Næringsvurdering og begrænset skattepligt for SEL § 1, stk. 1, nr. 6-forening ved passiv kapitalforvaltning


Dato for udgivelse	29 maj 2026 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	28 apr 2026 12:00
SKM-nummer	SKM2026.250.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	25-3030827
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Selskabsbeskatning
Emneord	aktier, avance, investering, koncern
Resumé	Koncernen påtænkte at samle sine investeringer hos moderselskabet (Spørger) med henblik på, at koncernens midler blev anbragt i overensstemmelse med en fastlagt investeringsstrategi og tilhørende instruks. Som led i denne strategi blev den likvide formue udliciteret til eksterne kapitalforvaltere. Da Spørger var en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, var foreningen som udgangspunkt kun skattepligtig af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed samt gevinster og tab ved afhændelse af formuegoder, der var knyttet til denne erhvervsmæssige drift. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ved at følge den beskrevne finansielle strategi ikke ville være skattepligtig af avancer eller havde fradragsret for tab på aktier, da foreningen ikke kunne anses for at drive næring ved køb og salg af værdipapirer. Det samme gjorde sig gældende for gevinster og tab ved investeringer i pengemarkedet, idet foreningen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed med handel med finansielle instrumenter. Desuden kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke vil være skattepligtig af renteindtægter eller gevinster på obligationer, da der var tale om koncerneksterne obligationer, som faldt uden for foreningens begrænsede skattepligt.
Reference(r)	Selskabsskattelovens § 1 Aktieavancebeskatningslovens § 17
Henvisning	Den juridiske vejledning, version 2025-2, afsnit C.D.8.9.1.2.1

Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på Spørgers aktier?
Kan det bekræftes, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af renteindtægter eller gevinster på Spørgers obligationer, når der er tale om "koncerneksterne obligationer"?
Kan det bekræftes, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af gevinster eller have fradrag for tab ved investeringer i pengemarkedet?

Svar:

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund for anmodningen

Spørger (A.M.B.A.) er en del af Koncernen, der er [information udeladt].

[Illustration af koncernstrukturen udeladt]

Koncernens "investeringer" ejes i dag primært af selskaberne D1 og D2, og forvaltes af professionelle forvaltere ud fra en strategi og et risikomandat, som begge er udarbejdet af ledelsen i selskaberne og ultimativt godkendt af ledelsen i Spørger. Strategien og risikomandatet er udarbejdet i samarbejde med en ekstern konsulent.

Det følger af investeringsstrategien, at investeringerne skal fordeles på følgende aktivklasser:

	Aktivklasse	Risiko	Allokering
1.	Pengemarked	0 - 0,5%	0 - 85%
2.	Stats- og realkreditobligationer	1 - 5%	0 - 85%
3.	Fastforrentede konverterbare obligationer	5 - 15 %	0 - 85%
4.	Virksomhedsobligationer	5 - 10 %	0 - 85%
5.	Aktier	10 - 25%	15 - 35%

For så vidt angår nr. 1 Pengemarked, så omfatter dette overskydende likviditet fra investeringspuljerne, som investeres på aftalekonti, mv.

De eksterne kapitalforvaltere opererer på baggrund af diskretionære mandater, dvs. aftaler hvor kapitalforvalteren selv træffer beslutning om hvilke aktiver, der skal investeres i under hensyntagen til den gældende investeringsinstruks. Dette fremgår af side 2 i investeringsstrategien:

Investeringsstrategi

Forvaltning

[uddrag udeladt]

I Investeringsstrategi for den likvide formue i Spørger fremgår oversigt over produkter, der må investeres i (obligationer, aktier, mv.) og produkter, der ikke må investeres i (investeringsselskaber, ETF’er, etc.)

Derudover har Koncernen indgået et samarbejde med "Rådgiveren" som rådgiver med henblik på, at Spørger løbende assisteres med rådgivning i relation til revidering af investeringsstrategi og kapitalforvaltning. Tilsvarende er der indgået aftale med "Administratoren" om administration og rapportering af Spørgers kapitalforvaltning.

Koncernen påtænker at samle investeringerne foretaget af D1 hos dets moderselskab Spørger, der også er koncernens ultimative moderselskab. Baggrunden herfor er, at der i løbet af årene er sket det, at Koncernens investeringer nu foretages hos forskellige selskaber i koncernen, ligesom der i Koncernen er ydet en række lån mellem koncernselskaberne. Det er vurderet, at dette samlet giver en uhensigtsmæssig finansierings- og investeringsstruktur, der tillige medfører en række administrative arbejder i form af låneaftaler, håndtering af investeringer i flere selskaber, m.v. Disse uhensigtsmæssigheder påtænker Koncernen nu at reducere ved at samle koncernens investeringer foretaget af D1 hos Spørger og tillige i forbindelse hermed i videst muligt omfang at reducere/indfri lån mellem koncernselskaberne i det omfang dette er muligt. D1 har tre mindre investeringer i unoterede selskaber (venture selskaber), hvor D1 ejer mellem 3-9% af selskaberne og med et langsigtet investeringsperspektiv. Disse investeringer vil forblive hos D1, da det er i dette selskab, at koncernens venture organisation er placeret.

Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og Spørgers formål fremgår af pkt. 2 i dettes vedtægter, der har følgende ordlyd:

"2. Formål

[uddrag af vedtægter udeladt]

Spørger har på nuværende tidspunkt ikke nogen koncerneksterne investeringer. Ved udgangen af indkomståret 20xx ejede Spørger aktier i det nuværende G1. Aktierne blev erhvervet for mange år og før den nuværende Koncern blev etableret og der er løbende sket salg af aktierne, før Koncernen blev etableret. Aktierne var ikke under forvaltning, og investeringen kunne anses for at være langsigtet.

I 20xx overførte Spørger et provenu på DKK xx til D1 efter et salg af Spørgers resterende aktier i G1 med henblik på, at D1 kunne investere beløbet i overensstemmelse med investeringsstrategien.

Supplerede baggrundsoplysninger:

I takt med den løbende drift af koncernen vil der kunne opstå mindre overskudslikviditet i D1 eller andre selskaber under Spørger. Denne overskudslikviditet vil ikke blive kanaliseret op i Spørger, da likviditeten vil indgå som en del af den løbende drift. Såfremt der er tale om længerevarende overskudslikviditet og væsentlige beløb, så vil disse blive kanaliseret op i Spørger.

Investeringerne foretaget af D2 flyttes ikke til Spørger.

Bestyrelsen i Spørger vælges ud fra demokratiske principper, og næste valg til Spørgers bestyrelsen afholdes i 20xx.

Under sagens behandling har spørgers repræsentant supplerende oplyst, at ved pengemarkedsprodukt forstås: Pengemarkedsprodukter er kendetegnet ved at være udlån med en kort løbetid, en høj likviditet og lav risiko. De bruges typisk til at placere overskydende likviditet midlertidigt. Det vil sige at der er tale om udlån til banker, stater mv. og på vilkår, hvor der ikke er en reel kursrisiko. Det kan blandt andet være aftaleindlån i banken eller det kan være statsobligationer med en meget kort løbetid.

Skattestyrelse har desuden forespurgt, om hvilke konkrete aktivtyper indgår i den pågældende investering, når der tales om pengemarkedsprodukter. Hertil har repræsentanten oplyst, at der ved "investeringer i pengemarked" skal forstås, at overskudslikviditet fra handler med værdipapirer, udlodninger, mv. kan indsættes på bankkonti. Bankkonti kan være i forskellige valuta. Derudover kan andelen af den samlede investeringsportefølje, der indsættes på bankkonti blive øget, såfremt der ønskes en mindre grad af markedseksponering. Investeringerne i pengemarked forvaltes af ekstern part på diskretionære mandater.

Yderligere baggrundsoplysninger:

Det skal præciseres, at det er ledelsen i de pågældende Koncernselskaber, der udarbejder strategien og risikomandatet i samarbejde med en ekstern konsulent.

På side 4 under skema med aktivklasser anføres følgende:

[uddrag udeladt]

Der er anført "investeringspuljer", men det er Spørgers opfattelse, at det er mere retvisende at anvende terminologien "investeringsporteføljer", da der ikke er tale om investeringspuljer i traditionel forstand hos en kapitalforvalter, bank eller lignende, men det er overskydende likviditet fra Koncernselskaberne investeringsporteføljer, som investeres på aftalekonti, mv.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers argumentation Spørgsmål 1, 2 og 3:

Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har følgende ordlyd:

"§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

[…]

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Spørger er således alene skattepligtig af følgende:

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed
Udbytte som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt.
Renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt.
Royalty som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt.
Kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.

Skattepligten af udbytter gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter eller lignende udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ad 1 og 2) Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed afgrænses i selskabsskattelovens § 1, stk. 4 til at være indtægter ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Det er derfor afgørende, om Spørger skal anses for næringsdrivende med investering i pengemarkeder, aktier og obligationer.

Der foreligger en lang række afgørelser om næringsbeskatning og næringsbegrebet, ligesom det i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 er kodificeret, at skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne tab og gevinst ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej. Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 har følgende ordlyd:

"§ 17. Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 kan derfor anvendes som fortolkningsbidrag ved vurderingen af, om Spørger må anses for næringsdrivende med investering i pengemarked, aktier og obligationer.

I Den Juridiske Vejledning afsnit "C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring" oplistes følgende forhold til brug for vurdering af, om der foreligger næring med køb og salg af aktier:

Tilknytning til det finansielle marked
Værdipapirerne skal være erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg
Investeringsaktiviteten, herunder:
- Omsætningshastigheden
- Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg
- Handlens systematiske karakter
- Aktiebeholdningens størrelse
- Aktivitetens vægt i den samlede økonomi
- Øvrige forhold, herunder investering af frie midler, formålsparagraf og vedtægter, underskud/overskud ved aktiehandlen og lånefinansiering

Indledningsvist skal det dog bemærkes, at der ifølge Den Juridiske Vejledning afsnit "C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring" stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Dette er gentaget af Skattestyrelsen i bindende svar af 30. august 2016, offentliggjort som SKM2016.415.SR. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer, da 1) foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod dette til formueforvaltere i banker, og 2) disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.

Det bindende svar i SKM2016.415.SR er efter vores opfattelse sammenligneligt med nærværende sag, hvor det er påtænkt, at Koncernens "investeringer" skal samles hos Spørger og at Spørger vil overlade forvaltningen af koncernens likvide midler til eksterne kapitalforvaltere i form af diskretionære mandater.

Det gælder dog for Koncernens investeringer, at der ikke må foretages investeringer i investeringsforeninger, men der alene må foretages investeringer i enkelt papirer.

Af det bindende svar kan det desuden udledes, at allerede fordi, at Koncernens formueforvaltning vil blive udliciteret til eksterne kapitalforvaltere, i form af diskretionære mandater, taler dette for, at Spørger ikke skal anses som næringsdrivende med investering i pengemarked, aktier og obligationer, efter Koncernens "investeringer" er samlet hos Spørger.

Det skal i øvrigt bemærkes, at i tilfælde, hvor der indgås en diskretionær aftale med tredjemand om formueforvaltning, så er betingelserne om handlernes antal, omfang og omsætning ikke afgørende. Dette kan udledes af Skatterådets bindende svar af 28. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.922.SR, hvor Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Følgende fremgik bl.a. af Skattestyrelsens begrundelse:

"Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder det ovenfor anførte om den driftsansvarlige bag selskabet forudsættes at være ikke-professionelle, finder Skat ikke, at selskaber som indgår aftale om porteføljeforvaltning med Banken er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 17.

Der er herved blandt andet lagt vægt på, at personerne/de driftsansvarlige bag selskabet forudsættes at være ikke-professionelle, og dermed ikke har eller har haft en erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

Uanset, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om de påtænkte handlers antal, omfang og omsætning finder Skat ikke, at indgåelse af porteføljeaftale giver tilstrækkelig grundlag for at henføre aktiehandler under næringsbegrebet, men snarere at der er tale om en portefølje af værdipapirer, hvor der købes og sælges fra en beholdning af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem Banken, og hvor den primære hensigt, jf. ovenfor om formålet, er en omplacering af formue med henblik på at opnå et højere afkast.

Endelig bemærkes, at der via day-trading er muligt at generere et stort antal handler og omsætning på forholdsvis kort tid." (Vores understregning)

Det kan i den forbindelse oplyses, at hverken Spørgers bestyrelse eller direktion har en uddannelses- eller nuværende arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked. Det skal dog oplyses, at der er en pensioneret erhvervsbankrådgiver i bestyrelsen. Dette understreges af, at Koncernen mod betaling har udliciteret formueforvaltningen til tredjemand, ligesom, at Rådgiveren er blevet engageret som rådgiver med henblik på, at Spørger løbende assisteres med rådgivning i relation til revidering af investeringsstrategi og kapitalforvaltning. Tilsvarende er der indgået aftale med Administratoren om administration og rapportering af Spørgers kapitalforvaltning. Vi mener ikke, at det kan påvirke vurderingen af, om der foreligger næring, at der i bestyrelsen for Spørger sidder en pensioneret bankrådgiver.

Investeringshorisonten er 4-7 år.. For obligationsporteføljen gælder dog, at denne maksimalt må have en gennemsnitlig løbetid på 5 år, hvilket tillige understøtter, at investeringerne ikke indgås i næringsøjemed, men at Spørger blot placerer koncernens overskydende likviditet.

Ad 3) Udbytte som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt.

Et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er skattepligtig af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 modsætningsvist, når der ikke er tale om udbytter af datterselskabs- og koncernselskabsaktier, m.v.

Ad 4) Renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt. omhandler renter, der udspringer af et gældsforhold med et koncernforbundet selskab. Dette er ikke relevant for nærværende anmodning om bindendende svar.

Ad 5) Royalty som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt.

Et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er skattepligtig af royalty, som defineret i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette er ikke relevant for nærværende anmodning om bindendende svar

Ad 6) Kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. omhandler kursgevinster, der udspringer af fordringer på et koncernforbundet selskab. Dette er ikke relevant for nærværende anmodning om bindendende svar

Yderligere argumentation

Koncernens investeringer (portefølje) indgår ikke i puljer med andre investorer, men forvaltes af en ekstern kapitalforvalter, der forestår forvaltningen af koncernens formue baseret på diskretionære mandater.

Investeringsstrategien revurderes løbende af ledelsen for at sikre at denne hænger sammen med koncernens overordnede strategi og risikopolitik.

Det bemærkes, at det alene er kapitalforvalterne, der har mandat til at investere i de forskellige aktivklasser, herunder om der skal placeres overskydende likviditet fra de forskellige aktivklasser ("investeringspuljer") i Aktivklasse 1 (Pengemarkedet).

Koncernen vurderer årligt koncernens investeringsstrategi i forhold til overordnet risikoprofil, kapitalforvalters performance, etc. Der er ikke tale om, at Koncernen i forbindelse med den årlige vurdering analyserer, træffer beslutninger eller giver instruktioner til de eksterne kapitalforvaltere omkring investeringer i enkelte investeringer (værdipapirer, obligationer, mv.). Dette er fortsat 100% de eksterne kapitalforvalteres beslutning baseret på de diskretionære mandater (rammer for investeringer, aktivklasser, mv.), der er udstukket af Koncernen.

Det følger af Koncernens tilgang til investeringer og investeringsstrategi, at når der er givet mandat til en ekstern kapitalforvalter, så har Koncernen ikke kontrol over de investeringer, som den eksterne kapitalforvalter foretager på baggrund af den udstukne investeringsstrategi.

På grund af Koncernen specifikke investeringsstrategi er det ikke muligt at foretage de påtænkte investeringer i puljer med andre investorer, og derfor vil investeringer via Spørger heller ikke ske i puljer med andre investorer.

Det er imidlertid Spørgers opfattelse, at koncernens investeringerne via eksterne kapitalforvaltere bør sidestilles med investeringer via eksterne kapitalforvaltere, hvor der investeres i puljer med andre investorer.

Sammenfatning:

Sammenfattende er det således Spørgers opfattelse, at Spørger ikke kan anses for næringsdrivende med investeringer i pengemarked, aktier og obligationer. Formueforvaltningen, som beskrevet i koncernens Investeringsstrategi, er således ikke erhvervsmæssig virksomhed for Spørger, hvorfor spørgsmål nr. 1, 2 og 3 alle skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på Spørgers aktier.

Begrundelse

Koncernen påtænker at samle investeringerne foretaget af D1 hos dets moderselskab Spørger, der også er koncernens ultimative moderselskab. Der er i 20xx udarbejdet en investeringsstrategi med tilhørende investeringsinstruks for den likvide formue. Investeringsstrategien er ultimativt godkendt af ledelsen i Spørger

Det er blevet besluttet, som det fremgår af det i anmodningen vedlagte bilag, at forvaltningen af den likvide formue skal udliciteres til eksterne kapitalforvaltere i form af diskretionære mandater, dvs. aftaler hvor kapitalforvalteren selv træffer beslutninger om hvilke aktiver, der skal investeres i under hensyntagen til den gældende investeringsinstruks.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til de eventuelle skattemæssige konsekvenser, der måtte opstå som følge af, at de eventuelle overdragelser af ejerskab af den likvide formue, der påtænkes eller er udført i forbindelse med, at koncernens investeringsstrategi overtages af Spørger eller andre dispositioner i øvrigt i Koncernen i forbindelse med den påtænkte ændring af koncernens investeringsstrategi.

Det er oplyst, at Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket Skattestyrelsen umiddelbart lægger til grund ved besvarelsen af spørgsmålet.

Den objektive skattepligt for foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter som udgangspunkt:

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed

Det er derfor afgørende for foreningers skattepligt, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

For så vidt angår aktier ved næring er det defineret, som aktier erhvervet som led i handelsnæring i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1. Det er et krav, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje med henblik på at opnå gevinst ved et videresalg.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens forarbejder i lovforslag nr. L 78 af 16. november 2005, at:

"(…)

I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreglerne alene skal omfattet skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring.

…

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

…

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Desuden fremgår det af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 fra Skatteministeriet om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., at:

"(…)

Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

Har foreningerne m.v. indtægter i form af udbytter af aktier eller andele i selskaber hjemmehørende i Danmark, kan de undgå indeholdelse af udbytteskat hos det udbyttegivende selskab ved at få udstedt et udbyttefrikort, jf. § 43 i kildeskattebekendtgørelsen.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Retningslinjer for handelsnæring er beskrevet i Den juridiske vejledning, 2026-1, afsnit C.B.4.1.2, hvor følgende elementer indgår ved vurdering af, om der er tale handelsnæring:

Tilknytning til det finansielle marked
Gevinst ved videresalg
Investeringsaktiviteten

1. Omsætningshastighed
2. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg
3. Handlens systematiske karakter
4. Aktiebeholdningens størrelse
5. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi
6. Øvrige retningslinjer

Det er således afgørende for at kunne besvare spørgsmålet, om spørgers objektive skattepligt at vurdere, om Spørgers aktivitet med forvaltningen af den pågældende formue kan anses som led i næring.

Spørger har oplyst, at det påtænkes at samle investeringerne i D1 hos dets moderselskab Spørger, da det har vist sig uhensigtsmæssigt med den hidtidige investeringsstruktur, hvor der blandt andet i form af administration af låneaftaler, håndtering af investering i flere selskaber mv.

Der er ikke i dag nogen koncerneksterne investeringer i Spørger, idet Spørger har frasolgt alle sine aktier i G1.

Det er ligeledes oplyst, at hverken Spørgers bestyrelse eller direktion har en uddannelses- eller nuværende arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked, men at der er en pensioneret erhvervsbankrådgiver i bestyrelsen.

Bestyrelsen i Spørger vælges dog ud fra demokratiske principper, og næste valg afholdes i 20xx.

Det fremgår af bilag om investeringsstrategi for den likvide formue i Spørger, at Spørger har indgået samarbejde med Rådgiveren som rådgiver med henblik på, at selskabet løbende assisteres med rådgivning i relation til revidering af investeringsstrategi og kapitalforvaltning.

Desuden er der indgået aftale med Administratoren om administration og rapportering af selskabets kapitalforvaltning.

Det fremgår af tilsendte bilag om investeringsinstruks hvilke finansielle produkter, der kan investeres i og hvilke der ikke kan investeres i:

Produkter

[uddrag udeladt]

Spørger har besluttet, at denne formue skal forvaltes af eksterne formueforvaltere, hvor det overladt til formueforvalteren at afgøre, hvordan formuen skal investeres indenfor de anviste rammer.

Som følge af denne beslutning, der er godkendt af bestyrelsen, er der udarbejdet en investeringsstrategi med tilhørende investeringsinstruks.

Indførelsen af aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 skete på baggrund af omfattende forarbejder herunder udarbejdelse af betænkning nr. 1392 om redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven.

Det blev i denne forbindelse præciseret i lovens § 17, stk. 1, at næringsreglerne alene skal omfatte skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring, lige som det fremgår af forarbejderne, at: "handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer" og at: "hvis en skattepligtig driver anden virksomhed end handel med aktier m.v. og blot udnytter likvide midler til at handle med aktier m.v. vil vedkommende ikke være at anse for næringsdrivende med handel med aktier m.v.".

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse efter en samlet konkret vurdering, at Spørger ikke kan anses for at drive næring med aktier eller andre finansielle instrumenter i øvrigt med koncernens likvide formue, hvor følgende forhold tillægges vægt:

For det første har Spørger et helt andet formål, og har ikke nogen tilknytning til finansiel virksomhed med sådanne investeringer. Spørgers virksomhed er således ikke at drive handel med aktier eller lignende værdipapirer.

For det andet sker investeringerne alene som led i en placering af overskudslikviditet. Det er oplyst, at længerevarende overskudslikviditet og væsentlige beløb vil blive kanaliseret op i Spørger for at blive forvaltet af ekstern part og ikke af Spørger selv.

For det tredje har Spørgers bestyrelse eller direktion hverken en uddannelses- eller nuværende arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked. Spørger har for lang tid siden foretaget en langsigtet investering i G1 og før den nuværende Koncern blev etableret. Omfanget af handel med aktier eller handelspapirer i Koncernen har således været meget begrænset. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det ikke kan tillægges særskilt betydning, at Spørger har valgt at lade en ekstern rådgiver forvalter foretage investeringerne.

Spørger er dermed ikke skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af fortjeneste eller tab ved afhændelse af den investerede formue, idet skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse af formuegoder, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Fra domstolspraksis kan Skattestyrelsen henvise til Landsrettens præmis gengivet i SKM2008.780.HR (stadfæstet af Højesteret), der tillægger næringssynspunktet vægt ved sagen bedømmelse:

"(…)

Uanset handlernes meget betydelige omfang og den økonomiske betydning, som tabene i de omhandlede indkomstår har haft såvel for selskabet som for Lars Michael Storkehave, kan handlen med aktier herefter i skattemæssig henseende ikke anses for at være sket som led i selskabets eller Lars Michael Storkehaves næringsvej.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Fra administrativ praksis kan Skattestyrelsen tillige henvise til SKM2008.922.SR, hvor et selskab, der indgik en aftale om porteføljeforvaltning med en bank, ikke blev anset for næringsdrivende med aktier

Samme resultat kom Skatterådet til i SKM2016.415.SR, idet foreningen, der var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af værdipapirer, da foreningen i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer og overlod det til formueforvaltere at foretage køb og salg.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på Spørgers aktier.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af renteindtægter eller gevinster på Spørgers obligationer, når der er tale om "koncerneksterne obligationer".

Begrundelse

Som nævnt i besvarelsens af spørgsmål 1, lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gør sig gældende ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2.

For sådanne foreninger og selskaber gælder, at de kun beskattes af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed samt af fortjeneste eller tab ved salg, overdragelse eller opgivelse af formuegoder, der er eller har været knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed.

Begrebet "indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed" defineres nærmere i selskabsskattelovens 1, stk. 4 og 5.

Renteindtægter eller gevinster er derfor som udgangspunkt skattefrie for de foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed eller renteindtægter af driftskapital, der er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår dog af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., at skattepligten omfatter renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt. og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt., dvs. bestemmelsen udvider skattepligten tillige omfatter renter eller kursgevinster på kontrolleret gæld.

Det er ikke tilfældet her i sagen, da der ikke er tale om gæld fra koncernforbundet selskaber.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af renteindtægter eller gevinster på Spørgers obligationer, når der er tale om "koncerneksterne obligationer".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af gevinster eller have fradrag for tab ved investeringer i pengemarkedet.

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 har Skattestyrelsen begrundet sin indstilling til Skatterådet med, at Spørger ikke driver erhvervsmæssige virksomhed med handel af med aktier eller andre finansielle instrumenter i øvrigt med koncernens likvide formue, idet skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse af formuegoder, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgers repræsentant har oplyst, at der ved pengemarkedsprodukter skal forstås investeringer i overskudslikviditet fra, handler med værdipapirer, udlodninger, mv., kan indsættes på bankkonti. Bankkonti kan være i forskellige valuta. Derudover kan andelen af den samlede investeringsportefølje, der indsættes på bankkonti blive øget, såfremt der ønskes en mindre grad af markedseksponering. Investeringerne i pengemarked forvaltes af ekstern part på diskretionære mandater.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger, hvis Spørger følger den af Spørger lagte finansielle strategi, mv. ikke vil være skattepligtig af gevinster eller have fradrag for tab ved investeringer i pengemarkedet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 279 13. marts 2025:

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

…

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

…

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Aktieavancebeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021:

§ 17. Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 22 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 A-19 C nævnte tilfælde.

Forarbejder

L 78 Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

"(…)

Til § 17

Til stk. 1

Bestemmelserne svarer til § 3, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Aktier, der er modtaget som vederlag for leverede varer og andre aktiver, samt tjenesteydelser, dvs. aktier erhvervet som vederlagsnæring, foreslås således at skulle behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Der er ikke med den nye aktieavancebeskatningslov tale om nogen ændring af den hidtidige definition af begrebet handelsnæring, og der er heller ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis angående begrebet handelsnæring.

For næringsaktier skal gevinst og tab altid medregnes ved indkomstopgørelsen. Gevinst og tab medregnes for personer ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Handelsnæringsbegrebet omfatter i første række personer eller selskaber, der driver bank- eller vekselerervirksomhed. Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Omvendt kan et selskab ikke pr. automatik anses for næringsdrivende, blot fordi selskabet har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier m.v.

Et afgørende moment for, om der foreligger handelsnæring, er selve aktiviteten. Der lægges vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Vurderingen skal baseres på grundlag af den skattepligtiges samlede aktivitet på det finansielle marked. Det vil sige, at det ikke blot er omfanget af handlen med aktier, der skal inddrages, men handlen med værdipapirer som sådan. Blandt de forhold, der har betydning, er den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed købene og salgene har haft. Derudover kan også størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne m.v. som anlægsaktiver, inddrages, idet beholdningens størrelse dog aldrig kan spille en selvstændig rolle.

Ved afgørelsen af, om en person kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan der yderligere lægges vægt på sammenhængen mellem denne handel og personens øvrige aktiviteter. F.eks. vil en person, der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med en anden beskæftigelse.

Ved afgørelsen af, om et selskab kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan også aktionærernes og direktørens forhold inddrages. F.eks. vil et selskab med en hovedaktionær, der som led i et ansættelsesforhold med en tredjepart, driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende end et selskab med aktionærer, der ikke uden for selskabets regi har en professionel tilknytning til det finansielle marked. Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod, at betragte handlerne som omfattet af næringsbegrebet.

Hvis en skattepligtig driver anden virksomhed end handel med aktier m.v. og blot udnytter likvide midler til at handle med aktier m.v. vil vedkommende ikke være at anse for næringsdrivende med handel med aktier m.v. Ved afgrænsningen af disse tilfælde overfor tilfælde, hvor der er tale om handelsnæring, må der lægges vægt på de før omtalte momenter samt på forholdet mellem omfanget af virksomheden med handel med aktier m.v. og den øvrige virksomhed, idet et kun kortvarigt stort likviditetsoverskud, der anvendes til handel med aktier m.v., ikke vil medføre, at der kan statueres handelsnæring.

Aktier som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status, således at gevinst og tab ved afståelse af aktierne må behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Aktierne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige videresalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen bygger på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne forbindelse strenge krav til beviset. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

Hvis aktierne indgår i den skattepligtiges næringsvirksomhed, skifter aktierne ikke automatisk status ved ophøret af næringsvirksomheden. Det må yderligere kræves, at aktierne er overgået til anlægsformuen. Aktier, der erhverves efter ophøret af næringsvirksomhed, er ikke næringsaktier.

Er der tale om en person eller et selskab, som efter stk. 1 driver næring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at alle aktierne er næringsaktier. Også aktier, der er erhvervet inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdrivende med handel med aktier m.v., vil være omfattet af næringsformuen, når den skattepligtige bliver næringsdrivende med sådan handel.

Efter praksis er det dog anerkendt, at aktier i visse tilfælde kan falde uden for denne næringsvirksomhed. Det er den skattepligtige, der skal føre bevis for, at dette er tilfældet. Muligheden for at afkræfte næringsformodningen hænger sammen med, at det udover, at det er en betingelse for, at en aktie kan betragtes som en næringsaktie, at den skattepligtige kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., er en betingelse, at den pågældende aktie indgår i denne næringsvirksomhed.

For det første falder aktier, der må betragtes som anlægsaktiver for den pågældende skattepligtige, udenfor næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde uden for bankens beholdning af næringsaktier. Ved afgørelsen af, om et aktiv må anses for erhvervet med et anlægsformål, lægges der vægt på objektive momenter, som kan underbygge, at aktierne er erhvervet med et særskilt erhvervsmæssigt formål for øje.

For det andet følger det af betingelsen om, at aktier kun kan anses for næringsaktier, hvis de er erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg, at aktierne ikke vil være omfattet af beholdningen af næringsaktier, hvis det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et andet end at opnå gevinst ved et videresalg. Ved anskaffelse af aktier accepteres en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe aktierne uden for næringsbeholdningen, uanset at der foreligger en stor risiko. Det afgørende er formålet med erhvervelsen, men ved fastlæggelsen af dette formål lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter.

(…)"

Betænkning nr. 1392, Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, side 86 ff. (uddrag):

Bestemmelserne svarer til § 3, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov. I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreglerne alene skal omfattet skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring.

Der er ikke med den nye aktieavancebeskatningslov tale om nogen ændring af den hidtidige definition af begrebet handelsnæring, og der er helle ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis angående begrebet handelsnæring.

For næringsaktier skal gevinst og tab altid medregnes ved indkomstopgørelsen. Gevinst og tab medregnes for personer ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

Praksis

SKM2016.415.SR

Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer. Skatterådet henså til at foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.

SKM2008.780.HR (UfR 2008.2779.H)
Den statsautoriserede revisor R, der var eneanpartshaver og eneste ansatte i et statsautoriseret revisionsselskab, S, drev sin revisorvirksomhed i et selskab, E, som han var hovedaktionær i. S' formål var at besidde aktier i E og derigennem drive revisionsvirksomhed samt passiv investering i børsnoterede aktier og obligationer m.v. inden for rammerne af revisorlovgivningen. I skatteårene 1999-2001 foretog R og S for egen regning et betydeligt antal aktiehandler med stor omsætning og hastighed, typisk som day trading. Handlerne, der skete for lånte bankmidler og med sikkerhed i bl.a. de erhvervede aktier, medførte et tab for S på ca. 2,2 millioner kr. og et tab for R på godt 800.000 kr. Under henvisning til at aktiehandlerne ikke var sket som et led i R's og S' næring, nægtede skattemyndighederne, M, at godkende tabene som fradragsberettiget i R's og S' skattepligtige indkomst. R og S indbragte sagen for landsretten, der frifandt M. Landsretten udtalte herved, at R aldrig havde været ansat inden for eller på andre måder haft professionelt tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og den økonomiske betydning, tabene i de omhandlede indkomstår havde haft for såvel R som S, var handlerne derfor ikke sket som et led i næringen. Højesteret stadfæstede dommen i henhold til grundene.

SKM2008.922.SR

Skatterådet bekræftede, at fysiske personer, som indgik aftale om porteføljeforvaltning med X-bank, ikke blev anset for næringsdrivende i henhold til aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven

Skatterådet bekræftede endvidere, at personligt ejede (formue)selskaber, A/S eller ApS, ejet af kunder i banken ligeledes ikke, under de givne omstændigheder, blev anset for næringsdrivende.

Den juridiske vejledning, version 2026-1, afsnit C.D.8.9.1.2.1 Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed:

Indhold

Dette afsnit beskriver foreningernes mv. skattepligt af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Afsnittet indeholder:

Resumé
Regel
Begrebet erhvervsmæssig virksomhed
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.D.8.9.1.2.4 om beskatningen af særlige indtægtsarter - overskudsandele, indtægt ved fast ejendom, tilskud, renter og udbytte.

Resumé

Den objektive skattepligt for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter kun

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det er således afgørende for foreningens mv. skattepligt, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Regel

Herudover anses andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv, som erhvervsmæssige indtægter. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Indtægterne fra en forenings leverancer til medlemmerne er ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægterne er derfor skattefrie. Se SEL § 1, stk. 5. Se også afsnit C.D.8.9.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmer.

Eksempel

Eksempler på indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed er blandt andet entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter og indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra en forenings medlemmer.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed

Det er virksomhedens art og ikke foreningens mv. formål, der er afgørende for skattepligten.

Det følger således af forarbejderne til SEL § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Se Folketingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050.

Se også TfS 1991, 395 HRD, hvor en selvejende institution havde til formål at erhverve og på rimelige vilkår at udleje bl.a. fast ejendom og skibe til nærmere angivne uddannelsesinstitutioner mv. eller på anden måde at støtte disse. Højesteret fandt, at udlejningen var erhvervsmæssig.

Landsskatterettens kendelse i TfS 1998, 220 LSR understøtter også konklusionen. Kendelsen vedrørte en udelukkende almennyttig forening, der blev anset for at have fået sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse indtægter var følgelig skattepligtige for foreningen. Der var dog ingen selvangivelsespligtig efter SEL § 27, stk. 2 (nu SKL § 4, stk. 1, nr. 4), og foreningen kom derfor i praksis ikke til at afregne skat af overskuddet. Se afsnit C.D.8.9.1.6 om fritaget for selvangivelsespligt.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste. Der er en række afgørelser, der handler om, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og dermed skattepligtig virksomhed. Se afgørelsesskemaet sidst i dette afsnit. Se også afgørelserne i skemaerne til de øvrige afsnit i C.D.8.9.1 om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til eksempel anses en forening mv., der deltager som interessent i en erhvervsvirksomhed, for selv af drive erhvervsmæssig virksomhed. Det skyldes, at der er tale om en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt. Se SKM2006.102.LSR, hvor en forening som interessent modtog en overskudsandel. Efter Landsskatterettens opfattelse var overskudsandelen udtryk for en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning med både medlemmer af foreningen og medlemmer af andre landboforeninger. Foreningens overskudsandel kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmer, og den var derfor skattepligtig.

En forening, der mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af dens medlemmer, fx omdeling af telefonbøger, anses også for at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager betalingen. Medlemmerne skal ikke beskattes, medmindre de modtager vederlag fra foreningen for deres arbejde.

Se også SKM2007.399.LSR, hvor en forening, som ejer af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab, ikke blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at der hverken i ordlyden af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1 stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne var holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.

Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtige for de har omhandlede foreninger mv.

Cirkulære 1988-11-07 nr. 137 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.:

"(…)

52.

Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen.

Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53.

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej.

Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. punkt 53.

Som en særregel bestemmes det i lov om særlig indkomstskat m.v. § 13, 3. pkt., at foreninger m.v. kun skal medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den skattepligtige virksomhed.

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige.

Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster.

(…)"