Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at midlerne i 2021 trusten skal anses som en del af Spørgers personlige formue?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan anvende aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, for så vidt angår den del af midlerne i 2021 trusten, der udgøres af aktier, såfremt Spørgers skattepligt til Danmark ophører inden den 18. august 2030?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at midlerne i 94 trusten skal anses som en del af Spørgers personlige formue? 
4. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan anvende aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, for så vidt angår den del af midlerne i 94 trusten, der udgøres af aktier, såfremt Spørgers skattepligt til Danmark ophører inden den 18. august 2030?

Svar:

1. Nej
2. Afvises
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger flyttede fra USA til Danmark den 18. august 2023. Spørger var inden sin tilflytning til Danmark indsat som begunstiget i to trusts, her kaldet "2021 trusten" og "94 trusten".

Spørger er født i 1994.

Vedr. 2021 trusten

2021 trusten blev oprettet i 2021 med Spørgers far som stifter (trustor), HM som trustee og Spørger som den initiale begunstigede.

Trusten er oprettet som en uigenkaldelig trust (irrevocable trust). Trustaftalen kan ikke ændres af hverken stifter, trustee eller begunstigede.

Det fremgår af trustaftalens "SCHEDULE A", at trustee må (men ikke er forpligtet til) at distribuere trustens midler til Spørger efter trustees eget skøn. Spørger har ingen indflydelse på, hvorvidt trustee foretager udbetalinger fra trusten.

Trustee har ikke foretaget udbetalinger fra trusten og har ej heller til hensigt at gøre dette i fremtiden.

Spørger har en begrænset bemyndigelse til at bestemme, hvem der skal modtage trustmidlerne ved Spørgers død. Denne begrænsede bemyndigelse kan alene udøves i Spørgers testamente, hvori Spørger kan beslutte hvem, indenfor en i trusten afgrænset persongruppe, der skal arve trustmidlerne efter Spørgers død.

Trusten betragtes af Spørger som en trust oprettet til fordel for Spørgers efterkommere. Spørger har således ingen forventning om at modtage midler fra trusten i levende live. Det er ej heller trustees forventning, at Spørger vil modtage midler fra trusten.

Vedr. 94 trusten

94 trusten blev oprettet i 1994 med Spørgers bedstemor som stifter (grantor) og Spørgers far og WJ som trustees.

HM overtog, inden Spørger flyttede til Danmark, hvervet som trustee fra WJ. Det er således i dag HM og Spørgers far, der er trustees.

Det er i praksis HM, der har ansvaret for og varetager den finansielle forvaltning, skatterapportering og lignende opgaver.

Trusten blev oprettet som en uigenkaldelig trust (irrevocable trust). Trusten er udtrykkeligt gjort uigenkaldelig og kan på intet tidspunkt af nogen person ændres.

Spørger er bemyndiget til at bestemme, hvem der skal modtage midlerne fra trusten ved Spørgers død. Denne bemyndigelse kan alene udøves i Spørgers testamente. Udøves bemyndigelsen ikke skal midlerne fordeles til Spørgers livsarvinger.

Af [2021 trusten’s] AGREEMENT fremgår bl.a. følgende:

“This TRUST AGREEMENT is made on 2021, by [SPØRGERS FAR], as the Trustor (the "Trustor"), and HM, as the initial Trustee (" Trustee"), of the […] Trust.

ARTICLE ONE: TRUST ASSETS

The Trustor has delivered to the Trustee, and the Trustee now holds in trust, the asset(s) listed on Exhibit I to this Trust Agreement. This amount constitutes the original trust estate of the […] Trust, which is the trust initially established under this document.

ARTICLE TWO: TRUSTDISTRIBUTION

The Trustee shall apply and distribute the net income and principal of each trust established under this document as set forth in the attached Schedule A, which is incorporated here by this reference, and which apply to each trust established under this document unless otherwise provided.

ARTICLE THREE: TRUST ADMINISTRATION

The Trustor, the Trustee and the beneficiaries of each trust established under this document shall have the powers, rights, duties and obligations (and are subject to all the provisions) that are set forth in the attached Schedules B and C, which are incorporated here by this reference.

ARTICLE FOUR: TRUSTEES

4.1 Original Trustee. HM is the original Trustee of the […] Trust. The successor Trustee(s) of the […] Trust and of each other trust established under this document shall be determined as provided for in this Article.

4.2 Successor trustees.

(a)                 If the original Trustee ceases to serve, the successor Trustee of the […] Trust and of each other trust established under this document shall be the following, in the indicated order of priority:

1st: AR.

2nd: SZ.

4.3 Removal And Appointment Of Trustees.

(a)                                Despite the foregoing, while the Trustor is living, the Trustor may remove and replace any acting Trustee, designate the future successor Trustee(s), restrict any of the powers of the Primary Beneficiary (as defined in Schedule B) of a separate trust established under this document (a "Descendant's Trust") under subparagraph (b) immediately below, or appoint one or more Co-Trustees of any trust established under this document, except that the Trustor may not designate the Trustor, the Trustor's spouse or any person who is a related or subordinate party (as defined in Schedule B) to the Trustor, as a Trustee, Co-Trustee or successor Trustee. If any such action is taken by the Trustor, it shall take precedence over the designation of successor Trustees as otherwise provided in this document, to the extent inconsistent with that other provision.

(b)                                Any sole Trustee, or all Co-Trustees acting together, may appoint one or more Co-Trustees to serve with such Trustee(s). Any Co-Trustee appointed as provided for in this Section (i) may be removed by the Trustee or any of the CoTrustees who appointed that Co-Trustee, and (ii) shall cease to serve as a Co-Trustee when the "Trustee, or all Co-Trustees, who appointed that Co-Trustee cease(s) to serve and the successor Trustee has qualified and has begun to serve as Trustee.

[…]

4.7 Trustor Or Trustor's Spouse May Not Be Trustee. Despite any other provision of this document or of law, the "Trustor nor the Trustor's spouse may ever serve as a Trustee or Co-Trustee of any trust established under this document.

ARTICLE FIVE: IRREVOCABILITY: RENUNCIATION AND CERTIFICATION BY TRUSTOR

5.1 Irrevocability:

This Trust Agreement may not be amended in any way, and each trust established under it is irrevocable and may not be altered, amended or terminated by the Trustor, or by any other person under any circumstances.

5.2 Renunciation By Trustor. Without any exception, I hereby renounce all interests, whether vested or contingent, including reversionary interests and possibilities of reversion or appointment, that I may at any time otherwise be held to have in the income or principal, or in both, of any trust established under this document."

Af SCHEDULE A fremgår bl.a. følgende:

“DISTRIBUTION OF TRUST

The Trustee shall apply and distribute the net income and principal of the trusts created under this document as follows:

A-I. Administration Of Assets Held For [Spørger]

Or Another Descendant The initial beneficiary of the […] Trust is [Spørger] who was born on […], 1994. The distribution of assets to [spørger], or after her death to any other descendant, is made subject to the provisions of this Paragraph, and the Trustee shall hold all such assets in a separate share of the trust for that descendant (the "Primary Beneficiary" of that share) and shall apply and distribute them as set forth below.

(a)                                 Distributions For Support, Maintenance, Health Or Education. The Trustee may (but shall not be required), distribute to, or apply for the benefit of, the Primary Beneficiary as much of the net income and principal of that Primary Beneficiary's share as the Trustee, in the Trustee's discretion, deems necessary to provide for that Primary Beneficiary's reasonable support, maintenance, health or education, taking into account other resources available for such purposes. As guidance to the Trustee, a distribution for a Primary Beneficiary's support and maintenance shall include a distribution to assist a Primary Beneficiary to acquire or furnish a home.

(b)                               Additional Distributions. An Independent Trustee shall have the additional authority (but shall not be required) to distribute, or apply for the benefit of, as many of the assets of the Primary Beneficiary's share as the Trustee, in the Trustee's discretion, deems advisable to assist the Primary Beneficiary in establishing a constructive and useful life pattern, to provide for the Primary Beneficiary's general welfare, to reduce the aggregate tax burden on the Primary Beneficiary and the trust, or as the T'rustee otherwise believes to be in the best interests of the Primary Beneficiary. For example (but without limitation), a distribution may be made to provide financial assistance to enable a Primary Beneficiary to become established in a business or profession, to make gifts, to qualify an asset for a basis adjustment, or for any other reason, in the Trustee's sole discretion.

(c)                                 Limitation On Distributions. Despite any contrary provision of this document, all distributions under this Paragraph are subject to the limitations set forth in Paragraphs C-2 and C-3 of this document. In addition, while the Trustor is living, the discretion to make distributions under subparagraph (a) or (b) above may be exercised only by a Trustee or Co-Trustees, none of whom is a Trustor or a Trustor's spouse and no more than one-half (1/2) of whom are related or subordinate parties to a Trustor or a Trustor's spouse. At any time when the Trustee who is serving then does not satisfy the requirements of subparagraph (1) immediately above, the provisions of Paragraph C-2, entitled "Limitations On Trustor And Trustees," may be applied to disqualify any Trustee, or to appoint one or more Co-Trustees, as required to satisfy this subparagraph (c).

(d)                                Net Income Accumulated And Added To Principal. Any net income of a Primary Beneficiary's share that is not distributed as provided in subparagraphs (a) or (b) above shall be accumulated and periodically added to the principal of that Primary Beneficiary's share.

(e)                               Limited Power of Appointment. The Primary Beneficiary shall have a limited testamentary power of appointment over all of the assets (including accrued income) that are held as part of that Primary Beneficiary's share at his or her death. The Primary Beneficiary may exercise this power only in favor of one or more of the group consisting of the Trustor's descendants, spouse of the Trustor's descendants and Qualified Charities (as defined in Schedule B). Despite the foregoing, the Primary Beneficiary may not exercise this power in favor of the Primary Beneficiary, the Primary Beneficiary's estate, the Primary Beneficiary's creditors or the creditors of the Primary Beneficiary's estate, or in favor of the Trustor or the "Trustor's spouse. In addition, the Primary Beneficiary may not exercise this power in a manner that would change the status of any trust derived from that Primmy Beneficiary's share from a non-grantor trust to a grantor trust as to the Trustor or vice versa. This power may be exercised only as provided in the Paragraph entitled "Exercise Of Powers Of A ointment" in Schedule B.

(f)                                  Distribution Upon Primary Beneficiaries Death. Following the death of the Primary Beneficiary, the Trustee shall distribute all remaining assets of the Primary Beneficiary's share as follows:

(l )                Per Exercise Of Power Of Appointment. First, the Trustee shall distribute the assets of that Primary Beneficiary's share in accordance with any valid exercise by the Primary Beneficiary of a limited testamentary power of appointment over them. Any asset that is not disposed of by the Primary Beneficiary's valid exercise of his or her limited testamentary power of appointment shall be distributed as provided below

(2)                 Balance Of Assets. "The Trustee shall divide all remaining assets of the Primary Beneficiary's share that have not been validly appointed by the Primary Beneficiary into separate shares for the descendants of the deceased Primary Beneficiary who survive the Primary Beneficiary. If the deceased Primary Beneficiary has no surviving descendant, the Trustee shall divide the remaining assets into separate shares for (i) the descendants of the deceased Primary Beneficiary's nearest ancestor who is a descendant of the Trustor and who has any descendant who survives the deceased Primary Beneficiary or, if there are none, (ii) the Trustor's descendants who survive the deceased Primary Beneficiary. All such divisions shall be made on the principle of representation. Any share created on account of any descendant of the Trustor shall be distributed in accordance with this Paragraph A-l.

A-2. Contingent Beneficiaries. Any portion of any trust established under this document that is not disposed of pursuant to the foregoing provisions of this Schedule A shall be distributed to [Spørgers far's] legal heirs, excluding (i) the Trustor, and (ii) the spouse of the Trustor, as a remainder interest and not by way of reversion. The identity and respective shares of those heirs shall be determined in all respects as though the deaths of the Trustor had occurred immediately following the happening of the event requiring that distribution, and according to [amerikansk delstat]’s laws of succession then in force relating to the succession of separate property not received from a previously deceased spouse, parent or grandparent. The identity and the respective shares of those heirs shall be determined by the Trustee, and those determinations shall be conclusive on all heirs and other persons interested in the trust. The Trustee shall not be liable for any errors or omissions in making those determinations.

A-3. Suspension Of Beneficiary's Distributions.

(a)                               Affected Beneficiary. Despite the other provisions of this document, whenever the Trustee determines that a beneficiary is currently engaged in Prohibited Behavior (as defined below) or that there exists some other compelling reason to postpone a distribution (such as a serious disability, pending divorce, financial difficulties (i.e. creditors or liabilities), serious tax disadvantage in making the distribution, or other similar substantial cause), the provisions of this Paragraph shall apply to any trust created under this document from which that beneficiary (the "Affected Beneficiary") is entitled to receive mandatory or discretionary distributions of income or principal.

[…]"

Af TRUST AGREEMENT fra den 9. december 1994 between [Spørgers  bedstemor] ("the Grantor") and Spørgers far and WJ (hereafter referred to as "the Trustees ") fremgår bl.a. følgende:

“[…]

WHEREAS, the Grantor desires to establish an irrevocable trust for the benefit of her grandchild, [Spørger].

NOW, THEREFORE, the Grantor hereby conveys, assigns and transfers to the Trustees and their successors in office the property described in Schedule A hereto annexed and by this reference made a part hereof, receipt of which property the Trustees hereby acknowledge,

[…]

FIRST: The Trustees shall take possession, control and management of the trust estate and shall hold such trust estate in trust for the benefit of the above named grandchild of the Grantor (hereinafter referred to as the "beneficiary "), and invest and reinvest and keep the same invested, and collect and receive the income therefrom and, after deducting all proper charges and expenses of the trust, shall dispose of the net income therefrom and the principal thereof as follows :

( a) The Trustees shall from time to time pay to, or apply for the benefit of the beneficiary so much of the net income of the trust as the Trustees (other than any Trustee who may have contributed property to the trust) may in their absolute discretion deem proper until the beneficiary shall attain the age of twentyone (21) years. The Trustees shall accumulate the balance of such net income and shall add the same to the principal of the trust. After the beneficiary attains the age of twentyone (21) years, the Trustees shall pay or apply all of the net income to or for the benefit of the beneficiary annually or more frequently.

( b ) In addition, at any time or from time to time, the Trustees may pay to, or apply for the benefit of, the beneficiary all or such portions of the principal of the trust as the Trustees (other than any Trustee who may have contributed property to the trust) may in their absolute discretion deem appropriate for any reason whatsoever, including for the purpose of terminating the trust.

( c ) Upon the death of said beneficiary, the trust shall terminate, and the Trustees shall distribute all property then belonging to the principal thereof, together with all income then on hand or accrued, to or among such persons corporations or others (including said beneficiary, her estate, her creditors and the creditors of her estate), in such shares or proportions and either outright or upon such estates and trusts as said beneficiary, in her sole and absolute discretion, may designate and appoint, by a Last Will and Testament duly admitted to probate and specifically referring to this Trust Agreement, or if said beneficiary shall fail to exercise or shall not fully and effectually exercise such power of appointment, to the descendants then living of said beneficiary, per stirpes, or in default thereof, to the descendants then living of said beneficiary's parents, per stirpes, or in default thereof, to the beneficiary's parents in equal shares, or all to the survivor of them.

[…]

THIRD: Notwithstanding the provisions of Article FIRST hereof, in the calendar year of the trust being held under that Article in which the trust is created and in any other calendar year in which an addition is made to the trust by the Grantor or another person, the beneficiary shall have the power, in her sole discretion, commencing with the date of addition of property to the trust, to withdraw property then belonging to the principal of the trust (including the property constituting the addition) having a value equal at the time of withdrawal to the value withdrawal to the value […]

The Trustees shall, promptly after an addition of property is made to the trust, notify the beneficiary in writing of the existence of the power, except that if the beneficiary is under a legal disability, notification shall be given to her legal guardian or to such other individual whom the Trustees shall deem appropriate.

The beneficiary shall have 60 days (or, in the case of any future addition, such other period determined by the individual making the addition) after receiving such notification to exercise the power by a written instrument delivered to the Trustees, except that if the beneficiary is under legal disability, her power may be exercised only by her legal guardian. An adult beneficiary, or a guardian, may, after receiving such notice at least once, waive further notice by an instrument in writing delivered to the Trustees An adult beneficiary, or a guardian, may, after receiving such notice at least once, waive further notice by an instrument in writing delivered to the Trustees.

[…]

EIGHTH: This Trust Agreement is hereby expressly made irrevocable and it shall not at any time or by any person or persons be capable of amendment, modification or alteration in any manner.

[…]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1) skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2) skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3) skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4) skal besvares med "Ja".

Hjemmel

• Kildeskattelovens § 1
• Lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1)
• Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.1
• Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2
• Højesterets dom af 19. juni 2018, SKM2018.376.HR
• Højesterets dom af 15. december 2011, SKM2012.95.HR
• Retten i Århus dom af 1. november 2024, SKM2025.34.BR
• Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2018, SKM2018.612.LSR
• Skatterådets bindende svar af 30. august 2022, SKM2022.430.SR.

Spørgers begrundelse

Ad spørgsmål 1)

Spørger flyttede fra USA til Danmark den 18. august 2023 og indtrådte i den forbindelse i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgers rolle i trusten skal følgelig behandles efter dansk ret.

Trustbegrebet og vurderingen af udenlandske trust fremgår ikke af dansk lovgivning. Den skattemæssige vurdering baseres derfor på praksis.

Når en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, er begunstiget til midlerne i en trust, er det centralt at vurdere, hvorvidt trusten efter dansk skatteretspraksis er transparent i forhold til vedkommende.

Det er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at en udenlandsk trust anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren.

Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

Dette er tilfældet for nærværende trust, hvor stifter allerede ved stiftelsen har overgivet rådigheden over trusten til Spørger, ved i trustaftalens artikel 5 at gøre trusten uigenkaldelig og bestemme, at trustvedtægterne ikke kan ændres. Vurderingen af trusten skal således foretages i forhold til Spørger.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at midlerne i en trust er definitivt udskilt fra stifters økonomi, såfremt stifteren ikke har mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Det bemærkes, at samme vurdering gør sig gældende for Spørger, der er vurderingens rette skattesubjekt, selvom Spørger ikke er stifter.

Idet trustaftalens artikel 5 ligeledes medfører, at Spørger ej heller kan foretage ændringer i trusten, herunder ikke kan beslutte, at trusten tilbagekaldes, er midlerne definitivt udskilt fra Spørgers formuesfære.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at midlerne i en trust er effektivt udskilt fra en stifters økonomi, hvis stifteren ikke fortsat har rådighed over den udskilte kapital. Det bemærkes, at samme vurdering gør sig gældende for Spørger, der er vurderingens rette skattesubjekt, selvom Spørger ikke er stifter.

Det følger af trustaftalens "SCHEDULE A", at trustee må (men ikke er forpligtet til) at distribuere trustens midler til Spørger efter trustees eget skøn. Det er således umiddelbart trustee, der råder over trustkapitalen, hvorfor midlerne umiddelbart også er effektivt udskilt fra Spørgers økonomi.

Idet betingelserne for, at der foreligger en trust umiddelbart ses at være opfyldte, må det vurderes, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret.

Det følger af trustaftalens "SCHEDULE A", afsnit A-1, litra (e), at den primært begunstigede - hvilken i Spørgers levende live er Spørger - har en begrænset bemyndigelse til at bestemme, hvem, indenfor en i trustaftalens "SCHEDULE B" på forhånd bestemt persongruppe, der skal modtage trustmidlerne ved Spørgers død.

Det betyder således, at i Spørgers levende live, har Spørger ingen indflydelse på, hvorvidt eller i givet fald hvornår, der udbetales midler fra trusten. Spørger kan dog, i sit testamente, bestemme, hvem der skal modtage midlerne i trusten ved Spørgers død.

Denne konstruktion minder til forveksling om det danske skatteinstrument båndlagt kapital.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.1, at beskatningen af båndlagte kapitaler ikke fremgår af lovgivningen, men beror på langvarig praksis.

Ved en båndlagt kapital forstås, at midlerne er båndlagt således, at ejeren i en periode ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Af lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1), (forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven) fremgår bl.a. følgende (mine fremhævelser):

"I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således efter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamente er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer."

Det følger af praksis, at selv en begrænset testamentarisk rådighed over midlerne betyder, at personen med denne begrænsede testamentariske rådighed betragtes som den udlagte kapitalejer til den båndlagte kapital. Se hertil Højesterets dom af 15. december 2011, SKM2012.95.HR og Skatterådets bindende svar af 30. august 2022, SKM2022.430.SR.

Idet Spørger har en begrænset testamentarisk bestemmelsesret over midlerne i trusten, er det således Spørgers opfattelse, at midlerne i trusten efter dansk skatteret må betragtes som en båndlagt kapital med Spørger som kapitalejer, hvorfor midlerne heri skal betragtes som en del af Spørgers personlige formue.

Praksis ad spørgsmål 1)

Der henvises til Højesterets dom af 19. juni 2018, SKM2018.376.HR, hvori det fastslås, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, hvis fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og hvis fonden har en uafhængig ledelse. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at “tilbagekalde" fonden, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital.

Der henvises til Højesterets dom af 15. december 2011, SKM2012.95.HR, hvori Højesteret anførte, at en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i from af vetoret - i levende live, medførte at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2018, SKM2018.612.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren. I afgørelsen lagde Landsskatteretten især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren var "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For nærværende trust gælder ligeledes en række begrænsninger for trustee og trustee har ligeledes ingen indflydelse på, hvem der skal begunstiges af trusten.

Der henvises til Skatterådets bindende svar af 30. august 2022, SKM2022.430.SR, hvor spørgers mor ved testamente kunne bestemme, hvorledes trustformuen skulle fordeles mellem farens livsarvinger efter hendes død, og at i det omfang morens testamente ikke tog stilling til fordelingen af trustformuen, da skulle den resterende del fordeles ligeligt mellem spørger og hans to brødre efter moderens død. Skatterådet fandt, at da spørgers mor havde testationsret over trustformuen i den omhandlede trust, så længe hun levede, var trusten transparent i forhold til hende, så længe hun levede. Skatterådet lagde i sin begrundelse i øvrigt vægt på, at idet det allerede var sikkert, hvem der skulle modtage penge fra trusten, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod en båndlagt kapital med udlagte kapitalejer

Ad spørgsmål 2)

Det følger af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 38, stk. 1, at gevinst og tab på aktier omfattet af ABL betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af ABL § 38, stk. 3, at reglerne i stk. 1 kun gælder for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.

Idet midlerne i trusten skal anses som en del af Spørgers personlige formue, er det Spørgers opfattelse, at den del af midlerne, der består af aktier, vil være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, herunder reglerne i § 38, stk. 3.

Ad spørgsmål 3)

Spørger flyttede fra USA til Danmark den 18. august 2023 og indtrådte i den forbindelse i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgers rolle i trusten skal følgelig behandles efter dansk ret.

Trustbegrebet og vurderingen af udenlandske trust fremgår ikke af dansk lovgivning. Den skattemæssige vurdering baseres derfor på praksis.

Når en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, er begunstiget til midlerne i en trust, er det centralt at vurdere, hvorvidt trusten efter dansk skatteretspraksis er transparent i forhold til vedkommende.

Det er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at en udenlandsk trust anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren.

Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

Dette er tilfældet for nærværende trust, hvor stifter allerede ved stiftelsen har overgivet rådigheden over trusten til Spørger, ved i trustaftalens artikel 8 at gøre trusten uigenkaldelig og bestemme, at trustvedtægterne ikke kan ændres. Vurderingen af trusten skal således foretages i forhold til Spørger.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at midlerne i en trust er definitivt udskilt fra stifters økonomi, såfremt stifteren ikke har mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Det bemærkes, at samme vurdering gør sig gældende for Spørger, der er vurderingens rette skattesubjekt, selvom Spørger ikke er stifter.

Idet trustaftalens artikel 8 ligeledes medfører, at Spørger ej heller kan foretage ændringer i trusten, herunder ikke kan beslutte, at trusten tilbagekaldes, er midlerne definitivt udskilt fra Spørgers formuesfære.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, at midlerne i en trust er effektivt udskilt fra en stifters økonomi, hvis stifteren ikke fortsat har rådighed over den udskilte kapital. Det bemærkes, at samme vurdering gør sig gældende for Spørger, der er vurderingens rette skattesubjekt, selvom Spørger ikke er stifter.

Idet det i trustaftalens artikel 1 allerede på forhånd er bestemt, at Spørger skal modtage trustens indtægter, samt at det er op til trustees absolutte skøn eventuelt at udbetale af trustens principale kapital, har Spørger ingen direkte rådighed over den udskilte kapital, hvorfor midlerne umiddelbart også er effektivt udskilt fra Spørgers økonomi.

Det bemærkes, at Spørgers far er med-trustee, men i praksis er det HM, der har ansvaret for og varetager den finansielle forvaltning, skatterapportering og lignende opgaver i trusten.

Det er Spørgers opfattelse, at trustens ledelse reelt ligger hos HM, der er uafhængig af Spørger. Denne opfattelse støtter på, at det er HM, der træffer alle beslutninger og er ansvarlig for alle dispositioner, der foretages i trusten. Ud fra en "substance over form"-betragtning, der grundlæggende finder anvendelse i dansk skatteret, ses det således at være uden betydning, at Spørgers far formelt er indskrevet som trustee i trustaftalen.

Det bemærkes, at konsekvensen af, at trustens ledelse skulle ligge hos Spørgers far ville være, at trusten er transparent i forhold til Spørger, idet trustens ledelse efter dansk skatteretspraksis ikke ville være uafhængig af Spørger. Se hertil eksempelvis Retten i Århus dom af 1. november 2024, SKM2025.34.BR.

Idet betingelserne for, at der foreligger en trust, umiddelbart ses at være opfyldte, må det vurderes, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret.

Det følger af trustaftalens artikel 1, at trustee skal udbetale trustens indtægter til Spørger årligt eller hyppigere. Derudover kan trustee efter sit absolutte skøn vælge (men er ikke forpligtet til) at udbetale trustkapitalen helt eller delvist. Spørger har ingen indflydelse på, hvorvidt trustee vælger at udnytte denne mulighed.

Det følger derudover, at trusten skal ophøre ved Spørgers død og trustees i den forbindelse skal udbetale alle midler i trusten til de personer, virksomheder eller andre (inklusive Spørger, Spørgers bo, Spørgers kreditorer, Spørgers bos kreditorer), i de andele, som Spørger har besluttet i sit testamente. Såfremt Spørger ikke har udøvet sin testamentariske dispositionsret, skal trusten udbetales til Spørgers livsarvinger.

Denne konstruktion minder til forveksling om det danske skatteinstrument båndlagt kapital.

Idet der henvises til begrundelsen ad spørgsmål 1), for så vidt angår båndlagte kapitaler, bemærkes det i øvrigt, at Spørger for denne trust også er rentenyder, idet Spørger er berettiget til at modtage trustens løbende indtægter, ligesom det bemærkes, at Spørgers testamentarisk bestemmelsesret ikke er begrænset for så vidt angår denne trust.

Det er således Spørgers opfattelse, at midlerne i trusten efter dansk skatteret må betragtes som en båndlagt kapital med Spørger som kapitalejer, hvorfor midlerne heri skal betragtes som en del af Spørgers personlige formue.

Praksis ad spørgsmål 3)

Der henvises til retten i Århus’ dom af 1. november 2024, SKM2025.34.BR, hvor trustens protektor udgjorde trustens ledelse. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at idet protektor havde en tæt forretningsmæssig forbindelse til stifterens søn, som stifteren skulle identificeres med, havde trusten ikke en uafhængig ledelse. Såfremt det i nærværende sag lægges til grund, at spørgers far udgør trustens ledelse, udgør et far-/datterforhold en tættere forbindelse end en forretningsmæssig forbindelse, hvorfor trustens ledelse i nærværende sag ikke er uafhængig, og trusten følgelig ikke kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2018, SKM2018.612.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren. I afgørelsen lagde Landsskatteretten især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren var "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. Det samme gør sig gældende for nærværende trust, hvor det i øvrigt også er bestemt, at trustee skal udbetale trustens indtægter mindst én gang om året.

Ad spørgsmål 4)

Det følger af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 38, stk. 1, at gevinst og tab på aktier omfattet af ABL betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af ABL § 38, stk. 3, at reglerne i stk. 1 kun gælder for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.

Idet midlerne i trusten skal anses som en del af spørgers personlige formue, er det Spørgers opfattelse, at den del af midlerne, der består af aktier, vil være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, herunder reglerne i § 38, stk. 3.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at midlerne i 2021 trusten skal anses som en del af Spørgers personlige formue.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Spørger blev født i 1994.

Spørgers far, som stiftede trusten, lever stadig.

Efter pkt. 4.3 (a) i trustvedtægten kan Spørgers far, så længe han lever, fjerne og erstatte enhver fungerende trustee, udpege den/de fremtidige trustees, begrænse enhver af den primære begunstigedes beføjelser (som defineret i bilag B) i en separat trust oprettet i henhold til stiftelsesdokumentet (en "Descendant's Trust") i henhold til underafsnit (b) eller udpege en eller flere medtrustees i enhver trust oprettet i henhold til stiftelsesdokument, bortset fra stifterens nære familie.

Det er ikke oplyst, hvilken relation den udpegede trustee har til stifter og beneficienten og om trustee eksempelvis er advokat eller lignende professionel rådgiver.

Trustvedtægterne kan efter det oplyste ikke ændres.

Efter trustvedtægtens bestemmelse i SCHEDULE A til 2021 trusten pkt. A-1 (e) fremgår bl.a. følgende:

“Limited Power of Appointment. The Primary Beneficiary shall have a limited testamentary power of appointment over all of the assets (including accrued income) that are held as part of that Primary Beneficiary's share at his or her death. The Primary Beneficiary may exercise this power only in favor of one or more of the group consisting of the Trustor's descendants, spouse of the Trustor's descendants and Qualified Charities (as defined in Schedule B). Despite the foregoing, the Primary Beneficiary may not exercise this power in favor of the Primary Beneficiary, the Primary Beneficiary's estate, the Primary Beneficiary's creditors or the creditors of the Primary Beneficiary's estate, or in favor of the Trustor or the "I'rustor's spouse. In addition, the Primary Beneficiary may not exercise this power in a manner that would change the status of any trust derived from that Primmy."

Det vil sige, at Spørger med visse begrænsninger kan testere over midlerne i trusten.

Midlerne i trusten kan ikke gå tilbage til Spørgers far, der er stifteren.

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at Spørger ikke har indflydelse på, om Spørger kan få udbetalt midler fra trusten, idet det efter trustvedtægten er op til trustee at beslutte og idet trustee efter trustvedtægten ikke er forpligtet til at udbetale midlerne til beneficienten.

Skattemæssig vurdering

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at det afgørende for vurderingen af, hvordan en trust skal behandles skattemæssigt efter dansk ret er, hvordan trustdokumenterne, som danner grundlag for vurderingen, er formuleret, og ikke Spørgers forventninger til udbetalinger.

For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2.

Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.

Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne kapital. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

I nærværende sag kan stifteren ikke tilbagekalde formuen i trusten, så formuen i trusten er dermed definitivt adskilt fra stifteren.

I nærværende sag har stifteren, Spørgers far, som stadig lever, rettigheder til fx at   fjerne og erstatte enhver fungerende trustee, udpege den/de fremtidige trustees mv.

Spørgsmålet er, om dette gør, at trustens midler ikke kan anses for effektivt udskilt fra stifteren.

Rådgiver oplyser, at det et Spørgers opfattelse, at henset til at Spørger har en begrænset testamentarisk bestemmelsesret over midlerne i trusten, at midlerne i trusten efter dansk skatteret må betragte som en båndlagt kapital med Spørger som kapitalejer, hvorfor midlerne heri skal betragtes som en del af Spørgers personlige formue.

Af SKM2018.376.HR, som rådgiver henviser til, fremgår bl.a. følgende af Højesterets begrundelse:

"Efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det er i den forbindelse en betingelse, at fonden har en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed anses efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling.

Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for H2 af stifteren A og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kan anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret finder derfor, at A som stifter af fonden i skattemæssig henseende må anses for rette indkomstmodtager af udbyttet fra H1, og beskatning af udbyttet skal derfor ske hos ham og ikke hos H2."

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan den dom ikke medføre, at nærværende trust er en båndlagt kapital i forhold til Spørger, bl.a. henset til at den dom ikke vedrører en situation, hvor klageren havde testationsret.

I SKM2018.612.LSR, som rådgiver henviser til, kunne en trust ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, men måtte anses for at være en rentenydelseskapital til fordel for en bestemt begunstiget. Trusten skulle ophøre ved den begunstigedes død. Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:

“Spørgsmålet angår i forhold til klageren, A, om en trust i USA kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

[…]

Svaret “Nej" på dette spørgsmål ses derfor heller ikke at kunne begrundes i synspunktet, at trustens midler ikke er definitivt og effektivt udskilt i forhold til klageren - således som det er lagt til grund ved Skatterådets svar - men må i stedet begrundes i, at trusten ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Der er herved især lagt vægt på de begrænsninger, som gælder i relation til trustees beføjelser, herunder efter indholdet af fundatsreglernes art. 9. Dette gælder i relation til, hvem der kan begunstiges, hvor klageren er “the beneficiary", og hele trustens “net income" skal uddeles til “the beneficiary", jf. art. 9.1, således at der alene er indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kan ske uddeling fra trustens kapital (use of principal), er dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende “medical or health care", herunder udgifter til “insurance", samt udgifter til “education", ligesom lån fra trusten er begrænset “to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence", jf. nærmere art. 9.2.

Herunder fremgår det også af art. 9.4, at trusten skal ophøre ved klagerens død med uddeling som anført heri, herunder enten til klagerens arvinger, og hvis sådanne ikke findes, til stifternes arvinger, jf. foran."

I den sag var stifteren død og klageren A havde ikke testationsret.

I SKM2022.430.SR, som rådgiver henviser til, var der heller ikke tale om, at spørger havde en testationsret, og derfor er den afgørelse ikke relevante for nærværende sag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det at stifteren, Spørgers far, som stadig lever, bl.a. har mulighed for at afsætte og udskifte trustee i udgangspunktet betyder, at han i princippet stadig har en vis rådighed over formuen i trusten. Ved at udskifte trusteen vil Spørgers far kunne påvirke, hvorvidt Spørger skal have udbetalinger fra trusten eller ej, herunder evt. hvor meget der skal udbetales.

På den anden side er der også fast praksis for, at såfremt en anden end stifteren har mulighed for fx at testere over midlerne i trusten, så anses midler at tilhøre den person, som har testationsret.

I SKM2012.95.HR, hvor stifteren var død, lagde Østre Landsret vægt på følgende: Da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente var tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen, og derved var tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, havde rådighed over kapitalen, mens hun var i live, måtte sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skulle fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat. Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende.

I nærværende sag er Spørger tillagt ret til at testere over formuen i trusten.

Så i nærværende sag er det spørgsmålet, om trusten skal anses for at være transparent i forhold til Spørgers far, som stiftede trusten, og stadig lever, eller om trusten i stedet skal anses for at tilhøre Spørger, fordi Spørger har testationsret over midlerne i trusten.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at på grund af Spørgers fars mulighed for, så længe han lever, fx at udskifte trustee, så må trusten anses for transparent i forhold til ham. Skattestyrelsen lægger i den sammenhæng vægt på, at Spørgers far vil kunne påvirke udbetalinger til Spørger så længe Spørgers far lever.

Spørgers fars rådighed er efter Skattestyrelsens opfattelse stærkere på nuværende tidspunkt, end Spørgers, der er bundet op på en testationsret. 

Der er således ikke tale om, at allerede på det tidspunkt, hvor faren stiftede trusten, så overgik aktiverne i trusten til Spørger ved gave, uanset at Spørger kan testere over formuen, da Spørgers far fortsat har en vis indflydelse i trusten.   

Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan anvende aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, for så vidt angår den del af midlerne i 2021 trusten, der udgøres af aktier, såfremt Spørgers skattepligt til Danmark ophører inden den 18. august 2030.

Begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1,skalgevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., skal en person dog kun fraflytterbeskattes af aktier, hvis personen har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.

Det er således bl.a. en betingelse for at skulle betale fraflytterskat på aktier, at de pågældende aktier er omfattet af dansk beskatning, hvilket forudsætter at den person som fraflytter Danmark, har ejendomsretten til aktierne på fraflytningstidspunktet.

I spørgsmål 1 er det vurderet, at midlerne i denne trust ikke anses for at tilhøre Spørger, så længe Spørgers far lever.

Såfremt Spørgers far dør inden Spørger fraflytter Danmark, anses trusten ikke længere for at være transparent i forhold til Spørgers far, og i den situation, skal der foretages en ny vurdering af, om midlerne i trusten så er overgået til at være ejet af Spørger.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Da Spørger ikke, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, anses at eje aktier i nærværende trust, så længe Spørgers far lever, og da det ikke vides, om faren stadig lever, når Spørger fraflytter Danmark, kan spørgsmålet ikke besvares med fornøden sikkerhed. 

Spørgsmålet afvises derfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at midlerne i 94 trusten skal anses som en del af Spørgers personlige formue.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Spørger blev født i juli 1994.

Spørgers farmor, som stiftede trusten, er død.

Spørgers far er en af de to trustees, men har ikke ret til fx at fjerne en trustee.

Spørger kan testere over formuen i trusten, jf. pkt. 1 (c) i trustvedtægten.

Trusten skal ophøre efter Spørgers død, jf. pkt. 1 (c) i trustvedtægten.

Trusten blev stiftet, da Spørger var ca. 5 måneder gammel og dermed umyndig.

Indtil Spørger fyldte 21 år, skulle trustee udbetale midler fra trusten til Spørger, når det efter trustees vurdering var nødvendigt. Efter at Spørger blev 21 år, skal hele trustens indkomst betales til eller til fordel for Spørger årligt eller oftere, jf. pkt. 1 (a) i trustvedtægten.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2.

Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.

Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

SKM2012.95.HR drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke. Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave fra moren.

I SKM2014.314.SR var stifterne af en trust på Bermuda forældrene til Beneficienterne O og P. Trustee var broderen, som kunne afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skulle godkendes af beneficianterne. Endvidere skulle beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv trådte af som protektor, eller hvis han ikke længere kunne varetage opgaven. Beneficianterne skulle også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten.

Beneficianterne ansås for at havde fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skulle vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt var transparent, og at de to søstre var ejere af Trustens midler.

Rådgiver henviser til både SKM2025.34.BR, som er anket, og SKM2018.612.LSR. Efter Skattestyrelsens opfattelse er ingen af de to afgørelser relevante i forhold til denne trust, da der i ingen af de to sager var tale om, at benificenten fik midlerne i trusten allerede ved stiftelsen eller at beneficenten i de to afgørelser havde testationsret.  

I nærværende sag er der tale om, at Spørger allerede fra det tidspunkt, hvor trusten blev stiftet, var den eneste begunstigede, og at Spørger kan testere over midlerne i trusten, så uanset at Spørger var umyndig på det tidspunkt, hvor trusten blev stiftet, var trusten på det tidspunkt, hvor Spørger tilflyttede Danmark transparent i forhold til hende, særligt henset til Spørgers testationsret. At Spørgers far er trustee i trusten understøtter blot, at trusten er transparent i forhold til Spørger.

Hvilket betyder, at Spørger fra det tidspunkt Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, skal beskattes af afkast i trusten.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan anvende aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, for så vidt angår den del af midlerne i 94 trusten, der udgøres af aktier, såfremt Spørgers skattepligt til Danmark ophører inden den 18. august 2030.

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3, anses midlerne i nærværende trust for at tilhøre Spørger.

Det forudsættes ved besvarelsen, at Spørger ikke tidligere end den 18. august 2023 har været fuldt skattepligtig til Danmark.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt. skal en person kun fraflytterbeskattes af aktier, hvis personen har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2 og 3. pkt., er der visse situationer, hvori reglen i 1. pkt. ikke behøver at være opfyldt, således at gevinst på aktier skal beskattes ved fraflytning, uanset at den skattepligtige har været skattepligtig til Danmark i en kortere periode end 7 år ud af de seneste 10 år. Det gælder i følgende situationer:

1. Når aktierne er erhvervet fra ægtefællen, og ægtefællen opfylder betingelsen om at have været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år ud af de seneste 10 år. Se ABL § 38, stk. 3, 2. pkt.
2. Når aktionæren er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling i henhold til ABL §§ 34, 35 eller 35 A. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.
3. Når aktierne er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession. Se ABL § 38, stk. 3. 3. pkt.
4. Når der er tale om andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, jf. LL § 7 N. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.
5. Når der er tale om aktier, der er erhvervet efter LL § 7 P, aktier der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af LL § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.

Ved besvarelsen forudsættes, at Spørger ikke er omfattet af en af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2. eller 3. pkt.

Da Spørger efter det oplyste blev fuldt skattepligtig til Danmark den 18. august 2023, vil Spørger, såfremt Spørger fraflytter Danmark senest den 17. august 2030, på fraflytningstidspunktet have været skattepligtig til Denmark i mindre end 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, og Spørger er derfor ikke omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier.

Det kan derfor bekræftes, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, finder anvendelse for så vidt angår den del af midlerne i 94 trusten, der udgøres af aktier, såfremt Spørgers skattepligt til Danmark ophører inden den 18. august 2030.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 3

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1.      personer, der har bopæl her i landet,

[…]

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

[…]

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. […]

Forarbejder

Af lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

"Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

[…].

Det er muligt at båndlægge arv efter reglerne i arveloven. Der findes ikke tilsvarende lovregler om båndlæggelse af gaver, men enhver kan, som betingelse for at give en gave, kræve at gaven båndlægges.

Der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således efter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamente er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer."

Af svar til FSR i forbindelse med behandling af lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/2015) indførelsen af ligningslovens § 16 K (bilag 1) fremgik bl.a. følgende:

Beskatningen af de begunstigede ændres ikke med lovforslaget. Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Praksis

SKM2018.376.HR

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2012.95.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2025.34.BR (anket)

Byretten (tre dommere) fandt, at en udenlandsk trust ikke var et selvstændigt skattesubjekt, da trustens midler ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Retten lagde vægt på, at stifteren skulle identificeres med sin søn, hvis børn var de primært begunstigede i trusten, og at trustens protektor ikke udgjorde en fra stifteren uafhængig og uvildig ledelse som følge af protektorens tætte forretningsmæssige forbindelser til stifterens søn.   

SKM2018.612.LSR

"Trust for benefit of A IV" blev oprettet som en "Article Nine Trust" under The X Trust i forbindelse med, at klagerens moder afgik ved døden. The X Trust - oprindeligt stiftet af klagerens forældre som en genkaldelig trust - blev uigenkaldelig ved moderens død som den længstlevende stifter efter amerikanske regler. "Trust for benefit of A IV" var uigenkaldelig, og de fundatsregler, som var gældende for trusten, kunne ikke ændres.

Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en trust, som var stiftet af klageren, eller hvori klageren havde foretaget indskud, men at klageren var "the beneficiary". Trustens formål var således at begunstige klageren, og trusten skulle ophøre ved klagerens død. Efter trustaftalen skulle trustformuen og ikke uddelt afkast uddeles til “the then living issue of the beneficiary", eller, hvis sådanne ikke fandtes, til "the settlors´ issue then living".

Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Landsskatteretten lagde især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kunne ske uddeling fra trustens kapital, var dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten var begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence".

SKM2022.430.SR

Det ønskedes for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det andet ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Family Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var begge Spørgers forældre, som stiftede trusten. Trustens kapital skulle efter begge stifternes død deles ligeligt mellem deres børn, medmindre den længstlevende ægtefælle, altså Spørgers mor, havde bestemt noget andet. Da Spørgers mor ikke havde bestemt noget andet, og alle tre sønner overlevede hende, skulle kapitalen i trusten efter hendes død deles ligeligt mellem de tre sønner. Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde, sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. De penge, som Spørger havde i trusten, måtte således anses for en båndlagt kapital med kapitalejer. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det tredje ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Revocable Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var Spørgers mor, som stiftede trusten. Så længe Spørgers mor levede, var trusten transparent i forhold til hende. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2014.314.SR

Sagen handler om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kunne betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Selskabet hjemmehørende i Danmark til Trusten.

Stifterne (forældrene) havde oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori var indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet var ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer var stifternes søn, M.

Beneficianterne havde fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skulle vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne.

Trusten på Bermuda havde to beneficianter, stifternes to døtre, som begge var hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for

Trusten var broderen, som kunne afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skulle godkendes af beneficianterne. Endvidere skulle beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv trådte af som protektor, eller hvis han ikke længere kunne varetage opgaven. Beneficianterne skulle også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten.

SKAT fandt efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt var transparent, og at de to søstre var ejere af Trustens midler.

Skatterådet bekræftede, at de to søstre ansås for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor fandt dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kunne indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Den juridiske vejledning 2026-1 C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler

[…]

Regel

Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

[…]

Kapitalejer

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør. Se bl.a. SKM2024.605.SR.

En såkaldt udlagt kapitalejer kan ikke være giveren selv, men skal være en person, som har fået kapitalen vederlagsfrit ved arv eller gave.

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er dennes kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - i dette tilfælde i så fald rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen sker i det tilfælde hos rentenyderen og afhænger af, hvilke aktiver afkastet kommer fra.

Overgår en kapital fra den hidtidige ejer til en ny ejer og sker der i den forbindelse båndlæggelse, anses aktiverne for afstået af gavegiveren/testator, når ejendomsretten overgår. Se SKM2024.605.SR

[…]

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder både renter, udbytter, og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt. Det vil sige, at fx gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af om der er tale om investering i et aktiebaseret investeringsselskab eller ej.

Da kapitalejeren har mulighed for at råde over kapitalen, fordi den ikke er båndlagt, er der reelt tale om formueoverførsel direkte fra kapitalejeren til rentenyderen. Rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3 eller evt. som gave.

Hvis rentenyderen er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet er, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kapitalejeren som udgangspunkt kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår kapitalen fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Har kapitalejeren fradrag for det beløb, som tilgår rentenyderen, skal kapitalejeren dog beskattes af indtægten, uanset at rentenyderen også beskattes.

[…]

Båndlagt kapital efter danske regler

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.

Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:

• Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
• En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
• Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.

Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.

En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Det afhænger af en persons beføjelser i forhold til de båndlagte aktiver, om personen anses for at være kapitalejer eller ej. Hvis en person er tillagt retten til at testamentere over den båndlagte formue, vil personen blive anset for kapitalejer. Se SKM2012.95.HR, hvor en rentenyder, der kunne testamentere over rentenydelseskapitalen og nedlægge veto mod nedbringelse af rentenydelseskapitalen, blev anset for kapitalejer. 

[…]

Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen

a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære

b) har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.

Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ad b.

Båndlæggelse indebærer, at ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Båndlæggeren vil typisk have indsat bestemmelse om, hvad der skal ske med den båndlagte kapital, når båndlæggelsesperioden ophører. Er det på båndlæggelsestidspunktet sikkert, hvem kapitalen skal tilfalde, når båndlæggelsesperioden ophører, vil den, der får kapitalen ved båndlæggelsens ophør, være aktuel ejer af kapitalen. 

I andre situationer vil det ikke være muligt at afgøre, hvem kapitalen tilfalder ved båndlæggelsens ophør, men båndlæggeren har tillagt bestemte personer visse beføjelser over kapitalen. Det kan fx være retten til at testamentere over kapitalen, retten til at udøve ejerbeføjelser over båndlagte kapitalandele mv. Sådanne beføjelser kan føre til, at disse personer anses for aktuelle ejere af kapitalen. Se SKM2024.605.SR, hvor Skatterådet fandt, at Spørgers hustru var kapitalejer af kapitalandele, hvor Spørgers hustrus rådighed var begrænset af en båndlæggelse.

Beskatning af den båndlagte kapital

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter og kursgevinst beskattes som kapitalindkomst. Afkast fra selskaber m.v. omfattet af ABL § 19 beskattes afhængig af, om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsselskaber.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

[…]

Den juridiske vejledning 2026-1 afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

I dette afsnit beskrives de skattemæssige forhold, når en dansk skattepligtig stifter, sætter penge ind i eller modtager afkast fra en udenlandsk trust. Praksis for, om en udenlandsk trust ved arv eller gave er overgået til en person, som ikke har stiftet trusten, beskrives også.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital
• En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust eller er indsat som begunstiget
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

Det er almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark.

Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark.

Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum.

Om muligt identificeres et udenlandsk civilretligt begreb efterfølgende med et kendt dansk civilretligt begreb.

Herefter foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler. I praksis har det primært drejet sig om udenlandske trusts.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en udenlandsk trust, kan have betydning, hvis en person er skattepligtig til Danmark.

Skatteretligt er der i praksis to spørgsmål:

1. En person eller et selskab har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust (fond). Anerkendes dette skattemæssigt, så stifteren ikke bliver beskattet af renter, udbytter og gevinster?
2. En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust (fond) eller er i øvrigt indsat som begunstiget. Hvad har det af skattemæssige konsekvenser?

[…]

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital

Det sker, at personer, som er skattepligtige til Danmark, stifter eller sætter penge ind i udenlandske trusts. Udenlandske "trusts" kan ikke sammenlignes med danske fonde, og de kan have forskelligt indhold fra land til land og fra trust til trust.

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

Bemærk

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af om trusten er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have "arvet" rådigheden over trustkapitalen. Se SKM2012.95.HR og SKM2015.9.HR.

Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem. Se SKM2014.314.SR.

I SKM2015.9.HR fremgår det af Højesterets flertals begrundelse, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, hvorvidt fonden i forhold til ham (som ikke var stifter) måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Vurderingen af fondens selvstændighed i forhold til As økonomi måtte tage udgangspunkt i de seneste vedtægter. Højesteret fandt, at der ikke var noget i vedtægterne, der førte til, at A i realiteten havde en sådan rådighed over fondens formue, at denne måtte anses for ejet af ham. Højesteret fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at formuen var overgået ved arv fra stifteren til A.

Stifteren

En stifter er i denne sammenhæng den person eller selskab, som opretter en trust eller en båndlagt kapital, og sætter penge ind i trusten eller den båndlagte kapital.

For at den, som har stiftet en trust eller indskudt kapital i en trust, ikke mere skal beskattes af afkastet af den indskudte kapital, skal betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, være opfyldt.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt skattemæssigt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære, og stifteren bliver fortsat beskattet af afkastet i trusten.

Bemærk

Ved stiftelse af en dansk fond, anses midlerne altid for udskilt fra stifteren, da det er en forudsætning for, at en dansk enhed kan anses for en fond, at stifteren ikke kan råde over formuen i fonden.

En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust eller er indsat som begunstiget

For at vurdere hvordan indtægten skal beskattes, når en eller flere personer, som er skattepligtige til Danmark, får penge fra en udenlandsk trust, skal det afgøres, om den udenlandske trust efter dansk ret må sidestilles med en dansk fond eller med en båndlagt kapital/rentenydelsesret.

Hvis trusten sidestilles med en båndlagt kapital, skal det vurderes, om personen må anses som kapitalejer eller rentenyder. Når det er afgjort, kan man vurdere, hvordan afkastet i enheden skal beskattes og hvordan personen skal beskattes.

Hvis betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, er opfyldt, skal det undersøges, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret. Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget.

I de typiske tilfælde, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af en trust, har settlor/stifter indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som beneficiaries. Denne konstruktion minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt skal behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital, selv om alle formkrav ikke er opfyldt.

Det er nødvendigt at skelne mellem en begunstiget fra en familiefond og rentenydelsesret. Udbetalinger til en begunstiget fra en familiefond beskattes som personlig indkomst. Udbetalinger til en begunstiget fra en rentenydelsesret beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af hvor afkastet kommer fra.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår hvem

• der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
• i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke mulig at give en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje kan angives, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunktet for udbetalinger, hvem som skal modtage beløb og beløbene størrelse, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond.

Hvis alle de nævnte forhold på forhånd er bestemt, og trustee kun virker som administrator, skal trusten derimod behandles som en rentenydelsesret.

Rentenydelsesret

Hvis trusten er en kapital med en rentenydelsesret, skal det desuden vurderes, om der er tale om at kapitalen er båndlagt, og hvis den er det, skal det vurderes, om der er en aktuel kapitalejer.

Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Er der en udlagt kapitalejer, som er skattepligtig til Danmark, skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes på samme måde, som hvis indtægterne tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Det vil sige, at gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst. Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev beskatningen af afkast fra investeringsselskaber for personer gjort forskellig afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej. Afkastet fra investeringsselskaber, som skal beskattes hos den aktuelle kapitalejer, skal efter at ændringen har virkning fra, beskattes afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. I dette tilfælde skal den aktuelle ejer, efter Skattestyrelsens opfattelse, kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis B fx får penge fra en trust, som må sammenlignes med en dansk båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital, men hvis pengene straks tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren kun beskattes af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

I de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, kan det eventuelt komme på tale at kvalificere udbetalinger til rentenyderen som personlig indkomst.

Hvis det er en person, som er skattepligtig til Danmark, som er trustee, afhænger den skattemæssige bedømmelse af trustee af, om han efter en samlet bedømmelse må anses for at være ejer af trustkapitalen. Er det tilfældet, beskattes han som enhver anden ejer, selv om formuen er båndlagt, ellers beskattes han ikke. Se TfS 1984,131.SKM.

Se også

Se C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab".

Bemærk

I en sag fandt Skatterådet, at der ikke faktuelt var en sådan adskillelse mellem den udenlandske fond, med hjemsted i Liechtenstein, og stifteren og med den uafhængig af stifteren selvstændige ledelse og administration, som ellers efter dansk ret er en vigtig garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt. Skatterådet fandt ikke, at der var en sådan uafhængighed, at retsdannelsen i henhold til de almindelige retsgrundsætninger om fondes stiftelse, kan medføre at der foreligger en enhed, der kan sidestilles med danske fonde. Fonden kunne derfor ikke efter danske retsregler sidestilles med en familiefond, og fonden kunne ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt endvidere, ud fra en vurdering af de opregnede momenter, at forholdet ikke kunne sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Da fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Stifteren var bosiddende i England og ikke fuldt skattepligtig til Danmark. Midler fra fonden til begunstigede i Danmark skulle anses for at være ydet direkte af stifteren, og de begunstigede i Danmark skulle gavebeskattes af modtagne ydelser, jf. SL § 4. Der vil kunne være gaveafgiftsfritagelse i overensstemmelse med lov om afgift af dødsboer og gaver.

Ved stifterens død vil kapitalen ud fra en samlet konkret vurdering blive anset for at tilhøre stifterens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til de begunstigede, hvor de begunstigede får en ideel ejendomsret til formuen.

Se SKM2011.740.SR. Se SKM2015.9.HR, hvor Højesteret fandt, at trustformuen ikke ved stifterens død var overgået til A.

Bemærk

I nogle lande opretter arvelader en trust, hvor trustees opgave er at realisere aktiverne bedst muligt ved stifterens død og derefter udbetale midlerne til arvingerne. I disse tilfælde kan udbetalinger eventuelt anses for udbetaling af arv. Se SKM2009.748.SR.

Settlor

Den person som har stiftet eller i øvrigt indskudt penge i en udenlandsk trust.

Beneficial

Den person som skal modtage ydelser fra en trust.

Trustee

Den person, som forvalter en udenlandsk trust, og som efter udenlandske regler måske anses for den, der har råderet over formuen.

Trust sammenlignes med en dansk fond

Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

[…]

Spørgsmål 2 og 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 38

Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, eller aktier med en negativ anskaffelsessum.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for personer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34, 35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession, for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, samt for aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.

Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 46, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.  For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter §§ 13-14, 17, 18, 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, og §§ 21 og 22, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.

Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, i det omfang gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet. 

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2

Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Praksis

SKM2025.482.SR

Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Det fremgik direkte af ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. ABL §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028.

I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af ABL § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.

SKM2024.8.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning blev omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at en aktionær er omfattet af fraflytterbeskatningen, hvis vedkommende i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år enten har været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinst og tab på aktier i henhold til KSL § 2.

Eftersom Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til KSL § 1 fra den 15. maj 2016, havde Spørger været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Derfor ville Spørger efter bestemmelsens ordlyd være omfattet af fraflytterbeskatning i ABL § 38. Dette uanset, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger under de beskrevne forhold ikke blev omfattet af fraflytterbeskatning på Spørgers aktier efter ABL § 38, når Spørger fraflyttede.

SKM2023.248.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af avance af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 38 og af kursgevinster efter kursgevinstlovens § 37 ved flytning fra Danmark med ophør af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 inden juni 2024.

Det blev oplyst, at Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 havde erhvervet aktier, som var omfattet af en af de særlige undtagelser i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt., og så gjaldt 7-årsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38.

Uddrag fra SKM2023.248.SR:

"I den konkrete sag er det oplyst, at de aktier, som Spørger har erhvervet efter, at Spørger flyttede tilbage til Danmark i juni 2017, er erhvervet ved køb. Det forudsættes derfor ved besvarelsen, at ingen af de aktier, som Spørger har erhvervet efter tilbageflytningen i 2017, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2. eller 3. pkt.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 4. pkt. gælder betingelserne i 1. pkt. ikke for personer, der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik i den beholdningsoversigt, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 4. pkt. modsætningsvis, gælder reglen i 1. pkt. således ubetinget, hvis Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier, som Spørger ejede ved den tidligere fraflytning.

Da det er oplyst, at Spørger har betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 har erhvervet aktier, som er omfattet af en af de særlige undtagelser i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt. gælder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt. for alle de aktier, som Spørger ejer ved en eventuel senere fraflytning.

Det betyder, at såfremt Spørger fraflytter senest i juni 2024, skal Spørger ikke beskattes af gevinst på aktier ved fraflytningen."   

SKM2023.106.SR          

Spørger havde bl.a. stillet spørgsmål til, om han var omfattet af reglerne for fraflytningsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Skatterådet kunne bekræfte, at hvis spørgers skattepligt til Danmark ophørte før den 14. maj 2023, ville spørger på fraflytningstidspunktet have været skattepligtig til Danmark i mindre end 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, og spørger ville derfor ikke være omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at kapitalgevinster på aktier, som ikke var omfattet af fraflytterskat af aktier, alene ville blive beskattet i Kroatien, hvis de blev solgt mens spørger var skattepligtig i Kroatien, og ikke i Danmark.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at dersom spørger flyttede tilbage til Danmark, da skulle aktier ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet således, at skatten ved et salg som beskrevet under faktiske forhold kun skulle beregnes af værditilvæksten mellem tilflytningstidspunkt og salgstidspunkt.

Den juridiske vejledning 2026-1 C.B.2.14.2.3 Hvem er omfattet af reglerne om fraflytterskat i aktieavancebeskatningsloven?

Indhold

Afsnittet beskriver, hvem der er omfattet af reglerne om fraflytterskat i aktieavancebeskatningsloven.

Det er kun fysiske personer, som er omfattet af reglerne om fraflytterskat i aktieavancebeskatningsloven.

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL § 38, at personen har været skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af aktiegevinster efter KSL § 2 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Se ABL § 38, stk. 3. Se SKM2024.8.SR, (Sagen blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets afgørelse. Offentliggørelse afventes) hvor Skatterådet fandt, at det i forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., er underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende periode. Se endvidere SKM2025.482.SR.

Hvis en person inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, hvori aktierne er indgået, skal disse to perioder lægges sammen ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig i mindst 7 år.

I nedenstående tilfælde vil der indtræde skattepligt efter ABL § 38, uanset om personen har været skattepligtig til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret:

1. Når aktierne er erhvervet fra ægtefællen, og ægtefællen opfylder betingelsen om at have været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år ud af de seneste 10 år. Se ABL § 38, stk. 3, 2. pkt.
2. Når aktionæren er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling i henhold til ABL §§ 34, 35 eller 35 A. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.
3. Når aktierne er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession. Se ABL § 38, stk. 3. 3. pkt.
4. Når der er tale om andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, jf. LL § 7 N. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.
5. Når der er tale om aktier, der er erhvervet efter LL § 7 P, aktier der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af LL § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter LL § 7 P. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.

Ad b. og c.

I disse situationer skal aktierne beskattes, når skattepligten ophører, uanset at aktionæren ikke har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Ad d. 

Andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, jf. LL § 7 N, skal beskattes ved fraflytningen, uanset ejertid. Se ABL § 38, stk. 3, 3. pkt.

Denne ændring blev indført ved lov nr. 1286 af 9. december 2014.

Ændring havde virkning fra dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Ad e.  

Aktier erhvervet efter LL § 7 P, aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 P og eventuelle øvrige aktier, som personen har i samme selskab, hvori der er erhvervet aktier efter LL § 7 P, skal beskattes uanset ejertid.

Denne ændring blev indført ved lov nr. 430 af 18. maj 2016.

Ændringen har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2016 eller senere.

Bemærk

Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, gælder ikke for personer, der tidligere er flyttet fra Danmark og som ved tilbageflytningen til Danmark stadig ejede fraflytterbeskattede aktier, hvor indgangsværdien for aktierne blev nedsat ved tilbageflytningen til Danmark, fordi der på tilbageflytningstidspunktet stadig resterer en henstandssaldo. Se ABL § 38, stk. 3, 4. pkt.

Den juridiske vejledning 2026-1 A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar

[…]

Hovedregel

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisningen, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede, eller spørgeren selv. Se også SKM2021.479.LSR, hvor en interesseorganisation ikke kunne få bindende svar i forhold til nogle dispositioner, som organisationen ikke selv foretog. Organisationen kunne heller ikke anses for at være repræsentant for en af organisationens medlemmer. Se også SKM2025.246.SR, hvor der ikke var ta6e om en konkret skatteyder.

Det fremgår endvidere, at der kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Se SKM2019.350.SR, hvor Skatterådet afviste at give bindende svar på et spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition. Se også SKM2019.429.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Se også SKM2019.474.SR, SKM2021.441.SR, SKM2024.275.SR og SKM2025.261.SR.

Se særligt SKM2024.240.LSR vedrørende moms, hvor det stillede spørgsmål ikke vedrørte de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag.

[…]

Den juridiske vejledning 2026-1 A.A.3.9.2 Afvisning af spørgsmål af teoretisk karakter

Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.