Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at De 39 Coop’er (som defineret nedenfor) samt De Påtænkte Coop’er (som defineret nedenfor) betragtes som skattemæssigt transparente enheder?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund
"Fund Manager" administrerer en række investeringsfonde (typisk danske K/S’er eller Luxembourg SCSp’er). Fondene forvaltes under investeringsmanagementaftaler med Fund Manager. Fund Manager og fondene under forvaltning betegnes herefter samlet Spørger.

Fondene er primært alternative investeringsfonde (AIF'er) omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM).

Som led i Spørgers ekspansionsstrategi er der i en række Spørger-forvaltede fonde etableret investeringsplatforme i Holland i form af hollandske enheder af typen "Coöperatief U.A" ("Coop").

De i alt 39 enheder benævnes i det følgende "De 39 Coop’er" og er baseret på en række typevedtægter.

Spørger er endvidere i proces med at etablere fire yderligere hollandsk cooperatief. De nye cooperatiefs (omtalt som “De Påtænkte Coop’er", og sammen med De 39 Coop’er samlet benævnt “Coop’erne") vil blive stiftet med vedtægter svarende til dem, der gælder for [en af Coop’erne] med den mindre justering, at andele udelukkende kan overdrages, hvis der indhentes forudgående samtykke fra generalforsamlingen (og i nogle tilfælde fra bestyrelsen). Det samme gør sig gældende for [andre af Coop’erne].

Holland er et politisk og økonomisk stabilt land med en yderst stærk fondsindustri og finansiel sektor.

(…)

Hertil har Holland et robust netværk af ca. 110 bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler (Bilateral Investment Treaties). Investeringsbeskyttelsesaftaler er nyttige, da de giver udenlandske investorer rettigheder i forhold til værtsstaten, der ikke kan tilsidesættes af lokale regler og aftaler i værtstaten. I aftalerne indgår der typisk faste regler, der bl.a. beskytter investorer mod diskrimination, uventet ekspropriation, urimelige og ulige vilkår. Derudover underlægges investorer typisk også en såkaldt "most favored nation"-bestemmelse, der sikrer den mest gunstige behandling samt ret til en rimelig økonomisk kompensation som følge af værtstatens misligholdelse af aftaleforpligtelser. Derudover indeholder aftalerne typisk procedurer for tvistløsning og voldgift i tilfælde af konflikter med værtsstaten mv.

Spørger investerer i alle De 39 Coop’er og forventer at investere i De Påtænkte Coop’er. Spørger investerer i Coop’erne via skattemæssigt transparente enheder. Der er nogle af Coop’erne, hvor Spørger investerer via enheder, der anses for selvstændige skattesubjekter.

Det er for Spørger relevant at få klarhed om beskatningen og lempelsesreglerne i forhold til investeringen via de hollandske Coop’er. Derfor anmodes om et bindende svar, som skal give en afklaring på den skattemæssige kvalifikation af De 39 Coop’er samt De Påtænkte Coop’er fra et dansk perspektiv.  

Den selskabsretlige struktur i de hollandske Coop’er
Nedenfor har vi oplistet de selskabsretlige forhold, der er relevante for at vurdere, hvordan de pågældende Coop’er skal klassificeres efter dansk skatteret. Som angivet under "Spørgers opfattelse og begrundelse" nedenfor, er det vores vurdering, at de pågældende Coop’er bør anses for skattemæssigt transparente.

Generelt er et hollandsk Coop en fleksibel enhed, der muliggør, at ejerne i vidt omfang kan indrette Coop’et ud fra, hvad der i den konkrete situation kommercielt er mest hensigtsmæssigt. Der er dog også en række begrænsninger for fleksibiliteten, idet der lovgivningsmæssigt er nogle grundlæggende krav, der skal opfyldes.

Nedenfor er karakteristikkerne omkring de enkelte Coop’er beskrevet. Der henvises til typevedtægterne, der er vedlagt anmodningen. Vedtægterne er enslydende, dog med enkelte nuanceforskelle vedrørende fordelingsnøglen i forbindelse med udlodning af overskud og likvidationsprovenu samt omsættelighedsbestemmelserne.

Hæftelse
De 39 Coop’er samt De Påtænkte Coop’er er alle af typen "Coöperatief U.A", hvilket indebærer, at medlemmerne som udgangspunkt har begrænset hæftelse. I alle Coop’erne er der dog et medlem i form af en komplementar, der hæfter ubegrænset for Coop’ernes underskud og forpligtelser.

Den ubegrænsede hæftelse er aftalt mellem det enkelte Coop og medlemmet, der optræder som komplementar i selskabets vedtægter. Herved forstås, at det ikke er et krav efter hollandsk selskabsretlige lovgivning, at et Coop har en deltager, der hæfter ubegrænset. Det er i stedet aftalt mellem det enkelte Coop og den konkrete deltager, der optræder som komplementar, at denne deltager påtager sig en ubegrænset hæftelse for de forpligtelser, der måtte påhvile Coop’et. Aftalen er således en fravigelse af det deklaratoriske udgangspunkt om begrænset hæftelse i hollandsk selskabsret for Coop’er. 

I de enkelte vedtægter fremgår det af de afsluttende bemærkninger (final statements), at et medlem har påtaget sig ubegrænset hæftelse overfor selskabet.

Eksempelvis fremgår det af ‘final statements’ i ‘Model 1’-kontrakten at:

“xxx har erklæret, at så længe vedkommende er medlem og i et år efter, at vedkommende er ophørt med at være medlem af Coop’et, skal vedkommende hæfte ubegrænset over for Coop’et for ethvert underskud i Coop’et"

[Oversat og omformuleret ifm. anonymiseringen]

Som et andet eksempel fremgår det af ‘final statements’ i ’Model 3’-kontrakten at:

“selvom artikel x fastslår, at nuværende og tidligere medlemmer af Coop’et hæfter begrænset, erklærer og forpligter Medlem II sig hermed over for Coop’et til, at så længe Medlem II er medlem af Coop’et og i et år efter, at Medlem II er ophørt med at være medlem af Coop’et, vil Medlem II hæfte ubegrænset over for Coop’et for ethvert underskud."

[Oversat og omformuleret ifm. anonymiseringen]

Vi kan desuden oplyse følgende supplerende information omkring den civilretlige betydning af den aftalte hæftelse for Coop’erne, hvilket kan lægges til grund ved Skattestyrelsens besvarelse:

• Den ubegrænsede hæftelse fremgår af "final statements" i de enkelte Coop’ers vedtægter og er således offentlige tilgængelige, da de kan indhentes fra de hollandske erhvervsmyndigheder (the Dutch Trade Register), som gør alle vedtægter tilgængelig (mod betaling af et mindre honorar).
• Hvis vedtægerne ændres, ville gamle versioner af vedtægterne fortsat være offentlige tilgængelige, jf. ovenfor.
• Såfremt det ønskes at ændre den aftalte bestemmelse om ubegrænset hæftelse i "final statements", ville dette efter hollandske regler anses som en vedtægtsændring, der alene kan gennemføres med den hollandske notars involvering. Der er for vedtægterne således ikke tale om de hollandske koncepter, "internal regulations" eller "shareholder agreements", som ikke er offentlige tilgængelige og som ville kunne ændres uden at involvere notaren.

Der foreligger ikke en fast hollandsk praksis for tredjemands rettigheder ift. påtaget ubegrænset hæftelse via "final statement" i vedtægterne, men baseret på input fra hollandske rådgivere kan det ved besvarelsen lægges til grund, at "final statement" udgør en ensidig deklaration, som tredjemand kan støtte ret på, i det omfang:

a)      tredjemand baseret herpå, har

b)      indgået i legale transaktioner

c)      i overensstemmelse med den forståelse der rimeligvis måtte tillægges deklarationen

d)      og har ageret i overensstemmelse hermed

Fordeling af overskud
Overskud og likvidationsprovenu fra Coop’erne fordeles til medlemmernes kapitalkonti i henhold til en fordelingsnøgle, som fremgår af vedtægterne, der udgør grundlaget for afkastfordelingen. Fordelingen sker ikke i henhold til ejerandel eller indskudt kapital (medmindre andet besluttes ift. den konkrete udlodning, hvor et medlem kan give dispositivt afkald på (en del af) retten til udlodningen). Både løbende afkast og likvidationsafkast fordeles således ikke i henhold til indskud, men derimod efter fordelingsnøgler, der er sædvanlige i kommanditselskaber og kapitalfonde.

Model 1
For de enheder, hvis vedtægter svarer til ’Model 1’, er følgende fordelingsnøgle aftalt: Overskud og tab fordeles mellem medlemmerne på deres respektive kapitalkonto. Medlemmerne har enten en konto A (medlemmer med begrænset hæftelse) eller en konto B (medlemmer med ubegrænset hæftelse - komplementaren). Konto A er yderligere inddelt i konto A1 og A2. Til kapitalkonto B allokeres et årlig beløb svarende til 15% af komplementarens gennemsnitlige egenkapital i et relevant indkomstår. Det overskydende beløb fordeles herefter til kapitalkonto A.

Model 2
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 2’, er følgende fordelingsnøgle aftalt: Overskud og tab fordeles mellem medlemmerne på deres respektive kapitalkonto. Medlemmerne har enten en konto A (medlemmer med begrænset hæftelse) eller en konto B (medlemmer med ubegrænset hæftelse - komplementaren). Til kapitalkonto B allokeres et årlig beløb svarende til 15% af komplementarens gennemsnitlige egenkapital i et relevant indkomstår. Det overskydende beløb fordeles herefter til kapitalkonto A.

Model 3
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 3’, er samme fordelingsnøgle som for ’Model 1’ aftalt, dog kan beslutninger om udlodninger m.v. træffes af " General Meeting" i stedet for "Management Board":

Model 4
For de enheder, hvis vedtægter svarer til ’Model 4’, er samme fordelingsnøgle aftalt som for ’Model 1’. 

Model 4.1
For de enheder, hvis vedtægter svarer til ’Model 4.1’, er følgende fordelingsnøgle aftalt: Overskud og tab fordeles mellem medlemmerne på deres respektive kapitalkonto. Medlemmerne har enten en konto A eller en konto B (medlemmer med begrænset hæftelse) eller en konto C (medlemmer med ubegrænset hæftelse - komplementaren). Til kapitalkonto C allokeres et årlig beløb svarende til 15% af komplementarens gennemsnitlige egenkapital i et relevant indkomstår. Det overskydende beløb fordeles herefter til kapitalkonto A og B.

Model 5
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 5’, er følgende fordelingsnøgle aftalt: Overskud og tab fordeles mellem medlemmerne på deres respektive kapitalkonto. Medlemmerne har enten en konto A (medlemmer med begrænset hæftelse) eller en konto B (medlemmer med ubegrænset hæftelse - komplementaren). Konto A er yderligere inddelt i konto A1 og A2. Til kapitalkonto B allokeres et årlig beløb svarende til 15% af komplementarens gennemsnitlige egenkapital i et relevant indkomstår. Det overskydende beløb fordeles herefter til kapitalkonto A.

Model 6
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 6’, er samme fordelingsnøgle aftalt som for ’Model 5’.

Model 7
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 7’, er samme fordelingsnøgle som i ’Model 4.1’ aftalt. 

Model 8
For den enhed, hvis vedtægter svarer til ’Model 8’, er samme fordelingsnøgle som i ’Model 1’ aftalt, dog kan beslutninger om udlodninger m.v. træffes af "General Meeting" i stedet for "Management Board": 

Model 9
For de enheder, hvis vedtægter svarer til ’Model 9’, er samme fordelingsnøgle som i ’Model 1’ aftalt.

Ledelse
Det er et lovmæssigt krav, at et Coop har en ledelse. Coop’erne har en ledelse i form af en bestyrelse, som kan træffe beslutninger på vegne af det enkelte Coop. Bestyrelsens beslutningskompetence er dog i Coop’erne begrænset, således at gennemførelsen af en række beslutninger forudsætter medlemmernes forudgående accept.

I Coop’erne kan medlemmerne stemme på generalforsamlingen. Antallet af stemmer afhænger af medlemmets indestående på kapitalkontoen i det enkelte Coop.

Salg af andele
Det gælder generelt for et Coop, og også konkret for Coop’erne, at der hverken er aktionærer eller kapitalejere, men derimod medlemmer. Coop’erne udsteder ikke ejerbeviser eller certifikater til medlemmerne.

Medlemskabet hviler på et kontraktuelt forhold mellem et Coop og dets medlemmer. Hvorvidt medlemskabet kan overdrages, afhænger af vedtægterne for det konkrete Coop.

For nogle af Coop’erne er medlemsskabet personligt, og kan ikke overdrages. For andre af Coop’erne er medlemskabet ikke personligt og kan, med generalforsamlingens forudgående godkendelse (eller for nogle af Coop’erne, med bestyrelsens forudgående godkendelse), overdrages, pålægges en begrænset ret eller overdrages ved universalsuccession. Den eneste måde, medlemmerne kan træde ud af Cooperne, er således ved at anmode om at træde ud.

Regnskab
Der er som udgangspunkt ikke et lovgivningsmæssigt krav om udarbejdelse af årsrapport revideret af statsautoriseret revisor i et Coop, medmindre et Coop opfylder nærmere bestemte bundgrænser for obligatorisk revision efter hollandske regler. Da Coop’erne skal rapportere til medlemmerne, vil nogle af Coop’erne udarbejde en revideret årsrapport.

Udvidelse af gruppen af medlemmer
De nærmere regler for optagelse af nye medlemmer følger af vedtægterne. I Coop’erne kan medlemskredsen kun udvides efter godkendelse fra de øvrige medlemmer i Coop’erne ved en generalforsamlingsbeslutning.

Individuelle konti for medlemmerne
Medlemmerne har en kapitalkonto i Coop’erne, hvor indskud, over-/underskud og hævninger bogføres. Udviser kapitalkontoen overskud kan det enkelte medlem hæve på kapitalkontoen uafhængigt af de andre medlemmer, dog kun såfremt dette er godkendt af ledelsen eller de andre medlemmer.

Opsummering
Opsummerende kan det således fremhæves, at Coop’erne er kendetegnet ved følgende:

1. Hvert Coop har et medlem, der hæfter personligt og ubegrænset, hvilket fremgår af de pågældende vedtægter, der er offentligt tilgængelige.
2. Kredsen af medlemmer kan kun udvides efter godkendelse fra de øvrige medlemmer af Coop’et
3. Der udstedes ingen ejercertifikater/-beviser
4. Medlemmerne har en kapitalkonto, hvor indskud, over-/underskud og hævninger bogføres
5. Medlemsskabet i Cooperne er enten (i) personligt og uoverdrageligt eller (ii) ikke personligt og kan overdrages m.v. hvis forudgående samtykket er indhentes fra generalforsamlingen eller bestyrelsen (som variere fra det enkelte Coop).
6. Udviser kapitalkontoen overskud kan det enkelte medlem hæve på kapitalkontoen uafhængigt af de andre medlemmer, dog kun såfremt dette er godkendt af ledelsen eller de andre medlemmer
7. Overskud og likvidationsprovenu fordeles til medlemmernes kapitalkonto i henhold til en fordelingsnøgle (medmindre andet besluttes af samtlige medlemmer ift. den konkrete udlodning).
8. Der er som udgangspunkt ikke krav om udarbejdelse af revideret årsrapport
9. Der er en ledelse, som tegner Coop’et. Ledelsens kompetence er dog i visse henseender begrænset.
10. Coop’et har selvstændige vedtægter

Det er vores overbevisning, at de mindre forskelle, som eksisterer mellem Coop’ernes vedtægter, ikke er af afgørende betydning for vurdering af, hvorvidt Coop’erne er skattemæssigt transparente efter danske regler. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledning
Det er vores vurdering, at Coop’erne som beskrevet ovenfor bør betragtes som skattemæssigt transparente ud fra gældende praksis. Dette skyldes, at selskabsformen i overvejende grad har mere karakter af et sameje eller et kommanditselskab end et kapitalselskab.

Der henvises til beskrivelsen af Coop’erne ovenfor og de vedlagte vedtægter for de enkelte Coop’er, hvortil det fremgår, at Coop’erne er reguleret på en sådan måde, at Coop’erne konkret bør kvalificeres som skattemæssigt transparente enheder.

Vurdering af en enheds skatteretsevne
Juridiske enheder, som har selvstændig skatteretsevne, er omfattet af den positive oplistning i SEL § 1. Vurderingen af om en enhed har selvstændig skatteretsevne, eller betragtes som skattemæssigt transparent, sker på baggrund af en helhedsvurdering af den konkrete enhed. Vurderingen sker udelukkende fra et dansk perspektiv, uden hensyntagen til den udenlandske kvalifikation af den pågældende enhed. Se i den forbindelse SR.2021.302, hvor den danske tilgang er beskrevet: "Overordnet er der tre mulige tilgange til problemet: 1. Overtage udlandets civilretlige kvalifikation, 2. Overtage udlandets skatteretlige kvalifikation, 3. Foretage en selvstændig dansk skatteretlig kvalifikation (lex fori). I dansk skatteret har man valgt sidstnævnte løsning (…)".

Vurderingen sker på baggrund af enhedens vedtægter, samt de aftaler der måtte eksistere mellem enheden og eventuelle medlemmer. Se hertil SKM2007.317.SR: "SKAT bemærker, at afgørelsen af hvorvidt [sammenslutningen] er en i skatteretlig henseende transparent enhed sker efter danske regler. (…) I relation til en sammenslutning af investorer (…) er det ved vurderingen af dennes skatteretssubjektivitet af underordnet betydning for den skatteretlige kvalificering af sammenslutningen, at denne betegnes som "et fælles ejerskab" eller et "sameje". Derimod er det afgørende, hvilke retlige karakteristika der ved aftaler, vedtægter m.v. er tillagt sammenslutningen og dennes relationer til investorerne" (vores fremhævelse).

Af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, fremgår, at skattepligten påhviler andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Af Den Juridiske Vejledning C.D.1.1.3 fremgår:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

(…)

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).
  

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål" (Vores fremhævning)

Af Den Juridiske Vejledning C.D.1.1.12 fremgår yderligere:

"Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. (…) Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke.

Kriterier der indikerer, at der et tale om en forening:

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
• Mange deltagere.
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Kriterier der indikerer, at der et tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

• Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser.
• Få deltagere.
• Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid.
• Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger.
• Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab.
• En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation).
• Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål. (Vores fremhævning)

Praksis vedr. Coop’er

SKM2020.443.SR
I SKM2020.443.SR kunne Skatterådet bekræfte, at et konkret hollandsk Coop skulle anses som skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet lagde særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

SKM2019.522.SR
I SKM2019.522.SR kunne Skatterådet bekræfte, at et konkret hollandsk Coop skulle anses som skattemæssigt transparent efter danske regler. Skatterådet lagde ved vurderingen særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'-ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeltes efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

SKM2012.347.SR
I SKM2012.347.SR kunne Skatterådet ikke konkret bekræfte et spørgsmål om, hvorledes omdannelsen af et hollandsk Coop til et hollandsk B.V. kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for selskabets danske investorer. Skatterådet begrundede bl.a. dette med henvisning til, at Coop’et har medlemmer, hvorimod B.V.’et har anparter/aktier.

Skatteministeriet bemærkede i relation til transparensbedømmelsen, "[…] at vurderingen af, om et Cooperative er at anse for et selvstændigt skattesubjekt, sker på baggrund af en konkret vurdering - efter danske regler - af det enkelte coöperative, uanset at det fremgår af fusionsdirektivet, at et hollandsk Coöperatieve er omfattet af direktivet." (vores understregning).  

Skatteministeriet nåede frem til, at det pågældende Coop - efter en konkret vurdering - skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2018.574.SR
Skatterådet kunne i SKM2018.574.SR bekræfte spørgers opfattelse af, at et hollandsk Coop, som spørger ønskede anvendt i en hollandsk struktur som selvstændigt skattesubjekt (i forhold til de danske skatteregler) efter en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede spørgeren i, at de karakteristika, som spørger havde oplistet og lagt til grund for at det pågældende hollandske Coop burde kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt, efter en samlet konkret vurdering, førte til, at Coop’et kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt.

De karakteristika i Coop’ets vedtægter, som Skatterådet lagde vægt på i deres vurdering af, om det hollandske Coop kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, var følgende:

• at ingen af medlemmerne hæfter for forpligtelserne i det hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning,
• at Coop’et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse,
• at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop’et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen,
• at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud,
• at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt
• at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

Skatterådet fandt, at ovenstående forhold i Coop’ets vedtægter, herunder særligt at ingen af medlemmerne hæftede personligt, og eventuelt overskud eller likvidationsudlodning blev fordelt i forhold til medlemmernes indskud, var tilsvarende forholdene for et dansk kapitalselskab.

Skatterådet påpegede dog, at den væsentlige forskel bestod i, at Coop’et ikke udstedte anparter/aktier, men havde medlemscertifikater. Dermed blev kapitalen i Coop’et ikke formelt opdelt i kapitalandele, hvor en kapitalandel giver ret til ejerskab til en del af selskabet. Skatterådet bemærkede i forlængelse heraf, at det forhold, at selskabet havde medlemmer og ikke havde opdelt kapitalen i kapitalandele, ikke i sig selv kunne føre til, at der ikke var tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Praksis vedr. andre udenlandske enheder

SKM2013.361.SR
I SKM2023.361.SR bekræftede Skatterådet, at et amerikansk LLC og et fransk SCI skulle kvalificeres som transparente skattesubjekter efter dansk ret.

I forhold til det amerikanske LLC lagde SKAT og Skatterådet særligt vægt på, at der ikke var mulighed for at udvide medlemskredsen til mere end 22 deltagere, at en af deltagerne hæftede ubegrænset med hele sin formue, at eventuelt overskud ved drift og likvidation fordeltes på baggrund af medlemmernes ejerandele, at selskabet blev ledet af en manager og afholdt generalforsamlinger, at selskabsformen havde karakter af sameje eller et kommanditselskab samt at ved udtræden af LLC’et ændredes formuen ikke.

LLC’et var oprettet således, at deltagerne var opdelt i forskellige grupper, hvoraf den ene var ansvarlig for LLC’ets forpligtelser. Det var ellers ikke sådan et amerikansk LLC som udgangspunkt blev oprettet, idet alle deltagerne i udgangspunktet hæfter ubegrænset, på samme vis som kendt i et dansk selskab. Den ubegrænsede hæftelse i LLC’et var således vedtægtsbestemt, og fraveg det lovgivningsmæssige udgangspunkt. 

SKM2018.254.SR
I SKM2018.254.SR bekræftede Skatterådet at et hollandsk Stichting Administratie Kantoor (STAK) efter danske skatteregler må anses for at være skattemæssigt transparent.

Efter en samlet konkret vurdering var det SKAT og Skatterådets opfattelse, at det hollandske STAK efter dansk skatteret måtte anses for at være skattemæssigt transparent. Der var særligt henset til, at STAK havde to typer af deltagere, med henholdsvis en begrænset og ubegrænset hæftelse, at STAK ikke udstedte aktier som sådan, at STAK - i takt med at indtægterne blev modtaget - videredistribuerede dette til deltagerne, at medlemskredsen var forholdsvis lukket, samt at formuen ved likvidation blev fordelt til deltagerne.

Det hollandske STAK var oprettet således, at en af deltagerne (bestyrelsesmedlemmet) havde påtaget sig at hæfte for alt gæld og alle forpligtelser i selskabet, bortset fra forpligtelsen til at udlodde overskud til de øvrige aktionærer. Den ubegrænsede hæftelse var påtaget på et aftalemæssigt grundlag, modsat lovmæssigt grundlag, og medførte at STAK mindede mest om et dansk skattemæssigt transparent kommanditselskab.

SKM.2017.712.SR
Selvom hæftelseskriteriet er et af de kriterier, som der lægges mest vægt på i Skatterådets praksis, udelukker deltagernes begrænsede hæftelse ikke, at en enhed fortsat kan kvalificeres som skattemæssigt transparent.

I den forbindelse henvises til SKM2017.712.SR i hvilken sag der var tale om et amerikansk LLC, hvor ingen af deltagerne hæftede personligt og fordeling af over- og underskud enten fandt sted i forhold til deltagernes ejerande eller efter en i vedtægterne bestemt fordelingsnøgle. LLC’ets indtægter blev udloddet til medlemmerne, når et projekt begyndte at generere et positivt resultat og kreditorerne i aftalt omfang var betalt. SKAT og Skatterådet fandt, efter en samlet konkret vurdering af LLC’et, at det måtte anses for at være en skattemæssigt transparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering. Der blev i den forbindelse særligt lagt vægt på følgende: at ’LLC'et ikke udstedte aktier som sådan, at der førtes en særskilt kapitalkonto for det enkelte medlem (som i et dansk K/S), at indtægter som udgangspunkt blev udloddet til deltagerne, når et projekt begyndte at generere et positivt resultat, og kreditorerne i aftalt omfang var betalt, at der var begrænsninger i muligheden for at udvide medlemskredsen, idet nye medlemmer normalt skulle godkendes af alle eksisterende medlemmer, samt at fordeling af over- og underskud enten skete i forhold til deltagernes ejerandel, efter en i vedtægterne fordelingsnøgle, samt at ved likvidation fordeltes formuen til medlemmerne.

SKM2023.118.SR
Yderligere henvises til SKM2023.118.SR. Skatterådet bekræftede i sagen, at et amerikansk fond af typen LLC efter dansk ret skulle kvalificeres som et skattemæssigt transparent fond. I aftalen mellem medlemmerne og fonden, var der ikke indlagt nogen begrænset hæftelse. Skattestyrelsen og Skatterådet fandt, at fonden i høj grad mindede om fonden der var til bedømmelse i SKM2017.712.SR, og derfor skulle løses på tilsvarende måde som i SKM2017.712.SR.

Sammenfatning
På baggrund af Skatterådets praksis vedrørende kvalifikation af udenlandske enheder kan det fastslås, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed beror på en konkret vurdering af den pågældende enhed.

Med henvisning til praksis for udenlandske enheder vurderes følgende som væsentligst for, at Coop’erne som dette bindende svar vedrører kan kvalificeres som skattemæssigt transparente;

1)      at mindst et af medlemmerne hæfter ubegrænset,

2)      at der er begrænsninger i muligheden for at udvide medlemskredsen,

3)      at det ikke er muligt at overdrage medlemskabet,

4)      at overskud og evt. underskud fordeles til medlemmer ud fra en fordelingsnøgle,

5)      at der ikke udstedes aktier/anparter,

6)      at der føres en særskilt kapitalkonto for det enkelte medlem, og

7)      at der ikke er krav om udarbejdelse af årsrapport.

Betingelserne er ikke kumulative.

I forhold til punkt 1) bemærkes, at det afgørende er, om en eller flere af deltagerne hæfter personligt og ubegrænset enten på baggrund af en aftale med Coop’et eller på baggrund af et lovgivningsmæssigt krav. Se i den, forbindelse SR.2021.302: "Grundlæggende er det sammenslutningens virkemåde de jure og de facto og ikke den blotte benævnelse, der er afgørende for kvalifikationen af den givne sammenslutning." Det følger desuden af almindelig dansk aftaleret og selskabsret, at det er de faktiske forhold omkring et selskab, der er afgørende for selskabets civilretlige kvalifikation. Derfor har en aftalemæssig hæftelse, som de facto betyder at selskabet har deltagere med ubegrænset hæftelse betydning for den skattemæssige kvalifikation, jf. også SKM2007.317.SR og DJV, som ovenfor citeret.

Der står desuden intet i ordlyden af bestemmelsen om, at der alene skal lægges vægt på den selskabsretlige hæftelse.

Andre steder i skatteretten kan den selskabsretlige vurdering ses tillagt særligt vægt, men det fremgår i så fald af forarbejderne. Således skal der ved sammenligneligheden med danske anpartsselskaber eller aktieselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C ses på en selskabsretlig sammenlignelighed jf. LLF 2012-11-01 nr. 49

’’For så vidt angår udenlandske porteføljeselskaber er det afgørende, at der er tale om et selskab, som selskabsretligt svarer til et aktie- eller anpartsselskab. […]"

Hertil kan henvises til TfS 1996, 430 (LSR1996.631-1835-21), hvori arrangementet var opbygget på en sådan måde, at den for interessenterne angivne hæftelse var uden reelt indhold, idet interessentskabet kontraktligt havde afskåret sig fra enhver risiko:

"Disse retsmedlemmer fandt, at arrangementet gennem de indgåede aftaler såvel under den løbende drift som ved ophør var opbygget på en sådan måde, at den for interessenterne angivne hæftelse var uden reelt indhold, idet interessentskabet for alle praktisk forekommende situationer kontraktretligt havde afskåret sig fra risiko. Da det endvidere fremgik af interessentskabskontrakten, at nettoprovenu/-tab blev delt mellem investorerne i forhold til deres ejerandel, tiltrådte disse retsmedlemmer Told- og Skattestyrelsens synspunkt, hvorefter I/S B var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2"

Sagen er et eksempel på at der ses på det faktiske aftalegrundlag, og at et interessentskab konkret blev anset som et selvstændigt skattesubjekt.

Den udenlandske selskabsretlige kvalifikation af enheden er desuden uden betydning. Dette følger både af ordlyden i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og forarbejderne hertil, idet der ikke er holdepunkter for at inddrage den udenlandske selskabsretlige kvalifikation ved vurderingen af en enheds danske skattemæssige kvalifikation. Det er derimod af betydning, at der efter hollandsk kan aftales en ubegrænset hæftelse for en deltager i et Coop, trods dette fraviger den hollandske lovgivnings deklaratoriske udgangspunkt. Deltageren opnår ved aftalen med Coop’et en retsstilling, der de facto svarer til den for en dansk komplementar. 

Muligheden for at fravige det deklaratoriske udgangspunkt i hollandsk ret ved stiftelsen af et Coop er ikke at sammenligne med en kautionshæftelse efter dansk ret. En kautionshæftelse efter dansk ret er en påtaget kaution overfor én enkelt kreditor vedrørende enten et specifikt retsforhold (simpel kaution eller selvskyldnerkaution) eller flere retsforhold (alskyldserklæring). Dette er ikke at sammenligne med den aftalte ubegrænsede hæftelse mellem den enkelte deltager og Coop’et, idet den enkelte deltager som følge af aftalen hæfter for alle Coop’ets nuværende og fremtidige forpligtelser overfor enhver kreditor med hele sin formue. En påtaget hæftelse over for alle kreditorer for ethvert krav uden begrænsning til indskud er de facto det samme som en komplementars ubegrænsede hæftelse.

Vi er af den opfattelse, at det bør være det faktisk gældende der er afgørende ved vurderingen af den ubegrænsede hæftelse. Hvis en kontraktuel generelt påtaget hæftelse de facto medfører den tilsvarende realitet som ubegrænset hæftelse, bør dette være det afgørende. Konkret fremgår den påtagne ubegrænsede hæftelse af offentligt tilgængelige dokumenter og tredjemand kan støtte ret herpå, hvorfor en generel påtaget ubegrænset hæftelse ikke kan sidestilles med en særligt aftalt hæftelse med en eller flere kreditorer. Det fremstår uhensigtsmæssigt at ændre praksis fremadrettet, så den danske internretlige vurdering skal afgøres ud fra det udenlandske civilretlige udgangspunkt fremfor realiteterne.

Såfremt Skattestyrelsen måtte være af den holdning, at de respektive medlemmers ubegrænsede hæftelse ville være at sammenligne med en kautionsforpligtelse, opfordres Skattestyrelsen til at indhente en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen der bekræfter, at et udenlandsk Coop med vedtægter som de beskrevne ville kunne/skulle indregistreres i Danmark som et selskab med begrænset hæftelse.

I forhold til den praksis, hvor andre hollandske Coop’er blev anset for selvstændige skattesubjekter, adskiller Coop’erne sig herfra på en række helt afgørende punkter. Disse Coop’er havde 1) alene medlemmer, der hæftede begrænset, 2) kredsen af medlemmer kunne udvides og medlemskabet kunne overdrages, og 3) overskud blev fordelt i overensstemmelse med den indskudte kapital. Af hensyn til at Coop’erne ikke opfylder samtlige af de 3 forhold, bør enhederne ikke betragtes som selvstændige skattesubjekter.

Coop’erne er i al væsentlighed identiske med de Coop, der blev anset for transparent i SKM2019.522.SR og SKM2020.443.SR. Af hensyn til Skatterådets konklusion i disse bindende svar, må også Coop 1 - 39 samt De Påtænkte Coop’er kvalificeres som skattemæssigt transparente fra et dansk perspektiv. At den ubegrænsede hæftelse beror på et aftalemæssigt grundlag, ændrer ikke på denne vurdering, jf. blandt andet Skatterådets konklusion i de bindende svar SKM2013.361.SR og SKM2018.254.SR.

Det må på den baggrund konkluderes, at De 39 Coop’er samt De Påtænkte Coop’er bør kvalificeres som skattemæssigt transparente fra et dansk perspektiv.

Bindingsperiode
Der anmodes om, at svaret gøres bindende for skattemyndighederne i 10 år, regnet fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

Det er i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 1. pkt. fastsat, at et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.

I skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, sidste pkt., er det imidlertid fastsat, at begrænsningen af bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endelig fastlagt i dispositionen.

Denne passus i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, blev indført ved lov nr. 527 af 17/06/2008, og af lovbemærkninger hertil, jf. 2007/2 LSF 116, fremgår følgende:

"Forslaget går ud på at præcisere, at den 5-årige bindingsperiode starter ved spørgerens modtagelse af det bindende svar. Endvidere foreslås det, at starttidspunktet for bindingsperioden for et bindende svar om afgifter på tilsvarende måde begynder fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Hermed harmoniseres i videst muligt omfang starttidspunktet for den 5-årige bindingsperiode.

Desuden foreslås det, at begrænsningen af bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

[...]

Forslaget om, at begrænsningen af bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen, betyder endvidere, at visse bindende svar ikke - som i dag - bliver værdiløse for skatteyderne efter 5 år. Forslaget forbedrer derved retsstillingen for de pågældende skatteydere." (vores fremhævelse)

På den baggrund anmodes om, at bindingsperioden i nærværende anmodning om bindende svar sættes til 10 år. Der henses til, at Coop’ernes vedtægter og aftaler med medlemmerne, som vedlagt denne anmodning, er en disposition som endeligt fastlægger grundlaget for Skattestyrelsens vurdering af Coop’ernes skattemæssige kvalifikation. Coop’ernes skattemæssige kvalifikation vil derfor være den samme efter udløbet af en 5-årig periode, hvorfor der med det bindende svar er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder.

Hertil kan bl.a. henvises til SKM2015.95.SR, som bekræftede, at deltagelsen i danske K/Ser ikke ville medføre, at udenlandske deltagere ville få fast driftssted i Danmark. Hertil fandt Skatterådet, at bindingsperioden var 10 år, Skatterådets begrundelse var som følger:

"På den baggrund indstiller SKAT, at bindingsperioden i nærværende anmodning om bindende svar er 10 år. Der henses til, at løbeperioden for A K/S, som er 20 år, hvorved der alene skal anmodes om forlængelse af bindingsperioden en gang i løbeperioden, samt at kommanditisterne, som altovervejende udgangspunkt ikke kan udtræde af A K/S før udløb."

I tråd med SKM2015.95.SR er spørgers forventning, at en række af Coop’ernes levetid overstiger 5 år. Henset til omsættelighedsbegrænsningerne i Coop’erne er det tillige det altovervejende udgangspunkt, at deltagerne ikke kan udtræde af Coop’erne. Samme 10-årige praksis er kendt fra bindende svar på obligationer med lang løbetid.

Spørgers opfattelse
På baggrund af ovenstående og karakteristikaene ved de enkelte Coop’er, er spørger af den opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Det ønskes desuden, at bindingsperioden for dette bindende svar skal være 10 år.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at De 39 Coop’er samt De Påtænkte Coop’er betragtes som skattemæssigt transparente enheder.

Begrundelse

Det fremgår, at der i en række Spørger-forvaltede fonde er etableret investeringsplatforme i Holland i form af hollandske enheder af typen "Coöperatief U.A" ("Coop").

Spørgsmålet er om disse Coop’er ("De 39 Coop’er") samt fire yderligere hollandske Coop, der påtænkes etableret ("De Påtænkte Coop’er"), kan anses som transparente enheder ud fra et dansk skattemæssigt perspektiv.

Det er oplyst, at Spørger investerer i alle De 39 Coop’er (som deltager/medlem) og forventer at investere i De Påtænkte Coop’er. Spørger investerer i Coop’erne via både skattemæssigt transparente enheder og via enheder, der anses for selvstændige skattesubjekter. Spørger ønsker, via det bindende svar, at få klarhed om beskatningen og lempelsesreglerne i forhold til investeringen via de hollandske Coop’er.

Skattestyrelsen forstår, at der efter hollandsk ret kan oprettes tre typer af et Coop, som adskiller sig ud fra hæftelsesformen:

• Coop U.A.: er et Coop, hvor deltagerne har begrænset ansvar. Deltagerne hæfter således ikke for Coop’ets gæld eller andre forpligtelser. Dette gælder også ved en eventuel konkurs af Coop’et.
• Coop B.A.: er et Coop, hvor deltagernes hæftelse er begrænset til et aftalt beløb.
• Coop W.A.: er et Coop, hvor deltagerne hæfter solidarisk og ubegrænset for Coop’ets forpligtelser.

Det er desuden Skattestyrelsens forståelse, at uanset hæftelsesforholdene anses Coop’et som et selvstændigt skattesubjekt efter hollandsk skatteret og er underlagt hollandsk selskabsskat.

De her omhandlende Coop’er er eller vil alle blive indregistreret i Holland som en Coop U.A., hvor udgangspunktet således er, at alle deltagerne (inkl. Spørger) vil have begrænset hæftelse.

Udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, i dansk ret anses for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. f.eks. UfR 1997.1150 H, og SKM2020.523.ØLR. Et sådant selskab er som udgangspunkt omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til deltagernes indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, at:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

[…]

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,"

I forhold til selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2 C eller er registrerede med begrænset ansvar (S.M.B.A.'er), er der således to betingelser, der skal være opfyldt:

1) Ingen af deltagerne hæfter personligt for enhedens forpligtelser, og

2) Overskuddet fordeles i forhold til deltagernes i enhedens indskudte kapital.

Af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber" fremgår, at der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der kan belyses andre forhold om det udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten.

I afsnittet fremgår der bl.a. følgende:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

[…]

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på hæftelsen og overskudsfordelingen i den udenlandske enhed (her de omhandlende Coop’er), jf. betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Se desuden den praksis, der omtales nedenfor.

Skattestyrelsen lægger til grund, at de omhandlende Coop’er er eller vil blive lovligt stiftede og registrerede i Holland som særskilte juridiske enheder, hvor alle deltagere har begrænset hæftelse. Sådanne enheder er i udgangspunktet at betragte som selvstændige skattesubjekter. Se f.eks. SKM2024.493.HR. Se også SKM2017.604.SR, hvor Skatterådet bemærkede at udgangspunktet er, at den skatteretlige kvalifikation af en enhed følger den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt.

I SKM2012.347.SR fandt Skatterådet således, at et hollandsk Coop af typen U.A. kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Der blev lagt vægt på, at ingen af deltagerne hæftede personligt eller ubegrænset for Coop’ets forpligtelser. Tilsvarende resultat var der i SKM2022.170.SR.

Modsat fandt Skatterådet i SKM2023.206.SR, at et hollandsk Coop af typen W.A., skulle anses for skattemæssigt transparent, idet der blev lagt særlig vægt på, at minimum ét af medlemmerne altid hæftede ubegrænset for Coop’ets forpligtelser. Der henvises til ovenfor, hvor de tre Coop typer er beskrevet.

Spørger oplyser dog, at hæftelsesforholdene for de omhandlende Coop’er bliver reguleret via typevedtægter og at dette efter Skatterådets praksis kan medføre, at et hollandsk Coop U.A. skal anses som transparent fra et dansk skattemæssigt perspektiv.

Spørger henviser bl.a. til SKM2020.443.SR, hvor Skatterådet bekræftede at et Coop af typen U.A. skulle anses som skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet lagde særligt vægt på, at det var aftalt, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

I nærværende sag fremgår det, at der for alle Coop’ernes vedkommende vil være en deltager i form af en komplementar, der hæfter ubegrænset for Coop’ernes underskud og forpligtelser. Den ubegrænsede hæftelse er aftalt mellem det enkelte Coop og deltageren, der optræder som komplementar i selskabets vedtægter.

I de enkelte vedtægter fremgår det af de afsluttende bemærkninger ("final statements"), at en deltager har påtaget sig ubegrænset hæftelse overfor selskabet.

Eksempelvis fremgår det af ‘final statements’ i ‘Model 1’-kontrakten at:

“xxx har erklæret, at så længe vedkommende er medlem og i et år efter, at vedkommende er ophørt med at være medlem af Coop’et, skal vedkommende hæfte ubegrænset over for Coop’et for ethvert underskud i Coop’et"

[Oversat og omformuleret ifm. anonymiseringen]

Som et andet eksempel fremgår det af ‘final statements’ i ’Model 3’-kontrakten at:

“selvom artikel x fastslår, at nuværende og tidligere medlemmer af Coop’et hæfter begrænset, erklærer og forpligter Medlem II sig hermed over for Coop’et til, at så længe Medlem II er medlem af Coop’et og i et år efter, at Medlem II er ophørt med at være medlem af Coop’et, vil Medlem II hæfte ubegrænset over for Coop’et for ethvert underskud."

[Oversat og omformuleret ifm. anonymiseringen]

Om den civilretlige betydning i Holland af sådanne ’final statements’ i Coop’ernes vedtægter oplyser Spørger, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at:

• Vedtægterne (inklusiv tidligere versioner) er offentligt tilgængelige i Holland.
• "Final statement" udgør en ensidig deklaration, som tredjemand kan støtte ret på, hvis tredjemand baseret herpå, har indgået i legale transaktioner i overensstemmelse med den forståelse der må tillægges deklarationen.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at udgangspunktet er, at det er den selskabsretlige hæftelse og ikke en aftalemæssig hæftelse, som f.eks. kautioner eller lignende, der skal vurderes i relation til betingelsen om begrænset hæftelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette er i overensstemmelse med SKM2022.420.SR, hvor bestemmelser i et Limited Liability Partnership’s vedtægter ikke ændrede ikke på den selskabsretlige hæftelsesform. Se nærmere om afgørelsen nedenfor.

Det bemærkes, at betydningen af en hæftelse i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, tillige er omtalt i den skatteretlige litteratur. Professor Jan Pedersen i Skatteretten 2, 2021, side 351, skriver følgende:

"Betingelsen om deltagernes manglende personlige hæftelse relaterer sig alene til den selskabsretlige hæftelse. Deltagernes aftalemæssige hæftelse (f.eks. ved kautionspåtagelse, garantitilsagn eller erstatningsretlige hæftelse) etc. har ingen indflydelse på skattepligtsforholdene."

Samme holdning findes hos Henrik Peytz i Selskabsskatteloven med kommentarer, 2020, som blandt andet henviser til omtalen i Skatteretten 2.

Det bemærkes desuden, at fra selskabsretlig litteratur anfører Lars Hedegaard Kristensen & Noe Munck i Selskabsformerne, 2014, s. 137, at der må sondres mellem på den ene side selskabshæftelsen, der er karakteristisk for den pågældende selskabsform, og på den anden side en særlig aftalt hæftelse med én eller flere kreditorer, der afviger fra selskabshæftelsen. Forfatterne finder i relation til interessentskaber, at den særlige aftalt hæftelse ikke bør fratage selskabets karakter af at være et interessentskab. I forhold til kapitalselskaber bringes et selskab heller uden for selskabslovens anvendelsesområde, såfremt en kapitalejer påtager sig en særlig aftalt hæftelse med én eller flere kreditorer.

Der henvises også til Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.D.4.1, hvor der anføres følgende om aftalefrihed i forhold til danske selskabsformer:

"Der er i hvert fald i princippet frihed til at vælge en virksomhedsform uafhængig af den påtænkte aktivitet og indgå aftale om stiftelse af et selskab, hvis udformning og retlige regulering ikke ligner nogen hidtil kendt selskabstype.

Denne kontraktfrihed kan dog ikke i praksis udstrækkes så langt som i teorien. Parterne kan ikke gyldigt gennem vedtægter eller andre stiftelsesdokumenter oprette en ny selskabsform for på den måde at omgå de eksisterende selskabslove eller de almindeligt kendte, ikke-lovregulerede selskabsformer, som interessentskaber, andelsselskaber og kommanditselskaber.

Den selskabsretlige aftale og kontraktfrihed er også undergivet de begrænsninger, som forholdet til omgivelserne kræver, herunder forholdet til virksomhedens kreditorer og almene interesser i øvrigt. Disse usædvanlige selskabskonstruktioner vil ofte løbe ind i vanskeligheder i forhold til omverdenen, fordi banker, leverandører og offentlige myndigheder vil forholde sig kritisk til spørgsmål om hæftelse og eventuelle andre usikkerheder."

Skattestyrelsen anser derfor ikke, at en aftalt hæftelse, i sig selv, ændrer den selskabsretlige hæftelsesform. Der kan være tale om interne aftaler, som ikke påvirker enhedens juridiske struktur eller selskabsform. Sådanne aftaler har eventuelt kun retsvirkning mellem deltagerne - f.eks. i form af en aftale, der kan sidestilles med en kautionsforpligtelse, garantitilsagn eller lignende - der ikke ændrer på enhedens hæftelse over for eksterne parter som f.eks. kreditorer og derfor ikke har betydning for den skatteretlige vurdering af hæftelsesforholdene, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Udgangspunktet er, at kreditorer i et selskab med begrænset hæftelse alene kan gøre krav gældende mod enhedens aktiver og ikke direkte mod deltagernes personlige formue. 

Skatterådet har hidtil ikke direkte taget stilling til, hvilken betydning interne aftaler har for den selskabsretlige hæftelsesform og dermed den skatteretlige vurdering, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I SKM2019.522.SR og SKM2020.443.SR, der vedrørte hollandske Coop’er af typen U.A., lagde Skatterådet særlig vægt på, at en deltager hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser på baggrund af et internt aftalemæssigt grundlag.

Vedrørende praksis om andre enheder end hollandske Coop’er, kan der bl.a. henvises til SKM2020.157.SR, hvor Skatterådet fandt, at et britisk Limited Liability Partnership (LLP) skulle anses for skattemæssig transparent uanset, at selskabsformen indebar, at deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital. Der blev lagt særlig vægt på, at det var aftalt, at enheden havde to typer af deltagere med henholdsvis begrænset og ubegrænset hæftelse.

I ingen af disse sager har Skatterådet direkte vurderet, om de interne aftaler ændrede enhedens selskabsretlige hæftelsesform. I stedet synes det blot forudsat, at enheden har fået en anden juridisk struktur som følge af deltagere, der i henhold til en intern aftale hæfter personligt.

Skatterådet kom frem til et andet resultat i SKM2022.420.SR om et britisk LLP. Skatterådet fandt. at bestemmelser i vedtægterne ikke ændrede på det britiske partnerselskabs selskabsretlige hæftelsesform, som forsat var begrænset hæftelse for dets deltagere. Dette forhold indebar, at det britiske partnerselskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af afgørelsen, at de pågældende vedtægtsbestemmelser bl.a. omhandlede, at deltagerne forpligtede sig til at indbetale tilstrækkelig indskudskapital og at tab skulle fordeles af the Managing Partner blandt de personer, der var medlemmer i den pågældende regnskabsperiode, hvor der var tab.

Skatterådet fandt, at disse bestemmelser i vedtægterne omhandlede deltagernes retstilling i forhold til LLP’ets kapitalberedskab og fordeling af det britiske partnerselskabs underskud mellem medlemmerne, og at bestemmelserne ikke ændrede på det britiske partnerselskabs selskabsretlige hæftelsesform, som forsat var begrænset hæftelse for dets medlemmer.

Uanset, at SKM2022.420.SR fastslår, at det er den selskabsretlige hæftelsesform, der skal vurderes i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, anser Skattestyrelsen ikke, at afgørelsen er udtryk for en praksisændring i forhold til ovennævnte SKM2020.157.SR, SKM2019.522.SR og SKM2020.443.SR, idet afgørelsen ikke vedrørte en situation, hvor der internt er aftalt, at en deltager påtager sig personlig hæftelse.

Det bemærkes desuden, at Skatterådet i bl.a. SKM2023.118.SR har fundet, at et amerikansk selskab af typen Limited Liability Company (LLC) kunne anses som en skattemæssigt transparent enhed på trods af, at deltagerne i LLC’et, efter selskabsreglerne i USA, alle havde begrænset hæftelse.

Der blev lagt vægt på den eksisterende praksis og fremhævet, at LLC'et i høj grad havde samme karakteristika, som LLC'er, der var til bedømmelse i SKM2017.712.SR, hvor Skatterådet kom frem til, at enhederne skulle anses for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret. Der blev blandt andet lagt vægt på en række af de praksisskabte forhold, der er omtalt i Den juridisk vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Se i den forbindelse også SKM2025.425.SR om et LLC, hvor deltagerne havde begrænset hæftelse. Skatterådet bemærker, at hæftelsen er et afgørende kriterium både selskabsretligt og skatteretligt, når skattesubjektivitet skal vurderes. Men da forholdene i det omhandlende LLC’et havde tilsvarende karakteristika, som LLC’erne i SKM2017.712.SR, og i SKM2023.118.SR, fandt Skatterådet, at sagen skulle løses i overensstemmelse med praksis, hvorefter LLC’et blev anset for skattemæssigt transparent.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at denne sag bør løses i overensstemmelse med den forliggende praksis, jf. bl.a. SKM2020.157.SR, SKM2019.522.SR, SKM2020.443.SR og SKM2023.118.SR.

De omhandlende Coop’er er, i al væsentlighed, identiske med de Coop’er, der blev anset for transparente i SKM2019.522.SR og SKM2020.443.SR, hvor der blev lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Skattestyrelsen indstiller, at denne sag behandles i overensstemmelse med den foreliggende praksis, men at der varsles en fremadrettet praksisændring, jf. det nedenfor anførte.

Fremadrettet praksisændring

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen af hæftelse, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt, skal lægges vægt på den selskabsretlige hæftelse og ikke en intern aftalemæssig hæftelse, der kan sidestilles med kautionsforpligtelse, garantitilsagn eller lignende. Der henvises til det ovenfor anførte.

En skærpende praksisændring skal iværksættes fremadrettet med passende varsel, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.4.3.

Det indstilles derfor, at der udsendes et styresignal, hvor der vil være en passende frist fra offentliggørelsen af styresignalet til at disponere i overensstemmelse med den foreliggende praksis fra Skatterådet, når hæftelsen i et udenlandsk selskab eller enhed skal vurderes i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Bindingsperiode

Spørger har anmodet om en bindingsperiode på 10 år med henvisning til skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, sidste pkt., hvor det fremgår, at begrænsningen af bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endelig fastlagt i dispositionen.

Skattestyrelsen bemærker, at bindingsperioden undtagelsesvis kan blive længere, hvis dispositionen ikke er tilendebragt inden 5 år. Det er en betingelse, at der i forbindelse med den oprindelige disposition er taget så præcist højde for efterfølgende reguleringer, at der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren. Som eksempel kan nævnes, at det som led i en påtænkt overdragelse af et aktiv indgår som et vilkår, at der på et nærmere fastsat tidspunkt efter mere end 5 år skal erlægges overskudsandele. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.10.

Da det bindende svar vedrører en samlet konkret vurdering af udenlandske enheders skattesubjektivitet fra et dansk perspektiv, hvor der kan lægges vægt på en lang række af forhold - bl.a. indhold i vedtægter og andre aftaler, findes der ikke at være taget præcist højde for efterfølgende reguleringer, så der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren. Der henvises til Skattestyrelsens indstilling, hvor de forhold der kan indgå i vurderingen, er beskrevet. At det er spørgers forventning, at de omhandlede enheders levetid overstiger 5 år, og at det anføres, at det altovervejende udgangspunkt er, at deltagerne ikke kan udtræde af enhederne, ændrer ikke på dette.

Svarets bindende virkning kan derfor begrænses til de 5 år, der er hovedreglen, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Skatteforvaltningslovens § 25

Stk. 1. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

(…)

Praksis

SKM2024.493.HR

Sagen angik blandt andet, om et selskab registreret i Panama udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, da det havde betydning for, om hovedaktionæren var skattepligtig af overførsler fra selskabet til hovedaktionærens datter.    

Der var enighed om, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var også enighed om, hovedaktionæren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til selskabet. Højesteret fandt derfor, at hovedaktionæren i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.    

Højesteret fandt, at hovedaktionæren under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret lagde herefter til grund, at selskabet i relation til overførslerne måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt.    

Højesteret fandt endvidere, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var tale om et lån til selskabet, eller at kapitalandelene var overdraget til datteren forud for overførslerne i maj 2009.    

Landsrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet. 

U.1997.1150H

S, der havde drevet virksomhed inden for byggebranchen, overdrog en betydelig beholdning af pantebreve til et af ham domineret selskab Z, der var hjemmehørende på Jersey. S var bosiddende i Belgien og var i Danmark, hvor han drev et personligt firma N, alene skattepligtig af erhvervsindtægter og -formue. I september 1985 ydede selskabet Z firmaet N et lån på 4 mio. kr., som blev indfriet i september 1986. Skattemyndighederne ville ikke anerkende fradrag for de i 1985 og 1986 betalte renter af lånet, ligesom man ikke ville anerkende dette ved formueopgørelsen for 1985. Z var et på Jersey lovligt oprettet og bestående selskab, lånet blev ydet på almindelige markedsvilkår, og låneoptagelsen havde karakter af en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der var derfor ikke grundlag for at frakende lånet skattemæssig betydning.

SKM2020.523.ØLR

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten var skattepligtig af beløb, som over en årrække var overført fra appellantens selskab på Belize til hans F3-bankkonti henholdsvis anvendt til køb af bolig i Spanien. Appellanten gjorde gældende, at det udenlandske selskab skulle anses for skattemæssigt transparent, idet selskabet ikke havde et erhvervsmæssigt formål og reelt ikke levede op til de krav, der stilles til et dansk selskab, samt at midlerne var retserhvervet på et tidspunkt, hvor appellanten ikke var skattepligtig til Danmark. Landsretten fandt, at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse efter de foreliggende oplysninger til grund, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse, og at selskabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Appellanten havde ikke godtgjort, at han skulle stilles som om, selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Landsretten fandt endvidere, at appellanten ved sin manglende selvangivelse af pengeoverførslerne groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag, og betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var derfor opfyldt. At appellanten havde modtaget rådgivning fra sin bank, ændrede ikke herved. Landsretten fandt samtidig, at skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det forhold, at en del af overførslerne blev omkvalificeret fra personlig indkomst til aktieindkomst, kunne ikke føre til, at skattekravet var forældet.

SKM2025.425.SR

Spørger ønskede at investere i et amerikansk LLC, som i USA ansås for at være en skattemæssigt transparent enhed. Spørger ønskede derfor bekræftet, at LLC’et også efter dansk skatteret skulle kvalificeres som en skattemæssigt transparent enhed. Medlemmerne hæftede alene med deres indskud. Når kreditorerne var betalt i aftalt omfang, havde hver investor ret til en andel af et overskud svarende til 120% af deres indbetalte indskud. Et eventuelt resterende overskud fordeltes med 50% til Manageren og 50% til investorerne efter deres respektive andel. Medlemmerne havde ikke aktier eller lignende formelle ejerandele i LLC’et, men der førtes en individuel kapitalkonto for hvert enkelt medlem. Ledelsen blev forestået af en Manager, som havde tegningsretten og den eksklusive beslutningskompetence over alle forhold i LLC’et. Visse væsentlige beslutninger i LLC’et krævede dog samtykke fra flertallet af medlemmerne. Skatterådet bekræftede, at sagen skal løses i overensstemmelse med praksis, og bekræftede derfor, at LLC’et var transparent.

SKM2023.206.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det hollandske cooperative efter danske regler skulle anses for skattemæssigt transparent.

SKM2023.118.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forliggende praksis.

SKM2022.420.SR

Sagen omhandlede fastsættelse af indgangsværdien for nogle ejerandele ved flytning fra England til Danmark. Spørgeren ejede på tilflytningstidspunktet en ejerandel af et britisk partnerselskab LLP. På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at det britiske LLP skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Derudover fandt Skatterådet, at ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Indgangsværdien for ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle herefter fastsættes efter aktieavancebeskatningslovens § 37.

SKM2022.170.SR

H1 (spørger) ønskede bekræftet at det hollandske Cooperative, H2, skulle anses for at være en transparent enhed efter de danske skatteregler. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H2 skulle anses for at være en transparent enhed. Efter en konkret vurdering af H2’s karakteristika, fandt Skatterådet, at enheden skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. I sin vurdering lagde Skatterådet særligt vægt på, (1) at ingen af deltagerne hæftede personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser, (2) at H2 skulle udarbejde årsrapporter, (3) at overskudsfordeling samt eventuelt likvidationsprovenu foretoges efter medlemmernes indskudte kapital, (4) at medlemmerne havde stemmerettigheder og (5) medlemmerne kunne udøve stemmerettighederne på investor meetings, hvor beslutninger blev vedtaget med simpelt flertal.

Skatterådet bekræftede, at en investering i H2 skulle anses for at være skattepligtige porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 9, da der ikke var tale om skattefri porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

SKM2021.149.SR

Spørger ønskede bekræftet, om det hollandske Cooperative var en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at t af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom en del overskuddet ikke skulle fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Det forhold, der kunne føre til, at Coopet skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne ikke føre til et andet resultat.

SKM2020.443.SR

Spørger ønskede bekræftet, at et hollandsk Cooperative i den konkrete situation ansås for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen var der lagt særligt vægt på, at t af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H2 Coop skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

SKM2020.157.SR

Spørger ejede en andel af det britiske limited liability partnership LLP, som bl.a. havde to typer af deltagere, der henholdsvis havde en begrænset og ubegrænset hæftelse, og fordelte overskuddet efter en såkaldt carry-mekanisme.

Skatterådet bekræftede, at det britiske LLP på baggrund af en samlet konkret vurdering skulle anses for at være transparent i en dansk skattemæssigt henseende

SKM2019.522.SR

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande. Som led i H1's globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. (“H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande. Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler. Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler. Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative. Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle. De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

SKM2018.574.SR

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk selskabsbeskattet Coop (H1) med vedtægter som vedlagt i anmodningen efter danske skatteregler skal anses for et selvstændigt skattesubjekt. Der lægges blandt andet vægt på, (1) at medlemmerne ikke hæfter for forpligtelserne i det hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning, (2) at Coop'et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse, (3) at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop'et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen, (4) at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud, (5) at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt (6) at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

SKM2017.712.SR

Skatterådet bekræftede, at en række amerikanske LLC’er i en konkret struktur skulle anses for skattemæssigt transparente enheder efter dansk skatteret. Der blev herved henset til Skatterådets praksis vedrørende amerikanske LLC’er samt til, at de konkrete LLC’er havde karakteristika, der indebar, at enhederne mindede om partnerselskaber.

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

SKM2015.95.SR

Skatterådet bekræftede, at deltagelse i A K/S, herunder parallelle K/S'er, ikke i sig selv gjorde, at investorerne vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5 blev ikke anset for opfyldt. Bindingsperioden for bindende svar var 10 år. Der blev henset til, at løbeperioden for A K/S, som var 20 år, hvorved der alene skulle anmodes om forlængelse af bindingsperioden en gang i løbeperioden, samt at kommanditisterne, som altovervejende udgangspunkt ikke kunne udtræde af A K/S før udløb.

SKM2012.426.SR

Skatterådet bekræfter, at Y ApS' britiske moderselskab, X LLP, efter dansk skatteret anses som et selskab i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet afviser, at Y ApS kan udlodde udbytte til moderselskabet uden indeholdelse af udbytteskat, da et LLP ikke er omfattet af Rådets direktiv 2011/96/EU.

Skatterådet bekræfter, at Y ApS og selskabets danske søsterselskab er omfattet af national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

SKM2012.347.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at omdannelsen af et hollandsk Coöperatieve U.A. til et hollandsk B.V. ikke vil have skattemæssige konsekvenser for selskabets danske investor, A ApS. Udfra en samlet vurdering af det oplyste findes ændringen af den juridiske enhed, Coöperatieve G U.A., til den nye juridiske enhed, B.V., at indebære, at værdipapirerne væsentligt ændrer identitet samt karakter. Der er her henset til de fremlagte vedtægter og det i øvrigt oplyste, og hvorefter enhederne selskabsretligt, skatteretligt m.v. ikke fuldt ud er sammenlignelige og identiske. Dette uanset det oplyste om, at selskabet efter omdannelsen ikke ændrer registreringsnummer, at aktiviteten og kontrakter i øvrigt fortsætter uændret m.v. Omdannelsen af Coöperatieve G U.A til B.V, må sidestilles med afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.10 Bindende virkning fremadrettet

(…)

Bindingsperiodens længde og beregning

Den fremadrettede bindingsperiode er som udgangspunkt 5 år. Se SFL § 25, stk. 1. Bindingsperioden kan dog undtagelsesvis blive længere, hvis dispositionen ikke er tilendebragt inden 5 år. Se nærmere nedenfor. Omvendt har Skatteforvaltningen/Skatterådet mulighed for at fastsætte en kortere bindingsperiode end 5 år. Se nærmere nedenfor.

Bindingsperioden regnes fra spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret moms eller punktafgifter regnes bindingsperioden fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Om bindende virkning i relation til moms- lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering henvises til meddelelsen SKM2006.44.SKAT.

Undtagelsen om længere bindingsperiode

Som nævnt kan bindingsperioden blive længere end 5 år, nemlig hvis der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen. Det er en betingelse for denne undtagelse, at der i forbindelse med den oprindelige disposition er taget så præcist højde for efterfølgende reguleringer, at der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes, at det som led i en påtænkt overdragelse af et aktiv indgår som et vilkår, at der på et nærmere fastsat tidspunkt efter mere end 5 år skal erlægges overskudsandele.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.4.3 Skærpelse af praksis

(…)

Varsling af ændring med fremtidig virkning

Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden efter offentliggørelse af en praksisændring.

Hvorvidt der skal varsles i forbindelse med skærpelse af praksis, er en afvejning af hensynet til borgernes berettigede forventninger over for Skatteforvaltningens ønske eller pligt til at ændre den administrative praksis.

Hvis den administrative praksis er underkendt endeligt ved dom eller afgørelse, er Skatteforvaltningen forpligtet til at ændre sin praksis. Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal indrømmes et varsel. Af hensyn til legalitetsprincippet vil det kræve tungtvejende grunde hos borgere, hvis der skal stilles krav om varsling.

En praksisskærpelse kan ske på Skatteforvaltningens initiativ på baggrund af fortolkningstvivl eller som følge af en ændret retsopfattelse af en skønsmæssig bestemmelse.

Hvis en intern regel eller fortolkning ønskes ændret, fordi denne er ulovlig, er udgangspunktet, at hensynet til borgernes forventninger står svagt. I overensstemmelse med legalitetsprincippet skal en ulovlig praksis ikke opretholdes længere tid end nødvendigt, hvorfor en varslingsperiode i almindelighed anses unødvendig.

Omvendt er udgangspunktet ved skærpelse af en lovlig praksis, at der skal indrømmes et passende varsel. Hvad der skal forstås ved et "passende varsel" afhænger af de konkrete omstændigheder, dvs. hvilket tidsrum borgerne skønnes af have behov for, til at kunne indrette sig efter praksisskærpelsen.

En praksisskærpelse skal offentliggøres på relevant måde, fx i form af en SKM-meddelelse (styresignal) eller ved særlig nyhedsmarkering i de juridiske vejledninger.

Eksempel

En bank havde taget fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for lønudgifter til egne ansatte for så vidt angår den del af lønudgifterne, som blev afholdt i forbindelse med bankens opkøb af anden bankvirksomhed i indkomståret 2008. Spørgsmålene i sagen gik på dels, om banken havde ret til det pågældende fradrag og dels på, om en fast administrativ praksis afskar skattemyndighederne fra at nægte fradrag.

Højesteret var ligesom Østre Landsret enige med SKAT i, at de pågældende lønudgifter ikke udgjorde fradragsberettigede driftsudgifter.

I modsætning til landsretten fandt Højesteret, at der ikke forelå en fast administrativ praksis, som afskar skattemyndighederne fra uden forudgående offentlig tilkendegivelse at nedsætte bankens fradrag for den del af lønudgifterne, som ikke var driftsomkostninger. Højesteret henviste i den forbindelse til, at der ikke forelå oplysninger om, at skattemyndighederne tidligere havde taget stilling til spørgsmålet om godkendelse eller nægtelse af fradrag for virksomheders udgifter til almindelig løn til fastansatte medarbejdere, der havde været beskæftiget med virksomhedskøb eller lignende. Endelig henviste Højesteret til, at det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere havde grebet korrigerende ind over for virksomheders fradrag for almindelige lønudgifter til medarbejdere, der havde været beskæftiget med virksomhedskøb eller lignende, ikke kunne sidestilles med en positiv afgørelse om spørgsmålet. Se SKM2017.513.HR.

Eksempel

Klager havde i 2001 modtaget en tilkendegivelse fra SKAT om, at entreindtægter for adgang til kasino ikke var momspligtige. Tilkendegivelsen var i overensstemmelse med SKATs praksis på tidspunktet. Landsskatteretten underkendte i SKM2008.591.LSR denne praksis, og fastslog i kendelsen, at et kasinos entreindtægter er momspligtige. Klager gjorde nu gældende, at SKAT skulle have haft informeret om kendelsen i et styresignal og varslet praksisændringen. Landsskatteretten fandt, at der var sket passende information om praksisændringen ved offentliggørelsen af kendelsen på SKATs hjemmeside, ligesom SKATs Juridiske Vejledning blev opdateret i overensstemmelse med kendelsen i 2008. Det var Landsskatterettens opfattelse, at praksisændringen havde virkning fra offentliggørelsen af kendelsen på SKATs hjemmeside. Landsskatteretten stadfæstede på den baggrund SKATs afgørelse. Se SKM2017.112.LSR.

Eksempel

Med styresignalet SKM2016.263.SKAT ændrede SKAT praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Der var tale om en skærpelse af praksis, hvorfor ændringen skete med fremadrettet virkning.

Eksempel

I 1962 indskrænkede Ligningsrådets anvisning adgangen til fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand i skattesager. Denne praksisskærpelse kunne ikke gennemføres til skade for klageren i årene inden 1962. Se UfR 1965.399.HD.

Eksempel

Højesteret fastslog, at en ændring af praksis, således at kommanditisters fradrag blev begrænset til det ansvarlige indskud, ændrede kommanditisters retsstilling så væsentligt, at ændringen alene kunne have virkning for fremtiden. Se UfR 1983.8.HD.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.D.4.1 Virksomhedsformer og deres hæftelse

(…)

De ikke-lovregulerede virksomhedsformer

Denne benævnelse dækker over virksomhedsformer, hvor der enten kun findes få, spredte lovbestemmelser til regulering af virksomhedsformen eller slet ingen.

Erhvervsvirksomhedsloven, der er behandlet ovenfor, er primært en registreringslov. Denne lov hindrer derfor ikke udnyttelse af aftalefrihed til at danne en ny virksomhedsform, der er i overensstemmelse med deltagernes behov.

Der er i hvert fald i princippet frihed til at vælge en virksomhedsform uafhængig af den påtænkte aktivitet og indgå aftale om stiftelse af et selskab, hvis udformning og retlige regulering ikke ligner nogen hidtil kendt selskabstype.

Denne kontraktfrihed kan dog ikke i praksis udstrækkes så langt som i teorien. Parterne kan ikke gyldigt gennem vedtægter eller andre stiftelsesdokumenter oprette en ny selskabsform for på den måde at omgå de eksisterende selskabslove eller de almindeligt kendte, ikke-lovregulerede selskabsformer, som interessentskaber, andelsselskaber og kommanditselskaber.

Den selskabsretlige aftale- og kontraktfrihed er også undergivet de begrænsninger, som forholdet til omgivelserne kræver, herunder forholdet til virksomhedens kreditorer og almene interesser i øvrigt. Disse usædvanlige selskabskonstruktioner vil ofte løbe ind i vanskeligheder i forhold til omverdenen, fordi banker, leverandører og offentlige myndigheder vil forholde sig kritisk til spørgsmål om hæftelse og eventuelle andre usikkerheder.

Hertil kommer, at selskabet og selskabsdeltagerne ofte i en længere periode vil være uafklarede om de beskatnings- og afgiftsmæssige forhold med risiko for at blive draget personligt til ansvar for selskabets forpligtelser.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

(…)

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Se bl.a. TfS 1997, 506 H.

I SKM2007.308.HR frakendte Højesteret ikke et moderselskab i Gibraltar dets selvstændige skattesubjektivitet, men fandt derimod at moderselskabet, i relation til en udbyttebetaling, ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue, og at skatteyderen følgelig var den reelle modtager af udbyttet.

Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på

• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, eller
• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.

(…)