Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers schweiziske stipendium ikke vil være skattepligtigt i Danmark efter Spørgers flytning til Y1-by i august 2025 i forbindelse med et postdoc-forskningsophold?
Svar:
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Jeg flyttede til Danmark i august 2025 for at udføre forskning som postdoc ved G1-universitet fra september 2025 til juni 2027. Jeg bor i en lejet lejlighed i Y1-by under dette ophold, og jeg planlægger at vende tilbage til Schweiz to gange om året i universitetsferien, hvor jeg skal bo i min lejlighed i Y2-by.
Mit postdoc-ophold finansieres udelukkende gennem et postdoc-stipendium fra G2-fond, udbetalt i CHF til min schweiziske bankkonto. Stipendiet dækker leveomkostninger og forskningsudgifter under mit postdoc-ophold. Jeg har fået tildelt en bevilling til brug for projektet (…). Stipendiet indebærer ikke nogen arbejdsforpligtelser eller vederlag for tjenester i Danmark. Jeg er ikke ansat i Danmark og modtager ingen løn eller vederlag fra G1-Universitet. I denne periode modtager jeg også fortsat lejeindtægter fra en arvet ejendom beliggende i Schweiz.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Jeg mener, at spørgsmålet bør besvares med "ja", hvilket betyder, at det schweiziske postdoc-mobilitetsstipendium ikke bør være skattepligtigt i Danmark. Stipendiet tildeles af G2-fond til støtte for et midlertidigt forskningsophold i udlandet og er ikke vederlag for ydelser udført i Danmark. Jeg har ikke en ansættelseskontrakt med G1-Universitet, og der er ikke knyttet en arbejdsforpligtelse til stipendiet.
Ifølge dansk skattepraksis er personer, der bor i Danmark, generelt skattepligtige af verdensomspændende indkomst, herunder tilskud, medmindre tilskuddet betragtes som ikke-lønmæssig støtte til studier eller forskning. Dansk vejledning skelner mellem skattepligtige stipendier knyttet til arbejde eller tjenester og ikke-skattepligtige uddannelses- eller forskningslegater, der ikke involverer ansættelsesforhold eller betaling for arbejde. Da mit stipendium udbetales fra Schweiz til en schweizisk bankkonto, ikke er knyttet til dansk ansættelse og udelukkende dækker leveomkostninger og forskningsudgifter under mit postdoc-ophold, falder det ind under kategorien ikke-lønnet forskningsstøtte, som generelt ikke behandles som skattepligtig løn ifølge dansk praksis.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgers schweiziske stipendium ikke vil være skattepligtigt i Danmark efter Spørgers flytning til Y1-by i august 2025 i forbindelse med et postdoc-forskningsophold.
Begrundelse
Beskatningsretten efter Danmarks interne skatteregler
Spørgeren flytter midlertidigt til Danmark i forbindelse med et forskningsophold, og hun vil i den forbindelse bo i en lejet bolig i perioden september2025 til juni 2027. Spørgeren vil således blive fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med opholdet i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Spørgsmålet er herefter, om der skal ske beskatning af det stipendium, som spørgeren modtager fra Schweiz til brug for forskningsopholdet.
Legater er som udgangspunkt indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.
Ved et legat forstås en gave, som ikke må være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som for eksempel en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar. Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.
Legater, der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder, er normalt skattefrie efter ligningslovens § 7 K. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.5.1 Legater.
Det følger af ligningslovens § 7 K, stk. 1, at legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Legatet i denne sag ydes af den schweizisk fond til brug for Spørgers forskning som postdoc på G1-Universitet. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at Spørgers stipendium er omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 1, da der ikke er tale om et legat, som er betinget af, at det anvendes til studierejser i udlandet. Se SKM2017.496.SR, hvor Skatterådet fandt, at et tysk ph.d.-legat til en tysk ph.d.-studerende, der var på et forskningsophold på et dansk universitet, ikke var omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 1, da der ikke var tale om et legat, som var betinget af, at det skulle anvendes til studierejser i udlandet. Se også SKM2023.147.SR hvor Skatterådet fandt, at et legat fra en tysk fond til brug for den danske Spørgers forskning ved et tysk universitet som postdoc, ikke var omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 1.
Det skal herefter vurderes, om Spørgers stipendium fra den schweiziske fond i stedet er omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 4, som omfatter legater til videnskabeligt arbejde.
Det fremgår af Spørgers oplysninger, at Spørger har fået tildelt legatet til brug for forskningsprojektet (…). Legatet skal dække leveomkostninger og forskningsudgifter.
Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, er skattefrie. Se ligningslovens § 7 K, stk. 4.
Det er en betingelse for skattefrihed, at legatet er klausuleret. Dvs. at det er en betingelse for at modtage legatet, at det bruges til et bestemt formål. Bruges legatet ikke til formålet, er det skattepligtigt. Bruges legatet kun delvis til formålet, er den resterende del skattepligtig.
Forskere, som er modtagere af forskningslegater og som ikke er i et ansættelsesforhold er omfattet af ligningslovens § 7 K.
Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.
Legaterne er kun skattefrie efter ligningslovens § 7 K, stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Legatet skal dække udgifter til videnskabelige arbejder.
- Hvis der er tale om et legat til en studerendes studier, skal det være en ph.d.-studerendes studier eller en forskeruddannelse, der kan sidestilles med et ph.d.-studium.
Hvorvidt der er tale om "videnskabelige arbejder" afgøres på grundlag af indholdet af de forskningsaktiviteter, som legatet er ydet til, og legatmodtagerens uddannelsesniveau, hvor der mindst skal være tale om forskningsniveauet for en Ph.d.-stipendiat, jf. SKM2012.623.SR og SKM2013.22.SR.
SKM2012.623.SR vedrørte et forskningsprogram, hvor en dansk forsker modtog et legat, som blev benyttet til at dække en udenlandsk forskers rejse- og opholdsudgifter i op til 90 dage. Skatterådet fandt, at legatet var skattefrit for den danske forsker, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4, idet legatet ansås for at medgå til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder. Skatterådet begrundede sit svar i bl.a. ansøgers og deltagernes uddannelsesniveau, udvælgelsesprocessen af ansøgninger, at der var tale om dækning af den udenlandske forskers merudgifter omfattet af Tjenesterejsecirkulæret samt opfyldelse af formålet med forskningsprogrammet. I den forbindelse fandt Skatterådet, at der hverken i lovgivning, lovforarbejder eller praksis er forhold, der indikerer, at begrebet "videnskabelige arbejder" skal forstås snævert.
SKM2013.22.SR angik en spørger, der havde modtaget et postdoc stipendium fra F Råd til at gennemføre et 2-årigt forskningsprojekt på et universitet i Schweiz. Skatterådet fandt, at nærmere specificerede omkostningsarter inden for rammebevillingen til bl.a. trykomkostninger, udgifter til bøger af relevans for spørgers forskningsprojekt, deltagergebyrer i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer af relevans for spørgers forskningsprojekt, faktiske rejse,- transport,- og opholdsomkostninger i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer af relevans for spørgers forskningsprojekt, samt administrationsbidrag til universitetet, ansås for at udgøre omkostninger omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4.
SKM2019.561.SR angik en spørger, der modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet. Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Skatterådet fandt, at den del af legatet, der blev anvendt til dækning af "driftsomkostninger", var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der blev anvendt til dækning af "private udgifter", ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse.
Bruges legatet til at dække andre udgifter end til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er legatet skattepligtigt. Skattefriheden efter ligningslovens § 7 K, stk. 4, omfatter således ikke legater eller stipendier, som anvendes til dækning af private udgifter til kost og logi mv. Se SKM2023.147.SR, hvor den del af legatet, der var tildelt til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., ikke var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Se også SKM2024.195.LSR hvor kun den del af bevillingen, der dækkede omkostningerne til klagerens videnskabelige arbejde, var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Spørger skal udføre forskning som postdoc ved G1-Universitet, og at opholdet finansieres gennem et postdoc-stipendium fra G2-fond. Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt til grund, at stipendiet er klausuleret.
Skattestyrelsen har endvidere lagt til grund, at Spørger er i besiddelse af en ph.d.-grad, da en sådan grad er en forudsætning for kunne forfølge et postdoc-studium. Dette er i overensstemmelse med SKM2023.147.SR og SKM2013.22.SR, der omhandlede forskere i post-doc-stillinger omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 4, for så vidt angik omkostninger ved videnskabeligt arbejde.
Det fremgår af Spørgers oplysninger, at stipendiet fra G2-fond dækker leveomkostninger og forskningsudgifter under Spørgers postdoc-ophold.
Et legat til dækning af forskningsudgifter er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Denne del af stipendiet skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af Spørgers indkomstopgørelse.
Den del af stipendiet, der er tildelt til dækning af Spørgers leveomkostninger, er derimod ikke omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4, og er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, medmindre det dokumenteres, at beløbet anvendes til formål omfattet af bestemmelsen.
Beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz
Der skal herefter tages stilling til, om Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz kan beskatte den del af stipendiet, som er skattepligtigt efter de interne danske regler, jf. ovenstående afsnit.
Baseret på de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger er hjemmehørende i Schweiz.
Det stipendium, som Spørger modtager fra fonden i Schweiz til sin forskning, er ikke vederlag for arbejde for en schweizisk arbejdsgiver, da Spørger ikke står i et tjenesteforhold til G2-fond. Dertil kommer, at Spørger efter det oplyste ikke har en ansættelseskontrakt med G1-Universitet, ligesom der ikke er knyttet en arbejdsforpligtelse til stipendiet. Skattestyrelsen finder derfor, at beløbet ikke er omfattet dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15 om Personlige tjenesteydelser.
Skattestyrelsen finder, at det omhandlede beløb er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21 om Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt, jf. SKM2019.561.SR og SKM2019.477.SR.
Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21, stk. 1 følger, at indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler, kun kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende, uanset hvorfra de hidrører.
Baseret på de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger er hjemmehørende i Schweiz. Derfor følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21, stk. 1, at det omhandlede beløb fra fonden kun kan beskattes i Schweiz.
Da beløbet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kan beskattes i Schweiz, hvor Spørger er hjemmehørende, skal beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Ligningslovens § 7 K, stk. 1, 2 og 4
§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.
Stk. 3. […]
Stk. 4. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.
Uddrag af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz (BKI 1974-10-31 nr 117)
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt (uddrag)
Stk. 1. Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de foregående artikler, kan kun beskattes i denne stat.
Praksis
Den juridiske vejledning 2025-2
C.A.6.5.1 Legater
Regel
Legater er indkomstskattepligtige efter SL § 4, litra c.
Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som fx en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar.
Hvad er legater?
Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.
[…]
Der gælder særlige regler for beskatning af visse legater:
- Legater, der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder, er normalt skattefrie efter LL § 7 K. Se afsnit C.A.6.5.3.
[…]
C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde
Regel
Studierejselegater til visse udgifter er skattefri for modtageren. Se LL § 7 K. Formålet skal være studierejser i udlandet. Det omfatter typisk ophold ved udenlandske skoler og læreanstalter.
Desuden er legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, skattefrie. Se LL § 7 K, stk. 4.
Det er en betingelse for skattefrihed, at legatet er klausuleret. Dvs. at det er en betingelse for at modtage legatet, at det bruges til et bestemt formål. Bruges legatet ikke til formålet, er det skattepligtigt. Bruges legatet kun delvis til formålet, er den resterende del skattepligtig.
[…]
Forskere, som er modtagere af forskningslegater og som ikke er i et ansættelsesforhold er omfattet af LL § 7 K.
Studierejselegater
Udgifter til rejse
Legater, der er betinget af, at de bruges til studierejser i udlandet, Færøerne og Grønland, er indkomstskattefrie for modtageren, hvis de bruges til at dække sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Der er skattefrihed for legater svarende til de dokumenterede, faktiske udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Se LL § 7 K, stk. 1.
Legater til videnskabeligt arbejde
Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, er skattefrie. Se LL § 7 K, stk. 4.
Legaterne er kun skattefrie, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Legatet skal dække udgifter til videnskabelige arbejder.
- Hvis der er tale om et legat til en studerendes studier, skal det være en ph.d.-studerendes studier eller en forskeruddannelse, der kan sidestilles med et ph.d.-studium.
Bestemmelsen i LL § 7 K, stk. 4, omfatter dermed ikke legater eller stipendier, som anvendes til dækning af ph.d.-studerendes private udgifter til kost og logi mv. Se SKM2023.147.SR, hvor den del af legatet, der var tildelt til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., ikke var omfattet af skattefriheden i LL § 7 K, stk. 4. Se også SKM2024.195.LSR.
En dansk forskers afholdelse af udgifter til rejse- og ophold for en udenlandsk kollega i op til 90 dage som led i et forskningsprojekt blev anset som omkostninger ved videnskabeligt arbejde. Udgifterne kunne derfor dækkes af skattefri legatmidler efter LL § 7 K, stk. 4. Se SKM2012.623.SR.
[…]
Andre udgifter
Bruges legatet til at dække andre udgifter end til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er legatet skattepligtigt. Det kan fx være skattepligtigt, hvis legatet bruges til udgifter til børnepasning.
Bruges legatet kun delvis til formålet, er den resterende del skattepligtig.
C.F.8.2.2.21.2 Beskatningsretten til andre indkomster
Kun det land, hvor modtageren af en indkomst, der er omfattet af modeloverenskomstens artikel 21 er hjemmehørende, kan beskatte indkomsten. Se modeloverenskomstens artikel 21, stk. 1.
Bopælslandet har altså beskatningsretten alene, og det andet land må ikke beskatte sådan indkomst. Dette har navnlig betydning, når en person er fuldt skattepligtig i begge lande efter deres interne regler (dobbeltdomicileret). Se modeloverenskomstens artikel 4 og afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 og C.F.8.2.2.4.2.2 om dobbeltdomicil for henholdsvis fysiske og juridiske personer.
Det land (kildelandet), hvor personen ikke anses for hjemmehørende efter modeloverenskomstens artikel 4, må ikke beskatte indkomsten. Det gælder både for indkomst, der hidrører fra dette land, og indkomst, der hidrører fra et tredjeland.
Bemærk
Selvom Danmark har intern hjemmel til at beskatte en indkomst efter reglerne for begrænset skattepligt kan Danmark alligevel ikke beskatte indtægten efter artikel 21, hvis indkomsten ifølge artikel 21 kun kan beskattes i bopælslandet, medmindre DBO'en indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatningsret.
C.F.9.2.18.4.2 Schweiz - Gennemgang af DBO'en (uddrag)
Artikel 21: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel V.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
SKM2024.195.LSR
Sagen angik bl.a., om en bevilling til et forskningsprojekt, som klageren havde modtaget fra en fond, var skattefri, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1-3. Landsskatteretten fandt, at bevillingen ikke var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 1-3, om studierejser. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at legatet ikke var betinget af, at klageren havde et udlandsophold, men alene vedrørte klagerens forskningsprojekt. Det forhold, at klageren af hensyn til hendes forskningsprojekt rejste til Land Y1, kunne ikke føre til et andet resultat, idet det ikke fremgik klart og tydeligt, at legatet var betinget af opholdet. Det fremgik således af bevillingsbrevet, at der var tale om en projektbevilling, som blev givet til klagerens projekt og ikke til et udlandsophold. En del af bevillingen blev imidlertid anset for skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, stk. 4. I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten, at klageren havde pligt til at betale AM-bidrag af den skattepligtige del af bevillingen, idet bevillingen var betinget af, at klageren leverede en modydelse. Klageren havde således pligt til at levere en indsats i form af forskning, og der var derfor et krav om en forskningsmæssig arbejdsindsats. Landsskatteretten stadfæstede i det hele Skattestyrelsens afgørelse.
SKM2023.147.SR
Spørger skulle opholde sig 2 år i Tyskland for at forske, hvorefter spørger vendte tilbage til Danmark. Der var således tale om et på forhånd aftalt midlertidigt ophold i Tyskland. Hun var fortsat fuldt skattepligtig her til landet.
Skatterådet fandt, at et på forhånd aftalt midlertidigt ophold på to år i et land kunne være tilstrækkeligt til at etablere de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser) i dette land, forudsat omstændighederne i øvrigt talte herfor.
På baggrund af en samlet vurdering af spørgers personlige og økonomiske interesser i den omhandlede periode fandt Skatterådet, at spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Tyskland, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a). Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Skatterådet fandt, at den del af legatet, der var tildelt til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., ikke var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. stk. 4, jf. ovenfor, og den ville derfor være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Da spørger var hjemmehørende i Tyskland, fandt Skatterådet, at det fulgte af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21, stk. 1, at det omhandlede beløb fra fonden kun kunne beskattes i Tyskland.
SKM2019.561.SR
Spørger modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet.
Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Den del af legatet, der anvendtes til dækning af "driftsomkostninger", var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der anvendtes til dækning af "private udgifter", ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse.
Det fulgte af artikel 21 (Anden indkomst) i DBO mellem Danmark og Canada, at begge stater kunne beskatte legatet. Eventuel dobbeltbeskatning ville blive lempet efter artikel 23 (credit).
SKM2019.477.SR
Det var oplyst, at der er mulighed for, at spørger efter sin tilflytning til USA modtog honorarer for arbejde for danske, norske og amerikanske organisationer. Spørger havde oplyst, at der ville være tale om honorarer til spørger personligt.
På den baggrund lagde Skatterådet til grund, at der ikke var etableret et lønmodtagerforhold til de pågældende organisationer.
Ved besvarelsen blev det endvidere lagt til grund, at spørger var fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Norge under studieopholdet i USA, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, stk. 2, litra a.
Skatterådet lagde herefter til grund, at den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 22, om andre indkomster, fandt anvendelse på de pågældende honorarer.
Efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 22, stk.1, kan indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de pågældende honorarer ikke ville blive beskattet i Danmark under opholdet i USA.
SKM2017.496.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ph.d.-legat, som var udbetalt fra Tyskland, ville være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7K.
Skatterådet kunne bekræfte, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Danmark ikke kan beskatte legatet.
SKM2013.22.SR
Person A (spørger) modtog i juni 2012 en forskningsbevilling fra F Råd til at gennemføre et 2-årigt forskningsprojekt på C Universitet i Schweiz med start d. 1. august 2012. I den anledning finder Skatterådet, at spørger ved flytning til Schweiz er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Opgiver han bopælen, indtræder der fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, da spørger anses for udsendt af en anden offentlig institution. Skatterådet finder endvidere, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da spørger anses for primært at have centrum for sine livsinteresser i Danmark. Danmark har i henhold til artikel 19 den udelukkende beskatningsret til den del af spørgers forskningsbevilling, der anses som løn, idet lønnen udbetales af en offentligretlig juridisk person i Danmark. Spørger kan få lempelse efter ligningslovens § 33 A, - pt. indtil og med 31/12 2013. Spørger er som følge af ansættelsesvilkårene hos B Universitet i Danmark ifølge oplysning fra Moderniseringsstyrelsen ikke omfattet af en kollektiv aftale. Spørger er berettiget til at foretage fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, da han pt. har sin sædvanlige bopæl i Danmark, og ansættelsen anses for at være midlertidig. Spørger kan for den samme rejse ikke foretage fradrag for dobbelt husførelse. Endelig bekræfter Skatterådet at visse dele af forskningsbevillingen er skattefri efter ligningslovens § 7K, stk. 4, da disse midler anses for at være betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.
Efter Skatterådets afgivelse af det bindende svar d. 18. december 2012 er ligningslovens § 33A genindført med virkning fra d. 20. september 2012 ved vedtagelse af L82 d. 19. december 2012.
SKM2012.623.SR
Spørger "A" yder under forskningsprogrammet "B" hvert år støtte i form af legater til forskningsaktiviteter, der har til formål at styrke forsknings- og innovationssamarbejdet mellem Danmark og en række andre lande. Skatterådet bekræfter i den forbindelse, at legater udstedt til en dansk forsker, benyttet til at dække en udenlandsk forskers rejse- og opholdsomkostninger i op til 90 dage, er skattefri for den danske forsker, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4. Legatet anses for at medgå til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder. Skatterådet begrunder sit svar i bl.a. ansøgers og deltagernes uddannelsesniveau, udvælgelsesprocessen af ansøgninger, at der er tale om dækning af den udenlandske forskers merudgifter omfattet af Tjenesterejsecirkulæret samt opfyldelse af formålet med B. I den forbindelse finder Skatterådet, at der hverken i lovgivning, lovforarbejder eller praksis er forhold, der indikerer, at begrebet "videnskabelige arbejder" skal forstås snævert.