Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 31. maj 2025 af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1 fra A til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 31. maj 2025 af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1 fra A til C kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at der for B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at der for C var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at B’s købesum for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele kapitalandele i H1 kunne opgøres til 28.016.757 kr. efter boafgiftslovens § 12a?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at C’s købesum for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele kapitalandele i H1 kunne opgøres til 28.016.757 kr. efter boafgiftslovens § 12a?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at en efterfølgende fusion af H1 med G1, G2. G3 og H8 med regnskabsmæssig virkning fra 1. juli 2025, ikke vil medføre et efterreguleringskrav og at fusionen kan gennemføres uden afgiftsmæssige konsekvenser for selskabernes reelle ejere?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret på spørgsmål 7 ikke ændres, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Nej
6. Nej
7. Nej
8. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er far til B og C.

B og C er begge direktører i H1. B er desuden direktør i H5-koncernen og driver derigennem 10 centre, mens C er direktør i H7-koncernen og derigennem har ansvar for 25 ansatte, der leverer totale software løsninger til cirka 500 kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Både B og C er dermed allerede en del af den daglige drift i selskabet, hvorfor der har været et fælles ønske om, at B og C skulle have et ejerskab og dermed påbegynde generationsskifte af koncernen, uagtet at A forventer at være aktiv i driften i en længere årrække endnu.

Parterne blev derfor enige om, at A skulle overdrage 31,23 pct. af kapitalen og 20 pct. af stemmerne i H1 til henholdsvis B og C.

Forud for overdragelserne af den 31. maj 2025 så selskabskoncernen ud som følgende:

[koncerndiagram udeladt]

Det fremgår af ovenstående koncernstruktur, at H1 gennem [selskabsnavne udeladt] ejer en række selskaber enten helt eller delvist. Det drejer sig om følgende selskaber:

• Ejendomsselskaber - ejet 100 pct.
  • [selskabsnavne udeladt]
• Ejendomsselskaber - ejet 50 pct.
  • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• H2 - koncernen
  • [selskabsnavne udeladt]
• Udenlandske ejendomsselskaber
  • [selskabsnavne udeladt]
• [selskabsnavn udeladt]
• [selskabsnavn udeladt]
• H3 - koncernen
  • H4 - koncernen
    • [selskabsnavne udeladt]
  • H5- koncernen
    • [selskabsnavn udeladt]
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 7. januar 2022)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 22. august 2019)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 31. maj 2023)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 5. januar 2022)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
    • [selskabsnavn udeladt] (stiftet 5. November 2021)
  • H6
    • [selskabsnavne udeladt]
    • H7-koncernen
      • [selskabsnavne udeladt]
• H8

A har forud for overdragelserne ejet H1 100 pct. siden selskabets stiftelse den 1. juli 2023, hvor selskabet blev stiftet ved indskud af bestemmende kapitalpost. A har drevet hele koncernen aktivt siden 1989.

Koncernen er opdelt i forskellige underkoncerner, der hver især har deres eget inden for oplevelsesøkonomi, ejendomsbesiddelse m.v., således at både H4 og H5 koncernen ejer og drive oplevelsescentre o.l.

Successionsoverdragelserne

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med B og C, hvorved han overdrog nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1, til henholdsvis B og C.

Begge overdragelser blev gennemført med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Værdiansættelsen af H1 skete efter boafgiftslovens § 12 a og købesummen blev opgjort efter værdiansættelsen.  Værdien af H1 blev opgjort til 89.711.039 kr., der fremkommer således:

[skema udeladt]

Ved værdiansættelsen af H1 er [selskabsnavn udeladt] værdiansat til 97.721.789, der fremkommer således:

[skema udeladt]

H3 er værdiansat til 63.309.984 kr., der fremkommer således:

[skema udeladt]

Værdien af H4 er opgjort til 87.982.018 kr. Værdien er opgjort således:

[skema udeladt]

Ved værdiansættelsen er H4-koncernen værdiansat til 89.667.271 kr., der fremkommer således:

[skema udeladt]

Ved opgørelsen af værdien af H3 er H5-koncernen værdiansat til 4.214.154 kr., der fremkommer således:

[skema udeladt]

H6 indgår 10.084.553 kr. ved værdiansættelsen H3. Værdien fremkommer således:

[skema udeladt]

Som nævnt blev den samlede værdi af H1 opgjort til 89.711.039. A overdrag 31,23 pct. af kapitalen til henholdsvis B og C. Værdien af 31,23 pct. af kapitalen udgør 28.016.757 kr. Hver overdragelse blev berigtiget ved en beregnet passivpost på 6.129.334 kr., ved en afgiftsfri gave på 76.900 kr. og ved en afgiftspligtig gave på 21.810.523 kr. 

Efter overdragelserne ser koncernen således ud:

[koncerndiagram udeladt]

Gennem nærværende bindende svar ønskes det bekræftet, at successionsoverdragelserne kunne gennemføres med skattemæssig succession, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a, at værdiansættelsen og købesumsopgørelsen er korrekt, at en efterfølgende fusion ikke vil medføre efterreguleringskrav eller øvrige afgiftsmæssige konsekvenser for selskabernes reelle ejere og at en fusion fortsat ikke vil medføre efterreguleringskrav eller øvrige afgiftsmæssige konsekvenser for selskabernes reelle ejere såfremt det fortsættende selskab som følge af fusionen bliver en pengetank.

Det bemærkes, at der er givet en gave fra A til B og C i forbindelse med overdragelserne. Gaveafgiften betales og gaveanmeldelsen indsendes til Skattestyrelsen i forlængelse af indsendelsen af nærværende anmodning om bindende svar, hvormed gaveanmeldelsen ikke hindrer behandlingen af denne anmodning.

Den efterfølgende fusion af H1 med G1, G2, G3 og H8

Parterne ønsker at gennemføre en fusion af H1 med G1, G2. G3 og H8. Forud for fusionen er H8 ejet af [selskabsnavn udeladt], der ejer 2 pct. kapitalandele og 100 pct. stemmer samt af G1 og G2, der hver ejer 49 pct. kapitalandele og 0 pct. stemmer.

Forud for den påtænkte fusion forventer man at gennemføre en række koncerninterne omstruktureringer med henblik på at optimere og forenkle koncernstrukturen, således at strukturen efter fusionen forsimples. Nedenstående koncernoversigter kan derfor ligges til grund som værende de faktiske ejerforhold på fusionstidspunktet.

Efter overdragelsen og forud for fusionen forventes koncernen således ud:

[koncerndiagram udeladt]

Der gøres ligeledes opmærksom på, at D, mor til B og C samt ægtefælle til A, som følge af sit ejerskab i G3, opnår et ejerskab i det modtagende selskab i forbindelse med fusionen.

Fusionen påtænkes gennemført skattefrit under henvisning til reglerne i fusionsskatteloven med H1 som det fortsættende selskab og de øvrige selskaber som ophørende. Fusionen påtænkes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattemæssigt bliver skæringsdatoen for selskaberne den 1. juli 2025.

Kapitalejerne vederlægges i forbindelse med den skattefrie fusion udelukkende med kapitalandele i H1. Kapitalejerne skal ikke erlægges med nogen form for kontanter. Parterne har ingen intentioner om at forrykke ejer- og formueforholdene i forbindelse med fusionen, hvorfor de skal vederlægges med kapitalandele i det modtagende selskab forholdsmæssigt baseret på handelsværdierne i de fire ophørende selskaber.

Den endelige struktur vil herefter se ud som følger:

[koncerndiagram udeladt]

Sammendrag af pengetankberegninger pr. 30. juni 2024

[skema udeladt]

Sammendrag af pengetankberegninger pr. 31. maj 2025

[skema udeladt]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da overdragelserne og de faktiske forhold er identiske, behandles spørgsmål 1 og 2 samlet, spørgsmål 3 og 4 samlet og spørgsmål 5 og 6 samlet i det følgende.

Spørgsmål 1 og 2 - betingelserne for succession

Det gøres gældende, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession iht. aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt for både overdragelsen til B og C.

Betingelserne er følgende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6 og 7. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, samt aktiv udlejningsvirksomhed anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C

5)      Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, jf. § 34, stk. 4, jf. KSL § 33 C, stk. 7

Ad 1: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1 - Personkreds

Successionsoverdragelsen er sket fra A til B og C. A er far til B og C, hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, anses for værende opfyldt.

Betingelse 1 er således opfyldt.

Ad 2: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 - Min. 1 pct. af kapitalen skal overdrages

A overdrog nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 til B i alt nominelt DKK 13.116 kapitalandele, hver med en nominel værdi på DKK 1, som tilsammen udgør 31,23 pct. af As kapitalandele i H1 og i alt 31,23 pct. af den samlede selskabskapital i selskabet på i alt DKK 42.000,00.

A overdrog ligeledes nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 til C i alt nominelt DKK 13.116 kapitalandele, hver med en nominel værdi på DKK 1, som tilsammen udgør 31,23 pct. af As kapitalandele i H1 og i alt 31,23 pct. af den samlede selskabskapital i selskabet på i alt DKK 42.000,00.

Betingelse 2 er derfor også opfyldt.

Ad 3: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 - Ikke i overvejende grad passiv kapitalanbringelse

Selskabets virksomhed anses iht. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, for i overvejende grad at være en passiv pengetank, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. (indtægtskriteriet), eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver (aktivkriteriet).

Aktiverne i H1 består alene af kapitalandele i [selskabsnavn udeladt]. 

Som udgangspunkt anses kapitalandele som et "passiv" aktiv ift. pengetankreglen.

Såfremt selskabets ejerandel i de underliggende selskaber udgør 25 pct. eller mere, skal man ved aktiv/passiv-vurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i de underliggende selskaber, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Da H1-koncernen er organiseret med en række holdingselskaber, der ejes 100 pct. af dets moderselskab, skal man derfor se igennem selskaberne og kapitalandelenes værdi som værdipapirer ved aktiv/passiv-vurderingen, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i de underliggende driftsselskaber, der er ejet med minimum 25 pct., har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. 

Man ser således "igennem" kapitalandelene og direkte på de aktiver, kapitalandelene repræsenterer.

Sammen med anmodningen om bindende svar er indsendt pengetanksberegninger for H1. Pengetanksberegningerne indeholder en stillingtagen til aktiverne i selskabet samt de underliggende selskaber.

Som det fremgår af de indsendte beregninger, er det oplagt, at H1 er et aktivt selskab. De aktive aktiver udgjorde 62,13 pct. af den samlede aktivmasse på overdragelsestidspunktet, mens de aktive indtægter udgjorde 97,45 pct. af den samlede indtægtsmasse. Pr. 30. juni 2024, som er seneste - og eneste - regnskabsaflæggelse for H1, udgjorde de aktive aktiver 65,28 pct. af den samlede aktivmasse og de aktive indtægter udgjorde 97,42 pct. af den samlede indtægtsmasse.

Det gøres gældende, at selskabet utvivlsomt er aktivt - dvs. ikke en pengetank.

Ad 3.1: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 - Aktiv udlejningsvirksomhed

I H1-koncernen indgår en række ejendomsselskaber, hvorfor aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 også skal være opfyldt for så vidt angår disse selskaber.

Bestemmelsen opstiller en række kumulative betingelser, der skal være opfyldt for at udlejning af fast ejendom kan kvalificeres som aktiv virksomhed og dermed falde uden for definitionen af passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om skattefri succession ved generationsskifte.

For det første er det en betingelse, at overdrageren - direkte eller indirekte - besidder mere end 50 pct. af ejerandelen eller stemmerettighederne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom.

For det andet må opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk tredjemand.

Endelig er det en forudsætning, at ejendommene har været ejet i mindst ét år forud for overdragelsen, og at de i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at de indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning, der opfylder dette krav.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at nedenfor oplistede selskaber driver virksomhed med aktiv udlejningsvirksomhed, idet de indirekte er ejet af A med 100 pct. og idet opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften varetages af A selv eller af ansatte i koncernen. Selskabernes udlejningsaktivitet udgør således ikke passiv kapitalanbringelse, men derimod aktiv erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Disse selskabers aktiver og indtægter er derfor medtaget som aktive i pengetanksberegningen:

• [selskabsnavne udeladt]

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at nedenfor oplistede selskaber ikke driver virksomhed med aktiv udlejningsvirksomhed i overensstemmelse med ovenfor oplistede betingelser, da H1 alene ejer selskaberne indirekte med 50 pct., således at selskabernes udlejningsaktivitet udgør passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Disse selskabers aktiver og indtægter er derfor medtaget som passive i pengetanksberegningen:

• [selskabsnavne udeladt]

På baggrund af ovenstående kan det ligeledes konkluderes, at nedenfor oplistede selskaber driver virksomhed med aktiv udlejningsvirksomhed i overensstemmelse med ovenfor oplistede betingelser, da selskaberne indirekte er ejet af A med 55 pct. og idet opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhederne i overvejende grad varetages af A selv. En uafhængig fysisk eller juridisk tredjemand varetager den praktiske håndtering, idet ejendommene er beliggende i Tyskland, men A træffer alle beslutninger af økonomisk betydning, herunder også om lejeniveau, renoveringer, vedligehold mv. Selskabernes udlejningsaktivitet udgør således ikke passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Disse selskabers aktiver og indtægter er derfor medtaget som aktive i pengetanksberegningen:

• [selskabsnavne udeladt]

Ad 4: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 - Ikke omfattet af §§ 19 B og C

H1 er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og C, da der ikke er tale om aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er enten aktiebasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller obligationsbasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Betingelse 4 er således også opfyldt.

Ad 5: Aktieavancebeskatningslovens § 34. stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 - Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen

De pågældende oplysninger er indsendt til Skattestyrelsen rettidigt. Der er sammen med anmodningen indsendt dokumentation for indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen.

Det gøres derfor samlet gældende, at overdragelse af kapitalandelene i H1 fra A til B og C kunne ske med skattemæssig succession, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 3 og 4 - retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a

Det gøres gældende, at betingelserne for retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a er opfyldt for overdragelsen af kapitalandele i H1 til både B og C.

Betingelserne er følgende, jf. boafgiftslovens § 12a, stk. 1:

1)             Betingelserne for nedsat afgift i § 1a, stk. 1-3 skal være opfyldt,

a)             Betingelserne for overdragelse med succession skal være opfyldt, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 1,

b)            Overdrageren skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, direkte eller indirekte, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 1,

c)             Overdrageren eller dennes nærtstående skal i mindst 1 år af overdragerens ejertid have deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 2,

2)             Virksomheden må ikke i det væsentlige bestå af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, og

3)             Virksomhedens aktivitet må ikke i det væsentlige bestå af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ad 1a: Betingelserne for overdragelse med succession

Som redegjort for under spørgsmål 1 og 2, gøres det gældende, at betingelsen om, at overdragelsen skal kunne gennemføres med skattemæssig succession, er opfyldt.

Ad 1b: Ejertidskravet

A har ejet H1 100 pct. i perioden fra selskabets stiftelsen den 1. juli 2023 og frem til overdragelserne den 31. maj 2025. A har dermed ejet selskabet i en periode, der overstiger 1 år forud for overdragelserne til B og C.

Betingelse nr. 1b om ejertidskravet er derfor opfyldt.

Ad 1c: Deltaget aktivt i selskabets ledelse

A driver hele koncernen, indgår i ledelsen og bruger al sin arbejdstid på dette, hvilket han har gjort siden selskabets stiftelse den 1. juli 2023. A er bestyrelsesformand i H1, og har været det siden selskabets stiftelse.

Det gøres derfor gældende, at kravet om aktiv deltagelse utvivlsomt er opfyldt.

Ad 2: Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Hele koncernen - og dermed også det overdragne selskab - beskæftiger sig i det væsentlige med driften af diverse oplevelsescentre o.l, i datterselskaberne, som har pågået i mere end 3 år.

H1-koncernen består derfor ikke i det væsentlige af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Det gøres derfor gældende, at betingelse nr. 2 er opfyldt.

Ad 3: Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Der er tale om et selskab, der i overordnet grad ikke beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver og der henvises i det væsentlige til besvarelsen under afsnit 0.

Et underliggende selskab beskæftiger sig dog med udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver i form af software til bookingsystemer. Udviklingsarbejdet har givet afkast, og betingelsen er derfor opfyldt.

Det gøres gældende, at betingelse nr. 3 er opfyldt.

Det gøres derfor samlet gældende, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1, både for så vidt angår overdragelsen til B og C, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 3 og 4 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 5 og 6 - retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a

Det gøres gældende, at købesummen for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 i forbindelse med overdragelsen til B kunne opgøres til DKK 28.016.757 efter boafgiftslovens § 12 a.

Det gøres ligeledes gældende, at købesummen for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 i forbindelse med overdragelsen til C kunne opgøres til DKK 28.016.757 efter boafgiftsloven § 12 a.

Værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a

Der er sammen med anmodningen indsendt værdiansættelse efter boafgiftsloven § 12 a for H1.

Det fremgår af den indsendte værdiansættelse, at holdingselskabet kan værdiansættes til DKK 89.711.039, hvorfor 31,23 pct. af den samlede kapital i selskabet kan værdiansættes forholdsmæssigt til DKK 28.016.757.

I det følgende vil de væsentligste dele af værdiansættelsen blive kommenteret.

Beregning af merindtjening

Der er ikke beregnet merindtjening i holdingselskaberne, da holdingselskaberne kun ejer kapitalandele i datterselskaber. Dette følger direkte af Skatteministeriets svar på spørgsmål 20 til lovforslag nr. L123 af 22. januar 2025, hvorved forslag til boafgiftslovens § 12 a blev fremsat.

Der er beregnet en merindtjening for datterselskaberne efter boafgiftslovens § 12a, stk. 4, men i de tilfælde, hvor beregningen viser en negativ merindtjening er egenkapitalen i datterselskabet ikke reguleret herfor, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, 3. pkt.

Regulering for fast ejendom

I de selskaber, hvor der ejes fast ejendom, er disse opgjort til dagsværdien i regnskaberne, hvorfor egenkapitalen i værdiansættelsen ikke er reguleret herfor, jf. boafgiftslovens § 12a, stk. 3, nr. 1.

Tyske selskaber

Koncernen ejer fire tyske selskaber. Disse har kalenderåret som regnskabsår, og selskaberne skal derfor indgå i værdiansættelsen på baggrund af balancen pr. 31.december 2024, som er seneste udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet, jf. boafgiftslovens § 12a, stk. 3.

I Tyskland har man dog 12 måneder til at aflægge regnskab, og regnskabet for de tyske selskabers regnskabsår 2024 er derfor ikke aflagt på tidspunktet for indsendelse af denne anmodning. Værdierne er derfor medtaget pr. 31.12.2023, men omregnet til de danske regnskabsprincipper, som den danske del af koncernen bruger, herunder værdiansættelse af ejendommene til dagsværdi.

Beregning af passivpost

I forbindelse med berigtigelsen af successionsoverdragelsen, er B og C blevet kompenseret for den latente skat, som de overtager som følge af, at anparterne overdrages med succession.

Kompensationen er sket ved beregning af en passivpost, der udgør 22 pct. af avancen.

Passivposten kan i de respektive overdragelser opgøres til at udgøre 6.129.334 kr.

De respektive handler berigtiges i øvrigt ved en afgiftsfri gave på 76.900 og en afgiftspligtig gave på 21.810.523 kr.

På baggrund af ovenstående, gøres det derfor samlet gældende, at købesummen for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1, kunne opgøres til DKK 28.016.757 i forbindelse med overdragelserne fra A til B og C, efter boafgiftslovens § 12a.

Spørgsmål 5 og 6 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 7 - Fusion uden afgiftsmæssige konsekvenser

Det gøres gældende, at betingelserne for at foretage en skattefri fusion uden afgiftsmæssige konsekvenser for selskabernes reelle ejere er opfyldt.

Efter reglerne i boafgiftslovens § 1 b, skal der ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis gavemodtageren inden for tre år fra overdragelsen helt eller delvist afstår aktierne, medmindre afståelsen sker som led i en skattefri omstrukturering uden kontantvederlag, jf. boafgiftslovens § 16, stk. 2, 2. pkt.

Det er vores vurdering, at fusionen ikke udløser efteropkrævning, idet fusionen gennemføres som en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og dermed opfylder betingelserne i fusionsskattelovens § 15, idet der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab og idet der ikke sker reel afhændelse af kapitalandelene til tredjemand.

Det faktum, at D inddrages i ejerkredsen i forbindelse med fusionen, er efter vores vurdering ikke udtryk for en afståelse, idet D i forbindelse med fusionen ligeledes indskyder sin ejerandel i G3 i det fortsættende selskab, og der dermed ikke sker en forrykkelse ift. værdien af de reelle ejeres ejerskaber.

Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens praksis, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.2, hvoraf det fremgår, at der ikke sker forhøjelse af gaveafgiften ved skattefri omstruktureringer, hvor der ikke sker kontantvederlag. Det fremgår heraf, at fusioner, spaltninger og aktieombytninger, der gennemføres efter reglerne i fusionsskatteloven og uden kontantvederlag, ikke anses som en afståelse i gaveafgiftsmæssig forstand. Det er ligeledes bekræftet i SKM2020.334.SR, hvor Skatterådet fandt, at der ikke skulle ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Dermed vil de modtagne kapitalandele i det modtagende selskab blot vil være omfattet af den resterende del af holdingperioden, jf. aktieavancebeskatningslovens regler om succession og videreførelse af holdingkrav.

Spørgsmål 7 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 8 - Fusion uden afgiftsmæssige konsekvenser, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank 

Det gøres gældende, at svaret på spørgsmål 7 ikke ændres, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank.

Det forventes, at fusionen vil medføre, at H1 kortvarigt bliver en pengetank, idet det koncerneksterne selskab G3 indeholder millionstore tilgodehavender, der indgår som passive aktiver. Tilgodehavenderne er dog mod selskaber i H1-koncernen, og vil derfor blive udlignet efter fusionen, hvorefter H1 igen vil være et aktivt selskab. I hele perioden vil C og B eje den andel af koncernen, som de har modtaget til den nedsatte gaveafgift fra A, og de vil fortsat drive virksomheden, som fortsat vil bestå af de samme aktiviteter, der utvivlsomt udgør aktiv erhvervsvirksomhed og i stort omfang også aktiv udlejningsvirksomhed.

Det er vores vurdering, at den midlertidige pengetanksbrøk på under 50 pct. ikke ændrer den afgiftsmæssige behandling, idet det afgørende tidspunkt for vurdering af hvorvidt selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er tidspunktet for overdragelsen. Selskabet bestod på tidspunktet for overdragelsen ikke i overvejende grad af passiv kapitalanbringelse, og udgjorde derfor ikke en pengetank.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at vurderingen af, om et selskab er en pengetank, foretages ud fra to objektive kriterier: indtægtskriteriet og aktivkriteriet, hvor mindst ét af disse skal være opfyldt for, at selskabet anses for at være en pengetank. Vurderingen foretages som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.

Vurderingen af, om betingelserne for succession er opfyldt, sker på overdragelsestidspunktet. En efterfølgende ændring i selskabets karakter - eksempelvis som følge af en fusion - kan ikke med tilbagevirkende kraft ændre på, at betingelserne for succession var opfyldt på overdragelsestidspunktet.

En efterfølgende fusion ændrer derved ikke på, at betingelserne for at overdrage kapitalandelene i selskabet med succession var opfyldt på tidspunktet for overdragelsen.

Det er derfor vores vurdering, at der ikke kan ske en forhøjelse af gaveafgiften i forbindelse med successionsoverdragelsen som følge af, at det modtagende selskab efterfølgende bliver en pengetank, når der ikke er sket en egentlig afståelse til tredjemand.

Dette er i overensstemmelse med boafgiftslovens § 23 a, hvor det alene er afståelse eller kontantvederlag, der udløser forhøjelse - ikke ændringer i selskabets karakter efterfølgende, og der er således ikke lovhjemmel - hverken i lovens ordlyd eller i de gældende forarbejder - til at pålægge efterregulering ved den påtænkte fusion.

Spørgsmål 8 skal derfor besvares med et "ja".

Høringssvar af 10. november 2025

Vi har ikke bemærkninger til spørgsmål 1-4, da Skattestyrelsen her har lagt op til at svare "Ja".

Spørgsmål 5 og 6 - Værdiansættelse af selskaberne

Det gøres i spørgsmål 5 gældende, at købesummen for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 i forbindelse med overdragelsen til B kunne opgøres til DKK 28.016.757 efter boafgiftslovens § 12a.

Det gøres i spørgsmål 6 ligeledes gældende, at købesummen for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1 i forbindelse med overdragelsen til C kunne opgøres til DKK 28.016.757 efter boafgiftslovens § 12a.

Da overdragelserne og de faktiske forhold er identiske, behandles vores bemærkninger til sagsfremstillingen i relation til spørgsmål 5 og 6 samlet i det følgende.

Boafgiftslovens § 12 a:

Det fremgår af forarbejderne til L123 af 23. januar 2025, at:

"Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber." (vores fremhævning)

Tærsklen for at fravige den skematiske værdiansættelsesmetode er således høj og reguleringer skal kun foretages, når det er "åbenbart" og "klart misvisende" at anvende historiske tal. Bevisbyrden for at disse betingelser er opfyldt påhviler Skattestyrelsen, der må dokumentere, at fravigelse er nødvendig.

Regulering af den regnskabsmæssige egenkapital, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6:

Skattestyrelsen anfører, at der skal foretages en korrektion af egenkapitalen med 10 mio. kr. som følge af investeringer i H2-koncernen efter seneste regnskabsafslutning, da Skattestyrelsen finder at ændringerne i koncernens forhold er så væsentlige, at det er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, hjemler "andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9".

Af bemærkninger til § 12 a, stk. 3, nr. 6 i lovforslagets fremsættelse fremgår:

"Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet."

Der skal således være tale om væsentlige ændringer i virksomheden og det skal være oplagt, at den bogførte egenkapital på baggrund heraf er misvisende, og at en regulering derfor er påkrævet.

Da investeringerne i H2-koncernen er foretaget med eksisterende koncernmidler samt bank- og realkreditforeningslån, har investeringen ikke medført en reel ændring af koncernens samlede værdi eller egenkapital. Investeringerne udgør alene en omallokering af aktiver inden for koncernen og investeringerne opfylder derfor ikke betingelserne for en regulering af den regnskabsmæssige egenkapital efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6. Det gøres endvidere gældende, at koncernens samlede værdi forbliver uændret ved investering i yderligere selskaber, idet der foreligger en værdineutral transaktion, hvor den investerede kapital svarer til værdien af de erhvervede selskaber. Koncernen bliver således hverken rigere eller fattigere af at investere 10 mio. kr. på at købe noget, der er 10 mio. kr. værd.

Der er desuden tale om helt sædvanlige investeringer, som selskaberne jævnligt foretager i form af køb af yderligere ejendom til dagsværdi og der er derfor ikke tale om ekstraordinære investeringer, der begrunder en regulering af egenkapitalen.

H2 er medregnet til en bogført værdi og en beregnet handelsværdi på DKK 63.216.787, hvilket må anses for at udgøre selskabets reelle værdi. At investeringerne i H2 ikke bør medføre yderligere regulering af den regnskabsmæssige egenkapital understøttes endvidere af det tilbud, som A har modtaget fra den anden kapitalejer vedrørende erhvervelse af dennes kapitalandele i selskabet. Det pågældende tilbud vedrører 50 pct. af kapitalandelene i selskabet til en samlet købesum på 42.000.000 kr. Mailkorrespondance mellem A og [navn udeladt], den reelle ejer af den anden kapitalejer,  af den 1. august 2025 er vedlagt. Det pågældende tilbud understøtter, at H2 ikke har en værdi som følge af de foretagede investeringer, der bør medføre en regulering af den regnskabsmæssige egenkapital.

Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde med dokumentationen af, at anvendelsen af historiske regnskaber er "åbenbart" misvisende. En generel henvisning til investeringer efter regnskabsafslutning er ikke tilstrækkelig for at opfylde bevisbyrden, når det følger af forarbejdernes formulering om, at reguleringer kun kan foretages, hvor det er "åbenbart" at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber vil være misvisende.

Når Skattestyrelsen ønsker at foretage en regulering efter boafgiftslovens § 12a, stk. 3, nr. 6, påhviler bevisbyrden for, at betingelserne for reguleringen er opfyldt, Skattestyrelsen.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at egenkapitalen ikke skal reguleres, da betingelserne i § 12 a, stk. 3, nr. 6, ikke er opfyldt. Den værdiansættelse, som parterne har udarbejdet, er derfor korrekt, og spørgsmål 5 og 6 skal besvares med "ja".

Merindtjening i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4:

På baggrund af stiftelser og tilkøbte selskaber finder Skattestyrelsen, at der er sket en sådan udvidelse af koncernen, at indtjeningspotentialet forøges i et sådant omfang, at det vil være klart misvisende at basere værdiansættelsen af den forventede indtjening på historiske resultater, hvor de nedenfor oplistede selskaber ikke indgår:

• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (tilkøbt 1. oktober 2024)
• Nyt selskab i H4-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 1. april 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H6-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 19. december 2024)

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, nr. 6, hjemler reguleringer, hvor det på grund af væsentlige ændringer er åbenbart, at det ville være klart misvisende at basere merindtjeningsberegningen på historiske regnskaber.

Af bemærkningerne til § 12 a, stk. 4, nr. 6 i lovforslagets fremsættelse fremgår:

"Som eksempel på væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal."

Endvidere fremgår:

"Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er 'påkrævede' for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun er mulighed for at foretage reguleringer som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode."

Bevisbyrden for at påvise investeringernes ekstraordinære karakter påhviler Skattestyrelsen.

Ejendomsselskab, stiftet 20. januar 2025

For så vidt angår det nye ejendomsselskab, stiftet 20. januar 2025, gøres det gældende, at selskabet er stiftet som led i koncernens naturlige ejendomsadministration og -udvikling. Stiftelsen er ikke ekstraordinær, men følger koncernens etablerede forretningsmodel inden for ejendomsdrift med separate selskaber for hver ejendomsgruppe. Ejendommen er i forbindelse med selskabets stiftelse købt til overpris med henblik på at opnå tilladelse til opførelse af en Meny-dagligvarebutik i ejendommen. Selskabet er underskudsgivende, der foreligger i øjeblikket ingen lokalplan, der muliggør den påtænkte plan og der er pt. ikke politisk opbakning til opførelsen. Stiftelsen af selskabet medfører derfor ingen merindtjening. Koncernen har derudover historisk foretaget lignende tilkøb som led i sin naturlige vækststrategi.

Der foreligger ikke dokumentation for, at stiftelsen udgør en væsentlig ændring i koncernens indtjeningspotentiale, der ville gøre historiske regnskaber klart misvisende.

Selskabet er således det 19. ejendomsselskab i koncernen.

Ejendomsselskab, tilkøbt 1. oktober 2024

For så vidt angår det tilkøbte ejendomsselskab, tilkøbt 1. oktober 2024, gøres det gældende, at selskabet er tilkøbt som led i koncernens naturlige ejendomsadministration og -udvikling. Tilkøbet er ikke ekstraordinært, men følger koncernens etablerede forretningsmodel inden for ejendomsdrift med separate selskaber for hver ejendomsgruppe. Selskabet er på nuværende tidspunkt tomt og havde en bruttofortjeneste på 12.762 kr. i 2024/2025. Koncernen har derudover historisk foretaget lignende tilkøb som led i sin naturlige vækststrategi.

Der foreligger ikke dokumentation for, at stiftelsen og tilkøbet udgør en væsentlig ændring i koncernens indtjeningspotentiale, der ville gøre historiske regnskaber klart misvisende.

Selskabet er således det 20. ejendomsselskab i koncernen.

Nyt selskab i H4-koncernen

For så vidt angår det nye selskab i H4-koncernen (tilkøbt 1. april 2025), gøres det gældende, at der er tale om en naturlig vækststrategi for koncernens drift af oplevelsescentre o.l, hvilket også understøttes af det faktum, at koncernen gennem de seneste år har foretaget en naturlig ekspansion ved opkøb og stiftelse af oplevelsescentre o.l., herunder [selskabsnavn udeladt], der blev erhvervet den 31. januar 2024 som et tomt selskab, hvis drift forventes påbegyndt i slutningen af 2025, samt 2 yderligere selskaber, hvoraf det ene ligeledes er et tomt selskab uden aktivitet. Opkøbet af det nye selskab i H4-koncernen er dermed ikke en ekstraordinær disposition, men en naturlig del af koncernens forretningsmodel, hvilket også understøttes af antallet af oplevelsescentre o.l. i koncernen, hvor der pt er 22 oplevelsescentre o.l.

Nye selskaber i H5-koncernen

For så vidt angår de nye selskaber i H5-koncernen gøres det gældende, at stiftelserne er led i koncernens systematiske ekspansion af H5-kæden, som har været en kontinuerlig del af forretningsstrategien gennem flere år. Stiftelserne følger koncernens etablerede model med separate selskaber for hvert center og repræsenterer ikke en ekstraordinær ændring, men derimod en naturlig fortsættelse af den historiske udviklingstendens.

Der er desuden tale om nystiftede selskaber, der alle skal løbes i gang. De første år for et nystiftet selskab er næsten altid med begrænset indtjening, da aktiviteten først skal løbes i gang. Dette understøttes af, at det ene nystiftede selskab, f.eks. ikke har indgået en lejeaftale, og derfor endnu ikke har lokaler til opstart af selskabets drift. Perioderapport for H5-koncernen, der viser at disse har ingen eller alene begrænset omsætning, er vedlagt.

Nyt selskab i H6-koncernen

For så vidt angår det nye selskab i H6-koncernen (tilkøbt 19. december 2024), gøres det gældende, at tilkøbet repræsenterer en naturlig udvidelse af koncernens saktiviteter. Selskabets aktivitet komplementerer koncernens eksisterende aktiviteter. Tilkøbet følger koncernens strategi om at tilbyde forskellige oplevelsesaktiviteter under samme koncern og udgør ikke en ekstraordinær ændring i forretningsmodellen. Før opkøbet lejede selskabet sig ind i lokalerne og driftede aktiviteten derfra. Fra selskabets stiftelse i marts 2022 og frem til tilkøbet, har der alene været en negativ drift i selskabet med et resultat på -777.615 kr. i 2022 og -2.036.985 kr. i 2023. Selskabets interne årsrapporter for hhv. 2022 og 2023 er vedlagt. På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke skal foretages en regulering af merindtjeningsberegningen, da opkøbet er en naturlig del af koncernens forretningsmodel og ikke i øvrigt udgør en væsentlig ændring i koncernens indtjeningspotentiale.

Samlet vurdering af ekspansionens karakter:

Forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, nr. 6, kræver, at ekspansionen skal være "ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens". Dette indebærer en objektiv vurdering af, om udvidelsen ligger uden for det, der normalt kan forventes af en virksomhed i den pågældende branche over en 5-årig periode. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at ekspansionen er ekstraordinær snarere end en naturlig vækststrategi i koncernen.

Skattestyrelsen anfører i relation til vurderingen af ejertidskravet i spørgsmål 3-4 følgende:

"Skattestyrelsen finder ud fra en konkret vurdering, at stiftelse og tilkøb af selskaber det seneste år forud for overdragelsen, kan anses for forretningsmæssigt begrundet og Skattestyrelsen finder herefter, at ejertidskravet er opfyldt for disse selskaber.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at såvel H5-koncernen som ejendomsbesiddelserne er organiseret således, at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber.

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt."

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 og 4 fundet, at stiftelse og tilkøb af selskaber det seneste år forud for overdragelsen anses for forretningsmæssigt begrundet, da koncernen er organiseret således at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber. Det gøres derfor gældende, at når opkøb og stiftelse af selskaber er en naturlig del af koncernens forretningsmodel i forbindelse med vurderingen af ejertidskravet, må det ligeledes anses som en naturlig del af koncernens forretningsmodel i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal ske en regulering i merindtjeningsberegningen som følge af opkøbet og stiftelsen af de ovenfor oplistede selskaber.

Opsamling

Det gøres samlet set gældende, at spørgsmål 5 og 6 kan besvares med "ja", idet:

• der ikke skal foretages en regulering af selskabets egenkapital grundet investeringer, da investeringerne er foretaget med eksisterende midler fra koncernen samt bank- og realkreditlån, 
• der ikke skal foretages en regulering af merindtjeningsberegningen, da der er tale om nystiftede selskaber, der ikke forventes at have en særlig indtjening de første år,
• der ikke skal foretages en regulering af merindtjeningsberegningen, da der ikke er tale om en ekstraordinær ekspansion og
• der ikke skal foretages en regulering af merindtjeningsberegningen, da ekspansionen er en naturlig del af koncernens forretningsmodel
• man ikke bliver rigere af at bruge penge på noget, når man køber og/eller stifter til markedsværdien.

Købesummen er derfor uændret for begge handler.

Spørgsmål 7 - Efterfølgende fusion

Spørgsmål 7 vedrører, om en efterfølgende fusion af H1 med G1, G2. G3 og H8 med regnskabsmæssig virkning fra 1. juli 2025 vil medføre efterreguleringskrav efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2. Der er spurgt om, at Skattestyrelsen skal bekræfte, at dette ikke er tilfældet.

Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmålet besvares med "Nej" under henvisning til, at fusionen anses som afståelse, der udløser en efterregulering.

Boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, fastsætter, at gaveafgiften forhøjes til 15 pct., hvis gavemodtager inden 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne.

Boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., fastsætter en undtagelse hertil:

"Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab."

Der er således i undtagelsens ordlyd ikke andre betingelser knyttet til den skattefrie omstrukturering end at der ikke må ske vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Opfylder den skattefrie omstrukturering denne betingelse, må det ifølge en almindelig ordlydsfortolkning medføre, at der ikke skal ske efterregulering.

Afståelse som følge af en pengetank:

Skattestyrelsen angiver i forbindelse med, hvorvidt fusionen kan gennemføres uden at dette medfører en efterregulering, jf. boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at:

"Skattestyrelsen forstår bemærkningerne til boafgiftslovens § 23 b og ministerens besvarelse af spørgsmål 11 og 27 således, at spørgsmålet om, hvorvidt en fusion inden for 3 års perioden skal anses for en overdragelse, der udløser regulering af den beregnede bo- og gaveafgift, afhænger af en konkret vurdering af dispositionen. Bliver det overdragede selskab en pengetank som følge af en omstrukturering, herunder en fusion, vil omstruktureringen ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt."

Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at det fortsættende selskab som følge af fusionen ikke med sikkerhed bliver en pengetank. Af den grund spørges der separat hertil i spørgsmål 8 - "Kan fusionen gennemføres uden afgiftsmæssige konsekvenser, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank."

Vi skal derfor henstille til, at Skattestyrelsen i forbindelse med besvarelsen af Spørgsmål 7 lægger til grund, at der ikke er tale om en pengetank.

Forretningsmæssig begrundelse:

Boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., undtager skattefrie omstruktureringer uden kontantvederlag fra efterregulering. Bestemmelsen fastslår direkte, at der ikke sker afgiftsforhøjelse, og at holdingperioden overføres på vederlagsaktierne.

Undtagelsen i stk. 2 skal sikre, at generationsskifte og omstruktureringer kan gennemføres uden afgiftsmæssige hindringer, når der ikke sker reel afståelse mod kontantvederlag.

Skattestyrelsen anvender et "uafhængige parter"-kriterium i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt fusionen er forretningsmæssigt begrundet. Skattestyrelsen anfører i forbindelse hermed, at:

"… D, der med 100 pct. af stemmerne kontrollerer G3, giver ved fusionen derimod afkald på indfrielse af de millionstore tilgodehavender, som G3 har. D modtager i stedet kapitalandele i H1, og opnår derved andel i en eventuel kommende værdistigning i koncernen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en tilsvarende fusion ikke ville blive foretaget mellem uafhængige parter. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fusion alene er relevant, fordi det er de nuværende kapitalejere i H1´s ægtefælle og mor, der inddrages i ejerkredsen. Skattestyrelsen finder ikke, at det ville blive overvejet at fusionere med G3, hvis selskabet var ejet og kontrolleret af en uafhængig tredjemand. På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fusion ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet."

Skattestyrelsens afvisning af, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet hviler primært på, at fusionen efter deres opfattelse ikke ville blive foretaget mellem uafhængige parter, og at fusionen alene er relevant, fordi det er de nuværende kapitalejere i H1's ægtefælle og mor, der inddrages i ejerkredsen. Skattestyrelsen finder ikke, at det ville blive overvejet at fusionere med G3, hvis selskabet var ejet og kontrolleret af en uafhængig tredjemand, og på denne baggrund konkluderer Skattestyrelsen, at den påtænkte fusion ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet.

Af ministerens besvarelse af spørgsmål 11 til L183 fremgår:

"Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet".

Af ministerens besvarelse af spørgsmål 27, eksempel 8, fremgår:

"Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden".

Lovens forarbejder samt det lovforberedende arbejde ift. vurderingen af den forretningsmæssige begrundelse inddrager ikke et kriterium om, at parterne skal være uafhængige.

Kriteriet om hvorvidt dispositionen er forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, foretages for at vurdere, om dispositionen er foretaget med det formål at omgå afgiftsreglerne.

Skattestyrelsens fortolkning af bestemmelsen, hvorefter dispositionen ikke er forretningsmæssigt begrundet som følge af, at den er foretaget mellem nærtstående parter, har ikke hjemmel i loven, forarbejderne eller i praksis i øvrigt. En sådan fortolkning er ikke i overensstemmelse med lovens formål, og vi finder, at en sådan fortolkning er i strid med legalitetsprincippet.

Af forarbejderne til boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, fremgår:

"Endvidere foreslås det, at overdragelse kan ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f".

D er As ægtefælle og mor til B og C. Hun er således omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Lovgivningen forudsætter netop, at overdragelser sker inden for familien, idet formålet med boafgiftslovens kapitel 5 er at lette generationsskifte af erhvervsvirksomheder inden for familien.

Formålet med loven og den pågældende reguleringsbestemmelse i boafgiftslovens § 23 b er at imødegå situationer, hvor virksomheden overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor. Lovgivningen sigter således mod at forhindre salg til tredjemand - ikke omstruktureringer inden for familien.

Det gøres derfor gældende, at familieforholdet ikke kan anvendes som argument imod fusionen, når fusionen i øvrigt er forretningsmæssigt begrundet.

Korrekt vurdering af forretningsmæssig begrundelse:

Det gøres gældende, at der derfor skal foretages en vurdering af, hvorvidt fusionen er forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af selskabet. Det gøres gældende, at dette skal vurderes ud fra:

• Om fusionen har et legitimt forretningsmæssigt formål
• Om fusionen bidrager til udvikling af virksomheden
• Om fusionen er en proformadisposition uden reelt indhold

Ikke ud fra:

• Om uafhængige parter ville gennemføre samme fusion
• Om parterne er i familie

Konkrete forretningsmæssige formål i nærværende sag:

Det gøres gældende, at fusionen har klare forretningsmæssige formål:

Forenkling af koncernstrukturen:

Reduktion af antallet af selskaber medfører administrative besparelser i form af færre årsrapporter, færre selskabsangivelser, færre revisorhonorarer og en enklere koncernledelse.

Hertil kommer, at en simplificeret koncernstruktur vil styrke koncernens finansieringsmuligheder og samarbejdet med finansielle partnere, da disse oftest foretrækker forholdsvis simple koncernstrukturer, da dette letter kreditvurderingen, reducerer den oplevede risiko og forenkler den løbende overvågning. En forenkling af koncernstrukturen vil derfor tillige sikre et mere effektivt samarbejde med koncernens finansielle partnere.

Gældsudligning:

Det er oplyst, at G3, der kontrolleres 100 % af D, har millionstore tilgodehavender mod selskaber, der ejes direkte eller indirekte af H1, og at tilgodehavenderne vil blive udlignet efter fusionen.

At D opgiver millionstore tilgodehavender, er ikke relevant for vurderingen af forretningsmæssig begrundelse for A, B og C. At D opgiver sikre tilgodehavender til fordel for usikre fremtidige værdistigninger, understøtter dog, at fusionen ikke er motiveret af skatteundgåelse, men af legitime forretningsmæssige og familiemæssige hensyn i forbindelse med forenkling af parternes koncernstruktur.

Gældsudligning styrker koncernens finansielle struktur og eliminerer koncerninterne mellemværender, således at der opnås en mere velkonsolideret koncern.

Opsamling

Det gøres samlet set gældende, at spørgsmål 7 kan besvares med "ja", idet fusionen er forretningsmæssigt begrundet.

Spørgsmål 8 - Efterfølgende fusion resulterer i en (midlertidig) pengetank

I Spørgsmål 8 ønskes det bekræftet, at svaret på Spørgsmål 7 ikke ændres, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank.

Det forventes, at fusionen vil medføre, at H1 kortvarigt bliver en pengetank, idet det koncerneksterne selskab G3 indeholder millionstore tilgodehavender, der indgår som passive aktiver. Tilgodehavenderne er dog mod selskaber i H1-koncernen, og vil derfor blive udlignet straks efter fusionen, hvorefter H1 igen vil være et aktivt selskab. Det vil således dreje sig om få dage, hvor H1 vil være en pengetank.

I hele perioden vil C og B eje den andel af koncernen, som de har modtaget til den nedsatte gaveafgift fra A, og de vil fortsat drive virksomheden, som fortsat vil bestå af de samme aktiviteter, der utvivlsomt udgør aktiv erhvervsvirksomhed og i stort omfang også aktiv udlejningsvirksomhed.

Det er vores vurdering, at den midlertidige pengetanksbrøk på under 50 pct. ikke ændrer den afgiftsmæssige behandling.

Pengetanksberegningen er baseret på en række objektive kriterier over tid:

En pengetanksberegning foretages ved at opgøre forholdet mellem selskabets passive aktiver og dets samlede aktiver. Beregningen baseres på objektive kriterier fra selskabets balance og foretages over en periode for at sikre, at vurderingen ikke påvirkes af tilfældige udsving.

Tilfældige udsving i selskabets likviditet:

Det gøres gældende, at en kortvarig stor likviditet, der opstår som led i selskabets normale driftscyklus, ikke kan begrunde, at selskabet kvalificeres som pengetank, da pengetanksberegningen baseres på objektive kriterier fra selskabets balance og foretages over en periode for at sikre, at vurderingen ikke påvirkes af tilfældige udsving.

Et aktivt driftsselskab vil naturligt opleve variationer i likviditeten som følge af virksomhedens driftscyklus. Når et selskab modtager betaling for udstedte fakturaer, opstår der midlertidigt en høj likviditet, indtil midlerne bruges til lønudbetalinger eller geninvesteres i eksempelvis varelager, råvarer eller andre driftsmæssige aktiver. Denne likviditet er ikke udtryk for passiv kapitalanbringelse, men derimod en naturlig og nødvendig del af virksomhedens løbende drift.

Pengetanksberegningen skal foretages med henblik på at identificere varig passiv kapitalanbringelse. Den tidsmæssige dimension i beregningen sikrer, at kortvarige udsving ikke får uforholdsmæssig betydning.

Netop derfor foretages pengetanksberegningen over en periode på typisk 3 år. Ved at anvende gennemsnitlige værdier eller opgørelser på flere balancedage udlignes de kortvarige udsving, der følger af normal driftscyklus. En enkeltstående høj likviditet på overdragelsestidspunktet vil således ikke i sig selv medføre pengetankskvalificering, hvis selskabet over tid har anvendt midlerne aktivt i driften.

På baggrund heraf gøres det gældende, at det faktum, at selskabet eventuelt kortvarigt bliver en pengetank, ikke ændrer på, at fusionen kan gennemføres uden efterreguleringskrav efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, når det ligges til grund, at selskabet alene i en midlertidig kortvarig periode på maksimalt 5 hverdage bliver en pengetank. Det kunne også ske af andre årsager, som f.eks. likviditetsflow, interne mellemregninger mv.

Opsamling

Det gøres samlet set gældende, at spørgsmål 8 kan besvares med "ja", idet fusionen er forretningsmæssigt begrundet og idet selskabet kun meget kortvarigt vil udgøre en pengetank.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 31. maj 2025 af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1 fra A til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

A har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med sin søn, B, hvor der blev overdraget nom. DKK 280 kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1. De overdragne kapitalandele svarer til 31,23 pct. af selskabets samlede kapital og 20 pct. af stemmerne i H1. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

A og B ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldte på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H1 dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at A ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet B i så fald overtager As oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldte på overdragelsestidspunktet, skal A medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For B vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H1 på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Betingelserne fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 - 5:

"Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

[…]"

Personkreds, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet den gennemførte overdragelse sker fra far til søn, da A er far til B.

Andel af kapitalen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 31,23 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at aktierne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, idet de overdragne kapitalandele ikke er aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattepligt her til landet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 1. pkt., at hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., at hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Skattestyrelsen forudsætter, at B er fuldt skattepligtig til Danmark. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det er oplyst, at der i forbindelse med overdragelsen er opgjort en passivpost på 6.129.334 kr. Da passivposten beregnes som 22 pct. af den fortjeneste, der kan opgøres ved overdragelsen, lægger Skattestyrelsen til grund, at der konstateres en gevinst i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at B i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at B indtræder i As skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2025. Parterne har indsendt gaveanmeldelse, der på nuværende tidspunkt ikke er behandlet og Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at parterne ikke ønsker at ændre beslutningen om, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Undtagelse for næringsaktier og selskaber, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H1 ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.   

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H1 ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom og bortforpagtning af fast ejendom, der er ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom anses ikke som passiv kapitalanbringelse.

Passiv kapitalanbringelse og aktiv udlejningsvirksomhed er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 og 7:

"Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7.  Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Selskabets virksomhed anses således for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

I nærværende sag ejer H1 direkte eller indirekte en række selskaber med mere end 25 pct. af kapitalandelene. Dette indebærer, at indtjeningen og aktiverne i disse selskaber skal indgå med en forholdsmæssig andel i pengetankvurderingen.

Aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen. Af de generelle bemærkninger til L123 af 23. januar 2025 fremgår følgende:

"En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank."

Det er oplyst, at koncernens ejendomme er optaget til dagsværdi i regnskaberne.

Det er oplyst, at der i regnskabsåret 2024/25 er foretaget ombygning og investeringer i investeringsejendomme med i alt 20.000.000 kr. i H2-koncernen.  H1’s ejerandel udgør 50 pct., og parterne har som følge heraf foretaget en korrektion af ejendommenes handelsværdi med 10.000.000 kr. i forbindelse med pengetankberegningen. 

På baggrund af en konkret vurdering finder Skattestyrelsen, at der ikke er reel tvivl om, hvorvidt selskabet er en pengetank, og pengetankvurderingen kan herefter ske på grundlag af de regnskabsmæssige værdier korrigeret for de investeringer, der er foretaget i perioden mellem seneste regnskabsafslutning og overdragelsesdatoen. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, at størstedelen af selskabets aktiver, der ikke er værdiansat til dagsværdi, kan henføres til den aktive del af selskabets aktiver.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelsen af selskabet.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H1 er efter det oplyste stiftet den 1. juli 2023. 

Det fremgår af SKM2006.627.SR, at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning.

På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning."

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H1’ virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret. 

H1 blev stiftet den 1. juli 2023. Selskabets første regnskabsår er perioden 1. juli 2023 - 30. juni 2024. Overdragelsen fandt sted den 31. maj 2025. Selskabets første regnskabsår 2023/2024 samt aktiverne på overdragelsesdagen skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Aktiviteten i H1-koncernen består primært af H4-koncernen, H5-koncernen og H7-koncernen samt en række ejendomsselskaber.

Aktiviteterne i H4-koncernen. H5-koncernen og H7-koncernen anses ikke for kapitalanbringelse.

For så vidt angår ejendomsselskaberne består aktiviteten her i udlejning. Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, anses udlejningsvirksomhed med fast ejendom for aktiv, når overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

Det er således et krav for at anse ejendomsselskaberne for aktiv virksomhed, at A direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af den enkelte faste ejendom eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom. Herudover er det et krav, at aftalerne af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

H1, og dermed A, ejer direkte eller indirekte 50 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Allerede fordi H1, og dermed A, ikke ejer mere end 50 pct. af ejendommene i ovennævnte selskaber, anses ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber ikke for aktiv virksomhed, men derimod som passiv kapitalanbringelse.

H1, og dermed A, ejer direkte eller indirekte 100 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Det er oplyst, at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften varetages af A selv eller af ansatte i koncernen. På baggrund af disse oplysninger finder Skattestyrelsen, at ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber skal anses for aktiv virksomhed. 

Herudover ejer H1, og dermed A, indirekte 55 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Det er oplyst, at opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhederne i disse selskaber i overvejende grad varetages af A selv. En uafhængig fysisk eller juridisk tredjemand varetager den praktiske håndtering, idet ejendommene er beliggende i Tyskland, men A træffer alle beslutninger af økonomisk betydning, herunder også om lejeniveau, renoveringer, vedligehold mv. På baggrund af disse oplysninger finder Skattestyrelsen, at ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber skal anses for aktiv virksomhed. 

På baggrund af ovenstående fordeling mellem aktiv virksomhed og passiv kapitalanbringelse, har parterne opgjort nettoomsætningen for 2023/24 vedrørende passiv kapitalanbringelse til 8.807.651 kr., svarende til 2,58 pct. af den samlede nettoomsætning. Handelsværdien af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, udgjorde pr. 30. juni 2024 228.472.039 kr., svarende til 34,72 pct. af de samlede aktiver. Ved overdragelsen den 31. maj 2025 udgjorde handelsværdien af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, 272.373.370 kr., svarende til 37,87 pct. af de samlede aktiver.

Samlet finder Skattestyrelsen herefter, at H1 ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 31. maj 2025 af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1 fra A til C kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

A har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med sin søn, C, hvor der blev overdraget nom. DKK 280 kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i H1. De overdragne kapitalandele svarer til 31,23 pct. af selskabets samlede kapital og 20 pct. af stemmerne i H1. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

A og C ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldte på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H1 dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at A ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet C i så fald overtager As oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldte på overdragelsestidspunktet, skal A medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For C vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H1 på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Betingelserne fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 - 5:

"Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

[…]"

Personkreds, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet den gennemførte overdragelse sker fra far til søn, da A er far til C.

Andel af kapitalen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 31,23 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at aktierne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, idet de overdragne kapitalandele ikke er aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattepligt her til landet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 1. pkt., at hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., at hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Skattestyrelsen forudsætter, at C er fuldt skattepligtig til Danmark. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det er oplyst, at der i forbindelse med overdragelsen er opgjort en passivpost på 6.129.334 kr. Da passivposten beregnes som 22 pct. af den fortjeneste, der kan opgøres ved overdragelsen, lægger Skattestyrelsen til grund, at der konstateres en gevinst i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at C i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at C indtræder i As skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2025. Parterne har indsendt gaveanmeldelse, der på nuværende tidspunkt ikke er behandlet og Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at parterne ikke ønsker at ændre beslutningen om, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Undtagelse for næringsaktier og selskaber, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H1 ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.   

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H1 ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom og bortforpagtning af fast ejendom, der er ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom anses ikke som passiv kapitalanbringelse.

Passiv kapitalanbringelse og aktiv udlejningsvirksomhed er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 og 7:

"Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7.  Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Selskabets virksomhed anses således for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

I nærværende sag ejer H1 direkte eller indirekte en række selskaber med mere end 25 pct. af kapitalandelene. Dette indebærer, at indtjeningen og aktiverne i disse selskaber skal indgå med en forholdsmæssig andel i pengetankvurderingen.

Aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen. Af de generelle bemærkninger til L123 af 23. januar 2025 fremgår følgende:

"En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank."

Det er oplyst, at koncernens ejendomme er optaget til dagsværdi i regnskaberne.

Det er oplyst, at der i regnskabsåret 2024/25 er foretaget ombygning og investeringer i investeringsejendomme med i alt 20.000.000 kr. i H2-koncernen.  H1’s ejerandel udgør 50 pct., og parterne har som følge heraf foretaget en korrektion af ejendommenes handelsværdi med 10.000.000 kr. i forbindelse med pengetankberegningen. 

På baggrund af en konkret vurdering finder Skattestyrelsen, at der ikke er reel tvivl om, hvorvidt selskabet er en pengetank, og pengetankvurderingen kan herefter ske på grundlag af de regnskabsmæssige værdier korrigeret for de investeringer, der er foretaget i perioden mellem seneste regnskabsafslutning og overdragelsesdatoen. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, at størstedelen af selskabets aktiver, der ikke er værdiansat til dagsværdi, kan henføres til den aktive del af selskabets aktiver.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelsen af selskabet.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H1 er efter det oplyste stiftet den 1. juli 2023. 

Det fremgår af SKM2006.627.SR, at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning.

På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning."

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H1’ virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret. 

H1 blev stiftet den 1. juli 2023. Selskabets første regnskabsår er perioden 1. juli 2023 - 30. juni 2024. Overdragelsen fandt sted den 31. maj 2025. Selskabets første regnskabsår 2023/2024 samt aktiverne på overdragelsesdagen skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Aktiviteten i H1-koncernen består primært af H4-koncernen, H5-koncernen og H7-koncernen samt en række ejendomsselskaber.

Aktiviteterne i H4-koncernen, H5-koncernen og H7-koncernen anses ikke for kapitalanbringelse.

For så vidt angår ejendomsselskaberne består aktiviteten her i udlejning. Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, anses udlejningsvirksomhed med fast ejendom for aktiv, når overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

Det er således et krav for at anse ejendomsselskaberne for aktiv virksomhed, at A direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af den enkelte faste ejendom eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom. Herudover er det et krav, at aftalerne af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

H1, og dermed A, ejer direkte eller indirekte 50 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Allerede fordi H1, og dermed A, ikke ejer mere end 50 pct. af ejendommene i ovennævnte selskaber, anses ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber ikke for aktiv virksomhed, men derimod som passiv kapitalanbringelse.

H1, og dermed A, ejer direkte eller indirekte 100 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Det er oplyst, at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften varetages af A selv eller af ansatte i koncernen. På baggrund af disse oplysninger finder Skattestyrelsen, at ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber skal anses for aktiv virksomhed. 

Herudover ejer H1, og dermed A, indirekte 55 pct. af følgende ejendomsselskaber på overdragelsestidspunktet:

• [selskabsnavne udeladt]

Det er oplyst, at opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhederne i disse selskaber i overvejende grad varetages af A selv. En uafhængig fysisk eller juridisk tredjemand varetager den praktiske håndtering, idet ejendommene er beliggende i Tyskland, men A træffer alle beslutninger af økonomisk betydning, herunder også om lejeniveau, renoveringer, vedligehold mv. På baggrund af disse oplysninger finder Skattestyrelsen, at ejendomsbesiddelserne gennem disse selskaber skal anses for aktiv virksomhed. 

På baggrund af ovenstående fordeling mellem aktiv virksomhed og passiv kapitalanbringelse, har parterne opgjort nettoomsætningen for 2023/24 vedrørende passiv kapitalanbringelse til 8.807.651 kr., svarende til 2,58 pct. af den samlede nettoomsætning. Handelsværdien af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, udgjorde pr. 30. juni 2024 228.472.039 kr., svarende til 34,72 pct. af de samlede aktiver. Ved overdragelsen den 31. maj 2025 udgjorde handelsværdien af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, 272.373.370 kr., svarende til 37,87 pct. af de samlede aktiver.

Samlet finder Skattestyrelsen herefter, at H1 ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der for B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1.

Begrundelse

A har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med B, hvor 31,23 pct. af kapitalen og 20 pct. af stemmerne i H1 blev overdraget til B. Ved overdragelsen var kapitalandelene i H1 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a.

A og B er far og søn, og er dermed omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, indebærer det, at overdragelsen skal ske til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet, dog kan parterne vælge at fastsætte handelsværdien efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat gaveafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

A og B ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H1.

Betingelserne for at anvende den skematiske model fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1:

"Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast."

Betingelserne for at kunne anvende den skematiske værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er således:

• Betingelserne for overdragelse med nedsat boafgift efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3, skal være opfyldte
• H1 ikke i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år eller at
• aktiviteten ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Betingelser for nedsat gaveafgift

Efter boafgiftsloven § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

• Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
• Ejertidskrav på 1 år
• Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse af H1 med skattemæssig succession er opfyldt.

Ad ejertidskrav på 1 år

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, gælder følgende ejertidskrav:

"Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet."

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med B, hvor 31,23 pct. af kapitalen i H1 blev overdraget til B.

Det skal herefter vurderes om A den 31. maj 2025 opfylder ejertidskravet i boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017), fremgår bl.a. følgende:

"I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

[…]

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført en virksomhed i selskabsform midler fra virksomhedsejerens øvrige formue, som f.eks. ved en kapitalforhøjelse i selskabet, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift."

Landbrug & Fødevarer og SEGES stillede under behandlingen af L183 spørgsmål til muligheden for ændring af en koncern både forud for overdragelsen og efter overdragelsen. Følgende fremgår af spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017.

"L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden."

Skattestyrelsen forstår bemærkninger til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, og ministerens besvarelse af spørgsmål 11 således, at vurderingen af, hvorvidt kravet om et års ejertid forud for overdragelsen er opfyldt, skal foretages for hvert enkelt underliggende selskab. Det vil være en konkret vurdering, om ejertidskravet er opfyldt for det enkelte underliggende selskab.

Denne opfattelse støttes af SKM2021.311.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at ejertidskravet ikke var opfyldt.

Sagen omhandlede et dødsbo, hvor afdøde frem til sin død havde ejet selskabet H1 ApS. Under boets behandling havde H1 ApS foretaget køb og nytegning af kapitalandele i H2 ApS for i alt 513.701.819 kr. Herudover havde H1 foretaget nytegning af kapitalandele og gældskonvertering af udlån til H5 i boperioden for i alt 16.705.860 kr.

Landsskatteretten henviser til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil. Boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, omhandler dødsboer, men har derudover samme formulering som boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, ligesom bemærkningerne til de to bestemmelser er enslydende. Skattestyrelsen finder derfor, at SKM2021.311.LSR finder tilsvarende anvendelse ved vurdering af ejertidskravet efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Følgende fremgår af Landsskatterettens begrundelse:

"[…]

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelsen for nedsat boafgift er opfyldt, som udgangspunkt påhviler boet efter A. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om betaling af fuld boafgift, og den, der anser sig berettiget til at anvende en sådan undtagelsesregel, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelsen herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen, SKM2004.162.HR.

H1 ApS har foretaget køb og nytegning af kapitalandele i H2 A/S samt nytegning af kapitalandele og gældskonvertering af udlån i H5 A/S i perioden 29. april 2019 til 1. september 2019. Dispositionerne er således foretaget efter den [dato], hvor A afgik ved døden.

Det er ubestridt, at A har ejet H1 ApS i det seneste år forud for sin død. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, efter en ordlydsfortolkning af lovbestemmelsen, at opfyldelse af ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, skal vurderes i forhold til virksomhederne H2 A/S samt H5 A/S, idet det er i disse virksomheder, at H1 ApS har erhvervet de omhandlede kapitalandele, og det er her, at der udøves egentlig virksomhed.

Landsskatteretten finder, at kapitalandelene, som er erhvervet inden for bobehandlingsperioden, ikke kan omfattes af grundlaget for nedsat boafgift. Retten har lagt vægt på, at A ikke - via holdingselskabet - har ejet de omhandlede kapitalandele i H2 A/S og H5 A/S i det seneste år umiddelbart forud for sin død, og at ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, derved ikke kan anses for at være opfyldt. Det forhold, at A har ejet en vis kapitalandel i virksomhederne forinden sin død, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at det forhold, at A tidligere har ejet kapitalandele i H2 A/S, som er frasolgt i indkomståret 2017 og tilbagekøbt efter hans død, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det afgørende er, om A det seneste år umiddelbart forud for sin død har ejet virksomheden ved ejerskab af de omhandlede kapitalandele. Dette er ikke tilfældet.

Landsskatteretten finder herefter, at H1 ApS ikke har kunne foretage køb og nytegning af kapitalandele samt gældskonvertering af udlån i perioden 29. april 2019 til 1. september 2019 med det resultat, at boet efter A opnår en væsentlig afgiftsnedsættelse herfor. Retten kan således ikke godkende et højere grundlag for nedsat boafgift end det grundlag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt.

[…]"

Landsskatteretten finder således, at bedømmelse af ejertidskravet skal ske i hvert af de underliggende selskaber, og Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering ikke, at de foretagne køb og nytegning af kapitalandele samt gældskonvertering under boets behandling kan føre til, at dødsboet opnår en væsentlig afgiftsnedsættelse herfor.

I nærværende sag har A ejet H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023. Der er imidlertid det seneste år forud for overdragelsen foretaget enten direkte eller indirekte nytegninger og tilkøb af selskaber. Det drejer sig om følgende selskaber:

• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (tilkøbt 1. oktober 2024)
• Nyt selskab i H4-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 1. april 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H6-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 19. december 2024)

Skattestyrelsen finder ud fra en konkret vurdering, at stiftelse og tilkøb af selskaber det seneste år forud for overdragelsen, kan anses for forretningsmæssigt begrundet og Skattestyrelsen finder herefter, at ejertidskravet er opfyldt for disse selskaber. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at såvel H4-koncernen, H5-koncernen som ejendomsbesiddelserne er organiseret således, at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber.

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt.

Ad krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, gælder følgende krav om aktiv deltagelse i virksomheden:

"Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds."

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om kravet om deltagelse i selskabets ledelse:

" […] For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. […]

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

[…] "

FSR stillede under behandlingen af lovforslaget spørgsmål til kravet om aktiv deltagelse i selskabets ledelse, når der overdrages et holdingselskab. Følgende fremgår af besvarelsen af spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017:

" FSR henviser til, at det i lovforslaget tilsvarende foreslås som betingelse for nedsat afgift ved overdragelse af virksomhed i selskabsform, at afdøde henholdsvis gavegiver eller dennes nærtstående i mindst et år har deltaget i selskabets ledelse. Der stilles i relation hertil to spørgsmål, jf. nedenfor.

Spørgsmål 1:

Hvorledes kan en aktionær, der via et holdingselskab ejer 30 pct. af et dansk koncernmoderselskab, der igen ejer danske og udenlandske driftsselskaber, opfylde betingelsen? Vil deltagelse i ledelsen i henholdsvis det øverste holdingselskab (30 pct. aktionæren), koncernmoderselskabet, eller et dansk eller udenlandsk driftsselskab være tilstrækkeligt? Det forudsættes, at aktiviteten i datterselskaberne ikke er af uvæsentligt omfang i forhold til koncernens samlede aktivitet.

Kommentar

Aktionæren skal have deltaget i ledelsen i det selskab, hvori der direkte ejes aktier.

Spørgsmål 2:

I en situation, hvor en aktionær ejer et aktieselskab, og selskabet driver virksomhed som f.eks. 50 pct. ejer af et interessentskab eller sameje, der har det civilretlige ejerskab, vil aktionæren skulle opfylde 1-års kravet ved at deltage i ledelsen af enten aktieselskabet eller interessentskabet?

Kommentar

Aktionæren skal deltage i ledelsen af aktieselskabet."

Skattestyrelsen forstår ministerens svar på spørgsmål 27 således, at det er kravet om aktiv deltagelse i selskabets ledelse opfyldes ved deltagelse i ledelsen af det selskab, der helt eller delvist overdrages.

I nærværende sag er det oplyst, at A som bestyrelsesformand har deltaget aktivt i ledelsen af H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023. Skattestyrelsen finder herefter, at kravet om mindst 1 års aktiv deltagelse i ledelsen af selskabet var opfyldt ved overdragelsen den 31. maj 2025.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Boafgiftslovens § 12 a fik sin nuværende affatning med lov nr. 369 af 9. april 2025.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. […]"

Det er oplyst, at H1 gennem datterselskaberne i mere end 3 år har beskæftiget sig med diverse oplevelsescentre o.l.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om aktiviteter, der ikke har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Efter ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., kan boafgiftslovens § 12 a ikke anvendes, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

[…]"

Det er oplyst, at et underliggende selskab beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver i form af software til bookingsystemer. Det er oplyst, at dette selskab leverer totale software løsninger til cirka 500 kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Opsamlende kan det konkluderes, at betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der for C var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12a af nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele i selskabet benævnt H1.

Begrundelse

A har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med C, hvor 31,23 pct. af kapitalen og 20 pct. af stemmerne i H1 blev overdraget til C. Ved overdragelsen var kapitalandelene i H1 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a.

A og C er far og søn, og er dermed omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, indebærer det, at overdragelsen skal ske til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet, dog kan parterne vælge at fastsætte handelsværdien efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat gaveafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

A og C ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H1.

Betingelserne for at anvende den skematiske model fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1:

"Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast."

Betingelserne for at kunne anvende den skematiske værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er således:

• Betingelserne for overdragelse med nedsat boafgift efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3, skal være opfyldte
• H1 ikke i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år eller at
• aktiviteten ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Betingelser for nedsat gaveafgift

Efter boafgiftsloven § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

• Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
• Ejertidskrav på 1 år
• Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse af H1 med skattemæssig succession er opfyldt.

Ad ejertidskrav på 1 år

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, gælder følgende ejertidskrav:

"Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet."

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med C, hvor 31,23 pct. af kapitalen i H1 blev overdraget til C.

Det skal herefter vurderes om A den 31. maj 2025 opfylder ejertidskravet i boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017), fremgår bl.a. følgende:

"I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

[…]

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført en virksomhed i selskabsform midler fra virksomhedsejerens øvrige formue, som f.eks. ved en kapitalforhøjelse i selskabet, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift."

Landbrug & Fødevarer og SEGES stillede under behandlingen af L183 spørgsmål til muligheden for ændring af en koncern både forud for overdragelsen og efter overdragelsen. Følgende fremgår af spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017.

"L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden."

Skattestyrelsen forstår bemærkninger til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, og ministerens besvarelse af spørgsmål 11 således, at vurderingen af, hvorvidt kravet om et års ejertid forud for overdragelsen er opfyldt, skal foretages for hvert enkelt underliggende selskab. Det vil være en konkret vurdering, om ejertidskravet er opfyldt for det enkelte underliggende selskab.

Denne opfattelse støttes af SKM2021.311.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at ejertidskravet ikke var opfyldt.

Sagen omhandlede et dødsbo, hvor afdøde frem til sin død havde ejet selskabet H1 ApS. Under boets behandling havde H1 ApS foretaget køb og nytegning af kapitalandele i H2 ApS for i alt 513.701.819 kr. Herudover havde H1 foretaget nytegning af kapitalandele og gældskonvertering af udlån til H5 i boperioden for i alt 16.705.860 kr.

Landsskatteretten henviser til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1 og bemærkningerne hertil. Boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, omhandler dødsboer, men har derudover samme formulering som boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, ligesom bemærkningerne til de to bestemmelser er enslydende. Skattestyrelsen finder derfor, at SKM2021.311.LSR finder tilsvarende anvendelse ved vurdering af ejertidskravet efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Følgende fremgår af Landsskatterettens begrundelse:

"[…]

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelsen for nedsat boafgift er opfyldt, som udgangspunkt påhviler boet efter A. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om betaling af fuld boafgift, og den, der anser sig berettiget til at anvende en sådan undtagelsesregel, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelsen herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen, SKM2004.162.HR.

H1 ApS har foretaget køb og nytegning af kapitalandele i H2 A/S samt nytegning af kapitalandele og gældskonvertering af udlån i H5 A/S i perioden 29. april 2019 til 1. september 2019. Dispositionerne er således foretaget efter den [dato], hvor A afgik ved døden.

Det er ubestridt, at A har ejet H1 ApS i det seneste år forud for sin død. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, efter en ordlydsfortolkning af lovbestemmelsen, at opfyldelse af ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, skal vurderes i forhold til virksomhederne H2 A/S samt H5 A/S, idet det er i disse virksomheder, at H1 ApS har erhvervet de omhandlede kapitalandele, og det er her, at der udøves egentlig virksomhed.

Landsskatteretten finder, at kapitalandelene, som er erhvervet inden for bobehandlingsperioden, ikke kan omfattes af grundlaget for nedsat boafgift. Retten har lagt vægt på, at A ikke - via holdingselskabet - har ejet de omhandlede kapitalandele i H2 A/S og H5 A/S i det seneste år umiddelbart forud for sin død, og at ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, derved ikke kan anses for at være opfyldt. Det forhold, at A har ejet en vis kapitalandel i virksomhederne forinden sin død, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at det forhold, at A tidligere har ejet kapitalandele i H2 A/S, som er frasolgt i indkomståret 2017 og tilbagekøbt efter hans død, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det afgørende er, om A det seneste år umiddelbart forud for sin død har ejet virksomheden ved ejerskab af de omhandlede kapitalandele. Dette er ikke tilfældet.

Landsskatteretten finder herefter, at H1 ApS ikke har kunne foretage køb og nytegning af kapitalandele samt gældskonvertering af udlån i perioden 29. april 2019 til 1. september 2019 med det resultat, at boet efter A opnår en væsentlig afgiftsnedsættelse herfor. Retten kan således ikke godkende et højere grundlag for nedsat boafgift end det grundlag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt.

[…]"

Landsskatteretten finder således, at bedømmelse af ejertidskravet skal ske i hvert af de underliggende selskaber, og Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering ikke, at de foretagne køb og nytegning af kapitalandele samt gældskonvertering under boets behandling kan føre til, at dødsboet opnår en væsentlig afgiftsnedsættelse herfor.

I nærværende sag har A ejet H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023. Der er imidlertid det seneste år forud for overdragelsen foretaget enten direkte eller indirekte nytegninger og tilkøb af selskaber. Det drejer sig om følgende selskaber:

• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (tilkøbt 1. oktober 2024)
• Nyt selskab i H4-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 1. april 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H6-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 19. december 2024)

Skattestyrelsen finder ud fra en konkret vurdering, at stiftelse og tilkøb af selskaber det seneste år forud for overdragelsen, kan anses for forretningsmæssigt begrundet og Skattestyrelsen finder herefter, at ejertidskravet er opfyldt for disse selskaber. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at såvel H4-koncernen, H5-koncernen som ejendomsbesiddelserne er organiseret således, at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber.

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt.

Ad krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, gælder følgende krav om aktiv deltagelse i virksomheden:

"Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds."

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om kravet om deltagelse i selskabets ledelse:

" […] For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. […]

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

[…] "

FSR stillede under behandlingen af lovforslaget spørgsmål til kravet om aktiv deltagelse i selskabets ledelse, når der overdrages et holdingselskab. Følgende fremgår af besvarelsen af spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017:

" FSR henviser til, at det i lovforslaget tilsvarende foreslås som betingelse for nedsat afgift ved overdragelse af virksomhed i selskabsform, at afdøde henholdsvis gavegiver eller dennes nærtstående i mindst et år har deltaget i selskabets ledelse. Der stilles i relation hertil to spørgsmål, jf. nedenfor.

Spørgsmål 1:

Hvorledes kan en aktionær, der via et holdingselskab ejer 30 pct. af et dansk koncernmoderselskab, der igen ejer danske og udenlandske driftsselskaber, opfylde betingelsen? Vil deltagelse i ledelsen i henholdsvis det øverste holdingselskab (30 pct. aktionæren), koncernmoderselskabet, eller et dansk eller udenlandsk driftsselskab være tilstrækkeligt? Det forudsættes, at aktiviteten i datterselskaberne ikke er af uvæsentligt omfang i forhold til koncernens samlede aktivitet.

Kommentar

Aktionæren skal have deltaget i ledelsen i det selskab, hvori der direkte ejes aktier.

Spørgsmål 2:

I en situation, hvor en aktionær ejer et aktieselskab, og selskabet driver virksomhed som f.eks. 50 pct. ejer af et interessentskab eller sameje, der har det civilretlige ejerskab, vil aktionæren skulle opfylde 1-års kravet ved at deltage i ledelsen af enten aktieselskabet eller interessentskabet?

Kommentar

Aktionæren skal deltage i ledelsen af aktieselskabet."

Skattestyrelsen forstår ministerens svar på spørgsmål 27 således, at det er kravet om aktiv deltagelse i selskabets ledelse opfyldes ved deltagelse i ledelsen af det selskab, der helt eller delvist overdrages.

I nærværende sag er det oplyst, at A som bestyrelsesformand har deltaget aktivt i ledelsen af H1 siden stiftelsen den 1. juli 2023. Skattestyrelsen finder herefter, at kravet om mindst 1 års aktiv deltagelse i ledelsen af selskabet var opfyldt ved overdragelsen den 31. maj 2025.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Boafgiftslovens § 12 a fik sin nuværende affatning med lov nr. 369 af 9. april 2025.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. […]"

Det er oplyst, at H1 gennem datterselskaberne i mere end 3 år har beskæftiget sig med diverse oplevelsescentre o.l.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om aktiviteter, der ikke har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Efter ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., kan boafgiftslovens § 12 a ikke anvendes, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

[…]"

Det er oplyst, at et underliggende selskab beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver i form af software til bookingsystemer. Det er oplyst, at dette selskab leverer totale software løsninger til cirka 500 kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Opsamlende kan det konkluderes, at betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at B’s købesum for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele kapitalandele i H1 kunne opgøres til 28.016.757 kr. efter boafgiftslovens § 12a.

Begrundelse

H1 ejer direkte og indirekte helt eller delvist kapitalandele i en række underliggende selskaber.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med B, hvor 31,23 pct. af kapitalen i H1 blev overdraget til B.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H1 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a. Værdien af de overdragne kapitalandele fremkommer således:

	Værdiansættelse af H1, jf. boafgiftslovens § 12 a	89.711.039
	Overdraget andel, 31,23 pct.	28.016.757

Parterne ønsker bekræftet, at de overdragne kapitalandele i H1 kunne værdiansættes til 28.016.757 kr. ved overdragelsen den 31. maj 2025.

Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at parterne har krav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved værdiansættelse af de overdragne kapitalandele i H1.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, værdiansættes unoterede aktier således:

"Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform."

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, opgøres egenkapitalen som virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6.
5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

H1 ejer direkte eller indirekte kapitalandele i en række underliggende datterselskaber.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, nr. 2, skal værdien af kapitalandelene i hvert af datterselskaberne opgøres ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8. Der skal således foretages en værdiansættelse af hvert selskab i en koncern efter reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2 og 3.

Parterne har opgjort den samlede værdi af H1 til 89.711.039 kr. Ved værdiansættelsen af H1 er værdien af de underliggende datterselskaber fastsat ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.

Egenkapital i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3

Som beskrevet ovenfor skal egenkapitalen opgøres med udgangspunkt i virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at årsregnskabet som udgangspunkt skal opfylde reglerne i årsregnskabsloven.

H1 har - med undtagelse af 4 tyske datterselskaber, jf. nedenfor - regnskabsår med afslutning 30. juni. Senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen den 31. maj 2025 er således den 30. juni 2024.

I koncernen indgår 4 tyske datterselskaber. Det er oplyst, at de tyske datterselskaber har kalenderåret som regnskabsår. De tyske datterselskaber skal derfor som udgangspunkt indgå i værdiansættelsen på baggrund af regnskabsåret, der slutter den 31. december 2024. Efter det oplyste er fristen for regnskabsaflæggelse i Tyskland 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der er derfor ikke aflagt regnskab for de tyske datterselskaber på tidspunktet for indsendelse af anmodningen om bindende svar, og dermed heller ikke ved overdragelsen. Ved værdiansættelsen er værdierne derfor medtaget pr. 31. december 2023, men omregnet til de danske regnskabsprincipper, som den danske del af koncernen bruger, herunder værdiansættelse af ejendommene til dagsværdi.

Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at værdien af aktiverne i de tyske datterselskaber er uændret i regnskabsåret 2024.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, kan foretages med udgangspunkt i årsregnskaberne pr. 30. juni 2024.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, at den regnskabsmæssige egenkapital skal reguleres med "andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9."

Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a:

"Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret."

Det fremgår af den indsendte pengetankopgørelse, at der i regnskabsåret 2024/25 - og dermed efter udløbet af seneste regnskabsår - er foretaget investeringer og ombygninger i ejendomsselskaberne i H2-koncernen på i alt 20.000.000 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at investeringer og ombygningsudgifter på 20.000.000 kr. vil føre til en højere værdi af koncernens ejendomme. H1’s andel af de afholdte investeringer og ombygningsudgifter udgør 10.000.000 kr. Den samlede værdi af H1 uden korrektion for investeringer og ombygningsudgifter er opgjort til 89.711.039 kr. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at ændringerne i koncernens forhold er så væsentlige, at det er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ved værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a skal ske korrektion af den bogførte egenkapital.

Merindtjening i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, opgøres virksomhedens merindtjening som det vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver.

Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1. Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
2. tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
3. Ekstraordinære poster elimineres.
4. Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
5. I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, nr. 6, at regulering udelukkende vil kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Forarbejderne nævner som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. 

I nærværende sag er der siden afslutningen af seneste regnskabsår pr. 30. juni 2024 foretaget enten direkte eller indirekte stiftelse og tilkøb af selskaber. Det drejer sig om følgende selskaber:

• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (tilkøbt 1. oktober 2024)
• Nyt selskab i H4-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 1. april 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H6-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 19. december 2024)

Siden afslutningen af seneste regnskabsår er der således stiftet 6 nye selskaber i H5-koncernen. Ved slutningen af regnskabsåret pr. 30. juni 2024 indgik 5 selskaber i H5-koncernen. Antallet af selskaber i H5-koncernen er ved overdragelsen således fordoblet i forhold til seneste årsregnskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indtjeningspotentialet i H5-koncernen således er væsentligt forbedret.

Herudover er der sket tilkøb af et selskab i H6-koncernen pr. 19. december 2024 og i H4-koncernen pr. 1. april 2025.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udvidelsen af koncernen forøger indtjeningspotentialet i koncernen i et omfang, at det vil være klart misvisende at basere værdiansættelsen af den forventede indtjening på historiske resultater, hvor ovenstående selskaber ikke indgår.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at koncernens regnskabsmæssige resultater i forbindelse med opgørelse af merindtjeningen i koncernen skal reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater i den virksomhed, der overdrages den 31. maj 2025.

Bemærkninger til høringssvar af 10. november 2025

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at der i forbindelse med A overdragelse af nom. 280 A-kapitalandele og nom. 12.836 B-kapitalandele til B var retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a.

Den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a blev indført med lov nr. 369 af 9. april 2025. Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2 (L123 af 23. januar 2025) fremgår bl.a. følgende om anvendelse af den skematiske model:

"Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. Vælger parterne en værdi opgjort efter den skematiske model, skal Skatteforvaltningen kontrollere beregningen og tilpasse, såfremt værdien efter den skematiske model ikke er opgjort korrekt." (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen er således tillagt en prøvelsesadgang i forhold til at kontrollere, at værdien ved anvendelse af den skematiske model er opgjort korrekt.

Repræsentantens bemærkninger vedrører dels spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden for, at der skal ske en regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelsen af den skematiske model og dels selve reguleringerne i form af egenkapitalreguleringer og reguleringer i forbindelse med opgørelse af merindtjening (goodwill).

Ad bevisbyrde

Af høringsskemaet til L123 fremgår følgende om bevisbyrden for ændringer i den skematiske værdiansættelse:

"Advokatrådet:

Advokatrådet opfordrer derfor til, at det yderligere præciseres, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at de skematiske regler ikke kan finde anvendelse, og at dette kun gælder i helt specifikke tilfælde.

Kommentar:

Det er vurderingen, at lovforslaget og bemærkningerne hertil indeholder en klar afgrænsning af disse undtagelsers anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt vil det være myndighederne, der vil skulle begrunde, hvorfor boets eller parternes afgiftsopgørelse med anvendelse af den skematiske værdiansættelse i det konkrete tilfælde ikke kan anerkendes. Hvis vurderingen beror på oplysninger, som kun parterne eller boet er i besiddelse af, vil det dog efter almindelige bevisbyrderegler kunne medføre, at det vil vare parterne/boet, der vil skulle tilvejebringe de relevante oplysninger."

Kommentaren til høringssvaret fra Advokatrådet må efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at de almindelige bevisbyrderegler finder anvendelse ved Skattestyrelsens prøvelse af, hvorvidt værdien ved anvendelse af den skematiske model er opgjort korrekt. Der er således ikke tale om, at bevisbyrden påhviler Skattestyrelsen.

Regulering af egenkapitalen

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, skal unoterede aktier værdiansættes til en værdi, der svarer til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4 - 8.

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, indeholder bestemmelse om regulering af den bogførte egenkapital:

"Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9"

Det er i forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, beskrevet, hvornår der skal foretages regulering af den regnskabsmæssige egenkapital:

"Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

[…]

Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.

[…]

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien af aktivet ellers ville blive me‍dregnet to gange.

Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.

Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i regnskabet.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.

Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret." (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen forstår ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, og forarbejderne hertil således, at der for så vidt angår pkt. 1 - 5 er tale om reguleringer, der skal foretages ved anvendelsen af den skematiske model. For så vidt angår pkt. 6, der omfatter andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2 - 9, forstår Skattestyrelsen ordlyden og bemærkningerne således, at sådanne reguleringer skal foretages, men det alene vil være "hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet".

Forskellen på reguleringerne efter pkt. 1 - 5 er således, at disse foretages uanset om det er en væsentlig ændring eller ej, mens regulering efter pkt. 6 alene foretages, hvis der er tale om væsentlig ændring i virksomhedens forhold.

Skattestyrelsen forstår endvidere ordlyden og forarbejderne således, at der i en koncernstruktur bestående af flere unoterede selskaber, skal værdiansættelsen foretages for hvert enkelt selskab, således det er det enkelte selskabs forhold, der er relevant ved vurderingen af om det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet. Skattestyrelsen tillægger det navnlig vægt, at ordlyden af stk. 2 og 3 er, at unoterede aktier mv. skal værdiansættes efter stk. 2 - 8, også selv det er aktier i datterselskaber, tilknyttede virksomheder mv.

Er der eksempelvis - som i nærværende sag - tale om en koncernstruktur, hvor et eller flere selskaber ejer unoterede aktier omfattet af stk. 3, nr. 2, så følger det af ordlyden, at disse selskaber skal værdiansættes efter den skematiske model. Det fremgår således af stk. 2, at unoterede aktier mv. sker ved anvendelse af stk. 3, om regulering af egenkapital og stk. 4 - 8 om beregning af merindtjening. En korrekt værdiansættelse af en koncern med flere unoterede selskaber kræver således, at hvert enkelt selskab værdiansættes efter den skematiske model i stk. 2 - 8. Der skal i den sammenhæng ikke ske en væsentlighedsvurdering.

Tilsvarende følger det af ordlyden, at den bogførte egenkapital reguleres således, at fast ejendom ansættes til enten handelsværdi, en ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler.

I nærværende sag er der i perioden mellem den senest udløbne regnskabsperiode og overdragelsestidspunktet foretaget tilkøb af fast ejendom samt ombygning af eksisterende ejendomme. Tilkøbet og de afholdte udgifter har medført, at parterne i forbindelse med pengetankberegningerne har opjusteret ejendommenes handelsværdi med ca. 10 mio. kr., jf. spørgsmål 1. Parterne har således selv vurderet, at ejendommene og dermed de enkelte datterselskaber i H1 koncernen er mere værd end seneste årsregnskab afspejler.

Med tilkøbet af en yderligere ejendom og de afholdte udgifter til ombygning af en eksisterende ejendom, er der sket en ændring af ejendomsporteføljen siden det seneste regnskab. Den ejendomsportefølje, der overdrages, er således ikke identisk med den ejendomsportefølje, der er værdiansat i de seneste årsregnskaber.

Der skal således foretages en korrektion af egenkapitalen i det seneste regnskab, jfr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, således, at den ejendomsportefølje, der indgår i H1, på overdragelsestidspunktet også indgår i værdiansættelsen til brug for beregning af gaveafgiften.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til, hvorvidt der skal tages regulering af egenkapitalen i de enkelte selskaber, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6. Skattestyrelsen bemærker dog, at i det omfang investeringerne er foretaget med eksisterende midler i selskabet samt bank- og realkreditbelåning vil der være grundlag for at foretage en regulering af egenkapitalen således, at den regulerede egenkapital afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Der er således ikke taget stilling til den samlede den beløbsmæssige regulering af egenkapitalen i de enkelte selskaber. Disse eventuelle reguleringer vil bero på oplysninger, som kun parterne er i besiddelse af. Repræsentanten oplyser, at midlerne blandt kommer fra andre selskaber i koncernen, hvorfor der evt. som følge heraf skal ske en regulering af egenkapital i andre selskaber, der indgår i koncernen.

Det er i høringssvaret oplyst, at A har modtaget et tilbud fra den anden ejer af datterselskabet H2 om at overtage halvdelen af aktierne i H2 for 42 mio. kr., og at dette tilbud understøtter, at der ikke skal ske en regulering af den regnskabsmæssige egenkapital.

Skattestyrelsen skal hertil mærke, at det - som anført ovenfor - fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, at retskravet indebærer, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. 

I nærværende sag har A og B valgt at anvende deres retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a. Dette indebærer, at kapitalandelene i H2 skal værdiansættes ved anvendelse af den skematiske model, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2. Tilbuddet om overtagelse af halvdelen af aktierne i H2 kan derfor ikke indgå i værdiansættelsen, som i overensstemmelse med As og Bs valg sker efter den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a.

Samlet er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal korrektion af den bogførte egenkapital, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Merindtjening i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Som anført ovenfor skal unoterede aktier værdiansættes til en værdi, der svarer til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4 - 8.

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, indeholder bestemmelse om opgørelse af merindtjeningen:

Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det er i forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, beskrevet, hvornår der skal foretages regulering af den regnskabsmæssige egenkapital:

"[…]

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.

Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret, at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.

Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.

Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.

Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.

Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i den personligt drevne virksomhed.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis […]" Skattestyrelsens understregning.

Skattestyrelsen forstår ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, og forarbejderne hertil således, at der for så vidt angår pkt. 1 - 5 er tale om reguleringer, der skal foretages ved anvendelsen af den skematiske model.

For så vidt angår pkt. 6, der omfatter andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2 - 9, forstår Skattestyrelsen ordlyden og bemærkningerne således, at retskravet på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de historiske regnskaber, alene kan fraviges, "hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende af basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på historiske resultater. Forskellen på reguleringerne efter pkt. 1 - 5 er således, at disse foretages uanset om det er en væsentlig ændring eller ej, mens regulering efter pkt. 6 alene foretages, hvis der er tale om væsentlige ændringer i virksomhedens forhold.

Det fremgår ikke, hvorvidt der med virksomheden menes det enkelte selskabs aktiviteter eller hvorvidt det i en koncernstruktur med forskellige underkoncernen - som i nærværende sag - er den samlede virksomhed i underkoncernen, der er grundlaget for bedømmelse af, hvorvidt der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold.

En aktivitet i et nystiftet datterselskab vil altid være væsentlig for det nystiftede datterselskab, fordi selskabet netop ikke eksisterede tidligere. Modsat vil en aktivitet i et nystiftet datterselskab ofte være uvæsentlig i forhold til den samlede koncern, fordi ændringen i aktiviteten i det pågældende datterselskab isoleret set er uvæsentlig set i forhold til koncernens aktivitet.

I nærværende sag er der foretaget enten direkte eller indirekte nytegninger og tilkøb af selskaber. Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 ud fra en konkret vurdering fundet, at krav om et års ejertid af virksomheden er opfyldt for de nystiftede og tilkøbte selskaber. Skattestyrelsen har tillagt det betydning, at såvel H4-koncernen, H5- koncernen som ejendomsbesiddelserne er organiseret således, at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber.

Skattestyrelsen har således anset de nystiftede og tilkøbte selskaber som en integreret del af den bestående virksomhed ved bedømmelsen af, hvorvidt betingelserne for anvendelse af den skematiske model er opfyldt.

Tilsvarende er det Skattestyrelsens opfattelse, at de nystiftede og tilkøbte selskaber skal anses som en integreret del af den eksisterende virksomhed ved bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, der medfører, at det er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende af basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på historiske resultater.

Det fremgår af forarbejderne, at hvis der er tale om en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, skal der være tale om en udvidelse eller ekspansion, der må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens.

Skatterådet har i SKM2025.628.SR taget stilling til spørgsmålet om en produktionsforøgelse fører til, at der skal foretages regulering af de regnskabsmæssige resultater i forbindelse med opgørelse af merindtjeningen. I sagen havde det overdragne selskab tilkøbt aktiviteter, der ville medføre en produktionsforøgelse på 50 pct. Skatterådet fandt på baggrund heraf, at de regnskabsmæssige resultater skulle reguleres, således at resultaterne var sammenlignelige med de historiske resultater i den virksomhed, der var overdraget.

I nærværende sag er der antallet af centre i H5-koncernen øget fra 5 centre ved regnskabsafslutningen pr. 30. juni 2024 til 11 centre ved overdragelsen den 31. maj 2025. Der er således tale om en fordobling af antallet af centre på 11 måneder.

De centre, der indgik i H5-koncernen ved regnskabsafslutningen pr. 30. juni 2024 er stiftet i perioden august 2019 til maj 2023.

Henset til, at der historisk set er etableret 5 centre over en periode på 4 år, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en forøgelse med 6 centre på 11 måneder er ekstraordinær i forhold til H5-koncernens aktivitet over den 5 årige periode.

Skattestyrelsen finder derfor, at der skal ske en regulering af de regnskabsmæssige resultater, således at resultaterne er sammenlignelige med den virksomhed med centre, der blev overdraget den 31. maj 2025.

Tilsvarende medfører tilkøbet af selskabet i H6-koncernen, der er en helt ny aktivitet i koncernen, at der skal en regulering af de regnskabsmæssige resultater, således at resultaterne er sammenlignelige med den virksomhed, der blev overdraget den 31. maj 2025.

Opsamlende er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at kapitalandelene i H1 er værdiansat i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at C’s købesum for nom. DKK 280 A-kapitalandele og nom. DKK 12.836 B-kapitalandele kapitalandele i H1 kunne opgøres til 28.016.757 kr. efter boafgiftslovens § 12a.

Begrundelse

H1 ejer direkte og indirekte helt eller delvist kapitalandele i en række underliggende selskaber.

Den 31. maj 2025 indgik A en overdragelsesaftale med C, hvor 31,23 pct. af kapitalen i H1 blev overdraget til C.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H1Steff værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a. Værdien af de overdragne kapitalandele fremkommer således:

	Værdiansættelse af H1, jf. boafgiftslovens § 12 a	89.711.039
	Overdraget andel, 31,23 pct.	28.016.757

Parterne ønsker bekræftet, at de overdragne kapitalandele i H1 kunne værdiansættes til 28.016.757 kr. ved overdragelsen den 31. maj 2025.

Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at parterne har krav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved værdiansættelse af de overdragne kapitalandele i H1.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, værdiansættes unoterede aktier således:

"Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform."

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, opgøres egenkapitalen som virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6.
5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

H1 ejer direkte eller indirekte kapitalandele i en række underliggende datterselskaber.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, nr. 2, skal værdien af kapitalandelene i hvert af datterselskaberne opgøres ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8. Der skal således foretages en værdiansættelse af hvert selskab i en koncern efter reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2 og 3.

Parterne har opgjort den samlede værdi af H1 til 89.711.039 kr. Ved værdiansættelsen af H1 er værdien af de underliggende datterselskaber fastsat ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.

Egenkapital i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3

Som beskrevet ovenfor skal egenkapitalen opgøres med udgangspunkt i virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at årsregnskabet som udgangspunkt skal opfylde reglerne i årsregnskabsloven.

H1 har - med undtagelse af 4 tyske datterselskaber, jf. nedenfor - regnskabsår med afslutning 30. juni. Senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen den 31. maj 2025 er således den 30. juni 2024.

I koncernen indgår 4 tyske datterselskaber. Det er oplyst, at de tyske datterselskaber har kalenderåret som regnskabsår. De tyske datterselskaber skal derfor som udgangspunkt indgå i værdiansættelsen på baggrund af regnskabsåret, der slutter den 31. december 2024. Efter det oplyste er fristen for regnskabsaflæggelse i Tyskland 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der er derfor ikke aflagt regnskab for de tyske datterselskaber på tidspunktet for indsendelse af anmodningen om bindende svar, og dermed heller ikke ved overdragelsen. Ved værdiansættelsen er værdierne derfor medtaget pr. 31. december 2023, men omregnet til de danske regnskabsprincipper, som den danske del af koncernen bruger, herunder værdiansættelse af ejendommene til dagsværdi.

Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at værdien af aktiverne i de tyske datterselskaber er uændret i regnskabsåret 2024.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, kan foretages med udgangspunkt i årsregnskaberne pr. 30. juni 2024.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, at den regnskabsmæssige egenkapital skal reguleres med "andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9."

Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a:

"Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret."

Det fremgår af den indsendte pengetankopgørelse, at der i regnskabsåret 2024/25 - og dermed efter udløbet af seneste regnskabsår - er foretaget investeringer og ombygninger i ejendomsselskaberne i H2-koncernen på i alt 20.000.000 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at investeringer og ombygningsudgifter på 20.000.000 kr. vil føre til en højere værdi af koncernens ejendomme. H1’s andel af de afholdte investeringer og ombygningsudgifter udgør 10.000.000 kr. Den samlede værdi af H1 uden korrektion for investeringer og ombygningsudgifter er opgjort til 89.711.039 kr. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at ændringerne i koncernens forhold er så væsentlige, at det er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ved værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a skal ske korrektion af den bogførte egenkapital.

Merindtjening i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, opgøres virksomhedens merindtjening som det vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver.

Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1. 1Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
2. Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
3. Ekstraordinære poster elimineres.
4. Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
5. I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, nr. 6, at regulering udelukkende vil kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Forarbejderne nævner som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. 

I nærværende sag er der siden afslutningen af seneste regnskabsår pr. 30. juni 2024 foretaget enten direkte eller indirekte stiftelse og tilkøb af selskaber. Det drejer sig om følgende selskaber:

• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (stiftet 20. januar 2025)
• Nyt ejendomsselskab [navn udeladt] (tilkøbt 1. oktober 2024)
• Nyt selskab i H4-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 1. april 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 8. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 19. juli 2024)
• Nyt selskab i H5-koncernen [navn udeladt] (stiftet 28. marts 2025)
• Nyt selskab i H6-koncernen [navn udeladt] (tilkøbt 19. december 2024))

Siden afslutningen af seneste regnskabsår er der således stiftet 6 nye selskaber i H5-koncernen. Ved slutningen af regnskabsåret pr. 30. juni 2024 indgik 5 selskaber i H5-koncenren. Antallet af selskaber i H5-koncernen er ved overdragelsen således fordoblet i forhold til seneste årsregnskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indtjeningspotentialet i H5-koncernen således er væsentligt forbedret.

Herudover er der sket tilkøb af et selskab i H6-koncernen pr. 19. december 2024 og H5-koncernen pr. 1. april 2025.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udvidelsen af koncernen forøger indtjeningspotentialet i koncernen i et omfang, at det vil være klart misvisende at basere værdiansættelsen af den forventede indtjening på historiske resultater, hvor ovenstående selskaber ikke indgår.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at koncernens regnskabsmæssige resultater i forbindelse med opgørelse af merindtjeningen i koncernen skal reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater i den virksomhed, der overdrages den 31. maj 2025.

Bemærkninger til høringssvar af 10. november 2025

Skattestyrelsen har i spørgsmål 4 fundet, at der i forbindelse med A overdragelse af nom. 280 A-kapitalandele og nom. 12.836 B-kapitalandele til C var retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a.

Den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a blev indført med lov nr. 369 af 9. april 2025. Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2 (L123 af 23. januar 2025) fremgår bl.a. følgende om anvendelse af den skematiske model:

"Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. Vælger parterne en værdi opgjort efter den skematiske model, skal Skatteforvaltningen kontrollere beregningen og tilpasse, såfremt værdien efter den skematiske model ikke er opgjort korrekt." (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen er således tillagt en prøvelsesadgang i forhold til at kontrollere, at værdien ved anvendelse af den skematiske model er opgjort korrekt.

Repræsentantens bemærkninger vedrører dels spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden for, at der skal ske en regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelsen af den skematiske model og dels selve reguleringerne i form af egenkapitalreguleringer og reguleringer i forbindelse med opgørelse af merindtjening (goodwill).

Ad bevisbyrde

Af høringsskemaet til L123 fremgår følgende om bevisbyrden for ændringer i den skematiske værdiansættelse:

"Advokatrådet:

Advokatrådet opfordrer derfor til, at det yderligere præciseres, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at de skematiske regler ikke kan finde anvendelse, og at dette kun gælder i helt specifikke tilfælde.

Kommentar:

Det er vurderingen, at lovforslaget og bemærkningerne hertil indeholder en klar afgrænsning af disse undtagelsers anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt vil det være myndighederne, der vil skulle begrunde, hvorfor boets eller parternes afgiftsopgørelse med anvendelse af den skematiske værdiansættelse i det konkrete tilfælde ikke kan anerkendes. Hvis vurderingen beror på oplysninger, som kun parterne eller boet er i besiddelse af, vil det dog efter almindelige bevisbyrderegler kunne medføre, at det vil vare parterne/boet, der vil skulle tilvejebringe de relevante oplysninger."

Kommentaren til høringssvaret fra Advokatrådet må efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at de almindelige bevisbyrderegler finder anvendelse ved Skattestyrelsens prøvelse af, hvorvidt værdien ved anvendelse af den skematiske model er opgjort korrekt. Der er således ikke tale om, at bevisbyrden påhviler Skattestyrelsen.

Regulering af egenkapitalen

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, skal unoterede aktier værdiansættes til en værdi, der svarer til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4 - 8.

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, indeholder bestemmelse om regulering af den bogførte egenkapital:

"Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9"

Det er i forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, beskrevet, hvornår der skal foretages regulering af den regnskabsmæssige egenkapital:

"Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

[…]

Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.

[…]

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien af aktivet ellers ville blive me‍dregnet to gange.

Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.

Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i regnskabet.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.

Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret." (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen forstår ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, og forarbejderne hertil således, at der for så vidt angår pkt. 1 - 5 er tale om reguleringer, der skal foretages ved anvendelsen af den skematiske model. For så vidt angår pkt. 6, der omfatter andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2 - 9, forstår Skattestyrelsen ordlyden og bemærkningerne således, at sådanne reguleringer skal foretages, men det alene vil være "hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet".

Forskellen på reguleringerne efter pkt. 1 - 5 er således, at disse foretages uanset om det er en væsentlig ændring eller ej, mens regulering efter pkt. 6 alene foretages, hvis der er tale om væsentlig ændring i virksomhedens forhold.

Skattestyrelsen forstår endvidere ordlyden og forarbejderne således, at der i en koncernstruktur bestående af flere unoterede selskaber, skal værdiansættelsen foretages for hvert enkelt selskab, således det er det enkelte selskabs forhold, der er relevant ved vurderingen af om det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet. Skattestyrelsen tillægger det navnlig vægt, at ordlyden af stk. 2 og 3 er, at unoterede aktier mv. skal værdiansættes efter stk. 2 - 8, også selv det er aktier i datterselskaber, tilknyttede virksomheder mv.

Er der eksempelvis - som i nærværende sag - tale om en koncernstruktur, hvor et eller flere selskaber ejer unoterede aktier omfattet af stk. 3, nr. 2, så følger det af ordlyden, at disse selskaber skal værdiansættes efter den skematiske model. Det fremgår således af stk. 2, at unoterede aktier mv. sker ved anvendelse af stk. 3, om regulering af egenkapital og stk. 4 - 8 om beregning af merindtjening. En korrekt værdiansættelse af en koncern med flere unoterede selskaber kræver således, at hvert enkelt selskab værdiansættes efter den skematiske model i stk. 2 - 8. Der skal i den sammenhæng ikke ske en væsentlighedsvurdering.

Tilsvarende følger det af ordlyden, at den bogførte egenkapital reguleres således, at fast ejendom ansættes til enten handelsværdi, en ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler.

I nærværende sag er der i perioden mellem den senest udløbne regnskabsperiode og overdragelsestidspunktet foretaget tilkøb af fast ejendom samt ombygning af eksisterende ejendomme. Tilkøbet og de afholdte udgifter har medført, at parterne i forbindelse med pengetankberegningerne har opjusteret ejendommenes handelsværdi med ca. 10 mio. kr., jf. spørgsmål 1. Parterne har således selv vurderet, at ejendommene og dermed de enkelte datterselskaber i H1 koncernen er mere værd end seneste årsregnskab afspejler.

Med tilkøbet af en yderligere ejendom og de afholdte udgifter til ombygning af en eksisterende ejendom, er der sket en ændring af ejendomsporteføljen siden det seneste regnskab. Den ejendomsportefølje, der overdrages, er således ikke identisk med den ejendomsportefølje, der er værdiansat i de seneste årsregnskaber.

Der skal således foretages en korrektion af egenkapitalen i det seneste regnskab, jfr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, således, at den ejendomsportefølje, der indgår i H1, på overdragelsestidspunktet også indgår i værdiansættelsen til brug for beregning af gaveafgiften.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til, hvorvidt der skal tages regulering af egenkapitalen i de enkelte selskaber, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6. Skattestyrelsen bemærker dog, at i det omfang investeringerne er foretaget med eksisterende midler i selskabet samt bank- og realkreditbelåning vil der være grundlag for at foretage en regulering af egenkapitalen således, at den regulerede egenkapital afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Der er således ikke taget stilling til den samlede den beløbsmæssige regulering af egenkapitalen i de enkelte selskaber. Disse eventuelle reguleringer vil bero på oplysninger, som kun parterne er i besiddelse af. Repræsentanten oplyser, at midlerne blandt kommer fra andre selskaber i koncernen, hvorfor der evt. som følge heraf skal ske en regulering af egenkapital i andre selskaber, der indgår i koncernen.

Det er i høringssvaret oplyst, at A har modtaget et tilbud fra den anden ejer af datterselskabet H2 om at overtage halvdelen af aktierne i H2 for 42 mio. kr., og at dette tilbud understøtter, at der ikke skal ske en regulering af den regnskabsmæssige egenkapital.

Skattestyrelsen skal hertil mærke, at det - som anført ovenfor - fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, at retskravet indebærer, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. 

I nærværende sag har A og C valgt at anvende deres retskrav på værdiansættelse efter den skematiske model i boafgiftslovens § 12 a. Dette indebærer, at kapitalandelene i H2 skal værdiansættes ved anvendelse af den skematiske model, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2. Tilbuddet om overtagelse af halvdelen af aktierne i H2 kan derfor ikke indgå i værdiansættelsen, som i overensstemmelse med As og Cs valg sker efter den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a.

Samlet er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal korrektion af den bogførte egenkapital, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Merindtjening i datterselskaberne, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Som anført ovenfor skal unoterede aktier værdiansættes til en værdi, der svarer til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4 - 8.

Boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, indeholder bestemmelse om opgørelse af merindtjeningen:

Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det er i forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, beskrevet, hvornår der skal foretages regulering af den regnskabsmæssige egenkapital:

"[…]

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.

Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret, at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.

Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.

Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.

Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.

Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i den personligt drevne virksomhed.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis […]" Skattestyrelsens understregning.

Skattestyrelsen forstår ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, og forarbejderne hertil således, at der for så vidt angår pkt. 1 - 5 er tale om reguleringer, der skal foretages ved anvendelsen af den skematiske model.

For så vidt angår pkt. 6, der omfatter andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2 - 9, forstår Skattestyrelsen ordlyden og bemærkningerne således, at retskravet på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de historiske regnskaber, alene kan fraviges, "hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende af basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på historiske resultater. Forskellen på reguleringerne efter pkt. 1 - 5 er således, at disse foretages uanset om det er en væsentlig ændring eller ej, mens regulering efter pkt. 6 alene foretages, hvis der er tale om væsentlige ændringer i virksomhedens forhold.

Det fremgår ikke, hvorvidt der med virksomheden menes det enkelte selskabs aktiviteter eller hvorvidt det i en koncernstruktur med forskellige underkoncernen - som i nærværende sag - er den samlede virksomhed i underkoncernen, der er grundlaget for bedømmelse af, hvorvidt der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold.

En aktivitet i et nystiftet datterselskab vil altid være væsentlig for det nystiftede datterselskab, fordi selskabet netop ikke eksisterede tidligere. Modsat vil en aktivitet i et nystiftet datterselskab ofte være uvæsentlig i forhold til den samlede koncern, fordi ændringen i aktiviteten i det pågældende datterselskab isoleret set er uvæsentlig set i forhold til koncernens aktivitet.

I nærværende sag er der foretaget enten direkte eller indirekte nytegninger og tilkøb af selskaber. Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 ud fra en konkret vurdering fundet, at krav om et års ejertid af virksomheden er opfyldt for de nystiftede og tilkøbte selskaber. Skattestyrelsen har tillagt det betydning, at såvel H4-koncernen, H5-koncernen som ejendomsbesiddelserne er organiseret således, at hvert center eller ejendom drives i separate selskaber.

Skattestyrelsen har således anset de nystiftede og tilkøbte selskaber som en integreret del af den bestående virksomhed ved bedømmelsen af, hvorvidt betingelserne for anvendelse af den skematiske model er opfyldt.

Tilsvarende er det Skattestyrelsens opfattelse, at de nystiftede og tilkøbte selskaber skal anses som en integreret del af den eksisterende virksomhed ved bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, der medfører, at det er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende af basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på historiske resultater.

Det fremgår af forarbejderne, at hvis der er tale om en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, skal der være tale om en udvidelse eller ekspansion, der må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens.

Skatterådet har i SKM2025.628.SR taget stilling til spørgsmålet om en produktionsforøgelse fører til, at der skal foretages regulering af de regnskabsmæssige resultater i forbindelse med opgørelse af merindtjeningen. I sagen havde det overdragne selskab tilkøbt aktiviteter, der ville medføre en produktionsforøgelse på 50 pct. Skatterådet fandt på baggrund heraf, at de regnskabsmæssige resultater skulle reguleres, således at resultaterne var sammenlignelige med de historiske resultater i den virksomhed, der var overdraget.

I nærværende sag er der antallet af centre i H5-koncernen øget fra 5 centre ved regnskabsafslutningen pr. 30. juni 2024 til 11 centre ved overdragelsen den 31. maj 2025. Der er således tale om en fordobling af antallet af centre på 11 måneder.

De centre, der indgik i H5-koncernen ved regnskabsafslutningen pr. 30. juni 2024 er stiftet i perioden august 2019 til maj 2023.

Henset til, at der historisk set er etableret 5 centre over en periode på 4 år, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en forøgelse med 6 centre på 11 måneder er ekstraordinær i forhold til H5-koncernens aktivitet over den 5 årige periode.

Skattestyrelsen finder derfor, at der skal ske en regulering af de regnskabsmæssige resultater, således at resultaterne er sammenlignelige med den virksomhed med centre, der blev overdraget den 31. maj 2025.

Tilsvarende medfører tilkøbet af selskabet i H6-koncernen, der er en helt ny aktivitet i koncernen, at der skal en regulering af de regnskabsmæssige resultater, således at resultaterne er sammenlignelige med den virksomhed, der blev overdraget den 31. maj 2025.

Opsamlende er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at kapitalandelene i H1 er værdiansat i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at en efterfølgende fusion af H1 med G1, G2. G3 og H8 med regnskabsmæssig virkning fra 1. juli 2025, ikke vil medføre et efterreguleringskrav og at fusionen kan gennemføres uden afgiftsmæssige konsekvenser for selskabernes reelle ejere.

Begrundelse

Den 31. maj 2025 overdrog A 31,23 pct. af kapitalen og 20 pct. af stemmerne i H1 til henholdsvis B og C.

Udover kapitalandelene i H1 ejer B og C hver 33,3 pct. af kapitalen og 0 pct. af stemmerne i G3. De resterne 33,3 pct. af kapitalen og 100 pct. af stemmerne ejes af D, der er As ægtefælle og mor til B og C.

Herudover ejer B og C hver sit holdingselskab, henholdsvis G1 og G2.

Selskaberne G1 og G2 ejer sammen med [selskabsnavn udeladt], der indirekte ejes af H1, selskabet H8. Ejerforholdet er således, at G1 og G2 hver ejer 49 pct. af kapitalen og 0 pct. af stemmerne, mens [selskabsnavn udeladt] ejer 2 pct. af kapitalen og 100 pct. af stemmerne.

Det påtænkes nu at gennemføre en skattefri fusion af H1, G1, G2. G3 og H8 med H1 som fortsættende selskab. Det er oplyst, at det forventes, at fusionen vil medføre, at H1 kortvarigt bliver en pengetank, idet det koncerneksterne selskab G3 indeholder millionstore tilgodehavender, der indgår som passive aktiver. Tilgodehavenderne er dog mod selskaber i H1-koncernen, og vil derfor blive udlignet efter fusionen, hvorefter H1 igen vil være et aktivt selskab.

Som følge af sit ejerskab af G3 opnår D ejerskab i H1 ved fusionen.

A, B og C ønsker afklaret om den påtænkte fusion vil medføre regulering af den nedsatte gaveafgift, der er betalt i forbindelse med overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 23 b.

Regulering af nedsat gaveafgift i forbindelse med efterfølgende afståelse, jf. boafgiftslovens § 23 b

Boafgiftslovens § 23 b, stk. 1 og 2, indeholder følgende bestemmelser om regulering af nedsat gaveafgift i forbindelse med en efterfølgende afståelse:

"Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink."

Boafgiftslovens § 23 b blev indført ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende:

"Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiver desuden stilles krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år.

Hvis virksomheden f.eks. overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen.

Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet.

[…]

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften.

[…]

Det foreslås med lovforslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger alvorlig sygdom, vurderes efter samme kriterier som i pensionsbeskatningslovens § 10. Endvidere foreslås det, at overdragelse kan ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift." (Skattestyrelsens understregning)

Landbrug & Fødevarer og SEGES stillede under behandlingen af L183 af 29. marts 2017 af ejertidskravet og omstrukturering. Følgende fremgår af spørgsmål 11 til L183:

Ændring af koncern

L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden.

Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden.

Under behandlingen af L183 af 29. marts 2017 stillede FSR spørgsmål til forståelsen af ejertidskravet og omstrukturering. Følgende fremgår af spørgsmål 27 til L183:

"FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig omstrukturering (aktieombytning, fusion og spaltning) ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Det anmodes bekræftet, at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier i følgende situation:

Eksempel 8:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader efter 1 års ejertid selskabet indfusionere med et fremmed fortsættende selskab som led i et joint venture (udvikling/ekspansion). Som vederlag modtager arving, legatar eller gavemodtager udelukkende nyudstedte aktier (10 pct.) i det fortsættende selskab.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden, jf. også kommentaren til eksempel 9.

Eksempel 9

Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse." (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen forstår bemærkningerne til boafgiftslovens § 23 b og ministerens besvarelse af spørgsmål 11 og 27 således, at spørgsmålet om, hvorvidt en fusion inden for 3 års perioden skal anses for en overdragelse, der udløser regulering af den beregnede bo- og gaveafgift, afhænger af en konkret vurdering af dispositionen. Bliver det overdragede selskab en pengetank som følge af en omstrukturering, herunder en fusion, vil omstruktureringen ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men vil anses for en indirekte overdragelse efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1.

Dette er i overensstemmelse med SKM2020.334.SR, hvor Skatterådet tog stilling til, hvorvidt en påtænkt skattefri ophørsspaltning ville medføre, at gaveafgiften skulle efterreguleres. I sagen havde D overdraget kapitalandele i H Holding A/S til E og F. E og F ønskede at foretage en skattefri ophørsspaltning, således at E ville overtage den del af selskabet, der bestod af kapitalandele i driftsselskabet, mens F ville modtage den af selskabet, der består af værdipapirer og likvider.

Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

I nærværende sag påtænkes det som beskrevet ovenfor at gennemføre en fusion med H1 som fortsættende selskab. Det skal afklares, om den påtænkte fusion er en omstrukturering, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., således at omstruktureringen ikke anses for en afståelse, der udløser korrektion af den nedsatte gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23 b, stk. 1.

I nærværende sag vil H1, der før fusionen ejes af A, B og C, være fortsættende selskab. Ejerkredsen af H1 udvides i forbindelse med fusionen, da D som følge af hendes ejerskab i G3, opnår ejerskab af en andel af H1. Efter Skattestyrelsens opfattelse vil en fusion, der fører til en udvidelse af ejerkredsen i et selskab, der er overdraget med nedsat gaveafgift, som udgangspunkt ikke være en omstrukturering, der kan foretages uden regulering af gaveafgiften.

Det er oplyst, at G3, der kontrolleres af D med 100 pct. stemmeandel, har millionstore tilgodehavender mod selskaber, der ejes direkte eller indirekte af H1. Tilgodehavenderne vil blive udlignet efter fusionen.

Ved fusionen opnår A, B og C således, at den gæld, som selskaber ejet direkte eller indirekte af H1, har til G3 kan indfries uden at midlerne forlader koncernen. D, der med 100 pct. af stemmerne kontrollerer G3, giver ved fusionen derimod afkald på indfrielse af de millionstore tilgodehavender, som G3 har. D modtager i stedet kapitalandele i H1, og opnår derved andel i en eventuel kommende værdistigning i koncernen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en tilsvarende fusion ikke ville blive foretaget mellem uafhængige parter. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fusion alene er relevant, fordi det er de nuværende kapitalejere i H1´s ægtefælle og mor, der inddrages i ejerkredsen. Skattestyrelsen finder ikke, at det ville blive overvejet at fusionere med G3, hvis selskabet var ejet og kontrolleret af en uafhængig tredjemand. På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fusion ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet.

Skattestyrelsen finder herefter, at den påtænkte fusion i relation til boafgiftslovens § 23 b skal anses for en afståelse, der udløser regulering af den betalte gaveafgift.

Bemærkninger til høringssvar af 10. november 2025

Repræsentanten gør i sit høringssvar gældende

• at ordlyden i boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt. ikke indeholder andre betingelser knyttet til den skattefrie omstrukturering end at der ikke må ske vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Er denne betingelse opfyldt, er den efterfølgende overdragelse fritaget for efterregulering af gaveafgiften
• at det ved besvarelsen skal lægges til grund, at der ikke er tale om en pengetank
• at den påtænkte disposition er forretningsmæssigt begrundet

Ad anvendelse af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af ordlyden af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, er, at gaveafgiften forhøjes til 15 pct. og beregningsgrundlaget ændres til handelsværdien af de overdragne aktier, hvis gavemodtager indenfor 3-årig periode direkte eller indirekte helt eller delvis afstår aktierne eller virksomheden.

Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne (L183 af 29. marts 2017) til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at hvis virksomheden overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gave sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen. Det fremgår videre af forarbejderne, at med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en 3 års periode fra modtagelsen.

Den påtænkte fusion indebærer, at D indtræder i ejerkredsen i H1. Fusionen indebærer således, at der sker en indirekte afståelse af kapitalandelene i H1 til D, mens de nuværende kapitalejere i H1 opnår ejerskab af G3.

Der er således tale om en afståelse, der efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udgangspunkt vil udløse efterregulering af gaveafgiften.

Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, gælder dette udgangspunkt imidlertid ikke, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Herudover gælder udgangspunktet i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, ikke, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Skatterådet har i SKM2025.480.SR taget stilling til spørgsmål om, hvorvidt overdragelse til personer omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, i alle tilfælde er undtaget fra udgangspunktet om regulering af henholdsvis bo- og gaveafgift. I sagen påtænkte spørger at overdrage kapitalandele, der ved hans erhvervelse var omfattet af reglerne om fritagelse for tillægsboafgift i den dagældende boafgiftslovs § 1, stk. 4, til sine børn. Overdragelserne skulle finansieres dels med en gave og dels med et gældsbrev.

Skatterådet fandt, at den del af overdragelserne, der skulle berigtiges med et gældsbrev ikke kunne overdrages uden regulering af afgiften. Skatterådet henviste til boafgiftslovens § 1 b, der svarer til boafgiftslovens § 23 b.

På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er alle overdragelser til personer omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, der er undtaget fra regulering af den nedsatte gaveafgift, men alene gaveoverdragelser.

Da der i nærværende sag ikke er tale om en gaveoverdragelse til D finder Skattestyrelsen ikke, at det har betydning for besvarelsen, at D er omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Som beskrevet ovenfor blev der under behandlingen af L183 stillet spørgsmål om ejertidskrav og omstrukturering. Af svaret på spørgsmål 11 fremgår det, at den nedsatte gaveafgift kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden. For så vidt angår kravet om den efterfølgende ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt transaktionerne er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Det fremgår videre, at hvis dispositionerne må anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan dispositionerne gennemføres uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse i strid med ejertidskravet.

I spørgsmål 27 til L183 har skatteministeren besvaret spørgsmål fra FSR om efterfølgende overdragelser indenfor de første 3 år efter gaveoverdragelsen:

"FSR finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvornår en efterfølgende overdragelse inden for de første 3 år af enkelte aktiver, virksomhedsandele mv. medfører en forhøjelse af den betalte bo- eller gaveafgift, som skal anmeldes af arving, legatar eller gavemodtager.

Det anføres, at hvis formålet med værnsreglen er, at midlertidig omlægning af passiv formue ikke skal give en reduceret afgiftssats, så bør overdragelser være mulige, såfremt disse ikke medfører, at formuen efter overdragelsen ikke er passiv formue. FSR anbefaler endvidere, at værnsreglen indsnævres til at omfatte direkte overdragelser samt alene sådanne indirekte overdragelser, som medfører, at arvingen, legataren eller gavemodtageren ejer aktier i selskab, hvis virksomhed i overvejende grad anses for passiv kapitalanbringelse.

FSR anfører, at såfremt reglerne om forhøjelse af bo- og gaveafgift ved efterfølgende overdragelser ikke alene skal være en værnsregel, men tillige være gældende ved efterfølgende overdragelser, uanset at der ikke er opnået afgiftsmæssige fordele, anmoder FSR om, at dette uddybes yderligere, idet det skal være fuldstændig klart for en arving, legatar eller gavemodtager, hvornår vedkommende er pligtig til at anmelde en overdragelse, således at vedkommende ikke senere pålægges renter mv. ved manglende eller for sent anmeldelse.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil frasalg af selskabets aktiver efter omstændighederne udløse en afgiftsforhøjelse, hvis der er tale om et salg, der medfører en reduktion af virksomhedens indtægtsgrundlag af et ikke uvæsentligt omfang.

Hvis selskabets virksomhed efter overdragelsen til nedsat afgift på grund af efterfølgende overdragelser udvikler sig til overvejende - 50 pct. eller mere - at være passiv kapitalanbringelse, vil der være en formodning for, at der er foretaget overdragelser, der medfører helt eller delvist bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Det findes at være i strid med baggrunden for afgiftsnedsættelsen og kravet om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i 3 år efter generationsskiftet, hvis arvingen/gavemodtager generelt havde mulighed for at overdrage op mod 50 pct. af en virksomhed uden bortfald af afgiftsnedsættelsen." Skattestyrelsens understregning.

Herudover fremgår det af svaret til spørgsmål 27, der omhandler fusion, at uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Det fremgår videre, at hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er en proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden.

Landsskatteretten tog i SKM2021.470.LSR stilling til, hvorvidt en spaltning af et selskab udløste efterregulering af gaveafgiften. I sagen havde en far gaveoverdraget kapitalandele i et holdingselskab til søn. Far og søn ønskede, at foretage en skattefri ophørsspaltning af det overdragede holdingselskab. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten fandt, at den skattefrie ophørsspaltning ville udløse efterregulering af gaveafgiften.

Landsskatterettens præmisser indeholder følgende:

"Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det blandt andet, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden for at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv og gave.

Af Skatteministerens svar af 16. maj 2017 på spørgsmål 11 som stillet under Folketingets behandling af lovforslaget fremgår blandt andet følgende om ændring af en koncern i form af omstruktureringer eller likvidation, stiftelse, køb eller salg af datterselskaber:

“Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundede i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse …"

Videre fremgår bl.a. følgende af Skatteministerens svar af samme dato på spørgsmål 27 om ejertidskrav og virksomhedsomdannelse:

“Undtagelsen for så vidt angår omstrukturering, hvor den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier, omfatter kun skattefri omstruktureringer. Undtagelsen svarer til holdingkravet ved skattefri omstrukturering efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven."

Retten bemærker, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Imidlertid fremgår det af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden.

Retten bemærker videre, at den skattefri omstrukturering indirekte har som konsekvens, at gavemodtager ikke længere fortsat er indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender. Det er derfor med rette, at virksomheden indirekte anses for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden.

Hertil kommer, at den påtænkte omstrukturering, der skattemæssigt skal have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, må ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement opnås, at gavemodtageren modtager en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder."

Landsskatteretten tillægger det således afgørende betydning, at den skattefrie ophørsspaltning vil indebære en indirekte overdragelse af virksomheden. Skattestyrelsen forstår Landsskatterettens præmis således, at det alene er skattefrie omstruktureringer, der ikke indebærer en indirekte afståelse, der er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt.

Tilsvarende har Skatterådet som nævnt i SKM2020.334.SR taget stilling til, hvorvidt en påtænkt skattefri ophørsspaltning ville medføre, at gaveafgiften skulle efterreguleres. I sagen havde D overdraget kapitalandele i H Holding A/S til E og F. E og F ønskede at foretage en skattefri ophørsspaltning, således at E ville overtage den del af selskabet, der bestod af kapitalandele i driftsselskabet, mens F ville modtage den af selskabet, der består af værdipapirer og likvider.

Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

Såvel Landsskatteretten som Skatterådet finder således, at en skattefri omstrukturering kan medføre efterregulering af gaveafgiften. Efter Landsskatterettens praksis vil det være afgørende om omstruktureringen er en indirekte overdragelse, og dermed en indirekte overdragelse af den virksomhed, der blev overdraget med nedsat gaveafgift, som er omfattet af ordlyden i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1.

Da der i nærværende sag er tale om, at den påtænkte skattefrie fusion vil indebære en indirekte afståelse, finder boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt. ikke anvendelse.

Ad forudsætning om, at der ikke opstår en pengetank i forbindelse med fusionen

Repræsentanten anfører i sit høringssvar, at det ikke med sikkerhed kan siges, at det fortsættende selskab bliver en pengetank som følge af fusionen, og repræsentanten henstiller derfor til, at Skattestyrelsen i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 7 lægger til grund, at det fortsættende selskab ikke bliver en pengetank.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det af anmodningen om bindende svar er anført, at "det forventes, at fusionen vil medføre, at H1 kortvarigt bliver en pengetank, idet det koncerneksterne selskab G3 indeholder millionstore tilgodehavender, der indgår som passive aktiver". Denne oplysning er gentaget i høringssvaret til spørgsmål 8.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.9.1, at en anmodning om bindende svar efter en konkret anmodning kan afvises, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.

Det er således ikke muligt at besvare spørgsmål med et alternativt faktum.

I nærværende sag er det både i anmodningen om bindende svar og i høringssvaret tilkendegivet, at det forventes, at fusionen vil medføre, at H1 kortvarigt bliver en pengetank. Det er ikke nærmere præciseret, hvad der menes med kortvarigt.

Denne oplysning udgør efter Skattestyrelsens opfattelse det faktum, der kan lægges til grund ved besvarelsen af anmodningen. En forudsætning om, at faktum forholder sig anderledes, vil være besvarelse af alternative muligheder, der vil føre til at spørgsmålet afvises.

Skattestyrelsen besvarer herefter spørgsmålet med udgangspunkt i det oplyste faktum, hvorefter H1 kortvarigt forventes at blive en pengetank efter fusionen.

Ad forretningsmæssig begrundelse

Det fremgår af ovenstående, at det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt en fusion inden for 3 års perioden skal anses for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden, der udløser regulering af gaveafgiften.

Anses dispositionerne for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan dispositionerne gennemføres, uden at dette anses for hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet.

Som beskrevet ovenfor medfører den påtænkte fusion, , at ejerkredsen af H1 udvides med D, der som følge af hendes ejerskab i G3, vil opnå medejerskab af H1. Ved fusionen sker der således en delvis afståelse af B’s og C’s ejerandele i H1-koncernen.

En sådan afståelse kan, som beskrevet ovenfor, alene ske, hvis fusionen er forretningsbegrundet i en udvikling af virksomheden, og at der ikke som følge af fusionen opstår en pengetank.

I nærværende sag er der tale om, at G3 har millionstore tilgodehavender mod selskaber, der ejes direkte eller indirekte af H1. Disse tilgodehavender påtænkes indfriet umiddelbart efter fusionen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen med G3, hvis virksomheden består i udlån til H1, ikke bidrager til udvikling af koncernens virksomhed, og allerede af denne grund anses fusionen med G3 ikke for forretningsmæssigt begrundet. Det anførte om forenkling af koncernstrukturen og gældsudligning kan ikke føre til et andet resultat.

At dispositionen ikke er forretningsmæssigt begrundet understøttes af, at en tilsvarende fusion, som beskrevet ovenfor, ikke ville blive foretaget mellem uafhængige parter.

I nærværende sag er det oplyst, at der i forbindelse med fusionen vil opstå en pengetank. Det påtænkes at foretage udligning af de millionstore tilgodehavender, der med fusionen bliver koncerninterne tilgodehavender, og derved nedbringe pengetankbrøken, således at H1 ikke længere er en pengetank.

Som anført ovenfor vil en omstrukturering altid udløse regulering af bo- og gaveafgiften, når der som følge af omstruktureringen opstår en pengetank.

Samlet finder Skattestyrelsen, at den påtænkte fusion vil udløse regulering af gaveafgiften, dels på grund af, at den påtænkte fusion ikke er forretningsmæssigt begrundet og dels på grund af, der som følge af fusionen opstår en pengetank. Dette understøttes også af forarbejderne, hvor skatteministeren i svaret til Landbrug og Fødevarer (spørgsmål 11) anfører, at dispositionen ikke må foretages med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til, hvorvidt H1 bliver en pengetank som følge af fusionen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at svaret på spørgsmål 7 ikke ændres, såfremt det fortsættende selskab i fusionen som følge af fusionen bliver en pengetank.

Begrundelse

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7, at det er en forudsætning for at gennemføre en skattefri omstrukturering uden regulering af den nedsatte afgift, at det oprindeligt overdragne selskab eller koncern ikke ved omstruktureringen bliver en pengetank.

Da Skattestyrelsen i spørgsmål 7 har fundet, at den påtænkte fusion i relation til boafgiftslovens § 23 b skal anses for en afståelse, der udløser regulering af den betalte gaveafgift, og det er således uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 8 om H1 bliver en pengetank ved fusionen.

Bemærkninger til høringssvar af 10. november 2025

Skattestyrelsen har i spørgsmål 7 forudsat, at det fortsættende selskab bliver en pengetank som følge af fusionen. Det er dermed fortsat uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 8 om det fortsættende selskab bliver en pengetank ved fusionen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås: 

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der

skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6." 

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 179 Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, som affattet indtil lov nr. 688 af 8. juni 2017

Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. 

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Forarbejder

Lovforslag nr. 123, folketingsåret 2024/25

Uddrag af de generelle bemærkninger, afsnit 2.2.2:

[…]

Det bemærkes, at pengetankreglen ved lovforslaget foreslås lempet, således at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder, når det gælder adgang til at kunne overdrage virksomheden med succession, jf. nedenfor i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det omfang denne lempelse vil indebære, at et selskab med virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke anses for et pengetankselskab, vil det tillige indebære, at den skematiske værdiansættelsesmetode, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, også vil kunne anvendes ved værdiansættelsen af selskabet ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften.

Det bemærkes desuden, at parterne i praksis ved vurderingen af pengetankgrænsen også vil kunne tage udgangspunkt i den skematiske metode.

En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank.

[…]

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

“Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

“Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession."

Praksis

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at NN overdrager 19,5 % af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset for at tilhøre driftsområdet.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte, at den pågældende, efter forinden at have indhentet tilladelse til skattefri spaltning af holdingselskabet, B Holding A/S, gennemfører generationsskifte ved at overdrage aktierne i fire af de seks udspaltede selskaber til hver af sine fire sønner. Overdragelsen sker ved succession. Idet handelsværdien af f.eks selskabets kontanter, værdipapirer eller lignende opgjort som gns. af de sidste tre regnskabsår udgør under 50 % af selskabets samlede aktiver, samt at selskabets finansielle indtægter tilsvarende ikke overstiger 50 % af de samlede indtægter, og de udspaltede selskabers finansielle aktiver overstiger ikke 50 % af de samlede aktiver er overdragelsen omfattet af ABL § 34, der udskyder beskatningen vedr. den omhandlede overdragelse.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1

[…]

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

[…]

Spørgsmål 3 og 4

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes .

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Boafgiftslovens § 23 a

Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.

Stk. 4.  Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere.

Boafgiftslovens § 27, stk. 1

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Forarbejder

Bemærkninger til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017)

I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

For personligt ejede virksomheder gælder der således, ud over de anførte successionsbetingelser, et krav om mindst 1 års forudgående ejerskab af virksomheden. Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført virksomheden midler fra virksomhedsejerens eller gavegivers øvrige formue, som f.eks. er investeret i erhvervsaktiver, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift.

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført en virksomhed i selskabsform midler fra virksomhedsejerens øvrige formue, som f.eks. ved en kapitalforhøjelse i selskabet, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift.

Bemærkninger til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2 (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017)

For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at kravet om deltagelse i driften af en personligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabsform kan opfyldes af gavegivers nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. gavegivers bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebærer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes gavegivers søskende og deres afkom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.

Spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017

[…]

Ændring af koncern

L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden.

Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden.

[…]

Spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017

Aktiv deltagelse i driften af virksomheden - selskaber

FSR henviser til, at det i lovforslaget tilsvarende foreslås som betingelse for nedsat afgift ved overdragelse af virksomhed i selskabsform, at afdøde henholdsvis gavegiver eller dennes nærtstående i mindst et år har deltaget i selskabets ledelse. Der stilles i relation hertil to spørgsmål, jf. nedenfor.

Spørgsmål 1:

Hvorledes kan en aktionær, der via et holdingselskab ejer 30 pct. af et dansk koncernmoderselskab, der igen ejer danske og udenlandske driftsselskaber, opfylde betingelsen? Vil deltagelse i ledelsen i henholdsvis det øverste holdingselskab (30 pct. aktionæren), koncernmoderselskabet, eller et dansk eller udenlandsk driftsselskab være tilstrækkeligt? Det forudsættes, at aktiviteten i datterselskaberne ikke er af uvæsentligt omfang i forhold til koncernens samlede aktivitet.

Kommentar

Aktionæren skal have deltaget i ledelsen i det selskab, hvori der direkte ejes aktier.

Spørgsmål 2:

I en situation, hvor en aktionær ejer et aktieselskab, og selskabet driver virksomhed som f.eks. 50 pct. ejer af et interessentskab eller sameje, der har det civilretlige ejerskab, vil aktionæren skulle opfylde 1-års kravet ved at deltage i ledelsen af enten aktieselskabet eller interessentskabet?

Kommentar

Aktionæren skal deltage i ledelsen af aktieselskabet.

Praksis

SKM2021.311.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt de kapitalandele, som blev erhvervet inden for bobehandlingsperioden, kunne anses for at være omfattet af grundlaget for nedsat boafgift. Landsskatteretten fandt, at idet afdøde ikke - via sit holdingselskab - havde ejet de omhandlede kapitalandele i det seneste år umiddelbart forud for sin død, var ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt. Kapitalandelene opfyldte dermed ikke betingelsen for at være omfattet af grundlaget for nedsat boafgift.

Spørgsmål 5 og 6

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes .

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Forarbejder

Almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 til L123 af 23. januar 2025

[…]

Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. Vælger parterne en værdi opgjort efter den skematiske model, skal Skatteforvaltningen kontrollere beregningen og tilpasse, såfremt værdien efter den skematiske model ikke er opgjort korrekt.

Ved den skematiske metode lægges historiske oplysninger om virksomhedens overskud og egenkapital med visse reguleringer til grund for opgørelsen af virksomhedens værdi.

Det er en forudsætning for en korrekt værdiansættelse efter den skematiske metode, at årsregnskaberne opfylder reglerne i årsregnskabsloven og i øvrigt kan danne grundlag for en vurdering af virksomhedens økonomiske situation på overdragelsestidspunktet. Har virksomheden ikke været forpligtet til at aflægge et årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske værdiansættelse dog kunne baseres på regnskaber, der opfylder kravene til det skattemæssige årsregnskab, jf. navnlig reglerne i bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Det vil under alle omstændigheder være en betingelse for anvendelsen for den skematiske værdiansættelsesmetode, at de anvendte årsregnskaber indeholder de poster, der er nødvendige for anvendelse af metoden, herunder en bogført egenkapital.

Det indgår i den foreslåede skematiske metode, at der vil skulle foretages en række reguleringer af regnskaberne. Disse reguleringer svarer i alt væsentligt til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

For så vidt angår den egenkapital, der er bogført ifølge det seneste årsregnskab før overdragelsen, foreslås det således i overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslovens § ‍11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, skal ansættes til en værdi opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, at den bogførte værdi af immaterielle aktiver og eventuelle egne aktier fratrækkes, samt at udskudt skat medregnes for virksomheder i selskabsform, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer i forhold til årsregnskabet.

[…]

Derudover foreslås det, at den bogførte egenkapital skal reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode på et korrekt grundlag. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i virksomhedernes årsregnskaber, herunder den bogførte egenkapital i det seneste årsregnskab før overdragelsen, vil indebære, at en sådan regulering udelukkende kan foretages, hvor dette er nødvendigt for at sikre et korrekt grundlag for den samlede beregning.

Der vil derfor efter forslaget kunne foretages reguleringer, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet, og at egenkapitalen derfor vil skulle korrigeres inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Der vil eksempelvis kunne reguleres for kapitalændringer indtruffet efter udløbet af det seneste regnskabsår. Det kan f.eks. være kapitaltilførsler eller udbytteudlodninger, der væsentligt påvirker størrelsen af den bogførte egenkapital, der fremgår af årsregnskabet.

Bestemmelsen giver således mulighed for at foretage reguleringer af egenkapitalen, uanset om der er tale om reguleringer i opad- eller nedadgående retning, og parterne i generationsskiftet vil selv kunne angive, hvilke reguleringer der vurderes at være påkrævede.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er "påkrævede" for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der ikke er tale om en adgang til skønsmæssigt at regulere størrelsen af den egenkapital, der fremgår af et revideret årsregnskab, der af revisor er anset for at være "retvisende". Bortset fra, hvis der undtagelsesvist måtte være tale om helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler i forhold til, hvordan egenkapitalen skal opgøres efter årsregnskabslovens regler, vil den bogførte egenkapital - og de underliggende poster, der indgår heri - i et sådant årsregnskab således ikke kunne reguleres med henvisning til den foreslåede bestemmelse.

Hensigten med reguleringsmuligheden er således udelukkende at sikre, at den bogførte egenkapital, der indgår som en faktor ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode, ikke skal være baseret på det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab, når dette objektivt set ville være åbenbart misvisende.

Som yderligere eksempel herpå kan også nævnes helt særlige tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

[…]

Også i relation til de resultater, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber, og som danner grundlag for fastlæggelsen af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening, vil der skulle ske reguleringer, der svarer til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

I overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne foreslås det således, at resultaterne i 5-årsperioden vil skulle reguleres ved, at finansielle indtægter og udgifter henholdsvis fratrækkes og tillægges bortset fra indtægter og udgifter vedrørende næring med finansieringsvirksomhed, at ekstraordinære poster elimineres, at afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges, og at der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Derudover foreslås det, at resultaterne ifølge årsregnskaberne i de 5 seneste regnskabsår forud for overdragelsen skal kunne reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil indebære, at en sådan regulering - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler, jf. dog ovenfor om korrektion af helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler - udelukkende kan foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Resultaterne vil derfor skulle korrigeres, inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne - så vidt muligt - er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed.

Er der f.eks. 2 år før overdragelsen foretaget et frasalg (eller tilkøb) af væsentlige aktiviteter, således at der i de 3 første årsregnskaber i forhold til den faktisk overdragne virksomhed indgår (eller mangler) resultaterne af disse aktiviteter, vil årsregnskaberne i de første 3 regnskabsår skulle reguleres, så resultaterne fra de pågældende aktiviteter udelades (eller medregnes). Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Er det parternes opfattelse, at en regulering er påkrævet som følge af væsentlige ændringer af virksomhedens forhold, vil de selv kunne oplyse, hvordan reguleringen bør gennemføres, og samtidig fremsende historiske regnskabstal, der understøtter reguleringen.

Foreligger der ikke historiske regnskabstal, som parterne direkte kan basere reguleringen på, vil de kunne basere den på f.eks. proforma-regnskaber for virksomheden, der afspejler de ændrede forhold, og som er ledsaget af en revisorerklæring (med angivelse af sikkerhed). Hvor der er tilkøbt eller frasolgt væsentlige aktiviteter, der gør en regulering påkrævet, vil sådanne proforma-regnskaber skulle omfatte virksomheden i den del af 5 års-perioden, der ligger forud for opkøbet eller frasalget.

Er det Skatteforvaltningen, der tager initiativet til en regulering, der er påkrævet som følge af væsentlige ændringer af virksomhedens forhold, vil parterne skulle anmodes om eventuelle historiske regnskabstal, som reguleringen vil kunne baseres på, eller - hvor sådanne tal ikke foreligger - om at producere f.eks. proforma-regnskaber, jf. ovenfor. I givet fald suspenderes fristen for at tage stilling til værdiansættelsen af en gave i den periode, der forløber, fra Skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Et revisorpåtegnet proforma-regnskab vil som udgangspunkt skulle lægges til grund af Skatteforvaltningen, når der skal foretages en regulering af de tal, der fremgår af de reviderede årsregnskaber, idet det selvsagt forudsætter, at revisor i sin påtegning ikke har taget afstand fra proforma-regnskabstallene. Skatteforvaltningen kan derfor kun foretage en regulering, der ikke er baseret på proforma-regnskabet, hvis Skatteforvaltningen godtgør, at proforma-regnskabet ikke kan lægges til grund.

Det vil således være Skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at proforma-regnskabet ikke kan anvendes til at foretage reguleringerne.

Fremkommer parterne ikke med sådanne oplysninger, vil Skatteforvaltningen på basis af de tilgængelige oplysninger kunne udøve et skøn over, hvordan reguleringen bør gennemføres.

Da der skal være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, og da denne metode er baseret på bl.a. historiske regnskabsresultater i en 5-års periode og desuden vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens gennemsnitlige regulerede resultat tages højde for udviklingstendensen i perioden, vil den foreslåede reguleringsmulighed kun skulle finde anvendelse som følge af en udvidelse eller indskrænkning af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

Reguleringer vil således ikke kunne kræves - hverken af Skatteforvaltningen eller af parterne i generationsskiftet - blot fordi resultaterne f.eks. er påvirket af åbning eller lukning af filialer i perioden, fordi en enkelt eller enkelt store kunder er mistet eller opnået, eller fordi resultaterne er påvirket af, at der har været særligt gode eller dårlige år.

Reguleringsbestemmelsen vil ikke give mulighed for skønsprægede reguleringer af de historiske regnskabstal. Hensigten med bestemmelsen er derimod udelukkende at sikre, at de resultater i et givent regnskabsår, der ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens gennemsnitlige regulerede resultat, ikke skal baseres direkte på det i årsregnskabet angivne resultat, når dette objektivt set ville være åbenbart misvisende.

De omtalte reguleringer af henholdsvis den bogførte egenkapital og de historiske regnskabsresultater giver således ikke Skatteforvaltningen mulighed for at kræve virksomheden værdiansat til handelsværdien på baggrund af forventningerne til dens fremtidige indtjening, når den skematiske værdiansættelse er valgt anvendt.

Det resultat af værdiansættelsen, der fremkommer i tilfælde, hvor parterne har valgt at foretage en værdiansættelse efter den skematiske metode, vil således - i modsætning til, hvad der er tilfældet efter aktie- og goodwillcirkulærerne - ikke kunne fraviges af Skatteforvaltningen, heller ikke selv om handelsværdien f.eks. måtte være kendt ud fra konkrete handler mellem uafhængige parter.

[…]

Bemærkninger til § 12 a, stk. 3 (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025)

[…]

Det foreslås i stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.

Årsregnskabet vil som udgangspunkt skulle opfylde reglerne i årsregnskabsloven. Har virksomheden ikke været forpligtet til at aflægge et årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske værdiansættelse dog kunne baseres på regnskaber, der opfylder kravene til det skattemæssige årsregnskab. Er det påkrævet at foretage reguleringer i regnskaberne for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til bestemmelsen i nr. 6, forudsættes det, at sådanne reguleringer foretages på en sådan måde, at regnskabet lever op til årsregnskabslovens regler.

Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.

[…]

Ansættelsen af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. § 11, stk. 1, 3. pkt. Det vil indebære, at en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes ved beregningen af boafgift frem til det tidspunkt, hvor der er foretaget en ny almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, uanset at denne vurdering ikke indeholder en ejendomsværdi, men alene en grundværdi. Det afgørende for anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er således, at den er gyldig på overdragelsestidspunktet.

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien af aktivet ellers ville blive medregnet to gange.

Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.

Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i regnskabet.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.

Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

[…]

Bemærkninger til § 12 a, stk. 4 (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025)

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at regnskaberne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.

For personligt drevne virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, vil der kunne tages udgangspunkt i det skattemæssige årsregnskab for de 5 år, idet der om nødvendigt vil kunne ske reguleringer heri, således at regnskaberne lever op til årsregnskabslovens regler.

Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, idet merindtjeningen i modsætning til cirkulærets 3 år opgøres på grundlag af de seneste 5 års resultater.

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder.

Om tilfælde, hvor der ikke foreligger årsregnskaber for 5 regnskabsår forud for overdragelsen, f.eks. fordi virksomheden først blev etableret 4 år forud for overdragelsen, henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.

Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret, at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.

Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.

Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.

Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.

Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i den personligt drevne virksomhed.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed, og aktivet er ansat til en handelsværdi, hvori aktivets indtægtspotentiale indgår ved værdiansættelsen, idet indtægterne fra denne del af virksomheden ikke indgår i opgørelsen af merindtjeningen. Det kan f.eks. være lejeindtægter fra en udlejningsejendom og indtægter fra en landbrugsejendom. I et sådant tilfælde vil en regulering være nødvendig for sikre, at virksomhedens indtjening fra den pågældende udlejnings- eller landbrugsejendom ikke dobbeltmedregnes ved anvendelsen af den skematiske metode.

Tilsvarende skal aktivet i dette tilfælde ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver i relation til det foreslåede stk. 8 nedenfor, men skal udelukkende indgå i egenkapitalen.

Uddrag af høringsskema til L123

Advokatrådet:

Advokatrådet opfordrer derfor til, at det yderligere præciseres, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at de skematiske regler ikke kan finde anvendelse, og at dette kun gælder i helt specifikke tilfælde.

Kommentar:

Det er vurderingen, at lovforslaget og bemærkningerne hertil indeholder en klar afgrænsning af disse undtagelsers anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt vil det være myndighederne, der vil skulle begrunde, hvorfor boets eller parternes afgiftsopgørelse med anvendelse af den skematiske værdiansættelse i det konkrete tilfælde ikke kan anerkendes. Hvis vurderingen beror på oplysninger, som kun parterne eller boet er i besiddelse af, vil det dog efter almindelige bevisbyrderegler kunne medføre, at det vil vare parterne/boet, der vil skulle tilvejebringe de relevante oplysninger.

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 23 b

Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct.,  eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 23 a, stk. 1, betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1. § 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.

Forarbejder

Bemærkninger til boafgiftslovens § 23 b (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017)

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiver desuden stilles krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år.

Hvis virksomheden f.eks. overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen.

Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet.

Et helt eller delvist salg af virksomheden i den anførte periode vil indebære, at gaveafgiften for denne del forhøjes til den almindeligt gældende sats på 15 pct. Forhøjelsen reduceres forholdsmæssigt svarende til den del af ejertidskravet, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

[…]

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften.

Ejertidskravet i § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale inden for 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3-års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder.

Det foreslås med lovforslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger alvorlig sygdom, vurderes efter samme kriterier som i pensionsbeskatningslovens § 10. Endvidere foreslås det, at overdragelse kan ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift.

Spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017

[…]

Ændring af koncern

L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden.

Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden.

[…]

Spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017

Efterfølgende overdragelser inden for de første 3 år

FSR finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvornår en efterfølgende overdragelse inden for de første 3 år af enkelte aktiver, virksomhedsandele mv. medfører en forhøjelse af den betalte bo- eller gaveafgift, som skal anmeldes af arving, legatar eller gavemodtager

Det anføres, at hvis formålet med værnsreglen er, at midlertidig omlægning af passiv formue ikke skal give en reduceret afgiftssats, så bør overdragelser være mulige, såfremt disse ikke medfører, at formuen efter overdragelsen ikke er passiv formue. FSR anbefaler endvidere, at værnsreglen indsnævres til at omfatte direkte overdragelser samt alene sådanne indirekte overdragelser, som medfører, at arvingen, legataren eller gavemodtageren ejer aktier i selskab, hvis virksomhed i overvejende grad anses for passiv kapitalanbringelse.

FSR anfører, at såfremt reglerne om forhøjelse af bo- og gaveafgift ved efterfølgende overdragelser ikke alene skal være en værnsregel, men tillige være gældende ved efterfølgende overdragelser, uanset at der ikke er opnået afgiftsmæssige fordele, anmoder FSR om, at dette uddybes yderligere, idet det skal være fuldstændig klart for en arving, legatar eller gavemodtager, hvornår vedkommende er pligtig til at anmelde en overdragelse, således at vedkommende ikke senere pålægges renter mv. ved manglende eller for sent anmeldelse.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil frasalg af selskabets aktiver efter omstændighederne udløse en afgiftsforhøjelse, hvis der er tale om et salg, der medfører en reduktion af virksomhedens indtægtsgrundlag af et ikke uvæsentligt omfang.

Hvis selskabets virksomhed efter overdragelsen til nedsat afgift på grund af efterfølgende overdragelser udvikler sig til overvejende - 50 pct. eller mere - at være passiv kapitalanbringelse, vil der være en formodning for, at der er foretaget overdragelser, der medfører helt eller delvist bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Det findes at være i strid med baggrunden for afgiftsnedsættelsen og kravet om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i 3 år efter generationsskiftet, hvis arvingen/gavemodtager generelt havde mulighed for at overdrage op mod 50 pct. af en virksomhed uden bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Ejertidskrav og omstrukturering

FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig omstrukturering (aktieombytning, fusion og spaltning) ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Det anmodes bekræftet, at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier i følgende situation:

Eksempel 8:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader efter 1 års ejertid selskabet indfusionere med et fremmed fortsættende selskab som led i et joint venture (udvikling/ekspansion). Som vederlag modtager arving, legatar eller gavemodtager udelukkende nyudstedte aktier (10 pct.) i det fortsættende selskab.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden, jf. også kommentaren til eksempel 9.

Eksempel 9

Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse.

Praksis

SKM2021.470.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 %. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 % på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder.

SKM2020.334.SR

Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville medføre forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt der blev foretaget en omstrukturering i det selskab, hvori parterne havde modtaget aktier med nedsat gaveafgift. Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, skulle gaveafgiften af en gave, der var overdraget med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a, forhøjes til 15 %, såfremt der blev foretaget en afståelse inden udløbet af en periode på tre år fra gavemodtagelsen. Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, skulle der ikke ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Spørgerne var af den opfattelse, at det ikke ville medføre forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev foretaget en skattefri omstrukturering. Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.2

[…]

Efter BAL § 23 b, stk. 1, gælder et krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af aktierne eller virksomheden i 3 år.

En hel eller delvis direkte eller indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen vil indebære, at gaveafgiften efter BAL § 23 a, stk. 1, forhøjes til 15 pct eller en eventuel anvendelse af BAL § 23 a, stk. 1, 2. pkt. bortfalder. Forhøjelsen reduceres dog forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter BAL § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan godtgøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften.

Ejertidskravet i BAL § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale indenfor 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3 års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder.

Efter BAL § 23 b, stk. 2 kan salg af virksomheden som følge af erhververens død eller livstruende sygdom ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger livstruende sygdom, vurderes efter samme kriterier som i PBL § 10. Endvidere kan overdragelse ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af personkredsen i BAL § 22, stk. 1.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag.

Der sker ikke forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

[…]