Dato for udgivelse
07 jul 2025 11:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 jun 2025 09:09
SKM-nummer
SKM2025.408.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
25-0127480
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Vederlagsnæring, Bitcoins
Resumé

Spørgeren havde modtaget bitcoins som led i sin erhvervsmæssige virksomhed og ønskede bekræftet, at den i 2025 gennemførte afståelse heraf var skattefri.

Det var oplyst, at de omhandlede bitcoins var modtaget i 2015 og 2016, og at virksomheden var stoppet ved udgangen af 2022. Det var yderligere oplyst, at Spørgeren ikke havde kendskab til, hvad bitcoins er, hvordan systemerne bag fungerer m.m., eller hvorledes de kunne sælges. Derudover var det oplyst, at Spørgeren ikke på nogen måde havde kendskab til eller interesserede sig for kryptovaluta.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de modtagne bitcoins kunne afstås skattefrit, da disse anses for erhvervet som led i virksomhedens næring, det vil sige et vederlagsaktiv, hvilket udgør virksomhedsindkomst ved modtagelsen og ved en senere afståelse heraf.

Hjemmel

Statsskattelovens § 4 a

Reference(r)

Statsskattelovens § 4 a

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.2.1, om indtægter, SL § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, om næring, herunder vederlagsnæring

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers realisering af fortjenester på bitcoins modtaget den 30. marts 2015 er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers realisering af fortjenester på bitcoins modtaget den 16. juni 2016 er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende?

Svar

  1. Nej
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i perioden 4. januar 1993 til 31. december 2022 drevet en erhvervsmæssig virksomhed, der fuldt ud blev drevet som enkeltmandsvirksomhed.

Spørger blev sygemeldt som følge af en trafikulykke, som gjorde Spørger uarbejdsdygtig. Dette indebar, at Spørger ikke var i arbejde i sin virksomhed fra april 2020 til ophørstidspunktet i 2022, i hvilken periode der dermed heller ikke var driftsmæssig aktivitet i virksomheden.

Spørger havde alle slags kunder. Frem til 2017 udførte Spørger primært almindelige ydelser på egen klinik. Herefter overgik Spørger til udelukkende at udføre specielle efterbehandlinger for kunder, der havde været udsat for en sundhedsbehandling. 95% af Spørgerens efterbehandlinger var relateret til patienter med samme sygdom.

Det var ikke det forretningsmæssige element, som drev Spørger. Det var det kunstneriske element, som drev Spørger, og at Spørger kunne tjene penge på at udleve sin interesse for faget var blot en fordel. Derfor var det heller ikke interessant for Spørger at åbne flere butikker, have flere ansatte eller indføre andre profitforøgende tiltag.

I 2015 kom X ind i Spørgers butik. X og Spørger havde ikke noget kendskab til hinanden fra tidligere, og X besøgte ikke Spørger på Spørgers direkte foranledning eller mellemkomst.

X forsøgte at leve i marts måned 2015 med bitcoins som eneste betalingsmiddel.

X ønskede, at Spørger skulle udføre en speciel ydelse, for hvilken X tilbød Spørger bitcoins som betaling. Spørger accepterede at modtage bitcoins som betaling herfor.

Det var med andre ord en tilfældighed, at X valgte at anvende Spørger, og at Spørger dermed modtog bitcoin som betaling.

Dokumentation for, at Spørger hjalp X, fremgår af et opslag på X’s profil på X (tidligere Twitter). Opslagene blev således postet i den måned, hvor X udelukkende levede af bitcoins som betalingsmiddel. Således ses det bl.a.: “Going to visit [Spørger] today to get my [ydelse]"

Den ydelse, som Spørger udførte for X den 30. marts 2015, kostede 1.000 kr., hvilken købesum blev berigtiget ved X’s betaling i bitcoin.

Derudover fik X udført endnu en behandling af Spørger den 16. juni 2016. Denne behandling kostede 2.200 kr., hvilken købesum ligeledes blev berigtiget ved X’s betaling i bitcoin.

Spørger debiterede således 1.000 kr. + 2.200 kr. i henholdsvis 2015 og 2016 i sit regnskabssystem, udleverede en kvittering på hver af de respektive beløb i DKK til X og lod beløbet indgå i sin bogføring som nettoomsætning.

Udover at have modtaget de to ovennævnte bitcoinbeløb som betaling har Spørger ikke haft nogen anden omgang med bitcoin. Spørger har således aldrig erhvervet bitcoin, vekslet bitcoin til andre kryptovalutaer, erhvervet andre kryptovalutaer, vekslet sine bitcoins til varer eller serviceydelser eller lignende.

Spørger har hverken før eller siden taget imod betaling i bitcoin, ligesom at Spørger aldrig har opfordret folk til at betale i bitcoin. Betaling med bitcoin skete på X’s eget initiativ og uden Spørgers mellemkomst.

Spørger hverken havde eller har nogen særlig interesse for bitcoin specifikt eller kryptovaluta generelt, hun følger ikke med i nyheder omkring kryptovaluta, og hun er ikke i teknisk stand til at hverken erhverve eller sælge sine kryptovalutaer egenhændigt. Det var således X, der satte en wallet op for Spørger, så Spørger kunne modtage bitcoin som betalingsmiddel.

Den pågældende wallet var en lokal wallet, der blev oprettet til formålet. Der blev således ikke oprettet en broker-wallet, hvor det var muligt at afstå de modtagne bitcoins på en vekselbørs.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende anmodning om bindende svar, har Spørger solgt de modtagne bitcoin mod DKK. Årsagen til salget skete for at undgå risikoen for, at Skattestyrelsen afviser svaret med henvisning til, at der kunne være tale om en alternativ disposition, jf. lovbemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 23.

Salget af Spørgers bitcoins skete således næsten 10 år efter, at Spørger modtog dem som betalingsmiddel og med P’s mellemkomst. P er en dansk virksomhed, som er under tilsyn af Finanstilsynet, og som tilbyder visse serviceydelser indenfor branchen for kryptovaluta. Spørger mødtes fysisk med en person fra P, som “førte hånden" på Spørgers computer.

Spørger valgte at modtage bitcoin som betaling, henset til at der var tale om et meget lille beløb, og for at hjælpe X.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger har indtægtsført de to salg i sin virksomhed, og at de dermed er indgået i virksomhedens skattepligtige indkomst.

Spørgerens opfattelse og begrundelse

Den skattemæssige behandling af bitcoin skal ske med udgangspunkt i statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a. Derudover er der et spørgsmål om, om der kan være tale om næringsbeskatning efter statsskattelovens § 4, litra a, hvilket behandles nedenfor.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at realiserede gevinster på kryptovaluta er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre de pågældende kryptovaluta er erhvervet i spekulation.

Hvorvidt der er tale om spekulation afhænger af, om de pågældende kryptovaluta er erhvervet med en videresalgshensigt.

Spørgsmålet om videresalgshensigten behøves efter administrativ praksis ikke at være det bærende hensyn, og den vurderes med udgangspunkt i en række objektive kriterier. Der skal imidlertid - i en eller anden grad - være et element af videresalgshensigt til stede, førend at der kan være tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det er vores vurdering, at der ikke er nogen videresalgshensigt til stede i de nærværende tilfælde af de følgende årsager:

  • Spørger har ikke erhvervet sine bitcoins igennem en handelsplatform, hvor det forud for erhvervelsen har været planlagt og overvejet af Spørger.
  • Spørger hverken har eller havde nogen interesse i bitcoins, og tildelingen af bitcoins er udslag af en ren tilfældighed, som aldrig var sket, hvis X ikke havde trådt ind i Spørgers butik i netop dén måned.
  • Spørger har aldrig opsøgt at modtage betalinger i bitcoins, og det er alene sket de beskrevne to gange og på foranledning af X.
  • Tildelingerne af bitcoins er sket i en tidlig fase og til en ekstrem lav anskaffelsessum.
  • Bitcoins havde reelt ikke nogen værdi på tidspunktet for tildelingerne. Hvis Spørger havde vekslet dem til fiat-penge, var værdien blevet “spist op" af gebyrer og forskellige omkostninger. Den reelle værdi af bitcoins var derfor nærmest ingenting, og det var utvivlsomt ikke denne, som drev Spørger til at modtage bitcoins som betalingsmiddel.
  • Spørger accepterede alene at modtage bitcoin som betalingsmiddel for at hjælpe X, som var midt i et forsøg, som Spørger ikke havde noget imod at medvirke i som en gimmick og af sympati for X.
  • Spørger har ikke indrettet sig efter sin avance for bitcoins eller været indkomstafhængig af denne og har løbende haft anden indtægt.
  • Spørger har aldrig haft andre beholdninger af bitcoins eller andre kryptovalutaer. Spørger har heller ikke haft nogen adfærd, som indikerer, at Spørger er en type person, som spekulerer i formuegenstande generelt eller specifikt. Spørger har således aldrig indrettet sin økonomi efter afkast på investeringer, ligesom at Spørger ikke har haft en livsførelse, der var afhængig af afkast eller lignende. Spørger er bare en person, der tilfældigvis har stået på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og været intetanende om udsigten til den gevinst, som senere ventede hende. Spørger kunne lige så godt have taget imod enhver anden formuegode, som X havde tilbudt hende.
  • Spørger har ikke vekslet sine bitcoins til hverken danske kroner eller andre kryptovalutaer før indsendelsen af denne anmodning om bindende svar, dvs. næsten 10 år efter tildelingerne og for at sikre, at anmodningen om bindende svar ikke blev afvist som en alternativ disposition. Vi har erfaring med, at der er en væsentlig risiko herfor, da Skattestyrelsen ofte vil henvise til, at der kan være tale om rådgivning, hvis Skattestyrelsen besvarer en anmodning om bindende svar vedrørende en påtænkt disposition.
  • Spørger har foretaget én veksling af hele sin beholdning af bitcoin, og denne er alene sket med henblik på at afklare den korrekte skattemæssige behandling af Spørgers bitcoins, jf. straks ovenfor.
  • Hverken bitcoin eller andre kryptovalutaer nød nogen særlig medieomtale - hverken på generelt plan eller som et investeringsobjekt - på de tidspunkter, hvor Spørger blev tildelt bitcoins. Spørger havde således ikke noget direkte eller indirekte kendskab til bitcoin inden sin tildeling af bitcoin.
  • Hun havde ikke læst artikler om bitcoin eller blockchain, ligesom at ingen i hendes omgangskreds havde introduceret hende for disse emner.
  • På tildelingstidspunkterne var det således ikke almindeligt for nogen at spekulere i bitcoin, der var ikke etablerede handelsplatforme, hvor bitcoins kunne handles, ligesom at der ikke var hjemmesider, hvor kurserne på bitcoin kunne følges på samme måde som i dag. Og uanset om der havde eksisteret disse hjemmesider på tildelingstidspunkterne, så havde Spørger ikke haft noget kendskab til dem, allerede fordi at Spørger ikke havde eller har nogen særlig interesse eller tekniske kompetencer indenfor kryptovaluta.

Allerede fordi at Spørger ikke har haft noget forudgående kendskab til bitcoins - og som nævnt alene modtog bitcoin i betalingsmiddel i sympati for X’s projekt og for at støtte dette - så har der ikke fra Spørgers side været nogen forventning til prisstigninger. Da Spørger modtog betalingerne i bitcoins, havde Spørger ikke noget kendskab til bitcoin, herunder den prisudvikling (i op- eller nedadgående retning), der var sket på bitcoin forud for de to betalinger. Spørger er bekendt med, at dette moment har haft en betydning i flere afgørelser, herunder SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR. Fælles for disse afgørelser er imidlertid, at der er tale om sager, hvor skatteyder havde et forudgående kendskab til bitcoin, som de i øvrigt selv havde erhvervet. Når man erhverver bitcoin, kan man ikke undgå i en eller anden grad at gøre sig bekendt med den forudgående prisudvikling. Det er anderledes i denne sag, hvor Spørger har fået sine bitcoins fra en person, uden at Spørger som sådan har erhvervet dem. Tildelingerne er således sket uden Spørgers mellemkomst, idet også Spørgers wallet blev oprettet af X. Spørger har således ikke været eksponeret for hjemmesider og lignende, hvor Spørger har set kursudviklingen på bitcoin forud for hendes tildelinger.

Som det er nævnt, valgte Spørger at modtage bitcoins som betalingsmiddel for at hjælpe sin kunde med sit projekt om at leve en måned med bitcoin som eneste betalingsmiddel. Spørger har derved ikke haft nogen faglig eller ideologisk begrundelse for at “erhverve" bitcoin. Dette kan ikke tale for, at Spørger har haft en spekulationshensigt, jf. righoldig administrativ praksis, hvor Skatteforvaltningen har vurderet, at det ikke ændrede på skatteyderens spekulationshensigt, at skatteyderen havde en faglig og/eller ideologisk interesse for bitcoin. Følgende fremgår eksempelvis af SKM2024.96.BR:

“Som det fremgår af SKM2018.288.SR (nu SKM2020.85.LSR) fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig." (Spørgerens understregning)

Såfremt Skattestyrelsen måtte vurdere, at Spørgers manglende faglige og ideologiske interesse for bitcoin taler for, at Spørger har “erhvervet" sine bitcoins i spekulation, skaber det omvendt en formodningsregel for, at man som udgangspunkt ikke har erhvervet sine bitcoins i spekulation, hvis man omvendt har en faglig eller ideologisk interesse for bitcoins - hvilket vil være i strid med gældende praksis.

Skattestyrelsen kan ikke både mene, at en manglende faglig og ideologisk interesse ikke kan føre til, “at der ikke skal ske spekulationsbeskatning", samtidig med at man i andre sager mener, at en manglende faglig og ideologisk interesse skal føre til, at der kan ske spekulationsbeskatning.

Derudover følger, at selv om der er righoldig praksis, som understøtter sager, hvor skatteydere er skattepligtige af deres realiserede gevinster på kryptovaluta, så er der ingen af disse sager, hvis faktiske omstændigheder er sammenlignelige med nærværende sag.

Der er således ingen sager, hvor en skatteyder tilfældigt har fået overført bitcoins på et meget tidligt stadie, og hvor der er sket spekulationsbeskatning.

Derimod er der sager, hvis faktiske omstændigheder er sammenlignelige med nærværende sag, og hvor der ikke er sket spekulationsbeskatning. Et eksempel herpå er Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 1. maj 2024 (ikke-offentliggjort).

I den pågældende sag havde skatteyderen fået tildelt bitcoins i alt tre gange:

  1. 17,990 bitcoins den 3. december 2011 til en anskaffelsessum på 300 kr.
  2. 2,9727 bitcoins den 11. januar 2012 til en anskaffelsessum på 118 kr.
  3. 1 bitcoin den 18. februar 2013 til en anskaffelsessum på 0 kr.

De første tildelinger udgjorde tilbagebetalinger af udlæg, som skatteyderen havde foretaget for en studiekammerat, mens den tredje tildeling udgjorde en lejlighedsgave, som skatteyderen fik af samme studiekammerat i forbindelse med sin 31-års fødselsdag.

Skatteankenævn Hovedstaden Nord ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at skatteyderen ikke havde erhvervet sine bitcoins i spekulation ud fra følgende begrundelse:

“På baggrund af klagerens forklaring på fremmødet finder Skatteankenævn Hovedstaden Nord, at de afståede bitcoins ikke kan anses for erhvervet i spekulationsøjemed. Nævnet har særligt lagt vægt på, at klageren har modtaget de omhandlende bitcoins ved en tilfældighed, og at de var af en meget beskeden værdi på erhvervelsestidspunktet. Nævnet har derudover henset til, at de erhvervede bitcoins blev lagt på en lokal wallet, som gjorde det svært for klageren at anvende dem som betalingsmiddel, og at klageren først har foretaget et salg af de omhandlende bitcoins seks år efter, at klageren har erhvervet dem."

Følgende momenter var således afgørende for, at Skatteankenævn Hovedstaden Nord fandt, at den pågældende klager ikke skulle spekulationsbeskattes i den pågældende sag:

  • Klageren havde modtaget sine bitcoins ved en tilfældighed.
  • De omhandlende bitcoins havde en meget beskeden værdi på erhvervelsestidspunktet.
  • De erhvervede bitcoins blev lagt på en lokal wallet, som gjorde det svært for klageren at anvende som betalingsmiddel.
  • Klageren har først foretaget et salg af de omhandlende bitcoins seks år efter, at klageren har erhvervet dem.

Samme momenter er til stede i denne sag. Der er enkelte modifikationer til momenterne, der “hiver sagen" i den ene eller anden retning - eksempelvis er værdien af anskaffelsessummen på klagerens bitcoins 418 kr., mens Spørgers værdi på tildelingstidspunkterne var 3.200 kr., ligesom at klageren solgte sine bitcoins 6 år efter tildelingerne, mens at der for Spørgers vedkommende er tale om en periode på næsten 10 år. Der er imidlertid generelt set tale om identiske sager forstået på den måde, at der for begges vedkommende er tale om bitcoins, der er blevet tildelt ved en tilfældighed, på et meget tidligt stadie og til en meget beskeden anskaffelsessum.

Hertil kommer, at det er særligt relevant at fremhæve, at Spørger modtog sine bitcoins som led i, at de blev anvendt som betalingsmiddel. Højesteret afsagde den 30. marts 2023 to afgørelser om beskatning af fortjeneste ved salg af bitcoins. Følgende præmis i begge afgørelsers begrundelser, og som efter deres ordlyd har præjudikats skabende værdi:

“Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel."

Med udgangspunkt i Højesterets præmis skal det til for skattefrihed, at Spørger har modtaget sine bitcoins som betalingsmiddel - og det skal i hvert fald ikke tale for spekulationsbeskatning.

Det næste spørgsmål er herefter, om Spørgers bitcoins kan være omfattet af reglerne om næringsbeskatning efter statsskattelovens § 4, litra a. Det vil i givet fald kræve, at bitcoins skal udgøre et omsætningsaktiv i en næringsvirksomhed, hvilket er en konkret vurdering, jf. pkt. C.C.2.1.3.3.5.4 i den Juridiske Vejledning. Derudover fremgår følgende af samme punkter:

“Når bortses fra næringsvirksomhed, som fx vekslingstjenester/krypto-børser, kan spekulationshandler efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udgøre en erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses også af ordlyden i SL § 5, litra a, hvoraf det fremgår, at indkomsten ved næring og spekulation skal medregnes i den skattepligtige indkomst."

Det følger således af Den juridiske vejledning, at førend at bitcoin kan indgå som et omsætningsaktiv i næringsvirksomheden, så skal næringsvirksomheden være en decideret handelsplatform, hvis forretningsmæssige formål er at facilitere handler med kryptovaluta.

Dette understøttes også af praksis. Der henvises eksempelvis til følgende uddrag af Skatterådets begrundelse i afgørelsen SKM2014.226.SR:

“Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på traditionel vis mellem samhandelsparternes pengeinstitutter uden anvendelse af Bitcoins. På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst for I/S, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoins er næringsomsætningen i I/S uvedkommende.

Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for I/S til at anvende Bitcoins, anser SKAT på det foreliggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoins. Se hertil side 196f i "Skatteretten 1", 2013, af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug, vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen.""

Allerede fordi at det er hævet over enhver tvivl, at Spørger ikke drev en handelsplatform for kryptovaluta, eller at Spørgers virksomhed på anden måde havde et kommercielt fokus på bitcoin eller kryptovaluta, udgør de tildelte bitcoins ikke omsætningsaktiver i Spørgers næringsvirksomhed.

Den skattemæssige behandling af de tildelte bitcoins skal således ske efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Følgelig beror en eventuel skattepligt på en spekulationsvurdering, og det gøres med udgangspunkt i ovenstående begrundelse gældende, at Spørger ikke har “erhvervet" de i sagen omhandlende bitcoins i spekulation.

Repræsentantens høringssvar

Spørgeren har afgivet to høringssvar, henholdsvis den 30. april og den 1. maj 2025.

Høringssvar af 30. april 2025

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de bitcoins, som Spørger har modtaget som betaling for sine ydelser i sin virksomhed, udgør vederlagsnæring. Følgelig skal Spørger beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra a, efter hvilken bestemmelse, at fortjenester efter Skattestyrelsens opfattelse også vil skulle medregnes til den skattepligtige indkomst det indkomstår, hvor aktivet afstås. Hvis der omvendt realiseres et tab, udløser et realiseret tab et fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Følgende uddrag fremhæves fra Skattestyrelsens indstilling:

“Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerens erhvervelse af et vederlag i bitcoins for en udført ydelse udgør et vederlagsaktiv og dermed et omsætningsaktiv, som skal medregnes i virksomhedens omsætning og beskattes som en indtægt ved erhvervelsen, dvs. i indkomståret 2015, hvilken beskatning efter det oplyste er gennemført. Ved afståelsen af de pågældende bitcoins i 2025 skal salget medregnes
som omsætning og medregnes i virksomhedens indkomstopgørelse for indkomståret
2025."

Det er tilsyneladende Skattestyrelsens vurdering, at de indbyttede bitcoins udgør vederlagsnæring, allerede fordi at disse udgør et “usædvanligt betalingsmiddel", samt at en senere realiseret fortjeneste på de pågældende bitcoins skal beskattes efter statsskattelovens § 4, litra a. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke finder anvendelse, således at de almindelige betragtninger vedrørende spekulationshensigt tilsidesættes.

Spørger gør for det første gældende, at de indbyttede bitcoins ikke udgør vederlagsnæring. For det andet gør Spørger gældende, at selv hvis de indbyttede bitcoins udgør vederlagsnæring, så skal senere avancer og tab på de indbyttede bitcoins behandles efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Synspunkterne vil blive uddybet i det følgende.

De indbyttede bitcoins udgør ikke vederlagsnæring

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de indbyttede bitcoins udgør vederlagsnæring, allerede fordi at der er tale om et usædvanligt betalingsmiddel. Skattestyrelsen baserer sin vurdering på det følgende:

“Derimod finder Skattestyrelsen, at Spørgerens virksomhed har erhvervet et vederlag i form af bitcoins, hvilket skal beskattes til værdien på tidspunktet for den leverede ydelse, dvs. i indkomstårene 2015 og 2016, hvilket efter det oplyste også er sket.

De pågældende bitcoins udgør således et vederlagsnæringsaktiv i Spørgerens virksomhed, dvs. et omsætningsaktiv, som kan og faktisk er blevet afstået mod officiel valuta. Når der sker afståelse heraf, og hvis der herved fremkommer et tab eller en fortjeneste i forhold til den beskattede værdi på modtagelsestidspunktet, da skal et sådant beløb indgå i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Se hertil SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR."

Det er imidlertid ikke Spørgers vurdering, at “blot fordi" fordi at der er tale om, at Spøger har modtaget et usædvanligt betalingsmiddel, så vil det automatisk føre til, at det pågældende betalingsmiddel udgør vederlagsnæring - en sådan vurdering, som Skattestyrelsen lægger op til, ses da også at være i strid med praksis. Det gælder således efter Skatteforvaltningens praksis, at der skal være en række betingelser, der er opfyldt, førend et usædvanligt betalingsmiddel skal anses som vederlagsnæring.

Førend at et aktiv kan udgøre vederlagsnæring, skal der således være tale om, at det indbyttede aktiv anskaffes ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, jf. det følgende:

I Skatterådets afgørelse af 25. marts 2014, der er trykt som SKM2014.226.SR, fandt Skatterådet, at bitcoins, som et interessentskab havde modtaget som betaling, ikke skulle anses som vederlagsnæring. Skatterådet udtalte blandt andet følgende:

“SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoins i I/S ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoins i virksomheden I/S må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoins.

På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende I/S, men derimod spørgers privatsfære. I hvilket omfang spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet er omfattet af statsskattelovens § 5, må afgøres efter en konkret vurdering."

For det første fandt Skatterådet således, at anvendelsen af bitcoins i det pågældende interessentskab ikke var “erhvervsmæssigt begrundet", og for det andet førte det til, at en efterfølgende realiseret fortjeneste ville være omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra 1.

Det samme gør sig gældende i nærværende sag. Der var ingen erhvervsmæssig begrundelse for at tage imod bitcoin som betalingsmiddel. Tværtimod var det besværligt for Spørger, fordi Spørger skulle lade sig besvære med at indtægtsføre et for Spøger ukendt aktiv i virksomhedens regnskab, håndtere en wallet og senere afholde omkostninger til en “mellemmand" (i dette tilfælde P), når de indbyttede aktiver skulle afhændes.

Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt var det på modtagelsestidspunktet ugunstigt for Spørger at modtage de indbyttede bitcoins.

Med henvisning til anmodningen om det bindende svar bemærkes det, at Spørger ingen relation havde til bitcoin, før X tilfældigt spurgte Spørger, om Spørger ville modtage bitcoin som betalingsmiddel. Det var på alle måder et fænomen, Spørger ikke havde stiftet forudgående kendskab til.

Det modsatte var tilfældet i afgørelserne SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, som Skattestyrelsen henviser til i sin indstilling. Højesteret vurderede i begge disse sager, at bitcoins i de pågældende sager skulle anses som vederlagsnæring. Personerne i begge sager udførte virksomhed, hvor bitcoin var en forudsætning for virksomhedernes tilstedeværelse. I den ene sag havde personen modtaget en række bitcoins, fordi vedkommende havde udviklet et walletsystem til opbevaring af bitcoins. I den anden sag havde personen modtaget en række bitcoins som led i miningvirksomhed. Med andre ord kunne de to virksomheder ikke fungere uden tilstedeværelsen af bitcoins. Dermed var modtagelsen af bitcoin som betaling også erhvervsmæssigt begrundet. Det modsatte er gældende i nærværende sag, hvor de indbyttede bitcoins ikke er knyttet direkte til Spørgers virksomhed.

Højesteret har også tillagt denne direkte tilknytning til virksomheden afgørende betydning i vurderingen af, hvorvidt bitcoin i de pågældende sager udgjorde vederlagsnæring. I SKM2023.187.HR anførte landsretten således det følgende - hvilken præmis ligeledes blev tiltrådt i det hele af Højesteret:

“Landsretten finder på denne baggrund, at de modtagne donationer i bitcoins må anses for at være knyttet direkte til [] hobbyvirksomhed, og at donationerne reelt må anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins. De modtagne bitcoins har ikke karakter af et almindeligt anerkendt og sædvanligt betalingsmiddel, og det kan ikke føre til en anden vurdering, at det blandt personer, der særligt interesserede sig for bitcoins, på daværende tidspunkt måtte være sædvanligt at udveksle bitcoins i betaling, gaver mv."

Med andre ord var det afgørende for Højesteret, at de modtagne donationer i bitcoins “må anses for at være knyttet direkte" til den pågældende virksomhed. Det modsatte er tilfældet vedrørende Spørgers sag, hvor Spørgers virksomhed fungerede fuldstændigt uafhængigt af tilstedeværelsen af bitcoins.

I SKM2023.188.HR anførte landsretten - hvilken præmis ligeledes blev tiltrådt i det hele af Højesteret - det følgende: “Opnåelsen af bitcoins er indgået som en central del af Sagsøgers hobbyvirksomhed, der gik ud på “mining af bitcoins".

Landsretten finder, at de nævnte bitcoins, som Sagsøger som beskrevet har opnået ved mining, har karakter af vederlag for, at han har stillet computerkraft til rådighed for den “mining-pool", han deltog i, og derved for bitcoin-systemet. De opnåede bitcoins må anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af hans hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hans hobbyvirksomhed med bitcoinmining, og de opnåede bitcoins kan ikke anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed."

Højesteret lægger med andre ord i begge sager afgørende vægt på, at bitcoin har “direkte knytning" til den pågældende virksomhed, og/eller at bitcoin har indgået “som en central del" af den pågældende virksomhed.

Ingen af delene er tilfældet i nærværende sag, hvorfor de indbyttede aktiver heller ikke kan anses som vederlagsnæring.

Hvis der skulle gælde en generel regel for, at modtagelsen af bitcoin som betalingsmiddel altid skal anses som vederlagsnæring, ville Skatteministeriet Departement have gjort et sådant synspunkt gældende i en af de pågældende sager. Men det gjorde Skatteministeriet Departement ikke. Tværtimod var der mellem parterne enighed omkring, at bitcoins rolle i de pågældende virksomheder spillede et betydeligt element i bedømmelsen af, om de modtagne bitcoins også skulle anses som vederlagsnæring - et synspunkt, der blev tiltrådt af både landsretten og senere Højesteret.

Det gøres således samlet set gældende, at de indbyttede bitcoins i den konkrete sag ikke skal anses som vederlagsnæring.

Fortjenesten af de indbyttede bitcoins er skattefritaget

Hvis Skattestyrelsen måtte fastholde, at de indbyttede bitcoins udgør vederlagsnæring, jf. statsskattelovens § 4, litra a, gøres det gældende, at senere avancer og tab på de indbyttede bitcoins skal medregnes til Spørgers handelsnæringsfortjeneste, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Der henvises til note 20 på side 298 i “Skatteretten 1", Jan Pedersen, m.fl., 10. udgave fra 2024, hvor følgende fremgår:

“Ved bytte skal den erhvervsdrivende indtægtsføre værdien af det modtagne aktiv i medfør af SL § 4, litra a. Senere avancer og tab på det indbyttede aktiv medregnes til den erhvervsdrivendes handelsnæringsfortjeneste eller -tab, jf. SL § 5, stk. 1, litra a."

På samme side fremgår følgende uddrag:

“Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug, vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen. Formentlig gælder i så henseende en »vederlagsnæringsformodningsregel«. Denne regel indebærer, at der består en forhåndsformodningsregel for, at det modtagne vederlagsnæringsaktiv er erhvervet med henblik på videre erhvervsmæssig omsætning. Denne vederlagsnæringsformodningsregel kan herefter afkræftes, såfremt modtageren på objektiv og entydig vis godtgør, at vederlagsnæringsaktivet ikke er indgået i omsætningsformuen [...]."

Det følger således, at det ikke automatisk gælder - hvilket Skattestyrelsen lægger op til - at en senere avance af et vederlagsnæringsaktiv ikke skal beskattes efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Med henvisning til ovennævnte uddrag fra den juridiske litteratur følger det således, at der for det første gælder en “vederlagsnæringsformodningsregel", som for det andet kan afkræftes, hvis vederlagsnæringsaktivet ikke er indgået i omsætningsformuen.

Hvis de indbyttede bitcoins således ikke er modtaget som led i Spørgers næringsvirksomhed, dvs. med henblik på senere omsætning, vil senere gevinster eller tab ikke være en del af næringsomsætningen og således skattefri og ikke fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

I denne konkrete sag er det netop tilfældet. De indbyttede bitcoins har ikke indgået i omsætningsformuen, fra hvilken de har været adskilt. Som der er redegjort for i anmodningen om det bindende svar, beror modtagelsen af bitcoins som betalingsmiddel på en vilkårlig tilfældighed, som er opstået uden Spørgers mellemkomst eller foranledning, og som på alle måder var en ulempe for Spørger på modtagelsestidspunktet.

Dermed gøres det også gældende, at den efterfølgende afståelse af Spørgers tilbyttede bitcoins skal behandles i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter en realiserede fortjeneste er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende, medmindre de pågældende bitcoins er erhvervet som led i spekulation. Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet med henvisning til argumentationen i anmodningen om det bindende svar.

Høringssvar af 1. maj 2025

"Jeg kiggede i en af Skattestyrelsens indstillinger i en tidligere sag, hvor nedenstående fremgår omkring vederlagsnæring:

Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende kan blive næringsbeskattet af en gevinst ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler. Ligeledes kan afståelsen af et usædvanligt betalingsmiddel medføre et tab, som kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Dette gælder, selv om den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som er modtaget som vederlag.

Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv."  (Spørgerens understregning)

Med andre ord er det altså muligt, at et aktiv, der modtages som vederlagsaktiv, skal behandles skattemæssigt efter statsskattelovens § 5 a. Det har jeg pointeret i mine seneste bemærkninger til indstilling ved at henvise til den juridiske litteratur. Jeg synes derfor allerede, at det synspunkt er gjort gældende. Ikke desto mindre er det nu også dokumenteret, at Skattestyrelsen rent faktisk selv har anerkendt dette synspunkt tidligere. Jeg synes ærlig talt derfor heller ikke, at det er loyalt og i overensstemmelse med officialmaksimen og saglighedsprincippet, at Skattestyrelsen ikke nævner samme mulighed i denne sag - særligt fordi at det er relevant for Skatterådet at have med, særligt fordi at der i bedste fald er reel tvivl omkring, hvorvidt at de modtagne bitcoins er indgået i omsætningsformuen (hvilket jeg selvfølgelig ikke mener, de er).

Det næste spørgsmål er så, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen af, om vederlagsnæringsaktiv er overgået til at udgøre et anlægsaktiv eller til privat brug. Se venligst følgende uddrag fra side 305f, Skatteretten 1, af Jan Pedersen, m.fl. (2024):

"En anden sag er så, at næringsformodningen lettere lader sig afkræfte, jo længere tidsrum den skattepligtige har ejet aktivet. En lang besiddelsestid er jo netop et indicium for, at aktivet ikke blev anskaffet med henblik på videresalg. Tilsvarende gælder, at den skattepligtiges ophør af næringsvirksomhed, f.eks. ved pensionering, uden at pågældende aktiv realiseres, også vil være et indicium for, at aktivet ikke oprindeligt var anskaffet som led i næring."

I denne sag er der netop tale om, at Spørger har ejet aktivet i 10 år og endda også flere år efter, at Spørgers virksomhed ophørte, hvilket formelt skete den 31. december 2022 (men formentligt egentligt inden da, hvilket ikke er lykkedes at drøfte med Spørger). Vedrørende dette spørgsmål - altså, hvorvidt aktivet "ikke blev anskaffet med henblik på videresalg, og som er sagens afgørende juridiske spørgsmål - henvises der til bemærkningerne herfor i anmodningen. At de betingelser, der ydermere fremgår af den juridiske litteratur, jf. nærmere ovenfor, er opfyldt i denne sag bekræfter blot, at der ikke er tale om et vederlagsnæringsaktiv, og at Spørger følgelig ikke er skattepligtig af realiserede fortjenester på sine bitcoins.

Henset til at ovenstående ikke fremgik af Skattestyrelsens indstilling, vil jeg opfordre til, at der udarbejdes en ny indstilling, vi får mulighed for at kommentere.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers realisering af fortjenester på bitcoins modtaget den 30. marts 2015 er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Begrundelse

Af anmodningen fremgår det, at Spørgeren som led i sin virksomhed har modtaget bitcoins i to tilfælde for gennemførte ydelser for den samme kunde med 15 måneders mellemrum. Spørgeren ønsker nu bekræftet, at en fortjeneste ved afståelsen af de modtagne bitcoins er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Da det efter det oplyste og spørgsmålets formulering fremgår, at der udover beskatningen ved modtagelsen af de modtagne bitcoins ikke efterfølgende er sket virksomhedsbeskatning af en fortjeneste, fx på tidspunktet for virksomhedens ophør den 31. december 2022, eller på anden måde, fx ved overgang til privatsfæren, lægger Skattestyrelsen til grund, at virksomhedens erhvervelse af de modtagne bitcoins ikke er blevet afstået efter modtagelsen i 2015 og 2016.

Eftersom de pågældende bitcoins er erhvervet som led i Spørgerens virksomhed, finder Skattestyrelsen, at der ikke foreligger en situation, hvor der skal gennemføres spekulationsbeskatning i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ved salget af bitcoins i januar 2025.

Endvidere finder Skattestyrelsen, at Spørgeren heller ikke kan anses for at have drevet handelsnæring med køb og salg af bitcoins eller tilsvarende aktiver.

Derimod finder Skattestyrelsen, at Spørgerens virksomhed har erhvervet et vederlag i form af bitcoins, hvilket skal beskattes som virksomhedsindkomst til værdien på tidspunktet for den leverede ydelse, dvs. i indkomstårene 2015 og 2016, hvilket efter det oplyste også er sket.

De pågældende bitcoins udgør således et vederlagsaktiv i Spørgerens virksomhed, dvs. et omsætningsaktiv, som kan og nu er blevet afstået mod officiel valuta. Når der sker afståelse af et vederlagsaktiv, og hvis der herved fremkommer et tab eller en fortjeneste i forhold til den beskattede værdi på modtagelsestidspunktet, da skal et sådant beløb indgå i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Se hertil SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR.

Vederlagsnæring adskiller sig fra handelsnæring, idet sidstnævnte alene angår handel med en bestemt type aktiver, fx en kryptotjeneste, der handler med kryptoaktiver.

Således kan en næringsdrivende med ejendomme fx modtage en bil som et helt eller delvist vederlag for en solgt ejendom, hvilket ikke medfører, at ejendomshandleren skal anses for at drive handelsnæring med biler, men derimod, at der er modtaget et vederlagsaktiv, der knytter sig til omsætningen af ejendomme og dermed et omsætningsaktiv i ejendomshandlerens næringsvirksomhed.

På samme vis knytter det modtagne vederlag i form af bitcoins sig til Spørgerens virksomhed og ikke til handelsnæring med bitcoins.

Det erhvervede vederlagsaktiv i form af bitcoins angår udelukkende opgørelsen af Spørgerens virksomhedsindkomst. Ved afståelse af dette aktiv vil der i tabssituationer ikke er være opnået den værdi, som på modtagelsestidspunktet blev beskattet, og omvendt vil en fortjeneste ved afståelsen være udtryk for, at Spørgerens virksomhed har opnået en højere værdi for den udførte ydelse. Et tab eller en fortjeneste ved en afståelse skal medregnes som virksomhedsindkomst for Spørgeren.

Der skal henvises til Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.2.1 om "Indtægter, SL § 4, hvor det af underafsnittet "Indkomstens form, usædvanlige betalingsmidler" bl.a. fremgår:

"Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller i form af et andet aktiv af økonomisk værdi […]"

Se også Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2, om "Næring", hvor det af underafsnittet "Vederlagsnæring" bl.a. fremgår:

"Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget. Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.

Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a. […] 

Eksempel: Vederlagsnæring 

En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.

Eksempel: Ikke vederlagsnæring

Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR."

Om ophør eller passivitet med virksomhedsaktivitet skal henvises til TfS 1996, 177 VL, hvor en erhvervsdrivende kunstmaler ved sin død i 1988 efterlod sig 145 billeder, som han havde malet i årene fra 1943 til 1968. Han havde i sine senere år ikke produceret billeder, men oppebåret folkepension. Han havde opbevaret billederne på sin bopæl og havde ikke ønsket at sælge billederne. Efter kunstmalerens død blev billederne henholdsvis solgt og arveudlagt. Landsretten fandt, ligesom tidligere Landsskatteretten i TFS 1991, 409 LSR, at fortjenesten ved udlæg og salg var indkomstskattepligtig.

Det kunne ikke antages, at indtægten var undtaget fra indkomstbeskatning efter statsskattelovens § 5 om privat indbo, og der var ikke grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter statsskattelovens § 4 a var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Efter landsrettens tilkendegivelse om udfaldet hævede sagsøger sagen, og der blev ikke afsagt dom.

Sagen viser efter Skattestyrelsens opfattelse, at tab/fortjeneste i forbindelse med en virksomheds omsætningsaktiver skal indgå i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori disse aktiver afstås, og at dette gælder, selv om virksomheden måtte være ophørt i flere år på afståelsestidspunktet. Sagen viser også, at aktiver ikke automatisk overgår til "privat anvendelse", blot fordi virksomheden er ophørt.

Se også SKM2023.188.HR, som stadfæstede Skatterådets afgørelse i

SKM2019.7.SR om en hobbyvirksomhed, der udøvede mining af bitcoins og som afstod de herved modtagne bitcoins efter ophør af aktiviteten med mining af bitcoins. Højesteret fandt, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning af bitcoins udgjorde omsætning i hobbyvirksomheden, og at salget heraf udløste skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a. Se også SKM2021.443.VLR, som efterfølgende blev stadfæstet af Højesteret og offentliggjort som SKM2023.187.HR.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerens erhvervelse af et vederlag i bitcoins for en udført ydelse udgør et vederlagsaktiv og dermed et omsætningsaktiv, som skal medregnes i virksomhedens omsætning og beskattes som en indtægt ved erhvervelsen, dvs. i indkomståret 2015, hvilken beskatning efter det oplyste er gennemført. Ved afståelsen af de pågældende bitcoins i 2025 skal salget medregnes som omsætning i virksomhedens indkomstopgørelse for indkomståret 2025.

Da Spørgeren har haft en personligt drevet erhvervsmæssig virksomhed, skal indtægterne ved salget af vederlagsaktivet medregnes efter statsskattelovens § 4, litra a, og skal ved skatteberegningen medregnes i indkomstopgørelsen efter personskattelovens § 3, stk. 1. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fradrages en anskaffelsessum svarende til den værdi, der blev beskattet ved erhvervelsen af vederlagsaktivet, hvorefter der ved skatteberegningen kan opnås fradrag for anskaffelsessummen efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Der gennemføres således beskatning af fortjenesten.

Til Spørgerens oplysninger om manglende kendskab til bitcoins, wallet, afståelsesmuligheden, teknikken om dette m.m. skal Skattestyrelsen bemærke, at dette ikke kan føre til, at fortjeneste ved realisation af vederlagsaktiver ikke skal medregnes i virksomhedens indkomstopgørelse.

Som anført, medregnes tab eller gevinst i indkomstopgørelsen som virksomhedsindkomst. Dette gælder også i tilfælde, hvor Spørgeren før afståelsen af de pågældende bitcoins har afmeldt sig fra CVR-registret eller er ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed. Se hertil bl.a. ovenstående TfS 1996, 177 VL om en ophørt maler, som havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed og SKM2023.188.HR om en hobbyvirksomhed, hvor der var blevet minet efter bitcoins.

Det bemærkes, at handelsnæring og vederlagsnæring opgøres og beskattes ens efter stats- og personskatteloven.

Fortjenesten ved afståelsen af de pågældende bitcoins er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, som omhandler arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, eller efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, som omhandler selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Se hertil TfS 1995, 76 DEP, hvor der redegøres for, i hvilket omfang afståelsesavancer, herunder særligt avancer konstateret i forbindelse med virksomhedsophør, indgår i bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Se også TfS 1997, 450 Ankenævnet for bidrag til Arbejdsmarkedsfondene, hvorefter tidligere selvstændigt erhvervsdrivende er bidragspligtige af pensionslignende ydelser.

Skattestyrelsen kan således ikke tilslutte sig Spørgerens opfattelse, hvorefter kun næringsdrivende vekslingstjenester eller krypto-børser kan blive vederlagsnæringsbeskattet ved afståelse af vederlag i form af bitcoins, eller at de pågældende bitcoins skal anses for indkomstopgørelsen uvedkommende i medfør af statsskattelovens § 5.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke herved har taget stilling til moms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers realisering af fortjenester på bitcoins modtaget den 16. juni 2016 er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Begrundelse

Da spørgsmålet angår præcis det samme som spørgsmål 1, omend et andet erhvervelsestidspunkt og beløb, om beskatning af et afstået vederlagsaktiv, skal der i det hele henvise til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 1, hvorefter afståelse af vederlagsaktiver udgør skattepligtig virksomhedsindkomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgerens to høringssvar

Spørgeren gør i sine to høringssvar gældende, at de modtagne bitcoins ikke udgør vederlagsnæring, og at senere avancer eller tab på de modtagne bitcoins skal behandles efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorved Spørgeren henviser til Skatteretten 1, 2024, side 298.

Skattestyrelsen kan ikke tilslutte sig, at der ikke er erhvervet et vederlagsaktiv ved modtagelsen af de omhandlede bitcoins, allerede fordi indtægten hidrører fra udførelsen af en ydelse for virksomheden, er medregnet som virksomhedsindkomst og er blevet debiteret i virksomhedsregnskabet som et aktiv, som beskrevet i anmodningen. Efter det oplyste gør dette sig gældende for modtagelsen af bitcoins i både 2015 og 2016.

Skattestyrelsen er enig i, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som særligt omhandler afståelse af formuegoder, skal finde anvendelse. Hovedreglen efter bestemmelsen tilsiger, at afståelsen af formuegoder ikke angår den skattepligtige indkomst. Imidlertid omfatter bestemmelsen også undtagelser til hovedreglen, hvorefter afståelse af formuegoder erhvervet som led i næring eller spekulation skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Generelle henvisninger til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er således ikke alene et udtryk for, at formuegoder kan afstås skattefrit.

Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, hvorefter de omhandlede bitcoins er modtaget for at have udført ydelser for en af virksomhedens kunder, at der ikke kan være tvivl om, at disse er modtaget som vederlag i næring og derfor udgør et vederlagsaktiv. Dette gælder, uanset om virksomheden ikke havde ønsker om at modtage vederlagsaktivet, jf. også den i Skattestyrelsens begrundelse anførte henvisning til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.2.1, hvoraf det fremgår, at et vederlagsaktiv kan være modtaget frivilligt eller påtvunget.

Spørgeren anfører, at der i Højesterets to domme om vederlagsaktiver fra 2023 er lagt vægt på, at de pågældende virksomheder beskæftigede sig med bitcoins, og at dette ikke er tilfældet for Spørgeren.

Heroverfor skal Skattestyrelsen bemærke, at Højesteret ved sin formulering alene tog stilling til, om de omhandlede bitcoins angik virksomhedsbeskatning eller udgjorde anden indkomsttype, fx spekulationsbeskatning. Det kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udledes af Højesterets to domme, at der kun kan ske beskatning, såfremt en virksomhed handler med tilsvarende aktiver, som er modtaget som et vederlagsaktiv. I givet fald ville vederlagsnæring være ophævet i et omfattende antal tilfælde. 

Som det ses af praksis, adskiller beskatningen af vederlagsaktiver sig ikke fra beskatningen i handelsnæringstilfælde. jf. også Skattestyrelsens begrundelse med henvisning til Den juridiske vejledning.

Efter statsskattelovens § 4, litra a, skal indtægter ved erhvervelsen og ved afståelsen af omsætningsaktiver medregnes til virksomhedsindkomsten. Se hertil Højesterets seneste domme i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, hvorefter indtægterne ved afståelsen af aktiverne ikke var skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men derimod skattepligtige. Indtægterne ved afståelsen skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst som næringsindtægter, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Spørgeren har i sit høringssvar gjort gældende, at det ikke er loyalt og i overensstemmelse med officialmaksimen og saglighedsprincippet, at Skattestyrelsen ikke som i en tidligere sag for Skatterådet har oplyst følgende:

"Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv."

Hertil skal det bemærkes, at Skattestyrelsen i sin indstilling og begrundelse har henvist til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, om næring, herunder vederlagsnæring, hvor den selv samme oplysning fremgår. Det pågældende afsnit har Skattestyrelsen endvidere citeret i retsgrundlaget for begrundelsen. Skattestyrelsen finder dog ikke, at den ønskede oplysning konkret har nogen betydning for nærværende anmodning om bindende svar.

De i Spørgerens høringssvar nu fremkomne oplysninger om Spørgerens tvivl om aktivets kvalifikation, et muligt anlægsaktiv, eventuelt overgået til privat brug samt bemærkninger til ejertiden skal henvises til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Det skal i forhold til videresalgsmuligheden og ejertiden dog bemærkes, at den i begrundelsen anførte sag, TfS 1996, 177 VL, om en i 1988 afdød, pensioneret og tidligere erhvervsdrivende kunstmaler ikke havde til hensigt at sælge sine efterladte 145 malerier, men derimod ønskede et museum til malerierne. Dette ændrede ikke ved, at malerierne for boet fortsat udgjorde omsætningsaktiver og derfor skulle beskattes ved boets salg og udlæg.

I nævnte sag fandt landsretten endvidere, at selv om det yngste maleri på dødstidspunktet var minimum 20 år gammelt, idet malerierne var produceret i perioden 1943 til 1968, var der ikke var grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter statsskattelovens § 4 a var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen.

Da det efter det i anmodningen oplyste og efter spørgsmålets formulering fremgår, at der ikke er sket afståelse af de modtagne bitcoins, har Skattestyrelsen i sin begrundelse lagt til grund, at virksomhedens erhvervelse af omhandlede bitcoins den 30. marts 2015 og den 16. juni 2016 alene er blevet beskattet ved modtagelsen, men ikke ved en efterfølgende afståelse.

Det bemærkes herved, at et vederlagsaktiv udgør et omsætningsaktiv, som ikke uden videre kan skifte karakter til at udgøre et skattefrit anlægsaktiv, hvorefter en fortjeneste ikke skal beskattes ved en afståelse. Derimod kan et anlægsaktiv erhverves eller købes og være direkte omfattet af skattefriheden ved en afståelse, jf. hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men dette er ikke tilfældet for Spørgeren.

Spørgeren henviser endvidere til SKM2014.226.SR og bemærker, at anvendelsen af bitcoins i den påtænkte virksomhed efter Skatterådets opfattelse ikke var erhvervsmæssigt begrundet, og at dette førte til, at en efterfølgende realiseret fortjeneste ville være omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at den nævnte sag angik en påtænkt rådgivningsvirksomhed i interessentskabsform med spørgeren og dennes selskab som interessenter. Spørgsmålet i sagen var overordnet, om den påtænkte virksomhed som betalingsmiddel udelukkende kunne anvende bitcoins, både ved modtagne og ved egne gennemførte betalinger.

Dette anså Skatterådet ikke for erhvervsmæssigt begrundet, men derimod måtte den påtænkte aktivitet med bitcoins anses for en selvstændig aktivitet, som angik spørgeren personligt og ikke den påtænkte rådgivningsvirksomhed.

Således kunne aktiviteten med bitcoins ikke vedrøre rådgivningsvirksomheden, hvorfor denne heller ikke kunne anses for at modtage et vederlagsaktiv i form af bitcoins.

Det skal bemærkes, at Skatterådet ikke i sagen tog stilling til, hvorledes spørgerens aktivitet med bitcoins skulle kvalificeres skattemæssigt. Se hertil Skatterådets begrundelse til spørgsmål 2 og 5, hvoraf det fremgår, at der ikke blev taget stilling til, om der for spørgeren personligt ville foreligge næring, spekulation eller en eventuel ikke-erhvervsmæssige virksomhed.

Skatterådet tog således ikke stilling til, at spørgerens personlige aktivitet med bitcoins var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som anført af Spørgeren, og dermed heller ikke, at aktiviteten kunne anses for skattefri for spørgeren personligt.

Det skal til pågældende sag yderligere bemærkes, at den blev påklaget, og at Landsskatteretten afviste behandlingen af de tre spørgsmål, som Skatterådet tog stilling til. Se SKM2019.584.LSR.

Skattestyrelsen finder, at høringssvarene ikke giver anledning til øvrige bemærkninger eller til en ændret indstilling til Skatterådet, hvorefter der konkret foreligger et vederlagsaktiv, hvor fortjenesten ved den gennemførte afståelse skal medregnes til Spørgerens skattepligtige indkomst som virksomhedsindkomst.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsen indstilling og begrundelse.