trusten, vil blive udloddet til de begunstigede personer, der herefter vil blive beskattet af den pågældende indkomst efter de relevante beskatningsregler herfor.

Dette må også anses at blive tilfældet for Trusten i denne sag, hvorved bemærkes, at stifternes aktiver alene består af letomsættelige værdipapirer, likvider og én fast ejendom (Stifternes bolig).

Af Last will of Spørgers far dateret den 8. april 2021 fremgår bl.a. følgende:

“I, [SPØRGERS FAR], declare that this is my will, hereby revoking all previous wills and codicils made by me. I am married to [SPØRGERS STEDMOR]. We have two children: A and B. I have one child of a prior marriage: [Spørger].

 

[…]

ll. TANGIBLE PERSONAL PROPERTY

I give all tangible personal property (this term does not include cash. securities and insurance policies and the proceeds therefrom) owned by me at my death, wherever situated, to the then Trustee or Trustees under the [Familie Trusten], executed earlier this day as the same may hereafter be amended and/or amended and restated (the "Trust") of which my spouse and I are the Grantors, to be added to the principal of the Trust and held and disposed of in accordance with the terms of the Trust as the same shall exist at the time of my death and not as a trust under this will.

Ill. REMAINDER OF ESTATE

I give, devise and appoint all the rest, residue and remainder of my property, both real and personal, wherever situated, excluding any property over which I may have a power of disposition by will, to the then Trustee or Trustees under the Trust, to be added to the principal of said trust and held and disposed of in accordance with the terms of the Trust as the same shall exist at the time of my death and not as a trust under this will.

[…]"

Af stiftelsesdokumentet for Familie Trusten fremgår bl.a. følgende:

“This TRUST AGREEMENT is entered into this day of 2021, by and between us, [Spørgers far] and [Spørgers stedmor], as Grantors, and [Spørgers far], [Spørgers stedmor], A and B, as Trustees (said [Spørgers far], [Spørgers stedmor], A and B and their successors as trustee hereunder being hereinafter referred to as the "Trustee").

The trust created by this instrument may be referred to as the “[Familie Trusten]."

WITNESSETH:

THAT the Trustee agrees to hold any and all property which may be tansferred to the Trustee by either one or both of us or any other person (said sum and all such other property, as constituted from time to time, being sometimes hereinafter collectively refered to as the “trust estate") IN TRUST upon the following terms.

l. PURPOSE OF AGREEMENT; CLOSEST RELATIONS

Our principal purpose in entering into this Agreement is to provide a vehicle for the administration of property passing to the Trustee during our lifetime or at the death of the survivor of us, whether such property passes by such survivors will, as insurance proceeds or otherwise.

[…]  For purposes of this trust, references hereunder to our children shall mean all three children and our issue shall mean all three children and their respective issue.

ll. REVOCABILITY

Each of us during our joint lifetime, and the survivor of us after the first of us to die, shall have the right, by written notice delivered to the other of us, if then living, and to the Trustee at any time or from time to time, to amend or revoke this Agreement. Any such amendment or revocation shall be effective immediately upon such delivery. In the event of a revocation during our joint lifetime, whether partial or complete, the property of the trust estate comprised in such revocation, whether principal or income, shall be distributed to us equally; provided, however, that so much, if any, thereof as consists of real property shall be conveyed to us equally as joint tenants with rights of survivorship. Upon the death of the survivor of us, this Agreement shall become irrevocable and subject to no amendment.

Ill. TRUSTEES

Section 3.1 Successors

We, during our joint lives, or if one of us is not living, the survivor, or our legal representative, may at any time appoint successor or additional trustees. During the disability or upon the resignation as Trustee or death of any one or more of [Spørgers far, Spørgers stedmor, A and B], the remaining two or three shall serve as Co-Trustees, or in the event any three of them are unable or unwilling to serve as Trustee, the remaining one shall serve as sole Trustee.

[…]

Section 3.3 Removal of Trustee

We or, if one of us is not living, the survivor, or our respective legal representatives or if neither of us is then living, our children who are then living and have attained the age of majority in the State of [udeladt] and are not under a legal disability, or their respective legal representatives, acting by majority vote, shall have the right at any time and from time to time to remove any individual or corporation acting in the capacity of Trustee hereunder. […]

Section 3.4 Appointment of Additional Trustees

In the event neither of us is living, the then serving Trustee may appoint successor and additional Trustees, or if at any time there is a vacancy in the office of Trustee, and there is no then serving trustee, it shall be filled by an individual who has attained the age of twenty-five (25) years or a corporation, as the case may be, […]

IV. MANAGEMENT OF PROPERTY UNTIL THE DEATH OF THE SURVIVOR OF US

Section 4.1 General

Until the death of the survivor of us, the Trustee shall hold, manage and invest the trust estate, and shall collect the income therefrom, if any. Annually or at more frequent intervals the Trustee shall pay or, in its discretion apply, the entire net income, if any, to or for the benefit of us equally during our joint lives and thereafter all to or for the benefit of the survivor. In addition, the Trustee shall from time to time distribute to, or in its discretion apply for, the benefit of either of us so much of the principal of the trust estate as either of us may request or as the Trustee in its discretion deems to be advisable for our most comfortable care.

Section 4.2 Gifting

In addition, until the death of the survivor of us, the Trustee may, in its sole discretion, make a gift at any time or from time to time, and in any amount, of any property, real or personal, or any interest therein, outright or in trust, to any of the following: charitable organizations and individuals in accordance with our gifting program from time to time in effect, and any issue of ours and their respective spouses. […]

V. UPON THE DEATH OF BOTH OF US

[…]

Section 5.4 Tanqible Personal Property

The Trustee shall distribute all tangible personal property (this term does not include cash, securities and insurance policies and the proceeds thereof) free of all trusts to our children who are then living in as nearly equal shares as practicable, the Trustee's decision as to the allocation of said property among our children (on the basis, as nearly as practicable, of their respective wishes) to be final; provided, however, that if we, or the Surviving Spouse, leave a memorandum in which we, or the Surviving Spouse, state our, or his or her, wishes with respect to the disposition of certain items of tangible personal property upon the second of us to die the Trustee shall distribute items denoted in the memorandum in accordance with its terms. If any child of ours is not then living and leaves issue or spouse then living, the Trustee shall distribute the share of said tangible personal property he or she would have received had he or she been then living in equal shares to the class composed of the deceased child's then living children, per stirpes, and the deceased child's then living spouse. Notwithstanding the foregoing, if said spouse was not married to the deceased child at the time of his or her death, then the share for said spouse shall lapse and be of no further effect.

Any tangible personal property which is not desired by the beneficiaries in accordance with the provisions herein, or which may not be distributed in an equitable manner, may, in the exclusive discretion of the Trustee, either be sold at a public or private sale or given away on such terms and conditions as the Trustee may determine. The net proceeds of any such sale shall be added to the trust property and distributed as set forth in the following provisions of this trust.

Section 5.5 Remainder of Trust Property

The remaining trust property shall be administered under this Section 5.5. If there are no then living beneficiaries, the remaining trust property shall be administered under Section 5.6.

A.                      Separate Shares for Children. The Trustee shall divide all the remaining trust property, together with any property then payable to it or to which it may be entitled, if any, into as many equal shares as there are children of ours then living and children of ours then deceased leaving issue or spouse then living and shall holds manage, and invest, and dispose of the trust property as follows:

1. Share for a Living Child. The Trustee shall distribute each share set apart for each then living child of ours free of all trusts to such child.

[…]

3.      No Adjustment to Shares for Prior Gifts or Loans. In determining the value of each share under this Paragraph, the Trustee shall not treat gifts or loans we or the Surviving Spouse have made to our children during our lifetime as an advancement in calculating the share of each of our children.

[…]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger er af den opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

For så vidt angår gaver, der måtte blive givet af Spørgers far og/eller hendes stedmor, og som udredes af midler, der endnu ikke er overgået til - eller indskudt i - Familie Trusten, bør det være uproblematisk at fastslå, at der er tale om almindelige gaver, der i princippet omfattes af boafgiftslovens regler om betaling af gaveafgift. Dette gælder også for gaver, der hidrører fra Spørgers stedmor, da stedbørn er omfattet af gaveafgiftskredsen, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Som udgangspunkt skal der således betales dansk gaveafgift på 15 pct. af en gave (der overstiger de afgiftsfri bundgrænser).

Det fremgår imidlertid af artikel 8 i Overenskomst af 27. april 1983 mellem Danmark og Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af visse andre overførsler (BKI nr. 130 af 15/12/1986), at overførsler af anden formue end formue omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom), 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv) og 7 (skibe og luftfartøjer) kun kan beskattes i den kontraherende stat, hvori giveren var bosat ved ydelsen af gaven.

Da giveren anses for at være Spørgers far eller stedmor, og da det kan lægges til grund, at disse begge vil være bosat i USA på gavetidspunktet, kan en kontant gave kun beskattes i USA. En gave udløser dermed ikke gaveafgiftspligt i Danmark.

For så vidt angår gaver/uddelinger, der måtte blive udredt af midler, der er indskudt i Familie Trusten, dvs. efter at den første Stifter er død, skal der tages stilling til, hvorfra gaven/uddelingen må anses at hidrøre i dansk skattemæssig henseende.

Den skattemæssige klassifikation af en udenlandsk trust og de spørgsmål, som opstår hermed, er ikke defineret entydigt i den danske skattelovgivning, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2.

Efter Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2. vil en udenlandsk trust være et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, hvis kapitalen i trusten er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

• Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.
• Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det, at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

Herudover er det anført, at der ved bedømmelsen af, om der er tale om en fondslignende trust lægges vægt på, hvem der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget samt hvem i en gruppe af flere mulige begunstigede der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

Hvis trusten herudfra ikke anses at være en fondslignende trust, er den skattemæssige konsekvens, at man skal se gennem trusten - som om denne ikke eksisterer - og foretage en skattemæssig behandling efter, at stifteren/indskyderen (fortsat) er (med)ejer af de aktiver og passiver, som er indskudt i trusten.

Det fremgår af ovenstående faktiske oplysninger om Familie Trusten, at der endnu ikke er indskudt midler, idet dette først sker, når den første Stifter dør. På dette tidspunkt overgår vedkommendes aktiver til Familie Trusten.

Indtil længstlevendes død - hvor længstlevendes aktiver også indskydes i Familie Trusten - har længstlevende i realiteten fri dispositionsret over Familie Trustens midler, dvs. førstafdødes midler, og Familie Trusten er fortsat genkaldelig. Det er således først ved længstlevendes død, at Familie Trusten bliver uigenkaldelig. Det er også først på dette tidspunkt, at Spørger som begunstiget i trusten får ret til at modtage midler derfra.

Indtil længstlevendes død har længstlevende Stifter således fuld rådighed over den kapital, der måtte være i Familie Trusten, og Familie Trusten må derfor - i overensstemmelse med den amerikanske skattemæssige behandling - efter dansk skatteret anses for at være skattemæssigt transparent. Evt. aktiver i Familie Trusten, der måtte blive givet til Spørger, så længe længstlevende Stifter er i live, må således anses for at være gaver fra længstlevende til Spørger.

Det følger herefter af den ovenfor nævnte konklusion på fordelingen af beskatningsretten til gaver mellem Danmark og USA, at en uddeling fra Familie Trusten under de angivne omstændigheder alene kan beskattes i USA. En udlodning fra Familie Trusten til Spørger udløser dermed hverken skattepligt eller gaveafgiftspligt i Danmark.

Det kan herved lægges til grund, at udlodningen ikke består i fast ejendom, erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv og/eller skibe samt luftfartøjer.

For så vidt angår dobbeltbeskatningsforholdet kan der bl.a. henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2023.150.SR.

Spørgsmål 2 og 3

Spørger finder, at også spørgsmål 2 og 3 skal besvares med "Ja".

Det følger af redegørelsen ovenfor, at der efter længstlevendes død sker en ændring i Familie Trustens status efter amerikansk ret, hvilket skyldes, at trusten på dette tidspunkt overgår til at være en uigenkaldelig trust. Spørgers to brødre, A og B, overtager rollen som Trustees, og deres opgave er at afvikle Trusten og uddele dens midler - dvs. arven efter deres far og mor (Spørgers stedmor), dvs. Stifterne - i overensstemmelse med Stifternes bestemmelser, dvs. hovedsageligt til Stifternes tre børn i lige dele, herunder til Spørger.

Som nævnt indledningsvist, er Familie Trusten således en såkaldt "administrative trust", dvs. en midlertidig trust, hvor Trustees "administration" af Trusten består i - i umiddelbar forbindelse med stifterens død - at opgøre trustens nettoaktiver og fordele disse til de begunstigede, dvs. gennem sikring af trustens aktiver og afvikling af trustens passiver. Når alle aktiver er fordelt, ophører Familie Trusten med at eksistere.

Familie Trusten er således et led i et reelt privat skifte af arven efter Stifterne.

Det følger af Skatterådets praksis, som den er kommet til udtryk i SKM2009.748.SR, at uddelinger til en dansk begunstiget fra en sådan "administrative" trust sidestilles med en arv fra stifterne. Afgørelsen er fortsat omtalt som en del af gældende praksis i Skattestyrelsens Den juridiske vejledning.

Skatterådet har således i den pågældende afgørelse fundet, at en sådan "afviklingsfond" ikke når at komme til eksistens i dansk skattemæssig henseende.

I afgørelsen hedder det bl.a.:

"…Der kan således argumenteres for, at "fonden" skattemæssigt ikke når at komme til eksistens, da den vil blive afviklet i umiddelbar forlængelse af "stiftelsen", at den opfylder kriterierne for skattemæssigt at blive betragtet som en fond. Fonden vil efter SKATs opfattelse kunne siges at "dø i fødslen" i dette tilfælde. 

SKAT finder således efter en samlet konkret vurdering af aftaleforholdet bag Trusten, og de faktiske omstændigheder omkring denne, at udbetalingerne fra Trusten i dette tilfælde skattemæssigt skal behandles som arv. SKAT har lagt særlig vægt på ovenstående, hvor aktiverne realiseres så hurtigt, som det er muligt. Det er derfor sammenfattende SKATs vurdering, at forholdene i Trusten minder mere om afvikling af et dødsbo end en fondslignende konstruktion, hvor formålet ville være af mere varig karakter.

SKAT bemærker i øvrigt, at formålet med denne fond udspringer af det forhold, at det ikke er muligt at foretage "privat skifte" af et dødsbo i Californien, og der efter det oplyste ikke opnås nogen skattemæssig besparelse for så vidt angår arveafgift i USA ved denne fremgangsmåde."

I nærværende sag gør de helt samme forhold sig gældende.

Der kan også henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2023.10.SR. Sagen vedrørte også en "revocable living trust", hvor der først skulle ske uddeling af trustmidlerne efter længstlevendes død. Skatterådet lagde her netop vægt på, at trusten bestemte, at den længstlevende havde ret til at få afkast fra trusten, og at de tre børn skulle have hver en tredjedel af trustens formue, når begge forældre var døde. Trustee havde således ikke indflydelse på f.eks. størrelsen af udbetalingerne. Derfor fandt Skatterådet, at trusten nærmere måtte sidestilles med en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. I afgørelsen hedder det:

"Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og Spørgers to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og Spørgers to søskende, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere.

De penge, som Spørger har i trusten, må således anses for at være en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, C.B.2.15.1 skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder fx renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt.

Da der er tre kapitalejere, skal Spørger fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital, beskattes af en tredjedel af trustens indtægter, det vil sige af både løbende indtægter og eventuelle gevinster ved salg af aktiverne.

Spørgers andel af aktiverne i trusten må anses for erhvervet til værdien på det tidspunkt, hvor hun erhvervede endeligt ret til den båndlagte kapital.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger må anses for endeligt at have erhvervet ret til en tredjedel af trustens aktiver på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde.

Spørger skal ikke indkomstbeskattes af de modtagne båndlagte aktiver, som må anses for arv, men skal først beskattes af gevinst og tab samt løbende afkast af aktiverne fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital.

Trusten er ikke omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 C, da der ikke er tale om båndlagt kapital uden kapitalejer."

Også her gør helt samme forhold sig gældende.

Det bør således også i denne sag kunne bekræftes, at en udbetaling fra Familie Trusten til Spørger - svarende til den værdi, der består på tidspunktet for længstlevendes død - anses for en arv fra enten hendes far eller hendes stedmor, og at Spørger ikke skal beskattes heraf (eller at der ikke er grundlag for dansk boafgift, idet det kan lægges til grund, at der ikke blandt aktiverne vil være aktiver med tilknytning til Danmark).

I det omfang der fra tidspunktet for længstlevendes død og indtil udbetalingen erhverves skattepligtig indkomst, fx i form af renter, skal Spørger imidlertid beskattes heraf efter gældende regler.

Dette er også i overensstemmelse med den amerikanske skattemæssige behandling.

Der spørges ikke til konsekvenserne af en evt. dobbeltbeskatning i denne forbindelse.

Afslutningsvist gøres et par bemærkninger om fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Denne bestemmelse er under alle omstændigheder ikke relevant for perioden før længstlevendes død, da Familie Trusten ikke efter amerikansk ret anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det gøres videre gældende, at bestemmelsen efter længstlevendes død heller ikke finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en "administrative trust", dvs. en trust der "fra fødslen" er bestemt til at skulle afvikles, og hvor der følgelig i realiteten er tale om en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere.

I seneste tilfælde hvor Skatterådet har anset bestemmelsen for anvendelig - SKM2026.6.SR - er der tale om en amerikansk trust, der har eksisteret i en årrække efter stifterens død - i denne anmodning betegnet som en "ongoing trust" - og der er således ikke tale om en trust, der "fra fødslen" er bestemt til at skulle afvikles og dermed et reelt privat skifte efter stifteren.

Heroverfor står muligvis Skatterådets afgørelse i SKM2023.513.SR, hvor situationen forekommer at være sammenlignelig med nærværende tilfælde. I sagen lagde Skatterådet vægt på, at spørger var både begunstiget og trustee, hvorfor der ikke var tale om en båndlagt kapital. Det forekommer umiddelbart besynderligt, at den omstændighed, at den begunstigede er udpeget til at være successor trustee og i den egenskab alene kan agere inden for stifterens bestemmelser - dvs. ved at uddele trustmidlerne til sig selv i umiddelbar forlængelse af stifterens død - skulle ændre bedømmelsen af, om der er tale om en båndlagt kapital (og videre at trusten kan siges at have ledelsens sæde i Danmark, når trustee ingen reelle dispositionsalternativer har over trustens aktiver).

Selv hvis det imidlertid i nærværende sag ligeledes måtte blive lagt til grund, at fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse, er det udelukket at anse Familie Trusten for at have ledelsens sæde i Danmark. Trustees er således bosatte i USA og Spørger har ingen beslutningskompetencer i relation til afviklingen af trusten.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal beskattes - eller betale gaveafgift - af gaver, der ydes af hendes far og/eller stedmor - evt. selv om disse måtte være overgået til Familie Trusten - så længe længstlevende er i live på grundlag af dansk ret, herunder den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA om arv og gaver mv.

Begrundelse

Spørgsmålet er i første omgang, om Spørger skal beskattes - eller betale gaveafgift - hvis Spørgers far eller stedmor giver Spørger gaver, så længe mindst en af dem lever. 

I henhold til statsskattelovens § 5, litra b, skal gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver ikke beskattes.

I henhold til boafgiftslovens § 22, stk.1, litra a, skal der i udgangspunktet betales afgift af gaver til børn og stedbørn.

I henhold til boafgiftslovens § 25, skal der betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet.

Udgangspunktet er således, at der skal betales gaveafgift af gaver til en dansk skattepligtig fra en far eller stedmor, som er hjemmehørende i udlandet.

Dernæst er spørgsmålet om Spørger skal beskattes - eller betale gaveafgift - hvis trusten giver gaver til Spørger, så længe mindst en af dem (Spørgers far eller stedmor) lever.

Spørgsmålet vedrører, hvorvidt trusten skal anses for transparent i forhold til Spørgers far/stedmor, så længe mindst en af dem lever.

For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2.

Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.

Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

Spørgers far og stedmor er, så længe de lever, trustees og de øvrige trustees er deres sønner. Både Spørgers far og stedmor kan vælge at ophæve og ændre i trustvedtægten. Spørgers far og stedmor kan få afkast fra trusten.

På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers far og stedmor fortsat har rådighed over den udskilte kapital, og trustkapitalen anses derfor ikke for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers far og stedmor, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men er transparent i forhold til begge, så længe de begge lever.

Når enten Spørgers far eller stedmor dør, fortsætter den anden ægtefælle med at være trustee og kan få udbetalt penge fra trusten. Dette bevirker, at når den ene ægtefælle dør, så overgår trusten til at være transparent i forhold til den længstlevende ægtefælle. 

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at så længe mindst en af ægtefællerne lever, så vil eventuelle udbetalinger fra trusten, skulle anses for gaver fra enten Spørgers far eller stedmor, og skal derfor i udgangspunktet behandles som gaver, jf. gennemgangen ovenfor.

Endelig er spørgsmålet om overenskomst af 27. april 1983 mellem Danmark og Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning vedr. arv og gaver mv bevirker, at det kun er USA, som har ret til at beskatte gaverne.

Afgift af dødsboer og gaver er omfattet af Overenskomst af 27. april 1983 mellem Danmark og Amerikas forenede Stater (USA) til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af visse andre overførsler (BKI nr. 130 af 15/12/1986 - efterfølgende benævnt Overenskomsten).

Overenskomsten finder i henhold til artikel 1, stk. 1, litra b) anvendelse på gaver, hvor giverne på gavetidspunktet var bosat i en af eller begge de kontraherende stater.

Ifølge artikel 2, stk. 1, litra b, er afgiften af arv og gave i Danmark omfattet af Overenskomsten.

Det skattemæssige hjemsted for personer omfattet af Overenskomsten, fastsættes i henhold til artikel 4 til fordel for den stat, hvor personen har bopæl. En fysisk person anses således for at have bopæl i USA, hvis personen i henhold til lovgivningen i USA er hjemmehørende der, eller personen er statsborger i USA. I Danmark anses personen for at have bopæl her, hvis personen er hjemmehørende i Danmark efter dansk lovgivning.

I henhold til Overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra b, anser Skattestyrelsen gavegiverne, Spørgers stedmor og Spørgers far for at have bopæl og dermed være bosat i USA på grundlag af oplysningerne om bopælsforhold og statsborgerskab.

Spørger, som gavemodtager, har bopæl i Danmark i henhold til Overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra b. Som følge af sit amerikanske statsborgerskab har Spørger også "bopæl" i USA i henhold til Overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra a.

Såfremt personen herefter har bopæl i / er bosat i begge stater, anvendes de prioriterede kriterier i artikel 4, stk. 2, til at bestemme, hvor personen skal anses for at være bosat.

Ifølge artikel 4, stk. 2, litra a, skal den fysiske person anses for at have været bosat i den stat, i hvilken personen har en fast bolig til sin rådighed.

Efter det oplyste har Spørger primært boet i Danmark siden starten af 197erne.

På det grundlag lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger kun har en fast bolig til sin rådighed i Danmark. Ved anvendelsen af Overenskomsten skal Spørger derfor anses for at være bosat i Danmark.

Ifølge de foreliggende oplysninger overdrager gavegiverne / stifterne fast ejendom og øvrig formue til trusten, jf. "II. Tangible personal property" og "III. Remainder of estate". Trustens aktiver består ifølge det oplyste således alene af let omsættelige værdipapirer, likvider og én fast ejendom.

Ifølge repræsentantens opfattelse og begrundelse skal det lægges til grund, at udlodningen / gaven ikke består i fast ejendom. Gaveoverdragelsen omfatter herefter trustens øvrige aktiver i form af likvider og letomsættelige aktiver.

Ifølge Overenskomstens artikel 8 kan overførsel af anden formue kun beskattes i den stat, hvor giveren ved gaveoverdragelsen var bosat. Ved anden formue forstås alle andre aktiver end fast ejendom omfattet af Overenskomstens artikel 5 og aktiver i form af erhvervsformue i et fast driftssted eller aktiver anvendt ved frit erhverv, der hører til et fast sted, jf. Overenskomstens artikel 6.

I SKM2023.150.SR bekræftede Skatterådet, at en udlodning fra en trust stiftet af spørgerens bedstemor bosiddende i USA, til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren bosiddende i Danmark, var omfattet af artikel 8, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for så vidt angår arv og gave mv. Udlodningen kunne derfor kun beskattes i USA, og udlodningen var ikke gaveafgiftspligtig til Danmark.

Fordelingen af beskatningsretten ved gaveoverdragelser af ovennævnte aktiver til Spørger bosat i Danmark, skal herefter ske i henhold til Overenskomstens artikel 8. Gavegiverne er som nævnt ovenfor bosat i USA. Herefter er det kun USA, der, i henhold til Overenskomstens artikel 8, kan beskatte gaveoverdragelser fra gavegiverne / den transparente trust. Danmark kan således ikke opkræve gaveafgift i henhold til boafgiftslovens regler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbetaling fra Familie Trusten til Spørger ikke er skattepligtig indkomst, men (afgiftsfri) arv.

Begrundelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Da det i henhold til dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er Skifteretten, der beregner boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kan der ikke gives bindende svar på spørgsmålet.

I SKM2024.144.SR blev der i spørgsmål 4 spurgt, om Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af arven fra Y1-land. Skatterådet svarede, at efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, var det skifteretten, der beregnede og opkrævede bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt arven fra Y1-land var omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hørte således under skifterettens kompetence. Skatterådet afviste derfor at besvare det stillede spørgsmål.

I SKM2025.685.SR ønskedes det i spørgsmål 1 bekræftet, at udbetaling til spørger fra A Trust (life interest trust), som var etableret i henhold til spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke var skattepligtig indkomst, men arv, som var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Da det var Skifteretten, der beregnede boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Spørgsmålet i nærværende sag afvises derfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger først er skattepligtig af afkast fra Familie Trusten af hendes andel i trustens formue fra det tidspunkt, hvor længstlevende af de to stiftere af Familie Trusten dør, (idet formuen i Familie Trusten må anses for at være båndlagt kapital med udlagte kapitalejere).

Begrundelse

Som det fremgår af begrundelsen under spørgsmål 1, anses trusten for transparent så længe blot en af stifterne - Spørgers far og stedmor - er levende. 

Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den/de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.

I SKM2018.612.LSR kunne en trust ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, men måtte anses for at være en rentenydelseskapital til fordel for en bestemt begunstiget. Trusten skulle ophøre ved den begunstigedes død.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"Spørgsmålet angår i forhold til klageren, A, om en trust i USA kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

[…]

Svaret "Nej" på dette spørgsmål ses derfor heller ikke at kunne begrundes i synspunktet, at trustens midler ikke er definitivt og effektivt udskilt i forhold til klageren - således som det er lagt til grund ved Skatterådets svar - men må i stedet begrundes i, at trusten ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Der er herved især lagt vægt på de begrænsninger, som gælder i relation til trustees beføjelser, herunder efter indholdet af fundatsreglernes art. 9. Dette gælder i relation til, hvem der kan begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skal uddeles til "the beneficiary", jf. art. 9.1, således at der alene er indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kan ske uddeling fra trustens kapital (use of principal), er dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten er begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence", jf. nærmere art. 9.2.

Herunder fremgår det også af art. 9.4, at trusten skal ophøre ved klagerens død med uddeling som anført heri, herunder enten til klagerens arvinger, og hvis sådanne ikke findes, til stifternes arvinger, jf. foran."

I SKM2023.10.SR, som rådgiver henviser til, var det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

I SKM2022.430.SR som angik tre trusts ønskedes det for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgerens fars Irrevocable Trust Agreement til Spørgeren i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgerens far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgerens mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgerens mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørgeren og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgerens mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørgeren og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

I SKM2022.234.SR skulle Spørgerens far oprindeligt modtage pengene fra trusten, der var stiftet af hans arbejdsgiver som en pensionsordning. Efter farens død var det Spørger og dennes søster, der skulle modtage pengene fra trusten. Spørger og dennes søster kunne få udbetalt pengene fra trusten, men havde derudover ingen indflydelse på trusten. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om båndlagt kapital med en kapitalejer, da trustee f.eks. ikke havde nogen indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet konkluderede, at kapitalejerne personligt skulle beskattes af alle indtægterne, som tilfaldt kapitalen i trusten. Det bemærkes at trustens kapital skulle deles ligeligt mellem Spørger og dennes søster, hvorfor Spørger skulle beskattes af 50 pct. af kapitalen.

Af bemærkningerne i lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgår det bl.a., at der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen. Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2 kan der ved bedømmelsen af, om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret (båndlagt kapital), lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår

• Hvem der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
• Hvem i en gruppe af flere mulige begunstigede der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

I denne sag vil Spørger og Spørgers to halvbrødre, efter at den længstlevende af de to stiftere er døde, og efter at der er udredt bestemt fastsatte pengebeløb til bl.a. børnebørn og niecer/nevøer, skulle dele trustens penge. Trustvedtægten bestemmer, at trustens midler efter diverse beløb er fordelt ud til børnebørn mv., skal deles ligeligt mellem de tre søskende, således at de har ret til en tredjedel af pengene fra trusten.

Henset til at midlerne i trusten, efter at den længstlevende af de to stiftere er døde, skal fordeles ligeligt mellem Spørger og Spørgers to halvbrødre, er det på det tidspunkt, hvor den længstlevende af de to stiftere er døde, sikkert hvem der skal have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke vil have indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skal ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og Spørgers to halvbrødre, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere.

De penge, som Spørger får i trusten, når den længstlevende af de to stifter dør, må således anses for at være en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, C.B.2.15.1 skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder fx renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt.

Da der vil være tre kapitalejere, skal Spørger fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital, beskattes af en tredjedel af trustens indtægter, det vil sige af både løbende indtægter og eventuelle gevinster ved salg af aktiverne, idet der dog skal tages højde for, at der efter trustvedtægten skal uddeles fastsatte beløb til bl.a. børnebørn af stifterne.

Spørgers andel af aktiverne i trusten må anses for erhvervet til værdien på det tidspunkt, hvor Spørger erhverver endeligt ret til den båndlagte kapital, det vil sige på det tidspunkt, hvor den længstlevende af de to stiftere dør.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger må anses for endeligt at have erhvervet ret til en tredjedel af trustens aktiver, reduceret med de fastsatte beløb, der skal uddeles til bl.a. børnebørn af stifterne, på det tidspunkt, hvor den længstlevende af de to stiftere dør.

Spørger skal ikke indkomstbeskattes af de modtagne båndlagte aktiver, men skal først beskattes af gevinst og tab samt løbende afkast af aktiverne fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital.

Trusten er ikke omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 C, da der ikke er tale om båndlagt kapital uden kapitalejer.

I SKM2023.513.SR, som rådgiver henviser til, og hvor Landsskatteretten nu har truffet afgørelse, som er offentliggjort som SKM2026.143.LSR, blev trusten anset for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da Spørgeren, straks ved brorens (stifterens) død, blev den eneste trustee i trusten. Af Skattestyrelsens begrundelse fremgik, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at en båndlagt kapital er kendetegnet ved, at modtageren af kapitalen ikke kan disponere over kapitalen, der netop er båndlagt og forvaltes af andre. I sagen var Spørger både den eneste trustee i The A Family Trust og den eneste begunstigede. Efter vedtægternes pkt. 7 skulle trustee - og dermed Spørger - fordele trustens midler til Spørger, der var den eneste begunstigede. Derfor blev trusten anset for at have ledelsens sæde i Danmark. Landsskatteretten tiltrådte Skatterådets afgørelse.  

I nærværende sag bliver Spørger ikke på noget tidspunkt trustee i trusten, og ingen af de 4 trustees er hjemmehørende i Danmark og SKM2023.513.SR, hvor Landsskatteretten nu har truffet afgørelse, som er offentliggjort som SKM2026.143.LSR, har derfor ikke betydning for nærværende sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5, litra b

Til indkomsten henregnes ikke:

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

Boafgiftslovens § 9, stk. 2

Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Boafgiftslovens § 22, stk.1, litra a

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)      afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

Boafgiftslovens § 25

Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.

Overenskomst af 27. april 1983 mellem Danmark og Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af visse andre overførsler (BKI nr. 130 af 15/12/1986).

Artikel 1 - De af overenskomsten omfattede personer

"1. Medmindre andre bestemmelser i denne overenskomst medfører andet, skal denne overenskomst finde anvendelse på:

[…]

b) gaver, hvor giverne på gavetidspunktet var bosat i en af eller begge de kontraherende stater,

[…]."

Artikel 2 - De af overenskomsten omfattede skatter

"1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

[…].

b) i Danmark: afgiften af arv og gave.

[…]"

Artikel 4 - Skattemæssigt hjemsted

"1. I denne overenskomst har en fysisk person bopæl

a) i De forenede Stater, såfremt han i henhold til De forenede Staters lovgivning er hjemmehørende eller statsborger der;

b) i Danmark, såfremt han i henhold til dansk lovgivning er hjemmehørende der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status under hensyn til bestemmelserne i stykke 3 efter følgende regler:

a) den fysiske person skal anses for at have været bosat i den kontraherende stat, i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed; hvis en sådan fysisk person havde en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at have været bosat i den stat, med hvilken han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

[…]"

Artikel 8 - Ikke udtrykkeligt nævnt formue

"Overførsler og »deemed transfers« af anden formue end formue omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom), 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den afdøde var bosat ved sin død, giveren ved ydelsen af gaven eller overdrageren ved den »deemed transfer«."

Forarbejder

Af bemærkninger til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

[…]

En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).

[…]

Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

[…]

Af bemærkninger til lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/1) fremgik bl.a følgende:

3.1.1. Gældende ret

[…]

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.

Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.

Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten

L 167, FT 2014/15, bilag 1 (høringsskema - side 34)

Bemærkning fra FSR:

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at begunstigede fortsat vil være skattepligtige af uddelinger efter statsskattelovens § 4. Hvis formuen ikke er udskilt fra stifterens formue, må der vel være tale om en gave fra stifteren til modtageren, som skal beskattes efter de regler, der gælder for gaver.

Skatteministerens svar:

Beskatningen af de begunstigede ændres ikke med lovforslaget. Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Praksis

SKM2021.211.HR

Formuen i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. Det var uden betydning for pligten til at betale boafgift, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

SKM2018.376.HR

Højesteret udtalte, at efter fast og langvarig praksis var det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det var i den forbindelse en betingelse, at fonden havde en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed ansås efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtog en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for H2 af stifteren A og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kunne anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2015.458.LSR

Det fremgik af sagen, at bestyrelsen i fonden siden 1992 havde bestået af A som bestyrelsesformand, og dennes forældre, som henholdsvis treasurer og bestyrelsesmedlem. Fonden blev i henhold til vedtægten tegnet af bestyrelsesformanden sammen med et andet bestyrelsesmedlem. Suppleanter var ikke indtrådt i bestyrelsen. Fonden blev således ledet uden deltagelse af tredjemænd, således at der ikke var en selvstændig ledelse i fonden i relation til stifteren A. Landsskatteretten fandt det på denne baggrund godtgjort, at der ikke var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifterens formue, hvorfor det var det med rette, at fonden ikke var tillagt dansk skattesubjektivitet.

SKM2023.304.SR

Spørgers forældre stiftede i 1986 den engelske trust T1 Trust, der efter engelske regler var et selvstændigt skattesubjekt.

Spørger ønskede bekræftet, at T1 Trust efter dansk praksis ansås for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen ansås at tilhøre Spørgers forældre samt at udbetaling af trustkapitalen og løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at mindst en af forældrene var i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.

Herudover stiftede Spørgers far i 2006 den engelske trust T2 Trust, der efter engelske regler var et selvstændigt skattesubjekt.

Spørger ønskede bekræftet, at T2 Trust efter dansk praksis skulle anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skulle anses at tilhøre Spørgers far samt at løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at Spørgers far var i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.

SKM2023.150.SR (bl.a. DBO med USA)

Spørgerens bedstemor, der var bosiddende i USA og aldrig havde været helt eller delvist skattepligtig til Danmark, stiftede i 2006 den amerikanske trust "A revocable trust".

Spørgeren flyttede til Danmark med indtræden af fuld skattepligt i 2017. Forud for tilflytningen havde spørgeren modtaget halvdelen af nettoformuen i A revocable trust.

Spørgerens repræsentant ønskede bekræftet, at trusten ikke var transparent i forhold til spørgeren, således at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning fra trusten direkte til spørgeren eller en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren var en gave til spørger direkte fra bedstemoren, således at en sådan udlodning ikke medførte indkomstskattepligt for spørgeren.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter dansk praksis skulle anses for transparent i forhold til spørgerens bedstemor. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning direkte til spørgeren eller til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren skulle anses for en gave.

Spørgerens repræsentant ønskede herudover bekræftet, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren ville være omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for så vidt angår arv og gave, således at udlodningen ikke medførte dansk gaveafgift.

Skatterådet fandt, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kunne beskattes i USA, og Skatterådet bekræftede derfor, at udlodningen ikke var gaveafgiftspligtig til Danmark.

SKM2022.98.SR

Spørger havde etableret en amerikansk trust, der ansås for transparent efter amerikanske skatteregler. Spørgers ægtefælle var begunstiget i trusten, og Spørgers mor var trustee. Spørger kunne til enhver tid vælge at udskifte trustee. Trustee kunne bl.a. udlåne trustens midler til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse.

Skatterådet bekræftede på baggrund af gældende praksis, at trusten skulle anses for at være skattemæssig transparent i forhold til Spørger, og Spørger derfor skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som oppebæres af trusten.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers ikke fraseparerede ægtefælle ville skulle anses som gaver fra Spørger til hans ægtefælle, når udbetalingerne blev foretaget i Spørgers levende live, og udbetalingerne dermed var afgiftsfri efter boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers ikke fraseparerede ægtefælle i tilfælde af, at Spørger først afgik ved døden, ville være undtaget fra dansk afgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.

Den juridiske vejledning 2026-1 C.A.6.2.1 Gaveafgift

[…]

Regel

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en eller flere gaver i løbet af et kalenderår, skal de betale afgift af den del af gavernes værdi, der overstiger de årlige bundbeløb:

• Afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,
• […]
• Stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Se BAL § 22.

[…]

Særligt om stedbørn og stedforældre

Stedbørn er den anden ægtefælles særbørn. Papirløse samleveres særbørn er ikke stedbørn i boafgiftslovens forstand.

[…]

Gaver til personer uden for gavekredsen

Personer uden for gavekredsen skal betale indkomstskat af værdien af modtagne gaver, medmindre gaven er omfattet af andre regler om anden skattemæssig behandling. Dette gælder fx hædersgaver, lejlighedsgaver mv. Se C.A.6.3 om disse undtagelser.

[…]

Giver eller modtager eller begge har hjemting i udlandet

Gaveafgiftsreglerne gælder, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Se BAL § 25. En person har hjemting i Danmark, hvis han eller hun har bopæl her. Hvis personen kun opholder sig i Danmark, men ikke har kendt aktuel bopæl i udlandet, har personen også hjemting i Danmark. Har personen sidst haft kendt bopæl eller kendt opholdssted i Danmark, anses han eller hun også for at have hjemting i Danmark, hvis personen ikke har etableret bopæl eller har kendt opholdssted i udlandet.

Hvis både gavegiver og modtager har hjemting i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består af fast ejendom og tilbehør hertil beliggende her i landet eller formue knyttet til et fast driftssted her i landet.

I en dobbeltbeskatningsaftale kan det være aftalt, at det land, der huser giveren eller modtageren, har beskatningsretten til gaven.

[…]

Den juridiske vejledning 2026-1 C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

Regel

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

Det er almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark.

Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark.

Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum.

Om muligt identificeres et udenlandsk civilretligt begreb efterfølgende med et kendt dansk civilretligt begreb.

Herefter foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler. I praksis har det primært drejet sig om udenlandske trusts.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en udenlandsk trust, kan have betydning, hvis en person er skattepligtig til Danmark.

Skatteretligt er der i praksis to spørgsmål:

1. En person eller et selskab har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust (fond). Anerkendes dette skattemæssigt, så stifteren ikke bliver beskattet af renter, udbytter og gevinster?
2. En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust (fond) eller er i øvrigt indsat som begunstiget. Hvad har det af skattemæssige konsekvenser?

[…]

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

Bemærk

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af om trusten er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have "arvet" rådigheden over trustkapitalen. Se SKM2012.95.HR og SKM2015.9.HR.

Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem. Se SKM2014.314.SR.

I SKM2015.9.HR fremgår det af Højesterets flertals begrundelse, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, hvorvidt fonden i forhold til ham (som ikke var stifter) måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Vurderingen af fondens selvstændighed i forhold til As økonomi måtte tage udgangspunkt i de seneste vedtægter. Højesteret fandt, at der ikke var noget i vedtægterne, der førte til, at A i realiteten havde en sådan rådighed over fondens formue, at denne måtte anses for ejet af ham. Højesteret fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at formuen var overgået ved arv fra stifteren til A.

Stifteren

En stifter er i denne sammenhæng den person eller selskab, som opretter en trust eller en båndlagt kapital, og sætter penge ind i trusten eller den båndlagte kapital.

For at den, som har stiftet en trust eller indskudt kapital i en trust, ikke mere skal beskattes af afkastet af den indskudte kapital, skal betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, være opfyldt.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt skattemæssigt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære, og stifteren bliver fortsat beskattet af afkastet i trusten.

[…]

En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust eller er indsat som begunstiget

For at vurdere hvordan indtægten skal beskattes, når en eller flere personer, som er skattepligtige til Danmark, får penge fra en udenlandsk trust, skal det afgøres, om den udenlandske trust efter dansk ret må sidestilles med en dansk fond eller med en båndlagt kapital/rentenydelsesret.

Hvis trusten sidestilles med en båndlagt kapital, skal det vurderes, om personen må anses som kapitalejer eller rentenyder. Når det er afgjort, kan man vurdere, hvordan afkastet i enheden skal beskattes og hvordan personen skal beskattes.

Hvis betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, er opfyldt, skal det undersøges, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret. Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget.

I de typiske tilfælde, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af en trust, har settlor/stifter indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som beneficiaries. Denne konstruktion minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt skal behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital, selv om alle formkrav ikke er opfyldt.

Det er nødvendigt at skelne mellem en begunstiget fra en familiefond og rentenydelsesret. Udbetalinger til en begunstiget fra en familiefond beskattes som personlig indkomst. Udbetalinger til en begunstiget fra en rentenydelsesret beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af hvor afkastet kommer fra.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår hvem

• der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
• i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke mulig at give en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje kan angives, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunktet for udbetalinger, hvem som skal modtage beløb og beløbene størrelse, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond.

Hvis alle de nævnte forhold på forhånd er bestemt, og trustee kun virker som administrator, skal trusten derimod behandles som en rentenydelsesret.

Rentenydelsesret

Hvis trusten er en kapital med en rentenydelsesret, skal det desuden vurderes, om der er tale om at kapitalen er båndlagt, og hvis den er det, skal det vurderes, om der er en aktuel kapitalejer.

Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Er der en udlagt kapitalejer, som er skattepligtig til Danmark, skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes på samme måde, som hvis indtægterne tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Det vil sige, at gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst. Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev beskatningen af afkast fra investeringsselskaber for personer gjort forskellig afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej. Afkastet fra investeringsselskaber, som skal beskattes hos den aktuelle kapitalejer, skal efter at ændringen har virkning fra, beskattes afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. I dette tilfælde skal den aktuelle ejer, efter Skattestyrelsens opfattelse, kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis B fx får penge fra en trust, som må sammenlignes med en dansk båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital, men hvis pengene straks tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren kun beskattes af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

I de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, kan det eventuelt komme på tale at kvalificere udbetalinger til rentenyderen som personlig indkomst.

Hvis det er en person, som er skattepligtig til Danmark, som er trustee, afhænger den skattemæssige bedømmelse af trustee af, om han efter en samlet bedømmelse må anses for at være ejer af trustkapitalen. Er det tilfældet, beskattes han som enhver anden ejer, selv om formuen er båndlagt, ellers beskattes han ikke. Se TfS 1984,131.SKM.

[…]

Skatterådet fandt endvidere, ud fra en vurdering af de opregnede momenter, at forholdet ikke kunne sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Da fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Stifteren var bosiddende i England og ikke fuldt skattepligtig til Danmark. Midler fra fonden til begunstigede i Danmark skulle anses for at være ydet direkte af stifteren, og de begunstigede i Danmark skulle gavebeskattes af modtagne ydelser, jf. SL § 4. Der vil kunne være gaveafgiftsfritagelse i overensstemmelse med lov om afgift af dødsboer og gaver.

Ved stifterens død vil kapitalen ud fra en samlet konkret vurdering blive anset for at tilhøre stifterens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til de begunstigede, hvor de begunstigede får en ideel ejendomsret til formuen.

Se SKM2011.740.SR. Se SKM2015.9.HR, hvor Højesteret fandt, at trustformuen ikke ved stifterens død var overgået til A.

Bemærk

I nogle lande opretter arvelader en trust, hvor trustees opgave er at realisere aktiverne bedst muligt ved stifterens død og derefter udbetale midlerne til arvingerne. I disse tilfælde kan udbetalinger eventuelt anses for udbetaling af arv. Se SKM2009.748.SR.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 1, stk. 1

Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier, som en afdød person efterlader sig.

Boafgiftslovens § 9, stk. 2

Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1

Skifteretten beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Praksis

SKM2025.685.SR

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at udbetaling til spørger fra A Trust (life interest trust), som var etableret i henhold til spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke var skattepligtig indkomst, men arv, som var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Da det var Skifteretten, der beregnede boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

SKM2024.144.SR

I spørgsmål 4 blev spurgt, om Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af arven fra Y1-land.

Skatterådet svarede, at efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er det skifteretten, der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt arven fra Y1-land er omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hører således under skifterettens kompetence. Skatterådet afviser derfor at besvare det stillede spørgsmål.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se også under spørgsmål 1.

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

c. (…) gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d (…)

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. (…)

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

b.    gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv (…)

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

[…]

4) Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Fondsbeskatningslovens § 3 C

En skattepligtig omfattet af § 1, kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller selskabsskattelovens § 1, som båndlægger kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvorefter der hverken i udlandet eller her i landet sker løbende beskatning af hele eller dele af afkastet af den båndlagte kapital, skal svare en afgift på 20 pct. af det beløb, der båndlægges. Afgiften beregnes dog kun af den del af de årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr.

  Stk. 2. I stedet for betaling af den i stk. 1 nævnte afgift kan båndlæggeren eller administratoren vælge, at kapitalen beskattes efter de regler, der gælder for fonde, truster og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Det er en betingelse for beskatning efter 1. pkt., at meddelelse om valget sker samtidig med meddelelse efter stk. 4, 1. pkt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt den pågældende tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har båndlagt aktiver som nævnt i stk. 1. Båndlæggelsen anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.    

[…]

Praksis

Se også under spørgsmål 1.

SKM2015.9.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt afdøde medstifters (Bs) nevø skulle beskattes af afkastet af formuen i fonden. Inden den sidste af stifterne (B) af fonden døde, havde han gjort sin nevø til universalarving og begunstiget i fonden.

I denne sag havde Skatteministeriet gjort gældende, at nevøen, der var arving efter én af stifterne (B) af fonden, i skattemæssig henseende måtte anses for ejer af formuen i fonden. Der skulle derfor foretages en ny selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøen kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Nevøen havde gjort gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret gav nevøen medhold. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos nevøen måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til nevøen, og nevøen var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2026.143.LSR (tidligere SKM2023.513.SR)

Ved klagerens brors død skulle kapitalen i en amerikansk trust tilgå klageren. Sagen angik Skatterådets bindende svar, hvori Skatterådet ikke havde bekræftet, at klageren ikke skulle betale skat i Danmark af arv modtaget fra trusten, og at klageren havde erhvervet ret til trustkapitalen ved brorens død, hvorfor klageren fra dette tidspunkt ville være skattepligtig af eventuel kapitalindkomst af kapitalen.

Landsskatterettens flertal anførte, at klageren fra brorens død som den eneste havde de beføjelser, der efter trustens vedtægter tilkom forvalteren, herunder f.eks. beføjelser til at træffe beslutning om investering af trustens midler i aktier m.v. Som forvalter skulle klageren efter vedtægterne udbetale trustens midler til sig selv, hvorfor trustkapitalen ikke var definitivt og effektivt udskilt fra klagerens formuesfære. Trusten var efter danske regler således skattemæssig transparent i forhold til klageren og derfor ikke et selvstændigt skattesubjekt. Da trusten efter brorens død blev anset som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikanske regler, og da trusten efter danske regler ikke var et selvstændigt skattesubjekt, forelå der en situation som omhandlet i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., hvor det skulle afgøres, om trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark. Da klageren fra brorens død som anført havde de beføjelser, der efter trustens vedtægter tilkom forvalteren, og da klageren havde bopæl her i landet, var Landsskatterettens flertal enig med Skatterådet i, at trusten fra dette tidspunkt ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1 nr. 4, 3. pkt. Det kunne derfor ikke bekræftes, at klageren ved brorens død erhvervede ret til trustkapitalen, og at klageren fra dette tidspunkt var skattepligtig af eventuel kapitalindkomst af kapitalen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar (dissens).

SKM2026.6.SR

Spørger havde boet i Danmark siden 2017 og havde siden da været fuldt skattepligtig til Danmark. Ved Spørgers mors død i [dato] overgik trustkapitalen til [X2-trust], hvor kapitalen blev opdelt i to lige store andele - en til Spørger og en til Spørgers bror. Såvel Spørger som Spørgers bror havde ret til at få hver deres respektive andel af trustkapitalen udbetalt. Spørger blev trustee for Spørgers andel af trusten, mens Spørgers bror blev trustee for Spørgers brors andel af trusten. Det var oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i [dato] trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således var eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejede 100 pct. af trusten.

Spørger ønskede at få bekræftet, at formuen fra [X-trust] ikke var skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor, idet det var Spørgers opfattelse at trusten skulle anses som en transparent enhed.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter det oplyste havde eget tax identity i USA og dermed var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet bekræftede således, at den i henhold til lov nr. 1723 af 27. december 2018 indførte justering af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fandt anvendelse for trusten, idet trusten ved dens fortsatte eksistens omfattes af lovændringen. Trusten blev således i udgangspunktet anset for transparent, men beskatningen skulle konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Spørgers aktiver og passiver i trusten skulle anses for afstået samme dag, som de overgik til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Efter trustens overgang til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle Spørger beskattes af udlodninger fra trusten. Spørger skulle derfor i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKM2023.513.SR (Som blev anket til Landsskatteretten, hvis afgørelse er offentliggjort som SKM2026.143.LSR)

Spørgerens bror, der var bosiddende i USA og aldrig havde været skattepligtig til Danmark, stiftede i 2005 den amerikanske trust "The [A] Family Trust". Spørgeren blev ved brorens død eneste trustee i trusten. Ved brorens død skulle trustee udbetale trustens formue til Spørger, der var eneste begunstigede i trusten.

Spørgers repræsentant ønskede bekræftet, at Spørgeren ikke skulle betale skat i Danmark af arv modtaget fra den amerikanske trust "The [A] Family Trust".

Skatterådet fandt, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter brorens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Som følge heraf skulle Spørger medregne 80 pct. af uddelingerne fra trusten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt.

Da trusten skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, var det trusten og ikke Spørger, der var skattepligt af en eventuel indkomst af kapitalen.

SKM2023.10.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2009.748.SR

Skatterådet bekræftede, at de udbetalinger, som spørgerne modtog fra den i sagen omtalte Trust, kunne anse som værende arv fra afdøde til spørgerne.