Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 30. juni 2025 af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS, fra Spørger til A kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 30. juni 2025 af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS fra Spørger til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved overdragelsen af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS til A var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved overdragelsen af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS til B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a?
5. Kan det bekræftes, at A’s købesum for nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C?
6. Kan det bekræftes, at B’s købesum for nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C?

Svar

1. Nej   
2. Nej
3. Nej
4. Nej
5. Nej
6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Denne anmodning om bindende svar vedrører, om overdragelserne af kapitalandelene i H1 Holding ApS kunne ske med skattemæssig succession.

Ejerstrukturen og formålet med anmodningen om bindende svar

Denne anmodning om bindende svar vedrører et generationsskifte af selskabet H1 Holding ApS.

Spørger var inden generationsskiftet ejer af alle kapitalandele i H1 Holding ApS.

Spørger er far til henholdsvis A og B. Spørger ønskede at gennemføre et generationsskifte sådan at ejerandele i H1 Holding ApS overdrages til hans to børn.

Som led i generationsskiftet overdrog Spørger den 30. juni 2025 nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS til henholdsvis A og B ved overdragelser med skattemæssig succession. Spørger overdrog i alt nom. DKK 225.000 B-kapitalandele til hans to børn med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Værdiansættelsen af selskabet skete efter boafgiftslovens § 12 a og købesummen blev opgjort efter værdiansættelsen fratrukket den latente skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C (værdinedslag). Handlerne blev berigtiget ved udstedelse af anfordringsgældsbreve.

Ejerstrukturen i H1 Holding ApS var før successionsoverdragelserne som følger:

Diagram udeladt.

Diagrammet illustrerede at Spørger ejede 100% af H1 Holding ApS, der ejede 100% af H2 ApS.

Ejerstrukturen i H1 Holding ApS er på nuværende tidspunkt som følger:

Diagram udeladt.

Diagram illustrerer at H1 Holding ApS ejes med 10% af Spørger og 45% til hver af hhv. A og B.

H1 Holding ApS ejer 100% af H2 ApS.

Uddrag af overdragelsesaftale

2                    BAGGRUND

2.1                 Baggrunden for Aftalen er, at Sælger ønsker at foretage et generationsskifte af en del af Selskabet. 

2.2                 Køber og Sælger er interesseforbundne parter, da Sælger er Købers far. Samtidig med denne overdragelse, overdrager Sælger ligeledes nominelt DKK 112.500 B-kapitalandele i Selskabet til Sælgers søn B.

3                    OVERDRAGELSE AF KAPITALANDELENE

3.1                 Sælger forpligter sig til på Overtagelsesdagen at overdrage DKK 112.500 B-kapitalandele til Køber, og Køber forpligter sig til på Overtagelsesdagen at købe Kapitalandelene på de vilkår og betingelser, som fremgår af Aftalen.

[…]

4                    KØBESUMMEN

4.1                 Købesummen for Kapitalandelene udgør DKK 8.903.547 ("Købesummen"). 

4.2                 Købesummen er fastsat på baggrund af værdiansættelsesmetoden i Boafgiftslovens § 12 A. Værdiansættelsen vedlægges som bilag 4.2.

4.3                 Købesummen er reduceret med et værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Opgørelse af værdinedslag vedlægges som bilag 4.3.

4.4                 Købesummen kan derfor specificeres som følger:

                      Den samlede handelsværdi af Kapitalandelene           12.366.930 kr.

                      Værdinedslag                                                                -3.463.383 kr.

                      Samlet købesum                                                             8.903.547 kr.

4.5                 Købesummen berigtiges som følger:

                      Gaveafgiftsfri gave                                                             76.900 kr.

Gaveafgiftspligtig gave                                                           100 kr.

Udstedelse af gældsbrev 1                                             7.826.547 kr.

Udstedelse af gældsbrev 2                                             1.000.000 kr.

Købesum i alt                                                                 8.903.547 kr.

5                    GAVEAFGIFT OG ANMELDELSE

5.1                 Parterne har forudsat, at gaveafgiften udgør 10 pct., idet betingelserne efter boafgiftslovens § 23 a er opfyldt.

5.2                 Der skal betales en gaveafgift på 10 pct. af den afgiftspligtige gave, i alt 10 kr. 

5.3                 Parterne er enige om, at Sælger betaler gaveafgiften på i alt 10 kr.

[…]

5.5                 Køber er gjort bekendt med gaveafgiftsreguleringsklausulen i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1. Køber hæfter for den forhøjede gaveafgift, såfremt Køber sælger Kapitalandelene eller den indirekte ejede virksomhed de første tre år efter Overtagelsesdagen. Den forhøjede gaveafgift afhænger af handelsværdien på salgstidspunktet inden for tre års perioden. I det interne forhold mellem Sælger og Køber hæfter Sælger for betaling af en evt. forhøjet gaveafgift fra 10 pct. til 15 pct. efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1.

6                    SKATTEMÆSSIG SUCCESSION

6.1                 Det er mellem Parterne aftalt, at Køber skal succedere i Sælgers skattemæssige stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, idet betingelserne herfor er opfyldt.

6.2                 Køber indtræder således i Sælgers skattemæssige anskaffelsessum vedrørende Kapitalandelene. Kapitalandelenes skattemæssige anskaffelsessum er fastsat til -162.651 kr.

6.3                 R1 Advokatpartnerselskab sørger for at give meddelelse til Skattestyrelsen om, at Køber succederer i Sælgers skattemæssig stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene i overensstemmelse med kildeskattelovens § 33 C, stk. 7.

7                    OVERTAGELSESDAGEN

7.1                 Overtagelsesdagen er aftalt til dags dato. Pr. Overtagelsesdagen overtages Kapitalandelene af Køber. Overtagelsen sker med regnskabsmæssig og økonomisk virkning fra Overtagelsesdagen.

8                    EJERBOG OG -REGISTER

8.1                 Nærværende Aftale foranlediges fremsendt til Selskabet med anmodning om, at Køber bliver indført i ejerbogen som ejer af Kapitalandelene. R1 Advokatpartnerselskab bistår Selskabet med at ajourføre ejerbogen. 

8.2                 Selskabet forestår i umiddelbar forlængelse af underskrift af alle overdragelsesaftaler registrering af de ændrede ejerforhold i Erhvervsstyrelsens offentlige registre. R1 Advokatpartnerselskab bistår Selskabet med at foretage følgende anmeldelser til Erhvervsstyrelsen til brug for registrering i Ejerregisteret:

•     Sælgers legale og reelle ejerforhold i Selskabet ændres til 10 pct. A-kapitalandele og 100 pct. stemmer

•     Køber tilføjes som legal og reel ejer i Selskabet med 45 pct. B-kapitalandele og 0 pct. stemmer 

8.3                 Ved overdragelsen sker også ændring i de reelle ejerforhold i det underliggende selskab. Sælger og Køber giver besked til direktionen i det underliggende selskab omkring de ændrede reelle ejerforhold, og R1 Advokatpartnerselskab er bemyndiget til at foretage registrering af de ændrede ejerforhold. De ændrede ejerforhold er:

•       Sælgers registrering som reel ejer i følgende underliggende selskab ændres til 10 pct. kapitalandele og 100 pct. stemmer i H2 ApS

•       Køber registreres som reel ejer i følgende underliggende selskab: 45 pct. kapitalandele og 0 pct. stemmer i H2 ApS 

[…]

10                  SÆREJE

10.1               Sælger bestemmer, at Kapitalandelene skal være kombinationssæreje for Køber. Kapitalandelene skal derfor ikke deles med Købers ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse (skilsmissesæreje), men i tilfælde af at Køber overlever sin ægtefælle eller ægtefællerne dør samtidigt skal Kapitalandelene være Købers fuldstændige særeje. Indtægterne af kombinationssærejet samt hvad der træder i stedet for kombinationssærejet, skal også være kombinationssæreje for Køber.

11                  SKATTEFORBEHOLD

11.1               I det omfang skattemyndighederne måtte anfægte Købesummen og/eller den beregnede gaveafgift, og dette er fastslået ved endelig afgørelse, er Parterne enige om at indrette sig efter den nye værdiansættelse og/eller den nye beregning af gaveafgift, der måtte blive anvist af skattemyndighederne, idet ændringen i Købesummen i givet fald sker ved regulering af gaveandelen og/eller det udstedte gældsbrev, medmindre Parterne beslutter, at Aftalen bortfalder i sin helhed, og at gaven henholdsvis Kapitalandelene inklusiv afkast på disse tilbageføres med virkning fra Overtagelsesdagen.

11.2               Såfremt skattemyndighederne anfægter renten eller øvrige vilkår ifølge det af Køber udstedte gældsbrevs størrelse eller måtte finde, at anfordringsgældsbrevet ikke udgør kurs pari på udstedelsestidspunktet, og dette er fastslået ved endelig afgørelse, skal Parterne i enighed være berettiget til at korrigere forrentningen og de øvrige vilkår i anfordringsgældsbrevet, indtil kursværdien af tilgodehavendet udgør pari. Alternativt kan hver af Parterne forlange overdragelsen annulleret med virkning fra Overtagelsesdagen.

11.3               Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte den foretagne kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse efter kildeskatteloven § 33C, er Parterne enige om enten at acceptere skattemyndighedernes kursfastsættelse eller i stedet at beregne en passivpost efter reglerne herom, såfremt dette måtte føre til en lavere gaveafgift. En regulering i berigtigelsen af købesummen sker enten ved kontant betaling og/eller ved regulering af et udstedt gældsbrev og/eller ved regulering af gaveandelen. Dette gælder dog ikke, hvis parterne i enighed beslutter at annullere Aftalen med samme virkning som anført i punkt 11.1.

11.4               Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte, at Kapitalandelene overdrages med skattemæssig succession, kan Sælger annullere nærværende aftale i sin helhed med samme virkning, som anført i punkt 11.1.

11.5               I det omfang skattemyndighederne måtte anfægte, at betingelserne for at være omfattet af 10 pct. afgiftssatsen i Boafgiftslovens § 23 a er opfyldt, og afgiften ikke beregnes med 10 pct., er Parterne enige om at indrette sig efter dette, idet Parterne ved enighed enten kan vælge at lade Sælger betale gaveafgiften af forskelsbeløbet fra en ændring af afgiftssatsen fra 10 pct. til 15 pct. eller ændre berigtigelsen således, at gavedelen i stedet berigtiges ved udstedelse af et gældsbrev eller kontant betaling (eller en kombination heraf) - medmindre Parterne i enighed aftaler at nærværende Aftale i stedet bortfalder i sin helhed og Købesummen henholdsvis Kapitalandele inklusiv afkast på disse tilbageføres med virkning pr. Overtagelsesdagen.

[…]

Anfordringsgældsbrev nr. 1

[…]

1                    BAGGRUND

1.1                 Lånet er opstået i forbindelse med overdragelsen af nominelt DKK 112.500 B-kapitalandele fra Kreditor til Debitor i forbindelse med et generationsskifte af H1 Holding ApS.

2                    INDFRIELSE

2.1                 Lånet er ydet på anfordringsvilkår, og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af Kreditor til fuld indfrielse. Lånet forfalder dog fuldt ud til betaling, såfremt der ikke er sket afdrag i 9,5 år fra underskriftsdatoen på dette gældsbrev.

2.2                 Lånet kan til enhver tid af Debitor indfries helt eller delvist med 10 dages varsel.

3                    FORRENTNING

3.1                 Lånet er rentefrit.

4                    TVANGSFULDBYRDELSE

4.1                 Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse i medfør af Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

5                    ØVRIGE VILKÅR

5.1                 Omkostningerne ved oprettelsen af dette gældsbrev betales af Kreditor.

5.2                 Kreditor opbevarer det originale gældsbrev. Debitor har modtaget en kopi af det underskrevne gældsbrev.

Pantsætningserklæring - anfordringsgældsbrev nr. 1

1                    PANTSÆTNING

1.1                 Til sikkerhed for Debitors forpligtelser i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev pantsætter Debitor nominelt DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS, til Kreditor med førsteprioritets panteret. 

2                    SIKRINGSAKT

2.1                 Kreditor og Debitor giver herved meddelelse til H1 Holding ApS om pantsætningen, og direktøren i H1 Holding ApS kvitterer nedenfor for modtagelsen af meddelelsen samt som bekræftelse på, at pantsætningen noteres i selskabets ejerbog.

3                    PANTSÆTNINGENS OPHØR

3.1                 Pantsætningen består så længe, at Debitors forpligtelser består i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev. Når Debitors forpligtelser i henhold til anfordringsgældsbrevet er ophørt, ophører pantsætningen samtidig.

4                    PANTERETTENS INDHOLD

4.1                 Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet samt afståelsessum ved realisation og retten til fondskapitalandele. 

4.2                 For pantsætningen gælder almindelig dansk ret.

Anfordringsgældsbrev nr. 2

1            BAGGRUND

1.1         Lånet er opstået i forbindelse med overdragelsen af nominelt DKK 112.500 B-kapitalandele fra Kreditor til Debitor i forbindelse med et generationsskifte af H1 Holding ApS.

2            INDFRIELSE

2.1         Lånet er ydet på anfordringsvilkår, og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af Kreditor til fuld indfrielse. Lånet forfalder dog fuldt ud til betaling, såfremt der ikke er sket afdrag i 9,5 år fra underskriftsdatoen på dette gældsbrev.

2.2         Lånet kan til enhver tid af Debitor indfries helt eller delvist med 10 dages varsel.

3            FORRENTNING

3.1         Lånet er rentefrit.

4            TVANGSFULDBYRDELSE

4.1         Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse i medfør af Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5. 

5            ØVRIGE VILKÅR

5.1          Omkostningerne ved oprettelsen af dette gældsbrev betales af Kreditor.

5.2         Kreditor opbevarer det originale gældsbrev. Debitor har modtaget en kopi af det underskrevne gældsbrev.

[…]

Pantsætningserklæring - anfordringsgældsbrev nr. 2

1            PANTSÆTNING

1.1         Til sikkerhed for Debitors forpligtelser i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev pantsætter Debitor nominelt DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS, til Kreditor med andenprioritets panteret. 

2            SIKRINGSAKT

2.1         Kreditor og Debitor giver herved meddelelse til H1 Holding ApS om pantsætningen, og direktøren i H1 Holding ApS kvitterer nedenfor for modtagelsen af meddelelsen samt som bekræftelse på, at pantsætningen noteres i selskabets ejerbog.

3            PANTSÆTNINGENS OPHØR

3.1         Pantsætningen består så længe, at Debitors forpligtelser består i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev. Når Debitors forpligtelser i henhold til anfordringsgældsbrevet er ophørt, ophører pantsætningen samtidig.

4            PANTERETTENS INDHOLD

4.1         Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet samt afståelsessum ved realisation og retten til fondskapitalandele. 

4.2          For pantsætningen gælder almindelig dansk ret.

Værdiansættelse af H1 Holding ApS og H2 ApS udeladt

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da overdragelserne og de faktiske forhold er tæt på identiske, behandles spørgsmål 1 og 2 samlet, spørgsmål 3 og 4 samlet og spørgsmål 5 og 6 samlet i det følgende.

Spørgsmål 1 og 2 - betingelserne for succession

Det gøres gældende, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession iht. aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt for både overdragelsen til A og B.

Betingelserne er følgende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6 og 7.  Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C

5)      Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, jf. § 34, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7

Ad 1) Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1 - Personkreds

Successionsoverdragelserne er sket fra Spørger til henholdsvis A og B. Spørger er far til henholdsvis A og B, hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, anses for værende opfyldt.

Betingelse 1 er således opfyldt.

Ad 2) Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 - Min. 1 pct. af kapitalen skal overdrages

Spørger overdrager nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS, hver med en nominel værdi på DKK 1, som udgør 45 pct. af Spørgers kapitalandele i H1 Holding ApS, til hver af sine to børn A og B - altså i alt nom. DKK 225.000 B-kapitalandele svarende til i alt 90 pct. af den samlede selskabskapital i H1 Holding ApS.

B-kapitalandelene har ingen stemmer.

Betingelse 2 er derfor også opfyldt.

Ad 3) Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 - Ikke i overvejende grad passiv kapitalanbringelse

Selskabets virksomhed anses i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, for i overvejende grad at være en passiv pengetank, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. (indtægtskriteriet), eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver (aktivkriteriet).

Ved aktiv udlejningsvirksomhed forstås iht. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Aktiverne i H1 Holding ApS består alene af kapitalandele i H2 ApS, c/o Spørger.

Idet H1 Holding ApS ’s ejerandel i H2 ApS udgør 100 pct., skal man derfor ved aktiv/passiv-vurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i H2 ApS, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 og 7.

Man ser således "igennem" kapitalandelene og direkte på de aktiver, kapitalandelene repræsenterer.

Sammen med anmodningen om bindende svar er indsendt vedlægges årsrapport 1. juli 2023 - 30. juni 2024 for H2 ApS, og som det fremgår af årsrapporten, er det oplagt, at H2 ApS er et aktivt selskab, idet selskabet driver aktiv udlejningsvirksomhed. Herudover er der vedlagt årsrapport 1. juli 2023 - 30. juni 2024 for H1 Holding ApS.

Der er endvidere vedlagt pengetanksberegninger for H1 Holding ApS:

beregninger udeladt

Da der ikke er udarbejdet regnskab for 2024/2025, og da det ikke er muligt at trække bogføringsbalance, er der ikke udarbejdet en pengetankberegning på overdragelsesdagen den 30. juni 2025.

Af ovenstående pengetanksberegninger fremgår det med al tydelighed, at der er tale om et selskab, der i overvejende grad er aktivt.

Det gøres derfor gældende, at H1 Holding ApS er aktivt og dermed ikke en pengetank.

Betingelse 3 er således også opfyldt.

Ad 4) Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 - Ikke omfattet af §§ 19 B og C

H1 Holding ApS er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og C, da der ikke er tale om aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatninglovens § 19, der er enten aktiebasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller obligationsbasseret, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19 C.

Betingelse 4 er således også opfyldt.

Ad 5) Aktieavancebeskatningslovens § 34. stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 - Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen

De pågældende oplysninger vil blive indsendt til Skattestyrelsen rettidigt og vil ske i forbindelse med indlevering af gaveanmeldelsen til Skattestyrelsen.

Samlet gøres det derfor gældende, at overdragelse af kapitalandelene i H1 Holding ApS kunne ske med skatteretlig succession, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 3 og 4 - retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Det gøres gældende, at betingelserne for retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt for kapitalandelene i H1 Holding ApS .

Betingelserne er følgende, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1:

1)                                 Betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3 skal være opfyldt,

a)               Betingelserne for overdragelse med succession skal være opfyldt, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 1,

b)              Overdrageren skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, direkte eller indirekte, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 1,

c)               Overdrageren eller dennes nærtstående skal i mindst 1 år af overdragerens ejertid have deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 2,

2)                                 Virksomheden må ikke i det væsentlige bestå af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, og

3)                                 Virksomhedens aktivitet må ikke i det væsentlige bestå af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ad 1 a) Betingelserne for overdragelse med succession

Som redegjort for under spørgsmål 1 og 2, gøres det gældende, at betingelsen om, at overdragelsen skal kunne gennemføres med skattemæssig succession, er opfyldt.

Ad 1 b) Ejertidskravet

Som redegjort for under faktiske forhold har Spørger ejet holdingselskabet i en periode, der langt overstiger 1 år forud for overdragelsen til A og B.

Betingelse nr. 1 b om ejertidskravet er derfor opfyldt.

Ad 1 c) Deltaget aktivt i selskabets ledelse

Spørger driver hele koncernen, indgår i ledelsen og bruger al sin arbejdstid på dette og det har han gjort i mange år. Han er registreret som direktør i H1 Holding ApS , hvorfra ejertidskravet og kravet om aktiv deltagelse skal opfyldes.

Det gøres derfor gældende, at kravet om aktiv deltagelse utvivlsomt er opfyldt.

Ad 2) Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Som redegjort for under faktiske forhold beskæftiger hele koncernen sig idet væsentlige med aktivt udlejningsvirksomhed, som har pågået i mere end 3 år.

Der er således ikke væsentlige aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, idet virksomheden er en veletableret udlejningsvirksomhed.

Det gøres derfor gældende, at betingelse nr. 2 er opfyldt.

Ad 3) Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Der er tale om en udlejningsvirksomhed, der ikke beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver og der henvises i det væsentlige til anførte under pkt. 2.

Det gøres gældende, at betingelse nr. 3 er opfyldt.

Samlet gøres det derfor gældende, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS , da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 3 og 4 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 5 og 6 - retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Det gøres gældende, at købesummen for nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS i forbindelse med overdragelsen til A kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C.

Det gøres ligeledes gældende, at købesummen for nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS i forbindelse med overdragelsen til B kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C.

Værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Der henvises til værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a for H1 Holding ApS . Det bemærkes, at de to værdiansættelser er identiske, idet kapitalandelene er overdraget til to børn.

Værdiansættelserne i bilag 2 viser, at begge holdingselskabet kan værdiansættes til 12.366.930 kr. før nedslaget af den latente skatteforpligtelse.

I det følgende vil de væsentligste dele af værdiansættelsen blive kommenteret.

Beregning af merindtjening

Der er ikke beregnet merindtjening i holdingselskabet, da holdingselskabet kun ejer kapitalandele i datterselskabet. Dette følger direkte af Skatteministeriets svar på spørgsmål 20 til lovforslag nr. L123 af 22-01-2025, hvorved forslag til boafgiftslovens § 12 a blev fremsat.

Der er ikke beregnet en merindtjening for datterselskabet H2 ApS efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, da selskabets virksomhed består i drift af investeringsejendomme, og i værdiansættelsen af disse er der taget højde for ejendommenes indtjeningspotentiale.

Regulering for fast ejendom

Da der ikke ejes fast ejendom i holdingselskabet, er egenkapitalen i holdingselskabet ikke reguleret herfor.

Datterselskabet H2 ApS ejer en række ejendomme, men idet disse er opgjort til dagsværdien i regnskabet, er egenkapitalen i datterselskabet ikke reguleret herfor, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1. Der henvises i den forbindelse til årsrapporten, der er fremlagt som bilag 4.

Beregning af værdinedslag

I forbindelse med berigtigelsen af successionsoverdragelsen, er A og B blevet kompenseret for den latente skat, som de overtager som følge af, at anparterne overdrages med succession. Der henvises til bilag 2 og 3, der indeholder beregning af værdinedslag for A og B.

Kompensationen i form af et værdinedslag har hjemmel i kildeskattelovens § 33 C. Ved beregningen af dette værdinedslag er der flere variabler, som spiller ind på størrelsen af værdinedslaget. Disse variabler er dels en efter-skatrente, dels en ejertid og dels fordelingen af en successionsfordel.

Værdinedslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger:

• Nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i selskabet overdrages for 12.366.930 kr. (handelsværdien uden succession)
• Spørgers skattemæssige anskaffelsessum er -162.651 kr.
• Skatteprocenten er 42 pct., da det er aktieindkomst.
• A, der var 19 år på overdragelsestidspunktet, har en forventet ejertid på 41 år.
• B, der var 19 år på overdragelsestidspunktet, har en forventet ejertid på 41 år.
• A og B kan begge opnå en ekstern finansieringsrente på 4,25 pct. Som dokumentation herfor er der sammen med anmodningen indsendt mail fra LE, F1 bank, af 10. juni 2025.

Handlen berigtiges ved anfordringsgældsbreve, dog således at der indgår et mindre gaveelement. Parterne har således aftalt, at successionsfordelen skal fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger.

Til støtte for synspunktet om, at fordelen kan fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger, henvises til sagen for Højesteret offentliggjort som SKM2024.344.HR sammen holdt med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2025.278.LSR, hvor handlen i sagen fra Landsskatteretten primært var berigtiget med gave. Landsskatteretten nåede i sagen frem til følgende konklusion:

"Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave."

Landsskatteretten bygger en stor del af afgørelsen på Skatteministeriets kommentar til førnævnte Højesteretsafgørelse. Kommentaren er offentliggjort som SKM2024.245.DEP og indeholder blandt andet følgende bemærkning:

"Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælger kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig."

Det gøres således gældende, at der på baggrund af ovenstående, er grundlag for at foretage en fordeling af successionsfordelen i nærværende sag, idet handlen alene berigtiges med en afgiftsfri gave på 76.900 kr. og en afgiftspligtig gave på 100 kr., hvorfor køberne dermed har en forhandlingsstyrke der berettiger til en ligedeling af successionsfordelen, som netop er det, parterne er blevet enige om. Vi har desuden alene ydet juridisk rådgivning til Spørger i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene i H1 Holding ApS fra ham til A og B. A og B har modtaget selvstændig rådgivning af RP fra R2 Revision A/S.

Samlet gøres det på baggrund af ovenstående derfor gældende, at købesummen for nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C.

Spørgsmål 5 og 6 skal derfor besvares med et "ja".

Høringssvar af 14. november 2025

Ved anmodning om bindende svar af den 15. september 2025, har vi anmodet om bindende svar på,

1)      at overdragelsen til A og B kunne gennemføres med skattemæssig succession,

2)      at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a,

3)      at opgørelsen af købesummen er opgjort korrekt, og

4)      at værdinedslaget er opgjort korrekt.

Skattestyrelsen har i indstillingen af 30. oktober 2025 indstillet til, at spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares med "Nej", idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at overdragelsen til A og B ikke anses som en afståelse i skattemæssig sammenhæng.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 og 2 bestrides. Det gøres samlet gældende, at der både civilretligt og skatteretligt er sket en afståelse af kapitalandelene, jf. nærmere i det følgende.

Afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningslovens §30

For at der kan foreligge en afståelse, skal der foreligge en overgang af ejendomsretten på en kapitalandel. I udkast til besvarelse af spørgsmål 1 i det bindende svar, er der bl.a. henvist til forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 som grundlag for at konkludere, at der ikke foreligger en afståelse fra Spørger til A og B. Dette grundlag er utilstrækkelig.

Aktieavancebeskatningslovens § 30 har følgende ordlyd:

"§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Af ordlyden følger det, at der foreligger en afståelse, hvis der f.eks. foreligger et salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Afståelsesbegrebet er formuleret bredt i aktieavancebeskatningslovens §30, stk. 1.

Fra forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 (L78 fra 2004-2005) fremgår følgende:

"Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse."

"En "ombytning" af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med en afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning. En ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles i praksis også med afståelse, uanset at aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne.

Begrebet "bortfald" omfatter f.eks. den situation, hvor en aktieret eller tegningsret beholdes til udløbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende.

Begrebet "andre former for afhændelse" omfatter f.eks. en tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens § 20 b og c om indløsning af minoritetsaktionærer ved opnåelse af en ejerandel med tilsvarende stemmeret på mere end 90 pct."

Det følger altså af både ordlyden og af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, at afståelsesbegrebet skal forstås meget bredt.

Højesteret har endvidere i TfS 1998.397 H fortolket afståelsesbegrebet generelt. Kernen i sagen var, hvornår kapitalandelene i et selskab blev betragtet som afstået. På daværende tidspunkt var der en praksis om, at afståelsen allerede forelå på det tidspunkt, hvor der blev afsagt konkursdekret over et selskab. Højesteret angiver i sine præmisser følgende:

"Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 - at en aktiepost skal anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs må anses for sandsynliggjort, at den er værdiløs - har som anført af landsrettens mindretal hverken støtte i ordlyden af § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a, hvorefter værdistigninger- eller fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen.

Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse.

Lovens § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne har således ikke haft hjemmel til at nægte appellanten - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag."

Afgørende for, om der foreligger en skatteretlig afståelse er, om ejendomsretten er ophørt. Ophør af ejendomsretten kan ske ved de forskellige metoder som aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, direkte angiver. Ophør af ejendomsret - en afståelse - kan også foreligge uden, at det er en overdragelse - nemlig ved en selskabsopløsning efter en konkurs.

Civilretten er styrende for skatteretten

Det er et grundlæggende princip i dansk skatteret, at civilretten er styrende for skatteretten. Dette fremgår klart af Østre Landsrets dom i SKM2021.392.ØLR, hvor retten fastslog:

"En naturlig følge af dette forhold mellem civilretten og skatteretten er, at når skatteyderne overdrager aktiver/passiver mellem hinanden, bliver det civilretlige grundlag for transaktionerne som udgangspunkt lagt til grund, når der skal foretages skatteansættelser.

Som følge heraf er udgangspunktet, at skattemyndighederne skal respektere indholdet af civilretlige aftaler samt de civilretlige aftalers konsekvenser. Følgelig skal der foretages en konkret bevismæssig vurdering af, hvem der rent civilretligt har ejerskab." (repræsentantens understregning)

Dette princip er ligeledes fast forankret i den juridiske teori. Professor Jan Pedersen anfører i "Skatteretten 1", 7. udgave, side 487, at det skatteretlige afståelsesbegreb følger de sædvanlige aftaleretlige og obligationsretlige regler. Hvis der er tale om en civilretlig afståelse, er der også tale om en skatteretlig afståelse. Dette er tilfældet i nærværende sag, hvor der foreligger en afståelse af kapitalandelene fra Spørger til A og B.

Ejendomsrettens indhold

Når man skal vurdere om en ejendomsret er ophørt, skal man først afgrænse indholdet af ejendomsretten.

En ejendomsret kan beskrives på flere måder. Ejendomsretten kan beskrives absolut og positivt ved en række beføjelser - navnlig retten til at besidde, bruge og benytte tingen, råde over den ved at forandre eller afhænde den, udelukke andre fra brug af tingen og søge den tilbage fra enhver, der ikke har en særlig ret til midlertidig besiddelse.

Ejendomsretten kan også beskrives negativt og relativt, idet det afgørende er, at ejendomsretten giver adgang til at råde i enhver retning, hvor der ikke foreligger særlige begrænsninger, og at ejendomsretten udvides, så snart sådanne begrænsninger bortfalder. Det centrale bliver herved rettens udvidelighed.

Uanset hvilken synsvinkel, som der anlægges, er det centrale, ejendomsrettens indhold. Dette er f.eks. defineret af Fr. Vinding Kruse i: "Ejendomsretten I" (1929) s. 143 ff. Her sammenfattes ejendomsrettens indhold i 4 hovedbeføjelser:

1)        Beføjelsen til indadtil faktisk at råde over og udnytte formuegodet, det vil sige den beføjelse, der er grundlaget for produktionen i videste forstand, f.eks. industriel forarbejdning mv.

2)        Beføjelsen til at afhænde, pantsætte eller på anden måde ved sin egen viljeserklæring råde over godet, det vil side den beføjelse, der er grundlaget for omsætningen i samfundet, f.eks. salg af varer mv. samt realkreditten gennem pantsætning.

3)        Beføjelsen til at lade formuegodet sammen med ejerens andre formuegoder være kreditgrundlag for ejerens forpligtelser, det vil sige den beføjelse, der er grundlaget for personalkreditten i samfundet, f.eks. at ejeren hæfter med alt, hvad han ejer og har. 4) Beføjelsen til i en vis udstrækning at bestemme, hvem der skal arve et formuegode.

Disse hovedbeføjelser kendetegner den fuldstændige ejendomsret til et aktiv. Hvis disse hovedbeføjelser overdrages fra en overdrager til en erhverver, foreligger der en afståelse af ejendomsretten for overdrager.

Det gøres gældende, at der naturligvis foreligger en afståelse i denne sag.

Der er indgået en aftale om overdragelse af ejendomsretten til 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS. Overdragelsen er berigtiget på de aftalte vilkår. Overdragelsen er noteret i ejerbogen, hvorfor sikringsakten er iagttaget. Endvidere er overdragelsen registret hos Erhvervsstyrelsen.

Både det formelle og det reelle, der er en nødvendig forudsætning for, at en afståelse er sket, er opfyldt. Holdes overdragelsen op mod de 4 beføjelser, som kendetegner ejendomsretten, kan følgende konstateres:

Erhververne A og B har beføjelsen til at råde over kapitalandelene. Det er alene A og B, der kan udnytte kapitalandelene på enhver måde. Beføjelse nr. 1 er derfor opfyldt.

Erhververne er endvidere beføjede til at afhænde eller pantsætte kapitalandelene. Konkret foreligger der netop en pantsætning - en disposition der netop viser, at beføjelse nr. 2 er opfyldt.

Erhververne er desuden beføjede til at lade kapitalandelene være grundlaget for en kredit, og dermed en afdækning af den personlige hæftelse, der kan foreligge. Der er intet til hinder for, at der kan foretages yderligere pantsætning af kapitalandelene af A og B. Beføjelse nr. 3 er derfor også opfyldt.

Endelig er erhvervene beføjede til at lave et testamente, hvor det angives, hvem der skal arve kapitalandelene ved erhververs død. Denne beføjelse har Spørger ikke længere. Da beføjelsen er overført til erhverver, er beføjelse nr. 4 også opfyldt.

Derudover har erhverver, A og B, retten til at sælge kapitalandelene videre, hvis de ønsker dette. Dette understøtter også, at A og B har ejendomsretten til kapitalandelene.  Spørger kan ikke kræve, at A og B sælger kapitalandelene til ham, medmindre der 1) foreligger økonomisk misligholdelse fra A og B’s side iht. vedtægternes pkt. 7.3 eller 2) hvis de ikke betaler det skyldige beløb iht. anfordringsgældsbrevet, når Spørger beder A og B betale.

Ad 1: Iht. vedtægternes pkt. 7.3 udløses en køberet for både A-kapitalejere og B-kapitalejere, hvis enhver kapitalejer får gennemført en rekonstruktion eller erklæres konkurs, bliver umyndiggjort, eller forsøger at opnå eller får gennemført en frivillig akkord eller tvangsakkord, samt hvis der gøres udlæg i en kapitalejers kapitalandel, betragtes dette som økonomisk misligholdelse. Det er den eneste køberet, som Spørger har til kapitalandelene, og denne ret har A og B i øvrigt også til Spørgers A-kapitalandele. Dette understøtter også, at A og B har ejendomsretten til kapitalandelene.

Ad 2: Når Spørger beder A og B betale det skyldige beløb, kan A og B optage eksternt lån til brug for betaling af gælden til Spørger, hvis dette er nødvendigt. De kan således selv "styre", om de misligholder gældsforholdet, og dermed om Spørger får ret til at tiltræde pantet, og når lånet er betalt, så frigives pantet, og herefter ville de frit kunne råde over de erhvervede B-kapitalandele, fordi de netop har ejendomsretten, som allerede er overdraget fra Spørger til A og B.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at hele indholdet af ejendomsretten er overdraget fra Spørger til A og B. Der foreligger derfor en afståelse i civilretlig henseende.

Lægges Skattestyrelsens synspunkt til grund, vil der opstå en situation hvor der civilretligt vil være sket en afståelse, mens Spørger skattemæssigt fortsat har ejendomsretten. Dette medfører, at børnene civilretligt og selskabsretligt vil skulle stå som ejere i CVR og ejerbog mv., mens der rent skatteretligt ikke er sket en overdragelse. En sådan løsrivelse af civilretten fra skatteretten vil rent praktisk være svært at gennemskue og håndtere - også ift. 3. mand. Hvis kapitalandelene sælges til 3. mand, så vil 3. mand skulle betale købesummen til A og B, da 3. mand kan se i ejerbogen og CVR-register, at disse er ejere, men samtidig rent skatteretligt vil overdragelsen udløse aktieavanceskat hos Spørger. En sådan løsrivelse af civilretten og skatteretten kræver et særligt grundlag, som ikke findes i denne sag. Også af den årsag gøres det gældende, at der foreligger en afståelse af B-kapitalandele fra Spørger til de to børn.

Nærmere om den civilretlige sondring mellem ejendomsoverdragelse og pantsætning

Skattestyrelsen lægger vægt på, at Spørger ifølge pantsætningserklæringen bevarer retten til udbytte, herunder ret til evt. fremtidige fondsaktier af de overdragne kapitalandele. Dette er der intet usædvanlig i. Civilretten sondrer mellem ejendomsoverdragelse og pantsætning. Det følger af "Ejendomsretten I" (1999) s. 73:

"Hvis erhververens primære interesse er at få en pengeydelse, ikke selve genstanden, er der tale om en pantsætning.   Er det omvendt erhververens primære interesse at få selve genstanden, vil der foreligge en ejendomsoverdragelse, uanset om erhververen i øvrigt måtte have en fordring på overdrageren, som f.eks. hvor genstanden er overgivet til erhververen mod nedskrivning af gælden (datio in solutum)."

I nærværende sag, er Spørgers primære interesse at få betaling af købesummen - ikke at få kapitalandelene tilbage. Pantsætningen er derfor civilretligt en begrænset ret over kapitalandelene - ikke en ejendomsoverdragelse. Endvidere følger det af Vestre Landsrets afgørelse i SKM2002.520.VLR, at en pantsætning ikke udgør en ejendomsoverdragelse. Landsretten udtalte i sagen:

"Pantsætningen af aktierne den 6. januar 1995 skete ifølge pantsætningsdokumentets ordlyd alene til sikkerhed for Radartronic A/S' forpligtelser. Pantsætningen medfører imidlertid ikke - heller ikke sammenholdt med den efterfølgende udstedelse af salgsfuldmagt af 16. oktober - at sagsøgerens ejendomsret til aktierne er overdraget til banken, og den omstændighed, at banken samtidig med pantsætningen fik stemmeretten til aktierne og efterfølgende udnyttede denne stemmeret, kan ikke føre til et andet resultat." (repræsentantens understregning)

Dommen illustrerer, at selv i tilfælde, hvor stemmeretten midlertidigt overgår til panthaver (her banken), bevarer pantsætteren fortsat ejendomsretten til aktierne. Pantsætning - selv med overdragelse og udnyttelse af stemmeretten - udgør således ikke et forbehold, der hindrer, at der er sket en reel overdragelse af ejendomsretten til kapitalandelene. Dette er direkte sammenligneligt med nærværende sag, hvor pantsætningen alene tjener som sikkerhed for opfyldelsen af gældsbrevet, og hvor A og B er de reelle ejere af kapitalandelene.

Pantsætningens formål er alene at udgøre en sikkerhed, som primært er i långivers (Spørgers) interesse. Pantsætningen er et element i erhververs vilkår for at erhverve ejendomsretten til kapitalandele, der beskytter Spørgers krav på betaling af købesummen. Pantsætningserklæringen ændrer således ikke på, at der civilretligt foreligger en afståelse af kapitalandelene, men er blot en naturlig sikkerhed for dette lån og bør ikke tillægges større betydning end som en normal sikkerhed hos banken.

I udkast til besvarelse af det bindende svar er der fremdraget følgende fra forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 (L78 2004-2005):

"Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til

aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted."

Det er ikke en sådan situation - som angivet i forarbejderne - der foreligger i denne sag. Overdrager har ikke forbeholdt sig rettigheder ved pantsætningen. Den fulde ejendomsret er naturligvis overgået, og erhverver har efterfølgende foretaget en pantsætning af kapitalandelene.

I en sådan pantsætning er det helt naturligt, at dette både omfatter stemmeretten, retten til udbytte samt retten til fondsaktier. En pantsætning ville være uden værdi for panthaver, hvis dette ikke var inkluderet i panteretten. Det er derfor helt sædvanligt, at disse rettigheder tilhører panthaver, medmindre man ikke ønsker at gøre dem gældende.

Dette gælder også ved almindelig håndpantsætning af kapitalandele til et pengeinstitut. En sådan pantsætning vil være uden værdi for pengeinstituttet, hvis der ikke var pant i "frugterne" fra pantet.

Formålet med pant i stemmeretten er, at panthaver efter tiltrædelse af pantet hurtigt kan råde over sine rettigheder. F.eks. kan panthaver straks holde en generalforsamling og udskifte ledelsen i selskabet. Formålet hermed, er at sikre, at panthaver har styr på de værdier, der er i selskabet. Et pengeinstitut - her i sagen overdrager - skal kunne handle hurtigt for at tiltræde sit pant.

Det samme gælder udbytte. Hvis en ejer af et selskab har pantsat sine kapitalandele til en værdi på f.eks. 5 mio. kr. og ejeren - efter pantsætningen - kunne udbytteudlodde næsten alle 5 mio. kr. til sig selv - vil pantets værdi blive forringet og være værdiløs. En håndpantsætning uden pant i retten til udbytte giver kort og godt ikke mening. Det er derfor også et standardvilkår i alle pengeinstitutters håndpantsætningsaftaler. Det samme gælder denne sag, hvor håndpantsætningserklæringen er lavet på markedsmæssige vilkår.

Endeligt er fondsaktier også "frugt" af de kapitalandele, som man er ejer af. Har man f.eks. et selskab med nominelt 100.000 kr. kapitalandele og med en værdi på 5 mio. kr., vil en panthaver, ved pant i disse forvente, at der er en sikkerhed på 5 mio. kr. Hvis ikke panteretten omfatter retten til fondsaktier, der udstedes, vil pantsætter på ny kunne udhule værdien. Hvis der f.eks. udstedes nominelt 400.000 kr. i fondsaktier, vil den samlede kapital herefter udgøre 500.000 kr. Værdien af de første 100.000 kr. aktier, som der er pant i, er herefter faldet fra 5 mio. kr. til 1 mio. kr.

Der er derfor intet usædvanligt ved, at panthaver har pant i retten til at modtage fondsaktier. Det modsatte - at man ikke har pant i retten til fondsaktier - vil være unaturligt og ikke forretningsmæssigt.

Lægger man Skattestyrelsens udkast til afgørelse, og navnlig begrundelse fra svaret på spørgsmål 1, til grund, må den logiske konsekvens være, at der i pantsætningsaftalen er indeholdt så mange rettigheder, at en overførsel af disse er en afståelse.

Begrundelsen må forstås sådan, at ejendomsretten ikke anses for overgået til erhverver pga. pantsætningen. Konsekvensen af dette må også være, at havde pantsætningen været sket ift. et pengeinstitut, ville pengeinstituttet have erhvervet så mange rettigheder, at selve pantsætningen ville være en afståelse. Dette giver ingen mening. Der foreligger hverken skatteretlig praksis eller tingsretlig praksis for, at selve pantsætningen i sig selv medfører en afståelse af ejendomsretten til det underliggende aktiv.

Tværtimod er en pantsætning en ret for erhverver til at disponere over det aktiv, som man har erhvervet jf. gennemgangen under 1.3.

Pantsætningen er en selvstændig disposition. Der er ikke tale om, at overdrager har forbeholdt sig noget. Overdrager laver en overdragelse af den fulde ejendomsret. Erhverver træffer en beslutning om at pantsætte de erhvervede kapitalandele. Udsagnet i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 angiver, at overdrager har "forbeholdt" sig rettigheder. Det er der ikke tale om i denne sag, da pantsætningen er en selvstændig disposition.

Ejendomsretten består af flere beføjelser

Ejendomsretten til kapitalandele er ikke en udelelig enhed, men består af en række forskellige beføjelser og rettigheder, herunder:

• Ret til udbytte
• Ret til likvidationsprovenu
• Stemmeret
• Ret til at overdrage aktierne
• Ret til fondsaktier

Disse rettigheder kan adskilles og fordeles mellem forskellige personer. En overdragelse kan derfor godt være reel og gyldig, selvom visse begrænsede beføjelser forbeholdes overdrageren eller overdrages til tredjemand.

Stemmeretten

Efter selskabsloven er det udtrykkeligt anerkendt, at et selskab kan udstede kapitalandele uden stemmeret - eksempelvis B-kapitalandele. Dette lovfæstede udgangspunkt illustrerer, at stemmeret ikke er en nødvendig bestanddel af ejendomsretten til kapitalandele. Ejendomsretten kan således bestå fuldt ud, selv om visse rettigheder - herunder stemmeretten - er begrænset eller fraskrevet.

Der er en fundamental forskel mellem 1) ikke at overdrage ejendomsretten - hvor overdrageren forbliver ejer og 2) at overdrage ejendomsretten med begrænsninger - hvor erhververen bliver ejer, men med visse indskrænkninger i forhold til andre kapitalandele. Stemmeløse kapitalandele falder under nr. 2. Det er en begrænsning i erhververens ejendomsret, men ændrer ikke ved, at ejendomsretten som sådan er overgået.

Skatteretten anerkender i øvrigt, at rettigheder til aktiver kan opdeles. Dette ses eksempelvis ved aktielån, hvor stemmeretten midlertidigt overgår til låntager, mens långiver bevarer den skattemæssige ejendomsret. Tilsvarende gælder ved udlån af fast ejendom, hvor brugsretten beskattes hos brugeren, mens ejeren beskattes af en eventuel værdistigning ved afståelse. Disse eksempler viser, at stemmeretten som en begrænset rettighed og ejendomsret ikke nødvendigvis er sammenfaldende størrelser.

Når en overdrager i forbindelse med et generationsskifte f.eks. til børn eller ægtefælle, overdrager stemmeløse kapitalandele, sker det typisk af hensyn til:

• At sikre kontinuitet i ledelsen af familievirksomheden
• At bevare kontrol i en overgangsperiode
• At beskytte mod uerfarne eller umyndige erhververes beslutninger

Formålet med dette er således ikke at bevare den økonomiske ejendomsret eller at undgå en reel overdragelse, men derimod at etablere en midlertidig kontrolmekanisme.

At nægte skattemæssig anerkendelse af en sådan overdragelse, alene med henvisning til et stemmeretsforbehold og en ret til udbytte i pantsætningen, vil stride mod parternes klare hensigt om at gennemføre et reelt generationsskifte og mod den civilretlige realitet, hvorefter ejendomsretten er overgået.

Det forhold, at en erhverver ikke har stemmeret til sine kapitalandele, indebærer således ikke, at vedkommende ikke er ejer. Det er alene udtryk for en begrænsning i ejerbeføjelserne - ikke en overgang af ejendomsretten som sådan.

Det bestrides, at Skattestyrelsens indstilling kan støttes på, at Spørger har bevaret stemmeretten til kapitalandelene. De aktier, som A og B har fået udstedt, er B-kapitalandele uden stemmeret, hvilket er en sædvanlig og anerkendt konstruktion i forbindelse med generationsskifter, hvor der ønskes overdragelse af den økonomiske interesse i selskabet uden samtidig overførsel af kontrol.

Det er almindeligt, at stemmeretsdifferentierede aktier kan anvendes som led i en successionsoverdragelse, uden at dette i sig selv udelukker, at der foreligger en civilretlig afståelse af kapitalandele. Det afgørende for vurderingen af, om der foreligger en afståelse, er, om der er sket en overførsel af den civilretlige ejendomsret til aktierne, hvilket utvivlsomt er tilfældet i nærværende sag.

Såfremt Skattestyrelsens fortolkning lægges til grund, vil det i praksis medføre en betydelig indskrænkning i anvendelsesområdet for successionsreglerne. Det er derfor vores klare opfattelse, at der uanset Spørgers bevarelse af stemmeretten på A-kapitalandelene, foreligger en afståelse ved overdragelse af B-kapitalandelene.

Hertil kommer, at afgørelsen TfS 1989.110 Ø ikke på nogen måde er sammenlignelig med den foreliggende situation. I afgørelsen var der tale om et aktieselskab, hvor der blev overdraget kapitalandele i 1981. I den dagældende aktieselskabslov var der ikke mulighed for at have stemmeløse kapitalandele. Der kunne højest ske en differentiering på 1-10. En overdrager, der ville have fuld kontrol på alle stemmer, måtte derfor forbeholde sig stemmeretten. Herved blev der en indskrænkning i den fulde ejendomsret til kapitalandelene. Det er en anden situation, hvor man har kapitalandele, der er stemmeløse. Her medfører en overdragelse af den fulde ejendomsret ikke noget "forbehold". Endeligt bemærkes det, at TfS 1989.110 Ø er en enlig svale, der skal vurderes på de konkrete omstændigheder, der nu engang var i sagen.

Det følger også af SKDM 1975.215 Ø, at man sagtens kan forbeholde sig stemmeretten og stadig samtidig afstå de underliggende aktier. I sagen blev der overdraget aktier til en fond, hvor overdrager forbeholdt sig stemmeretten. Dette forbehold blev senere frafaldet mod betaling. Sagen vedrører, hvordan denne betaling skulle beskattes. Dommen viser dog også, at der ikke blev stillet spørgsmål ved selve overdragelsen til fonden. Der var tale om en afståelse.

Udbytteretten

Det forekommer i praksis, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten til fordel for overdrageren selv eller for tredjemand. I nærværende sag anfører Skattestyrelsen i sin indstilling, at Spørger fortsat har forbeholdt sig retten til udbytte i henhold til pantsætningserklæringen. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt.

Spørger har ikke forbeholdt sig udbytteretten. Der er derimod tale om, at Spørger har fået pant i kapitalandelene herunder udbytteretten, som sikkerhed for A og B’s gældsforpligtelse. Denne sondring er afgørende:

Pantsætning er en sædvanlig sikkerhedsstillelse, som ikke ændrer på ejendomsrettens overgang. Pantsætning indebærer ikke, at panthaver (Spørger) får udbytteretten.

Panthaver får alene ret til at gøre udbyttet til genstand for fyldestgørelse af sit krav, hvis pantsætterne (A og B) misligholder sine forpligtelser. Indtil en eventuel misligholdelse tilkommer udbytteretten pantsætter - altså A og B.

SKM2020.179.HR illustrerer klart, at der også kan foreligge en skattemæssig afståelse, selvom sælger har forbeholdt sig udbytteretten til udbytte, der deklareres efter overdragelsen.

I sagen overdrog en person (A) alle aktier i X A/S til sine tre døtre. Ifølge overdragelsesaftalen forbeholdt A sig retten til at modtage de første 48.413.505 kr. af det udbytte, der blev udloddet efter overdragelsen. Efter overdragelsen besluttede døtrene som nye aktionærer at udlodde dette udbytte, som blev udbetalt direkte til A. Udbyttet blev anvendt til delvis betaling af købesummen for aktierne, og selskabet indeholdt udbytteskat ved udbetalingen til A.

A anmodede om tilbagebetaling af udbytteskatten, hvilket Skattestyrelsen først imødekom, men senere krævede tilbagebetalt med den begrundelse, at udbyttet var skattepligtigt hos døtrene som de aktuelle aktionærer. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved at overdrage retten til udbytte til A kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat, da de var de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at kræve den udbetalte udbytteskat tilbage.

Det afgørende er, at Højesteret ikke gik ind i spørgsmålet om, hvorvidt der var sket afståelse. Dette var ikke et tema eller en problemstilling i sagen. Sagen angik alene, hvem der skulle beskattes af udbyttet. Det skulle de tre døtre hvorfor ejendomsretten til kapitalandelene også var overført til dem. Dette understreger, at til trods for, at A forbeholdt sig udbyttet, udelukker dette forbehold ikke, at der er sket en skattemæssig afståelse.

Dommen taler direkte imod Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag. Hvis selv et direkte forbehold af udbytte ikke forhindrer skattemæssig afståelse, må det samme gælde, hvor der som i denne sag alene er tale om pantsætning af udbytteretten som sikkerhed.

Foreligger der en differentieret ret til udbytte på forskellige kapitalklasser er dette blot i overensstemmelse med de muligheder, som der er selskabsretligt. Erhverver man kapitalandele - f.eks. B-kapitalandele - der respekterer en forlodsret til udbytte til ejerne af A-kapitalandele, vil der fortsat foreligge en afståelse af B-kapitalandelene. Man opnår fortsat den fulde ejendomsret til B-kapitalandelene ved overdragelsen. Den mindre differentiering af retten til udbytte der foreligger i denne sag ændrer derfor ikke på, at der foreligger en aktieafståelse.

Der kan altså foreligge en afståelse både, hvor retten til udbytte er differentieret i vedtægterne, og der hvor man har forbeholdt sig retten til udbytte. Ingen af delene er på nogen måde tilstrækkelig til, at der ikke foreligger en afståelse. 

Øvrige bemærkninger

I udkast til afgørelse er der endelig henvist til TfS 1996, 66 Ø. Sagen vedrører en fortolkning af den dagældende LL §12, stk. 8, jf. stk. 1 om fradrag for løbende ydelser i gensidigt bebyrdende aftaler. Konkret kommer Østre Landsret frem til, at der ikke foreligger en gensidigt bebyrdende aftale, der har en sådan karakter, at der kunne indrømmes fradrag. Sagen vedrører ikke afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningslovens, men derimod en fradragsbestemmelse og begrebet "gensidig bebyrdende aftale". Dommens konklusion kan derfor ikke udstrækkes til at støtte Skattestyrelsens udkast til begrundelse i denne sag.

Sammenfatning

Der gøres sammenfattende gældende, at der foreligger en afståelse af B-kapitalandele i denne sag. Ejendomsretten til disse er ophørt ved overdragelsen til A og B. Der skal derfor ske besvarelse af spørgsmål 1 og 2 med et ja.

Bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse i spørgsmål 3-6

Skattestyrelsen har i sin indstilling besvaret spørgsmål 3-6 benægtende med den begrundelse, at der ikke foreligger en skattemæssig afståelse i spørgsmål 1 og spørgsmål 2. Dette bestrides som følge af ovenstående bemærkninger.

Når Skatterådet skal tage stilling til spørgsmål 3-6, bør der lægges vægt på de ovenfor anførte bemærkninger. Det gøres gældende, at der skal foretages en reel prøvelse og besvarelse af spørgsmål 3-6 på baggrund af sagens faktiske og retlige omstændigheder, herunder de civilretlige realiteter og overgangen af ejendomsretten fra Spørger til A og B. 

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen alene henviser til besvarelsen af spørgsmål 1 som begrundelse for at afslå spørgsmål 3-6. Der bør foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt, og om værdiansættelsen af købesummen er korrekt, samt om værdinedslaget efter kildeskattelovens § 33 C er opfyldt, henset til at der civilretligt er sket en overdragelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 30. juni 2025 af nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS , fra Spørger til A kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsen af nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Den 31. maj 2025 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin datter, A, hvor der blev overdraget nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital og 0 pct. af stemmerne i H1 Holding ApS. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Begge gældsbreve forfalder dog fuldt ud til betaling, såfremt der ikke er sket afdrag i 9,5 år fra underskriftsdatoen på gældsbrevet.

Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev A enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev. Det fremgår af pantsætningserklæringerne, at samtlige overdragne kapitalandele pantsættes med hhv. første - og andenprioritets panteret.

Pantsætningen består så længe, at A’s forpligtelser består i henhold til det anfordringsgældsbrev, som pantsætningserklæringen knytter sig til. Ved ophør af forpligtelserne i anfordringsgældsbrevet, ophører pantsætningen samtidig.

Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder:

• retten til at modtage udbytte
• afståelsessum ved realisation
• retten til fondskapitalandele.

Spørger ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Afståelse er i aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, defineret således:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."

Af bemærkningerne til § 30 i L78 af 16. november 2005 fremgår følgende om afståelse af aktier til børn:

"Ved en bortgivelse eller et salg af aktier til børn, fonde og lign. kan overdrageren have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne. Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted. Som et andet eksempel på betingelser, der betyder, at afhændelse ikke kan anses for at have fundet sted i forhold til aktieavancebeskatningsloven, kan nævnes den situation, hvor overdrageren har forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne." (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår således af lovforarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, at der både ved bortgivelse og salg af aktier til børn skal tages stilling til, om overdragelsen er betinget på en sådan måde, at der ikke i skattemæssig henseende kan anses for at være sket en afståelse af aktierne.

Forud for vedtagelsen af den nuværende aktieavancebeskatningslov ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 kunne overdragelse til børn efter praksis være betinget på en sådan måde, at overdragelsen ikke i skattemæssig henseende kunne anses for en afståelse af aktierne.

Da det, som anført ovenfor, fremgår af forarbejderne til den nuværende aktieavancebeskatningslovs § 30, at overdrageren kan have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne, medfører dette, at praksis forud for vedtagelse af den nuværende aktieavancebeskatningslov fortsat finder anvendelse.

Østre Landsret fandt i TfS1996, 66, at en far ved overdragelse af aktier havde beholdt så vidtgående ejerbeføjelser, at aftalen ikke kunne anses for at være gensidigt bebyrdende. I sagen havde en far overdraget aktier i sit hovedaktionærselskab til sin søn. Købesummen blev berigtiget ved, at sønnen i farens levetid påtog sig en forpligtelse til at udrede en årlig aftægtsydelse på 240.000 kr. til faren. Sønnen gav sin far håndpant i aktierne, herunder omfattende stemmeretten, som sikkerhed for betalingen.

Sagen er i TfS1996, 66 refereret således:

"Skatteyderen foretog i indkomstårene 1985 og 1986 fradrag for den årlige ydelse ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens § 12, stk. 8, jf. stk. 1 om fradrag for udgifter til løbende ydelser, der blev udredt som et led i en gensidigt bebyrdende aftale.

Skattemyndighederne godkendte ikke det foretagne fradrag, da myndighederne fandt, at der ikke i skattemæssig henseende var tale om en reel overdragelse. Der anerkendtes således alene et fradrag på 10.000 kr. i hvert af indkomstårene i henhold til ligningslovens § 12, stk. 4, jf. stk. 1 om ensidigt påtagne forpligtelser. […] Denne ansættelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Skatteyderen indbragte sagen for landsretten med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtedes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1985 og 1986 androg henholdsvis 82.748 kr. og 51.907 kr.

Skatteministeriet påstod frifindelse.

[…]

Landsretten udtalte, at faderen ved overenskomsten af 1980 om overdragelse af aktierne til skatteyderen havde beholdt så vidtgående beføjelser, at aftalen ikke kunne anses for at være således gensidigt bebyrdende, at aftægtsydelserne kunne fradrages i medfør af ligningslovens § 12, stk. 8, jf. stk. 1.

Landsretten tog derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge."

Østre Landsret fandt i TfS1989, 110, at en hovedaktionærs aktieoverdragelse til sine børn og sin bror havde været betinget på en sådan måde, at den skatteretligt ikke kunne tillægges betydning som en overdragelse. Hovedaktionæren havde uden tidsbegrænsning forbeholdt sig stemmeretten til de solgte aktier. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt hovedaktionæren havde afstået sine aktier og dermed været berettiget til at fradrage tab på aktier ved salgene til hans umyndige børn og hans bror.

Østre Landsrets dom er i TfS1989, 110 refereret således:

"[…] Salgene var sket under den betingelse, at sælgeren uden begrænsning i tid forbeholdt sig stemmeretten til de solgte aktier.

Østre Landsret udtalte, at det må anerkendes, at det i forbindelse med generationsskifte af en virksomhed, kan være naturligt, at overdrageren forbeholder sig stemmeretten på aktierne en bestemt periode, indtil børnene kan forventes at have opnået den fornødne modenhed og indsigt til selv at varetage deres interesser. I denne sag var der imidlertid ikke tale om et sådant tidsbegrænset forbehold, men om en betingelse, der varigt ville sikre sagsøgeren den indflydelse, der ellers er knyttet til aktieindehavelsen.

Selv om sagsøgeren også ved en fortsat overdragelse af aktier alene i kraft af en bestemmelse i vedtægterne, var sikret en særlig indflydelse i bestyrelsen, ville stemmeretsforbeholdet fremtidigt kunne blive af betydning. Efter selskabets vedtægter træffes beslutninger, herunder bestyrelsesvalg, på generalforsamlinger ved almindelig afstemning. Bestyrelsens sammensætning er af betydning også i tilfælde, hvor sagsøgeren fortsat har sæde i den, idet der alene er tillagt sagsøgeren en vetoret, men ikke nogen særlig vægt med hensyn til at få egne forslag gennemført.

Under disse omstændigheder måtte der gives Skatteministeriet medhold i, at den skete aktieoverdragelse til børnene havde været betinget på en sådan måde, at den ikke skatteretlig kan tillægges betydning som en afhændelse.

Efter de foreliggende oplysninger om aktieoverdragelsen til broderen fandtes der, når henses til det tagne stemmeretsforbehold, ikke grundlag for at tillægge overdragelsen skatteretlig betydning som en afhændelse."

Skatterådet fandt i SKM2024.2.SR, at der i skatte- og afgiftsmæssig sammenhæng var sket en afståelse af kapitalandele, der var givet som en båndlagt gave fra spørger til spørgers barn, og hvor den båndlagte gave blev forvaltet af spørger.

I SKM2024.2.SR havde spørgeren ved en gave successionsoverdraget kapitalandele til sit mindreårige barn under 15 år. Gaven inkl. udbytte og renter af gaven var båndlagt indtil spørgerens barn fylder 25 år. Spørgeren havde i forbeholdt sig stemme- eller udbytteretten på de overdragne kapitalandele. Civilretligt var der sket en overdragelse af kapitalandelene, og overdragelsen var registreret i Det Offentlige Ejerregister og noteret i selskabets ejerbog. Civilretligt kunne en der ske en overdragelse af kapitalandelene fra spørgeren til spørgerens mindreårige barn under 15 år, uden at de overdragne kapitalandele forvaltes i et godkendt forvaltningsinstitut. På den baggrund fandt Skatterådet, at der i skatte- og afgiftsmæssig sammenhæng var ske en afståelse.

I Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.1.3.2.3, er praksis for overdragelser af aktier m.v. mellem forældre og børn beskrevet:

"[…]

Regel

Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven.

Betingelser

Der er følgende betingelser for at reglen gælder:

1.      Forældrene har definitivt fraskrevet sig rådigheden over aktierne og

2.      Forældrene har ikke forbeholdt sig fx. udbytte- eller stemmeret.

Ad. 1.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis forældrene definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af om dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse. […]

Ad. 2.

Har overdrageren fx forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke for at have fundet sted.

Har overdrageren fx forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven heller ikke for at have fundet sted. Se TfS 1989, 110 ØL.

Skattestyrelsen anser overdragelsen for at være bindende, selv om det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til overdrageren - eventuelt indtil gavemodtageren fylder fx 30 år eller bliver myndig. Derimod vil Skattestyrelsen ikke godkende, at ejendomsretten er overgået til børnene, hvis det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier."

Samlet kan det af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 og af praksis udledes, at overdrageren kan have betinget overdragelsen således, at overdragelsen i skattemæssig sammenhæng ikke anses for en afståelse. Ved vurderingen lægges vægt på udbytteret, herunder ret til fremtidige fondsaktier, og stemmeret.

I nærværende sag er der sket overdragelse af stemmeløse B-kapitalandele fra Spørger til A.

Overdragelsen er primært finansieret ved udstedelse af to anfordringsgældsbreve. Samtidig med gældsbrevene er udarbejdet enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev.

Pantsætningserklæringerne indebærer, at samtlige overdragne kapitalandele pantsættes med hhv. første - og andenprioritets panteret. Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte samt afståelsessum ved realisation og rette til fondskapitalandele.

Omkring varigheden af pantsætningen fremgår det af pantsætningserklæringen, at pantsætningen består så længe, at A’s forpligtelser består i henhold til det anfordringsgældsbrev, som pantsætningserklæringen knytter sig til. Ved ophør af forpligtelserne i anfordringsgældsbrevet, ophører pantsætningen samtidig.

Pantsætningserklæringen medfører således, at Spørger bevarer retten til udbytte, herunder ret til evt. fremtidige fondsaktier, af de overdragne kapitalandele. Dette svarer direkte til den situation, der er nævnt i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, jf. ovenfor.

Vestre Landsret fandt i SKM2002.520.VLR, at pantsætning af aktier til sikkerhed for selskabets forpligtelse og en efterfølgende salgsfuldmagt ikke medførte, at ejendomsretten ikke var overgået til panthaver. Det medførte ikke et andet resultat, at panthaver samtidig med pantsætningen fik stemmeretten og udnyttede stemmeretten.

I sagen ejede A en tredjedel af aktierne i R A/S. Den 6. januar 1995 underskrev A en pantsætningserklæring overfor R A/S´s pengeinstitut. Det fremgik af pantsætningserklæringen, at stemmeretten på de pantsatte aktier tilkom pengeinstituttet. På dette tidspunkt var kapitalen i R A/S tabt, og der var forhandlinger med pengeinstituttet om pengeinstituttets fortsatte engagement.

På bestyrelsesmøde den 26. oktober 1995 blev der opnået enighed om at indstille et forslag om genopretning af aktiekapitalen i R A/S til behandling på en ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt den 19. december 1995. Det blev vedtaget at nedskrive aktiekapitalen i R A/S fra 3.000.000 kr. til 390.000 kr. og herefter forhøje selskabets aktiekapital med 120.000 kr. til kurs 425 ved konvertering af gæld, således at aktiekapitalen herefter udgjorde 510.000 kr.  Det fremgik af generalforsamlingsreferatet, at aktionærerne, herunder A, tegnede nye aktier.

A´s andel af den nye aktiekapital udgjorde en tredjedel eller 170.000 kr. Den 18. december 1995 - dagen før den ekstraordinære generalforsamling - underskrev A en pantsætningserklæring disse aktier overfor R A/S´s pengeinstitut. Det fremgik af pantsætningserklæringen, at stemmeretten på de pantsatte aktier tilkom pengeinstituttet.

R A/S trådte i betalingsstandsning den 5. februar 1996 og blev efterfølgende taget under konkursbehandling den 11. juni 1996.

Spørgsmålet i SKM2002.520.VLR var i første række om A havde bevist, at R A/S´s kapital var uopretteligt tabt i 1995 og at A derved efter dagældende praksis kunne anse hans aktier i R A/S for afstået i 1995. Vestre Landsret fandt ikke, at A havde løftet denne bevisbyrde, og spørgsmålet var herefter om pantsætningserklæringen medførte, at ejendomsretten til aktierne var overgået til pengeinstituttet.

Vestre Landsret anførte følgende om pantsætningserklæringen:

"Pantsætningen af aktierne den 6. januar 1995 skete ifølge pantsætningsdokumentets ordlyd alene til sikkerhed for R A/S´s forpligtelser. Pantsætningen medfører imidlertid ikke - heller ikke sammenholdt med den efterfølgende udstedelse af salgsfuldmagt af 16. oktober - at sagsøgerens ejendomsret til aktierne er overdraget til banken, og den omstændighed, at banken samtidig med pantsætningen fik stemmeretten til aktierne og efterfølgende udnyttede denne stemmeret, kan ikke føre til et andet resultat."

Vestre Landsret lægger således vægt på, at pantsætningen af aktierne alene skete til sikkerhed for R A/S´s forpligtelser. Skattestyrelsen bemærker, at pantsætningen skete i en situation, hvor kapitalen i R A/S var tabt, og hvor der var drøftelser om pengeinstituttets fortsatte engagement med R A/S. Det fremgår af sagens oplysninger, at A blev betragtet som aktionær i denne proces. Skattestyrelsen forstår Vestre Landsrets præmisser om pantsætningserklæringen således, at den skal bedømmes i forhold til den samlede aftale med pengeinstituttet.

I nærværende sag fremgår betingelserne om, at Spørger bevarer enhver rettighed knyttet til kapitalandelene, herunder retten til at modtage udbytte, afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier, af pantsætningserklæringen. I TfS1996, 66 havde sønnen givet sin far håndpant i aktierne, der omfattede stemmeretten, som sikkerhed for betalingen af den aftalte aftægtsydelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at betingelser i en pantsætningserklæring, hvor overdrageren bevarer f.eks. udbytteretten, herunder retten til fondskapitalandele kan føre til, at der i skattemæssig sammenhæng ikke kan anses at være en afståelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen, der finansieres med to gældsbreve og tilhørende pantsætningserklæringer, skal betragtes samlet. Da Spørger bevarer alle rettigheder til de overdragne kapitalandele, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers overdragelse til A ikke i skattemæssig sammenhæng kan anses for en afståelse.

Bemærkninger til høringssvar af 14. november 2025

Repræsentanten gør overordnet gældende, at overdragelsen, udstedelse af gældsbrevet og pantsætningen er selvstændige civilretlige dispositioner, der skal bedømmes hver for sig.

Repræsentanten gør i høringssvaret gældende, at der civilretligt er sket en overdragelse samt at aktieavancebeskatningslovens § 30 ikke indeholder hjemmel til at tilsidesætte denne overdragelse. Det er herefter repræsentantens opfattelse, at den civilretlige overdragelse skal anerkendes skattemæssigt, da civilretten er styrende for skatteretten.

Repræsentanten henviser til SKM2021.392.ØLR, hvor det efter hans opfattelse klart fremgår, at civilretten er styrende for skatteretten. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det anførte citat ikke fremgår af Østre Landsrets dom, men derimod af en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten i 2022, hvor det i citatet anførte fremgår af indlægget fra klagerens repræsentant.

I SKM2021.392.ØLR gjorde en skatteyder, der var tinglyst adkomsthaver af en ejendom, gældende, at han trods tingbogens udvisende ikke var ejendommens reelle ejer. Med henvisning til sagens omstændigheder tiltrådte Landsretten, at det påhvilede skatteyderen at bevise, at han på salgstidspunktet ikke var den reelle ejer af ejendommen. Landsretten fandt, at den, der hævder, at tingbogens udvisende ikke svarer til de reelle ejerforhold, må bevise dette. Efter en konkret vurdering fandt Landsrettens flertal, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Landsretten afviser således ikke, at tingbogens udvisende kan fraviges, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse må forstås således, at civilretlige registreringer kan fraviges i skatteretten.

Repræsentanten anfører, at Skattestyrelsens henvisning til TfS 1989, 110 Ø ikke på nogen måde er sammenlignelig med situationen i nærværende sag. Repræsentanten anfører, at overdragelsen i TfS 1989, 110 Ø var sket på et tidspunkt, hvor det efter de selskabsretlige regler ikke var muligt at have stemmeløse kapitalandele. En overdrager, der ville have fuld kontrol over alle stemmer, måtte derfor forbeholde sig stemmeretten. Efter Skattestyrelsens opfattelse understøtter TfS 1989, 110 Ø, at overdrageren kan have betinget overdragelsen således, at overdragelsen i skattemæssig sammenhæng ikke anses for en afståelse. Det er i den forbindelse uden betydning, at det ikke var muligt at have stemmeløse kapitalandele på overdragelsestidspunktet. Det afgørende er, at overdrageren forbeholder sig en rettighed knyttet til kapitalandelene.

Repræsentanten henviser til SKDM 1975,215 Ø og anfører, at Østre Landsrets afgørelse er udtryk for, at det er muligt at forbeholde sig stemmeretten og stadig afstå de underliggende aktier. Repræsentanten anfører, at der i sagen blev overdraget aktier til en fond, hvor overdrager forbeholdt sig stemmeretten. Dette forbehold blev senere frafaldet mod betaling og sagen vedrører, hvordan denne betaling skulle beskattes. Efter repræsentantens opfattelse viser dommen også, at der ikke blev stillet spørgsmål ved overdragelsen til fonden, da der var tale om en afståelse.

Det fremgår af resuméet af Østre Landsrets afgørelse, at en arvelader ved testamente havde bestemt, at hendes efterladte formue skulle tilfalde en fond, der skulle bestyres af eksekutorer samt hendes søn. I et senere kodicil blev det bestemt, at sønnen skulle nyde indtægterne af aktierne i et selskab under fonden og udøve stemmeretten. I forbindelse med skiftet efter arveladerens død blev der udarbejdet fundats for fonden, der indeholdt bestemmelse om, at sønnen alene udøvede stemmeretten vedrørende aktierne i selskabet. Efter en årrække havde selskabet et tilgodehavende hos sønnen, hvilket medførte, at selskabets bankforbindelse krævede hans stemmeret deponeret hos bankens advokat som betingelse for en fortsættelse af de eksisterende mellemværender med banken. En bestemmelse i fundatsen gjorde, at bankens krav ikke kunne imødekommes, og der blev i stedet indgået en aftale om, at sønnen afstod sine stemmeretter til fonden. Sagen omhandler - som anført af repræsentanten - spørgsmålet om, hvordan betalingen for stemmeretterne skulle beskattes. Det fremgår derimod ikke af resuméet, at Østre Landsret har forholdt sig til, hvorvidt boet efter arveladerens overdragelse af aktierne til fonden var en afståelse.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at SKDM 1975, 215 Ø kan tillægges betydning i nærværende sag.

Repræsentanten gør endvidere gældende, at Spørgers bevarelse af rettigheder knyttet til de overdragne kapitalandele ikke sker i forbindelse med overdragelsen, men derimod som et led i pantsætningen.

Spørger overdrog ved overdragelsesaftale af 30. juni 2025 nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS  til sin datter, A. Overdragelsessummen var aftalt til 8.903.547 kr. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at overdragelsen berigtiges med en gave på 77.000 kr. og ved udstedelse af gældsbreve på 8.826.547 kr.

I forbindelse med overdragelsen udarbejdede Spørger og A den 30. juni 2025 to rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på i alt 8.826.547 kr.

Det fremgår af anfordringsgældsbrevene, at lånet er opstået i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene i H1 Holding ApS .

Ligeledes den 30. juni 2025 underskrev A to pantsætningserklæringer, hvor det fremgår, at de overdragne kapitalandele pantsættes til sikkerhed for A’s forpligtelser i henhold til anfordringsgældsbrevene.

Skattestyrelsen bemærker, at der ved Spørger’s overdragelse af kapitalandelene til A indgår et relativt beskedent gaveelement. Overdragelsen forudsætter således, at A skal have købesummen finansieret. A’s alternativ til finansiering med rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve vil være ekstern finansiering, hvor der må forventes et krav om forrentning og afdrag.

Det er oplyst, at A vil kunne opnå en ekstern finansieringsrente på 4,25 pct. En ekstern finansiering vil således udløse en rentebetaling på ca. 375.000 kr. årligt, og hertil vil der komme afdrag. Henset til, at A erhverver stemmeløse kapitalandele, vil A ikke selv kunne påvirke, om der udloddes udbytte til dækning af forrentning og afdrag på en ekstern finansiering, og A ville derfor skulle forrente og afdrage gælden af sine øvrige midler.

Skattestyrelsen anser det på den baggrund ikke for sandsynligt, at overdragelsen ville have fundet sted uden finansiering med det rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbrev og udenfor et gavemiljø.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsesaftale, anfordringsgældsbrev og pantsætningserklæring skal anses for én samlet aftale. Skattestyrelsen lægger vægt på, at det fremgår af anfordringsgældsbrevene, at anfordringsgældsbrevene er opstået i forbindelse med overdragelsen. I forlængelse af anfordringsgældsbrevene underskriver A pantsætningserklæringerne.

Skattestyrelsen finder således, at bedømmelsen af, hvorvidt Spørger i skattemæssig sammenhæng har afstået sine kapitalandele til A, skal ske på baggrund af de vilkår, der fremgår af overdragelsesaftalen, anfordringsgældsbrevene og pantsætningserklæringerne.

Pantsætningserklæringen indeholder følgende om panterettens indhold:

4.1                 Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet samt afståelsessum ved realisation og retten til fondskapitalandele. 

4.2                 Pantsætter bevarer dog stemmeretten, indtil Panthaver måtte træde til pantet i kapitalandelene som følge af aktuel eller anticiperet misligholdelse af ovenstående anfordringsgældsbrev eller nærværende pantsætningsaftale. 

4.3                For pantsætningen gælder almindelig dansk ret. (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår således af pantsætningserklæringen, at Spørger bevarer enhver rettighed knyttet til kapitalandelene, dog undtaget stemmeretten, der forbliver hos A indtil Spørger eventuelt træder til pantet.

De kapitalandele, der overdrages til A, er uden stemmerettigheder, hvilket - som beskrevet af repræsentanten - er i overensstemmelse med selskabsloven. Da der er tale om stemmeløse kapitalandele, indgår stemmeretten ikke i vurderingen af, hvorvidt Spørger har betinget overdragelsen på en måde, at der i skattemæssig sammenhæng ikke er tale om en afståelse. Det kan således ikke tillægges betydning, at A efter pantsætningserklæringen bevarer stemmeretten, da der netop ikke er knyttet stemmeret til kapitalandelene. Tværtimod taler formuleringen om stemmeretten i pantsætningserklæringen for, at formuleringen vedrørende udbytte skal forstås som anført af Skattestyrelsen.

Udover stemmeretten omfatter panteretten kapitalandelene og enhver rettighed tilknyttet hertil. Det er - som anført af repræsentanten - helt naturligt, da en pantsætning ville være uden værdi for panthaver, hvis dette ikke var inkluderet i panteretten. Baggrunden herfor er - som også beskrevet af repræsentanten i høringssvaret - at en kapitalejer, der har pantsat sine kapitalandele, vil kunne udlodde udbytte eller udstede fondsaktier og derved forringe pantets værdi. Repræsentanten anfører i sit høringssvar, at det er helt sædvanligt, at disse rettigheder tilhører panthaver, medmindre man ikke ønsker at gøre dem gældende.

I nærværende sag har man netop ikke fraveget dette sædvanlige udgangspunkt. Det fremgår således klart af pantsætningserklæringens pkt. 4.1, at samtlige rettigheder knyttet til kapitalandelene er omfattet af panteretten. Det er alene stemmeretten til de stemmeløse kapitalandele, der undtages fra panteretten i pantsætningserklæringens pkt. 4.2.

Skattestyrelsen bemærker, at i nærværende sag vil A ikke kunne forringe pantets værdi ved udlodning af udbytte eller udstedelse af fondsaktier, da A netop ikke har stemmeret i selskabet. Det er således alene Spørger, der kan vedtage, at der skal udloddes udbytte eller udstedes fondsaktier, og Spørger vil således via sin bestemmende indflydelse i selskabet kunne regulere om pantets værdi forringes eller ej. På trods af dette forhold har Spørger og A valgt at fastholde udgangspunktet om, at panteretten omfatter udbytteretten og retten til fondsaktier.

Repræsentanten anfører i sit høringssvar 4 hovedbeføjelser, der er knyttet til ejendomsretten, og gør samtidig gældende, at disse 4 hovedbeføjelser er opfyldt.

Første hovedbeføjelse er, at erhverver A har beføjelsen til at råde over kapitalandelene. Som beskrevet ovenfor medfører de samlede vilkår i overdragelsesaftale, anfordringsgældsbrev og pantsætningserklæring, at Spørger bevarer rådigheden over de rettigheder, der er knyttet til kapitalandelene. Der er dermed ikke - som anført af repræsentanten - tale om, at det alene er A, der kan udnytte de rettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.

Anden hovedbeføjelse er beføjelsen til at afhænde eller pantsætte kapitalandelene. Repræsentanten anfører, at det forhold, at A netop har pantsat kapitalandelene viser, at denne beføjelse er opfyldt. Skattestyrelsen er ikke enig heri. Det fremgår af ovenstående, at Skattestyrelsen ikke anser det for sandsynligt, at overdragelsen ville have fundet sted uden finansiering med det rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbrev og udenfor et gavemiljø. Pantsætningen er således en del af et samlet aftalekompleks, hvor det rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbrev og den tilhørende pantsætning er en grundlæggende forudsætning for overdragelsen. Pantsætningen dokumenterer således ikke, at råderetten er overgået til A.

Repræsentanten anfører, at Spørger ikke kan kræve, at A sælger kapitalandelene til ham, medmindre A ikke betaler det skyldige beløb i henhold til de rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der netop er tale om gældsbreve på anfordringsvilkår, hvorved Spørger på et hvilket som helst tidspunkt kan kræve gælden indfriet med 10 dages varsel. Medmindre A kan skaffe midlerne til indfrielse med så relativt kort varsel, vil et sådant krav fra Spørger reelt være et krav om, at kapitalandelene overgår til ham.

Skattestyrelsen finder således ikke, at anden hovedbeføjelse er opfyldt.

Tredje hovedbeføjelse er beføjelsen til at lade kapitalandelene være grundlaget for en kredit, og dermed afdækning for en anden personlig hæftelse. Repræsentanten anfører, at der ikke er noget til hinder for, at A kan foretage yderligere pantsætning af kapitalandelene. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det samlede aftalekompleks, hvor Spørger bevarer samtlige rettigheder knyttet til de stemmeløse kapitalandele, der overføres til A, og hvor Spørger besidder 100 pct. af stemmerne, medfører at der næppe er nogen uvildig tredjemand, der vil acceptere pant i kapitalandelene som en betryggende sikkerhed for et mellemværende med A. Som beskrevet af repræsentanten er det naturligt, at en panthaver sikrer sig mod, at pantets værdi udvandes, hvilket ikke vil kunne ske, da Spørger vil have mulighed for at udvande pantets værdi.

Skattestyrelsen anser derfor muligheden for yderligere pantsætning for teoretisk, og finder derfor ikke, at den kan tillægges betydning ved bedømmelsen af, hvorvidt ejerskabet i skattemæssig sammenhæng anses for overgået til A.

Fjerde og sidste hovedbeføjelse er beføjelsen til at bestemme, hvem der skal arve kapitalandelene. Repræsentanten anfører, at Spørger ikke længere har denne beføjelse, da den er overgået til A. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Spørger via pantet i kapitalandelene har sikret sig, at kapitalandelene ikke vil kunne overgå til andre, herunder udloddes fra et dødsbo, uden indfrielse af gælden. Uanset at Spørger ikke har bevaret beføjelsen til at testere over kapitalandelene, har Spørger via sit pant sikret sig en betydelig indflydelse på, hvad der skal ske med kapitalandelene i tilfælde af, at A afgår ved døden.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at A’s mulighed for at testere over kapitalandelene kan tillægges betydning i forhold til bedømmelsen af, hvorvidt ejerskabet i skattemæssig sammenhæng anses for overgået til A.

Repræsentanten gør endvidere gældende, at SKM2020.179.HR illustrerer, at der kan foreligge en skattemæssig afståelse, selvom sælger har forbeholdt sig retten til udbytte, der deklareres efter overdragelsen. I SKM2020.179.HR havde en far overdraget kapitalandele til sine 3 børn. Den samlede overdragelsessum var aftalt til 124,2 mio. kr., og som et led i berigtigelsen af overdragelserne var det aftalt, at faren skulle modtage de første ca. 48,4 mio. kr., der blev udloddet efter overdragelsen. I SKM2020.179.HR var det forbeholdte udbytte således en del af berigtigelsen. I nærværende sag er der ikke tale om, at udbytteretten er en del af berigtigelsen, men derimod om, at Spørger bevarer retten til al fremtidigt udbytte indtil A evt. måtte indfri det rente- og afdragsfrie gældsbrev. SKM2020.179.HR er således ikke relevant for nærværende sag. 

Som beskrevet ovenfor overdrager Spørger 45 pct. af kapitalandelene og 0 pct. af stemmerne til A. Samtidig overdrager Spørger 45 pct. af kapitalandelene og 0 pct. af stemmerne til B, der er bror til A. Efter overdragelserne besidder Spørger således 10 pct. af kapitalandelene og 100 pct. af stemmerne. Spørger kan - som beskrevet ovenfor - alene træffe alle beslutninger om selskabet, herunder udbytteudlodning og udstedelse af fondsaktier. Det må derfor lægges til grund, at når Spørger i sin egenskab af panthaver vælger at fastholde, at udbytteretten og retten til fondsaktier er omfattet af pantet, så skyldes det, at Spørger ønsker at have mulighed for, at et evt. udbytte og fondsaktier alene tilfalder ham og ikke A.

Spørger bevarer således rådigheden over rettighederne til de overdragne kapitalandele indtil A evt. måtte indfri de rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve. A opnår således ikke rådighed over rettighederne til de overdragne kapitalandele, før hun evt. måtte indfri de rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve.

På baggrund af til § 30 i L78 af 16. november 2005 og praksis beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.1.3.2.3, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke er fundet en afståelse sted.

Da kapitalandelene ikke anses for afstået i skattemæssig sammenhæng, finder bestemmelsen om overdragelse med skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34 ikke anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 30. juni 2025 af nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS, fra Spørger til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsen af nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Den 31. maj 2025 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin søn, B, hvor der blev overdraget nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital og 0 pct. af stemmerne i H1 Holding ApS. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Begge gældsbreve forfalder dog fuldt ud til betaling, såfremt der ikke er sket afdrag i 9,5 år fra underskriftsdatoen på gældsbrevet.

Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev B enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev. Det fremgår af pantsætningserklæringerne, at samtlige overdragne kapitalandele pantsættes med hhv. første - og andenprioritets panteret.

Pantsætningen består så længe, at B’s forpligtelser består i henhold til det anfordringsgældsbrev, som pantsætningserklæringen knytter sig til. Ved ophør af forpligtelserne i anfordringsgældsbrevet, ophører pantsætningen samtidig.

Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder:

• retten til at modtage udbytte
• afståelsessum ved realisation
• retten til fondskapitalandele.

Spørger ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Vilkårene for Spørgers overdragelse til B svarer til vilkårene ved Spørgers overdragelse til A, der er behandlet i spørgsmål 1. De skattemæssige vurderinger og begrundelser i forhold til overdragelse til B vil således være de samme som ved overdragelsen til A. Der henvises derfor til besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der ved overdragelsen af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS til A var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Efter overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 overdrog Spørger nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS til sin datter, A. Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev A enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev.

Spørger ønsker bekræftet, at der ved den gennemførte overdragelse var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Da Skattestyrelsen i spørgsmål 1 har fundet, at overdragelsen til A ikke anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, skal kapitalandelene ikke værdiansættes pr. 31. maj 2025 og det kan derfor ikke bekræftes, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der ved overdragelsen af nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i selskabet H1 Holding ApS til B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Efter overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 overdrog Spørger nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS til sin søn, B. Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev B enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev.

Spørger ønsker bekræftet, at der ved den gennemførte overdragelse var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Da Skattestyrelsen i spørgsmål 2 har fundet, at overdragelsen til B ikke anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, skal kapitalandelene ikke værdiansættes pr. 31. maj 2025 og det kan derfor ikke bekræftes, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at A’s købesum for nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Efter overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 overdrog Spørger nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS til sin datter, A. Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev A enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev.

Spørger ønsker bekræftet, at kapitalandelenes værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag for den overtagne skatteforpligtelse udgjorde 8.903.547 kr. den 31. maj 2025.

Da Skattestyrelsen i spørgsmål 1 har fundet, at overdragelsen til A ikke anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, skal kapitalandelene ikke værdiansættes pr. 31. maj 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at B’s købesum for nom. DKK 112.500 B-kapitalandele i H1 Holding ApS kunne opgøres til 8.903.547 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C.

Begrundelse

Spørger ejede forud for overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 100 pct. af kapitalen i H1 Holding ApS.

Efter overdragelsesaftalen af 31. maj 2025 overdrog Spørger nom. 112.500 kr. B-kapitalandele i H1 Holding ApS til sin søn, B. Overdragelsen blev berigtiget dels med en gave på 77.000 kr. og dels ved udstedelse af 2 rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve på hhv. 7.826.547 kr. og 1.000.000 kr. Samtidig med underskrift på gældsbrevene underskrev B enslydende pantsætningserklæringer for hvert anfordringsgældsbrev.

Spørger ønsker bekræftet, at kapitalandelenes værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag for den overtagne skatteforpligtelse udgjorde 8.903.547 kr. den 31. maj 2025.

Da Skattestyrelsen i spørgsmål 2 har fundet, at overdragelsen til B ikke anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, skal kapitalandelene ikke værdiansættes pr. 31. maj 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås: 

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der

skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6." 

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 179 Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. 

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Forarbejder

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06 - specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 30:

Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.

[…]

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne.

Begrebet bortfald omfatter f.eks. den situation, hvor en aktieret eller tegningsret beholdes til udløbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende.

Begrebet andre former for afhændelse omfatter f.eks. en tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens § 20 b og c om indløsning af minoritetsaktionærer ved opnåelse af en ejerandel med tilsvarende stemmeret på mere end 90 pct.

[…]

Ved en bortgivelse eller et salg af aktier til børn, fonde og lign. kan overdrageren have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne. Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted. Som et andet eksempel på betingelser, der betyder, at afhændelse ikke kan anses for at have fundet sted i forhold til aktieavancebeskatningsloven, kan nævnes den situation, hvor overdrageren har forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne.

Praksis

SKM2020.179.HR

A overdrog alle aktier i et selskab, X A/S, til sine tre døtre. Overdragelsen skete med skattemæssig succession, og betalingen til A var derfor skattefri for A, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2. En del af købesummen blev berigtiget ved, at A forbeholdt sig at modtage de første ca. 48 mio. kr. af det udbytte i X A/S, der blev udloddet efter overdragelsen. Kort tid efter besluttede generalforsamlingen i X A/S, som bestod af de tre døtre som aktionærer, at udlodde ca. 48 mio. kr. i udbytte, der blev udbetalt til A med fradrag af indeholdt udbytteskat. Efterfølgende anmodede A om at få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat, hvilket SKAT, S, imødekom. Senere traf S afgørelse om, at A skulle tilbagebetale udbytteskatten, idet S var af den opfattelse, at udbyttet var skattepligtigt hos As døtre, og at den udbytteskat, som X A/S havde indeholdt, derfor skulle henregnes til dem. Under en sag mod S påstod A S tilpligtet at anerkende, at han havde krav på at få udbytteskatten udbetalt. Spørgsmålet var i den forbindelse, om der var tale om skattepligtigt udbytte for døtrene. Højesteret bemærkede, at det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. As døtre var aktuelle aktionærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med A om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, døtrene skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved under disse omstændigheder at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf. A havde ikke godtgjort en bindende administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke beskattes hos aktionærerne i en sådan situation. Da udbyttet således skulle beskattes hos døtrene, skulle udbytteskatten ikke have været udbetalt til A, og S var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse fra udgangspunktet.

TfS 1998,397 H

S erhvervede i september 1981 hele aktiekapitalen i et svensk aktieselskab for 130.635 kr. I 1982 blev selskabet taget under konkursbehandling, og boet blev afsluttet i 1988 uden dividende til de simple kreditorer. S fratrak tabet på 130.635 kr. ved opgørelsen af sin særlige indkomst for 1988, jf. § 4, stk. 4, i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbkg. nr. 698 af 5. november 1987). I overensstemmelse med en praksis, som havde været fulgt gennem en årrække, gjorde skattemyndighederne gældende, at aktierne måtte anses for afstået allerede i 1982 i forbindelse med konkursbegæringen mod selskabet, på hvilket tidspunkt aktierne måtte anses for værdiløse, og at S derfor ikke havde ret til fradrag efter § 4, stk. 4, som forudsatte, at afståelse skete 3 år eller mere efter erhvervelsen. Denne fortolkning af begrebet afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2, havde imidlertid hverken støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, ligesom den var i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a. § 1, stk. 2, måtte forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne havde derfor ikke haft hjemmel til at nægte S - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omhandlede tabsfradrag.

SKM2002.520.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne foretage fradrag for tab på aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, i indkomståret 1995, hvor selskabets aktiekapital blev nedskrevet, og hvor sagsøgeren pantsatte sine aktier til sit pengeinstitut, samtidig med at han gav pengeinstituttet uigenkaldeligt salgsfuldmagt til aktierne. Henset til at aktieselskabet fortsatte driften med nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital, samt de oplysninger om selskabets økonomiske forhold, som var fremkommet i forbindelse med en betalingsstandsning i 1996, fandt landsretten ikke, at sagsøgeren havde bevist, at aktieselskabets kapital var uopretteligt tabt i 1995, og at hans aktier i selskabet derfor efter den indtil Højesterets dom af 7. maj 1998 (TfS 1998, 397H) gældende praksis, kunne anses for afstået i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Pantsætningen af aktierne, der skete til sikkerhed for aktieselskabets forpligtelser, samt den efterfølgende salgsfuldmagt medførte ifølge landsretten ikke, at ejendomsretten til aktierne var overdraget til pengeinstituttet. Den omstændighed, at pengeinstituttet samtidig med pantsætningen fik stemmeretten og udnyttede stemmeretten, medførte ikke et andet resultat. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2021.392.ØLR

Sagen angik beskatning af en ejendomsavance. Skatteyderen var tinglyst som adkomsthaver af ejendommen. Skatteyderen gjorde gældende, at han, trods tingbogens udvisende, ikke var ejendommens reelle ejer. Landsretten fandt, at der påhvilede skatteyderen en streng bevisbyrde for, at tingbogens udvisende ikke svarede til de reelle ejerforhold. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde (dissens).

TfS1996, 66

En skatteyder, der den 1. februar 1980 havde indgået aftale om køb af sin faders aktier i et hovedaktionærselskab mod udredelse af en årligt løbende ydelse på 240.000 kr., havde af skattemyndighederne fået reduceret sit årlige fradrag for ydelsen til 10.000 kr. årligt. Skattemyndighederne havde fundet, at der ikke i skattemæssig henseende var tale om en reel overdragelse, idet faderen havde beholdt aktierne herunder stemmeretten som sikkerhed for betaling af ydelsen. I tilfælde af at skatteyderen afgik ved døden eller misligholdt betalingen af aftægtsydelserne, var faderen berettiget til at tilbagetage aktierne uden refusion af allerede erlagte aftægtsydelser. Sagen blev indbragt for landsretten, der udtalte, at faderen ved overenskomsten om overdragelse af aktierne havde beholdt så vidtgående ejerbeføjelser, at aftalen ikke kunne anses for at være således gensidigt bebyrdende, at aftægtsydelserne kunne fradrages i medfør af LL § 12, stk. 8.

TfS1989, 110 Ø

ØL har stadfæstet skattemyndighedernes afgørelse, hvorefter en hovedaktionær blev nægtet ret til at fra drage tabet ved aktiesalg til sine umyndige børn og til en broder, idet salgene var sket under den betingelse, at sælgeren uden begrænsning i tid forbeholdt sig stemmeret til de solgte aktier. Retten udtalte, at den skete aktieoverdragelse til børnene og broderen havde været betinget på en sådan måde, at den ikke skatteretligt kunne tillægges betydning som en afståelse.

SKDM 1975.215.Ø

En arvelader bestemte ved testamente, at hendes efterladte formue skulle tilfalde en fond, der skulle bestyres af eksekutorer samt arveladers søn.

Ved senere kodicil blev det yderligere bestemt, at sønnen skulle nyde indtægterne af aktierne i et selskab under fonden og udøve stemmeretten. Samtidig blev han indsat som medeksekutor. I forbindelse med skiftet efter arveladers død blev der udarbejdet en fundats for fonden, der indeholdt bestemmelse om, at sønnen alene udøvede stemmeretten vedrørende aktierne i selskabet. Der blev ikke erlagt arveafgift af den sønnen tillagte stemmeret på de til fonden udlagte aktier.

Efter at sønnen, der var direktør i selskabet under fonden og formand for selskabets bestyrelse og for fondens bestyrelse, i en årrække havde trukket betydelige beløb i aktieselskabet ud over sin løn og tantieme, udviste hans mellemregnskab med selskabet den 1/1 1965 en saldo i selskabets favør på ca. 400.000 kr. Dette medførte, at selskabets bankforbindelse, hvis engagement med selskabet på det tidspunkt androg ca. 4 mio.kr., forlangte, at hans stemmeret blev deponeret hos bankens sagfører som betingelse for en fortsættelse af de i banken etablerede kreditter. Da bankens krav ikke kunne imødekommes på grund af bestemmelsen i fundatsens § 7, blev der den 22/6 1966 indgået en aftale mellem selskabet og sønnen om, at selskabet betalte ham 400.000 kr., mod at han definitivt gav afkald på sin stemmeret på de fonden tilhørende aktier i selskabet. Vederlaget skulle tillige med direktørens forventede udbytte fra fonden på 251.950 kr. afskrives på hans mellemværende med selskabet 651.950 kr.

Skatteyderen blev anset for skattepligtig af vederlaget på 400.000 kr. Han indbragte sagen for Østre Landsret, som fandt, at direktøren ved sine betydelige overtræk på sin konto i selskabet havde bragt sig i den situation, at han som følge af bankens krav var nødsaget til at give afkald på sin stemmeret på fondens aktier i selskabet for at undgå en likvidation af dette. Under hensyn hertil og til den måde, hvorpå vederlaget var fastsat og anvendt, fandtes hans opgivelse af stemmeretten, som ikke på skiftet blev anset som nogen økonomisk værdi, i hvert fald ikke på dette tidspunkt at have repræsenteret en økonomisk værdi for ham, der kunne anses for en modydelse for selskabets delvise eftergivelse af hans gæld til dette. Retten fandt herefter, idet det ikke for beskatning efter statsskattelovens § 4 kunne kræves, at selskabet udtrykkeligt havde haft til hensigt at yde ham en gave, at vederlaget var indkomstskattepligtigt.

SKM2024.2.SR

Sagen omhandlede, om der skatte- og afgiftsmæssigt var sket en realisation af nominelt 40.000 kr. B-anparter i H1 ApS, der var gaveoverdraget til et mindreårigt barn under 15 år, når gavegiver, der var barnets mor, forvaltede den båndlagte gave i overensstemmelse med bestemmelserne i gavebrevet. Båndlæggelsen af gaven indebar, at barnets værger, der var barnets forældre, ikke kunne tilgå eller havde råderetten over barnets anparter. Skatterådet fandt, at der ved gaveoverdragelsen af anparterne var realiseret en skatte- og afgiftsmæssig afståelse. Skatterådet lagde særligt vægt på, at gavegiver ikke havde forbeholdt sig udbytte- eller stemmeretten, at gaven inkl. udbytte og renter af gaven var båndlagt, indtil barnet fyldte 25 år, at der civilretligt var realiseret en overdragelse, der var registreret i Det Offentlige Ejerregister og noteret i selskabets ejerbog, at der civilretligt, jf. værgemålslovens regler, kunne realiseres en overdragelse af anparterne, uden at de overdragne anparter skulle forvaltes i et godkendt forvaltningsinstitut.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.1.3.2.3

Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, hvis forældrene har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og ikke har forbeholdt sig fx udbytte- eller stemmeret.

Har ugifte børn under 18 år modtaget aktier fra deres forældre som gave eller arveforskud, beskattes børnenes udbytter af disse aktier hos forældrene. Se KSL § 5, stk. 2.

Regel

Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven.

Betingelser

Der er følgende betingelser for at reglen gælder:

1. Forældrene har definitivt fraskrevet sig rådigheden over aktierne og
2. Forældrene har ikke forbeholdt sig fx. udbytte- eller stemmeret.

Ad. 1.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis forældrene definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af om dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse. Se SKM2024.2.SR, der drejede sig om, hvorvidt der skatte- og afgiftsmæssigt var sket en realisation af nominelt 40.000 kr. B-anparter i H1 ApS, der var gaveoverdraget til et mindreårigt barn under 15 år, når gavegiver, der var barnets mor, forvaltede den båndlagte gave i overensstemmelse med bestemmelserne i gavebrevet. Båndlæggelsen af gaven indebar, at barnets værger, der var barnets forældre, ikke kunne tilgå eller havde råderetten over barnets anparter. Skatterådet fandt, at der ved gaveoverdragelsen af anparterne var realiseret en skatte- og afgiftsmæssig afståelse. Skatterådet lagde særligt vægt på, at gavegiver ikke havde forbeholdt sig udbytte- eller stemmeretten, at gaven inkl. udbytte og renter af gaven var båndlagt, indtil barnet fyldte 25 år, at der civilretligt var realiseret en overdragelse, der var registreret i Det Offentlige Ejerregister og noteret i selskabets ejerbog, at der civilretligt, jf. værgemålslovens regler, kunne realiseres en overdragelse af anparterne, uden at de overdragne anparter skulle forvaltes i et godkendt forvaltningsinstitut.

Ad. 2.

Har overdrageren fx forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke for at have fundet sted.

Har overdrageren fx forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven heller ikke for at have fundet sted. Se TfS 1989, 110 ØL.

Skattestyrelsen anser overdragelsen for at være bindende, selv om det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til overdrageren - eventuelt indtil gavemodtageren fylder fx 30 år eller bliver myndig. Derimod vil Skattestyrelsen ikke godkende, at ejendomsretten er overgået til børnene, hvis det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

[…]

Spørgsmål 3 og 4

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes .

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Spørgsmål 5 og 6

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes .

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. 

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Praksis

SKM2024.344.HR

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand.

SKM2025.278.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af afgiftsgrundlaget i en gaveoverdragelse med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C af kapitalandele i et selskab mellem fader og søn. I Skattestyrelsens afgørelse tilfaldt succesionsfordelen fuldt ud faderen, mens klager havde gjort gældende, at succesionsfordelen skulle fordeles med 50 % til faderen og sønnen. Det var faderen, der havde fastsat vilkårene for gaven, ligesom det var faderen, der havde bestemt, at der skulle ske overdragelse med succession og havde fastsat kursen på den latente skat. Vilkårene og fordelingen af succesionsfordelen havde således ikke været genstand for en forhandling. Under disse omstændigheder tiltrådte Landsskatteretten, at der ikke var grundlagt for en fordeling af succesionsfordelen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten.

SKM2024.345.DEP

Skatteministeriet har i en højesteretssag om overdragelse af en landbrugsejendom med succession taget bekræftende til genmæle. Sagen angår, om erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen reduceres med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. I den konkrete sag var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø. Det var Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport i sagen har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.