Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at splittet af bitcoin til bitcoin og bitcoin cash i 2017 ikke er skattepligtig for Spørger?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at realiseringen af Spørgers bitcoin og bitcoin cash ikke er skattepligtig i 2024 og 2025?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling af “lump-sum" til Spørger i US-dollars i 2024 ikke er skattepligtig?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan få fradrag for den forholdsmæssige andel af sin advokatregning som tab i sin lump-sum udbetaling?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej
4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2012 arbejdede Spørger med en mobilitetsstartup for en udenlandsk virksomhed (D), der forbandt bilister med passagerer mhp. samkørsel. I Danmark har vi lignende systemer for tilsvarende virksomheder.

Planen var, at D’s virksomhedsaktivitet skulle være tilgængelig i flere lande, herunder Danmark.

Spørger arbejdede bl.a. med digitale betalingsløsninger, hvor Spørger undersøgte alternativer til almindeligt kendte betalingskort, og som kunne virke bedre til D’s service og app. Via Spørgers fætter, som havde længere erfaring fra IT-området, stødte Spørger på bitcoin og fandt interesse i Blockchain-teknologi, som et billigt alternativ til de gængse digitale betalingsløsninger. På dette tidspunkt var bitcoin stort set ukendt i Danmark.

Af mailkorrespondance i foråret 2012 med Spørgers fætter fremgår, at Spørger fandt bitcoin "interessant" til implementering af en betalingsløsning, fordi det var "P2P og billigt". (P2P - peer-to-peer - et netværk uden en central server).

Spørger købte 36,05 bitcoins for et mindre beløb under sin research for at undersøge, om de kunne bruges som betalingsmiddel til deres digitale betalingsapp. De købte bitcoin blev placeret på den japanske platform Mt. Gox. Kontoen er oprettet i december 2012.

Spørger købte bitcoins i november-december 2012 gennem Bitcoin Nordic og overførte efterfølgende de 36 bitcoin til Mt. Gox.

Det har alene været muligt at fremskaffe oplysninger om 3 transaktioner via Spørgers Gmail-konto om en samlet overførsel af samlet kr. 3.200 vedrørende køb foretaget gennem Bitcoin Nordic. Bitcoin Nordic eksisterer ikke længere, og det har derfor ikke været muligt at fremskaffe et kontoudtog derfra.

Dengang foregik køb af bitcoins på en anden måde end i dag. Handlen blev ikke gennemført automatisk eller dagligt. Der blev indgivet en bestilling via en online formular, hvorefter man modtog en mail med overførselsoplysninger ("Transfer details"). Når betalingen var gennemført, modtog man en overførselsbekræftelse ("Transfer completed") med angivelse af det modtagne antal bitcoin, kurs og beløb man har købt for. Når man sendte pengene, vidste man ikke til hvilken kurs eller hvor præcis antal bitcoin man får til gengæld, da der kunne gå 1-2 dage før overførslen er gennemført.

Spørger har to ordrebekræftelser:

Mailkorrespondance med Bitcoin Nordic købt for 200 kr. bitcoins, svarende til 2,8027 bitcoins den 14. november 2012 overført til walletadressen A, og for 1.000 kr. bitcoins, svarende til 13,1452 bitcoins den 22. november 2012, overført til walletadressen B.

På blockchainen fremgår det dog, at Spørger kun har modtaget ca. 2,5 bitcoin den 14. november 2012. Det antages, at der på daværende tidspunkt blev opkrævet væsentligt højere gebyrer ved transaktioner, hvilket kan forklare differencen. På blockchainen kan man finde transaktionen, hvis man har transaktionsnummeret.

Derudover har Spørger fundet en mail med overførselsoplysninger for kr. 2.000 dateret 13. december 2012, men den tilhørende ordrebekræftelse kan ikke findes. Ifølge CoinMartketCap var prisen pr. bitcoin den 14. december 2012 US-dollars 13,51, og valutakursen ifølge Nationalbanken var 570,39 kr. pr. 100 US-dollars. Dette svarer til et køb på ca. 26 bitcoins.

Der kan ikke afstemmes til det konkrete antal bitcoins. Forskellen mellem de anslåede ca. 42 bitcoin (2,8 + 13,1 + 26) og de ca. 36 bitcoins, som blev overført til Mt. Gox, vurderes at skyldes en kombination af bitcoin-kurser, valutakurser, transaktionsgebyrer, udlæg og tests, som Spørger har foretaget. Den samlede betaling var kr. 3.200.

Spørger har købt bitcoins for at teste transaktioner i størrelsesordenen kr. 500 - 1.000, hvilket vil være normal betaling for en lejeaftale i en weekend. Det har således været nødvendigt at anskaffe en vis mængde for at kunne teste betalingsfunktionen i den omhandlede betalingsfunktion. Spørger har erhvervet de pågældende bitcoins med henblik på at teste bitcoins som betalingsmiddel til at udvikle virksomhedens betalingsfunktion/appen.

De høje gebyrer var desuden en væsentlig årsag til, at Spørger ikke gik videre med at implementere bitcoin som betalingsmiddel i appen, som et alternativ til de høje gebyrer forbundet med andre kendte betalingskort. Dertil kom lange transaktionstider - det kunne tage flere dage, før en bitcoin-betaling blev modtaget. Desuden var der betydelig risiko for hacking, man kunne miste sin beholdning, hvis de lå på sin telefon, og man smed den væk og opbevaring af private nøgler på computeren blev anset som upraktisk til hurtige overførsler.

Spørger kunne kun købe sine bitcoin igennem Bitcoin Nordic, men ikke opbevare dem der. De pågældende bitcoins blev overført til wallet i Mt. Gox, som på daværende tidspunkt var verdens største online handels platform, hvor man kunne opbevare sine bitcoin et sted, som ikke var på sin egen computer.

Spørger har, som en slags tidlig "MobilePay"-løsning, brugt bitcoins i forbindelse med udlæg imellem venner, for f.eks. pizzaer. Men Gebyrer og lange transaktionstider gjorde det ikke særligt holdbart.

Spørger har aldrig handlet med bitcoins.

D fik det dog aldrig implementeret, og D kom aldrig længere end idefasen, og i forbindelse med Spørgers udtrædelse af D glemte han alt om sine bitcoins. Indtil Spørger modtog et brev fra et japansk advokatfirma, der i kraft af deres rolle som kurator, oplyste Spørger om, at platformen, Mt. Gox, var under konkursbehandling i 2014. Kurator bad ham om at sende oplysninger om sine bitcoins, så hans krav på 36,05 bitcoin + 36,05 bitcoin cash i konkursboet kunne gøres gældende. 

Bitcoin cash er givet 1 til 1 i 2017 for hver bitcoin ejet, da den oprindelige bitcoin blev splittet i 2. Spørger afleverede den efterspurgte information, og modtog besked om at hans krav på 36,05 bitcoins og 36,05 bitcoin cash var godkendt af kurator i 2019:

Efter der er gået 10 år med at behandle konkursboet, får Spørger en delvis udbetaling fra konkursboet. I april 2024 modtager Spørger, jvf. kurators udbetalingsplan, et “lump-sum"-beløb på i alt japanske yen 1.905.059 svarende til ca. kr. 84.000. I juli 2024 modtager Spørger yderligere dividende ved modtagelsen af 5,5 bitcoins og 5,5 bitcoin-cash.

[Tilbagebetalingsoversigt fra kurator udeladt]

Spørgers resterende 30,55 bitcoins og bitcoin-cash er herefter endeligt tabt.

Spørger betalte kr. 50.000 til sin advokat, som vederlag for assistance med opnåelse af kravet i det japanske konkursbo.

Af fakturaen fremgår, at der er tale om "Juridisk rådgivning frem til dags dato vedrørende krav i Mt. Gox konkursboet." Fakturaen er dateret 22 marts 2024.

Det er oplyst, at det arbejde, som advokaten har udført, og som har stået på i mere end et år, har vedrørt al juridisk rådgivning i relation til at sikre kravet mod konkursboet. Det har blandt andet bestået i at undersøge, hvordan kravet kunne gøres gældende, løbende korrespondance med konkursboets kurator, udfyldelse og indsendelse af diverse blanketter i relation til konkursboet, korrespondance med Spørger og løbende undersøgelser forbundet hermed. Det bemærkes i den forbindelse, at sagen har været særligt kompliceret af, at konkursboet har været behandlet i Japan, at kurator har været svært tilgængelig, og at undersøgerne dermed er bestået i at tilvejebringe oplysninger fra sekundære kilder så som Reddit og andre fora, hvor andre kreditorer har berettet omkring deres erfaringer.

Advokaten måtte desuden sende fysiske breve til Japan og finde en person i Japan til at aflevere disse. Under ansøgningsperioden var Spørger indlagt efter en bilulykke. Da der var en vigtig deadline, som krævede Spørgers underskrift, og advokaten ikke kunne komme i kontakt med ham, mødte han personligt op på hospitalet for at få underskriften. Det har derfor været en ekstraordinær situation.

Tidslinje, som angivet af Spørgeren:

2012	Køb	Bitcoin	36,05265866
2014	Konkurs Mt Gox	Bitcoin bliver til en fordring
2017	Split	Herefter også fordring i bitcoin cash	36,05265866
2019	Krav gøres gældende	på bitcoin og bitcoin cash
2024	Udbetaling	Japanske Yen	¥1.905.059,00
	Udbetaling	Bitcoin	5,579294
	Udbetaling	Bitcoin cash	5,579294
	Tabes	Bitcoin	30,473365
	Tabes	Bitcoin cash	30,473365

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 skal bevares med "Ja", og med følgende begrundelse.

En hardfork opstår, når en eksisterende blockchain opdeles i to eller flere nye selvstændige blockchains med nye selvstændige kryptovalutaer. I forbindelse med en hardfork vil en indehaver af den kryptovaluta, der tilhører den bevarede blockchain, vederlagsfrit modtage et tilsvarende antal kryptovalutaer tilhørende den nye blockchain.

Bitcoins-systemet havde således en hardfork den 1. august 2017, hvorved bitcoin cash opstod. Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, at tildelingen af bitcoin-cash var skattefri for spørgeren på tildelingstidspunktet, idet tildelingen måtte anses som en del af de allerede købte bitcoins og dermed også anskaffet med samme hensigt.

Da der således ikke ved splittet var tale om afståelse, indebar splittet, at indehaverne af pågældende bitcoins blot fik tildelt en tilsvarende andel af de nye bitcoin-cash, som indehaveren havde af bitcoins. Som følge heraf fandt Skatterådet, at bitcoin-cash skulle anses for at være købt samtidig med de oprindelige bitcoins, med samme erhvervelseshensigt og til en anskaffelsessum på 0 kr. Se SKM2018.104.SR.

Spørgers anskaffelse af bitcoin-cash, må herefter anses for anskaffet til kr. 0. Efterfølgende beskatning sker alt efter hensigten. Da det var Spørgers hensigt at bruge anskaffelsen af bitcoins som betalingsmiddel, må det derfor være skattefrit ved senere salg se begrundelse spørgsmål 2.

Spørgsmål 2 skal bevares med "Ja", og med følgende begrundelse.

Genstande, der bevises at være erhvervet, før den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt, og som ikke er overført som varelager til forretningen, kan fortsat sælges uden beskatning af fortjenesten.

Genstande, erhvervet efter at den erhvervsmæssige virksomhed er i gang, skal som altovervejende hovedregel anses for at være anskaffet som et led i virksomheden.

Det er vores vurdering at D aldrig blev startet op og derfor ikke kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed. Spørger ejede aldrig nogen andel af virksomheden og kan derfor kun have erhvervet bitcoins privat.

Første afgørelse omkring bitcoins, kom 25. marts 2014 med skatterådets bindende svar SKM2014.226.SR, som konkluderede at salg af bitcoins var omfattet af et privat formuegode jf. Statsskattelovens § 5 stk. 1, litra a og dermed ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, når de var erhvervet af skatteyders egen interesse. Senere domspraksis har dog vist, at salg af bitcoins alligevel skal medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis der er tale om spekulation, som f.eks. SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR. Praksis har altså ændret sig væsentlig i perioden 2014-2024, hvor Spørger ikke har haft mulighed for at sælge sine bitcoins.

I SKM2023.188.HR udelukkede Højesteret altså ikke, at bitcoins i begrænset omfang kan bruges om betalingsmiddel og sælges skattefrit. Det følger ligeledes af SKM2024.96.BR, at bitcoins i begrænset omfang kan erhverves som betalingsmiddel, hvis de er brugt i umiddelbar forlængelse af erhvervelsen. Skatteyders køb af varer i umiddelbar forlængelse af købet blev ikke anset for skattepligtigt, men de Bitcoins, som skatteyder havde beholdt over en længere periode og efterfølgende købt nye af blev anset for spekulation. I modsætning til denne sag har Spørger ikke kunnet bruge sine bitcoins, da Mt. Gox var under konkurs, og Spørger har ikke erhvervet yderligere bitcoins.

I SKM2021.240.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke blev anset for erhvervet med spekulationshensigt. Landsskatteretten fandt, at klageren ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at klagerens forklaring om, at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, var bestyrket ved, at klageren ifølge det oplyste i 2013 brugte 1 bitcoin til betaling af kontingent til foreningen, og at klageren derfor først foretog et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Klageren var derfor ikke skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste, jf. UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Når Skattestyrelsen vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretages en helhedsvurdering, hvor der ses på de forskellige omstændigheder ved klagerens køb.

Spørger anskaffede sine bitcoins til brug som betalingsmiddel i D, som aldrig kom til at virke, og da Mt. Gox i mellemtiden gik konkurs, var det ikke muligt for Spørger at bruge sine bitcoins som betalingsmiddel. I perioden 2014 til 2024 har Spørger som følge af konkursen ikke haft mulighed for at sælge sine bitcoins. Spørger har i juli 2024 modtaget udlodning fra konkursboet og har i 2024 solgt en del og ønsker nu at sælge resten i 2025 afhængigt af de skattemæssige konsekvenser af det bindende svar.

Spørger anskaffede sine bitcoins alene med det formål  at anvende dem som et betalingsmiddel i forbindelse med test af appen for D, hvorfor Spørger mener de kan sælges skattefrit. Den efterfølgende konkurs har gjort, at Spørger ikke har haft rådighed over beholdningen af bitcoins i 2014 til 2024. Der har aldrig været Spørgers hensigt at spekulere i salg af bitcoins. Spørger havde aldrig forestillet sig, at de ville have haft en sådan betydelig stigning.

Skatterådet har i SKM2018.104.SR truffet afgørelse om, at uanset at spørgeren havde anskaffet bitcoin i faglig interesse blev de anset for også at være anskaffet i spekulationsøjemed. Skatterådet lagde vægt på, at spørgeren kunne have erhvervet et mindre antal bitcoins for at kunne opfylde behovet for sin faglige interesse.

Spørgers situation er ikke sammenlignelig. I SKM2018.104.SR havde spørgeren erhvervet ca. 16,5 bitcoins for ca. EUR 40.000 bitcoins i 2017.

Spørger har købt 36,05268664 i 2012-13. for ca. kr. 3.200.

Spørger kan se, at han har oprettet kontoen i december 2012, og den er blevet verificeret i april 2013. Det kan ses af Coin market cap, at prisen har svinget imellem ca. US-dollars 11 og US-dollars 228 per bitcoin i den pågældende periode. Prisen dengang, var således væsentligt lavere end i 2017, hvor spørger i SKM2018.104.SR anskaffede sine bitcoins. Spørger har købt de ca. 36 bitcoins for at teste transaktioner i størrelsesordenen kr. 500 - 1.000, hvilket vil være normal takst for en weekend for en tilsvarende dansk virksomhed. Det har således været nødvendigt at anskaffe en vis mængde for at kunne teste på. Spørger har erhvervet de pågældende bitcoins med henblik på at teste bitcoins som betalingsmiddel til at udvikle appen for D.

Spørgerens hensigt i SKM2018.104.SR var spekulation i, hvordan det finansielle marked for bitcoins ville udvikle sig i fremtiden. Spørger har ikke haft til hensigt at spekulere i markedet for bitcoins og havde i 2012-2013 ingen forventning om at markedet ville stige så markant.

Det er Spørgers opfattelse, at beløbets størrelse ikke har afgørende betydning for skattefriheden af bitcoins, udover det skal stå på mål med anskaffelsen. Det er hensigten med anskaffelsen og beløb der er tale om spekulation. Beløbet er lavt i forhold til en virksomhed, som skal operere med transaktioner i størrelsen kr. 500-1.000.

Spørgsmål 3 skal bevares med "Ja", og med følgende begrundelse.

Det er Spørgers opfattelse at lump-sum betalingen i japanske yen må udgøre kompensation for de resterende 30,47 mistede bitcoins, Spørger har modtaget fra konkursboet og som ikke kunne udbetales i bitcoins.

Der eksisterer et bindende svar fra Skattestyrelsen med en tilsvarende sag, sagsnr. XX-XXXXXXX, omkring udbetaling af kryptovaluta fra konkursboet Mt. Gox ikke er skattepligtig, da det ikke er en fordring omfattet af kursgevinstloven. Efterfølgende beskatning ved et senere salg afhænger herefter om hensigten med købet er spekulation.

Skattefriheden er en følge af, at der opstår en fordring mod konkursboet på Mt. Gox på tidspunktet, hvor Mt. Gox går konkurs. En eventuel værdistigning i konkursperioden af fordringen, er som følge af den manglende rådighed over midlerne i konkursboet skattefri. Det har ikke været Spørgers hensigt at sælge med spekulation for øje jf. begrundelsen i spørgsmål 2.

Spørgsmål 4 skal bevares med "Ja", og med følgende begrundelse.

Spørger har ikke fradrag for sin anskaffelsessum, da han ikke kan dokumentere den.

Spørger havde dog omkostninger forbundet med indsendelse at inddrive sin fordring i kryptovaluta på kr. 50.000.

I forhold til C.A.4.3.1.11 er der fradrag for udgifter til advokatbistand, forudsat bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen og ikke vedrører grundlaget for formuesfæren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af lønmodtagerens indkomst, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Idet advokatomkostningerne, der er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens skattepligtige indkomst, og at klagerens udgifter til advokat i forbindelse med at føre retssagen er fradragsberettigede.

Det er vores opfattelse, at hvis udlodningen imod vores forventning er skattepligtig, vil advokathonoraret kunne fradrages forholdsmæssigt beregnet af samlede fordring på 36,05 bitcoins. Den fradragsberettigede andel af lump-sum betalingen må derfor være 30,47/36,05 gange kr. 50.000 = 42.261 og den resterende anden bitcoin 5,5/36,05 kr. 7.739 kan fradrages ved senere salg af resterende bitcoins. Alternativt vil det være værdien af fordringen på udbetalingstidspunktet.

Spørgers bemærkninger af 31. oktober 2025.

Dokumentation for Anskaffelsessummer

Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for de konkrete anskaffelsessummer, da det kan have afgørende betydning for sagens afgørelse, hvor meget Spørger beløbsmæssigt, har betalt for dem.

Spørger har dokumenteret 2 transaktioner og en bestilling den 13. december 2012 samt anført at han har betalt 0,3 bitcoins i gebyr for sit køb af 2,8 bitcoins.

I mellemtiden er vi ved arbejde med andre sager om kryptovaluta blevet bekendt med hvordan kryptovaluta transaktioner dokumenteres over for Skattestyrelsen.

Dette gøres ved at dokumentere hvilke bitcoinadresser man ejer, og derefter kan man følge transaktionerne på Block explorers som eksempelvis. Blockchain.com/explorer, Blockstream.info, Blockchair/bitcoin, mempool.space etc. Alle bitcoins transakioner er offentligt tilgængelige, men man kan ikke se, hvem der har ejerskabet, medmindre man kan dokumentere det af anden vej.

Spørger har dokumenteret, at følgende bitcoins adresser er hans: A og B.

For bitcoins adressen A kan man se

• anskaffelsen af 2,8 bitcoins d.en16. november 2012
• betalt gebyr 0,3 den 16. november 2012 samt
• overførsel videre til ukendt adresser den 28. november 2012.

Dette fører os ikke længere.

Disse er formentlig overført til en anden.

For bitcoins adressen B kan ses at

• der modtages 13,1452 den 22. november 2012, som dokumenteret og
• 22,7624 den 13. december 2012, som Spørger har dokumenteret er bestilt denne dato for kr. 2000 til denne bitcoins adresse.

Der er i alt 12 transaktioner.

Adressen B

• Den 19. februar 2013 overføres 26,2896 til bitcoins adressen 1Pv…MVS og
• den 6. maj 2013 overføres 11,40705 til samme bitcoins adresse 1Pv…MVS.

Følger man denne adresse videre, kan det ses at der er 16 transaktioner og at

• der overføres 36,6 den 28. november 2013 til adressen 1Ax…ktr.

Det virker sandsynligt, at dette har noget med Spørges overførsel til Mt.Gox at gøre, selvom vi ikke kan få det til at stemme præcis med hans anerkendte dokumenterede krav på ca. 36,05 bitcoins fra Mt. Gox kurator.

Ifølge ChatGPT kan man ikke følge Spørgers konti i Mt. Gox på bitcoins explorer, fordi disse er fælleskonti og deles med flere brugere.

Spørger har dokumenteret en anskaffelsessum den 22. november 2012 kr. 1.000 og den 13. december 2012 kr. 2.000 i alt bitcoins 35,9076. Anskaffelsen af 2,8 bitcoins den 14. november 2012 ses ikke at vedrøre overførslen til Mt. Gox. Eftersom anskaffelsessummen har afgørende betydning for skattefriheden, så må Skatterådet lægge til grund at anskaffelsessummen er kr. 3.000 og det er efter Spørgers opfattelse et mindre beløb.

Der har været mindre transaktioner i perioden imellem købet og fordringen er godkendt af Mt. Gox kurator, som Spørger, ikke kan dokumentere, men som Spørger har redegjort for, at det skyldes test og udlæg imellem venner, som en tidlig Mobilepay løsning.

Formål med Mt. Gox

Skattestyrelsen påstår at selve overførslen til Mt. Gox er begrundet i spekulation. Spørger har forklaret, at overførslen sker af hensyn til sikkerhed, i stedet for at have sine bitcoins liggende på computer eller telefon grundet risiko for hacking, eller hvis man smed sin telefon væk, og det var upraktisk at have private nøgler opbevaret.

Spørger har tidligere være udsat for at hans harddisk døde og alle hans data forsvandt. Det er efter vores opfattelse det samme som at sige, at man uploader private billeder fra sin telefon, computer eller kamera til en cloudbaseret løsning som dropbox, iCloud eller Google fotos, og de tilfældigvis har en værdi 10 år efter, at det var sket grundet spekulation. bitcoins kan opbevares i enten "hot wallets" med adgang til internettet eller "cold wallets" uden adgang til internettet på f.eks. telefon eller computer. Vi ved fra praksis, at hvis man opbevarer sine bitcoins på sin telefon og taber sin telefon i en sø, og dermed ikke længere har adgang til dem, har man udover at have mistet hele sin beholdning heller ikke fradragsret for sit tab af bitcoins, fordi der ikke kan fremføres tilstrækkeligt bevis for, at man har mistet sin adgang. Skattelovrådet har også påpeget denne problemstilling i deres forslag til fremtidig kryptobeskatning, hvor de foreslår lagerbeskatning.

"5.5.4 Mistet adgang

Uanset beskatningsmodel ses der udfordringer i de tilfælde, hvor en skatteyder mister sin adgang til sin wallet. Ved mistet adgang forstås tab af adgangskoden til walleten. En sådan adgangskode kan både opbevares online og offline. En adgang kan uanset opbevaringsformen ikke genoprettes ved fx at rette henvendelse til vekslingstjenesten, når der handles på en centraliseret platform. Således er en mistet adgang uigenkaldeligt tabt. Dermed er kryptoaktivet også tabt. Udfordringen med en mistet adgang er primært relevant i relation til anvendelsen af et lagerprincip, da beskatningstidspunktet ved de øvrige modeller sker på realisationstidspunktet. Ved et lagerprincip vil skatteyderen blive beskattet af værdiforskydningen på aktiverne, selvom pågældende skatteyder har mistet sin adgang, herunder muligheden for at realisere aktiverne. En skatteyder kan selvsagt ikke realisere et aktiv, som pågældende ikke har disponeringsret over. De aktiver, som der er mistet adgang til, kan dog også ved anvendelse af et realisationsprincip påvirke indkomstopgørelsen, hvis anskaffelsessummen opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det bemærkes, at det kan være vanskeligt at føre et tilstrækkeligt sikkert bevis for en mistet adgang. Omvendt er det også uhensigtsmæssigt, hvis en skatteyder hvert år lagerbeskattes af værdiudsving på aktiver, som pågældende skatteyder ikke længere har disponeringsret over."

Det er vigtigt at forstå, at Bitcoin Nordic var en børs, hvor man kunne købe bitcoins, men ikke opbevare bitcoins.

Det fremgår af wikipedia, at Mt. Gox opbevarede ca. 70 % af verdens bitcoins i perioden fra april 2013 til 2014. Det fremgår også, at der var problemer i perioden og allerede i 20. juni 2013 suspenderede Mt. Gox alle udbetalinger i amerikanske dollars. Selvom det i bagklogskabens lys ikke var sikkert at opbevare sine bitcoins i Mt. Gox grundet den omfattende svindel, så var det Spørgers opfattelse, ligesom størstedelen af verdens bitcoins-ejere, det mest sikre opbevaringssted. Senere er der kommet andre større udbydere af online wallets. Efter vores vurdering kan det derfor ikke tillægges spekulationhensigt, at Spørger overførte sine bitcoins til Mt. Gox. Der bør i stedet lægges vægt på at allerede fra 20. juni 2013, kort efter Spørger har overført sine bitcoins, at alle udbetalinger i amerikanske dollars er stoppet fra Mt. Gox.

SKM2023.187.HR

Skattestyrelsen påstår det fremgår af Mt. Gox hjemmeside at bitcoin er et aktiv der kan anvendes til spekulation. Vi kan ikke se at dette fremgår af højesteretsdom eller af vestre landsretsdom SKM2021.443.VLR. Eftersom dommen er anonymiseret, kan vi heller ikke se at der er tale om Mt. Gox. Det er således en udokumenteret påstand fra Skattestyrelsen. Højesterets dom vedrører næring med bitcoins og ikke spekulation. Der er enighed om i Spørgers sag, at der ikke er tale om næring med bitcoins, hvorfor vi ikke kan se denne sag, er relevant i forhold til Spørgers situation.

SKM2024.96.BR

Skattestyrelsen anfører at bitcoins, som ikke anvendes som betalingsmiddel i umiddelbar forlængelse er anskaffet med henblik på spekulation. "De bitcoins, som A erhvervede den 22. november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang. De blev derimod anvendt som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte A knap 20 af disse bitcoins. Han købte herefter i 2016-2017 yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt. A har forklaret, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins. Den 22. november 2012 købte han bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), men fjernsynet blev solgt, før han nåede at købe det. Han beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for. Han var klar over, at priserne på bitcoins svingede."

Spørger har til forskel fra denne sag beholdt sine bitcoins, fordi Mt. Gox er gået konkurs. Han har ikke erhvervet nye bitcoins, selvom han fortsat havde resterende beholdninger. Vi kan heller ikke se denne sag vedr. Mt. Gox, og det lader ikke til det eftersom der er solgt bitcoins i den periode, hvor MT. Gox var under konkurs.

Konklusion

• Spørger har ikke erhvervet bitcoins med henblik på spekulation.
• Spørger har anskaffet bitcoins til formål som udvikling af en app med bitcoins. Dette er dokumenteret med chat fra hans fætter. Dette må derfor være det afgørende dokumentation for hensigten med anskaffelsen.
• Spørger har dokumenteret sin anskaffelsessum til kr. 3.000 for de erhvervede bitcoins i Mt. Gox. Skattestyrelsen har tidligere skrevet at det har afgørende betydning at Spørger kan dokumentere sine køb beløbsmæssige størrelse for spørgsmålet ellers ville det jo ikke være nødvendigt at efterspørge dokumentationen for svaret. - Selve overførslen til Mt. Gox kan ikke tillægges spekulationshensigt. Der kan ikke lægges afgørende vægt på om man opbevarer sine bitcoins i "hot wallet" med forbindelse til internettet eller "Cold wallet" uden forbindelse til internettet".
• Der bør lægges afgørende vægt på at Spørger har overført sine bitcoins til Mt. Gox den 19. februar 2013 og 6. maj 2013, det vil sige kort før Mt. Gox går i betalingsstandsning den 20. juni 2013 og konkurs i februar 2014 og Spørger kan herefter ikke råde over sine Bitcoins.
• Spørger har ikke anskaffet yderligere Bitcoins under sit ejerskab som i SKM2024.96.BR

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at splittet af bitcoins til bitcoins og bitcoin-cash i konkursboet i 2017 ikke er skattepligtig for Spørger.

Begrundelse

Skatterådet har i SKM2018.104.SR taget stilling til hvad de skattemæssige konsekvenser af opsplitning af bitcoins i bitcoins og bitcoins-cash.

Skatterådet fandt, at tildelingen af bitcoin-cash var skattefri for Spørger på tildelingstidspunktet, idet tildelingen måtte anses som en del af de allerede købte bitcoins og dermed også anskaffet med samme hensigt.

Dette gælder også i den situation, hvor opsplitningen sker efter at Mt. Gox er taget under konkursbehandling.

Spørgers erhvervelse af bitcoin-cash som følge af splittet er skattefri på tildelingstidspunktet, og den vederlagsfrie tildeling medfører derfor ikke en fradragsberettiget anskaffelsessum.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at realiseringen af Spørgers bitcoins og bitcoin-cash ikke er skattepligtig i 2024 og 2025.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører om Spørgers bitcoins kan afstås skattefrit.

Spørgeren har i anmodningen anført, at det ikke er muligt at opgøre helt præcist, hvorledes overførslen til Mt. Gox er sammensat af de forskellige bevægelser på de anførte wallets, men at en difference bl.a. kan skyldes gebyrer og lignende. Eftersom kurator efter det oplyste har anerkendt kravet, lægges det til grund, at det overførte antal bitcoins, udgjorde 36,05 bitcoins.

Spørger har i 2024 solgt en del af de udloddede bitcoins og bitcoin-cash, der blev udbetalt som dividende, og ønsker at sælge resten heraf i 2025.

Det er oplyst, at Spørger købte bitcoins i 2012. Købet kan ikke fuldt ud dokumenteres, men Spørger har fremsendt dokumentation for køb af i alt 15,9479 bitcoins for 1.200 kr., samt en ordre til Bitcoin Nordic på køb for yderligere 2.000 kr. Et samlet køb for 3.200 kr. Købene blev foretaget hos Bitcoin Nordic og overført til Mt. Gox.

Ud fra det oplyste lægger Skattestyrelsen til grund, at de omhandlede bitcoins ikke er erhvervet som led i næring.

Det skal på baggrund heraf vurderes, om Spørger ved afståelse af de omhandlede bitcoins er skattepligtig, fordi erhvervelsen er omfattet af  reglerne om spekulation i statsskattelovens § 5, litra a.

Det fremgår blandt andet af statsskattelovens § 5, litra a, at der til indkomsten ikke henregnes indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke er foretaget i spekulationsøjemed.

Spørger har oplyst, at de omhandlede bitcoins var anskaffet for at kunne teste bitcoins som betalingsmetode i en app, som Spørger var med til at udvikle. De omhandlede bitcoins tilhørte Spørger og ikke det pågældende projekt eller dettes indehavere, og Spørger ville fortsat være ejer af de pågældende bitcoins efter testen afslutning. Spørger har oplyst, at der ikke har været handlet med bitcoins.

Højesteret har i de to domme SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, der vedrører erhvervelser af bitcoins foretaget i juni 2011 til marts 2013, lagt til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesterets præmis er anført i begge domme, selv om det kun er SKM2023.187.HR, der angår spekulation.

Højesteret stadfæstede i SKM2023.187.HR Vestre landsrets dom, hvoraf det fremgår, at Skatteministeriet under sagen fremviste, at det fremgik af Mt. Gox hjemmeside, at bitcoin var et aktiv, der kunne anvendes til spekulation, ligesom det samme sted var muligt at følge kursudviklingen på bitcoins.

De i Højesterets to domme omhandlede bitcoins var erhvervet i perioden juni 2011 til marts 2013, dvs. i samme periode som Spørger erhvervede sine bitcoins, hvilket samtidig var en periode, hvori bitcoins var undergivet en meget stor værdistigning.

Således var det muligt at lade købte bitcoins forblive som et indestående hos Mt. Gox på samme måde som i et pengeinstitut. Ligeledes fremgik det blandt andet af platformens hjemmeside, at bitcoin var et aktiv, der kunne anvendes til spekulation.

Mt. Gox var den eneste platform, som på daværende tidspunkt tilbød og faktisk gennemførte opbevaring af bitcoins på samme måde som et pengeinstitut. Således ses det også af Spørgerens anmodning, at de erhvervede bitcoins er købt hos Bitcoin Nordic, men at disse straks efter købet er overført som et indestående hos Mt. Gox.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningen af de i 2012 købte bitcoins hos Mt. Gox, som ikke er anvendt som betalingsmiddel inden konkursen af Mt. Gox i 2014, også må være erhvervet "med henblik på at blive solgt", hvorved der foreligger spekulationshensigt ved erhvervelsen.

Som følge heraf skal en fortjeneste ved et videresalg af de som konkursdividende modtagne bitcoins medregnes til den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Tilsvarende kan henvises til SKM2024.96.BR, hvor byretten med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR fandt, at der for de bitcoins, som ikke blev anvendt til betaling samme dag eller på en gang, var mulighed for at opnå fortjeneste ved et videresalg. I forhold til hensigten med erhvervelsen af disse bitcoins fandt byretten, at muligheden for en fortjeneste ved et videresalg havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb heraf, at han måtte anses for også at have foretaget købet med spekulationshensigt.

Byretten lagde i ovennævnte dom vægt på, at den skattepligtige i tre tilfælde anvendte andre, købte bitcoins til betaling samme dag, som de var købt, men også, at der var sket flere køb af bitcoins, inden de resterende beholdninger af bitcoins var brugt som betalingsmiddel.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Det fremgår dog af ovennævnte domme, at det ikke er en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet, jf. også SKM2018.104.SR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en rolle ved Spørgers køb af bitcoins i 2012. Der er herved henset til, at Spørger har fremsendt dokumentation for køb af 15,9479 bitcoins for i alt 1.200 kr., samt yderligere for 2.000 kr., hvor købet dog ikke er dokumenteret.

At Spørger oplyser, at han erhvervede bitcoins for at kunne teste dem som betalingsmiddel i appen, kan ikke føre til en anden vurdering, da ingen af de købte bitcoins efter det oplyste, bortset fra ikke dokumenterede udlæg imellem venner, blev anvendt som betalingsmiddel.

Da udlæg efter sin benævnelse og efter Skattestyrelsens opfattelse er udtryk for, at beløbet tilbagebetales, kan udlæg i bitcoins ikke anses for anvendelse som betalingsmiddel, hvilket må forudsætte en forudbestemt udgift, hvortil der skal anvendes bitcoins.

Tilsvarende gælder vedrørende anvendelse som betaling i den app, som Spørger var med til at udvikle, da der ved en eventuel test vil ske betaling til Spørger selv, og der er således ikke tale om noget forbrug af bitcoins som betalingsmiddel ved de påtænkte test.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Spørger ikke i øvrigt har handlet bitcoins eller andre kryptoaktiver.

Spørgers gevinst ved salg af de købte bitcoins og erhvervede bitcoin-cash er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 31. oktober 2025.

Spørger har angivet, hvordan de bitcoins, han har anskaffet, kan følges via Blockhain.com. De nævnte walletadresser er anført på de mails fra Bitcoin Nordic, som Spørger har fremsendt, og oplysningerne er således en anden måde at vise oplysninger om købene den 14. november 2012 og den 22. november 2012. Som det også er anført af Spørger, kan det ikke vises, at der overføres den mængde bitcoin til Mt. Gox, som udgør Spørgers krav.

Vedrørende Spørgers forklaringer om overførsel til Mt. Gox skal det bemærkes, at der ved Skattestyrelsens vurdering er lagt vægt på, at det efter den nævnte domspraksis kan udledes, at det ikke er en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen, og at det i almindelighed er tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet

Vedrørende bemærkninger til SKM2023.187.HR skal Skattestyrelsen bemærke, at den omtalte beskrivelse fremgår af Vestre Landsrets dom, som gengivet på Højesterets hjemmeside. De nævnte forhold er ikke imødegået i Højesteret, og Skattestyrelsen har derfor lagt oplysningen til grund som værende faktuel korrekt.

Muligheden for at kunne anvende bitcoins til spekulation har således været kendt på tidspunktet for Spørgers anskaffelser.

Spørgers bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetaling af “lump-sum" til Spørger i US-dollars i 2024 ikke er skattepligtig.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører, om udbetaling af lump-sum i 2024 er en skattefri kompensation for, at Spørger ikke har kunnet få udbetalt ca. 30,05 bitcoin og ca. 30,05 bitcoin-cash, af de ca. 36 bitcoin og ca. 36 bitcoin-cash, som Spørger havde stående hos Mt. Gox, da platformen gik konkurs i 2014.

Udbetalingen af lump-sum i 2024 er sket på baggrund af værdien af de bitcoins og bitcoin-cash Spørger havde placeret hos Mt. Gox.

Skattestyrelsen skal bemærke, at Spørgers modtagelse af 5,5 bitcoin og 5,5 bitcoin-cash ikke er skattepligtig, da Spørger modtager en andel af de bitcoins og bitcoin-cash, som allerede tilhører Spørger. Spørger har således blot fået noget af sit indestående tilbage, hvilket ikke er skattepligtigt på tilbagebetalingstidspunktet, da der efter det oplyste ikke er gennemført et salg heraf.

Spørgers opfattelse af et ikke offentliggjort bindende svar vedrørende en udbetaling af en lump-sum fra et konkursbo, hvor det efter Spørgers opfattelse fremgår, at udbetalingen er skattefri, kan Skattestyrelsen ikke tilslutte sig.

Udbetalingen af lump-sum sker, fordi Spørger har ønsket at få udbetalt et beløb i officiel valuta, i stedet for bitcoins og bitcoin-cash, som en del af det krav, som konkursboet har accepteret, at Spørger har som indestående hos Mt. Gox.

Udbetalingen af lump-sum i japanske yen er en afståelse af en del af Spørgers indestående, i form af bitcoins og bitcoin-cash, hos konkursboet efter Mt. Gox.

Jf. svaret på spørgsmål 2 er Spørgers afståelse af bitcoins og bitcoin-cash skattepligtig.

Det fremgår af SKM2025.356.SR, der også omhandler skatteforhold vedrørende bitcoins indestående hos Mt. Gox, da platformen gik konkurs, at Skatterådet accepterede anmeldelsen af kravet, selvom det blev opgjort i 2019. Det var i afgørelsen Skatterådets vurdering, at når kravet var anmeldt i Bitcoins var der ikke tale om en fordring omfattet af kursgevinstloven. Det var uden betydning, at beløbet kunne vælges udbetalt i officiel valuta.

Spørger har tilsvarende en opgørelse over sit krav i 2019. Kravet er opgjort i bitcoins og bitcoin cash. Spørger har fået udbetalt beløb i japanske yen.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af kryptovaluta, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af statsskattelovens § 5, litra a.

Det følger af fast praksis, at der for gennemførelse af spekulationsbeskatning skal være tale om en erhvervelse med videresalgshensigt med fortjeneste. Realiseret fortjeneste eller tab ved denne afståelse skal derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Idet Spørger aktivt har anmodet boet om, at boet afstår bitcoins mod udbetaling i officiel valuta, anses Spørgers bitcoins for afstået og skattepligtige på udbetalingstidspunktet.

Det bemærkes, at de modtagne bitcoins og bitcoin-cash, der er modtaget som dividende, tilsvarende er skattepligtige, når disse afstås.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse at spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen af lump-sum fra boet i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er skattefrit på udbetalingstidspunktet, skal besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende.

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan få fradrag for den forholdsmæssige andel af sin advokatregning som tab i sin lump-sum udbetaling.

Begrundelse

Udgifter til advokatbistand er fradragsberettigede, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen og ikke vedrører grundlaget for indkomsterhvervelsen/formuesfæren, jf. statsskattelovens § 6.

Den udbetalte lump-sum er skattepligtig indkomst, jf. svaret på spørgsmål 3, og der vil derfor kunne gives fradrag for advokatudgifter i det omfang udgifterne vedrører erhvervelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til advokat vedrører Spørgers formuesfære, og ikke Spørgers skattepligtige indkomst. Der er herved henset til betingelserne i statsskattelovens § 6, litra a, hvorefter udgifter kan fradrages i indkomsten, såfremt de i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Efter det oplyste har Spørgeren i 2019 selv anmeldt sit krav overfor konkursboet. At spørger har valgt at modtage en kontant sum i stedet for en del af de bitcoins og bitcoin cash, som Spørger havde som indestående hos Mt. Gox, ændrer ikke på, at de i 2024 betalte advokatudgifter udelukkende vedrører Spørgerens formuesfære, og derfor ikke er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Se også SKM2018.130.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5, litra a.

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet. […]

Praksis

SKM2023.188.HR

"En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige ved erhvervelsen ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet og at de minede bitcoins ikke var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed.

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a."

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

I Vestre Landsrets afgørelse har Skatteministeriet bl.a. anført om Mt. Gox og offentlige oplysninger omkring bitcoins i 2011:

"Part 1 købte bitcoins første gang den 14. juni 2011 på Mt. Gox, hvis hjemmeside dengang havde det indhold, der fremgår af udskriften fra internetarkivet "waybackmachine" for den 12. juni 2011 (bilag A).

Som det fremgår, betegnede Mt. Gox sig som en bitcoin-børs, og der var på hjemmesiden fire hovedfaner: Én om bitcoins, en anden om køb af bitcoins, en tredje om salg af bitcoins og en fjerde om avanceret handel, herunder mulighed for automatiseret handel.

Endvidere var der en graf med prisudviklingen over de seneste 48 timer og et link til en underside med yderligere handelsinformationer ("Trade data"). På denne underside var det muligt at se udviklingen over kursen i de seneste 48 timer, kursen i "all time" (altså fra handlens påbegyndelse), markedsdybden (antallet af købere og sælgere samt købs- og salgsantal, der er ved forskellige kurser) og en "mega graf", jf. udskriften for undersiden Trade data for den 12. juni 2011 (bilag B).

Det af under sagens skriftveksling anførte om, at der "i 2011-2012 [ikke eksisterede] informationer om "prisudvikling" eller andre forhold som i dag, hvor bitcoins har fået karakter af et egentligt aktiv. Bitcoins blev alene handlet på markedspladser (en form for digital Den Blå Avis) og ikke på børser, som der er mulighed for i dag", er dermed ikke korrekt.

Det er heller ikke korrekt, når Part 1 anfører, at "På tidspunktet for køb var bitcoins uomtalt i offentligheden".

I de fremlagte artikler fra maj 2011 (bilag C, D og J) og dermed ca. 2 uger før Part 1’s første bitcoin-køb er omtalt bitcoins, de betydelige værdistigninger og udsigten til yderligere værdistigninger.

Part 1’s køb den 14. juni 2011 skete efter (bl.a.) disse artikler og i umiddelbar forlængelse af en markant udvikling i bitcoin-kursen, jf. grafen over kursen på Mt. Gox med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com.

Fra den 1. januar 2011 til den 1. juni 2011 steg kursen fra 0,3 til 9,57, altså en kursudvikling på 3.190 %. I juni 2011 fortsatte kursen med at stige frem til 8. juni 2011, hvor kursen nåede et maksimum på 31,9, dvs. en stigning på 10.633 % siden 1. januar 2011 og 333 % siden 1. juni 2011.

Fra den 8. til den 12. juni 2011 var der betydelige kursfald, idet kursen faldt til 10,3, dvs. et fald på 67,7 %. Den 13. juni 2011 begyndte kursen igen at stige, og dagen efter - den 14. juni 2011 - købte Part 1 10,696 bitcoins til en kurs på 20,13, dvs. 36,7 % lavere end den hidtidige makskurs 6 dage tidligere."

SKM2024.96.BR

Den 22. november 2012 erhvervede en skattepligtig knap 89 bitcoins for godt 6.000 kr., som han efterfølgende brugte til dels varekøb, dels solgte i fri handel. Skattemyndighederne anså gevinsten på de solgte bitcoins for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om spekulation. Den skattepligtige gjorde gældende, at der ikke forelå spekulation, idet han henviste til, at de pågældende bitcoins var erhvervet med henblik på varekøb.

Retten udtalte, at den skattepligtige havde købt bitcoins ad tre omgange i juni, august og september 2012, og at de pågældende bitcoins i alle tre tilfælde blev anvendt til betaling samme dag, som de var købt. De bitcoins, som den skattepligtige erhvervede den 22. november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang, men derimod som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte den skattepligtige knap 20 af disse bitcoins. I 2016-2017 købte den skattepligtige yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt.

Retten udtalte videre, at den skattepligtige havde forklaret, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins, og at han den 22. november 2012 købte bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn på [hjemmeside], som dog blev solgt, før han nåede at købe det. Retten udtalte også, at den skattepligtige havde forklaret, at han havde beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for, og at han var klar over, at priserne på bitcoins svingede.

Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR lagde retten til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, og at dette også var tilfældet i november 2012. Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins var præget af store kursudsving, også i 2012, og at den skattepligtige havde indsigt i markedet og kursudsvingene.

Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins den 22. november 2012, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed.

SKM2021.240.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klagerens fortjeneste ved handel med kryptovaluta var skattepligtig. Landsskatteretten fandt, at klageren ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at klagerens forklaring om, at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, var bestyrket ved, at klageren ifølge det oplyste i 2013 brugte 1 bitcoin til betaling af kontingent til foreningen, og at klageren derfor først foretog et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Klageren var derfor ikke skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.

SKM2025. 356.SR

Spørger har som følge af kryptohandelsplatformen Mt. Gox’ konkurs mistet nogle bitcoins.

Spørger ønsker bekræftet at Spørger skal beskattes af Spørgers fortjeneste ved udbetalingen af dividende fra boet, og at Spørger har fradrag for værdien af de bitcoins, som Spørger har mistet i forbindelse med konkursen.

Spørger gør i den forbindelse gældende at idet udskrifterne fra Mt. Gox dokumenterer, at Spørger har haft en gevinst opgjort ud fra Spørger oprindelige købssum, og idet Spørger kun får en lille andel af sit faktiske krav på bitcoin tilbage, er det Spørgers opfattelse, at Spørgers tab skal opgøres til værdien på tidspunktet hvor kravet er endeligt gjort op.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger skal beskattes af gevinsten på afståelses-/udbetalings-tidspunktet. Der er herved henset til, at erhvervelsen af de pågældende bitcoins tilbage i 2013, må anses som foretaget i spekulationsøjemed og at Spørger i forbindelse med udbetalingen fra konkursboet, har anmodet om at få de til ham tilhørende bitcoin udbetalt i officiel valuta.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger har fradrag for værdien af de tabte bitcoins. Der er herved henset til, at der kun kan opnås et tabsfradrag efter statsskatteloven, når tabet sker som følge af en handel, eller hvis tabet kan sidestilles med et handelstab. Da de resterende bitcoins ikke er handlet, er der ikke tabsfradrag efter spekulationsbestemmelsen.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler, kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Om bitcoin-cash fremgår af afgørelse:

Spørger fik som ejer af ca. 16,5 bitcoins den 1. august 2017 vederlagsfrit tildelt et tilsvarende antal bitcoin cash som følge af en "Hard Fork", dvs. en form for spaltning eller forgrening af bitcoins.

Den nærmere baggrund for denne tildeling er ikke nærmere oplyst, herunder hvem, der har besluttet dette, og hvorfor.

Det er dog overfor SKAT oplyst, at bitcoin cash ikke er omfattet af samme system som bitcoins, men af et tilsvarende system, i hvilket der handles på samme måde som med bitcoins.

Det er SKATs opfattelse, at tildelingen af bitcoin cash er skattefri for spørger på tildelingstidspunktet, idet tildelingen må anses som en del af de allerede købte bitcoins og dermed også anskaffet med samme hensigt.

Dette indebærer, at beskatningen af bitcoin cash først finder sted ved afståelsen, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det bemærkes herved, at anskaffelsessummen ved afståelse af spørgers beholdning af bitcoin cash efter SKATs opfattelse skal opgøres særskilt og ikke sammen med bitcoins eller andre virtuelle valutaer.

Salgssummen for den tildelte beholdning af bitcoin cash skal fuldt ud medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, da den vederlagsfrie tildeling følgelig ikke medfører en fradragsberettiget anskaffelsessum.

I tilfælde hvor der er foretaget yderligere køb af bitcoin cash, som indgår i samme beholdning, vil det ved salg af en del af beholdningen (delafståelse) efter SKATs opfattelse ikke være muligt at identificere de solgte bitcoin cash, da disse efter det for SKAT oplyste ikke er enkeltvist identificerbare, men er fuldstændigt identiske.

Da hverken den skattepligtige eller SKAT ved delafståelser kan identificere de solgte bitcoin cash og dermed heller ikke anskaffelsessummen, er det SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoin cash skal indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse efter FIFO-princippet.

Der henvises til beskrivelsen af FIFO-princippet ved delafståelse i forbindelse med bitcoins i foranstående.

SKM2025.408.SR

Spørgeren havde modtaget bitcoins som led i sin erhvervsmæssige virksomhed og ønskede bekræftet, at den i 2025 gennemførte afståelse heraf var skattefri.

Det var oplyst, at de omhandlede bitcoins var modtaget i 2015 og 2016, og at virksomheden var stoppet ved udgangen af 2022. Det var yderligere oplyst, at Spørgeren ikke havde kendskab til, hvad bitcoins er, hvordan systemerne bag fungerer m.m., eller hvorledes de kunne sælges. Derudover var det oplyst, at Spørgeren ikke på nogen måde havde kendskab til eller interesserede sig for kryptovaluta.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de modtagne bitcoins kunne afstås skattefrit, da disse anses for erhvervet som led i virksomhedens næring, det vil sige et vederlagsaktiv, hvilket udgør virksomhedsindkomst ved modtagelsen og ved en senere afståelse heraf.

SKM2014.226.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst og tab på bitcoins skulle indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af bitcoins ansås for vedrørende spørgers privatsfære.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, stk. 1

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: 

a)      driftsomkostninger,  dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

…

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.A.4.3.1.11

Regel

Der er fradrag for udgifter til advokatbistand, forudsat bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen og ikke vedrører grundlaget for indkomsterhvervelsen/formuesfæren, jf. SL § 6.

Se evt. SKM2003.439.LSR, hvor advokatomkostninger, der var afholdt med henblik på at opnå ret til en forhøjet skattepligtig pensionsindtægt som følge af erhvervsevnenedsættelsen, ikke kunne fradrages, da de vedrørte indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder advokatomkostninger vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne. At erstatningen for tab af erhvervsevne måtte være skattepligtig, fordi den er udbetalt som en løbende ydelse, ændrer ikke ved, at udgiften vedrører indkomstgrundlaget, og derfor ikke er fradragsberettiget. Se SKM2020.338.LSR.

Det er ikke en betingelse for fradrag for udgifter til advokatbistand, at lønmodtageren får medhold i retssagen. Se SKM2001.473.LSR og SKM2019.466.LSR.

Eventuelt fradrag for udgifter til advokatbistand er omfattet af bundgrænsen på 7.300 kr. årligt i 2025 (7.000 kr. i 2024). Se mere om bundgrænsen mv. i LL § 9, stk. 1, og C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Se endvidere afsnit C.A.1.1 vedrørende skellet mellem formue (herunder indkomstgrundlaget) og indkomst.

Eksempler

Udgifter til advokatbistand i forbindelse med krav om merløn, vedrørte erhvervelsen af indtægter, som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, og ikke selve indkomstgrundlaget. Der var derfor fradrag herfor. Se SKM2001.473.LSR.

Udgifter til advokatbistand i forbindelse med krav om forhøjelse af førtidspension, der var skattepligtig, vedrørte selve indkomstgrundlaget og var derfor ikke fradragsberettiget. Se SKM2003.439.LSR.