Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kontingenter og turneringsgebyrer som betales af medlemmer af bridgeforeningen, skal anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 6? 
2. Hvis spørgsmål 1 besvares afkræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at kontingentgebyrer og turnerings-gebyrer som betales af medlemmer af bridgeforeningen, kan anses som en momsfri-taget leverance efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 21?

Svar:

1. Ja
2. Bortfalder

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en forening, som har til formål at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener, hvor medlemmerne gennem træning, undervisning og tuneringsspil kan udvikle deres færdigheder og samtidig fremme kendskabet til og interessen for bridge.

Klubben er registreret som en folkeoplysende forening og er dermed omfattet af folkeoplysningslovens regelsæt, hvilket indebærer, at klubben opfylder de krav, der stilles til foreninger under denne lovgivning. Klubben modtager på den baggrund tilskud fra kommunen. For regnskabsåret 2024 har Spørger modtaget et samlet tilskud på kr. xx.

Spørger er medlem af Danmarks Bridgeforbund, som er den centrale medlemsorganisation for bridgesporten i Danmark. Forbundet fungerer som en paraplyorganisation for en lang række bridgeklubber fordelt over hele landet. Siden sin stiftelse i 1939 har forbundet spillet en afgørende rolle i udviklingen og udbredelsen af bridgesporten i Danmark. I dag repræsenterer forbundet omkring 280 klubber med samlet set mere end 20.000 aktive bridgespillere.

Gennem medlemskabet af Danmarks Bridgeforbund er Spørger forpligtet til at overholde forbundets og distriktets vedtægter og regler, og medlemmerne deltager i turneringer og arrangementer organiseret af både klubben, distriktet og forbundet. 

Forbundets overordnede formål er at udbrede, fremme og stimulere interessen for bridgesporten samt øge kendskabet til denne i Danmark. Dette formål er fastlagt i forbundets vedtægter, hvoraf det fremgår, at forbundet skal arbejde målrettet for at:

• Varetage bridgeklubbernes interesser
• Opstille retningslinjer for og arrangere turneringsbridge og danmarksmesterskaber
• Fremme bridgesportens udvikling og udbredelse i Danmark
• Synliggøre bridgesportens værdier gennem målrettet kommunikation
• Sikre dansk deltagelse ved internationale mesterskaber og
• Repræsentere Danmark i internationale bridgeorganisationer.

Denne vision understreger forbundets rolle som både en interesseorganisation og en udviklingsaktør, der arbejder for at styrke bridgesportens position i Danmark og internationalt.

På internationalt plan er forbundet medlem af flere centrale organisationer, der understøtter bridgesportens udvikling og samarbejde. Forbundet er blandt andet en del af Nordisk Bridge Union (NBU), European Bridge League (EBL), World Bridge Federation (WBF). Herved sikres det at danske bridgespillere har mulighed for at repræsentere Danmark i vigtige internationale fora for bridgesporten og give dem adgang til internationale konkurrence og samarbejdsplatforme.

Bridgespillere tilknyttet Spørger betaler et medlemskontingent for at opretholde deres medlemskab. Derudover betaler de gebyrer i forbindelse med deltagelse i de turneringer og konkurrencer, som klubben, Distriktet og Danmarks Bridgeforbund arrangerer.

Spillet bridge

Bridge er et komplekst og strategisk kortspil, der spilles af fire personer opdelt i to makkerpar. Makkerne sidder overfor hinanden omkring et bord og konkurrerer om at vinde stik ved at spille kort i en bestemt rækkefølge og følge specifikke regler. Spillet er opdelt i fire faser, som hver især kræver forskellige færdigheder og taktisk indsigt.

Bridge er mere end blot et spil; det er en tankesport, der kombinerer intellektuelle udfordringer med sociale aspekter. Det kræver koncentration, samarbejde, kommunikation og analytiske evner, hvilket gør det til en populær aktivitet blandt mange aldersgrupper. Det er anerkendt som en sport, der styrker kognitive evner og samtidig skaber fællesskab på tværs af generationer.

Bridge i momsmæssig forstand

Bridge har traditionelt momsmæssigt været klassificeret som en tankesport. Ifølge den danske momslovgivning, nærmere bestemt § 13, stk. 1, nr. 5, er visse sportsaktiviteter fritaget for moms. Denne såkaldte "sport fritagelse" omfattede også tankesportsgrene som bridge, skak og lignende.

I 2017 afsagde EU-Domstolen en principiel dom i sagen C-90/16 vedrørende The English Bridge Union, som havde til formål at afklare, om kontraktbridge med duplikerede kort kunne omfattes af momsfritagelsesbestemmelsen for sportsaktiviteter. Denne bestemmelse svarer til den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 5, som fritager visse sportsaktiviteter for moms.

EU-Domstolen fastslog, at for at en aktivitet kan anses som en “sport" i momsmæssig forstand og dermed være momsfritaget, skal aktiviteten indeholde et væsentligt fysisk element. Det betyder, at sporten ikke blot skal være baseret på mental eller intellektuel udfoldelse, men også kræve en ikke ubetydelig grad af fysisk aktivitet.

I sagen om kontraktbridge vurderede EU-domstolen, at bridge ikke opfylder dette krav, da spillet primært er en tankesport uden væsentligt fysisk element. Som følge heraf konkluderede EU-Domstolen, at kontraktbridge ikke kan betragtes som en momsfritaget sportsaktivitet.

Som konsekvens af EU-Domstolens afgørelse har Skattestyrelsen offentliggjort et styresignal, der ændrer den hidtidige praksis vedrørende moms på gebyrer for deltagelse i bridge. Hidtil har bridge, som en tankesport, været omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Det er nu ikke længere tilfældet, hvorfor udgangspunktet fremad vil være momspligt, medmindre andre af momslovens fritagelsesbestemmelser finder anvendelse.

Det ønskes afklaret, om momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 eller momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 kan finde anvendelse på Spørgers bridgeaktivitet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

I Danmark er momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter hjemlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, hvor det fremgår, at kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende, er fritaget for moms. Denne bestemmelse implementerer EU’s momsdirektiv, artikel 132, som fastlægger, at medlemsstaterne kan fritage "levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende stat."

Kulturelle aktiviteter har været fritaget siden momslovens oprindelse, hvor det i momsloven af 1967 fremgår modsætningsvist af momslovens § 2, stk. 2 litra l:

"Stk. 2 Afgiftspligten omfatter endvidere følgende ydelser:

….

1. Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger, koncerter, varietéforestillinger og offentlige baller."

Kulturelle aktiviteter, som ikke var af den angivne karakter, var således modsætningsvist fritaget for afgift. Dette blev præciseret i 1978, hvor momslovens ordlyd blev ændret ved lovforslag af den 17. november 1977. Her blev der i den dagældende § 2 tilføjet stk. 3, som lød: 

"Følgende varer og ydelser er undtaget fra afgiftspligten:

d. Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver o. lign. Afgiftspligt er dog radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o. lign."

Det fremgår af det fremsatte lovforslag af 17. november 1977, at anvendelsesområdet for bestemmelsen ikke blev ændret ved ændringen. Det var således alene ordlyden, så bestemmelsen positivt oplistede fritagelser modsat afgiftspligten, som i 1967 versionen. Følgende fremgår af lovforslaget:

"Ifølge punkt d er kulturelle aktiviteter fritaget for afgift med undtagelse af radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o. lign. Dette er i overensstemmelse med de regler, der hidtil har været gældende på området."

Siden blev bestemmelsen flyttet til momslovens § 13 i 1994, hvor § 5 i bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 også blev indarbejdet i ordlyden i form af "… samt levering af vare og ydelser med nær tilknytning hertil", således at biblioteker, museer mfl. også blev fritaget for salg af kataloger, fotokopier mv. Anvendelsesområdet blev således udvidet ved tilføjelsen, men forblev derudover som hidtil.

Følgende fremgår af lovforslag 124 af 8. december 1993:         

"Til nr. 6

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2, stk. 3, litra d.

Fritagelsen for kulturelle aktiviteter omfatter også salg af varer, som sker i nær tilknytning til de afgiftsfritagne aktiviteter. Biblioteker og museer m.fl. er således fritaget for at betale afgift af deres afsætning af kataloger, fotokopier m.v., hvis salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Denne præcisering er hidtil fremgået af bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 om fritagelse for at betale afgift efter merværdiafgiftsloven, der bortfalder med lovrevisionen."               

Begrebet kulturelle aktiviteter er dermed ikke nærmere fastlagt i dansk lovgivning, ligesom forarbejderne ikke angiver en nærmere afgrænsning. Den sproglige fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 må alt andet lige også være, at kulturelle aktivitet ikke er et afgrænset begreb, idet der alene oplistes eksempler herpå, som ikke er udtryk for en udtømmende liste, samt at anvendelsesområdet forbliver åbent ved ordrerne "o. lign.":

"13, stk. 1, 6)

Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio-og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign."

Hvis det havde været lovgivers ønske at afgrænse bestemmelsen nærmere, må det lægges til grund, at dette var gjort ved ændringerne i henholdsvis 1978 og 1994 - det er ikke sket, hvorfor det må være lovgivers hensigt og ønske, at begrebet skal være åbent til fortolkning, og at kulturelle aktiviteter generelt er fritaget for moms.

Rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 findes dermed ikke i loven eller i forarbejderne, ligesom momsdirektivet ikke indeholder en udtømmende liste over, hvilke kulturelle ydelser der er omfattet. Udtrykkene "visse" i momsdirektivet og "lignende" i momsloven giver dermed medlemslandene en vis fleksibilitet til at fastlægge, hvilke aktiviteter der skal fritages, baseret på nationale forhold og kulturelle traditioner. Det må derfor være op til fortolkning ud fra foreliggende retspraksis, hvorvidt en aktivitet kan anses for kulturel, som det er hensigten at fritage med bestemmelsen.

EU-Domstolen har i flere sager præciseret, hvordan begrebet "kulturelle aktiviteter" skal forstås i momsmæssig sammenhæng. I sagen C-592/15 vedrørende British Film Institute understregede domstolen, at "kultur" er et subjektivt begreb, som kan variere betydeligt mellem medlemslandene. Domstolen anerkendte, at ikke alle kulturelle tjenesteydelser nødvendigvis er momsfritaget, og at det derfor er op til medlemslandene at definere, hvilke aktiviteter der falder ind under momsfritagelsen, så længe det sker inden for rammerne af momsdirektivet.

I forlængelse heraf fremgår det af præmis 28 i dommen C-90/16 The English Bridge Union, at:

"En sådan fortolkning foregriber ikke spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet, som indebærer et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, i givet fald kan henføres under begrebet ’kulturelle ydelser’ … når aktiviteten henset til sin udøvelse, historie og de traditioner den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i såvel denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den betragtes som en del af medlemsstatens kultur."

EU-Domstolen lægger således op til, at det er den enkelte medlemsstat, der har beføjelserne til at afgøre, om kontraktbridge kan klassificeres som en kulturel ydelse eller ej. Denne nationale kompetence understøttes yderligere af generaladvokatens kommentarer i samme sag. Generaladvokaten påpeger, at den regionale opfattelse bør tages i betragtning, når sport fastlægges på EU-niveau som en selvstændig kategori. I kommentar nr. 31 nævner generaladvokaten desuden, at bridge i Tyskland ikke anses som en sport, men i stedet fortolkes som en kulturel aktivitet.

Praksisændringen, som er blevet indført i dansk momspraksis som følge af The English Bridge Union-dommen, vedrører udelukkende den konkrete argumentation omkring, at bridge og andre former for tankesport ikke længere kan anses for at være omfattet af momsfritagelsesreglerne for sportsaktiviteter, og derfor overgår til at være en momspligtig aktivitet efter de almindelige regler i momsloven § 4 stk. 1. Det understreges således, at nægtelsen af momsfritagelse udelukkende relaterer sig til vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sportsaktivitet. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt bridge kan omfattes af andre momsfritagelsesbestemmelser, herunder særligt fritagelsen for kulturelle aktiviteter.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at selvom der nu er truffet praksisændring om, at bridge ikke længere kan anses som en momsfritaget sportsaktivitet, bør det fortsat være muligt at opnå momsfritagelse ved at klassificere aktiviteten som en kulturel aktivitet, grundet den plads bridge har i det danske samfund.

Argumentation herfor følger nedenfor:

Bridge i en historisk kontekst

Kultur er et komplekst og ofte uhåndgribeligt begreb, som kan være vanskeligt at definere entydigt, da dets betydning ofte afhænger af subjektive opfattelser og perspektiver. Flere filosoffer har gennem tiden beskrevet kultur på forskellige måder, men fælles for disse beskrivelser er, at kultur handler om samspillet mellem fortid og nutid. Dette samspil skaber en forståelse af, hvordan vi er nået til det samfund, vi i dag er en del af, og hvordan vores værdier, normer og praksis er blevet formet over tid.

Bridge har en lang og betydningsfuld historie i Danmark, der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. Kontraktbridge har som en officielt anerkendt og selvstændig kortspilsdisciplin eksisteret på verdensplan siden 1925. Danmark var tidligt blandt de lande, der tog spillet til sig, hvilket afspejles i, at den første danske bridgeturnering, De Københavnske Foreningers Bridgeturnering, blev etableret allerede i 1927. Denne turnering er anerkendt som verdens ældste årligt afholdt bridgespils-begivenhed og afvikles fortsat hvert år, hvilket vidner om spillets dybe forankring i det danske foreningsliv.

I løbet af 1930’erne voksede interessen for bridge yderligere, og i 1934 blev to centrale organisationer etableret: Dansk Bridge Liga, som organiserede aktiviteter øst for Storebælt, og Dansk Bridge Union, der dækkede området vest for Storebælt. Begge organisationer har siden 1934 stået for afviklingen af Danmarksmesterskabet i bridge for hold. Danmarks Bridgeforbund, der i dag fungerer som den overordnede paraplyorganisation for dansk bridge, blev grundlagt i 1939 som en sammenslutning af Dansk Bridge Liga og Dansk Bridge Union. Forbundet har siden haft en central rolle i udviklingen og koordineringen af bridgesporten i Danmark.

Endvidere fungerede Prins Henrik fra 1997 og frem til sin død som protektor for Danmarks Bridgeforbund. Hans engagement var et naturligt led i den danske tradition med at udnævne protektorer for at skabe opmærksomhed og støtte til væsentlige kulturelle og sociale aktiviteter.

Bridge i dag

Interessen for bridge har været støt stigende i det danske samfund, hvor kulturen også er kommet til udtryk på internationalt plan, hvor danske bridgespillere har markeret sig stærkt på den internationale bridge-scene ved at have vundet adskillige pokaler og medaljer gennem årene. Her kan bl.a. nævnes: den første danske verdensmester i 1927, OL-guld i 1988, VM-guld for seniorer i 2022 og ikke mindst VM-sølv i 2025, hvor Danmarks Bridgeforbund og Herning Bridgeklub var værter for Verdensmesterskaberne med deltagelse af mere end 500 spillere i to uger.

I dag spilles bridge fortsat i stort omfang, både som en privat fritidsaktivitet og i organiseret regi gennem foreninger samt aftenskoler. Det er blandt andet muligt at dyrke bridge via etablerede folkeoplysningsorganisationer som AOF, FOF og LOF, som tilbyder undervisning og turneringer for alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har også folkeskolerne i Danmark mulighed for at integrere bridge i undervisningen gennem samarbejde med foreningen Dansk Skolebridge, hvilket understøtter spillets rolle som et pædagogisk redskab til udvikling af logisk tænkning og samarbejdsevner.

Bridgekulturen i Danmark favner således en bred og mangfoldig gruppe af befolkningssegmenter, hvor både børn, unge og voksne aktivt deltager. Denne brede forankring bidrager til at styrke sociale relationer på tværs af generationer og sociale baggrunde.

I takt med samfundets teknologiske udvikling er det nu også muligt at spille bridge online via computer, tablet eller telefon, hvilket har gjort spillet mere tilgængeligt og tilpasset moderne livsstil. Denne digitale udvikling har bidraget til at fastholde og udvide interessen for bridge i Danmark, så alle kan være med.

Som tidligere nævnt er der cirka 20.000 bridgespillere, som er medlemmer af Danmarks Bridgeforbund, og derudover findes der også et betydeligt antal spillere uden for foreningsregi. Det samlede antal bridgespillere i Danmark udgør sandsynligvis kun en mindre andel af den samlede befolkning. Det bør dog understreges, at antallet af spillere ikke bør være det afgørende kriterium; snarere bør fokus rettes mod den historiske og kulturelle betydning, som spillet har haft, og den tilknytning, spillerne har til bridge.

Bridges rolle i den danske kulturelle arv kommer også til udtryk gennem dansk mediehistorie, hvor spillet har bidraget til at videreformidle danske kulturværdier til nyere generationer. Især kan nævnes ikoniske danske tv-serier som Matador og Badehotellet, som hver især skildrer datidens Danmark på forskellig vis og i forskellige tidsaldre. Disse serier gav et indblik i dagligdagen i tidligere tider og blev fulgt i stuerne hos mange danske familier. Et særligt fællestræk ved begge serier er, at bridge blev fremvist som en naturlig del af hverdagen for mange danskere.

Selvom nutidens danske familier ikke nødvendigvis har et dybt kendskab til spillet og dets regler, er det alligevel tydeligt, at bridge repræsenterer en traditionel aktivitet, som har været en fast del af danskernes sociale liv gennem generationer.

Bridge er folkeoplysende

Et yderligere, omend mere juridisk argument for at bridge må anses som en del af den kulturelle arv i anden lovgivningsmæssig sammenhæng, understøttes endvidere af det faktum, at Spørger er omfattet af folkeoplysningslovens regelsæt, og derved er berettiget til at modtage tilskud i henhold hertil. Kommunen refunderer 80 % af de godkendte udgifter fratrukket eventuelle lejeindtægter. For regnskabsåret 2024 har Spørger modtaget et samlet tilskud på kr. xx.

Folkeoplysningsloven er en rammelov, der retter sig mod folkeoplysende, frivillige foreninger, og som fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne modtage offentlige tilskud. Loven omfatter primært 2 typer foreninger: Foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og foreninger der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

Ifølge folkeoplysningslovens § 4 skal den frie folkeoplysende virksomhed være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægter, hvilket sikrer en formel og struktureret ramme for aktiviteterne. Denne lovgivningsmæssige forankring understøtter, at bridgeklubbernes aktiviteter kan betragtes som folkeoplysende og dermed kulturelt værdifulde.

Folkeoplysningsloven har ikke i sig selv et direkte juridisk grundlag i momsloven, men der kan alligevel identificeres sammenhænge mellem de to love med hensyn til momsfritagelsesbestemmelserne.

I tidligere afgørelser har skattemyndighederne tillagt tilskudsberettigelsen efter folkeoplysningsloven betydelig vægt som en afgørende faktor i vurderingen af, om en aktivitet kan opnå momsfritagelse bl.a. som kulturel aktivitet efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. I TfS 1994, 774 fastslog Momsnævnet eksempelvis, at det ikke var afgørende, om virksomheden var omfattet af museumsloven, for at kunne opnå momsfritagelse. Denne afgørelse understreger, at momsfritagelsen ikke nødvendigvis er betinget af tilknytning til specifikke lovgivningsområder som museumsloven, men snarere af virksomhedens karakter og formål i relation til folkeoplysning.

Tilsvarende fandt Landsskatteretten i SKM2008.552.LSR, at undervisning i japansk madlavning ikke kunne anses som omfattet af momsfritagelsen for undervisning, idet virksomheden ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at modtage tilskud efter folkeoplysningsloven. Denne vurdering blev understøttet af, at Landsskatteretten ikke kunne afvise at der forelå et kulturelt aspekt i henhold til japansk kultur, men at dette ikke kunne henføres til at have samme kulturelle værdi i Danmark. Denne afgørelse illustrerer, at tilskudsberettigelse efter Folkeoplysningsloven kan fungere som en indikator for, om en aktivitet kan klassificeres som kulturel eller folkeoplysende og dermed berettiget til momsfritagelse.

Dette ses endvidere at være i overensstemmelse med Skattestyrelsens styresignal for momsfritagelse af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, hvor af det fremgår:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Dette med henvisning til, at den folkeoplysende undervisning under hensyn til dens vision, historie, og samfundsmæssige betydning må anses for en af være en del af dansk kultur."

Tilskud efter folkeoplysningsloven tillægges herved afgørende betydning, idet berettigelsen til tilskud bevirker, at aktiviteten anses for kulturel, da "folkeoplysende" automatisk anses for væren en del af dansk kultur.

Tilsvarende må alt andet lige gælde Spørger, som opfylder reglerne i folkeoplysningsloven og modtager tilskud herefter, og må derfor også må anses for at være en del af dansk kultur. Det skal i øvrigt bemærkes, at folkeoplysningsloven hører under kulturministeriets ressort.

Sammenfattende viser disse afgørelser, at tilskudsberettigelse efter folkeoplysningsloven er en ikke uvæsentlig parameter i vurderingen af om aktiviteten bidrager med samfundsmæssig værdi, særligt inden for kulturelle eller folkeoplysende rammer.

Spørger er netop godkendt som en frivilligt folkeoplysende forening efter Folkeoplysningsloven. Spørger er godkendt af X Kommune af Kultur og Fritidsforvaltningen, efter en gennemgang af den ansøgning foreningen har sendt ind. Det skete tilbage i xxxx og under processen blev foreningens vedtægter tilrettet, for at de kunne godkendes af kommunen.

I forhold til godkendelse processen er det oplyst, at for at en forening kan blive godkendt som folkeoplysende i en kommune, afhænger det af foreningens aktiviteter, hvem den henvender sig til, og hvordan den er organiseret. Godkendelsen er ikke blot en formalitet, men en proces, hvor kommunen vurderer, om foreningen lever op til folkeoplysningslovens krav og formål.

Følgende skal være gældende for at en kommune kan godkende en forening som folkeoplysende:

• Have hjemsted i kommunen
• Er demokratisk organiseret og styret af medlemmerne.
• Har vedtægter, hvori foreningens formål fremgår.
• Skal have en bestyrelse, som er valgt på generalforsamlingen.
• Har almennyttige og kontinuerlige aktiviteter, som foregår i fællesskab med andre, under en form for instruktion eller fælles læring.
• Har mindst fem aktive og betalende medlemmer.
• Foreningen er åben for alle, som kan tilslutte sig formålet.
• Det frivillige engagement og arbejde er bærende.

De fulde betingelser kan læses i Folkeoplysningslovens kapitel 2 § 4.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at godkende foreningerne, og denne godkendelse sker individuelt og på baggrund af en vurdering af, om foreningen reelt opfylder betingelserne for at være folkeoplysende. Alle foreninger skal derfor lave en form for ansøgning til kommunen, hvor foreningen dokumenterer ovenstående. I nogle kommuner sker det via et folkeoplysningsudvalg, mens andre kommuner har administrative godkendelsesprocedurer.

Spørger har oplevet eksempler på, at en kommune i godkendelsesprocessen har henvendt sig til foreningen, idet nogle formuleringer i deres vedtægterne ikke menes at være folkeoplysende jf. Folkeoplysningsloven, og at dette skulle rettes før foreningen kunne blive godkendt. Det er derfor bestemt Spørgers indtryk at en godkendelse ikke blot handler om at sende en blanket - det er en godkendelsesproces, hvor foreningen skal vise, at den har den struktur, det formål og det indhold, der gør den til en del af det folkeoplysende fællesskab jf. Folkeoplysningsloven og at kommunerne foretager konkrete godkendelser af hver forening.

Som tidligere nævnt har bridge i flere årtier fungeret som et væsentligt samlingspunkt for en betydelig del af den danske befolkning. Disse klubber spiller en central rolle i at fremme socialt fællesskab, intellektuel udfoldelse. Det faktum at dette forgår i foreningsregi, som yderligere trækker på det stolte danske foreningsliv, må yderligere tydeliggøre den kulturelle værdi som de danske bridgeforeninger bidrager med.

Formålet med Spørger er netop at understøtte og styrke den almennyttige interesse for bridgespil, som en del af den danske kulturarv. Gennem organiserede aktiviteter og turneringer bidrager Spørger til folkeoplysning, frivillighed og social inklusion, hvilket er værdier, der har stor betydning for det danske samfund.

Momspligten vil derfor ikke blot få økonomiske konsekvenser for Spørger, men også potentielt påvirke klubbens evne til at opretholde og videreføre sine kulturelle og sociale formål. Derudover udbydes bridge - som tidligere nævnt - også på aftenskoler mv. som - jf. SKM2025.455.SKTST - fremadrettet vil være fritaget som kultur, når det udbydes med mulighed for tilskud efter folkeoplysningsloven.

Det er derfor Spørgers opfattelse af svaret til spørgsmål 1 bør være Ja.

Spørgsmål 2

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at varer og ydelser, som leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, kan være fritaget for moms. Denne fritagelse gælder under forudsætning af, at den ikke medfører konkurrencefordrejning. Bestemmelsen er en implementering af momssystemdirektivets artikel 142, stk. 1, litra o, som fastlægger rammerne for momsfritagelser til velgørende og almennyttige organisationer i EU.

Betingelserne for at kunne blive omfattet af bestemmelsen er følgende:

• Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
• Salget skal ske i forbindelse med virksomhedens velgørende mv. aktiviteter
• Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål
• Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning

Det bør indledningsvist bemærkes, at bestemmelsen eksplicit retter sig mod foreninger. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt, at momsfritagelsen er begrænset til netop denne organisationsform. Ifølge den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.21.3, om "Velgørende eller på anden måde almennyttige formål", kan også andre organisationsformer, der har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller almennyttig karakter, omfattes af fritagelsen. Dette indebærer, at momsfritagelsen ikke nødvendigvis er begrænset til foreninger, men kan gælde bredere for organisationer med tilsvarende formål.

Denne fortolkning understøttes af Skattestyrelsens praksis, herunder meddelelsen i SKM2002.336.TS, hvor det er præciseret, at f.eks. specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund samt forbundet selv kan være omfattet af momsfritagelsen. Dermed bekræftes det, at fritagelsen også kan gælde for andre typer af organisationer, så længe de opfylder de formelle krav til velgørende eller almennyttige formål. Dette er yderligere bekræftet i C-22/15 Kommissionen v. Nederlandene, hvor EU-domstolen har nævnt at fritagelsen gælder for alle organisationsformer.

Betingelse 1: Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening

Indledningsvist skal det understreges, at det er en grundlæggende forudsætning, at den momsfrie leverance sker fra en organisation, der er almenvelgørende eller almennyttig. Dette betyder, at organisationens formål skal være fastlagt i vedtægterne og have et klart velgørende eller almennyttigt fokus.

I afsnit D.A.5.21.2 i den juridiske vejledning nævnes eksempler på, hvad der kan anses som almenvelgørende eller almennyttige formål. Blandt disse er blandt andet amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg samt sygdomsbekæmpelse. Vejledningen understreger, at det er bredden i anvendelsen af overskuddet, der er afgørende for, om det kan anses for at være anvendt til et almennyttigt formål, altså om overskuddet kommer en bredere kreds af personer til gode.

Det fremgår af Spørgers vedtægter, at formålet er at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge. Dette formål kan karakteriseres som almennyttigt, idet det har et socialt og kulturelt fokus uden økonomisk gevinst for øje - sammenlignelig med amatøridrætsarbejde. Det er derfor Spørgers opfattelse at denne betingelse er opfyldt.

Betingelse 2: Salget skal ske i forbindelse med virksomhedens velgørende mv. aktiviteter

Aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, skal ligge inden for foreningens vedtægtsbestemte formål. Spørger afholder typisk turneringer, undervisning, medlemsarrangementer såsom bridgeture og lignende aktiviteter, som udgør en integreret og naturlig del af dets velgørende og almennyttige formål.

Salg af varer og ydelser i forbindelse med disse aktiviteter, herunder deltagergebyrer, kan derfor anses for at være direkte knyttet til og understøtte Spørgers almennyttige formål. Dette indebærer, at sådanne indtægter ikke betragtes som erhvervsmæssig eller kommerciel virksomhed, men som en nødvendig del af foreningens formålsrelaterede aktiviteter.

Formålet med denne betingelse er at sikre, at momsfritagelsen kun omfatter aktiviteter, hvor salget ikke har karakter af kommerciel virksomhed, men udelukkende tjener til at fremme foreningens almennyttige formål.

Det er Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt, idet de afholdte aktiviteter og tilhørende salg udelukkende understøtter og er nødvendige for gennemførelsen af foreningens vedtægtsbestemte formål.

Betingelse 3: Overskuddet skal udelukke anvendes til forenings velgørende mv. formål

En central forudsætning for at opnå momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er, at eventuelle overskud fra salget af varer og ydelser udelukkende anvendes til foreningens velgørende eller almennyttige formål.

For Spørger betyder det konkret, at alle overskud, der stammer fra salget i forbindelse med foreningens aktiviteter, skal anvendes til at fremme bridge som sport og de tilknyttede almennyttige formål, som forbundet arbejder for.

Det fremgår af Spørgers vedtægter, at ved tilfælde af en eventuel opløsning af Spørgers virke, skal formuen anvendes til et frivilligt folkeoplysende formål i X kommune.

Det er derfor Spørgers opfattelse at denne betingelse er opfyldt.

Betingelse 4: Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning

I overensstemmelse med princippet om, at en forenings virke ikke må have til formål at opnå økonomisk gevinst, er det også en væsentlig betingelse, at foreningens aktiviteter ikke må medføre konkurrencefordrejning. Konkurrencefordrejning opstår i situationer, hvor foreningen, i dette tilfælde Spørger, konkurrerer med kommercielle aktører på ulige vilkår. Et typisk eksempel er, når foreningen kan tilbyde varer eller ydelser momsfrit, mens de kommercielle aktører er forpligtet til at betale moms. Dette skaber en uhensigtsmæssig momsmæssig fordel for foreningen, som kan forvride konkurrencen på markedet. Et centralt element i vurderingen er derfor, hvordan prisen for ydelserne fastsættes.

Ved vurderingen af, om der foreligger konkurrencefordrejning, kan det tages i betragtning, om Spørgers salgspriser svarer til markedsværdien for tilsvarende ydelser. Det er almindeligt, at bridgeturneringer udvikles og afholdes i foreningsregi, og derfor er det Spørgers opfattelse, at afholdelse af bridgeturneringer ikke skaber konkurrenceforvridning.

Det er derfor Spørgers opfattelse at denne betingelse ligeledes er opfyldt.

Baseret på ovenstående begrundelse, er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med Ja.

Spørgers høringssvar

Bridge som kulturel aktivitet i henholdt til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fritagelsen af kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke kan udstrækkes til at omfatte bridge i foreningsregi.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, som fritager

"visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat."

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, angiver således ikke nærmere, hvad der skal forstås ved kulturelle aktiviteter, men giver medlemslandene en skønsmæssig beføjelse til at sætte rammerne for, hvad der skal anses for kultur i det enkelte land.

Medlemslandenes skønsmæssige beføjelser, er bekræftet af EU i afgørelsen C-592/15 British Film Institute, hvor EU-Domstolen blev bedt om at tage stilling til, om artikel 132, stk. 1, litra n, gav medlemslandene en skønsmæssig beføjelse, og i givet fald hvilken. Domstolen konkluderede i præmis 14, at:

"Hvad angår sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), bemærkes, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse vedrører »visse kulturelle tjenesteydelser«. Nævnte bestemmelse præciserer dermed ikke, hvilke kulturelle tjenesteydelser medlemsstaterne er forpligtet til at fritage. Den fastsætter således hverken en udtømmende liste over kulturelle tjenesteydelser, der skal fritages, eller en forpligtelse for medlemsstaterne til at fritage alle kulturelle tjenesteydelser for moms, men henviser blot til »visse« af disse ydelser. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser der skal være omfattet af denne fritagelse."

 Videre angives det i afgørelsens præmis 22 og 23, at:

"EU-lovgivers beslutning om at overlade en skønsmæssig beføjelse til medlemsstaterne i forbindelse med fritagelse af kulturelle tjenesteydelser kan, som generaladvokaten har anført i punkt 23 i forslaget til afgørelse, forklares ved de mange forskelligartede regionale kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU og nogle gange inden for den samme medlemsstat."

"Det skal således fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), idet bestemmelsen henviser til »visse kulturelle tjenesteydelser«, ikke kræver fritagelse af alle de kulturelle tjenesteydelser, således at medlemsstaterne kan momsfritage »visse« kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms."

Momssystemdirektivets bestemmelse giver dermed Danmark en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, hvad der kan omfattes som dansk kultur. Der er fra EU’s side ikke fremsat betingelser eller karakteristika mv., der skal være opfyldt, idet det er op til det enkelte land at afgøre, hvad der kan anses som en del af det pågældende lands kultur.

I Danmark har lovgiver i overensstemmelse med EU’s forståelse af artikel 132, stk. 1, litra n, implementeret momssystemdirektivets bestemmelse med følgende ordlyd i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign."

Momslovens bestemmelse om fritagelse af kulturelle aktiviteter er dermed også forfattet således, at der gives et vist rum til en skønsmæssig vurdering af, om en aktivitet er kulturel. Den skønsbeføjelse, som gives i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er i overensstemmelse med momssystemdirektivets bestemmelse ikke nærmere afgrænset af yderligere betingelser eller krav, der skal være opfyldt, før aktiviteten kan være fritaget for moms.

Det skal her bemærkes, at de oplistede aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, alene angiver eksempler på hvad der kan anses som kulturel aktivitet. Den præcise afgrænsning er dermed op til en konkret vurdering.

Momslovens § 13, stk. 1. nr. 6, sætter således alene rammerne for en skønsmæssig vurdering og angiver dermed et vis spænd til fortolkning ved vurdering af, hvad der i Danmark kan omfattes som kulturel aktivitet i momslovens forstand.

EU-Domstolen angiver i C-90/16, The English Bridge Union Limited, at det er muligt for medlemslandene at fritage bridge som en kulturel aktivitet. Præmis 28, lyder:

"En sådan fortolkning foregriber ikke spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet, som indebærer et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, i givet fald kan henhøre under begrebet »kulturelle ydelser« som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra n), når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i såvel denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den kan betragtes som en del af medlemsstatens kultur. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at den tilsvarende bestemmelse i direktiv 77/388 giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser de fritager (jf. i denne retning dom af 15.2.2017, British Film Institute, C-592/15, EU:C:2017:117, præmis 24)."

EU-Domstolen angiver en række elementer, som efter deres opfattelse bør indgå i en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt bridge kan anses for værende kultur, som det forstås i artikel 132, stk. 1, litra n’s forstand. Det må derfor være EU-Domstolens opfattelse, at rammerne af den skønsmæssige beføjelse som medlemslandene er tildelt i artikel 132, stk. 1, litra n, kan rumme fritagelse af bridge som kulturel aktivitet, hvis medlemslandene vurderer det. Det er således op til Danmark at vurdere, om bridge udgør en kulturel aktivitet i relation til dansk kultur i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Der ses derfor ikke at være holdepunkter i bestemmelsernes ordlyd eller i retspraksis, som udelukker at bridge i foreningsregi kan anses som en kulturel aktivitet. Tværtimod gives der med baggrund i retspraksis og bestemmelsernes ordlyd et vist råderum med plads til en skønsmæssig vurdering, og EU-Domstolen har specifikt anerkendt, at bridge kan være en kulturel aktivitet.

Det er således vores vurdering, at de skønsmæssige rammer fastsat i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan rumme en fortolkning, hvorefter bridge i foreningsregi anses for fritaget som kulturel aktivitet.   

Er bridge en del af dansk kultur?

Kultur er en fællesbetegnelse for et samfunds fælles livsform, værdier, normer, traditioner og adfærd, som overleveres fra generation til generation. Begrebet er derfor i sig selv ikke klart afgrænset, men giver igen rum til en skønsmæssig vurdering af, hvad der kan omfattes.

Bridge har indtil praksisændringen i SKM2025.456.SKTST været fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som fritager amatørsport. Det har derfor ikke tidligere været nødvendigt at vurdere, hvorvidt bridge også kunne anses for en momsfritaget kulturel aktivitet. Det forhold, at det hidtil har været momsfritaget som sport, udelukker ikke at bridge også samtidig gennem alle årene har været en kulturel aktivitet.

Begrebet kultur er i sigt selv åbent, og det er Skattestyrelsens bekymring, at der ved at lade bridge omfatte af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, åbnes for en for bred og utilsigtet fortolkning af bestemmelsen.

Bekymringen udspringer af en undersøgelse kulturministeriet har foretaget, hvorefter dansk kultur bl.a. omfatter, højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet, sammen med smørrebrød, hygge og cykling. Det er derfor Skattestyrelsens bekymring, at disse aktiviteter også vil skulle momsfritages som kulturel aktivitet i lighed med bridge.

Det må hertil bemærkes, at de dele af ovenstående eksempler som i lighed med Spørger vil kunne modtage tilskud efter folkeoplysningsloven, allerede ses at være omfattet af momslovens øvrige fritagelsesbestemmelser:

• højskoler kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 - SKM2025.455.SKTST,
• håndbold kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5,
• visse foreninger kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4,
• cykling kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5

og de resterende eksempler sker enten i de private hjem, eller udføres af enheder, som ikke kan modtage tilskud efter folkeoplysningsloven, som fx en pølsevogn. Derudover er der en række andre kulturelle aktiviteter mv. - fx spejderbevægelsen - som ikke betaler moms, og som kan modtage tilskud efter folkeoplysningsloven, der også er en del af dansk kulturarv. Disse må anse deres momsfritagelse for usikker, hvis ikke fx bridge i foreningsregi kan momsfritages som kultur.

Efter vores opfattelse, åbner en momsfritagelse af bridge som kultur dermed ikke for et bredt anvendelsesområde af fritagelsen, men kodificerer blot den praksis der har været i mange år - nemlig at dansk kulturarv og foreningsliv i vidt omfang er fritaget for moms, når der er tale om folkeoplysende aktiviteter.

Hvis ikke dette også gælder for bridge vil det efterlade tankesport, som momspligtig modsat andre kulturelle aktiviteter i foreningsregi - medmindre Skattestyrelsen er af den opfattelse, at langt flere dele af dansk foreningsliv er momspligtige end det praktiseres i foreningsdanmark, uanset at dette ikke er nødvendigt eller krævet af EU-praksis.

Foreningslivet i Danmark, som kan modtage tilskud efter folkeoplysningsloven, er allerede i høj grad momsfritaget i dag.

Tilskud efter folkeoplysningsloven

Spørger drives, som en forening, der modtager tilskud efter folkeoplysningsloven. Loven hører under kulturministeriets resort, som administrerer en række tilskudsordninger til det danske kulturliv. Tildelinger efter folkeoplysningsloven administreres af de enkelte kommuner efter retningslinjer fra Kulturministeriet.

Kulturministeriet har overordnet til formål at skabe rammerne for det danske kulturliv, og sikre støtte dertil. Kulturministeriets arbejde og tilskudsordninger, herunder folkeoplysningsloven, må derfor antages at bygge på en definition af kultur og stillingtagen til, hvad der ligger indenfor ministeriets område, og dermed hvad ministeriet kan støtte op om, som værende kultur. 

Det må derfor kunne lægges til grund, at Spørger, udgør en del af den danske kultur, som man gennem folkeoplysningsloven fra Kulturministeriets side ønsker at støtte. Hvis det var kommunens vurdering, at Spørger - og dermed bridge i foreningsregi - ud fra Kulturministeriets retningslinjer ikke skulle anses som kultur, må det lægges til grund, at der ikke ville være ydet støtte hertil. Kulturministeriet, som støtter op om bridge i foreningsregi, må trods alt være nærmest til at definere, hvad der kan anses for kultur.

Bridge er således mere og andet end en teaterforestilling eller aftenunderholdning. Det er formidling af dansk kultur. Det sker i foreningsregi, og er støttet af Kulturministeriet. Bridge må derfor alt andet lige være kultur.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan indenfor rammerne af bestemmelsens anvendelsesområde rumme bridge som kulturel aktivitet. Momsfritagelse af bridge som kulturel aktivitet, vil give bridge samme vilkår, som de øvrige dele af dansk kultur i foreningsregi. En momsfritagelse af bridge i foreningsregi åbner ikke for utilsigtet fortolkning af bestemmelsen. Der er således ikke forhold der udelukker, at bridge i foreningsregi kan fritages for moms.

Konsekvenser ved momspligt

Fastholdes det, at bridge ikke udgør en del af dansk kultur, og dermed ikke fritages for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, vil det betyde, at kontingent for bridge skal opkræves med tillæg af moms allerede fra 1. januar 2026.

Med kort varsel vil medlemmernes kontingent stige med op til 25 pct., hvilket i foreningsregi og for de enkelte medlemmer vil være en markant og mærkbar stigning. I værste fald vil klubberne tabe medlemmer her på - særligt den ældre generation kan dermed risikere at miste sammenhold og mentale udfordringer, som holder dem i gang.

Foruden et væsentlig dyrere kontingent, vil hver enkelt lokal bridgeklub med en omsætning over 50.000 kr. skulle momsregistreres, og som følge deraf indsende momsangivelser, føre momsregnskab og overholde fakturakrav. Det i sig selv vil være en administrativ byrde for bridgeklubberne. Det vil betyde, at langt størstedelen af de 280 lokalklubber under Danmarks Bridgeforbund i løbet af få uger skal momsregistreres, hæve kontingent, føre momsregnskab, og om få måneder skal være i stand til at indsende sin første momsangivelse.

Bridgeklubberne - inkl. Spørger - er drevet af et netværk af frivillige fra lokalområderne, som gennem sit engagement og velvillighed er med til at holde klubberne i gang. Klubberne har derfor i dag ikke ressourcer til rådighed, som de uden videre kan allokere til momshåndtering af kontingent, og andre opgaver som følge af momspligten.

En momsregistrering, momsangivelser og momsregnskaber vil alt andet lige stille væsentlig større krav til den tid og de ressourcer, som de frivillige skal bidrage med, for at klubberne fortsat kan drives. Derudover vil en momsregistrering og momsangivelser medføre et langt større ansvar og med større konsekvenser hos den enkelte frivillige, hvis arbejdet påtages - foruden at det vil være langt mere tidskrævende opgaver, som måske ikke længere kan forventes at ske indenfor det frivillige engagement. Skal der købes assistance til udførelse af momshåndteringen vil det alt andet lige betyde et endnu dyrere kontingent for det enkelte medlem.

Momspligt for bridge vil således have store konsekvenser for såvel klubberne som medlemmerne, og vil ændre hele det foreningsliv, vi i dag har omkring bridge i Danmark.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kontingenter og turneringsgebyrer, som betales af medlemmerne af Spørger, skal anses for momsfritagne transaktioner i form af kulturelle ydelser efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 6.

Begrundelse

Spørger er en forening, som har til formål at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge. Spørger har indtægter i form af kontingenter fra medlemmerne og gebyrer, som betales af spillerne for deres deltagelse i turneringer.

Spørger er en afgiftspligtig person i momslovens forstand i forbindelse med disse aktiviteter, og udgangspunktet er derfor, at indtægterne er momspligtige, jf. momslovens § 4.

Spørgers ydelser er i henhold til gældende praksis omfattet af momsfritagelsen af ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen har i SKM2025.456.SKTST på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, varslet en ændring af praksis, hvorefter momsfritagelsen ikke længere omfatter tankesport, herunder bridge. Praksisændringen træder i kraft den 1. januar 2026.

Spørger ønsker derfor bekræftet, at Spørgers indtægter fra kontingenter og turneringsgebyrer efter den 1. januar 2026 i stedet omfattes af momsfritagelsen af kulturelle ydelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, momsfritages kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende.

Undtaget fra momsfritagelsen er ifølge § 13, stk. 1, nr. 6, 2. led, radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign., idet momspligten på den underholdnings-/forlystelsesprægede del af kulturlivet, som blev indført ved den oprindelige momslov fra 1968, er blevet videreført.

Momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, har baggrund i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, hvorefter medlemsstaterne fritager visse kulturelle ydelser og varer med tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

I medfør af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, har medlemsstaterne fået en beføjelse til selv at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser, som skal være momsfritaget i det pågældende medlemsland. I sag C-592/15, British Film Institute, bemærkede EU-Domstolen, at ordene "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke medfører fritagelse af alle kulturelle tjenesteydelser, men derimod giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at momsfritage visse kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms.

Som konsekvens af den skønsbeføjelse, som er tillagt de enkelte medlemsstater, er det forhold, at en aktivitet er kvalificeret som en momsfritaget kulturel aktivitet i et EU-land, uden betydning for om samme aktivitet momsretligt skal anses for fritaget i medfør af momsloven i Danmark, jf. også SKM2025.249.SR. I afgørelsen konkluderede Skatterådet bl.a., at det forhold, at japansk rebkunst måtte være en kulturel aktivitet i Japan, og eventuelt måtte være en momsfritaget kulturel aktivitet i andre EU-lande, var uden betydning for, om japansk rebkunst var en momsfritaget aktivitet i henhold til den danske momslov.

Den danske implementering af momsfritagelsen af kulturelle ydelser tilsigter ifølge praksis at momsfritage store dele af det kulturelle område, jf. TfS1994.774. At momsfritagelsen har dette formål betyder imidlertid ikke, at enhver aktivitet, som i bred forstand kan anses for at være en del af dansk kultur, kan omfattes af momsfritagelsen.

Dette understøttes af praksis i relation til momsfritagelsen, hvor det er anerkendt, at  salg af adgang til fremvisninger af bl.a. rovfugle er en kulturel ydelse, der kan sammenlignes med en zoologisk have, jf. SKM2024.18.SR, at salg af adgang til hestevognskørsel inden for de fysiske rammer af et museum er momsfritaget, jf. SKM2024.313.SR, at salg af adgang til en udstilling af guldaldermalerier og af statuer udført af Thorvaldsen samt fremvisning af dennes værksted på et gods er momsfritaget, jf. TfS1994.774, samt at salg af adgang til en park, der blev drevet som en udstillingsvirksomhed med planter, træer mv. i lighed med botaniske haver er momsfritaget, jf. Mn. 629/79.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at eksemplificeringen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i udgangspunktet, betyder, at momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter omfatter aktiviteter, som besidder tilsvarende karakteristika og betydning for dansk kultur, som det er tilfældet for museer, biblioteker og zoologiske haver. Da der alene er tale om eksempler på momsfritagne aktiviteter vil andre kulturelle aktiviteter tillige kunne momsfritages, men der må i relation hertil stilles skærpede krav til aktiviteternes betydning for og plads i den danske kulturarv.

Et eksempel herpå er den folkeoplysende voksenundervisning leveret af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, som er berettiget til støtte efter folkeoplysningsloven, jf. SKM2025.455.SKTST. Af styresignalet fremgår, at Skattestyrelsen anser den folkeoplysende voksenundervisning for - under hensyn til dens vision, historie, og samfundsmæssige betydning - at være en del af dansk kultur. Ved vurderingen blev der i henhold til styresignalet bl.a. lagt vægt på, at den folkeoplysende undervisning har en lang historisk tradition i Danmark, folkeoplysningen har sit ideologiske udspring fra blandt andet N.F.S. Grundtvig, samt at formålet med den folkeoplysende voksenundervisning i henhold til folkeoplysningsloven er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Hertil kommer, at det af forarbejderne til momssystemdirektivets fritagelse af kulturelle ydelser fremgår, at det oprindeligt har været hensigten, at visse uddannelsesmæssige aktiviteter af almen interesse ville kunne omfattes af momsfritagelsen.

Momslovens fritagelse af kulturelle ydelser giver derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke belæg for at antage, at alle aktiviteter, som bredt anerkendes som værende en del af dansk kultur, kan omfattes af momsfritagelsen. Eksempelvis har Kulturministeriet på baggrund af en landsdækkende afstemning indstillet, at højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet skal indstilles til at blive optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Afstemningen viste endvidere bred tilslutning til at anerkende smørrebrød, hygge og cykling som værende en del af den danske kulturarv. En tilsvarende anerkendelse af disse aktiviteter som momsfritagne kulturelle aktiviteter vil medføre et meget bredt og utilsigtet anvendelsesområde for momsfritagelsen.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke giver belæg for at antage, at bridgespillet er en aktivitet, som opfylder betingelserne for at blive anset for en momsfritaget kulturel aktivitet.

At udøvelsen af aktiviteter i forbindelse bridge i Danmark som anført af Spørger kan spores tilbage til 1920’erne, at interessen for bridge i det danske samfund er stigende, at mere 20.000 personer er medlem af Spørger og Spørgers søsterorganisationer, samt at bridge omtales i dansk mediehistorie, kan ikke medføre et andet resultat, idet en anerkendelse af momsfritagelse på dette grundlag ligeledes vil medføre, at momsfritagelsen af kulturelle ydelser vil få et meget bredt og utilsigtet anvendelsesområde.

Undtagelsen fra momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter

En anvendelse af momsfritagelsen af kulturelle ydelser forudsætter endvidere, at bridgespillet ikke omfattes af undtagelsen fra momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 2. led. Undtaget fra momsfritagelsen er således ydelser i form af radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger eller koncerter og lignende, som lovgiver har valgt at udeholde fra momsfritagelsen - uanset om disse i øvrigt måtte kunne betragtes som kulturelle ydelser.

Bestemmelsen indeholder således en ikke-udtømmende liste over eksempler på kulturelle aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen og en ikke-udtømmende liste med eksempler på aktiviteter, som ikke er momsfritagne. At oplistningerne i bestemmelsen ikke er udtømmende, har Skatterådet tillige fastslået i SKM2025.249.SR.

Bestemmelsen opregner efter sin ordlyd en række momsfritagne aktiviteter, som er karakteriseret ved at udgøre formidling af kultur, og som omfatter bl.a. kulturinstitutionerne biblioteker, museer og zoologiske anlæg. Derimod omfatter fritagelsen ikke aktiviteter, som er karakteriseret ved at være underholdnings-/forlystelsesprægede, og som varetages af visse kulturelle institutioner inden for musik- og scenekunst som fx koncert-/spillesteder, teatre m.fl. samt radio-/TV-udbydere.

Momsfritagelsen af kulturelle ydelser blev indsat i momsloven i 1978, og det fremgår af bemærkningerne til loven, at radio- og fjernsynsydelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o.lign. ikke omfattes af momsfritagelsen, samt at dette var i overensstemmelse med det gældende for området. Årsagen hertil skal findes i, at det af momsloven fra 1968 fremgik af § 2, stk. 2, litra l, at forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger, koncerter, varitéforestillinger og offentlige baller var momspligtige.

Der må derfor udover de i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, direkte nævnte aktiviteter antages at være momspligt for underholdnings-/forlystelsesaktiviteter i meget vid forstand. Det betyder, at ikke blot teaterforestillinger, men eksempelvis også ballet- og operaforestillinger er momspligtige, uanset disse måtte anses for at være en del af dansk kultur. Af praksis fremgår endvidere, at entréindtægter fra tivolier og byfester, spille-, behændigheds- og forlystelsesautomater opstillet i tivolier, restauranter og forretninger, jf. eksempelvis Mn. 19/67, Mn. 68/67, og UfR1979.463H, også er momspligtige. Hertil kommer salg af adgang til billardborde, og salg af adgang til en klub, der tilbød selskabelig underholdning og dans, som også er momspligtige, jf. Mn. 313/71 og Mn. 789/82.

Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at ydelser i forbindelse med deltagelse i spillet bridge er omfattet af undtagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 2. led, idet aktiviteterne i forbindelse med spillet bridge mere må anses for at have karakter af at være en underholdningspræget aktivitet, som ikke omfattes af momsfritagelsen af kulturelle ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Der er herved henset til, at deltagelse i spillet bridge i klubregi og i turneringer ses at være mere sammenligneligt med eksempelvis aktiviteter i forbindelse med leje af adgangen til at spille billard og adgangen til at deltage i selskabelig underholdning og dans med mulighed for at vinde gevinster, som i henhold til praksis ikke omfattes af fritagelsen, frem for museumsoplevelser eller et besøg på biblioteker eller i zoologiske haver, som i henhold til praksis er omfattet af fritagelsen.

Det fremgår endvidere af praksis, at det i udgangspunktet påhviler den, der ønsker at påberåbe sig en momsfritagelse at fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, jf. SKM2025.549.SR. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger heller ikke har fremlagt tilstrækkeligt belæg for at det kan antages, at bridgespillet er tættere knyttet til det kulturelle område bestående af eksempelvis museer, biblioteker og zoologiske haver, frem for den mere underholdnings-/forlystelsesprægede del af det kulturelle område.

Momsfritagelsen af folkeoplysende voksenundervisning

Endelig ses Spørgers ydelser heller ikke at kunne momsfritages som kulturelle ydelser med henvisning til, at disse leveres af Spørger som led i folkeoplysende undervisningsydelser omfattet af SKM2025.455.SKTST.

Af styresignalet fremgår, at kun undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven leveret af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter på baggrund af en samlet vurdering kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen af kulturelle ydelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Som det fremgår af styresignalet, så er det kun aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter omfattet af hhv. folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 1, 45a og 46, hvis undervisningsydelser kan anses for kulturelle ydelser. Spørger er hverken en aftenskole, daghøjskole eller et folkeuniversitet, og Spørger omfattes på den baggrund ikke af styresignalet.

Spørger ses derimod at være en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Spørger er godkendt af X Kommune som berettiget til at modtage støtte til Spørgers folkeoplysende foreningsarbejde. Det er Skattestyrelsens vurdering, at disse foreninger ikke på samme måde som aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter er forpligtede til at levere folkeoplysende undervisningsydelser, som i henhold til styresignalet kan anses for momsfritagne kulturelle ydelser.

Forskellen på en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 1, og en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 2, ligger i aktiviteternes type. En forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler), har primært fokus på undervisning, studiekredse, foredrag og debatskabende aktiviteter for voksne. En forening med frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde fokuserer typisk på fritidsaktiviteter som idræt, spejder eller andre sociale aktiviteter baseret på frivillighed og fællesskab.

Hertil kommer, at Spørgers medlemmer mod betaling af kontingentet og deltagergebyrerne primært opnår adgang til at spille bridge i regi af klubben flere gange om ugen, opnår tildeling af mesterpoint, bliver optaget på Danmarks Bridgeforbunds rangliste samt opnår adgang til at deltage i forskellige bridgeturneringer. Disse ydelser kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sidestilles med de undervisningsaktiviteter, som gennemføres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, og som i henhold til styresignalet kan anses for folkeoplysende undervisning omfattet af momsfritagelsen.

Det fremgår endvidere af Spørgers hjemmeside, at Spørger tillige tilbyder enkelte undervisningsydelser til medlemmerne i relation til bridgespillet, men Spørger opkræver særskilt vederlag herfor, og disse er ikke omfattet af denne anmodning om bindende svar.

Samlet set er det på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, af sine kontingentindtægter og indtægter fra deltagergebyrer.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar:

Spørger anfører, at en momsfritagelse af bridge som kultur ikke åbner for et bredt anvendelsesområde af fritagelsen, men blot kodificerer den praksis der har været i mange år.

Hertil bemærkes, at momsfritagelsen af kulturelle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i henhold til den foreliggende praksis har været knyttet tæt op af de angivne eksempler oplistet i bestemmelsen i form af biblioteker, museer, zoologiske haver. En anerkendelse af, at bridge kan momsfritages efter bestemmelsen, vil derfor ikke være en kodificering af praksis, men derimod en udvidelse af praksis.

Det er heller ikke alle aktiviteter berettiget til støtte efter folkeoplysningsloven, som i henhold til gældende praksis kan momsfritages efter de øvrige bestemmelser i momslovens § 13. Af foreningsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, fremgår eksempelvis udtrykkeligt, at kun foreninger med et formål af politisk, fagforeningsmæssigt, religiøst, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrørende borgerlige rettigheder kan omfattes af momsfritagelsen.

Videre anføres det af Spørger, at Kulturministeriet har som overordnet formål at skabe rammerne for det danske kulturliv, og sikre støtte dertil. Kulturministeriets arbejde og tilskudsordninger, herunder folkeoplysningsloven, må derfor antages at bygge på en definition af kultur og stillingtagen til, hvad der ligger indenfor ministeriets område, og dermed hvad ministeriet kan støtte op om, som værende kultur. Kulturministeriet, som støtter op om bridge i foreningsregi, må være nærmest til at definere, hvad der kan anses for kultur. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en vurdering af, om en given aktivitet henhører under momsfritagelsen af kulturelle ydelser i momsloven, er en samlet konkret vurdering, hvori en anerkendelse af aktiviteten med støtte fra Kulturministeriet er et kriterium, som ikke er eneafgørende. En anerkendelse af momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, forudsætter stadig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af, hvad det har været lovgivers hensigt at momsfritage som kulturelle aktiviteter. Som anført er det ikke Skattestyrelsens opfattelse, at dette er tilfældet i relation til bridge.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at kontingentgebyrer og turneringsgebyrer som betales af medlemmer af bridgeforeningen, kan anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 21.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., under visse betingelser kan fritages for moms.

Det er en forudsætning, at foreningen har et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter. De formål, som efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, er de samme formål, som er begunstiget efter § 13, stk. 1, nr. 17, om momsfritagelse for velgørende arrangementer.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

• Levering skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.
• Levering skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter.
• Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål.
• Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (oprindelig nr. 22), blev indført ved lov nr. 291 af 15. maj 2002.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at afgrænsningen af hvilke foreninger der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, ikke ændres ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17), således, at de foreninger, der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18 (nu nr. 17), som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22 (nu nr. 21).

I bemærkningerne nævnes som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp og kirkeligt arbejde, hvilket alle er formål som kan siges at være omfattet af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o), i dansk ret. Bestemmelsen i direktivet momsfritager organisationers levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er momsfritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n) i artikel 132, i forbindelse med indsamlingsarrangementer,

De tilsvarende momsfritagelser findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6. Dvs. at det er en betingelse for momsfritagelse, at der skal være tale om foreninger, som typisk har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Bridgespillet ses ikke at kunne anses for hverken læge-/hospitalsbehandling, social forsorg og bistand eller undervisningsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-3.

Spørger omfattes heller ikke af momsfritagelsen af almennyttige foreninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet aktiviteter med at samle interesserede spillere til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for et bestemt spil, ikke anses for et formål omfattet af bestemmelsen, jf. SKM2011.296.SR. I denne afgørelse fandt Skatterådet, at en forening, som havde til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, arrangere foredrag, knytte forbindelser til tilsvarende udenlandske organisationer, samt aktivt medvirke til at danske spillere opnår viden og indsigt i de mange facetter, som spillet indeholder, ikke havde et almennyttigt formål omfattet af bestemmelsen.

Momsfritagelsen af ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, finder heller ikke anvendelse efter den 1. januar 2026, jf. SKM2025.456.SKTST.

Endelig er Spørger heller ikke omfattet af momsfritagelsen af kulturelle ydelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgers formål ses på denne baggrund ikke at kunne omfattes af nogen af de almennyttige formål, som momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Spørgers formål ses i øvrigt ikke at kunne anses for almenvelgørende i momslovens forstand, jf. også SKM2025.135.SR, hvori Skatterådet fastslog, at en forening, hvis formål var at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme en bestemt aktivitet, herunder afholdelse af stævner inden for aktiviteten, ikke i momsmæssig henseende udgjorde et almennyttigt formål.

Spørger opfylder på denne baggrund ikke betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, idet Spørger ikke har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

For så vidt angår spørgsmål 1, træffer Skatterådet beslutning om, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Skatterådet finder, at bridgespillet på baggrund af en samlet konkret vurdering må anses for en kulturel aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Det er ved vurderingen tillagt vægt, at bridgespillet henset til dets udøvelse, historie og de traditioner det indgår i i Danmark, må anses for at optage en plads i Danmarks kulturelle arv, jf. EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union, hvor Domstolen specifikt nævnte, at bridge kan omfattes af momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter. Dertil kommer, at Skattestyrelsen har anerkendt, at voksenundervisning støttet efter folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 1, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. SKM2025.455.SKTST.

På baggrund af Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 bortfalder spørgsmål 2.