Spørgsmål:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at det amerikanske Limited Liability Company, [navn udeladt], efter dansk skatteret skal kvalificeres som en skattemæssigt transparent enhed?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger ønsker at investere [beløb udeladt] i det amerikanske selskab [navn udeladt] (herefter "LLC’et"). Spørger kom ind som medinvestor i LLC’et via spørgers kontakter i [udeladt].

Investeringen i LLC’et skal være med til at finansiere produktionen af [udeladt].

I produktionen deltager - foruden LLC’et - [to andre udenlandske] selskaber, dog således at alle penge, der investeres, kommer ind i LLC’et.

LLC’et er et amerikansk "Limited Liability Company". Et amerikansk advokatfirma [navn udeladt] har oplyst, at LLC’et efter amerikansk ret betragtes som en skattemæssigt transparent enhed, jf. anmodning indsendt til Skattestyrelsen.

Overskud fra et LLC til en udenlandsk investor anses i USA for ECI (Effectively Connected Income), og den udenlandske investor beskattes i USA af ECI-indkomsten som personlig erhvervsindkomst med en maksimal amerikansk skattesats på 37%.

Idet Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, er overskuddet fra LLC’et også skattepligtigt i Danmark.

Der er mulighed for lempelse af dobbeltbeskatningen efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, men dette forudsætter, at LLC’et også kvalificeres som en transparent enhed efter dansk skatteret. I modsat fald er der risiko for en dobbeltbeskatning, når indkomsten i USA bliver beskattet som personlig erhvervsindkomst, og hvis den samme indkomst i Danmark bliver beskattet som udbytte fra et kapitalselskab. Ovenstående vil også medføre en risiko for, at tilbagebetaling af selve indskuddet i LLC’et vil blive udbyttebeskattet i Danmark.

Spørger har endnu ikke indskudt egenkapital i LLC’et, men i første række ydet et lån, som automatisk konverteres til en ejerandel, hvis der opnås et positivt bindende svar på denne anmodning. Dette fremgår af et Addendum til LLC’ets Subscription Agreement, som er indsendt til Skattestyrelsen. "Subscription Agreement" er indsendt til Skattestyrelsen. Kvittering for, at lånebeløbet er indbetalt til LLC’et er indsendt til Skattestyrelsen.

Beskrivelse af LLC’et

LLC’et er et registreret "manager-managed" Limited Liability Company stiftet i henhold til California Revised Uniform Limited Liability Company Act.

LLC’et reguleres af en “Operating Agreement" (herefter "Aftalen"), som trådte i kraft den [dato udeladt]. Aftalen er indsendt til Skattestyrelsen.

LLC’ets karakteristika vil blive gennemgået i det følgende.

Medlemmerne (investorerne)

Deltagerne i LLC’et benævnes i Aftalen "Members". De enkelte Members har en ejerandel i form af en "Membership Interest".

Pr. den [dato udeladt] var der fem investorer i LLC’et, jf. Aftalen.

Medlemmerne hæfter ikke personligt for LLC’ets forpligtelser og gæld, men alene med deres indskud, jf. Aftalen.

Aftalens Section xx:

[Uddrag fra Aftalen udeladt ifm. anonymisering]

Der gælder ikke krav om, at medlemmerne holder møder, men Aftalen giver mulighed for, at et medlem kan indkalde til et møde efter Managerens forudgående tilladelse hertil.

Beslutninger på et evt. medlemsmøde træffes med simpelt flertal.

Nye medlemmer kan kun optages, hvis de godkendes af Manageren, jf. Aftalen.

Et medlem må kun forlade LLC’et med samtykke fra et flertal af medlemmerne, jf. Aftalen. Dog må der ikke i den forbindelse ske overdragelse af Membership Interest til tredjemand, jf. Aftalen.

Ledelse

Ledelsen forestås af en Manager, jf. Aftalen.

Manageren er [navn udeladt], jf. Aftalen.

Manageren har tegningsretten og den eksklusive beslutningskompetence over alle forhold i LLC’et.

Visse væsentlige beslutninger i LLC’et kræver dog samtykke fra flertallet af medlemmerne. Disse beslutninger er oplistet i Aftalen.

Hertil kommer, at medlemmerne har "Meaningful Consultation Rights" i en række oplistede anliggender, jf. Aftalen. Dette giver dog ikke medlemmerne en egentlig beslutningskompetence på disse områder.

Manageren kan kun afsættes, hvis denne har begået strafbare forhold, og et flertal af medlemmerne stemmer for afsættelsen, jf. Aftalen.

Manageren kan endvidere kun forlade sin stilling, såfremt et flertal af medlemmerne stemmer for det, jf. Aftalen.

Manageren ejer 50% af Member Interest og skal ikke indskyde kapital i LLC’et, jf. Aftalen. Manageren hæfter heller ikke personligt for LLC’ets forpligtelser og gæld.

Manageren må gerne være Member i samme tidsrum, hvor han varetager hvervet som Manager, jf. Aftalen.

Kapitalindskud

Medlemmerne er forpligtet til at indskyde kapital i LLC’et som fastsat i Aftalen eller i "Subscription Agreement", jf. Aftalen. Investorerne er ikke forpligtet til at indskyde yderligere kapital.

LLC’et har en maksimal indskudskapital på EUR 2.200.000, jf. Aftalen.

Manageren kan diskretionært vælge at acceptere eller afvise en anmodning om at indskyde kapital i LLC’et, jf. Aftalen.

Investorernes pligt til at indskyde kapital er betinget af, at [navn udeladt] (herefter "A") varetager hvervet som [titel udeladt]. Svigter denne forudsætning, bortfalder enhver deltagers Membership Interest, og de allerede indskudte beløb tilbagebetales af LLC’et, jf. Aftalen.

Kapitalkonto

Medlemmerne har ingen aktier eller lignende formelle ejerandele i LLC’et. I stedet føres en individuel kapitalkonto for hvert enkelt medlem, hvor dennes indskud posteres og reguleres for medlemmets senere ind- og udbetalinger, jf. Aftalen. Kapitalkontoen reguleres endvidere for den andel af LLC’ets indtægter og udgifter, som kan henføres til det enkelte medlem.

Overskudsfordeling

Fordelingen af bruttoindtægterne sker i henhold Aftalens Exhibit xx, jf. Aftalen.

Aftalens Section xx:

[Uddrag af Aftalen udeladt ifm. anonymisering]

Aftalen indeholder således ikke bestemmelser om "overskudsfordeling", men om hvordan LLC’ets bruttoindtægter skal fordeles.

Det fremgår af Aftalen, at udbetaling af overskud først finder sted, når kreditorerne er betalt i aftalt omfang.

Herefter har hver investor ret til en andel af et overskud svarende til 120% af deres indbetalte indskud. Et eventuelt resterende overskud fordeles med 50% til Manageren og 50% til investorerne efter deres respektive andel. Der er altså tale om en såkaldt "vandfalds-bestemmelse", som udelukkende er beskrevet i Aftalen og ikke fremgår af formaliserede aktieklasser.

Ved likvidation sker fordeling af likvidationsprovenuet efter Aftalen. Det fremgår af klausulen, at der først sker betaling af kreditorer, hvorefter provenuet fordeles til Members i overensstemmelse med deres kapitalkonti.

Overdragelse af Membership Interest

Investorernes Membership Interest må ikke overdrages eller belånes, jf. Aftalen. Det er dog tilladt at overdrage Membership Interest til en trust med henblik på formueforvaltning. Ejerandelene er således ikke frit omsættelige.

Ifølge Aftalen er formålet bag dette forbud at styrke forholdet mellem LLC’et og de enkelte medlemmer.

Ejerandelen kan imidlertid overdrages tilbage til LLC’et til en pris svarende til 100% af investorens "interest" (fratrukket eventuelle udlodninger), jf. Aftalen.

En overdragelse, der sker i strid med ovenstående, er ifølge Aftalen uden virkning.

Regnskab

Efter Aftalen skal LLC’et føre nøjagtigt regnskab, hvori alle transaktioner og andre forhold vedrørende LLC’ets virksomhed indføres.

Øvrige regler om LLC’ets regnskabsføring fremgår af Aftalen.

Opsamling

Skattestyrelsen kan således lægge følgende til grund:

• Investorerne benævnes "Members", der hver har en "Membership Interest".
• Ledelsen forestås eksklusivt af en Manager, dog således at visse væsentlige beslutninger træffes af medlemmerne.
• Manageren kan kun afsættes, hvis denne har begået strafbare forhold, og et flertal af medlemmerne så stemmer for afsættelsen.
• Hverken Manageren eller investorerne hæfter personligt for LLC’ets forpligtelser.
• Ejerandelene i LLC’et er ikke frit omsættelige.
• Der er en snæver medlemskreds.
• Nye medlemmer kan kun optages efter godkendelse fra Manageren.
• Medlemmernes pligt til at indskyde kapital er afhængig af, at "A" varetager hvervet som[titel udeladt].
• Der er en maksimal indskudskapital på EUR 2.200.000.
• Manageren kan diskretionært acceptere eller afvise investorer, som ønsker at være medlemmer ved investering i LLC’et.
• Der føres en særskilt kapitalkonto for hver enkelt deltager. Ingen af medlemmerne har aktier eller andre formelle ejerbeviser i LLC’et
• Overskud fordeles således, at hvert medlem først modtager 120% af sit indskud, hvorefter Manageren modtager 50% af det resterende overskud, og de øvrige medlemmer 50% forholdsmæssigt efter deres ejerandel.
• Ved likvidation fordeles formuen til investorerne (efter betaling af kreditorerne).
• Der føres regnskab i LLC’et.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Begrundelse

Spørgsmålet angår, om LLC’et efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller en skattemæssigt transparent enhed.

Retsgrundlag

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at bestemmelsen bl.a. omfatter andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital.

Efter ordlyden skal der således lægges vægt på to kriterier: 1) Hæftelsen og 2) overskudsfordelingen.

Efter praksis skal der imidlertid henses til en række yderligere momenter.

I SKM2017.712.SR fandt Skatterådet, at et amerikansk LLC skulle kvalificeres som en transparent enhed. Skatterådet lagde vægt på følgende:

• Investorerne blev beskrevet som "deltagere" og deres ejerandel som en "deltagerandel".
• LLC’et udstedte ikke aktier som sådan.
• Der blev ført en særskilt kapitalkonto for det enkelte medlem.
• Indtægter blev som udgangspunkt kun udloddet til deltagerne, når et projekt begyndte at generere et positivt resultat, og når kreditorerne var betalt i aftalt omfang.
• Der var begrænsninger i muligheden for at udvide medlemskredsen.
• Fordeling af over- eller underskud skete enten efter en fordelingsnøgle, som skævdelte afkast over en bestemt procent, eller efter en fordelingsnøgle, som allokererede rettigheder forskelligt over tid.

SKM2017.712.SR svarer i al væsentlighed til LLC’et i denne sag.

I SKM2023.118.SR anvendte Skatterådet også ovenstående kriterier.

I SKM2023.118.SR anførte Skatterådet følgende:

"Skatterådets praksis i forhold til den konkret sag

I relation til den konkrete sag bemærker Skattestyrelsen, at LLC’et i høj grad har samme karakteristika, som de LLC’er, der var til bedømmelse i SKM2017.712.SR, hvor Skatterådet kom frem til, at enhederne skulle anses for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

Af afgørelsen fremgår det, at der i enhederne var begrænset hæftelse for dets deltager, ligesom at fordelingen af over- og underskud blandt andet skete i forhold til deltagernes ejerandel.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på en række af de praksisskabte forhold, der er omtalt i Den juridisk vejledning afsnit C.D.1.1.3, og nåede frem til, at enhederne ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at denne sag bør løses i overensstemmelse med den forliggende praksis, og derfor på tilsvarende måde som i SKM2017.712.SR."

Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2017.712.SR har altså væsentlig retskildeværdi for den skatteretlige kvalifikation af LLC’et.

Det følger ligeledes af Den juridiske vejledning, pkt. C.D.1.1.3, at der ikke kun skal henses til de kriterier, som kan udledes af ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Vurdering af LLC’et

Det er spørgers opfattelse, at LLC’et ikke skal sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, men at LLC’et i det i praksis anførte omfang skattemæssigt har karakter af et personselskab.

LLC’et har i høj grad de samme karakteristika som de LLC’er, der var til bedømmelse i SKM2017.712.SR og SKM2023.118.SR.

For det første udsteder LLC’et ikke aktier, idet deltagerne benævnes "Members" og deres ejerandele "Membership Interest".

Dette understøttes af, at der ikke gælder nogen ubetinget pligt for investorerne til at indskyde kapital i LLC’et som fastsat i Aftalen, idet dette afhænger af, om "A" varetager hvervet som[titel udeladt], ligesom investorerne har ret til tilbagebetaling af deres indskud, såfremt denne forudsætning svigter.

Dertil kommer, at der for hvert enkelt medlem føres en individuel kapitalkonto, hvori medlemmets indskud posteres samt efterfølgende reguleres for den andel af LLC’ets indtægter og udgifter, som kan henføres til det enkelte medlem. Dette viser, at de såkaldte Membership Interests mere har karakter af ideelle anparter i LLC’et end af aktier.

For det andet har LLC’et ikke et ledelsesorgan, som kan sidestilles med en direktion eller bestyrelse, da ledelsen i det hele forestås af en Manager, som ikke kan afsættes af investorerne, medmindre denne har begået kriminelle handlinger, og et flertal af investorerne tillige i så fald stemmer for en afsættelse. Dette adskiller sig væsentligt fra kapitalselskaber, hvor et af generalforsamlingens præceptive prærogativer er at vælge og afsætte det øverste ledelsesorgan.

For det tredje er der tale om en forholdsvis snæver medlemskreds, som kun kan udvides med Managerens accept. Dertil kommer, at ejerandelene manifesteret i de respektive kapitalkonti i LLC’et ikke er frit omsættelige og ikke kan sælges til eller belånes hos tredjemand.

Det bør ikke tillægges afgørende betydning, at ingen af deltagerne hæfter personligt, og at overskuddet delvist fordeles efter medlemmernes indskud. Det følger som nævnt af SKM2017.712.SR og SKM2023.118.SR, at disse kriterier ikke i sig selv er tilstrækkelige til at afgøre, om en enhed er transparent eller et selvstændigt skattesubjekt.

Hertil skal tilføjes, at overskudsfordelingen kun delvist sker efter medlemmernes indskud. Som anført foroven har Manageren ret til 50% af overskuddet, efter at investorerne har modtaget 120% af deres indskud, hvilket gælder, uanset om Manageren har nogen andel i LLC’et. Aftalen indeholder heller ikke bestemmelser om "overskudsfordeling", men alene om hvordan LLC’ets bruttoindtægter skal fordeles.

Endelig bør den omstændighed, at LLC’et fører regnskab ikke have nogen afgørende betydning for, om LLC’et skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er således spørgers opfattelse, at de kriterier, som er oplistet i SKM2017.712.SR og SKM2023.118.SR, i al væsentligt omfang er opfyldt i nærværende sag, hvorfor LLC’et efter en konkret bedømmelse på tilsvarende måde kan kvalificeres som en transparent enhed.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det amerikanske Limited Liability Company, [navn udeladt], efter dansk skatteret skal kvalificeres som en skattemæssigt transparent enhed.

Begrundelse

En udenlandsk juridisk person anses som en skattemæssig transparent enhed, hvis enheden ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Hvorvidt LLC’et i sagen er et selvstændigt skattesubjekt, må på baggrund af praksis afgøres ud fra om det udenlandske selskab kan betragtes som omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.

Mens selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, alene omfatter dansk indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, omfatter lovens § 1, stk. 1, nr. 2: "andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar".

I forhold til selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens 2 C eller er registrerede med begrænset ansvar (S.M.B.A.’er), er der to betingelser, der skal være opfyldt:

• ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
• selskabet fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, blev oprindeligt indført med selskabsskatteloven i 1960. Bemærkningerne til loven giver ikke yderligere vejledning i, hvad der nærmere ligger i de to betingelser.

Af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber" fremgår, at der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der kan belyses andre forhold om det udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten.

I afsnittet står blandt andet:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende."

(…)

"Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Kvalifikation af danske enheder

Hvorvidt en juridisk person (fx et selskab, en forening en institution eller en fond) er et selvstændigt skattesubjekt, afgøres efter selskabsskattelovens §§ 1-3 samt fondsbeskatningslovens § 1, der udtømmende opregner hvilket juridiske personer, der er omfattet.

Hvis en juridisk person ikke er omfattet af opregningen i de angivne bestemmelser, foreligger der herefter ikke et selvstændigt skattesubjekt.

I dansk selskabsret skelner man overordnet mellem to typer af selskaber: personselskaber (fx enkeltmandsvirksomhed, I/S, K/S) og kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S).

Personselskaber anses skattemæssigt for transparente, idet deltagerne hæfter personligt, mens kapitalselskaber anses for selvstændige skattesubjekter, idet hæftelsen begrænset til den indskudte kapital - dog med undtagelse af partnerselskaber, som skatteretligt anses for transparente, da komplementaren hæfter personligt.

Dermed er hæftelsen et afgørende kriterium både selskabsretligt og skatteretligt, når der skal skelnes mellem personselskaber og kapitalselskaber.

I det følgende undersøges nærmere, hvorledes hæftelsen og overskudsfordelingen er i LLC’et.

Hæftelsen og overskudsfordelingen i LLC’et

Det er oplyst, at selskabet vil være et amerikansk selskab af typen limited liability company (LLC). Det er endvidere oplyst, at medlemmerne ikke hæfter personligt for LLC’ets forpligtelser og gæld, men alene med deres indskud. Skattestyrelsen forstår, at LLC’et er pligtsubjektet.

Det er videre oplyst, aftalen ikke indeholder bestemmelser om "overskudsfordeling", men om hvordan LLC’ets bruttoindtægter skal fordeles. Det er oplyst, at udbetaling af overskud først finder sted, når kreditorerne er betalt i aftalt omfang.

Herefter har hver investor ret til en andel af et overskud svarende til 120% af deres indbetalte indskud. Et eventuelt resterende overskud fordeles med 50% til Manage-ren og 50% til investorerne efter deres respektive andel.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at udlodning af overskud fra LLC’ets investeringer som udgangspunkt sker på baggrund af medlemmets kapitalindskud. Det er yderligere oplyst, at der ved fordeling af likvidationsprovenuet ved likvidation først sker betaling af kreditorer, hvorefter provenuet fordeles til Members i overensstemmelse med deres kapitalkonti.

Det er oplyst, at medlemmerne hverken har aktier eller lignende formelle ejerandele i LLC’et. I stedet føres en individuel kapitalkonto for hvert enkelt medlem, hvor dennes indskud posteres og reguleres for medlemmets senere ind- og udbetalinger.

Der føres regnskab for LLC’et, og LLC’et reguleres af en “Operating Agreement". Ledelsen forestås af en Manager, som har tegningsretten og den eksklusive beslutningskompetence over alle forhold i LLC’et. Visse væsentlige beslutninger i LLC’et kræver dog samtykke fra flertallet af medlemmerne.

I SKM2023.118.SR var der i et amerikansk LLC ligeledes begrænset hæftelse i forhold til selskabets gæld og forpligtelser. I forhold til overskudsfordeling var der mulighed for skævdeling, og det var Skatterådets opfattelse, LLC’et dermed delvist fordelte overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, og at betingelsen om overskudsfordeling efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, var opfyldt.

Da der forelå en praksis for at inddrage flere forhold end hæftelsen og overskudsfordelingen i vurderingen af, om et udenlandsk selskab eller enhed kan anses for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, blev der derfor også lagt vægt på praksis.

Skatterådet henviste i den forbindelse til SKM2017.712.SR, hvor Skatterådet fandt, at nogle LLC’er skulle anses for skattemæssigt transparente, selvom der var begrænset hæftelse, og fordelingen af over- og underskud blandt andet skete i forhold til deltagernes ejerandel. Da LLC’et i SKM2023.118.SR i høj grad havde samme karakteristika, som de LLC’er, der var til bedømmelse i SKM2017.712.SR, fandt Skatterådet, at SKM2023.118.SR burde løses i overensstemmelse med praksis og samme måde som i SKM2017.712.SR.

I SKM2017.712.SR hensås der bl.a. til oplysninger, om at investorerne var beskrevet som deltagere med en deltagerandel i de pågældende enheder, at LLC’erne ikke udstedte aktier, at der førtes en særskilt kapitalkonto for det enkelte medlem (som i et dansk KS), at indtægter som udgangspunkt blev udloddet til deltagerne, når et projekt begyndte at generere et positivt resultat, og kreditorerne i aftalt omfang var betalt, at der gjaldt begrænsninger i muligheden for at udvide medlemskredsen, idet nye medlemmer normalt skulle godkendes af alle eksisterende medlemmer, og at fordeling af over- og underskud enten skete i forhold til deltagernes ejerandel, efter en i vedtægterne nævnt fordelingsnøgle, der skævdelte afkast over en bestemt proentdel (carry-mekanismer), eller ved fordelingsnøgler, der allokerer rettigheder forskelligt over tid som det også ses i danske K/S’er samt at formuen ved likvidation fordeltes til medlemmerne. Skatterådet fandt i denne sag, at LLC’erne var transparente.

I den foreliggende sag har LLC’et i stort omfang samme karakteristika, som LLC’erne i SKM2017.712.SR, og i SKM2023.118.SR, hvor Skatterådet i begge sager kom frem til, at enhederne skulle anses for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

I begge afgørelser var der begrænset hæftelse for deltagerne, ligesom fordelingen af over- og underskud blandt andet skete i forhold til deltagernes ejerandel.

Skatterådet lagde dog blandt vægt på en række af de forhold, som der er praksis for at lægge vægt på, og som omtales i Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3. Skatterådet nåede derfor frem til, at enhederne ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter en samlet konkret vurdering af det omhandlede LLC er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at LLC’et må anses for at være skattemæssigt transparent efter en dansk skatteretlig vurdering. Der henses bl.a. til oplysningerne om, at der ikke er en aktiekapital, men at der i stedet føres en individuel kapitalkonto for hvert enkelt medlem, at nye medlemmer kan kun optages, hvis de godkendes af managerens og at et medlem kun forlade LLC’et med samtykke fra et flertal af medlemmerne samt at investorerne beskrives som medlemmer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den foreliggende sag bør løses i overensstemmelse med praksis, og derfor på tilsvarende måde som i SKM2017.712.SR og SKM2023.118.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, - Lov nr. 255 af 11. juni 1960 (L 13 1959-60)

Kommanditselskaber og partrederier vil som bestemmelsen i nr. 2 er formuleret ikke længere være selvstændigt skattepligtige.

Under definitionen på brugsforeninger i nr. 3 har man fundet det rimeligt ikke alene — som hidtil — at medtage foreninger, der har til formål at indkøbe eller fremstille varer til brug for medlemmerne, men også foreninger, der har til formål at levere medlemmerne tjenesteydelser.

Definitionen på produktions- og salgsforeninger i nr. 4 er i overensstemmelse med de gældende regler.

De i nr. 5 opstillede betingelser for, at gensidige forsikringsforeninger skal anses for skattepligtige, er i overensstemmelse med de gældende regler for skattepligt til staten for sådanne foreninger. Kredsen af gensidige forsikringsforeninger, der er skattepligtige til kommunen, er noget videre; efter kommuneskatteloven er gensidige forsikringsforeninger skattepligtige, også hvis “de — uden at være oprettet i henhold til lov eller forordning og underkastet ministerielt tilsyn — opsamler formue (reserver) ud over 200 000 kr.". Man har ikke fundet anledning til under beskatningen at inddrage de foreninger, der hidtil alene har svaret kommuneskat. For så vidt sådanne foreninger har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, vil de være skattepligtige af indtægten ved denne virksomhed efter bestemmelsen i nr. 6.

Efter statsskattelovens § 2, nr. 5 f, er kreditforeninger, kreditkasser samt spare- og lånekasser skattepligtige, såfremt deltagelse i deres udbytte er forbeholdt stiftere, garanter eller aktionærer. Uden for disse tilfælde er de pågældende foreninger m. v. ikke skattepligtige af overskud ved deres almindelige statutmæssige virksomhed, men kun hvis de har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed f. eks. ved drift af fast ejendom. Da det ikke længere er praktisk, at udbytte fra sådanne foreninger er forbeholdt stiftere, garanter m. fl., er en bestemmelse svarende til statsskattelovens § 2, nr. 5 f, ikke optaget i lovforslaget. Derimod er det i § 3, stk. 1, nr. 6, fastslået, at de pågældende foreninger m. v. principielt er undtaget fra skattepligt, men dog skal beskattes af eventuel indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Den samme skattemæssige stilling foreslås i den nævnte bestemmelse for Byggeriets Realkreditfond, Provinsbankernes Reallånefond og Landsbankernes Reallånefond, hvis vedtægter er godkendt af boligministeriet i medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri.

I § 1, stk. 2, indeholdes en definition på “indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed". Efter denne definition er skattepligten knyttet til arten af den virksomhed, der udøves, medens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Også andel i et overskud af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen selv, betragtes efter den foreslåede definition som erhvervsmæssig indtægt. Undtagelse herfra gøres dog for så vidt angår hjælpe- og understøttelsesfonds for en virksomheds funktionærer og arbejdere.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, svarer til gældende praksis.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4, er overført fra § 21, stk. 3, i udskrivningsloven (lov nr. 76 af 21. marts 1959).

Praksis

SKM2017.712.SR

Skatterådet bekræftede, at en række amerikanske LLC’er i en konkret struktur skulle anses for skattemæssigt transparente enheder efter dansk skatteret. Der blev herved henset til Skatterådets praksis vedrørende amerikanske LLC’er samt til, at de konkrete LLC’er havde karakteristika, der indebar, at enhederne mindede om partnerselskaber.

SKM2023.118.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forliggende praksis.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.3

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

(…)