Dato for udgivelse
22 jan 2025 06:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 nov 2024 15:11
SKM-nummer
SKM2025.34.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-33441/2020-ARH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Udenlandsk trust, skattesubjekt, udskillelse, stifteren, trustee
Resumé

Byretten (tre dommere) fandt, at en udenlandsk trust ikke var et selvstændigt skattesubjekt, da trustens midler ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Retten lagde vægt på, at stifteren skulle identificeres med sin søn, hvis børn var de primært begunstigede i trusten, og at trustens protektor ikke udgjorde en fra stifteren uafhængig og uvildig ledelse som følge af protektorens tætte forretningsmæssige forbindelser til stifterens søn. Skatteministeriet blev derfor frifundet.  

 

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1.

Fondsbeskatningsloven § 3 A, stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, C.B.2.15.2 

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens j.nr. 15-0864565, offentliggjort

Appelliste

Sag BS-33441/2020-ARH

Parter

Boet efter A

(v/ advokat Henrik Holst Dietz)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mette Søgaard Vammen (retsformand), dommer Dot Buchtrup og kst. dommer Jimmy Bøgh Veitland.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. august 2020. 

Sagen drejer sig om indbringelse af afgørelse fra Landsskatteretten.

Boet efter A har nedlagt følgende påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s indskud på 200.000,00 kr. i G1-Trust er omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, og at A skal svare en afgift på 20 % af den del af indskuddet, der overstiger 10.000,00 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. 

Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.

Oplysningerne i sagen

Sagen blev anlagt af A, der afgik ved døden i 2022. Boet er efterfølgende indtrådt i sagen.

Landsskatteretten stadfæstede den 28. maj 2020 afgørelse af 22. december 2014 fra SKAT om at anse G1-Trust som en skattemæssig transparant, med den følge, at A og boet efter A skal beskattes af trustens indtægter. 

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet om de faktiske oplysninger:

"…

Af deed for G1-Trust fremgår det, at klageren den (red.dato.nr.1.fjernet) stiftede trusten G1-Trust beliggende på Y1-ø. Klageren indskød i alt 200.000 kr. i trusten.

Ved stiftelsen blev IA udpeget som "Original Trustee", og IF blev indsat som protektor i trusten.

Det er oplyst, at IF ikke har underskrevet et resignation letter.

G1-Trust blev den (red.dato.nr.1.fjernet) ejer af kapitalklasserne C, D, E, F og G, der tilsammen udgør 50 % af anparterne i G2-virksomhed (Herefter selskabet). Kapitalklasserne C - G er ikke tildelt stemmerettigheder. IC, klagerens søn, ejede frem til den (red.dato.nr.1.fjernet) 100 % af anparterne i selskabet. Herefter ejer IC kapitalklasserne A og B, der udgør i alt 50 % af anparterne i selskabet. Kapitalklasserne A og B råder over 100 % af stemmerettighederne.

Der er ikke fremlagt en overdragelsesaftale vedrørende G1-Trust’s erhvervelse af anparterne i selskabet.

Den 15. januar 2014 overførte klageren i alt 38.000 kr. i afgiftsbeløb i henhold til fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1.

Af trust deed for G1-Trust fremgår bl.a.:  

"…

OPERATIVE PROVISIONS

1. DEFINITIONS AND INTERPRETATION 

                           "BENEFICIARIES"·         means:

1.1 the persons named or described in Schedule  2

1.2 any persons or class of Persons added to the class of Beneficiaries by the Trustees by instrument in writing;

1.3 at any time during which there are no Beneficiaries within paragraphs 1.1.1 or 1.1.2 of this sub-clause, any company, body or trust established for charitable purposes only;

"Charitable purposes" Means purposes exclusively charitable according to the law of the Y1-ø and if different, the Proper Law, whether or not such purposes are or may be carried into effect in any part of the world and the word "Charity" shall be constructed accordingly;

"Major Financial Transactions" Means a transaction or connected series of transactions the value of which exceeds the lower of sum of Euro 1.0 million or 5% of total assets kept in trust or such ether sum as may be agreed between the Trustees and the Protector from time to time and, in any event a disposal of any shares in G2-virksomhed, registration number CVR nr...11

(…)

"Original Protector"

(…)

means the person described in Schedule 3;

"Protector"

means the Original Protector or the protector of the Trust for the time being;

"Trustees"

means the Original Trustees or the trustees of the Trust for the time being;

(…)

TRUST INCOME

Subject always to clause 15 and the Overriding Powers below

2.1  The Trustees may accumulate some or all of the income of the Trust Fund for the duration of the trust. That income shall be added to the Trust Fund.

2.2  The Trustees shall pay or apply the remainder of the income to or for the benefit of any Beneficiaries, as the Trustees think fit.

3. OVERRIDNING POWERS

Subject always to Clause 15, the Trustees shall have the following powers ("Overriding Powers")

3.1  Power of appointment

3.1.1 Subject to the prior or simultaneous written consent of the Protector, the Trustees may appoint that they shall hold the Trust Fund for the benefit of any of one or more of the Beneficiaries, on such terms as the Trustees think fit.

                           3.1.2  An appointment may crate any provisions and in particular:

(a)   discretionay trust;  

(b)  dispositive or administrative powers:

exercisable be any Person.

3.1.3  An appointment shall bed made by instrument in writing and will be irrevocable unless expressed to be revocable. 

(...)

4. DEFAULT CLAUSE

4.1  Subject to the above provisions, the Trust shall be held on trust for the following persons in the following order of priority absolutely;

4.1.1 the children of IC, cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet) and remoter descendants of IC;

4.1.2 IE, cpr.nr. (red.cpr.nr.2.fjernet) and children and remoter descendants of IE;

4.1.3 Such Charitable Purposes, which provide primary support to education primarily in developing countries ad the trustees shall determine subject to prior or simultaneous written consent by the protector, failing which for Charitable Purpose generally.

5.  ADDING BENEFICIARIES

5.1 Subject to the prior or simultaneous written consent of the Protector, the Trustees may add one or more bencficiaries at any time. Subject to prior or simultaneous written consent of the Protector, the trustees may change the order of priority in Clause 4.

5.2 Any such addition and or change of order:

                          5.2.1 must be by a document in writing signed by the Trustees;

5.2.2 may be subject conditions and limitations including limitations as to time; and 5.2.2 may be subject conditions and limitations including limitations as to time; and

6. EXCLUDING BENEFICIARIES

6.1 Subject to the prior or simultaneous written consent of the Protector, the Trustees may exclude one or more Beneficiaries at any time.

6.2 Any such exclusion:

                          6.2.1 must be by a document in writing signed by the Trustees;

6.2.2 may be subject to conditions and limitations including limitation as to time; and

6.2.3 will be revocable unless expressed to be irrevocable.

6.3 Any Beneficiary so excluded shall for the period of his exclusion be incapable of benefiting under this Trust in particular may not receive or otherwise enjoy any income or capital from the Trust by way of distribution or loan or otherwise.

6.4 The Trustees may not excercise any power of discretion, including but not limited to any Power of appointment, in any manner in which an excluded Beneficiary may benefit either directly or indirectly

6.5 The Settlor is irrevocably excluded from becoming a Beneficiary.

6.6 Any Trustee is irrevocably excluded from becoming a Beneficiary.

6.7 Any Protector is irrevocably excluded from becoming a Beneficiary.

7.      APPOINTMENT, RETIREMENT AND REMOVAL OF TRUSTEES

7.1 Subject to Clause 7.4 and 7.5 the power of appointing and removing Trustees is excersiable by the Protector and shall be exercised by a document in writing delivered to the Trustee and, if applicable the appointed Trustees.

7.2 It is not a requirement that any Trustee so appointed be resident in the jurisdiction of the Proper Law.

7.3 A Trustee may retire by notice in writing to the Protector and any co-Trustee(s) and be discharged provided that there remains at least one trustee.

7.4 No-one shall be appointed to be Trustee unless that person Acts or is capable of acting in the course of a profession or business, which consists of or includes the provision of services in connection with

the management and administration of trusts generally or a particular kind of trust.

7.5 A Trustee shall be unrelated to the Beneficiaries and preferably licensed to operate as trustees in accordance with the Proper Law.

7.6 Neither Settlor nor any Beneficiary may be appointed as Trustee.

8.  RETIREMENT AND REMOVAL OF PROTECTOR

8.1  A Protector shall cease to be a Protector if:

                           8.1.1 he shall die;

8.1.2 he shall become of unsound mind;

8.1.3 he shall become insolvent or subject to any procedings under any bankruptcy or lnsolvency laws applicable to him;

8.1.4 such Protector being a company shall enter into liquidation or dissolution whether Compulsory or voluntary (not being merely a voluntary liquidation for the purposes of amalgamation or re-construction);

8.1.5 he or such company shall serve written notice upon the Settlor (if still alive and of sound mind) and the Trustees of his or its wish to retire as Protector; or

9. APPOINTMENT OF PROTECTOR

9.1     Upon the removal or retirement of the Protector a replacement Protector shall be appointed by instrument in writing signed by the person making such appointment served upon the outgoing Protector and the Trustees.

9.2     The power to appoint a new Protector shall be vested in the Protector for the time being of this trust.

9.3     lf there shall at any time be no Protector of this Trust the Trustees may by instrument irrevocably appoint any person to be the Protector and any appointment duly made by them under this power shall have effect in all respects as if it had been duly made under Clause 9.

9.4     No appointment under either Clauses 9.2 or 9.3 shall have effect if the person appointed is at the time of such appointment a Truste or a Beneficiary and if at any time either a Trustee of a Beneficiary would but for this provision be a Protector that person shall forthwith cease to be a Protector.

10. POWERS OF PROTECTOR

10.1 Subject to sub-clauses 10.2 and 10.3 the powers of the Trustees contained in the clauses subclauses and/or paragraphs of this Trust specified in Schedule 4 may only be exercised with the prior or simultaneous written consent of the Protector, such consent being deemed to be given only an its receipt by the Trustees.

10.2 Where the consent of the Protector is required before the Trustees are able to exercise certain powers under this Trust, the Trustees shall write to the Protector requesting such consent. The Protector shall communicate acceptance or rejection of the request within 21 days of receipt of such request. In respect of any request made by the Trustees to exercise their powers under Clause 5 (Adding Beneficiaries) or Clause 13 (Variation and Rectification), if the Protector fails to respond to the Trustees within 180 days of receipt of such request and the Trustees hold evidence to show that the Protector received that request, the Trustees shall be entitled to exercise the relevant power or powers to which the request relates without such consent. In all other cases where the consent of the Protector is required, if the Protector fails to respond to the Trustees within 21 days of receipt of such request and the Trustees hold evidence to show that the Protector received that request, the Trustees shall be entitled to exercise the relevant power or powers to which the request relates without such consent

10.3 Where at any time either:

                             10.3.1 there is no Protector appointed; or

                     10.3.2  a person--ceases to be a Protector under Clause 8 and no. successor is appointed;

        the Trustees shall be entitled to exercise the powers specified in Schedule 4 and may administer this Trust without requiring any consents whatsoever.

11. RELEASE OF THE PROTECTOR'S POWERS

The protector may at any time or times by instrument in writing delivered to the Trustees declare that any powers of the Trustees requiring the consent of the Protector shall thereafter not require such consent. Such declaration shall be effective according to its terms and unless expressed to be revocable shall be irrevocable.

(...)

16.  ADMINISTRATIVE PROVISIONS

Subject always to Clause 15, the administrative provisions set out in Schedule 1 shall have effect.

17.  PROPER LAW

The Proper Law of this Trust is that of the Y1-ø.

18.  DURATION

18.1 Subject to Clause 18.2, this trust will expire on the 99th anniversary of the date of execution of this Trust.

18.2 The Trustee may with prior or simultaneous consent of the Protector, by a document in writing declare that

18.2.1  A date earlier than the day specified in Clause 18.1 shall be the date of expiry of The trust and/or

18.2.2  This Trust shall expire on a date later than the date specified in Clause 18.1 or be of unlimited du ration provided that any such earlier date is not earlier than the date of this document nor earlier than the date of any such document in writing. Such declaration may be revocable or irrevocable.

18.3 Upon the expiry of this Trust pursuant to this Clause the Trustees shall hold the funds and any income thereof in the terms set out in Clause 4.1.

(...)

20.  IRREVOCABILLITV

This trust is irrevocable

Af "SCHEDULE 1" fremgår bl.a.:

                           "1.12  Agents, Proxies Powers of-Attorney

1.12.1  The Trustees may appoint one or more agents in any part of the world to aet on their behalf in the exercise of any of their functions including the receipt and payment of money and the execution of documents.   

1.12.2 The Trustees may give proxies and powers of attorney to any person to vote or act on their behalf in connection with all or any part of the Trust Fund.

1.12.3 The prior or simultaneous written consent of the Protector is required to the giving of a proxy or power of attorney which is (a) other than in relation to a specific transaction or course of conduct; or (b) in relation to a Major Financial Transaction."

Af "SCHEDULE 2" fremgår:

                                                 BENEFICIARIES

1.        the Children and remoter descendants of the Settlors son IC, Cpr.nr. (red.cpr.nr..fjernet) (whether now living or hereafter born); and

2.        any Person who is subject of an addition under Clause 5;

3.        failling both 2. and 3. above, the Settlors daughter IE, Cpr.nr. (red.cpr.nr.2.fjernet) and the Children and remoter descendants of IE

                                  (whether now living or hereafter born)."

Af "SCHEDULE 4 PROTECTOR'S POWERS"

"The powers of the Trustee which require the prior or simultaneous written consent of the Protector are:

                           Clause

        3.1.1 and 3.2.1  

Overriding Powers

        4.1.3

Default Clause

        5

Adding Beneficiaries

        6

Excluding Beneficiaries

13

Variation and Rectification

18.2

Duration

…"

Af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) fremgår bl.a., at IF, er formand i bestyrelsen i investeringsforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Endvidere fremgår det, at de løbende investeringsbeslutninger træffes efter bestyrelsens retningslinjer af foreningens administrator, G3-virksomhed, efter rådgivning fra foreningens rådgiver, G4-virksomhed.

Det fremgår af CVR-rapport for G4-virksomhed, at klagerens søn, IC, er medstifter- og ejer af selskabet, der er rådgiver til (red.forening.nr.1.fjernet).

…"

Af Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen fremgår:

"Landsskatterettens afgørelse

Det følger af fondsbeskatningslovens § 3 A, at såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentligt lavere efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Bestemmelsen omfatter fonde og trusts, der anerkendes som selvstændige skattesubjekter.

Det er i henhold til praksis en forudsætning for at anse en udenlandsk trust som et selvstændigt skattesubjekt, at midlerne i trusten definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens formuesfære. Stifteren må således ikke have mulighed for at tilbagekalde trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære, ligesom stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital.

Det lægges til grund at klageren er omfattet af kildeskattelovens § 1.

Klageren stiftede den (red.dato.nr.1.fjernet) G1-Trust på Y1-ø.

Det fremgår af vedtægterne, at de begunstigede i trusten er børn og efterkommere af klagerens søn, klagerens datter og efterkommere af klagerens datter samt velgørende formål. Endvidere fremgår det, at klageren er udelukket fra at blive indsat som begunstiget. Ved opløsning af trusten vil trustee skulle administrere trustens midler til fordel for de begunstigede.

Trustens ledelse består efter det oplyste af en trustee, der er et lokalt administrationsselskab, og en protektor, IF, der efter det oplyste er en dansk erhvervsmand. Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger noget resignation-letter eller andre aftaler omkring denne rolle.

Af vedtægternes punkt 5.1 fremgår, at trustee ikke uden protektors godkendelse kan udskifte de begunstigede og af punkt 7.1 og 9.2 fremgår, at protektor har enekompetence til at udskifte trustee og til at udpege en ny protektor.

Det fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), at IF er formand i bestyrelsen i investeringsforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Endvidere fremgår det, at de løbende investeringsbeslutninger træffes efter bestyrelsens retningslinjer af foreningens administrator, G3-virksomhed, efter rådgivning fra foreningens rådgiver, G4-virksomhed.

Det fremgår af CVR-rapport for G4-virksomhed, at klagerens søn, IC, er medstifter og medejer af selskabet, der er rådgiver til (red.forening.nr.1.fjernet).

Efter en samlet vurdering, herunder når der henses til, at protektor er tillagt en række vidtrækkende beføjelser og det tætte professionelle forhold mellem protektor og klagerens søn, findes det ikke godtgjort, at G1-Trust har en uafhængig ledelse set i forhold til klageren som stifter.

Landsskatteretten finder på denne baggrund efter en konkret vurdering ikke, at der er fornøden sikkerhed for, at der sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af kapitalen i trusten fra klagerens formue, hvorfor det er med rette, at trusten ikke er tillagt dansk skattesubjektivitet. Fondsbeskatningslovens § 3 A kan derfor ikke finde anvendelse. SKAT’s afgørelse stadfæstes."

Supplerende oplysninger

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at "Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet)" blev stiftet (red.dato.nr.2.fjernet) med IF som medstifter. IF var bestyrelsesmedlem.

Af stiftelsesdokumentet fremgår, at bestyrelsen ved stiftelsen havde udpeget G3-virksomhed som investeringsforvaltningsselskab. 

Det fremgår endvidere af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) den (red.dato.nr.4.fjernet) ændrede navn til "Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet)", og den (red.dato.nr.5.fjernet) blev navnet ændret til "Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet)". Pr. 19. april 2016 blev IF formand for Kaptialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). 

Det er oplyst, at A og hendes søn IC er kapitalejere uden bestemmende indflydelse i Kaptialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). 

Af årsrapporter for Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) for 2008 - 2016 fremgår det blandt andet af den uafhængige revisors påtegninger, at årsregnskabet giver et retvisende billede af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger mv., og at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive foreninger m.v.  

Det fremgår desuden af årsrapporterne, at Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) havde indgået rådgivningsaftale med G4-virksomhed (pr. 6. april 2011 navneændring til G4-virksomhed) om ydelse af investeringsrådgivning. Aftalen indebar, at G4-virksomhed / G4-virksomhed rådgav om transaktioner, der ansås for fordelagtige som led i porteføljestyringen. Rådgivningen blev givet i overensstemmelse med de retningslinjer, som bestyrelsen for Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) havde fastlagt for de enkelte afdelinger. De samlede årlige omkostninger for Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) til investeringsrådgiver var ifølge årsrapporten for 2013 på omkring 51,6 mio. kr.   

G4-virksomhed blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet) (under navnet G4-virksomhed). IC var bestyrelsesmedlem. Legal ejer var G5-virksomhed og reelle ejere var IC med ejerandel på 22,50 % og IG med ejerandel på 44,50 % og begge med stemmerettigheder på 44,50 %. 

Af årsrapport for G4-virksomhed for 2013 fremgår, at IC var næstformand for bestyrelsen.

Det kan lægges til grund, at A og boet efter A ikke har haft ejerandele i G4-virksomhed. 

Af årsrapport for G4-virksomhed for 2013 fremgår videre blandt andet, at gebyrer og provisionsindtægter var på omkring 57, 3 mio. kr.

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2014 for Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) fremgår blandt andet, at der er medtaget beskrivelse af rådgivers - G4-virksomhed - strategier og investeringsfilosofier. Det fremgår f.eks., at det er bestyrelsens og rådgivers overbevisning, at den valgte investeringsfilosofi over længere horisonter skaber attraktive absolutte afkast, der er konkurrencedygtige i forhold til det generelle aktiemarked. 

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at G2-virksomhed blev stiftet af IC den (red.dato.nr.3.fjernet) med ham som direktør. Pr. 28. november 2013 blev kapitalen opdelt i følgende klasser: A-anparter 1.000,00, B-anparter 61.500,00 kr., C-anparter 12.500,00 kr., D-anparter 12.500,00 kr. samt E, F og G-anparter 37.500,00 kr. Legale ejere er oplyst som G1-Trust og IC. G1-Trust er angivet med en ejerandel - kapitalklasserne C til G - på mellem 50 og 66,66 % med stemmerettigheder på under 5 %. IC’s ejerandel er angivet til mellem 50 og 66, 66 % med 100 % stemmerettigheder.   

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten fremkom repræsentanten for A blandt andet med et indlæg af 30. oktober 2019 vedrørende stifter, A og protektor IF. Det fremgår blandt andet heraf:

"…

I forbindelse med stiftelse af trusten blev advokat JK adspurgt af klageren, hvem man kunne foreslå til at tage rollen som protektor. I den forbindelse blev foreslået tre alternative kandidater (de to andre var advokat MC, der sidder i en række danske bestyrelser og fonde og JJ tidligere direktør i G6-virksomhed og professionelt bestyrelsesmedlem), der hver især ville have kompetence til at påtage sig jobbet. Valget faldt på IF, da han havde de bedste forudsætninger for at varetage hvervet, da han havde det bedste kendskab til det aktiv, som trusten har erhvervet, nemlig anparter i G2-virksomhed, der var aktionær i G4-virksomhed, som IF havde kendskab til via sin rolle som bestyrelsesmedlem i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Det fremgår af sagsfremstillingen, at der ikke er modtaget kopi af overdragelsesaftalen. Det skyldes ganske enkelt, at Skatteankestyrelsen ikke har spurgt om dette og at skattestyrelsen er i besiddelse af denne, der var vedlagt som bilag, i forbindelse med, at det blev indhentet bindende svar ved rørende værdiansættelse af de anparter trusten oprindelig købte af stifterens søn.

…"  

Til brug for Landsskatteretten fremkom protektor IF med en udtalelse af 11. maj 2020. Det fremgår heraf:

"G1-Trust ("trusten")

I forbindelse med igangværende skattesag, skal jeg bekræfte, at jeg på intet tidspunkt har modtaget instruktioner fra A (settlor) vedrørende varetagelse af min rolle som protektor for G1-Trust.

I forbindelse med min rolle har jeg tilset, at trustens deed er blevet overholdt, og at der ikke er tilgået stifteren midler, samt tilset at settlor ikke har, eller har kunnet, udøve kontrol eller har haft bestemmende indflydelse over midlerne i trusten.

Jeg kan samtidig bekræfte, at jeg ikke har, eller har haft, nær tilknytning til og ikke har drøftet, eller modtaget instruks omkring, trustens forhold hverken fra settlor eller settlors søn.

Efter min opfattelse, vil det være i strid med god bestyrelsesskik at modtage instrukser fra settlor og eller settlors søn og/eller agere i strid med trust deed. På samme måde som jeg i forbindelse med mit hver som bestyrelsesmedlem i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) varetager kapitalforeningens og investorernes interesser og ikke settlors søns interesser, er jeg, for så vidt angår trusten, forpligtet til at varetage de beneficieredes interesser, der er defineret i trust deed.

Varetagelse af settlors eller settlors søns interesse ville kunne resultere i, at jeg blev mødt med sanktioner og erstatningskrav fra de beneficerede på samme måde, som hvis jeg i forbindelse med varetagelsen af min rolle som bestyrelsesmedlem handler imod Kapitalforeningens og investorernes interesse til fordel for settlors søn.

Skulle der være spørgsmål eller bemærkninger til indholdet af dette brev, står jeg naturligvis til rådighed."  

Forklaringer

IH og JK har afgivet forklaring. 

IH har forklaret, at han arbejder som advokat hos G3-virksomhed, hvor han fungerer som finansieringsspecialist. Dette arbejde består blandt andet i at bistå med strukturering af investeringsfonde på en hensigtsmæssig måde, dels i forhold til stifterne, dels i forhold til mulige interessenter.

Forevist stiftelsesdokumentet for Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet), der senere ændrede navn til Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet), dateret den (red.dato.nr.2.fjernet), var formålet at få vedtaget vedtægterne og i det hele etableret specialforeningen, herunder i form af valg af bestyrelsen, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab og revision, hvilket blev G6-virksomhed. Det var ham, der for G3-virksomhed havde lavet strukturen for foreningen, og G3-virksomhed blev valgt som investeringsforvaltningsselskab og var den daglige ledelse. F1-bank blev samtidig valgt som depotselskab, hvilket i praksis betyder, at F1-bank bestyrer investeringsforeningens pengekasse. Som han husker det, og som det var sædvanligt, var der ikke tale om et fysisk møde, men et møde, der blev afholdt på skriftligt grundlag.

Ved stiftelsen af Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) blev han valgt til bestyrelsen. Ved valget til bestyrelsen er der visse principper, der skal overholdes navnlig i forhold til mulige interessekonflikter og habilitet, og da der på det tidspunkt ikke var regler herom, blev der skelet til investeringsfondsreglerne, der efter hans opfattelse har karakter af en branchestandard. Yderligere foretages løbende kontrol med bestyrelsesmedlemmernes habilitet. Ved hvert bestyrelsesmøde sikres således, at bestyrelsen er beslutningsdygtig ved at det afdækkes, om der er medlemmer, der, i forhold til mødets dagsorden, står i en interessekonflikt som gør, at vedkommende ikke kan deltage ved behandlingen af et eller flere spørgsmål ved bestyrelsesmødet.

Om der på stiftelsestidspunktet var et direkte tilsyn, husker han ikke, men Finanstilsynet fører nu kontrol med sådanne foreninger og varetager i den henseende en stærk forbrugerbeskyttelsesrolle.

Investeringsrådgiveren blev ikke nævnt ved stiftelsen. Der var dog nok en formodning om, at G4-virksomhed, skulle tilknyttes som porteføljerådgiver, hvilket han blandt andet bygger på navnesammenfaldet. Det er i øvrigt sædvanligt, at der mellem investeringsforeninger og porteføljerådgiver er en form for navnesammenfald, eksempelvis G7-virksomhed og G8-virksomhed. Navnesammenfaldet er imidlertid ikke udtryk for F2-bank eller F3-banks ejerforhold, eller at pengeinstitutterne har en bestemmende indflydelse på investeringsforeningerne.

Han vil mene, at porteføljerådgiveren er foreslået af G3-virksomhed, der forestår den daglige ledelse. Strukturen er aktieselskabslignende med det særlige, at ledelsen ikke varetages af en fysisk leder, men af et selskab. Selve investeringsforeningen er reelt set blot et "letterbox-selskab", der alene har en postkasse, og hvis aktiver består af forskellige typer af værdipapirer. Foreningens bestyrelse, der på baggrund af risikoprofilerne fastlægger investeringsstrategien, vælges af kapitalejerne. Herefter er det ledelsens opgave at sikre implementeringen af investeringsstrategien, hvilket ofte sker gennem en ekstern investeringsrådgiver, som i dette tilfælde var G4-virksomhed. Som led i varetagelsen af den daglige ledelse fører G3-virksomhed løbende kontrol med porteføljerådgiveren til sikring af, at rådgivningen er i foreningens interesse set i forhold til omkostningerne, afkast og risikoprofil. Skulle det vise sig, at der var grundlag for ændringer, er det bestyrelsens opgave at reagere og i sidste ende udskifte porteføljerådgiveren, hvilket nærmest kan ske med dags varsel. 

Porteføljerådgiveren har ikke haft indflydelse på investeringsforeningen. Personer med tilknytning til porteføljerådgiver må ikke udgøre flertallet i en investeringsforenings bestyrelse. Baggrunden herfor er, at der mellem en investeringsforening og en porteføljerådgiver både er er interessefællesskab og en vis grad af interessemodsætning. I øvrigt er porteføljerådgivers økonomiske forbindelse til en bestemt investeringsforening ikke usædvanlig. IL har tjent sine penge på den måde. I tilfælde af, at der var konstateret interessekonflikter, ville den pågældende ikke kunne deltage i behandlingen af det punkt, interessekonflikten vedrører.

Rådgivningsaftalen vurderes løbende i forhold til effektivitet. Porteføljerådgiveren vil typisk give en status på bestyrelsesmøderne, men således, at der kun deltages med henblik på denne orientering. Blandt andet i forhold til indkaldelse til bestyrelsesmøder i investeringsforeningen, fungerer G3-virksomhed som en form for ledelsessekretariat.  

I vidnets tid i bestyrelsen har det været den samlede bestyrelse, der har truffet beslutninger for foreningen. Han har således ikke være ude for, at enkeltpersoner har opnået en sådan indflydelse, at de nærmest på egen hånd har kunnet træffe beslutninger for foreningen.

Han har ikke efter sin fratræden kunnet tilgå oplysninger om Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) i videre omfang end hvad der er offentligt tilgængeligt. Han har efter sin fratræden alene sporadisk fulgt med i foreningens aktiviteter, herunder afkast og lignende. Han udtrådte af bestyrelsen efter 1 år, hvilket normalt er den periode, der skal til, for at få en nystartet investeringsforening struktureret og sat i system. 

Han ved ikke, om G4-virksomhed var eller er rådgiver for andre. 

JK har forklaret, at han som advokat i efteråret 2013 blev kontaktet af A. Baggrunden for hendes henvendelse var dels et spørgsmål om gennemførelse af et generationsskifte, dels et ønske om sikring af arv. Hun fortalte noget om, at hendes søn havde en virksomhed, hvor der blev tjent betydelig beløb, hvorfor sønnen ikke manglede noget. Meningen var således at vidnet både at hjælpe med et generationsskifte i virksomheden og at sikre arven for sønnens efterkommere og søsteren og hendes efterkommere. Situationen var sådan, at en trust kunne være relevant. Han vejledte derfor både om danske fonde og udenlandske fonde og trust.

Hans vejledning af A baserede sig på et bindende svar fra Skatterådet i en tilsvarende sag vedrørende en trust på Y2-land, der blev godkendt som et selvstændigt skattesubjekt. Meningen var, at trusten skulle erhverve ejerandele i sønnens virksomhed i en forventning om, at værdien heraf blev forøget, og at der med tiden tilgik trusten udbytte. Når trusten var stiftet, skulle ejerandelen erhverves for en del af trustens kapital. De begunstigede skulle være sønnens børn og fjernere efterkommere samt søsteren og hendes børn og fjernere efterkommere. Såfremt der var flere midler til rådighed i trusten end nødvendigt, skulle det gå til almennyttige formål. 

Der blev holdt to til tre møder mellem ham og A. Han erfarede, at A havde drøftet det med sin søn, IC, der var indforstået med modellen med oprettelse af en trust og trustens overtagelse af en ejerandel af hans selskab, G2-virksomhed. IC betingelse var dog, at ejerandelen skulle være uden stemmeret samt at han, forinden der kunne udbetales udbytte til trusten, skulle have indvundet 100 mio.kr. med et rentetillæg på 2½ % p.a. 

Som forberedelse af trustens overtagelse af en ejerandel af G2-virksomhed, blev selskabets anparter delt i kapitalklasserne A, B, C, D, E, F og G, hvor der ikke var knyttet stemmeret til kapitalklasserne C, D, E, F og G, der udgjorde 50 % af anparterne og var dem, trusten skulle erhverve. Den selskabsretlige opdeling i kapitalklasser, hvoraf nogle er uden stemmeret, er helt sædvanlig og anvendes ofte i forbindelse med gennemførelsen af generationsskifter, både mellem ejerne af selskabet og deres børn, og mellem ejerne og eventuelle fonde. 

Der blev afholdt flere møder til afklaring af, hvor trusten skulle placeres. Afgørende herfor blev omkostningerne forbundet med driften, idet der ville gå en længere periode, før trusten ville få indtægter i form af afkast af anparterne, som følge af, at IC forinden skulle have opnået et udbytte på 100 mio. kr. med forrentning. Af den grund faldt valget af hjemsted for trusten på Y1-ø, idet omkostningsniveauet er lavt. Beskatningen er omtrent som beskatning af en dansk fond, hvorfor der ikke er skattemæssige grunde til at placere en trust på Y1-ø.

IC’s rolle forstod vidnet sådan, at den primært bestod i at værdiansætte sit selskab, og således også den del, som han ønskede at sælge til trusten.

Vidnet foreslog i forbindelse med stiftelsen af trusten, at IA blev indsat som original trustee, og dermed som administrator af trusten. Det var vigtigt, som det også fremgår af trustens fundats, pkt. 7.4, at trustee var professionel, hvilket også indebar et krav om licens og om, at trustee var underlagt tilsyn af de lokale myndigheder. Det var ligeledes vigtigt for A, at der også forhold sig sådan efter hendes død.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen om administration af trusten, havde han gjort IA opmærksom på formålet hermed, herunder at der alene indgik en beskeden grundkapital, der for en del skulle anvendes til køb af halvdelen af anparterne i G2-virksomhed. På baggrund heraf blev der indgået aftale mellem trustee og IC om trustens køb af halvdelen af anparterne i G2-virksomhed. IC havde i øvrigt ikke noget forhold til trusten eller nogen indflydelse herpå, ligesom der heller ikke var nogen dialog mellem vidnet og IC om trusten eller om erhvervelsen af anparter i G2-virksomhed.

A ønskede en kontrol med omkostningerne til trustee samt med trustees administration af trusten, hvorfor det blev besluttet at indsætte en protektor, der dels skulle godkende visse af trustees beslutninger, dels skulle føre tilsyn med dennes administration af trusten.

Til at varetage funktionen som protektor foreslog han tre personer. Det drejede sig om JJ, der var revisor ved G6-virksomhed, MC, der var advokat, og IF, der var revisor og medstifter af Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Vidnet gennemgik kandidaterne ved et møde med A, der var bekymret for, om JJ og MC havde tid til at varetage hvervet. Han kontaktede derfor IF, der var interesseret i at påtage sig hvervet. Der var på intet tidspunkt kontakt mellem IF og A, ligesom der ikke foreligger nogen form for skriftlig kommunikation i forbindelse med udpegningen som protektor. Selve aftaleforholdet om protektorfunktionen blev indgået mellem trusten og IF som protektor. 

Han havde i øvrigt en dialog med IA, der på den baggrund udfærdigede udkast til fundats, hvor kravet til trustees professionalisme blev præciseret i punkt 7.4. Det var vidnet, der forestod kontakten med IA, idet selskabet skulle indsættes som trustee.

Der blev ved stiftelsen af trusten den (red.dato.nr.1.fjernet) indskudt 200.000,00 kr., og af det beløb blev 62.500,00 kr. anvendt til erhvervelsen af halvdelen af anparterne i G2-virksomhed samme dag. Beslutningen om købet af anparterne blev truffet af trustee.

Udgangspunktet er, at udlodninger fra trusten er skattepligtige, og niveauet er på 55 % i det omfang, udlodningen sker til livsarvinger. Det kan på den baggrund diskuteres, om Y1-ø reelt er et lavskatteland, hvilket dog ikke betød at der var tvivl om, hvorvidt der skulle betales afgift af indskuddet i trusten efter fondsbeskatningslovens § 3 A. 

Der ville ikke være noget til hinder for, at rækkefølgen, som det fremgår af fundatsens punkt 4, vil kunne sprænges, således at IE og hendes livsarvinger eventuelt fik før IC’s livsarvinger, hvilket var i overensstemmelse med A’s ønske. Hvis hverken IC’s livsarvinger, IE eller hendes livsarvinger havde et behov, skulle midlerne anvendes til velgørende formål.

Det blev af IA via et lokalt advokatkontor på Y1-ø sikret, at trusten var stiftet i overensstemmelse med de på Y1-ø gældende civilretlige regler herom.

IF blev valgt som protektor som trusten på grundlag af hans baggrund. IF havde ikke noget kendskab til G2-virksomhed. Det er IA, der har udfærdiget trustens fundats med vidnets og A’s input. Der er ikke for protektor en bestemmelse som punkt 7.5 for trustee, hvorefter trustee ikke må være relateret til de begunstigede. Det var imidlertid hensigten, uden han kan forklare baggrunden for, at det rent faktisk ikke skete.

Parternes synspunkter

Boet efter A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER: 

Det gøres gældende, at Sagsøger har været forpligtiget til at betale indskudsafgiften på 38.000 kr. ved hendes indskud på 200.000 kr. ved stiftelse af Trusten den (red.dato.nr.1.fjernet), jf. fondsbeskatningsloven § 3A, stk. 1.

Til støtte herfor gøres det gældende, at Trusten skal anerkendes som et selvstændigt rets- og skattesubjekt efter dansk skatteret, idet Trustens formue ved stiftelsen er definitivt og effektivt udskilt fra Sagsøgerens formue, jf. punkt 3.1.1. om gældende ret, i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 167 (2014/15) vedrørende lov nr. 540 af 29. april 2015 om ændring af fondsbeskatningslovens § 3 A m.v.

Sagsøger har ingen mulighed for at "tilbagekalde" Trusten, idet den indskudte kapital på 200.000 kr. ikke kan tilbageføres til Sagsøger. Sagsøger har efter indskydelse af kapitalen i Trusten været uden mulighed for at råde over denne og har ikke været i kontakt eller dialog, hverken med trustee eller protektor.

Trusten administreres af et uafhængigt Trust administrationsselskab, og der føres tilsyn med administrationen af en protektor, der ikke er i familie eller på anden måde nært beslægtet eller forbundet med hverken Sagsøger eller Sagsøgers familie. Dette har i praksis haft den civil- og skatteretlige konsekvens, at skattemyndighederne har anset kapitalen for at være indskudt uden efterfølgende rådighed for indskyder, jf. Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2011.75.SR.

Bestemmelserne i Trustens vedtægter, Clause 5.1 om, at trustee ikke uden protektors godkendelse kan udskifte de begunstigede og Clause 7.1 og 9.2 om, at protektor har enekompetence til at udskifte trustee og mulighed for at kunne udpege en ny protektor som sin efterfølger, betyder efter Højesteretspraksis (UfR2015.371.H) ikke, at den indskudte kapital ikke kan anses for definitivt og effektivt udskilt fra Sagsøgerens formue.

I UfR2015.371.H havde en fond i Liechtenstein en dansk advokat som protektor. Protektor kunne, på tilsvarende vis som i nærværende sag, udpege og afsætte begunstigede samt udpege en ny protektor som sin efterfølger. Protektor var advokat for og dermed under instruktion af den begunstigede. Højesteret fandt på trods af dette noget tættere forretningsmæssige forhold, at kravet om effektiv og definitiv udskillelse af formuen var opfyldt.

Skatteministeriet har under sagen fremført, at UfR 2015.371.H ikke kan anses relevant for nærværende sag. Det fremgår dog af dommen, at hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have "arvet" rådigheden over trustkapitalen, dvs. i sagen, nevøen.

Det er således den samme vurdering, der skal foretages i forhold til nevøen som i nærværende sag, nemlig om Trustens formue er definitivt og effektivt udskilt i forhold til stifteren. Højesteret fandt, at kravet om effektiv og definitiv udskillelse af formuen til fonden i Liechtenstein var opfyldt, selvom protektor havde et forretningsmæssigt samarbejde med nevøen. Dommen er derfor - modsat anført af Sagsøgte - i sit indhold væsentligt relevant i forhold om Trustens formuen er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifteren, Sagsøgers formue.

Det følger af fundatsen, at Trusten skal ledes af trustee, der er forskellige fra stifteren, Sagsøger. Trustee er befuldmægtiget til at foretage nødvendige dispositioner i forbindelse med Trustens ledelse og økonomi. Protektor har ifølge fundatsen vetoret i forhold til en række disposition, og skal eksempelvis godkende honorering af trustees, men deltager derudover ikke i ledelsen af trusten. 

Skatteministeriets opfattelse om, at stifteren (Sagsøger) må identificeres med sin søn i relationen til protektoren, må i sin helhed afvises. Opfattelsen har ingen støtte i retspraksis eller anden praksis og det underbygges af praksis, jf. bl.a. SKM2011.75.SR, hvor stifterens børn var blevet indsat som begunstigede i trusten, men børnene blev anset som selvstændige restsubjekter, og stifteren således ikke blev identificeret med sine børn i relationen til trusten. Det fastholdes således, at en identifikation mellem Sagsøger og dennes søn vil være i strid med retspraksis (Sagsøgers replik side 5).

Det gøres gældende, at det er afgørende, at protektor ubestridt er uafhængig af stifteren. Der er ingen relation, og har aldrig været nogen relation mellem stifteren og protektor, udover stifteren har udpeget protektor til at være protektor i trusten.

Idet kapitalen administreres af trustee, et uafhængigt trustselskab, og at denne administration er underlagt tilsyn af protektor uden nogen relation til Sagsøger, der ikke er i familie eller på anden måde nært forbundet med stifteren (Sagsøger).

IF var qua sin baggrund et naturligt valg foretaget af Sagsøger som protektor i Trusten, og er alene er valgt på grundlag af sin troværdighed, uafhængighed og sine faglige kvalifikationer.

-ooOoo-

Protektor er tillige uafhængig af Sagsøgers søn.

Protektor har ikke eller har haft ledelsesposter i selskaber ejet og/eller kontrolleret af Sagsøgers søn. Protektor har på intet tidspunkt haft en rolle, hvor protektor udførte arbejde for endsige, blev honoreret af, Sagsøgers søn eller selskaber ejet og/eller kontrolleret af Sagsøgers søn.

Den omstændighed at protektor er bestyrelsesformand for den børsnoterede Investeringsforening, Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) har valgt at udpege G4-virksomhed som foreningens uafhængig investeringsrådgiver, hvori Sagsøgers aldrig på noget tidspunkt har haft bestemmende indflydelse, heller ikke på tidspunktet for trustens stiftelse, medfører ikke, at protektor, IF ikke kan anses for værende uafhængig af Sagsøger. Tværtimod var protektor uafhængig også af Sagsøgers søn, det må han have været, da det følger af § 47, stk. 1, sidste punktum i lov om investeringsforeninger "Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Reglen i § 47, stk. 1, sidste punktum, forebygger "interessekonflikter og inhabilitet i forholdet mellem investeringsforeningens bestyrelse og de selskaber, som foreningen har et væsentligt samarbejde med", jf. lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 47 i lovforslag nr. 176 af 1. marts 2013 vedrørende lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.

Det må derfor lægges til grund, at protektor er uafhængig set i forhold til såvel Sagsøger som Sagsøgers søn, idet protektor ikke i sit hverv som protektor er underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra hverken Sagsøger, Sagsøgers søn eller øvrige personer. Protektor har endvidere ikke haft nogen drøftelser med hverken Sagsøger eller dennes familie om, hvordan han bør agere. Den tavshedspligt, der gælder for protektor, og som fremgår af Trustens vedtægter, gælder også i forhold til Sagsøger og dennes familie. En vurdering af uafhængigheden mellem protektor og Sagsøgers søn er dog ikke relevant, da der ikke finder identifikation sted mellem Sagsøger og hendes søn.

Der er ikke noget tæt professionelt forhold mellem protektor og Sagsøgerens søn

Der er alene et professionelt forhold mellem protektor og den børsnoterede investeringsforening, Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) beslutter, hvem der skal være uafhængig forvalter, og har i den forbindelse et professionelt forhold med G4-virksomhed. Det er ikke Sagsøgers søn eller G4-virksomhed, der udpeger bestyrelsen i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Det vil derfor være i direkte modstrid med faktum og praksis, hvis det kunne udledes, at Sagsøger eller Sagsøgers søn kan anses for at have instruktionsbeføjelser over for protektor for Trusten, det har hverken Sagsøger eller Sagsøgers søn. Omvendt har Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) instruktionsbeføjelser overfor, og kan afsætte, den uafhængige forvalter G4-virksomhed og erstatte denne med en anden forvalter.

Hertil kommer, at Royal Court of Y1-ø sikrer, at Trustee og Protektor administrerer Trusten i overensstemmelse med bestemmelserne i Trusts (Y1-ø) Law 1984.

Det er en tilsnigelse at kalde det et "tæt professionelt forhold" mellem protektor og Sagsøgers søn, der ejede en ikke kontrollerende indirekte ejerandel i, og var menigt medlem af bestyrelsen i G4-virksomhed. Hverken Sagsøger eller Sagsøgers Søn har haft bestemmende indflydelse til at udpege protektor til bestyrelsesmedlem i den børsnoterede investeringsforening, Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet).

Det fastholdes og bestrides under alle omstændigheder, at det af sagens konkrete forhold kan udledes, at der er et såkaldt "tæt professionelt forhold" mellem protektor for Trusten og Sagsøgers søn.

Yderligere om retspraksis

Det fremføres af Skatteministeriet, at det er en betingelse for, at en fond eller en trust kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens eller trustens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Skatteministeriet har i den forbindelse henvist til UfR 2018.3119 H, hvor bestyrelsen i en udenlandsk fond bestod af stifteren og dennes forældre samt til UfR 2020.2485 H, hvor stifteren af den udenlandske fond og hans ægtefælle havde fuld instruktionsret over for de øvrige medlemmer af bestyrelsen i fonden.

Sagsøger er enig i, at en fonds eller trusts formue skal være effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue for at trusten (fonden) kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

I nærværende sag forholder det sig faktuelt således, at hverken Sagsøger, hendes søn, IC eller andre personer, der er familiemæssigt tilknyttet Sagsøger, er en del af ledelsen af Trusten. Desuden foreligger der ikke en situation, hvor stifteren eller dennes familie har delvis eller fuld instruktionsret overfor Trusten og/eller den til Trusten fungerende trustee. Stifteren eller dennes familie har heller ikke i nogen sammenhæng instruktionsbeføjelse overfor protektor. Protektor har ingen instruktionsbeføjelse i forhold til trustee eller trusten men alene vetoret og ret til at afsætte og udpege trustee indenfor rammerne af trustlovgivningen på Y1-ø.

Der er alene et professionelt forhold mellem den børsnoterede investeringsforening, Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) og den uafhængige kapitalforvalter G4-virksomhed. Det er dog i direkte modstrid med retspraksis, hvis det heraf skulle kunne udledes, at Sagsøger kan anses for at have instruktionsbeføjelser over for protektor for Trusten.

Opmærksomhed skal i tilknytning hertil henledes på, at det er sædvanligt at udpege en protektor i en udenlandsk fond eller trust, jf. Højesterets dom refereret i UfR 2015.371 H, hvor det blandt andet fremgår, at den første protektor udpeges af stifteren, men at protektoren selv udpeger sin efterfølger og har vidtgående beføjelser m.v. i vedtægternes artikel 11 og 12 vedrørende trusten.

Sagsøger er enig med Skatteministeriet i, at Sagsøger har bevisbyrden for, at trustens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at trusten har en uafhængig ledelse. Skatteministeriet har i den forbindelse henvist til TfS 2011, 33 BR, hvor stifterens søn var indsat som “individual trustee", og hvor sønnen var trustforvalter sammen med et pengeinstitut (corporate trustee). Stifterens søn kunne frit erstatte den udpegede corporate trustee med et andet pengeinstitut. Trustforvalteren var tillagt fulde beføjelser i forbindelse med forvaltningen af trustmidlerne og kunne herunder foretage salg, belåning og anden rådighed over trustens formuegoder. Henset hertil, fandt byretten ikke, at stifteren havde løftet sin bevisbyrde for, at der var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens formue.

Det gøres gældende, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med de faktuelle forhold TfS 2011, 33 BR. Dommen støtter derimod, at Sagsøger har løftet bevisbyrde for, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens formue, og at Trusten skal anerkendes skattemæssigt efter domspraksis. Hverken stifteren, nogen begunstigede eller Sagsøgers søn har taget del i ledelsen af Trusten. Dommens præmisser understøtter derfor, at der har været en uafhængig ledelse både vurderet i forhold til relationen mellem Trusten og set i forhold til Sagsøger og Sagsøgers søn.

Sammenfattende gøres det gældende, at Trusten skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, og at der ved stiftelsen af Trusten er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig adskillelse af midlerne i forhold til Sagsøgeren, og at ledelsen af Trusten foretages uafhængigt af Sagsøgeren/stifteren og de begunstigede. Sagsøger har derfor korrekt i forbindelse med stiftelse af Trusten svaret en indskudsafgift på 38.000 kr. af indskuddet på 200.000 kr., jf. fondsbeskatningsloven § 3A, stk. 1.

Om opfordring (C)

Skatteministeriet har opfordret Sagsøger til at redegøre nærmere om baggrunden for G1-Trust erhvervelse af kapitalklasserne C, D, E, F og G i G2-virksomhed, og til at fremlægge korrespondancen vedrørende erhvervelsen af anparterne og til at oplyse, hvem der har truffet beslutningen om erhvervelsen af anparterne. 

Sagsøger fastholder sit svar i replik af 19. januar 2021, som er gengivet i det følgende:

"Sagsøger kan hertil oplyse, at det fremgår af sagens bilag A (Selskabsrapport for G2-virksomhed), at G1-Trust ejer kapitalklasserne C, D, E, F og G i G2-virksomhed. Sagsøger er ikke i besiddelse af eventuel korrespondance i forbindelse med G1-Trust erhvervelse af kapitalklasserne C, D, E, F og G i G2-virksomhed. 

Ovennævnte anparter i G2-virksomhed er ejet af G1-Trust. Sagsøger har ikke taget del i beslutningen. Sagsøger formoder, at beslutningen om erhvervelsen er truffet af trustee for G1-Trust. Trustee er efter sagsøgers oplysninger, IA."

Sagsøger agter at føre advokat JK som vidne om stiftelsen af trusten og trustens erhvervelse af kapitalandelene i G2-virksomhed som del af et generationsskifte.

-oo0oo-

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør gældende, at boet efter A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at trustens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra A’s formue, herunder at trusten havde en i forhold til hende uvildig og uafhængig ledelse.

Tværtimod viser omstændighederne i sagen, at trustens protektor, IF, ikke var uafhængig i forhold til A. A skal på baggrund af familierelationen og trustens begunstigelsesbestemmelser identificeres med sin søn, IC, som havde tætte forretningsmæssige forbindelser til IF.

Det fremgår af "schedule 2" i fondens vedtægter (bilag 3, s. 18), at de begunstigede i trusten var (1) børn og efterkommere af A’s søn, IC, samt (2) personer, der blev tilføjet som begunstigede af trustee i medfør af vedtægternes pkt. 5, hvilket forudsatte skriftligt samtykke fra protektoren (IF). Hvis det ikke var muligt at begunstige de førnævnte personer, blev (3) A’s datter, IE, og hendes børn og efterkommere begunstiget. Det ligger således fast, at trusten som udgangspunkt havde til formål at begunstige IC’s børn og efterkommere.

IF havde som trustens protektor vidtrækkende beføjelser. Han havde efter vedtægternes pkt. 7 (bilag 3, s. 5) enekompetence til at udskifte trustee, ligesom han kunne udpege en ny protektor, jf. vedtægternes pkt. 9.2 (bilag 3, s. 8). Dermed havde IF reelt fuld kontrol over trusten. Herunder havde han kontrollen over, hvem der skulle være begunstigede, jf. vedtægternes pkt. 5 og 6 (bilag 3, s. 4- 5), ligesom han kunne opløse trusten, jf. pkt. 18.

IF var bestyrelsesformand i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet), og han havde været medlem af bestyrelsen siden stiftelsen af (red.forening.nr.1.fjernet) den (red.dato.nr.2.fjernet), jf. bilag B. IC og A (nu boet efter hende) var begge kapitalejere i (red.forening.nr.1.fjernet), jf. stævningen, s. 4, 7. afsnit. (red.forening.nr.1.fjernet) blev stiftet under navnet "Specialforeningen (red.forening.nr.1.fjernet)" og skiftede den 8. maj 2014 navn til det nuværende "Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet)", jf. bilag B, s. 6-7)

Den (red.dato.nr.3.fjernet) - altså ca. to måneder efter stiftelsen af (red.forening.nr.1.fjernet) - blev G4-virksomhed (herefter (G4-virksomhed) stiftet, jf. bilag C. (G4-virksomhed blev stiftet af G5-virksomhed, hvori IC via sit holdingselskab G2-virksomhed var kapitalejer. 

G4-virksomhed blev stiftet under navnet "G4-virksomhed" og skiftede senere navn til "G4-virksomhed". Den 8. juli 2011 skiftede selskabet navn til det nuværende "G4-virksomhed". IC ejede - via G5-virksomhed og G2-virksomhed - 22,45 % af aktierne og havde 44,5 % af stemmerettighederne i (G4-virksomhed. Han var fra stiftelsen og frem til den 15. april 2020 direktør i G4-virksomhed.

Der har siden stiftelsen af G4-virksomhed og (red.forening.nr.1.fjernet) mellem disse været en samhandel af et sådant omfang, at den har været nævnt i (red.forening.nr.1.fjernet) årsrapporter, hvoraf bl.a. fremgår følgende, jf. f.eks. årsrapporten for perioden (red.dato.nr.2.fjernet) til 31. december 2008 (bilag D, s. 7):

        "Der er indgået rådgivningsaftale med G4-virksomhed for begge afdelinger."

Tilsvarende fremgår af (red.forening.nr.1.fjernet) årsrapporter for perioden 2009-2014, jf. bilag E til I og bilag 9 til 14.

Ultimo 2013 - omtrent samtidig med trustens stiftelse - antog (red.forening.nr.1.fjernet) herudover G4-virksomhed til at levere markedsføringsydelser, at rådgive (red.forening.nr.1.fjernet) investorer og at servicere potentielle og aktuelle investorer i (red.forening.nr.1.fjernet), jf. bilag I, s. 15.

Udover at (red.forening.nr.1.fjernet) var G4-virksomheds langt væsentligste indtægtskilde, blev (red.forening.nr.1.fjernet) og G4-virksomhed som nævnt stiftet nogenlunde samtidig, og begge virksomheder anvendte betegnelsen "(red.betegnelse.nr.1.fjernet)" i navnet. "(red.betegnelse.nr.1.fjernet)" står antagelig for (G4-virksomheds oprindelige ejere og ledelse) hvoraf "IC" refererede til IC, jf. bilag C.

Af (red.forening.nr.1.fjernet) årsrapport for 2019 fremgår, at (bilag 14, s. 13):

        "(red.forening.nr.1.fjernet) og rådgiver G4-virksomhed er begge stiftet grundet en  overbevisning om, at der kan skabes langsigtede afkast, der efter alle omkostninger er højere end det/de generelle markedsindeks." (red.forening.nr.1.fjernet) udtaler sig dermed i sin årsrapport om baggrunden for stiftelsen af G4-virksomhed.

Det må under disse omstændigheder læges til grund, at der var en sammenhæng mellem (red.forening.nr.1.fjernet) og G4-virksomhed, som rækker væsentligt ud over samhandelselementet, og at der ikke var tale om uafhængige virksomheder. Dette bestyrkes af, at virksomhedernes hjemmesider ((red.hjemmeside.nr.2.fjernet) og (red.hjemmeside.nr.1.fjernet)) er helt ens i udseende og opbygning.

Det bemærkes herved, at Skatteministeriet i svarskriftet opfordrede (opfordring D, svarskriftet, s. 3) A til at oplyse, hvilken tilknytning (red.forening.nr.1.fjernet) har til G4-virksomhed udover rådgivningselementet. Opfordringen er ikke blevet besvaret fyldestgørende, jf. herved replikken, s. 2, nederst, hvor der blot henvises til den offentlige adgang til informationer om G4-virksomhed og (red.forening.nr.1.fjernet). Herudover er det anført i replikken, s. 5, at navnesammenfaldet "(red.betegnelse.nr.1.fjernet)" er naturligt som information om struktureringen af investeringen af foreningens midler, og at dette svarer til, at tilsvarende foreninger f.eks. hedder "G7-virksomhed" eller "G8-virksomhed". Det anførte savner mening. Bogstaverne "(red.betegnelse.nr.1.fjernet)" siger ikke noget om foreningens struktur eller formål.

Henset til, at IC - som er A’s søn og nu arving i boet efter hende - er medstifter og medejer af og tidligere direktør i G4-virksomhed, er det bemærkelsesværdigt, at A (nu boet efter hende) ikke vil oplyse fyldestgørende om forbindelsen mellem selskabet og foreningen, herunder i relation til navnesammenfaldet. Dette bekræfter yderligere, at G4-virksomhed og (red.forening.nr.1.fjernet) ikke er uafhængige virksomheder, jf. herved retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt.

På ovenstående baggrund må det lægges til grund, at IC, som A som nævnt skal identificeres med, har så tætte forretningsmæssige forbindelser til IF, at sidstnævnte ikke som protektor i trusten udgjorde en af A uafhængig og uvildig ledelse.

Det bemærkes herved, at boet efter A ikke har opfyldt Skatteministeriets opfordring B (svarskriftet, s. 2) om at fremlægge (protektor)-aftalen med IF, at oplyse hvem der kontaktede ham samt at fremlægge korrespondancen med ham i den forbindelse. A har således blot oplyst (replikken, s. 2), at advokat JK foreslog tre mulige protektorer, hvoraf A valgte IF. A har imidlertid, trods opfordret hertil (opfordring F, jf. duplikken, s. 1), ikke ønsket at fremlægge korrespondancen med advokat JK herom.

Den manglende opfyldelse af opfordringerne er påfaldende, eftersom det var A, der som stifter antog IF som protektor. A (nu boet efter hende) mener tilsyneladende, at det var tilfældigt, at lige netop IF, som IC havde en tæt forretningsmæssig forbindelse til, blev valgt som protektor. Dette er uantageligt.

Det giver heller ikke mening, når det anføres i replikken, s. 1, at A ikke havde indgået aftaler med IF. IF blev netop indsat som protektor ved A’s stiftelse af trusten, hvorfor hun nødvendigvis (eventuelt via sin advokat) må have indgået en aftale med ham herom inden stiftelsen, jf. bilag 3, s. 19.

Det må herefter lægges til grund, at IF blev antaget som protektor for trusten netop på grund af den nære forbindelse mellem ham og IC, jf. herved også retsplejelovens § 344, stk. 2. 

Dette bestyrkes yderligere af, at trusten - samme dag som trusten blev stiftet, dvs. den (red.dato.nr.1.fjernet) - erhvervede 50 % af anparterne i G2-virksomhed, som indtil da var 100 % ejet af IC, jf. bilag 1, s. 1.

Da der ikke foreligger oplysninger om baggrunden for trustens erhvervelse af anparterne, opfordrede Skatteministeriet i svarskriftet (opfordring C, svarskriftet, s. 2), A til at redegøre nærmere for baggrunden for erhvervelsen af anparterne, til at fremlægge korrespondancen vedrørende erhvervelsen og til at oplyse, hvem der traf beslutningen om erhvervelsen af anparterne. A besvarede ikke opfordringen fyldestgørende, men anførte blot, at hun formodede, at det var trustee, der havde truffet beslutningen. Det er usandsynligt, at en uafhængig trustee fra Y1-ø tilfældigvis skulle være faldet over unoterede anparter (uden stemmeret, jf. nedenfor) i et dansk anpartsselskab. Den utilstrækkelige besvarelse af opfordringen er påfaldende, eftersom IC (søn af A og arving i boet efter hende) i sagens natur må være bekendt med, hvem der stod bag trustens opkøb af anparter i hans selskab.

På denne baggrund, jf. herved også retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt., må det lægges til grund, at det er IF, der som følge af sin nære forbindelse til IC har truffet beslutning om, at trusten skulle købe anparter i G2-virksomhed. Kun en person med en tæt forbindelse til IC kunne være i stand til at træffe beslutning om køb af anparterne samme dag som trusten blev stiftet.

Henset til det tidsmæssige sammenfald må det desuden lægges til grund, at de ovenfor beskrevne begivenheder er en del af et af A på forhånd fastlagt forløb, jf. herved også den manglende fremlæggelse af aftalen med IF.

Det bemærkes herved, at samme dag som trusten blev stiftet, samme dag som IF blev antaget som protektor, og samme dag som trusten købte anparter i G2-virksomhed (den (red.dato.nr.1.fjernet)), blev vedtægterne i G2-virksomhed ændret således, at anparterne blev splittet op i 7 anpartsklasser, hvoraf 5 ikke havde stemmeret (C-, D-, E, F- og G-anparterne, jf. bilag 1, s. 1). De var netop disse 5 anpartsklasser, trusten købte.

Også det forhold, at IF således indgik et i et forløb, der var fastlagt på forhånd (enten af A eller med hendes indforståelse), viser, at IF ikke indtog en i forhold til hende uafhængig stilling.

Fondens formue var dermed på tidspunktet for A’s indskud den (red.dato.nr.1.fjernet) ikke effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra hendes formue. Dette indebærer, at fonden ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at A ikke havde (og at boet ikke har) pligt til at betale afgift af indskuddet efter fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1. 

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at A den (red.dato.nr.1.fjernet) stiftede G1-Trust med hjemsted på Y1-ø og indskød 200.000,00 kr. i trusten. Det lægges endvidere til grund, at A på dette tidspunkt var omfattet af kildeskattelovens § 1, og at beskatningen af en trust er væsentlig lavere i Y1-ø end i Danmark. 

Der er imellem sagens parter tvist om, hvorvidt indskuddet på 200.000,00 kr. er omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1, og om boet efter A af den grund skal svare en afgift på 38.000,00 kr. af indskuddet svarende til 20 % af den del af indskuddet, der overstiger 10 %. 

Ved vurderingen heraf er det afgørende, hvorvidt trusten må anses for at være et selvstændigt skattesubjekt eller må anses for at være skattemæssigt transparent. Efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det er i den forbindelse en betingelse, at fonden har en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed anses efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, såfremt mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. 

Boet efter A har bevisbyrden for, at trustens formue på tidspunktet for indskuddet var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra A’s formue, og at trusten havde en i forhold til A uvildig og uafhængig ledelse.

Det fremgår af trustens vedtægter (Schedule 2), at de begunstigede i trusten var børn og efterkommere af A’s søn, IC samt personer, der blev tilføjet som begunstigede af trustee i medfør af vedtægternes pkt. 5, hvilket forudsatte skriftligt samtykke fra trustens protektor, IF. Hvis det ikke var muligt, blev A’s datter, IE og hendes børn og efterkommere begunstiget. 

Henset til den nære familierelation mellem A og hendes søn IC, og da trusten primært begunstiger IC’s børn og deres efterkommere, må A og dermed boet efter hende i denne sammenhæng identificeres med IC.

IF havde som trustens protektor blandt andet enekompetence til at udskifte trustee, ligesom han kunne udpege en ny protektor. Han havde desuden kontrollen over, hvem der var begunstiget og havde beføjelse til at opløse trusten. 

IF var bestyrelsesformand i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet), og havde været medlem af bestyrelsen siden stiftelsen den (red.dato.nr.2.fjernet). IC og A var begge kapitalejere i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). 

Den (red.dato.nr.3.fjernet) blev det nuværende G4-virksomhed stiftet af G5-virksomhed, hvori IC var kapitalejer via sit holdingselskab G2-virksomhed. IC ejede i 2011 og frem 22,45 % af aktierne og havde 44,50 % af stemmerettighederne i G4-virksomhed og var fra stiftelsen og frem til den 15. april 2020 direktør i selskabet. 

Der har siden 2008 været en høj grad af udveksling af ydelser mellem Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) og G4-virksomhed, hvilket er beskrevet i årsrapporterne fra Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). Langt den væsentligste indtægtskilde i G4-virksomhed i perioden stammer fra rådgivningsaktiviteterne i Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet). 

Det fremgår desuden af årsrapport for 2019 fra Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet), at både kapitalforeningen og G4-virksomhed er stiftet ud fra en overbevisning om, at der kan skabes langsigtede afkast, der er højere end det generelle markedsindeks.

Der er således en nær sammenhæng imellem driften af Kapitalforeningen (red.forening.nr.1.fjernet) og G4-virksomhed, der rækker ud over deres indbyrdes samhandel, og som bevirker, at de to virksomheder ikke kan anses for at være uafhængige af hinanden, men derimod helt forbundne. 

Det må herefter, og efter en samlet vurdering af IC’s og IF’s individuelle roller i virksomhederne og trusten lægges til grund, at IC har så tætte forretningsmæssige forbindelser til IF, at IF som protektor i trusten ikke har udgjort en af A uafhængig og uvildig ledelse. 

Der lægges desuden vægt på, at trusten straks ved stiftelsen, og samme dag, som IF blev antaget som protektor, erhvervede 50 % af anparterne i G2-virksomhed, der var 100 % ejet af IC, og at vedtægterne i G2-virksomhed på samme tidspunkt blev ændret, hvorved anparterne blev splittet op i 7 anpartsklasser, hvoraf de 5 anpartsklasser, der blev købt af trusten, ikke havde stemmeret. 

Formuen i G1-Trust var således på tidspunktet for A’s indskud den (red.dato.nr.1.fjernet) hverken effektivt eller uigenkaldeligt udskilt fra hendes formue, hvorfor trusten ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. A havde derfor ikke i medfør af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1, pligt til at betalte afgift af indskuddet, og boet efter A har således heller ikke denne forpligtelse.

Den af skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Boet efter A har tabt sagen og skal betale 26.250,00 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet udgør et passende beløb til dækningen af udgiften til advokat. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der taget hensyn til sagens værdi, at sagen ikke er behandlet i småsagsprocessen samt sagens forløb og udfald. Beløbet er inklusive moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

Boet efter A skal til skatteministeriet betale sagsomkostninger med 26.250,00 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.