Skattestyrelsen har foretaget indberetning til eIndkomst for indkomståret 2022 vedrørende H1 A/S’ (herefter selskabet) udgifter til relocation for en medarbejder med 30.937 kr. Derudover har Skattestyrelsen for indkomstårene 2021 og 2022 foretaget indberetning med henholdsvis 6.750 kr. og 10.647 kr. vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table for en anden medarbejder. Beløbene er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de beløbsmæssige indberetninger til eIndkomst, men med den ændring, at udgifter til relocation indberettes som A-indkomst med AM-bidrag.

Faktiske oplysninger
Selskabet er i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) registreret med branchekoden "[…]" og har til formål at foretage salg af […] i Danmark. 

Selskabet er ejet af H2 A/S, som bl.a. også ejer H3 A/S. De koncernforbundne selskaber er alle registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1. [Koncernen] er en del af en international organisation med forskellige lokationer […]. 

Udgifter til relocation
I indkomståret 2022 har selskabet afholdt udgifter til relocation af Person1 med 34.375 kr. Udgifterne hertil fremgår af en fremlagt faktura af 28. september 2022. På den fremlagte faktura fremgår beskrivelsen "Relocation Programme", som selskabet har oplyst omfatter: 

1. EU-reg based on Danish employment contract
2. CPR-reg,
3. E-boks
4. Nemkonto with Polish account
5. NemID
6. Blue health card
7. EURES transfer rights.
8. House search
9. Preliminary tax registration
10. Tax return 

Ifølge sagens oplysninger er Person1 ansat som Senior Brand Manager i et polsk selskab i [koncernen], hvor hun som led i et seks måneders Management Development Program har været stationeret i Danmark og arbejdet i selskabet i perioden 1. oktober 2022 til 31. marts 2023. 

Round Table
I indkomstårene 2021 og 2022 har selskabet afholdt udgifter til Person2s kontingent til erhvervsnetværket "Round Table Nr. […] - […]" (herefter Round Table) med henholdsvis 6.750 kr. og 10.647 kr. Udgifterne hertil fremgår af fire fremlagte fakturaer med opkrævning af halvårligt kontingent.   

Ifølge sagens oplysninger er Person2 ansat i selskabet som Director, Head of M&A, Corporate Development med ansvar for at identificere potentielle opkøbsmål og strategiske partnerskaber. 

Formålet med medarbejderens medlemskab har ifølge selskabet været at give medarbejderen adgang til vidensdeling og strategisk indsigt fra andre eksperter og ledere, herunder særligt indsigt i nye potentielle strategiske partnerskaber og opkøbsmål samt at styrke selskabets omdømme og synlighed i branchen gennem netværket. 

Der er under klagesagen fremlagt en udarbejdet oversigt over de arrangementer, der er afholdt i netværket i indkomstårene 2021 og 2022, herunder virksomhedsbesøg, møder og diverse fester. Oversigten indeholder tillige eksempler på netværk og virksomheder uden angivelse af navne, da det ifølge selskabets repræsentant er fortroligt, hvem der er deltager. Videre er der fremlagt et referat fra et virksomhedsbesøg, der indeholdt oplæg fra den pågældende virksomhed og indlæg fra andre deltagere.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at foretage indberetning til eIndkomst for indkomståret 2022 vedrørende selskabets udgifter til relocation for en medarbejder med 30.937 kr. Derudover har Skattestyrelsen for indkomstårene 2021 og 2022 truffet afgørelse om at foretage indberetning med henholdsvis 6.750 kr. og 10.647 kr. vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table for en medarbejder. Beløbene er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Skattestyrelsen har som begrundelse anført:

"[...]
Relocationydelser
Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet i forbindelse med [navn udeladt] og Person1 flytning til Danmark for at arbejde for selskabet, har tilbudt dem og betalt for diverse relocationydelser og skattemæssig assistance.

[...]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en del af ydelserne selskabet betaler på vegne af medarbejderne, er skattepligtige goder. Der refereres her til SKM2011.150.SR hvor skatterådet ikke kunne bekræfte, at en særlig opregnet service fra et eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderne. Skatterådet fandt at enkelte ydelser kunne tilbydes skattefrit, dog lægger afgørelsen vægt på, at der er tale om udstationerede medarbejdere, hvorfor udgiften ikke anses som en etableringsudgift for medarbejderne.

[...]

Person1:
Med hensyn til Person1, er der tale om en medarbejder der opholder sig og arbejder i Danmark på midlertidig basis, og som er udsendt fra det polske koncernrelaterede selskab.

Som sådan er ydelserne der relaterer sig til hendes arbejdes-og-opholdstilladelse i Danmark ikke skattepligtige jf. SKM2011.150.SR. I dette tilfælde er der tale om EU registreringen baseret på hendes danske ansættelseskontrakt og cpr-registreringen. De øvrige ydelser vurderes at være skattepligtige jf. ligningslovens § 16 samt SKM2011.150.SR.

Skattestyrelsen estimerer at disse to punkter udgør 10% af den endelige faktura, da nogle af de andre punkter er noget mere tidskrævende og dyre som fx house search og Tax return. Det endelige beskatningsgrundlag vurderes derfor at være 90%*34.375 = 30.937 kr.

Selskabet har udtalt at de ikke er enige i denne vurdering, men er ikke kommet med yderligere kommentarer.

Skattestyrelsen fastholder derfor indberetningspligten og foretager følgende indberetning til felt 55 for 2021 og 2022 på selskabets vegne:

[...]
Person1 [CPR-nr. udeladt]  - 2022 - 30.937 kr.

2. Kontingent Round Table
[...]
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af de indleverede bilag konstateret, at selskabet har betalt Round Table kontingent for Person2 i både 2021 og 2022. Kontingentet er ikke indberettet til eIndkomst.

Hvis en arbejdsgiver betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger mv., er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af. Se Den juridiske vejledning C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber, mv.

Med hensyn til medlemskab af Round Table stadfæstede Landsskatteretten i 2023 at et selskabs kontingentbetaling for medarbejdernes medlemskab af netværkerne Rotary, Round Table, mm. var anset som skattepligtige personalegoder for medarbejderne. Se SKM2023.506.LSR. Der blev lagt vægt på, at deltagelsen ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Der blev endvidere lagt vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning.

Landsskatteretten fandt således, at selskabets kontingentbetaling skulle indberettes som B-indkomst uden AM-bidrag, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Selskabet har udtalt, at de ikke er enige i Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er tale om et erhvervsmæssigt arrangement. Udgiften er, ifølge selskabet, afholdt i selskabets interesse for at sikre sig, at Person2 opbygger et netværk til gavn for selskabet.

Da der ikke er fremsendt yderligere dokumentation eller kommentarer fastholder Skattestyrelsen indberetningspligten, med henvisning til SKM2023.506.LSR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at en stor del af Round Tables formål er at give medlemmerne mulighed for at netværk, hvilket netop er dette selskabet selv udtaler er formålet med Person2s medlemskab. Ifølge praksis anses netop det at netværke for at være af privat karakter, og er således ikke overvejende erhvervsmæssigt i sig selv.

Selskabet har ikke fremsendt yderligere oplysninger, og har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem den ansattes deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse, således at medlemskabet på denne baggrund kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed medføre skattefrihed.

Selskabet har ligeledes bemærket at Person2 anses for at være omfattet af den korte ligningsfrist, hvorfor de ikke finder, at Skattestyrelsen kan genoptage indkomståret 2021 under henvisning til SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.

Skattestyrelsen henviser i dette henseende til, at nærværende sag kun vedrører selskabets indberetningspligt af den afholdte udgift i henhold til skatteindberetningsloven, og at medarbejderes individuelle ligningsfrister er uden betydning for selskabets indberetningspligt.

Skattestyrelsen fastholder således indberetningen af kontingentbetalingerne for Person2 [CPR-nr. udeladt] i henhold til skatteindberetningslovens § 4 som følger og foretager indberetningen på selskabets vegne:

2021: 6.750 kr.
2022: 10.647 kr.
[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. september 2024 udtalt:

“[...]
1. Flytning og relocation
[...]

Relocation udgifter
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en del af ydelserne selskabet betaler på vegne af medarbejderne, er skattepligtige goder. Der refereres her til SKM2011.150.SR hvor skatterådet ikke kunne bekræfte, at en særlig opregnet service fra et eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderne. Skatterådet fandt at enkelte ydelser kunne tilbydes skattefrit, dog lægger afgørelsen vægt på, at der er tale om udstationerede medarbejdere, hvorfor udgiften ikke anses som en etableringsudgift for medarbejderne.

[...]

Person1:
Med hensyn til Person1, er der tale om en medarbejder der opholder sig og arbejder i Danmark på midlertidig basis, og som er udsendt fra det polske koncernrelaterede selskab.

[...]

Da medarbejderen er midlertidigt udsendt til Danmark, er ydelserne der relaterer sig til hendes arbejdes-og-opholdstilladelse i Danmark ikke skattepligtige jf. SKM2011.150.SR. I dette tilfælde er der tale om EU registreringen baseret på hendes danske ansættelseskontrakt og cprregistreringen.

De øvrige ydelser vurderes at være skattepligtige jf. ligningslovens § 16 samt SKM2011.150.SR.
Skattestyrelsen estimerer at disse to punkter udgør 10% af den endelige faktura, da nogle af de andre punkter er noget mere tidskrævende og må forventes at koste mere som fx house search og Tax return. Det endelige beskatningsgrundlag vurderes derfor at være 90%*34.375 = 30.937 kr.

Skattestyrelsen fastholder således at der foreligger indberetningspligt jf. skatteindberetningslovens § 4 fra selskabets side vedr. denne udgift.

2. Round Table
Klager gør gældende, at udgiften til Round Table medlemskabet i dette tilfælde i overvejende grad er erhvervsmæssigt begrundet, og afholdt i klagers interesse, hvorfor udgiften ikke bør udløse beskatning hos medarbejderen. Klager gør endvidere gældende, at der skal ske en konkret vurdering af foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare og at klagers ansatte i nærværende sag er medlem af Round Table i Klagers interesse for at sikre at Klager opnår strategisk indsigt i andre virksomheder.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det er selskabets bevisbyrde at der ikke foreligger en indberetningspligt. Klager har ikke i denne sag, hverken i forbindelse med kontrolsagen, eller i nærværende klagesag, dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem den ansattes deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse, således at medarbejderens medlemskab på den baggrund kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed medføre skattefrihed.

Klager har heller ikke fremlagt dokumentation for eller givet information om, hvilke af netværkets arrangementer medarbejderen har deltaget i, hvorfor det ikke kan udledes hvorvidt de afholdte foredrag, rundvisninger mv. som medarbejderen måtte have deltaget i, er af overvejende erhvervsmæssig karakter i relation til selskabet.

Skattestyrelsen kan i den konkrete sag derfor kun forholde sig til Round Tables generelle formål, som er defineret på deres hjemmeside:

"Formålet er at fremme medlemmernes personlige udvikling gennem et engageret medlemsskab, der giver et godt kammeratskab og netværk på tværs af faggrupper og geografiske forhold. Gennem sit medlemsskab møder man mange mennesker, organisationer og virksomheder, som man ellers ville have svært ved at komme i kontakt med som privatperson."

Der henses til, at det generelle formål med aktiviteterne er at give medlemmerne mulighed for personlig udvikling samt at netværke, hvilket ifølge praksis anses at være af privat karakter i relation til den ansattes personlige kompetencer. Det at netværke er anses, fra et skattemæssigt synspunkt, ligeledes at være af privat karakter og dermed heller ikke som noget der kan medføre skattefrihed. Der refereres her til SKM2023.506.LSR.

Skattestyrelsen fastholder således at der foreligger en indberetningspligt fra selskabets side vedr. omkostningerne til Round Table skatteindberetningslovens § 4.
[...]" 

Skattestyrelsen har efterfølgende udtalt følgende vedrørende indberetningen: 

"[...]
Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg hermed skal gøre mit bedste for at svare på - og ja, det er korrekt forstået, at vi har pålagt indberetning af flytteudgifter som A-indkomst og relocation ydelser som B-indkomst. 

Flytteudgifter
Med hensyn til flytteudgifterne følger vi Landsskatterettens afgørelse fra 2001 (SKM2001.325.LSR) som er meget specifik i sin kendelse - der står følgende i konklusionen "Retten finder herefter, at de af A A/S afholdte flytteudgifter for praktikanter må anses for A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og bladet er således i henhold til kildeskattelovens § 46, pligtig at indeholde A-skat m.v. i forbindelse med betaling af disse flytteudgifter, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes."
Der står ligeledes i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.3 (baseret på ovenstående sag må man formode) at "Flyttegodtgørelse, som en ansat modtager fra arbejdsgiveren, er personlig indkomst. Der er tale om A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 B, stk. 1." 

I den juridiske vejledning refereres der til godtgørelse som du kan se ovenfor, men i SKM2001.325.LSR er det specifikt oplyst at regningerne fra flyttefirmaet udstedes direkte til selskabet, og der således ikke er tale om en refusion af medarbejderens udgifter, men en direkte betaling af serviceydelsen fra arbejdsgiveren til flyttefirmaet. 

I vores sager om betalt flytning (ved ny arbejdsgiver), følger vi således ovenstående afgørelse/vejledning, og beskatter betalte flytteudgifter ved nyansættelse som AM-bidragspligtig A-indkomst. 

Jeg indsætter link til den nævnte sag og det relevante afsnit i den juridiske vejledning:

Flytte- og transportomkostninger - praktikant - Danmarks Journalisthøjskole - info.skat.dk
C.A.5.13.3 Godtgørelse af flytteudgifter mv. 

Relocation services
Relocation services dækker over en lang række ydelser, der ydes medarbejdere når de flytter til landet. Det kan være meget forskelligt hvilke ydelser der gives, i denne sag var der 10 forskellige punkter, fra registrering hos folkeregistret og nemkonto oprettelse til boligsøgning, forskudsregistrering og udarbejdelse af selvangivelse. 

Med hensyn til beskatningen af disse ydelser, anser vi dem ikke for at være omfattet af kategorien "flytteudgifter" som dermed ville føre til en beskatning som A-indkomst. Vi anser "flytteudgifter" udelukkende at være selve flytning af personer (medarbejderen+familiemedlemmer) og flytning af bohave. 

Vi ser derimod relocation services som separate ydelser, der beskattes i henhold til SKM2011.150.SR, hvor relocationydelser er behandlet (og hvor "flytteudgifter" og "relocation udgifter" for øvrigt også behandles separat fra hinanden). I den nævnte afgørelse vurderes det, at de skattepligtige ydelser "anses for at udgøre sparet privatforbrug for den indstationerede medarbejder og dermed udgør et skattepligtigt personalegode efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og statsskattelovens § 4." 

Da der er tale om et personalegode i henhold til ligningslovens §16 er der derfor tale om B-indkomst, og vi har derfor pålagt selskabet indberetning af relocationydelser som b-indkomst i henhold til den nævnte sag.
[...]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende selskabets udgifter til relocation og kontingentbetaling til Round Table skal nedsættes til 0 kr. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"[...]
Klager gør overordnet gældende, at udgifterne i overvejende grad er forretningsmæssigt begrundende i Klagers forhold, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af de pågældende medarbejdere, jf. nærmere nedenfor.

5.1          Udgifter til relocation og flytning
Klager gør gældende, at udgifterne i overvejende grad er afholdt i Klagers erhvervsmæssige interesse, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af medarbejderene, [navn udeladt] og Person1.

Reglerne for arbejdsrelaterede personalegoder, når arbejdsgiveren betaler for disse, afhænger af sammenhængen mellem godet og udførelsen af arbejdet, jf. Skats Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.3.

"Arbejdsgiveren kan vælge at godtgøre en ansats udgifter til flytning skattefrit, når den ansatte flytter for at bevare sin ansættelse i forbindelse med, at arbejdsgiveren flytter. Der kan ydes skattefri godtgørelse i samme omfang, som den ansatte har ret til fradrag for flytteudgifterne.

Ifølge SKM2011.150.SR kan relocation ydelser tilbydes skattefrit efter statsskattelovens principper, når udgifterne har så nær en tilknytning til indkomsterhvervelsen, at udgiften anses som en driftsomkostning:

"Skatteministeriet finder, at kun de udgifter der har en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers indstationering af medarbejderen og dennes jobfunktion, kan anses som spørgers driftsudgifter. Afholdelsen af udgiften er en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold til gældende danske og EU-retlige regler. Derudover er det Skatteministeriets opfattelse, at det er i spørgers interesse, at medarbejderen på et absolut minimum kan begå sig i sit lokalområde."

I nærværende sag er udgifterne til flytning og relocation afholdt for at sikre kompetent arbejdskraft på de pågældende lokationer. Udgifterne er nødvendige for medarbejdernes ophold og jobfunktion, så de kan opholde sig og udføre arbejde for Klager.

Det er på den baggrund min opfattelse, at udgifterne i overvejende grad er afholdt i Klagers erhvervsmæssige interesse, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte medarbejderne, jf. SKM2011.150.SR.

Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022, som relaterer sig til udgifter til relocation og flytning, skal derfor nedsættes til henholdsvis 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022.

5.2          Medlemskab til Round Table
Klager gør gældende, at udgiften til medlemskabet i overvejende grad er erhvervsmæssigt begrundet og afholdt i Klagers interesse, hvorfor udgiften ikke udløser beskatning hos Person2.

Om arbejdsgivers afholdelse af udgifter til medarbejderes kontingenter, årskort, medlemskaber mv., gælder som udgangspunkt, at der er tale om betaling af private udgifter. Det er dog Skats opfattelse, at visse kontingenter og medlemskaber ikke medfører skattepligt, jf. Skats Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.3

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse. […]
Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen, afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold."

Der skal således ikke ske beskatning hos medarbejderen, hvis et medlemskab er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. Det gælder ifølge praksis, når foreningens formål og faktiske aktiviteter, efter en konkret vurdering, har til hensigt at styrke netværket og erfaringsudvekslingen for arbejdsgiveren, jf. SKM2012.565.SR:

"Skatteministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på, at spørgers arrangementer ud over muligheden for at netværke også indeholder indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner. Enkelte af foreningens arrangementer har dog et indhold, som nærmere må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold. Ud fra en samlet vurdering er det dog ministeriets opfattelse, at foreningens aktiviteter må anses for overvejende erhvervsmæssige."

Omvendt skal der ske beskatning, hvis foreningens faktiske aktiviteter er målrettet medarbejderens personlige udvikling og kompetenceopbygning, uden nogen kobling til arbejdsgiverens forretningsmæssige aktiviteter, jf. SKM2023.506.LSR (min understregning):

"Landsskatteretten har lagt vægt på, at Round Tables formål og aktiviteter i 2019 og 2020 ikke kan anses for overvejende erhvervsmæssige for E i relation til selskabet. 

Der er således henset til, at programpunkterne spisning, “3 minutter" med oplæg om et valgfrit emne fra medlemmerne, “EGO-branche" om et aktuelt emne eller en problemstilling indenfor vedkommendes erhverv og “Breve" udgør en stor del af programmerne for netværkets arrangementer, hvilket ligeledes har karakter af netværksaktiviteter. 

Derudover er der lagt vægt på, at det ikke kan udledes hvorvidt de afholdte foredrag, rundvisninger mv. er af overvejende erhvervsmæssig karakter i relation til selskabet. Der henses bl.a. til, at formålet med netværkets aktiviteter i vidt omfang ses at omhandle deltagernes udvikling og kompetenceopbygning til fremtiden, hvilket anses at være af privat karakter i relation til den ansattes personlige kompetencer."

Dermed skal der ske en konkret vurdering af foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som må danne baggrund for den skattemæssige vurdering af den erhvervsmæssige karakter af udgiften.

I nærværende sag er udgifterne til Round Table afholdt i Klagers interesse for at sikre, at Person2 opnår strategisk indsigt i andre virksomheder, herunder potentielle strategiske partnerskaber.

Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022, som relaterer sig til Round Table medlemsskabet, skal derfor nedsættes til henholdsvis 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

"[...]

1.             Omkostninger til indstationering
Dette punkt angår, om H1s udgift til indstationering af Person1 er begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for Person1. 

1.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for personalegoder fremgår af ligningsloven ("LL") § 16: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt." (mine fremhævninger) 

Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder således en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Det følger af administrativ praksis, at udgifter til arbejdsredskaber og hjælpemidler til brug for arbejdets udførelse ikke kan kvalificeres som et løngode for medarbejderen, jf. fx SKM2020.366.SR: 

"Som det også fremgår af ligningsloven § 16 er det kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter. Modsat er arbejdsredskaber og hjælpemidler, som er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, ikke et personalegode. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er det til rådighed for privat brug, og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode, (..) (mine understregninger) 

Det ligger også i administrativ praksis fast, at en arbejdsgivers ydelser i forbindelse med ind- og udstationering af medarbejdere ikke kan anses som et privat gode for medarbejderen, jf. fx SKM2011.150.SR og SKM2011.564.SR: 

"Skatteministeriet finder, at kun de udgifter der har en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers indstationering af medarbejderen og dennes jobfunktion, kan anses som spørgers driftsudgifter. Afholdelsen af udgiften er en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold til gældende danske og EU-retlige regler. Derudover er det Skatteministeriets opfattelse, at det er i spørgers interesse, at medarbejderen på et absolut minimum kan begå sig i sit lokalområde. 

Herefter er det Skatteministeriets opfattelse, at ydelserne (..) kan afholdes af spørger uden skattemæssige konsekvenser for den indstationerede medarbejder. Dette gælder dog kun den del af udgifterne, der kan henføres til medarbejderen og ikke en eventuel andel af udgifterne til ydelserne, der kan henføres til medarbejderens familie." (mine understregninger) 

De "nødvendige" udgifter, der knytter sig til ind- og udstationering, kan således - i sagens natur - ikke anses som et løngode for medarbejderen. 

Er der imidlertid tale om ikke-nødvendige udgifter, som tjener et privat formål for medarbejderen, og som indebærer et "sparet privatforbrug", vil der være tale om et skattepligtigt løngode: 

"Spørgers betaling for alle øvrige ydelser anses efter Skatteministeriets opfattelse for at udgøre sparet privat forbrug for den indstationerede medarbejder (..). Beskatning sker hos medarbejderen, uanset om ydelsen leveres til medlemmer af medarbejderens husstand, idet godet ydes i kraft af medarbejderens ansættelse." 

Hvis ydelsen er "nødvendig", men dog rummer en privat fordel for medarbejderen, skal forholdet vurderes efter LL § 16, stk. 3, 6. pkt., der har følgende ordlyd: 

"Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau)" (mine understregninger) 

Forarbejderne angiver eksempler på, hvornår en arbejdsgiverydelse kan rumme en privat fordel for medarbejderen, jf. bemærkningerne til lov nr. 437 af 10. juni 1997: 

"Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen:
- Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
- Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er overarbejde.
- Fri avis til brug for arbejdet.
- Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren." (mine understregninger) 

Det ses af eksemplerne, at den "private fordel" skal ækvivalere en sparet privat omkostning for medarbejderen; altså at medarbejderen via arbejdsgiverens ydelsen opnår en besparelse i sine private udgifter. 

1.2              Uddybende om faktum
Person1 er ansat som Senior Brand Manager i [et polsk selskab i koncernen]. Hun blev i 2022 pålagt indstationering til [hovedsædet] i Danmark, og arbejdede i perioden 1. oktober 2022 til 31. marts 2023 i By Y1 som led i et seks måneders Management Development Program og indgik i [selskabets] globale marketing team. 

H1 ønskede med indstationeringen at styrke Person1s kompetencer og viden i et integreret forløb på hovedkontoret i By Y1, så hun herefter aktivt kunne understøtte H1s ønsker til processer og arbejdsgange i [det] polske selskab. 

H1 afholdt i den forbindelse udgifter til en 'relocation pakke', som omfattede: 

• EU-reg based on Danish employment contract
• CPR-reg
• E-boks
• Nemkonto with Polish account
• NemID
• Blue health card
• EURES transfer rights.
• House search
• Preliminary tax registration
• Tax return 2022 

De enkelte elementer i denne "pakke" var hver for sig direkte afledt af H1s beslutning om indstationering af Person1 og var "nødvendige" for, at hun kunne etablere sig og opholde sig i Danmark. 

Ingen af elementerne i "pakken" har tjent Person1s private formål, og hun har ikke haft sparede privatomkostninger. 

Efter indstationeringsforløbet fortsatte Person1 sin funktion i [det] polske selskab og bidrog som planlagt til at implementere de nødvendige processer og arbejdsgange i selskabet. 

1.3              Uddybende anbringender
Klager gør gældende, at H1s udgifter til "pakken" udelukkende var en konsekvens af H1s beslutning om indstationering af Person1 og derfor var begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, jf. beskrivelsen ovenfor. Udgifterne har ikke på nogen måde udgjort et privat gode for Person1. Der er som følge heraf ikke hjemmel til løngodebeskatning af Person1, jf. LL § 16. 

Det skal supplerende bemærkes, at selv hvis det måtte blive antaget, at "pakken" rummer en privat fordel for Person1, vil værdien heraf ikke overstige grundbeløbet på 6.600 kr. (2022), jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt. 

Klagers eIndkomst for indkomståret 2022 vedrørende H1s udgifter til 'relocation pakken' skal derfor nedsættes til 0 kr. 

2.             Medlemskab til Round Table
Dette punkt angår, om H1s udgift til Person2s medlemskab af Round Table er begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for Person2. 

2.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for beskatning af "personalegoder" fremgår af LL § 16. 

Som nævnt ovenfor følger det af bestemmelsens ordlyd, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder således en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Særligt i forhold til uddannelse af medarbejdere suppleres LL § 16 af bestemmelsen i LL § 31: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. (…) 

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren." 

Det er således samlet set en betingelse for løngodebeskatning af en medarbejder, at uddannelsen ikke har nogen arbejdsgiverbegrundelse, men "udelukkende" tjener medarbejderens private formål. Der skal således være tale om et løngode, der ækvivalerer en sparet privat omkostning for medarbejderen. 

Betingelsen "udelukkende" er i lovforarbejderne til Lov nr. 955 af 20/12 1999 uddybet med følgende: 

"Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren." 

Det fremgår yderligere af lovforarbejderne, at formålet med LL § 31 er at sikre en meget vid skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter: 

"Særligt inden for uddannelsesområdet er det vigtigt, ikke blot for den enkelte virksomhed men for den samfundsmæssige udvikling som sådan, at virksomhederne medvirker til at højne uddannelsesniveauet for medarbejderne. Regeringen er derfor meget opmærksom på at skabe så gunstige samfundsmæssige rammer som muligt for derigennem at virksomhederne kan føre en moderne og ansvarlig politik på uddannelsesområdet." 

Denne forståelsesramme følges også i administrativ praksis, jf. eksempelvis SKM2012.430.SR: 

"Ud fra forarbejderne til ligningslovens § 31 finder Skatteministeriet, at lovgiver har ønsket en bred forståelse af uddannelses- og kursusbegrebet. "Uddannelse" og "kurser" skal opfattes som dynamiske begreber, der kan omfatte andet end traditionel undervisning." 

Det følger således af lovgrundlaget, at "uddannelse" skal forstås i meget bred forstand, og at der blot en vis erhvervsmæssig begrundelse udelukker, at udgifterne kan anses som et løngode til medarbejderen. 

2.2              Uddybende om faktum
H1 besluttede i indkomstårene 2021 og 2022 at afholde udgifter til medlemskab af Round Table for en nøglemedarbejder, Person2. Beslutningen var et led i H1s overordnede strategi for udvikling af nøglemedarbejdere. 

Person2 var og er ansat som Director, Head of M&A, Corporate Development hos Klager, hvor han spiller en central rolle i H1s vækststrategi gennem fusioner og opkøb. 

Person2 er ansvarlig for at udvikle strategier, der kan forbedre effektiviteten og succesraten af H1s M&A-aktiviteter. Formålet er at sikre, at H1 kan identificere og udnytte nye M&A-muligheder effektivt, samtidig med at risici minimeres og synergier maksimeres. Dette er med til at sikre, at H1 kan opretholde en konkurrencedygtig position på markedet og fortsætte med at vokse og udvikle sig i overensstemmelse med H1s langsigtede mål. Person2s arbejde kræver derfor en dyb forretningsforståelse og en evne til at samarbejde og forhandle med tværfunktionelle teams og eksterne rådgivere. 

Round Table er et erhvervsnetværk, der sigter mod at fremme medlemmernes personlige og faglige udvikling gennem et engageret fællesskab. Netværket består af medlemmer med forskellige faglige baggrunde, erhvervserfaringer og kulturelle perspektiver, hvilket skaber en platform for læring og vækst. Medlemmerne repræsenterer både enkeltmandsvirksomheder, samt større danske og internationale virksomheder. 

H1s sigte med Person2s medlemskab af Round Table var blandet: (i) dels ville H1 sikre synlighed i netværket og herigennem pleje sit omdømme, (ii) dels ville H1 via Person2 udbygge sit forretningsmæssige netværk, og (iii) dels ville H1 udvikle Person2s personlige og faglige netværk, kompetencer og erfaringsgrundlag fra andre virksomheder og brancher til gavn for hans jobfunktion og ansvarsområder hos H1, herunder især indsigt i markedsdynamikker inden for M&A og forretningsudvikling gennem fusioner og opkøb uden for […]branchen. 

I 2021 og 2022 blev der eksempelvis afholdt netværksmøder hos eksempelvis […]. Referat fra netværksmødet hos […] den 7. marts 2022 vedlægges som bilag 1. Oversigt over netværksmøderne i Round Table 2021-2022 vedlægges som bilag 2. 

H1 vurderer, at man til fulde har opnået de ønskede formål. Person2 har igennem Round Table opnået en erhvervsmæssig indsigt og opkvalificering, som har styrket hans funktion i sit arbejde for H1. Samtidig har H1 opnået en synlighed overfor andre brancher og virksomheder i Danmark. 

2.3              Uddybende anbringender
Klager gør i første række gældende, at Person2s medlemskab af Round Table var besluttet af H1 og begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, jf. beskrivelsen ovenfor. Der er som følge heraf ikke hjemmel til løngodebeskatning af Person2, jf. LL § 16. 

Klager gør i anden række gældende, at Person2s medlemskab af Round Table har karakter af uddannelse af Person2 med sigte på hans arbejdsfunktion hos H1, og at medlemskabet ikke "udelukkende" har tjent Person2s private formål. Der er også som følge heraf ikke hjemmel til beskatning, jf. LL § 31. 

Netværksmøderne i Round Table omfatter oplæg, virksomhedsbesøg og netværksarrangementer, hvilket har sikret en erhvervsmæssig uddannelse og opkvalificering af Person2. Dette har utvivlsomt karakter uddannelse i den brede forstand, som LL § 31 sigter på. Person2s forløb i Round Table har utvivlsomt erhvervsmæssig betydning for Person2 både i hans nuværende rolle hos H1 og i de fremtidige jobfunktioner, han måtte indtræde i. 

Jeg fastholder således, at Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende Round Table medlemskabet skal nedsættes til 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022. 

***** 

Jeg henviser i øvrigt til Klagen."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"[...]
Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til sagen, og er enig i forslaget til afgørelse.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
På retsmødet fastholdt selskabets repræsentant den nedlagte påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser skal nedsættes til 0 kr., og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table anførte repræsentanten, at medarbejderne deltog i netværket i selskabets interesse, og at deltagelse i netværket kan sidestilles med uddannelse efter ligningslovens § 31. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende selskabets udgifter til relocation for en medarbejder og selskabets kontingentbetaling til Round Table for en anden medarbejder, herunder om der er grundlag for beskatning af disse medarbejdere.

Retsgrundlaget
Af statsskattelovens § 4, litra c, og § 6, litra a, fremgår: 

Ҥ 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
[...]
c)         af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
[...] 

§ 6
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a)         driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;
[...]" 

Af ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, fremgår bl.a.: 

"§ 16
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. 

[...] 

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. 

[...] 

§ 31
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3.
[...] 

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
[...]" 

Af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fremgår: 

"§ 43
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst." 

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår: 

"§ 2
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:
1)         Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
[...]" 

Af skatteindberetningslovens § 1 og § 4, stk. 4, fremgår bl.a.: 

"§ 1
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. 

Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:
1)         Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.
[...] 

§ 4
[...]
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages." 

Skatteministerens bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 4 er udnyttet i dagældende bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. (herefter bekendtgørelsen). 

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår bl.a.: 

"§ 9
I medfør af skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, indberette herom til indkomstregisteret, jf. dog stk. 4. [...] 

Stk. 2. Godets skattepligtige værdi skal indberettes, jf. dog stk. 3. Værdien skal, hvis den skattemæssigt vedrører flere perioder, opgøres som det beløb, der efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Den skattepligtige værdi fastsættes som udgangspunkt til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. [...] 

Stk. 4. Undtaget fra indberetningspligten er:
1)         Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Der skal dog indberettes herom, hvis den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.
[...]" 

Det fremgår af byretsdommen af 26. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.730.BR, at det er skatteyderen, der må bevise, at personalegoder der er ydet af arbejdsgiveren til en medarbejder konkret, ikke er skattepligtige, og at arbejdsgiveren ikke er underlagt indberetningspligt heraf. 

Ved Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2001, offentliggjort som SKM2001.325.LSR, fik studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, udbetalt flyttegodtgørelse af dagbladet. Da der ikke var tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, fandt Landsskatteretten, at arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter kunne anses for betaling af private udgifter, som udgjorde A-indkomst med AM-bidrag. 

I Skatterådets bindende svar af 22. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.150.SR, blev ydelserne delt op i flytteudgifter/flyttegodtgørelse, immigrationshjælp (EU og ikke-EU), oprettelse af bankkonto, ansøgning om og erhvervelse af kørekort, sprogtræning samt oplysning om og kurser i kultur, skik og brug, karriereplanlægning for ægtefælle samt søgning af skole og børnehave. Det fremgår af afgørelsen, at udgifter til dækning af ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse anses at have en direkte og umiddelbar tilknytning til en medarbejders indstationering og dennes jobfunktion. Afholdelsen af denne udgift er således en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig i Danmark og udføre det aftalte arbejde for arbejdsgiverselskabet. Det fremgår videre, at der for de øvrige ydelser er tale om private udgifter, som en medarbejder naturligt vil afholde ved et jobskifte til en jobfunktion i et andet land. Uanset at udbetaling af løn fra arbejdsgiver eventuelt udelukkende kan ske, hvis medarbejderen har en bankkonto i Danmark, anses oprettelse af bankkonti for at være en privat udgift. 

Skatterådet fandt ved bindende svar af 23. august 2011, offentliggjort som SKM2011.564.SR, at en arbejdsgivers betaling af gebyret til Udlændingeservice var en direkte nødvendighed for, at de indstationerede medarbejdere midlertidigt kunne opholde sig og udføre arbejde i Danmark for arbejdsgiveren i henhold Udlændingeloven. 

Vestre Landsret fandt ved dom af 6. juli 1987, offentliggjort i TfS 1987, 542, at en skatteyder, der ejede skibsanparter, ikke kunne fradrage en udgift til revisorbistand til udfyldelse af selvangivelsen efter statsskattelovens § 6, litra a. Tilsvarende fandt Landsskatteretten ved kendelse af 23. januar 1991, offentliggjort i TfS 1991, 169, at et revisorhonorar kunne fradrages med undtagelse af en del, der vedrørte udfyldelsen af selvangivelsen. 

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 23. september 2023, offentliggjort som SKM2023.506.LSR, at et selskabs kontingentbetaling for medlemmernes medlemskab af forskellige netværk, herunder bl.a. Round Table, var et skattepligtigt personalegode for medarbejderne. Landsskatteretten lagde vægt på, at medarbejdernes deltagelse ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Videre lagde Landsskatteretten vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning. Landsskatteretten udtalte, at personalegode i form af kontingentbetaling for deltagelse i netværk/forening ikke er nævnt direkte som en A-indkomst, hverken i kildeskatteloven, skattekontrolloven eller i bekendtgørelsen om skatteindberetninger mv. Landsskatteretten fandt, at kontingentbetalingen for deltagelse i netværk i dette tilfælde ikke kunne sidestilles med vederlag i form af penge omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 (A-indkomst), og at kontingentbetaling til netværker som Landsskatteretten vurderer som privat, herefter måtte sidestilles med kontingentbetaling til f.eks. fri fitnesscenter eller fri jagt. Selskabet havde som følge heraf pligt til at indberette godet som en B-indkomst uden AM-bidrag.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Udgifter til relocation
Selskabet har i indkomståret 2022 afholdt udgifter til relocation med 34.375 kr. for en udenlandsk medarbejder, som har opholdt sig midlertidigt i Danmark og som har været indstationeret fra et polsk koncernrelateret selskab. 

Da der er tale om indstationering af en medarbejder fra udlandet, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke er indberetningspligtigt af de afholdte udgifter til ydelserne "EU-reg based on Danish employment contract" og "CPR-reg", idet disse ydelser anses at omfatte medarbejderens ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Udgifterne til "E-boks", "Nemkonto with Polish account" og "NemID" er derimod private udgifter, idet der er tale om udgifter, som en medarbejder naturligt vil afholde ved et jobskifte til en jobfunktion i et andet land. Dette gælder, uanset om oprettelsen heraf er en nødvendighed for at medarbejderen kan modtage løn i Danmark. For så vidt angår udgifterne til "Preliminary tax registration" og "Tax return" anses det at vedrøre medarbejderens skatteforhold i Danmark. Da udgifterne hertil ikke vedrører medarbejderens indkomsterhvervelse, men den skattemæssige behandling heraf, er der derfor også tale om private udgifter for medarbejderen. Udgifterne til "Blue health card", "EURES transfer rights" samt "House search" anses ligeledes for at være private. 

Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at der ikke er grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen opgjorte estimat for de skattefri ydelser til relocation til 10 % af selskabets samlede udgifter på 34.375 kr. 

Selskabets betaling af de resterende 90 % af de afholdte udgifter, svarende til 30.937 kr., er herefter betaling af private udgifter for medarbejderen, som udgør et skattepligtigt vederlag i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Udgifter til relocation skal ifølge Landsskatteretten behandles på samme måde som flytteudgifter. Landsskatteretten finder herved, at det kan sidestilles med løn, og at selskabet har indberetningspligt af beløbene som A-indkomst, jf. skatteindberetningslovens § 1, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indberetning af beløbet til eIndkomst for indkomståret 2022, men med den ændring, at beløbet skal indberettes som A-indkomst med AM-bidrag. 

Kontingent Round Table
Selskabet har i indkomstårene 2021 og 2022 afholdt udgifter med henholdsvis 6.750 kr. og 10.647 kr. til en medarbejders kontingent i erhvervsnetværket Round Table. 

Efter praksis anses deltagelse i rene netværksaktiviteter som bl.a. Round Table som udgangspunkt for at være et privat anliggende, medmindre det er konkret erhvervsmæssigt begrundet, jf. SKM2023.506.LSR. Bevisbyrden herfor påhviler arbejdsgiveren og/eller deltageren, jf. SKM2015.730.BR. 

Landsskatteretten finder, at den fremlagte oversigt over de afholdte arrangementer i netværket i de pågældende indkomstår, herunder virksomhedsbesøg, møder og diverse fester, samt det fremlagte referat fra et virksomhedsbesøg, ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at der har været en direkte og konkret sammenhæng mellem medarbejderens deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse. 

Af ovenstående grunde, og uanset at det ikke kan udelukkes, at medarbejderen har opnået strategisk indsigt i andre virksomheder, herunder potentielle strategiske partnerskaber, ved deltagelsen i netværket, er det ikke godtgjort, at selskabets kontingentbetaling for medarbejderen er erhvervsmæssig begrundet. Det forhold, at medarbejderens deltagelse i netværket har været pålagt af selskabet, ændrer ikke herved. Det er i øvrigt ikke påvist, at indholdet af medlemskabet har et sådant indhold, at det kan sidestilles med en uddannelse i ligningslovens § 31’s forstand. 

Der er herefter tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Da værdien af godet for medarbejderen for hvert indkomstår overstiger bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., finder Landsskatteretten i henhold til SKM2023.506.LSR, at selskabet har indberetningspligt af beløbene som B-indkomst uden AM-bidrag, jf. skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.