Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at det hollandske Coop, H1, i den konkrete situation efter danske skatteregler og praksis skal anses for skattemæssigt at være en transparent enhed?

Svar                     

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

H2 er en hollandsk kapitalfond, som foretager investeringer i europæiske virksomheder, herunder også i danske virksomheder. H2 er en aktiv aktionær i sine porteføljeselskaber og spiller en afgørende rolle i deres strategiske og forretningsmæssige udvikling,

Investorerne i H2 kommer fra Holland og en række andre lande. Hovedparten af investorerne er offentlige og private pensionskasser, fund of funds, fonde og finansielle institutioner. Danske institutionelle investorer har også investeret i H2.

H2 har siden etableringen i 19XX rejst en række kapitalfonde, og er p.t. i gang med at rejse endnu en kapitalfond, H3. Kapitalfonden skal investere via en hollandsk investeringsenhed, H1. H1 foretager investeringer i porteføljeselskaberne eventuelt via mellemliggende holdingselskaber, som typisk er hollandske B.V.’er.

H1 forvaltes af H4 som er registreret som investeringsvirksomhed under hollandske H5.

Investorerne i H3 vil primært investere direkte i H3. Investorerne forventes blandt andet at være danske institutionelle investorer, ligesom det danske management team forventes at investere i fonden.

For at afklare den skattemæssige behandling af de danske investorer i H3. anmoder vi Skattestyrelsen om at bekræfte, at H1 er skattemæssigt transparent efter danske regler. I den forbindelse kan Skattestyrelsen lægge til grund, at H3 skattemæssigt er transparent.

Coop U.A.: er et Coop, hvor investorerne har begrænset ansvar. Medlemmerne hæfter således ikke for Coop’ets gæld eller andre forpligtelser - dette gælder også ved en eventuel konkurs af Coop’et.

Coop B.A.: er et Coop, hvor investorernes hæftelse er begrænset til et aftalt beløb.

Coop W.A.: er et Coop, hvor investorernes hæfter solidarisk og ubegrænset for Coop’ets forpligtelser.

I det følgende beskrives hvilke karakteristika, der er kendetegnende for H1.

Medlemmer

Det gælder generelt for et hollandsk Coop, og også konkret for H1, at der hverken er aktionærer eller kapitalejere, men derimod medlemmer. Coop W.A udsteder ikke ejercertifikater/- beviser.

Der stilles ingen krav om indbetaling af en minimumskapital ved stiftelsen af et hollandsk Coop, hvilket ligeledes er tilfældet i forhold til H1.

Medlemmernes hæftelse

H1 er et "Cooperative W.A", hvilket indebærer, at medlemmerne hæfter ubegrænset for H1’s forpligtelser og underskud, jf. også Deed pkt. XX og MA pkt. XX.

Ledelse

Det er et lovmæssigt krav, at et Coop har en ledelse.

H1 har en ledelse i form af en direktion, som kan træffe beslutninger på vegne af H1., jf. Deed pkt. XX.

Direktionens beslutningskompetence i H1. er dog i visse tilfælde begrænset, da gennemførelsen af en række beslutninger forudsætter medlemmernes forudgående accept, fx optagelse af nye medlemmer, jf. Deed pkt. XX.

Overdragelse af medlemskab

Medlemskabet hviler på et kontraktuelt forhold mellem H1 og dets medlemmer.

Det fremgår af MA pkt. X for H1, at en overdragelse af et medlems medlemskab er betinget af, at alle medlemmer godkender overdragelsen.

Optagelse af nye medlemmer

Generelt kan der optages nye medlemmer af et Coop. De nærmere regler for optagelse af nye medlemmer følger af vedtægterne.

I H1 kan medlemskredsen dog kun udvides efter godkendelse fra de øvrige medlemmer af H1, jf. Deed pkt. XX.

Fordeling af overskud

Medlemmerne har en kapitalkonto i H1, hvor indskud, over-/underskud og hævninger bogføres, jf. Deed pkt. XX.

Overskud og likvidationsprovenu fra H1 fordeles til medlemmernes kapitalkonto i henhold til medlemmernes indskudte kapital eller tilsagn, jf. Deed pkt. XX og XX samt MA pkt. XX og XX.

Generalforsamling kan træffe beslutning om at udlodde midler til dets medlemmer. Medlemmer modtager kun udloddet midler, hvis kapitalkontoen for det enkelte medlem udviser overskud, jf. Deeds pkt. XX.  

Regnskab

Det er et lovgivningsmæssigt krav, at der udarbejdes en årsrapport for H1, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

Stemmeret

I H1 kan medlemmerne stemme på generalforsamlingen. Antallet af stemmer afhænger af medlemmets indestående på kapitalkontoen i H1 jf. Deed pkt. XX. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal, jf. Deed, pkt. XX.

Opsummering

Opsummerende kan det således fremhæves, at H1 er kendetegnet ved følgende:

• Alle medlemmer i H1 hæfter personligt og ubegrænset
• H1’s kapital er ikke opdelt i aktier eller anparter, og der udstedes ingen ejercertifikater/-beviser
• Medlemskabet hos H1 kan kun overdrages, såfremt alle medlemmer godkender det
• Optagelse af nye medlemmer er betinget af accept fra alle medlemmer i H1.
• Overskud og likvidationsprovenu fordeles til medlemmerne ud fra deres kapitalindskud/tilsagn og forpligtelser
• Direktionen udarbejder årlig årsrapport
• Ledelsen består af en direktion, som kan træffe beslutninger på vegne af H1. Gennemførsel af visse beslutninger kræver dog accept fra alle medlemmerne i H1
• Hvert medlem har stemmeret, og beslutninger træffes ved simpelt flertal. 

Skattestyrelsen har stillet en række spørgsmål til rådgiver.

Skattestyrelsen har stillet følgende spørgsmål: I vedtægternes pkt. XX står der omtalt, at hvis et medlem er udtrådte for mindre end et år siden før likvidationen af coopet er medlemmet (…) "liable for a deficit of the Cooperative" (…). Betyder det, at medlemmer der trådte ud for mere end et år siden før likvidationen ikke hæfter for coopets forpligtigelser? 

Rådgiver har svaret: Det er korrekt. Hvis det sidste medlem af Coopet udtræder, vil de hollandske myndigheder automatisk likvidere Coopet, da et Coop som minimum skal have 1 medlem. Dette betyder i praksis, at der som minimum altid vil være ét medlem, der hæfter personligt og ubegrænset for Coopets forpligtelser.

Skattestyrelsen har stillet følgende spørgsmål: Ordet deficit i sætningen oven for må på dansk forstås som “underskud". Skal der ved "underskud" forstås, at kreditor først skal søge fyldest i coopets aktiver, før et evt. retskrav kan rettes mod medlemmerne, og er der forskel på at hæfte for coopets "underskud" og "forpligtigelse"?

Rådgiver har svaret: Det er korrekt, at kreditor først skal søge sig fyldestgjort i Coopets aktiver. Hvis Coopet ikke kan betale, skal kreditor herefter anmode den relevante domstol om, at Coopet erklæres konkurs, hvorefter en kurator udpeges til på vegne af Coopet at rette krav mod Coopets medlemmer svarende til de krav, som Coopets kreditorer har mod Coopet. Medlemmerne hæfter her personligt og ubegrænset, jf. også nedenfor. Vi har fået oplyst, at i praksis foranlediger Coopets bestyrelse, at Coopet skal likvideres, hvis Coopet ikke har midler til at fyldestgøre kreditors krav. Det betyder, at i realiteten hæfter medlemmerne for et krav, som en kreditor har mod Coopet.
For så vidt angår dit spørgsmål om, hvorvidt der er forskel på at hæfte for coopets "underskud" og "forpligtelser" er svaret nej. Begge termer refererer i denne sammenhæng til ethvert krav, som en kreditor kan opgøre i penge og som kan retsforfølges overfor Coopet, herunder manglende betaling, erstatningsansvar, bøder m.v. Medlemmerne bliver ikke ansvarlige for krav, der ikke kan opgøres i penge. For eksempel kan medlemmerne ikke forpligtes til at udføre en bestemt ydelser for Coopet, men vil i sidste ende blive ansvarlige for et eventuelt økonomisk tab, der følger af manglende levering af ydelser. 

Skattestyrelsen har stillet følgende spørgsmål: I vedtægternes pkt. XX er det omtalt, at hvis det ikke er muligt at gøre krav mod et eller flere tidligere medlemmer, skal de øvrige medlemmer og tidligere medlemmer hæfte for den resterende gæld [debt] med en forholdsmæssig andel hver. Er det korrekt forstået, at der ikke eksisterer et medlem i coopet, der udadtil hæfter ubegrænset for dettes forpligtigelser, eftersom kreditor er henvist til at rette sit udækkede krav hos de øvrige medlemmer og tidligere medlemmer, og som i det tilfælde alene hæfter med en forholdsmæssig andel?

Rådgiver har svaret: Nej, alle medlemmer i Coopet hæfter udadtil ubegrænset, da (1) kreditor kan rette sit krav mod Coopet, og (2) hvis Coopet ikke betaler, indtræder Coopet i likvidation eller erklæres konkurs, og retter herefter kravet videre mod hvert enkelt medlem, der hver især hæfter personligt og ubegrænset. Hvis der er ét medlem, der ikke kan betale, skal de andre medlemmer betale på dette medlems vegne. De medlemmer, der betaler på andre medlemmers vegne, får et regreskrav mod de ikke-betalende medlemmer

Vedtægternes pkt. XX tilsiger, at i det tilfælde, hvor der er mere end ét medlem, der har mulighed for at betale for Coopets underskud, så skal underskuddet fordeles forholdsmæssigt mellem de medlemmer, der kan betale. Hvis der kun er ét medlem, der kan betale, så hæfter dette medlem for hele Coopets gæld.

Hvis der eksempelvis er 10 medlemmer i Coopet, og Coopet ikke kan betale sin kreditor, så likvideres Coopet eller Coopet erklæres konkurs. Herefter er udgangspunktet, at de 10 medlemmer hæfter forholdsmæssigt for Coopet til brug for Coopets fyldestgørelse af kreditors krav. Hvis det viser sig, at 9 af medlemmerne ikke kan betale deres forholdsmæssige del, så hæfter det sidste medlem for alle de øvrige 9 medlemmers forholdsmæssige andel. Det betyder, at alle medlemmerne i realiteten hæfter ubegrænset og personligt - og ikke kun med en forholdsmæssig andel.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores vurdering, at H1 som beskrevet ovenfor, bør betragtes som skattemæssigt transparent efter danske skatteregler og gældende praksis.

Det skyldes, at selskabsformen i overvejende grad har karakter af et sameje eller et interessentskab ved at:

• Medlemmerne hæfter personligt og ubegrænset
• Kapitalen ikke er opdelt i aktier eller anparter, og der udstedes ingen ejercertifikater/-beviser
• Medlemskabet hos H1 kun kan overdrages, såfremt alle medlemmer godkender det og optagelse af nye medlemmer er betinget af accept fra alle medlemmerne
• Overskud og likvidationsprovenu fordeles til medlemmerne ud fra deres kapitalindskud/tilsagn og forpligtelser.

Praksis vedr. den skattemæssige kvalifikation af hollandske Coop’er og tilsvarende juridiske enheder

Nedenfor følger relevante praksis på området.

Praksis

SKM2008.761.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et bulgarsk kommanditselskab, ("Komanditno Druzhestvo") var skattemæssigt transparent, allerede fordi en eller flere af deltagerne i det bulgarske kommanditselskab hæftede direkte og ubegrænset for det bulgarske kommanditselskabs forpligtelser.

SKM2012.347.SR

Skatterådet fandt, at et hollandsk Coop skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler.

Skatterådet specificerede ikke hvilke forhold, der blev lagt vægt på. Det fremgår dog af sagsfremstillingen, at Coop’et var et U.A. som ikke "har udvidet hæftelse for deltagerne", dvs. deltagerne har begrænset hæftelse.

SKM2013.361.SR

Skatterådet bekræftede, at et fransk SCI var skattemæssigt transparent. Skatterådet lagde særlig vægt på, at de enkelte deltagere hæftede personligt for SCI’ets forpligtelser.

Skatterådet udtalte, at SCI'et har flere lighedspunkter med et interessentskab, og dermed skulle anses som skattemæssigt transparent.

SKM2018.574.SR

Skatterådet bekræftede spørgers opfattelse om, at et hollandsk Coop efter en konkret vurdering var et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler.

Skatterådet lagde vægt på følgende:

• at ingen af medlemmerne hæfter for forpligtelserne i det hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning,
• at Coop’et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse,
• at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop’et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen,
• at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud,
• at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt
• at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

SKM2019.522.SR

Skatterådet kunne i SKM2019.522.SR bekræfte spørgers opfattelse om, at et hollandsk Coop efter en konkret vurdering kunne anses som en skattemæssigt transparent enhed.

Skatterådet anførte, at følgende karakteristika ville tale for, at der forelå et selvstændigt skattesubjekt:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)

Følgende karakteristika ville tale imod, at der forelå et selvstændigt skattesubjekt:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• én eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål

Skatterådet påpegede, at der ved vurderingen af ovenstående punkter, skulle lægges særlig vægt på hæftelsen i selskabet samt overskudsfordelingen.

Skatterådet anså Coop’et for at være en skattemæssigt transparent enhed, fordi ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser samt at overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Skatterådet påpegede, at selvom Coop’ets vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen talte for, at Coop’et var et selvstændigt skattesubjekt, kunne det ikke i den konkrete sag føre til et andet resultat.

Sammenfatning

På baggrund af Skatterådets praksis vedrørende kvalifikation af udenlandske enheder kan det fastslås, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed beror på en konkret vurdering af den pågældende enhed.

Med henvisning til den oplistede praksis, herunder for udenlandske Coop’er, vurderes det afgørende kriterier at være medlemmernes hæftelse. Da alle medlemmerne i H1 hæfter personligt for H1’ets forpligtelser, må H1 anses for et være en skattemæssig transparent enhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (modsætningsvis).

Herudover taler følgende for, at H1 skal anses for at være skattemæssigt transparent:

• H1’s kapital er ikke opdelt i aktier eller anparter, og der udstedes ingen ejercertifikater/-beviser.
• Medlemskabet hos H1 kan kun overdrages, såfremt alle medlemmer godkender det.
• Optagelse af nye medlemmer er betinget af accept fra alle medlemmer i H1.
• Hvert medlem har stemmeret, og beslutninger træffes ved simpelt flertal

På baggrund af praksis vedrørende et hollandsk Coop sammenholdt med den juridiske dokumentation for H1 er det vores klare opfattelse, at H1 i overvejende grad har mere karakter af et sameje eller et interessentskab end et kapitalselskab. Der er således vores vurdering, at H1 bør kvalificeres som skattemæssigt transparent efter dansk skatteregler- og praksis.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det hollandske Coop, H1, i den konkrete situation efter danske skatteregler og praksis skal anses for skattemæssigt at være en transparent enhed.

Begrundelse

Sagen angår om det hollandske H1 skal anses for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

En udenlandsk juridisk person anses som en skattemæssig transparent enhed efter danske regler, hvis enheden ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt. Hvorvidt der foreligger et selvstændigt skattesubjekt, afgøres ud fra en samlet konkret vurdering.

Vurderingen skal foretages ud fra dansk ret.

Mens selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, alene omfatter dansk indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, omfatter lovens § 1, stk. 1, nr. 2, andre selskaber, i hvilken ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

Af bestemmelsen i nr. 2 fremgår således, at de afgørende elementer i vurderingen er, at der er tale om et selskab, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, og at eventuelt overskud fordeles efter indskudt kapital. Ved vurderingen heraf skal i overensstemmelse med praksis også belyses andre forhold omkring det udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten.

I henhold til Den Juridisk vejledning 2021-1 afsnit C.D. 1.1.3 "Andre selskaber" følger, at der skal foretages en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed. Derudover kan en række (ikke udtømmende) forhold være af betydning for vurderingen. Følgende vil tale for, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt:

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber" i Den juridiske vejledning beskriver hvilke selskaber, der er fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven. Heraf følger at "andre selskaber, er selskaber i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, er fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven, såfremt de er hjemmehørende i Danmark." Dog følger det senere i afsnittet at "et enkelt forhold ikke kan være ubetinget afgørende".

I SKM2018.574.SR fandt Skatterådet på baggrund af en samlet konkret vurdering af vedtægterne for det hollandske Coop, at det efter danske regler skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Af vedtægterne fremgik bl.a. at ingen medlemmer hæftede personligt for forpligtelser eller underskud og at udbytte og likvidationsudlodning blev udloddet på baggrund af medlemmernes indskud. Derudover fremgik det bl.a., at Coop’et havde medlemmer, medlemskredsen kunne udvides samt at Coop’et kunne handle i eget navn og for egen risiko.

I SKM2019.522.SR fandt Skatterådet, at et hollandsk Coop efter en samlet konkret vurdering skulle anses for at være en transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet lagde særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coopets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

I denne sag fremgår det H1’s vedtægter samt rådgivers supplerende oplysninger, at medlemmerne hæfter personligt og ubegrænset for Coopets forpligtelser.

Det er oplyst, at i det tilfælde, hvor alle medlemmerne har forladt Coopet, vil de hollandske myndigheder automatisk likvidere Coopet, idet et Coop efter hollandsk lov som minimum skal have ét medlem. Det er oplyst, at det i praksis betyder, at der som minimum altid vil være ét medlem, der hæfter personligt og ubegrænset for Coopets forpligtelser.

Det forhold, at medlemmets hæftelse efter hollandsk ret er subsidiær og dermed først aktualiseres, når Coopet er erklæret konkurs, indebærer, at medlemmets hæftelse forsat er reel og kan gøres gældende. Dette medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at medlemmet må anses for at hæfte personligt og ubegrænset dvs., at hvert medlem hæfter for alle af Coopets forpligtigelser.

Til spørgsmålet om fordeling af overskud fremgår det af medlemmernes aftale, at overskud, der stammer fra Coopets specifikke investeringer, fordeles til medlemmerne i forhold til deres kapitalindskud, som hvert medlem har ydet med hensyn til den pågældende investering. Al øvrigt overskud i Coopet samt likvidationsprovenu fordeles til medlemmerne i forhold til deres kapitaltilsagn over for Coopet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingen af overskuddet sker delvist i forhold til den af medlemmerne indskudte kapital.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Coopet efter en samlet konkret vurdering skal anses for at være en transparent enhed efter danske skatteregler.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt særligt vægt på, at minimum ét af medlemmerne hæfter ubegrænset for Coopets forpligtelser samt at overskuddet kun delvist fordeles efter indskud.

De forhold, der kunne føre til, at Coopet skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - finder Skattestyrelsen i den konkrete sag ikke kan føre til et andet resultat.

Det er en forudsætning for svaret, at Coopet ikke er omfattet af reglerne om hybrid mismatch i selskabsskattelovens § 8 C, 8 D og 8 E.

Herefter finder Skattestyrelsen, at Coopet skal anses for at være en transparent enhed efter danske skatteregler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Selskabsskattelovens 8 C

 I §§ 8 D og 8 E forstås ved:

1) Hybridt mismatch: En situation, der involverer et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, hvor

a) en betaling under et finansielt instrument giver anledning til fradrag uden medregning, når en sådan betaling ikke medregnes inden for et rimeligt tidsrum og det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i kvalificeringen af instrumentet eller betalingen i henhold hertil,

b) en betaling til en hybrid enhed giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i allokeringen af betalinger til den hybride enhed i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor den hybride enhed er etableret eller registreret, og jurisdiktionen for enhver person med en deltagelse i denne hybride enhed,

c) en betaling til en enhed med et eller flere faste driftssteder giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i allokeringen af betalinger mellem enheden og det faste driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed i henhold til lovgivningen i de jurisdiktioner, hvor enheden opererer,

d) en betaling giver anledning til fradrag uden medregning som følge af et tilsidesat fast driftssted,

e) en betaling foretaget af en hybrid enhed giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatch skyldes den omstændighed, at der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion,

f) en fikseret intern betaling mellem en enhed og et fast driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder giver anledning til fradrag uden medregning og det pågældende mismatch skyldes den omstændighed, at der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion, eller

g) et dobbelt fradrag forekommer.

2) Betaling medregnes inden for et rimeligt tidsrum: En betaling i henhold til et finansielt instrument, hvor

a) betalingen medregnes i betalingsmodtagerens jurisdiktion i en skatteperiode, som starter senest 12 måneder efter udgangen af betalerens skatteperiode, eller

b) det er rimeligt at forvente, at betalingen medregnes i betalingsmodtagerens jurisdiktion i en fremtidig skatteperiode, og betalingsbetingelserne er dem, som ville forventes at blive aftalt mellem uafhængige selskaber, jf. ligningslovens § 2.

3) Mismatchresultat: Et dobbelt fradrag eller et fradrag uden medregning.

4) Dobbelt fradrag: Et fradrag for samme betalinger, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingerne har sit udspring, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion). I forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende.

5) Fradrag uden medregning: Et fradrag af en betaling eller en fikseret intern betaling mellem enheden og et fast driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder i enhver jurisdiktion, hvor den pågældende betaling eller den fikserede interne betaling anses for at være foretaget (betalerens jurisdiktion), uden at den pågældende betaling eller fikserede interne betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt i betalingsmodtagerens jurisdiktion. Betalingsmodtagerens jurisdiktion er enhver jurisdiktion, hvor betalingen eller den fikserede interne betaling modtages eller anses for at være modtaget i henhold til lovgivningen i en anden jurisdiktion.

6) Medregning: Det beløb, der bringes i betragtning i den skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion. En betaling under et finansielt instrument anses ikke for at indgå, i det omfang betalingen giver ret til et skattenedslag udelukkende på grund af den måde, som betalingen er karakteriseret på i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion.

7) Skattenedslag: En skattefritagelse, en nedsættelse af skatteprocenten eller enhver skattelempelse eller tilbagebetaling. En creditlempelse for betalt skat anses dog ikke for at være et skattenedslag.

8) Dobbelt medregnet indkomst: Enhver indkomst, der er omfattet af lovgivningen i begge de jurisdiktioner, hvor mismatchresultatet er opstået.

9) Hybrid enhed: En enhed eller et arrangement, der betragtes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til lovgivningen i en jurisdiktion, og hvis indtægt eller udgift behandles som indtægt eller udgift for en eller flere andre personer i henhold til lovgivningen i en anden jurisdiktion.

10) Finansielt instrument: Ethvert instrument, i det omfang det giver anledning til afkast af finansiering eller egenkapital, som beskattes efter skattereglerne for gæld, egenkapital eller derivater i henhold til lovgivningen i enten betalingsmodtagerens eller betalerens jurisdiktion og omfatter en hybrid overførsel.

11) Værdipapirhandler: En person eller enhed, der beskæftiger sig med regelmæssigt at købe og sælge finansielle instrumenter for egen regning med henblik på at skabe fortjeneste.

12) Hybrid overførsel: Et arrangement til at overføre et finansielt instrument, hvor det underliggende afkast på det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som samtidig afledt af mere end én af parterne i dette arrangement.

13) Hybrid overførsel på markedet: En hybrid overførsel, som en værdipapirhandler deltager i som led i den normale forretningsgang og ikke som led i et struktureret arrangement.

14) Tilsidesat fast driftssted: Et arrangement, der anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i enhedens jurisdiktion, men ikke anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i den anden jurisdiktion.

15) Konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende: En koncern bestående af alle enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som udarbejdes i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, årsregnskabsloven eller det nationale regnskabssystem i en anden stat, der er medlem af EU eller EØS.

16) Struktureret arrangement: Et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor mismatchresultatet er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at frembringe et hybridt mismatch, medmindre skattesubjektet eller en tilknyttet person ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch.

17) Tilknyttet person: Et selvstændigt skattesubjekt, hvori et andet selvstændigt skattesubjekt (subjektet) har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere, eller hvorfra subjektet har ret til at modtage 25 pct. eller mere af overskuddet. Ved tilknyttet person forstås desuden en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt, som har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere i subjektet eller har ret til at modtage 25 pct. eller mere af subjektets overskud. Har en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt direkte eller indirekte indflydelse i subjektet og et eller flere selvstændige skattesubjekter på 25 pct. eller mere, anses alle berørte enheder, herunder subjektet, for tilknyttede personer. Agerer en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt. Ved en tilknyttet person forstås også et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som subjektet, et selvstændigt skattesubjekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller et selvstændigt skattesubjekt, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet. Uanset 1.-3. pkt. er ejerskabskravet 50 pct. ved hybride mismatch omfattet af stk. 1, nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, litra a, giver en betaling, der udgør det underliggende afkast på et overført finansielt instrument, ikke anledning til et hybridt mismatch, når betalingen foretages af en værdipapirhandler i forbindelse med en hybrid overførsel på markedet og betalerens jurisdiktion kræver, at værdipapirhandleren medtager alle beløb, der modtages vedrørende det overførte finansielle instrument, som indkomst.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, litra e-g, opstår et hybridt mismatch kun, i det omfang betalerens jurisdiktion giver mulighed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er dobbelt medregnet indkomst.

Stk. 4. Uanset stk. 1 anses et mismatchresultat ikke som et hybridt mismatch, medmindre det opstår mellem tilknyttede personer, mellem et skattesubjekt og en tilknyttet person, mellem enheden og det faste driftssted, mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed eller i forbindelse med et struktureret arrangement.

Selskabsskattelovens 8 D

Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, har ikke fradrag, i det omfang et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag. Der er dog fradrag, hvis Danmark er betalerens jurisdiktion og fradraget nægtes i investorens jurisdiktion. Uanset 1. og 2. pkt. kan der foretages fradrag i dobbelt medregnet indkomst.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. har ikke fradrag for betalinger, i det omfang et hybridt mismatch fører til fradrag uden medregning. Selskaber og foreninger m.v. skal medregne betalinger, i det omfang et hybridt mismatch ellers ville give anledning til fradrag uden medregning, når fradraget ikke nægtes i betalerens jurisdiktion. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de situationer, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., når betalingsmodtageren beskattes af betalingen som følge af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v. har ikke fradrag for betalinger, i det omfang en sådan betaling direkte eller indirekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller en række transaktioner mellem tilknyttede personer, eller som indgår som led i et struktureret arrangement. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis en af de jurisdiktioner, der er involveret i transaktionerne eller rækken af transaktioner, har foretaget en tilsvarende justering i forbindelse med et sådant hybridt mismatch.

Stk. 4. Selskaber og foreninger m.v. skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den indkomst, der ellers ville blive henført til et tilsidesat fast driftssted i udlandet, i det omfang et hybridt mismatch omhandler indkomst fra et tilsidesat fast driftssted.

Selskabsskattelovens 8 E

Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, der i skattemæssig henseende også er hjemmehørende i en anden jurisdiktion, har ikke fradrag for betalinger, udgifter og tab, som er fradragsberettiget i begge jurisdiktioner, i det omfang den anden jurisdiktion giver mulighed for, at betalingerne m.v. modregnes i indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Betalinger, udgifter og tab, som er fradragsberettiget i begge jurisdiktioner, hvor fradraget ikke nægtes efter 1. pkt., kan alene fradrages i dobbelt medregnet indkomst.

Stk. 2. Betalinger, udgifter og tab kan uanset stk. 1, 2. pkt., fradrages i indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst, hvis den anden jurisdiktion er medlem af EU og selskabet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, i det omfang den anden jurisdiktion nægter fradrag for betalinger, udgifter og tab.

Stk. 3. Et sambeskattet selskab, jf. §§ 31 og 31 A, der også deltager i en sambeskatning eller anden form for underskudsoverførsel i en anden jurisdiktion, har ikke fradrag for betalinger, udgifter og tab, i det omfang denne anden jurisdiktion giver mulighed for, at betalingerne m.v. modregnes i indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Betalinger, udgifter og tab, som er fradragsberettiget i begge jurisdiktioner, hvor fradraget ikke nægtes efter 1. pkt., kan alene fradrages i dobbelt medregnet indkomst.

Praksis

SKM2018.574.SR

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk selskabsbeskattet Coop (H1) med vedtægter som vedlagt i anmodningen efter danske skatteregler skal anses for et selvstændigt skattesubjekt. Der lægges blandt andet vægt på, (1) at medlemmerne ikke hæfter for forpligtelserne i det hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning, (2) at Coop'et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse, (3) at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for

Coop'et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen, (4) at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud, (5) at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt (6) at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

SKM2019.522.SR

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande. Som led i H1’s globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. ("H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande. Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler. Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle. De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit C.D.1.1.3

Indhold

Afsnittet beskriver hvilke skattesubjekter, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.
• Hvad er en enhed?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resume

Andre selskaber, er selskaber i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, er fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven, såfremt de er hjemmehørende i Danmark. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Det samme gælder selskaber, som er omfattet af SEL § 2 C.

Regel

Bestemmelsen omfatter de her i landet hjemmehørende selskaber, der ikke er indregistrerede som aktie- eller anpartsselskaber, såfremt disse selskaber ellers anses som en selvstændig juridisk enhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet. Disse selskaber anses for i et vist omfang at ligne aktieselskaber, hvorfor reglen om skattepligten også følger tæt op ad reglerne for aktie- og anpartsselskaber.

Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudskapital, men kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt selskaber med vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og likvidationsprovenu.

Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.

Ved en lovændring i 2011 blev erhvervsdrivende virksomheder skattepligtige af hele deres indkomst efter ændrede kriterier.

Med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 24. november 2010 eller senere, blev selskaber mv. med begrænset ansvar, der registreres efter § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligten forudsatte, at disse selskaber mv. opfylder de betingelser, der generelt stilles, for at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vil der i stedet skulle ske beskatning af de enkelte deltagere.

Der var ikke tilsigtet nogen ændringer i afgrænsningen mellem et selvstændigt skattesubjekt og en skattemæssig transparent enhed. Endelig var det en forudsætning, at disse selskaber mv. ikke er omfattet af reglerne om andelsbeskatning i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 3a eller 4. Udvidelsen af selskabsskattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 skete ved Lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Flere virksomheder end oprindeligt tilsigtet blev dog fuldt skattepligtige.

Reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse erhvervsdrivende selskaber og foreninger, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er derfor ændret ved lov nr. 1637 af 26. december 2013. Det er kun SMBA´er, der fremover omfattes af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens almindelige regler.

For visse erhvervsdrivende foreninger m.v., der er omfattet af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens almindelige regler, vil de som udgangspunkt fremover ikke længere omfattes af disse regler, men i stedet kun beskattes af erhvervsmæssig indkomst.

Skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er ændret således at foreninger m.v. omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke automatisk omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Derimod fremgår det udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at registrerede selskaber med begrænset ansvar omfattes af denne skattepligtsbestemmelse.

Som betingelse for, at et SMBA er omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, skal det være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som et SMBA.

Med virkning fra 1. januar 2014 kan der ikke længere oprettes nye SMBA'er, jf. Lov nr. 616 af 12/6 2013.

Øvrige selskaber og foreninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsen som omfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, vil ikke automatisk være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, men kan efter omstændighederne være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, efter bestemmelsens øvrige kriterier. Disse kriterier er, at der er tale om selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, samt selskaber omfattet af § 2 C.

For de foreninger m.v., der ikke længere omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, vil der konkret skulle foretages en vurdering af, hvilken skattepligtsbestemmelse de herefter omfattes af.

For en række foreninger vil dette betyde, at de fremover omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ved overgangen finder skattelovgivningens almindelige regler for overgang i beskatningsform anvendelse. Hvis en forening m.v. således overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning af samtlige foreningens aktiver og passiver.

Loven vil gælde med tilbagevirkende kraft.

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen.

Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel
• likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer,
• som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller
• ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være
• tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen
• (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.
• Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter
• reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på

• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL §
• 1, stk. 6, eller
• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.

Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit A.A.3.10

Indhold

Dette afsnit handler om betydningen af den bindende virkning samt bindingsperiodens længde og beregning, jf. SFL § 25, stk. 1.

 Afsnittet indeholder:

• Definition på bindende virkning
• Bindingsperiodens længde og beregning
• Undtagelsen om længere bindingsperiode
• Undtagelsen om forkortelse af bindingsperioden
• Særligt om bindende svar om et aktivs værdi
• Særligt om forkortet bindingsperiode ved kontrollerede transaktioner
• Særligt om hensættelser og tab i penge- og realkreditinstitutter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition på bindende virkning

Den bindende virkning består i, at svaret er bindende for Skatteforvaltningen, så længe bindingsperioden varer, og at spørgeren i samme periode kan støtte ret på svaret. Den bindende virkning kan bortfalde, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger.  

Se også:

Afsnit A.A.3.11 og A.A.3.12 om urigtige og bristende forudsætninger.

Er der tale om en engangsdisposition, f.eks. salg af et aktiv, vil svaret også være bindende efter bindingsperiodens udløb, hvis dispositionen er foretaget inden bindingsperiodens udløb. Hvis der er tale om en løbende disposition, der gentages år for år, eksempelvis kørsel til samme arbejdsplads, vil svaret ikke være bindende for dispositioner efter bindingsperiodens udløb.

Spørgeren er derimod ikke forpligtet til at lægge svaret til grund i sine angivelser til Skatteforvaltningen, men hvis angivelsen er tilstrækkelig ukorrekt, kan der blive tale om ansvar efter skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser.

Bindingsperiodens længde og beregning

Den fremadrettede bindingsperiode er som udgangspunkt 5 år. Se SFL § 25, stk. 1. Bindingsperioden kan dog undtagelsesvis blive længere, hvis dispositionen ikke er tilendebragt inden 5 år. Se nærmere nedenfor. Omvendt har Skatteforvaltningen/Skatterådet mulighed for at fastsætte en kortere bindingsperiode end 5 år. Se nærmere nedenfor.

Bindingsperioden regnes fra spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret moms eller punktafgifter regnes bindingsperioden fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Om bindende virkning i relation til moms- lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering henvises til meddelelsen SKM2006.44.SKAT.

Undtagelsen om længere bindingsperiode

Som nævnt kan bindingsperioden blive længere end 5 år, nemlig hvis der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen. Det er en betingelse for denne undtagelse, at der i forbindelse med den oprindelige disposition er taget så præcist højde for efterfølgende reguleringer, at der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes, at det som led i en påtænkt overdragelse af et aktiv indgår som et vilkår, at der på et nærmere fastsat tidspunkt efter mere end 5 år skal erlægges overskudsandele.