Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.
Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers efteruddannelse af 9 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, som faglig uddannelse?
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers certificerede efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, som faglig uddannelse?
- Kan Skatterådet bekræfte at Spørger er lønsumsafgiftsfritaget efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, for de uddannelser, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3?
Svar
- Nej
- Nej
- Bortfalder
Beskrivelse af de faktiske forhold
H1 - herefter Spørger - er en enkeltmandsvirksomhed, som drives af indehaveren A.
Indehaveren er uddannet psykoterapeut, og certificeret SE-terapeut (somatic experiencing), og har særligt fokus på traumer.
Spørger udfører momsfri psykoterapi for patienter efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, samt udbyder en række kurser og efteruddannelser inden for det psykoterapeutiske område.
Denne anmodning om bindende svar vedrører den momsmæssige behandling af følgende af Spørgers udbudte uddannelser:
- Efteruddannelse: Den 1-årige uddannelse i en bestemt form for kropsterapi (ikke-certificeret)
- Efteruddannelse: Den 1-årige certificeret uddannelse i en bestemt form for kropsterapi.
De enkelte uddannelser beskrives nærmere nedenfor.
Deltagerne på Spørgers uddannelser er primært fagpersoner, der arbejder professionelt med mennesker, herunder behandlere, terapeuter, psykologer, pædagoger, lærere og andre sundheds- og omsorgsprofessionelle.
I en del tilfælde betales uddannelserne af virksomheder, institutioner eller organisationer som led i medarbejdernes kompetenceudvikling. I andre tilfælde tilmelder deltagerne sig selv med henblik på anvendelse af uddannelsernes indhold i deres faglige virke.
Efteruddannelse: Den 1-årige uddannelse i en bestemt form for kropsterapi (ikke-certificeret)
Beskrivelse af efteruddannelsen
Uddannelsen strækker sig over 1 år og består af:
- 9 undervisningsdage (svarende til 70 undervisningstimer)
- Struktur: Fire moduler à 2 dage samt én opfølgningsdag
- Undervisningsform: Eksternat
- Uddannelsen er en grundlæggende introduktion til traumeheling, herunder praktiske redskaber til deltagernes daglige arbejde
- Uddannelsen giver deltageren færdigheder i at anvende kropslige teknikker til at støtte klienters helingsprocesser
- Styrke deltagernes evne til at skabe tryghed og regulering gennem kropsorienterede metoder
- Forbedrer deltagernes forståelse af sammenhængen mellem krop og sind i arbejdet med traumer
- Giver deltagerne praktiske værktøjer til at arbejde med eget nervesystem og selvindsigt.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig primært til fagpersoner, som psykologer, psykoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, behandlere og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med mennesker og som ønsker at opnå grundlæggende viden og praktiske redskaber inden for en bestemt form for kropsterapi.
Deltagerne skal have erfaring med relationelt eller terapeutisk arbejde og være åben for at inddrage kroppen som redskab.
Fokus er på at kombinere teori, praksis og egen regulering i et trygt og praksisnært læringsrum.
Uddannelsen er for fagpersoner, der ønsker en helhedsorienteret, kropslig og faglig tilgang til traumebehandling - og som vil styrke kompetencer i arbejdet med mennesker i ubalance.
Formål
Uddannelsen har til formål at give deltagerne en grundlæggende faglig forståelse af kroppens og nervesystemets rolle i traumereaktioner og helingsprocesser. Uddannelsen introducerer centrale principper og metoder inden for en bestemt form for kropsterapi, som kan anvendes i professionelt arbejde med mennesker.
Indhold og opbygning
Uddannelsen er opbygget i fire moduler med fokus på grundlæggende kropsorienterede metoder til regulering, tryghed og kontakt. Undervisningen omfatter blandt andet:
- grundlæggende viden om det autonome nervesystems funktion og regulering
- kroppens reaktioner på stress, overbelastning og traumer
- arbejde med kropslige ressourcer, stabilisering og regulering
- introduktion til enkle kropsorienterede teknikker og øvelser.
Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, guidede kropslige øvelser og refleksion over anvendelse i praksis. Der arbejdes med kropslige sansninger og reguleringsprincipper uden krav om egenterapi, supervision eller behandlingsansvar.
To måneder efter modulerne afholdes en opfølgningsdag, som er en integreret del af uddannelsen.
Opfølgningsdagen har fokus på faglig opsamling, refleksion, erfaringsudveksling og forankring af det lærte i praksis.
Faglig vurdering og dokumentation
Opfølgningsdagen rummer den faglige vurdering af deltagernes samlede udbytte af uddannelsen.
Vurderingen gennemføres som godkendt / ikke godkendt.
Ved godkendelse udstedes et certifikat, som dokumenterer gennemført uddannelse i
en bestemt form for kropsterapi.
Efteruddannelse: Den 1-årige certificeret uddannelse i en bestemt form for kropsterapi
Beskrivelse af efteruddannelsen
Uddannelsen strækker sig over 1 år og består af:
- 12 undervisningsdage fordelt på fire moduler (96 undervisningstimer)
- Eleverne/deltagerne opnår faglig viden til brug for behandling af klienter - fx:
- Regulere sit nervesystem
- Slippe fastfrosne reaktioner
- Genfinde ro, grænser og kontakt
- Mærke sig selv mere tydeligt
- Stå stærkere i både krop og liv
- Eleverne opnår en certificeret uddannelse/eksamen.
For at blive optaget på uddannelsen skal eleverne have en vis erfaring inden for fagområdet eller have deltaget i uddannelsen beskrevet i spørgsmål 1.
Målgruppen for uddannelsen
Uddannelsen henvender sig til fagpersoner, som psykologer, psykoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, behandlere og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder professionelt med mennesker og som ønsker at integrere kroppens og nervesystemets betydning systematisk og metodisk i deres faglige praksis.
For at blive optaget på uddannelsen skal deltageren have erfaring med relationelt eller terapeutisk arbejde og være åben for at inddrage kroppen som redskab.
Uddannelsens fokus er på at kombinere teori, praksis og egen regulering i et trygt og praksisnært læringsrum. Denne uddannelse er for fagpersoner, der ønsker en helhedsorienteret, kropslig og faglig tilgang til traumebehandling - og som vil styrke kompetencer i arbejdet med mennesker i ubalance
Formål
Den certificerede uddannelse har til formål at kvalificere deltagerne til professionelt at anvende kropsorienterede og reguleringsbaserede metoder i arbejdet med traumer. Uddannelsen har et fordybende og specialiserende sigte og bygger videre på grundlæggende viden om en bestemt form for kropsterapi.
Indhold og opbygning
Uddannelsen består af 12 undervisningsdage fordelt på fire moduler og kombinerer teoretisk undervisning med praksisnær træning. Undervisningen omfatter blandt andet:
- fordybende arbejde med nervesystemets regulering og traumemønstre
- kropsorienterede metoder til stabilisering, kontakt og regulering
- praktisk træning i anvendelse af metoder, herunder kropslige teknikker og briksarbejde
- refleksion over faglig rolle, etik og professionel anvendelse.
Undervisningen er inspireret af blandt andet Somatic Experiencing (Peter Levine), Gabor Matés tilgang til traumeforståelse samt nyere traumeforskning.
Certifikat og betegnelse
Ved gennemførelse af uddannelsen modtager deltageren et certifikat. For at opnå certificering forudsættes:
- deltagelse i samtlige undervisningsdage
- gennemførelse af 4 timers obligatorisk egenterapi
- deltagelse i tre online gruppesupervisioner
- indsendelse af en kort video, som dokumenterer forståelse og anvendelse af uddannelsens metoder.
Den faglige vurdering gennemføres som godkendt / ikke godkendt. Der afholdes ikke skriftlig eller mundtlig eksamen.
Certifikatet dokumenterer, at deltageren er certificeret i en bestemt form for kropsterapi og traumebevidst praksis.
Spørgers uddannelser i en bestemt form for kropsterapi er ikke offentligt regulerede voksenuddannelser omfattet af lov om videregående voksenuddannelse, lov om åben uddannelse eller anden lov nævnt i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 11.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
§ 13, stk. 1, nr. 3 fritager skoleundervisning og faglige uddannelser.
Fra 1. januar 2026 ændres bestemmelsens ordlyd til følgende:
Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritaget er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Fritagelsen efter 1. pkt. omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.
Det er en betingelse for at være omfattet af momsfritagelsen efter bestemmelsen, at uddannelsen er omfattet af 1. punktum.
Det vil sige, at:
- Undervisning af børn og unge under 30 år er momsfritaget.
- Skoleundervisning og faglig undervisning kan være momsfritaget.
- Kompetencegivende undervisning er momsfritaget.
Ad 1. Undervisning af børn og unge under 30 år.
Lovforslag 64 C som er vedtaget den 19. december 2025.
Lovforslaget medfører, at undervisning af børn og unge under 30 år er momsfritaget, uanset om undervisningen sker som enkeltfag. Af lovforslaget fremgår, at fx undervisning i legemsøvelser, musik, dans, friluftsliv, skoleskak, samt fag der har karakter af skolemæssig uddannelse - er momsfritaget.
Ad 2. Skoleundervisning / faglig undervisning
Fra 1. januar 2026 ændres momsreglerne til, at undervisning kan være omfattet af momsfritagelsen, hvis:
- Den skolemæssige undervisning indeholder en bred og varieret mængde af emner.
Det betyder, at undervisning i enkeltfag som udgangspunkt bliver momspligtig for deltagere over 30 år.
Praksisændringen fremgår af Skattestyrelsens styresignal SKM2025.453.SKTST, som har virkning fra 1. januar 2026.
Fra 1. januar 2026 er det en betingelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, at uddannelsen indeholder "en bred og varieret mængde af emner". Dermed vil undervisning i enkeltfag ikke være omfattet af momsfritagelsen, medmindre der undervises børn og unge under 30 år - eller enkeltfaget anses for at være af faglig karakter, jf. nedenfor.
Fra 1. januar 2026 lempes betingelserne for at være omfattet af momsfritagelsen for faglig undervisning.
Skattestyrelsen har i Styresignal SKM2025.454.SKTST meddelt, at det er en betingelse for, at undervisning kan anses for faglig undervisning fra 1. januar 2026, at undervisningen omfatter aktiviteter, der fører til tilegnelse af viden eller færdigheder, der hovedsageligt anvendes med henblik på en bestemt erhvervsuddannelsesaktivitet. Tidligere var det en betingelse, at faglig undervisning udelukkende havde et erhvervsmæssigt sigte.
- Praksisændringen betyder, at momsfritagelsen ikke udelukkes af, at undervisningen i mindre grad kan anvendes privat, når undervisningen i øvrigt udbydes, tilrettelægges og gennemføres med det hovedformål, at deltagerne skal anvende undervisningen til brug for udøvelsen af deres erhverv eller til brug for påbegyndelse af en ny faglig aktivitet.
Spørgers vurdering
Det er Spørgers vurdering, at Spørgers uddannelse er faglig undervisning.
Det begrundes i, at efteruddannelsen sker hovedsageligt overfor fagpersoner, der skal anvende efteruddannelsen i forbindelse med deltagerens faglige arbejde.
Skattestyrelsen har fra 1. januar 2026 lempet reglerne for, hvornår en uddannelse anses for at være faglig, jf. styresignal SKM2025.454.SKTST.
Faglige uddannelser er således omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum.
Spørgsmålet er, om Spørgers faglige kurser bliver omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum, som gælder for kursusvirksomhed, når følgende betingelser er opfyldte:
- Kursusvirksomheden drives med gevinst for øje, og
- Kurset primært retter sig mod virksomheder og institutioner.
Begge betingelser skal være opfyldte.
Undervisning af længere eller kortere varighed
Det er dermed afgørende for faglig undervisning, om den faglig uddannelse anses for være af kortere eller længere varighed.
Det bemærkes særligt, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 3:
- 1. punktum gælder for undervisning af længere varighed, og denne undervisning bliver ikke omfattet af 3. punktum
- 3. punktum gælder for kursusvirksomhed - hvilket er relativt kortvarige undervisningsforløb om et mere afgrænset emne.
Dette fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning - afsnit D.A.5.3.6.
Spørgers uddannelse er længerevarende - og består af en 1-årig uddannelse, med 9 undervisningsdage (svarende til 70 undervisningstimer).
Af praksis kan nævnes SKM2017.532.SR, hvor Skatterådet i et bindende svar fandt, at efteruddannelse af kørelærer i et forløb på 3 måneder og 5 undervisningsdage, blev anset for at være af kortere varighed.
Der findes ingen afgørelser, som har en længere varighed end det bindende svar, som Skatterådet fandt at være af "relativt kortere varighed". Denne afgørelse må derfor sætte rammen for, at kurser af længere varighed end 5 dage må anses for være af at være længerevarende og dermed ikke omfattet af 3. punktum.
Kursusvirksomhed (3. punktum) omfatter typisk kurser, der har varighed af én time, fyraftensmøder, dagskurser - og op til 5 dage - som var faktum i det bindende svar ovenfor.
I Skattestyrelsens juridiske vejledning om lønsumsafgift er beskrevet en række uddannelser som er fritaget for lønsumsafgift - herunder erhvervsrettede uddannelser fx masteruddannelse, deltidsuddannelser m.fl. Spørgers uddannelse anses også for at være erhvervsrettet uddannelse - og med 1-årig varighed.
Det er derfor vores vurdering, at Spørgers 1-årige uddannelse er omfattet af momsfritagelsen.
Det begrundes i, at:
- Uddannelsen anses for faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, jf. SKM2025.454.SKTST.
- Uddannelsen er af længere varighed, og derfor ikke bliver omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 3, 3. punktum.
Spørgsmål 2
Spørgers begrundelse er beskrevet ovenfor under spørgsmål 1.
Denne uddannelse har dog længere varighed end uddannelsen beskrevet i spørgsmål 1, og denne uddannelse er certificeret med eksamener og eksamensbevis.
Uddannelsen har 12 undervisningsdage.
Som beskrevet ovenfor under spørgsmål 1, er det Spørgers klare opfattelse, at uddannelsen er:
- Faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum.
Det begrundes i, at deltagerne anvender uddannelsen i forbindelse med deres faglige erhverv.
- Uddannelse af længere varighed.
Uddannelsen er derfor momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Uddannelsen bliver ikke omfattet af 3. punktum som kursusvirksomhed, der alene omfatter relativt kortvarige undervisningsforløb om et mere afgrænset emne.
Dette fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning - afsnit D.A.5.3.6.
Spørgsmål 3
Spørgers begrundelse
Uddannelser, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er lønsumsafgiftspligtige. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. punktum.
Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2 fritager dog en lang række uddannelser.
§ 1, stk. 2, nr. 11) fritager følgende uddannelser:
11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af danskuddannelsesloven , særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., uddannelser omfattet af universitetsloven, uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser, uddannelser omfattet af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, uddannelser omfattet af lov om forberedende grunduddannelse og afsøgningsforløb omfattet af lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Spørger vil gerne have svar på, hvorvidt uddannelsen er lønsumsafgiftsfritaget, når uddannelsen momsmæssigt er kompetencegivende på lige fod med uddannelser som lønsumsafgiftsloven fritager.
Af Den juridiske vejledning fremgår en lang række uddannelser, som er fritaget for lønsumsafgift:
- akademiuddannelse
- diplomuddannelse
- masteruddannelse
- sundhedsfaglige uddannelser.
Spørgers uddannelse er faglig voksenuddannelse som beskrevet i bestemmelsen, og derfor anmodes der om bindende svar på den lønsumsafgiftsmæssige behandling af Spørgers momsfrie uddannelser.
Lovhenvisning
Afgiftspligtige personer:
Momslovens § 3.
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Afgiftspligtige transaktioner/leverancer
Momslovens § 4.
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Momsfritagelser
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 fritager:
Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.
Lønsumsafgiftsloven § 1
Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende
1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,
2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler, når der hertil modtages statstilskud,
3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud,
4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5,
5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,
6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,
7) museumsvirksomhed,
8) gymnasial undervisning,
9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,
10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og
11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., uddannelser omfattet af universitetsloven, uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser, uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, uddannelser omfattet af lov om forberedende grunduddannelse og afsøgningsforløb omfattet af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 3. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, for så vidt angår aktiviteter i relation til stk. 2, nr. 1, bortset fra amatørsport i øvrigt.
Afsluttende bemærkninger
Det er Spørgers vurdering, at Spørgers uddannelse er kompetencegivende, og derfor momsfritaget undervisning.
Der findes ikke sammenlignelige praksis for den lønsumsafgiftsmæssige behandling af Spørgers uddannelse, og derfor anmodes der om bindende svar.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgers efteruddannelse af 9 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, som faglig uddannelse.
Begrundelse
Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige personer. Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Udgangspunktet er derfor, at Spørgers efteruddannelse vedrørende en bestemt form for kropsterapi er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1, medmindre efteruddannelsen er omfattet af en af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, momsfritager bl.a. faglig uddannelse, herunder omskoling.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, i dansk ret.
Hvornår der momsretligt er tale om momsfritaget "faglig uddannelse og omskoling" er uddybet i artikel 44 i Rådets gennemførselsforordning (EU) nr. 282/2011, hvoraf det fremgår, at faglig uddannelse eller omskoling, omfatter undervisning med direkte tilknytning til et erhverv eller en profession samt enhver undervisning med henblik på erhvervelse eller ajourføring af viden med erhvervsmæssigt sigte.
Skattestyrelsen har med styresignalet SKM2025.454.SKTST lempet dansk praksis i relation til momsfritagelsen af faglig undervisning således, at undervisning kan momsfritages som faglig undervisning, herunder omskoling, såfremt undervisningen fører til tilegnelse af viden eller færdigheder, der hovedsageligt anvendes med henblik på en bestemt erhvervsuddannelsesaktivitet. Praksisændringen har virkning fra 1. januar 2026.
Praksisændringen betyder, at momsfritagelsen ikke udelukkes af, at undervisningen i mindre grad kan anvendes privat, når undervisningen i øvrigt udbydes, tilrettelægges og gennemføres med det hovedformål, at deltagerne skal anvende undervisningen til brug for udøvelsen af deres erhverv eller til brug for påbegyndelse af en ny faglig aktivitet.
Betingelsen opfyldes, såfremt der består en direkte sammenhæng mellem indholdet af uddannelsen eller omskolingen og den faglige aktivitet, som allerede udføres af modtageren af undervisningen, eller hvis undervisningen har til formål at give modtageren af undervisningen mulighed for at påbegynde en ny faglig aktivitet.
Spørgers efteruddannelse vedrørende en bestemt form for kropsterapi af 9 dages varighed henvender sig primært til fagpersoner, som psykologer, psykoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, behandlere og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med mennesker.
Deltagerne skal have erfaring med relationelt eller terapeutisk arbejde og være åben for at inddrage kroppen som redskab.
Uddannelsen er en grundlæggende introduktion til traumeheling og giver deltageren færdigheder i at anvende kropslige teknikker til at støtte klienters helingsprocesser.
Uddannelsen giver desuden deltagerne praktiske værktøjer til at arbejde med eget nervesystem og selvindsigt. Uddannelsen kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse også anvendes af deltagerne privat.
Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers efteruddannelse vedrørende en bestemt form for kropsterapi hovedsageligt har et erhvervsmæssigt sigte og således efter 1. januar 2026 kan anses som faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum.
Ved vurderingen er der lagt vægt på, at efteruddannelsen primært retter sig mod fagpersoner, at deltagerne i forvejen skal have erfaring inden for relationelt eller terapeutisk arbejde, og at uddannelsen giver deltagerne færdigheder, de kan anvende i deres faglige aktiviteter.
Undervisning, der efter sit indhold er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, bliver imidlertid momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum, når undervisningen har form af kursusvirksomhed, som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. og drives med gevinst for øje.
Da kursusvirksomheden ofte ikke kender den faktiske kundekategori på det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn over, om den endelige kundekategori vil være enkeltpersoner eller virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart fejlagtigt grundlag, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.5.3.6.
Kundekategorien vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er købere af kurserne, dvs. dem, som faktura er udstedt til og som afholder udgifterne.
Vurderingen af, om der skal betales moms af et kursus, foretages for det enkelte kursushold. Det enkelte kursushold skal dog have én og samme momsmæssige status. Alle købere af plads på et kursushold skal således faktureres ens i momsmæssig henseende, jf. SKM2013.596.SR.
Skatterådet fandt i SKM2015.634.SR, at en virksomheds kurser ikke kunne anse for faglige grunduddannelser, men derimod for momspligtige efter- og videreuddannelseskurser. Kurserne kvalificerede ikke kursisten til at udøve et bestemt erhverv, men derimod en bestemt arbejdsopgave.
I SKM2016.159.SR fandt Skatterådet, at et basiskursus for professionelle i kognitive træningsmetoder med en varighed på to samlede uger udgjorde kursusvirksomhed, idet der er tale om et relativt kortvarigt undervisningsforløb om et mere afgrænset emne. Kurset var endvidere primært rettet mod virksomheder og institutioner, idet køberne af kurset var kommuner mv. Endelig blev kursusvirksomheden drevet med gevinst for øje, idet der var tale om en erhvervsmæssig virksomhed, der blev drevet med det formål at opnå et overskud til ejerne. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at kurset var momspligtigt som kursusvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. punktum (nu 3. punktum).
Egentlige kompetencegivende uddannelser anses ikke som kursusvirksomhed. Denne undervisning er derfor ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum, uanset den drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv., jf. SKM2001.264.TSS.
Om en uddannelse kan anses for en kompetencegivende uddannelse, afhænger af en konkret bedømmelse. I den konkrete bedømmelse kan blandt andre indgå disse momenter:
- Er det ved lov eller på anden måde en betingelse for at kunne udøve et bestemt erhverv, at uddannelsen er bestået?
- Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen efter uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen ved administrationen af anden lovgivning end uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Vil eleven efter gennemførelsen af uddannelsen af en relevant brancheorganisation eller efter branchekutyme blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?
- Er der tale om en offentligt anerkendt uddannelse?
- Berettiger den pågældende uddannelse til SU?
- Er der tale om en uddannelse med adgangsbetingelser og eksamen?
Uddannelser, der har som væsentligste formål at kvalificere eleverne til at blive optaget på en anden kompetencegivende uddannelse, anses også for kompetencegivende uddannelser.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers efteruddannelse vedrørende en bestemt form for kropsterapi har form af kursusvirksomhed. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er tale om efteruddannelse af relativ kort varighed inden for et afgrænset emne.
Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at efteruddannelsen ikke kan anses for egentligt kompetencegivende uddannelse, idet efteruddannelsen ikke er offentligt anerkendt og ikke kvalificerer deltagerne til at udøve et bestemt erhverv. Der er derimod tale om efteruddannelse i forbindelse med deltagernes nuværende fag.
Det skal herefter vurderes, om efteruddannelsen primært retter sig mod virksomheder og institutioner.
Deltagerne på efteruddannelsen er primært fagpersoner, som psykologer, psykoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, behandlere og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med mennesker.
I en del tilfælde betales uddannelsen af virksomheder, institutioner eller organisationer som led i medarbejdernes kompetenceudvikling. I andre tilfælde tilmelder deltagerne sig selv med henblik på anvendelse af uddannelsens indhold i deres faglige virke.
Skattestyrelsen lægger på baggrund heraf til grund, at efteruddannelsen primært retter sig mod virksomheder og institutioner, enten i form af virksomheder eller institutioner, der betaler for deres medarbejderes deltagelse eller i form af deltagere, der selv driver virksomhed som fx behandler, terapeut eller psykolog.
Spørger driver desuden sin virksomhed med gevinst for øje, idet der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Da der ikke er tale om kompetencegivende uddannelse, Spørger driver sin kursusvirksomhed med gevinst for øje, og kursusvirksomheden primært retter sig mod virksomheder og institutioner, er Spørgers efteruddannelse af 9 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum og momslovens § 4, stk. 1.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Spørgers certificerede efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, som faglig uddannelse.
Begrundelse
Spørgers certificerede efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi henvender sig primært til fagpersoner, som psykologer, psykoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, behandlere og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med mennesker.
For at blive optaget på efteruddannelsen skal eleverne have en vis erfaring inden for fagområdet eller have deltaget i Spørgers efteruddannelse af 9 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi beskrevet i spørgsmål 1.
Den certificerede efteruddannelse har til formål at kvalificere deltagerne til professionelt at anvende kropsorienterede og reguleringsbaserede metoder i arbejdet med traumer. Efteruddannelsen har et fordybende og specialiserende sigte og bygger videre på grundlæggende viden om en bestemt form for kropsterapi og indeholder praktisk træning i anvendelse af metoder, herunder kropslige teknikker og briksarbejde.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi hovedsageligt har et erhvervsmæssigt sigte og således efter 1. januar 2026 kan anses som faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at efteruddannelsen primært retter sig mod fagpersoner, at deltagerne i forvejen skal have erfaring inden for relationelt eller terapeutisk arbejde, at uddannelsen giver deltagerne færdigheder, de kan anvende professionelt, samt at uddannelsen indeholder praktisk træning.
Det skal herefter vurderes, om Spørgers efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi bliver momspligtig som kursusvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at efteruddannelsen har form af kursusvirksomhed. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er tale om efteruddannelse af relativ kort varighed inden for et afgrænset emne.
Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at efteruddannelsen ikke kan anses for egentligt kompetencegivende uddannelse, idet efteruddannelsen ikke er offentligt anerkendt og ikke kvalificerer deltagerne til at udøve et bestemt erhverv. Der er derimod tale om efteruddannelse i forbindelse med deltagernes nuværende fag.
Det skal herefter vurderes, om efteruddannelsen primært retter sig mod virksomheder og institutioner.
Deltagerne på efteruddannelsen er primært fagpersoner, der arbejder professionelt med mennesker, herunder behandlere, terapeuter, psykologer, pædagoger, lærere og andre sundheds- og omsorgsprofessionelle. I en del tilfælde betales uddannelsen af virksomheder, institutioner eller organisationer som led i medarbejdernes kompetenceudvikling. I andre tilfælde tilmelder deltagerne sig selv med henblik på anvendelse af uddannelsens indhold i deres faglige virke. Skattestyrelsen lægger på baggrund heraf til grund, at efteruddannelsen primært retter sig mod virksomheder og institutioner, enten i form af virksomheder eller institutioner, der betaler for deres medarbejderes deltagelse eller i form af deltagere, der selv driver virksomhed som fx behandler, terapeut eller psykolog.
Spørger driver desuden sin virksomhed med gevinst for øje, idet der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Da der ikke er tale om kompetencegivende uddannelse, Spørger driver sin kursusvirksomhed med gevinst for øje, og kurserne primært retter sig mod virksomheder og institutioner, er Spørgers certificerede efteruddannelse af 12 dages varighed vedrørende en bestemt form for kropsterapi efter 1. januar 2026 momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 3. punktum og momslovens § 4, stk. 1.
Skattestyrelsen henviser desuden til begrundelsen under spørgsmål 1.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at Spørger er lønsumsafgiftsfritaget efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, for de uddannelser, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Begrundelse
Henset til, at det i spørgsmål 1 og 2 er fastslået, at Spørgers uddannelser ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, bortfalder spørgsmål 3.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 og 2
Lovgrundlag
Momslovens § 3, stk. 1
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Momslovens § 4, stk. 1
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. […]
Momslovens § 13, stk. 1. nr. 3
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
3) Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritaget er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Fritagelsen efter 1. pkt. omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.
Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i
Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.
Rådets Gennemførelsesforordning (EU) nr. 281/2011 artikel 44
Ydelser i form af faglig uddannelse eller omskoling, der præsteres i henhold til artikel 132, stk. 1, litra i, i direktiv 2006/112/EF, omfatter undervisning med direkte tilknytning til et erhverv eller en profession samt enhver undervisning med henblik på erhvervelse eller ajourføring af viden med erhvervsmæssigt sigte. Varigheden af den faglige uddannelse eller omskoling er uden relevans i den forbindelse.
Praksis
SKM2001.264.TSS
Køreundervisning må i en række tilfælde anses for faglig undervisning. Køreundervisning, som er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, kan ikke anses for kursusvirksomhed.
SKM2013.596.SR
Skatterådet bekræftede, at en fagforening, som var køber af kurser, ikke var at betragte som ""virksomheder og institutioner m.v."
SKM2015.634.SR
En virksomheds kurser kunne ikke anses for faglige grunduddannelser, men derimod for momspligtige efter- og videreuddannelseskurser omfattet af momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, 2. punktum. Kurserne kvalificerede ikke kursisten til at udøve et bestemt erhverv, men derimod en bestemt arbejdsopgave. Kurserne blev leveret af en kursusvirksomhed, der blev drevet med gevinst for øje og kurserne rettede sig mod en virksomhed.
SKM2016.159.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at et grundkursus for professionelle i kognitive træningsmetoder med en varighed på 2 samlede uger var momspligtigt som kursusvirksomhed.
SKM2025.454.SKTST
Skattestyrelsen ændrer praksis i relation til momsfritagelsen af faglig undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Ændringen har baggrund i, at EU’s Momskomité har vedtaget en guideline om momsfritagelsen.
Praksisændringen består i, at undervisning kan momsfritages som faglig undervisning, såfremt undervisningen fører til tilegnelse af viden eller færdigheder, der hovedsageligt anvendes med henblik på en bestemt uddannelsesaktivitet.
Herved ændres kravet om, at faglig undervisning alene må have et erhvervsmæssigt sigte.
Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.5.3.6 Undtagelse: Momspligt for kurser, der primært er rettet mod erhvervsdrivende, når kurset drives med gevinst for øje:
" […]
Da kursusvirksomheden ofte ikke kender den faktiske kundekategori på det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn over, om den endelige kundekategori vil være enkeltpersoner eller virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart fejlagtigt grundlag
Kundekategorien vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er købere af kurserne, dvs. dem, som faktura er udstedt til og som afholder udgifterne.
Ordene "retter sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af kurset.
[…]"