Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers leverancer, der ydes mod betaling af et kontingent, er momsfritaget som følge af Spørgers religiøse formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers leverancer, der ydes mod betaling af et kontingent, er momsfritaget som følge af Spørgers filantropiske formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?

Svar

1. Nej
2. Afvises

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

(red. en stor del af beskrivelsen af de faktiske forhold er fjernet i forbindelse med anonymiseringen)

Baggrund og historie

Spørger er en selvstændig og uafhængig forening, stiftet i Danmark den X. 

Foreningen er en non-profit-organisation, der ikke drives med gevinst for øje, der er stiftet med følgende formål:

"Foreningen, som arbejder ud fra et religiøst [...]formål, bygger på et kristent grundlag, som […] 

Den almennyttige velgørenhed kommer til udtryk i årlige uddelinger, hvor overskud fra indsamlede midler uddeles til forskellige velgørende formål, som fx (red. tekst fjernet).  

Udover den monetære støtte til almenvelgørende formål, er foreningens formål også, at foreningens medlemmer lærer denne visdom for selv at kunne yde velgørenhed og hjælpe samfundet på individuelt niveau.

Ønsker man at blive medlem af foreningen, skal man opfylde betingelserne, der findes i de interne regler. Skal man optages i foreningen skal man bekende sig til den kristne tro (red. tekst fjernet).

Foreningen følgerhovedstrømmen i de kristne kirker, der accepterer, at Biblen er skrevet af mennesker og til mennesker, med fokus på de værdier, der belyses deri.

Kravet om at medlemmer skal bekende sig til den kristne tro

Foreningens kristne grundlag er økumenisk, dvs. tværkirkeligt, lige det er tilfældet for mange kristne organisationer i Danmark.

Foreningen optager medlemmer, der (red. tekst fjernet) og bekender sig til den kristne tro.

Medlemmerne opfordres til at være aktive i den kirke/menighed, de er medlemmer af.

Definitionen på en kristen dåb er, at den har fundet sted med ordene "I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" og med brug af vand. Under denne definition hører en række kirkesamfund, herunder den katolske kirke, de ortodokse kirker og den protestantiske kirke.

Men det er også kirkesamfund, der falder uden for, f.eks. Jehovas Vidner, Mormoner, Scientology og visse ekstreme pinsekirker, fordi deres dåb falder uden for definitionen. Derfor kan hverken mormoner eller medlemmer af Jehovas Vidner eller Scientology blive medlemmer af foreningen.  

Foreningen har således en mere restriktiv definition end adskillige andre organisationer, der er anerkendt som religiøse, f.eks. de kristne børne- og ungdomsorganisationer, der ikke mere kræver dåb af deres medlemmer.

Det skal bemærkes, at når foreningen oplyser, at denne har en mere restriktiv definition end andre organisationer, er det ikke med henvisning til disse organisationers momsstatus, men derimod til den religiøse dyrkelse, der netop bør være afgørende for, hvorvidt momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 er anvendelig.

Foreningen har således ikke indsigt i andre organisationers momsstatus og kan derfor heller ikke oplyse, hvilke organisationer, som måtte være anerkendt som religiøse foreninger i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Spørger mener i øvrigt heller ikke, at det kan have afgørende betydning for om foreningen har et religiøst formål eller hvorvidt foreningen er omfattet af momsfritagelsen.

Spørger bemærker, at selvom andre organisationer skulle være momspligtige, er det ikke ensbetydende med, at disse organisationers kontingenter er momspligtige. Det kan således også være andre selvstændige aktiviteter, der gør, at disse organisationer, er momspligtige. Bespisning m.v., som foreningen kræver betalt af medlemmerne, sker med opkrævning af moms. Det er således alene kontingentet, knyttet til de religiøse aktiviteter, som foreningen anser som momsfrit.

Foreningens struktur

Foreningen består af flere afdelinger fordelt i hele lander, hvor der i dag er ca. x afdelinger. En afdeling kan kun oprettes efter tilladelse fra foreningens øverste myndighed, og hver afdeling skal følge de interne regler.  

Som en del af foreningens formål om at fremme almen og almennyttig velgørenhed er afdeling C oprettet. Det er afdeling C’s vigtigste opgave at forvalte og administrere den indsamlede kapital, da der hvert år foretages uddelinger fra foreningen til de nævnte formål, der er nævnt indledningsvis.

Foreningens aktiviteter

I dag har foreningen ca. X medlemmer i hele Danmark, der alle mod betaling af kontingentet kan deltage i de respektive afdelinger.

Som modydelse for kontingentet får foreningens medlemmer adgang til en række arrangementer i foreningen, herunder deltagelse i medlemsmøder, samt modtagelse af medlemsblade.

Medlemsmøder tager udgangspunkt i det kristne grundlag (red. tekst fjernet) Medlemsmøder kan på sin vis sidestilles med en gudstjeneste.

Til et medlemsmøde vil der blandt andet bruges tid på aktiviteter, hvortil der også undervises i det kristne grundlag. Ved større fester er der også indsamlingsarrangementer til brug for foreningens almenvelgørende arbejde.

Beskrivelse af et medlemsmøde i foreningen

Både medlemsmødernes længde og aktiviteter varierer. Et medlemsmøde vil typisk vare ca. 4 timer, hvor af de første 30 minutter er uformelt samvær. De sidste 1½-2 timer består i et fælles måltid, der betales særskilt herfor.

(Red. skema fjernet)

Det skal tilføjes, at i løbet af året, er flere aftner, der har karakter af egentlige andagter med deciderede prædikener. 

Det er i øvrigt Spørgers opfattelse, at benyttelse af Spørgers bogsamling hører under den religiøse aktivitet, da en betydelig del af bogsamlingen har religiøs karakter.

Religiøse taler i forbindelse med medlemsmøder

I princippet kan alle medlemmer holde en religiøs tale i forbindelse med et medlemsmøde.   

I praksis bedes medlemmer, der formodes at have noget på hjertet, herunder indsigt i kristne grundlag, om at holde talen.  

(red. tekst fjernet)

Foreningens basis vedtægter (i uddrag)

Første kapitel

Formål og grundlag

§ 1

Foreningen er en selvstændig og uafhængig forening stiftet den x. Dens formål er at fremme almen og almennyttig velgørenhed i videste forstand, herunder sociale formål.

Vedtægter for foreningen (uddrag)

[…]

§ 2

Foreningen, som arbejder ud fra et religiøst […] formål, bygger på et kristent grundlag, som […].

Offentlig tilgængelig information om foreningen  

(red. tekst fjernet)

(red. foreningen) er […] mødes for at arbejde med deres personlige udvikling og udfordre deres værdigrundlag og livsstil. 

(red. tekst fjernet)  

Velgørenhed

Foreningen hviler på et kristent fundament, hvor næstekærligheden og alle menneskers ligeværd er i højsædet. (red. tekst fjernet). 

[…]

Under et medlemsmøde indsamles der midler blandt medlemmerne. Vi giver, hvad vi mener at kunne undvære. Pengene bruges til velgørende formål, men foreningen anvender også fondsmidler og afkast på værdipapirer til donationsformål. 

[…]

Foreningen udøver desuden barmhjertighed inden for egne rækker, når et medlem eller dennes familie står i en vanskelig livssituation. 

[…]

Kultur

Et medlemskab af foreningen giver dig mulighed for at deltage i mange kulturelle aktiviteter, for de enkelte afdelinger arrangerer hver år bl.a. koncerter, museumsbesøg, udflugter til ind- og udland, foredrag og Open by Night-arrangementer. 

(red. tekst fjernet).

Flere steder i landet råder foreningen desuden over smukke, historiske bygninger, der i sig selv er en kulturoplevelse. […]

Mange bygninger har fra begyndelsen været opført til foreningens behov og rummer derfor både […] bibliotek, […]  

(red. tekst fjernet) hvert år arrangeres der en række koncerter - (red. tekst fjernet) - ofte med hjælp fra de professionelle musikere og sangere, der er medlem af foreningen.  

(red. tekst fjernet) Foreningen råder over en større bogsamling (red. tekst fjernet).

[red. Foreningen] arrangerer medlemsmøder, foredrag og seminarer om både velkendte emner og nye forskningsresultater. 

(red. tekst fjernet) hvert år afholder [foreningen] en række arrangementer, hvor dine familiemedlemmer kan deltage - f.eks. koncerter, udflugter, åbent hus-arrangementer og juletræsfester. (red. tekst fjernet).  

(red. tekst fjernet)

Foreningen hviler på et kristent grundlag. (red. tekst fjernet)

Medlemskontingentet

Nedenfor er en opgørelse for de seneste tre år over den andel af medlemskontingentet, som i det enkelte år, på den ene side er anvendt til at finansiere henholdsvis medlemsmøder, arrangementer, medlemsblade, driften af foreningen samt andre leverancer, som medlemmerne drager nytte af og på den anden side den andel af kontingentet, som er anvendt til uddelinger til almennyttige formål, herunder sociale formål.

(red. billed fjernet)

Spørger bemærker følgende til opgørelsen:

• I årene 2020/21 og 2011/22 er aktivitetsniveauet (omkostningsforbruget) væsentligt påvirket (reduceret) som følge af COVID19.
• (red. tekst fjernet)
• I posten "administration" indgår bl.a. kontorartikler, trykning af publikationer mv., gebyrer, møder, bogføring, telefon, revisor, advokat.
• Fra resultatet skal fragå renteudgifter, hvilket hovedsageligt er prioritetsrenter fra ejendomme.

Vedrørende uddelinger til almenvelgørende formål, har disse udgjort følgende

(red. billed fjernet)

Spørger bemærker, at en væsentlig del er udbetalt i henhold til LL § 7, nr. 22, samt at der sker indberetning af uddelinger til Skattestyrelsen

Spørger oplyser endvidere, at den andel af de samlede uddelinger, som sker til et medlem eller medlemmets familie, som står i en vanskelig livssituation, fremgår af nedenstående opgørelse.

(red. tekst og billede fjernet)  

De modtagne vedtægter for foreningen er dateret den X og dermed efter at Spørger i X fik et bindende svar fra Skatterådet og efter at Landsskatteretten i afgørelse af X har stadfæstet det bindende svar fra Skatterådet.

Spørger har oplyst, at foreningen løbende tilpasser sine vedtægter, så de afspejler, omverdenens krav (bl.a. GDPR) og foreningens aktiviteter og, at de nuværende vedtægter som udgangspunkt afspejler de aktiviteter m.v., som har været gældende siden foreningen blev stiftet i året X.

Spørger oplyser endvidere, at de for foreningen tidligere vedtægter i væsentlig grad afspejlede interne procedurer, herunder foreningens tegningsforhold, som skulle anvendes over for bankerne. Disse afspejlede ikke omverdenens krav og forventning til foreningens vedtægter, hvorfor den seneste ændring har afhjulpet dette, idet der som nævnt intet er ændret i forhold til (red. tekst fjernet).  

Spørger henviser endvidere til, at det af afsnittet ovenfor benævnt (red. tekst fjernet)

(red. tekst fjernet)

Årsagen til foreningens dannelse findes i (red. tekst fjernet) dyrkelsen af Gud (red. tekst fjernet).

(red. tekst fjernet)  

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 ønsker Spørger bekræftet, at Spørgers leverancer, der ydes mod betaling af et kontingent, er momsfritaget som følge af Spørgers religiøse formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Momslovens § 3:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betaltes afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

[…]

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

SKM2008.131.SR, omhandlede et trossamfunds anmodning om bindende svar for så vidt angår momsbehandlingen af modtagne tilskud, herunder skattepligt i trossamfundet. I sagen betalte trossamfundets medlemmer ikke kontingent, men medlemmerne kunne alligevel deltage i de arrangementer, og praktisere den religion, man som enkelt medlem tilhørte. Samtidig ønskede trossamfundet at rådgive/vejlede og hjælpe pårørende i forbindelse med sygdom/begravelse, familier med sociale problemer og organisere humanitær hjælp til ulande.

Et af spørgsmålene i sagen var, hvorvidt de modtagne tilskud var udtryk for en leverance i momslovens forstand, og i så fald om disse var momspligtige eller momsfritagne.

Det fremgår af sagen, at trossamfundets formål var:

" at give herboende medlemmer mulighed for at praktisere deres religion, samt at øge kendskab og respekt til de demokratiske normer og værdier i det danske samfund ved at fremme den gensidige forståelse bl.a. ved:

-          at arrangere fællesmøder med andre foreninger og religiøse menigheder, der arbejder med integration af etniske minoriteter

-          at holde ekskursionsturs for både unge og ældre

-          at vejlede/støtte unge i deres valg/fastholdelse af studier

-          at arrangere undervisning, herunder i sprog og selve trosretningen

-          at samarbejde med trosfæller af andre religioner amt øvrige, som er villige til at samarbejde i en broderlig og venskabelig atmosfære

 

Herudover er det hensigten, at man vil rådige/vejlede og hjælpe pårørende i forbindelse med sygdom/begravelse, familier med sociale problemer og organisere humanitær hjælp til ulande."

Skattestyrelsens udtalte, at formålet måtte anses for at falde under de formål, der er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, herunder religiøse og filantropiske formål, men at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter en levering mod vederlag i momslovens forstand, hvilket ville afhænge af en konkret vurdering af de omtvistede tilskud. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens sag (red. journal nummer og dato fjernet) 2008, som

vedrørte, hvorvidt en forening var lønsumsafgiftspligtig, som fastsat af Skattestyrelsen (dengang SKAT). Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens (dengang SKATs) afgørelse. Uddrag af afgørelsen findes nedenfor.

Skattecentrets afgørelse

" […] Medlemmernes betaling af kontingentet giver dem ret til at deltage i (red. foreningens) møder, herunder adgang til og brug af (red. foreningens) bygninger og adgang til at dyrke fælles interesser med andre medlemmer. (red. Foreningen) foretager herved leverancer mod vederlag til det enkelte medlem. 

Leverancen anses for fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet (red. foreningen) leverer ydelser til sine medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Videre arbejder (red. foreningen) ikke med gevinst for øje, da det ikke er (red. foreningens) formål at optjene overskud til en ejerkreds eller til brug for andre aktiviteter end (red. foreningens) formål. 

Endvidere vurderes (red. foreningen) at have et religiøst formål, der er er herved lagt vægt på, at det er en betingelse (for medlemskab), at man er døbt og bekender sig til den kristne tro, at der ikke er tale om en selskabelig forening, at (red. foreningens) repræsentant har givet udtryk for, at (et medlemsmøde) i en vis grad kan sammenlignes med en gudstjeneste, samt at (red. foreningen) tager sit udspring i den kristne tro."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"[…]Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det lægges endvidere til grund som ubestridt, at leverancerne er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.[…]."

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A5.5.4.2 Betingelser for momsfritagelse, under overskriften "Regel" hvoraf, det fremgår:

"Fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4 omfatter foreningers og organisationers levering af ydelser, samt varer i nær tilknytning hertil, til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. 

Sådanne leveringer kan ske momsfrit, når følgende betingelser er opfyldt:

-          leveringen er finansieret af kontingentet

-          leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

-          foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4

-          foreningen ikke arbejder med gevinst for øje, og

-          afgiftsfritagelsen ikke medfører konkurrencefordrejning. 

Af afsnit D.A.5.4.2. Betingelse for momsfritagelse, under overskriften "Formål omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4 (Spørgers fremhævninger) fremgår:

"De formål, som foreninger m.v. skal have for at være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller har formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder. ML § 13, stk. 1, nr. 4 nævner udtømmende de formål, som kan fritage foreninger m.v. fra moms. 

Af afsnit D.A.5.2. Betingelse for momsfritagelse, under overskriften "Ingen konkurrencefordrejning" fremgår:

"Det er en forudsætning for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning. 

[…]

Af dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, kan det således konkluderes. At det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud…"

Det er ubestridt, at Spørger er en afgiftspligtig person, idet Spørger udøver selvstændig økonomisk virksomhed, i overensstemmelse med momslovens § 3.

Udgangspunktet er derfor, at der skal betales moms af leverancer, som Spørger leverer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det følger imidlertid af momslovens § 13, stk. 4, at foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse, og mod et kontingent, er fritaget for momspligten.

Følgende fem kumulative betingelser skal være opfyldt for, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse. 

1. Leveringen er finansieret af kontingentet
2. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
3. Foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4.
4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje og
5. Afgiftsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning.

Ad. 1) Levering er finansieret af kontingentet

Med henvisning til beskrivelsen ovenfor leverer Spørger en række varer og ydelser til medlemmerne, der blandt består af adgangen til medlemsmøder og indsamlingsarrangementer samt medlemsblade. For dette skal medlemmerne betale et kontingent. Spørgers leverancer over for medlemmerne er derfor finansieret af et kontingent.

Udover medlemsmøder afholder Spørger en række medlemsarrangementer i form af bl.a. koncerter, udflugter, juletræsfester, ligesom medlemmerne har adgang til foreningens bogsamling m.v. Det er Spørgers opfattelse, at ingen af de førnævnte aktiviteter udgør en modydelse for kontingentet, idet deltagerne skal betale særskilt for deltagelse i de nævnte aktiviteter. Spørger bemærker, at også måltider og drikkevarer ved samtlige medlemsmøder betales særskilt af medlemmerne og er derfor heller ikke modydelser for kontingentet.

Denne betingelse er derfor opfyldt.

Ad. 2. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

Med henvisning til beskrivelsen ovenfor er det en helt grundlæggende betingelse for at blive medlem i foreningen, at (red. tekst fjernet) bekender sig til den kristne tro.

Det man, som medlem, får til gengæld for kontingentet, er bl.a. deltagelsen i diverse arrangementer. Som beskrevet ovenfor, er indholdet af arrangementet bygget på et kristent grundlag, hvor der bruges tid på (red. tekst fjernet), hvortil der også afholdes forelæsninger (red. tekst fjernet), der er funderet i den kristne tro.

Som en del af Spørgers leverancer til medlemmerne medfølger forpligtigelsen til at udøve Spørgers gerning om at fremme almen og almennyttig velgørenhed i vidste forstand. Leverancen i form af deltagelse i medlemsarrangementer indebærer derudover også deltagelse i fx indsamlingsarrangementer. Disse indsamlingsmidler, der delvist genereres gennem medlemsmøder i form af særskilte indsamlinger, uddeleles til bl.a. hospices, cancerforskning og øvrige almenvelgørende formål, som beskrevet ovenfor.

Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Ad. 3 Foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 oplister udtømmende de formål, der anses for at være omfattet af bestemmelsen:

-          Politisk

-          Fagforeningsmæssigt

-          Religiøst

-          Patriotisk

-          Filosofisk

-          Filantropisk

-          Eller vedrører borgerrettigheder

Som det fremgår af Spørgers vedtægter, sammenholdt med de interne regler, er Spørgers formål forankret i det kristne grundlag og troen på Gud […].  

Som beskrevet ovenfor hviler Spørgers arbejde på x egenskaber, hvoraf den første er årsagen til Spørgers dannelse: " […]  (red. udeladt) I sit almindelige virke er Spørger struktureret på en måde, hvor det religiøse element er gennemgående (red. tekst fjernet).  

Hertil kommer afdelingsaftenerne, der igen bygger på et kristent grundlag […].

Ønsket og formålet om at fremme almen og almennyttig velgørenhed er en videreførelse af de almindelige kristne pligter om at hjælpe fattige og nødlidende, at besøge gamle og pleje syge, at trøste bedrøvede, at understøtte enker og drage omsorg for forældreløse børn, at formane den, som fejler, at advare den, der er i fare, og at yde den nødstedte bistand, der er direkte udtryk for kristendommens næstekærlighed. […].

(red. tekst fjernet)

I SKM2008.131.SR udtaler Skatterådet og Skattestyrelsen enstemmigt, at et trossamfunds formål var omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 - både som religiøst og filantropisk. Trossamfundet havde følgende formål:

"…at give herboende medlemmer mulighed for at praktisere deres religion, samt at øge kendskab og respekt til de demokratiske normer og værdier i det danske samfund ved at fremme den gensidige forståelse bl.a. ved

-          At arrangere fællesmøder med andre foreninger og religiøse menigheder, der arbejder med integration af etniske minoriteter

-          At afholde ekskursionsture for både unge og ældre 

-          At vejlede/støtte unge i deres valg/fastholdelse af studier

-          At arrangere undervisning, herunder i sprog og selve trosretningen

-          At samarbejde med trosfæller af andre religioner, samt øvrige, som er villige til at samarbejde i en broderlig og venskabelig atmosfære. 

Herudover er det hensigten, at man vil rådgive/ vejlede og hjælpe pårørende i forbindelse med sygdom/begravelse, familier med sociale problemer og organisere humanitær hjælp i ulande." 

Dette formål er sammenligneligt med Spørgers, når det også ses i sammenhæng med de interne regler og Spørgers struktur i øvrigt; (red. tekst fjernet). Spørgers formål må således omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 på lige fod med trossamfundets.

Der henvises afslutningsvis til Landsskatterettens kendelse af 9. maj 2008, der også vedrørte Spørger. Skattestyrelsen (dengang Skattecenteret) udtalte, at:

"Endvidere vurderes (red. foreningen) for at have et religiøst formål, der er herved lagt vægt på, at det er en betingelse for at blive medlem af (red. foreningen), at man er døbt og bekender sig til den kristne tro, at der ikke er tale om en selskabelig forening, at (red. foreningens) repræsentant har givet udtryk for, at et medlemsmøde i en vis grad kan sammenlignes med en gudstjeneste, samt at (red. foreningen) tager sig udspring i den kristne tro." 

Landsskatterettens udtalte herefter, at: (Spørgers fremhævning)

"Det lægges endvidere til grund, som ubestridt, at leverancerne er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. 

I og med at faktum i Landsskatterettens afgørelse og Spørgers forhold i dag er identiske, er det Spørgers opfattelse, at Spørgers formål (fortsat) er religiøst og dermed omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Denne betingelse anses derfor for opfyldt.

Ad. 4) Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje

Det kan lægges til grund for besvarelsen, at Spørger ikke arbejder med gevinst for øje, da Spørger er en non-profit organisation.

Det overskud, der oppebæres, udbetales således ikke til nogen ejerkreds eller lignende, men anvendes alene til at drive egne aktiviteter samt uddeling til almenvelgørende formål.

Det bemærkes også her, at det fremgår af Spørgers vedtægters § 14, at i tilfælde af Spørgers opløsning skal tilbageværende midler uddeles enten direkte til velgørende formål eller indskydes i en nystiftet fond, der skal videreføre dette formål om at uddele midlerne til almenvelgørende formål. Der udloddes således intet overskud til medlemmerne eller lignende.

Denne betingelse anses derfor for opfyldt.

Ad. 5) Afgiftsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning

Den sidste betingelse for at anvende momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 er, at fritagelsen ikke medfører konkurrencefordrejning.

I den forbindelse henvises der til afsnit D.A.5.4.2. i Den juridiske vejledning, hvor følgende fremgår:

"Af dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, kan det således konkluderes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud."

Det er Spørgers opfattelse, at en momsfritagelse for Spørgers medlemskab ikke medfører nogen konkurrencefordrejning.

Denne betingelse anses derfor for opfyldt.

Baseret på ovenstående er det således Spørgers opfattelse, at de fem betingelser for anvendelsen af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, hvorfor Spørgers leverancer, der ydes mod betaling af et kontingent, er momsfrie.

Henset til ovenstående bemærkninger indstiller Spørger, at Spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Såfremt Skatterådet svarer benægtende til spørgsmål 1, ønsker Spørger bekræftet, at Spørger, der ikke drives med gevinst for øje, har et filantropisk formål, hvorfor Spørgers leverancer til medlemmer mod betaling af et kontingent er momsfrie, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Spørger skal generelt henvises til argumentationen anført under spørgsmål 1, da spørgsmål 2 omhandler samme momsfritagelse som Spørgsmål 1 i nærværende anmodningen om bindende svar.

I tillæg til dette, skal det tilføjes, at ordet "filantropi" nedstammer fra oldgræsk og er en sammensætning af to ord: philos- (kærlighed) og anthropos (menneske) - dvs. menneskekærlighed. Dette ses ofte i forbindelse med frivillig kristen næstekærlighed i konteksten af samfundsforberedende socialt arbejde.

Der er et naturligt overlap mellem det religiøse (red. tekst udeladt) og filantropiske (menneskekærlige). Spørger har derfor også et filantropisk formål.

Henset til ovenstående bemærkninger indstiller Spørger, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja". 

Spørger skal loyalt oplyse, at Spørger i anmodning om bindende svar af 12. december 2019 har stillet spørgsmål, om leverancerne omfattet af det kontingent, som også er omhandlet i nærværende anmodning om bindende svar, var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 og nr. 21.

I forhold til spørgsmålet vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, var det alene ud fra det filantropiske formål.

Den 26. maj 2021 fik Spørger et bindende svar, der ikke kunne bekræfte, at leverancerne omfattet af kontingentet var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 og 21. Dette blev stadfæstet af Landsskatteretten i en afgørelse af 23. marts 2023.

Når Spørger nu stiller samme spørgsmål til samme disposition, skal det ses i lyset af, at Spørger ved første anmodning om bindende svar ikke var opmærksom på, at både Skattestyrelsen (dengang SKAT) og Landsskatteretten i en anden sag (Landsskatterettens sag (red. journalnummer fjernet)fra 2008) som refereret ovenfor, ubestridt havde lagt til grund, at Spørgers leverancer, omfattet af kontingentet, er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, ud fra det religiøse formål.

Havde Spørger været opmærksom på dette, havde Spørger ikke anmodet om det første bindende svar. Da der imidlertid blev givet et bindende svar, finder Spørger det relevant at få genbekræftet, at Spørgers leverancer finansieret ved et kontingent, fortsat kan anses som momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 ud fra det religiøse formål.

Derudover finder Spørger, at Spørgers aktiviteter ikke var tilstrækkeligt oplyst i den første anmodning om bindende svar, hvorfor der igen spørgers til, om momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, kan finde anvendelse ud fra det filantropiske formål.

Spørgers høringssvar

Skattestyrelsen indstiller, at anmodningens spørgsmål 1 skal besvares med "nej".

Baggrunden er, at Skattestyrelsen ikke mener, at Spørger har et religiøst formål som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Derimod mener Skattestyrelsen, at Spørgers formål alene er personlig udvikling af foreningens medlemmer.

Spørger er ikke enig med Skattestyrelsen, hvilket Spørger redegør for i det følgende.

Spørger bemærker, at Skattestyrelsen er enig i, at de øvrige betingelser for at være omfattet af førnævnte momsfritagelse er opfyldt, hvorfor vi ikke kommenterer yderligere på disse.

Afgørelser fra Landsskatteretten

Som loyalt oplyst ved indsendelsen af anmodningen om bindende svar har Spørger med ca. 15 års mellemrum modtaget to afgørelser fra Landsskatteretten.

Afgørelsen fra 2008

I den første afgørelse fra 2008, som rigtig nok vedrører lønsumsafgift, var der ikke uenighed fra hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten om, at kontingentindtægterne var momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Selvom afgørelsen i sin helhed vedrører lønsumsafgiften, er den momsmæssige vurdering imidlertid nødvendig før man overhovedet kan diskutere lønsumsafgiftspligten. Dette fremgår direkte af Den juridiske vejledning, afsnit D.B.2.12.4:

"Foreningsformål af religiøs karakter

Foreninger og organisationer med et religiøst formål, der leverer varer og ydelser til medlemmerne mod et kontingent, som er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 er omfattet af lønsumsafgiftspligten, som anden økonomisk virksomhed. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum, 2. led."

Spørger skal i den forbindelse fremhæve, at Skattestyrelsen (den gang SKAT) har vurderet forholdene, og at Landsskatteretten i enighed udtaler, at Spørgers leverancer er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 og tilmed, at Spørger har et religiøst formål, hvorfor Spørgers kontingent ikke er momspligtigt.

(red. tekst fjernet)

Da Spørgers formål og virke ikke har ændret sig, ligesom lovgivning og praksis på området ikke har ændret sig, bør denne vurdering fortsat være gældende.

Afgørelsen fra 2023

I Landsskatterettens afgørelse fra 2023 (omtalt i anmodningen som "det første bindende svar"), hvor afgørelsen fra 2008 ikke er inddraget, udtaler Landsskatteretten, at kontingentindtægterne ikke omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, under de omstændigheder, der var oplyst under sagens behandling.

Det religiøse formål, som Landsskatteretten anerkendte 15 år tidligere, indgår imidlertid ikke i sagen, hvorfor det "naturligt" ikke er en overvejelse for Landsskatteretten at inddrage i vurderingen, da Landsskatteretten alene tager stilling til det oplyste. Afgørelsen fra 2023 kan derfor ikke lægges til grund for nuværende anmodning om bindende svar, da det ikke vedrører samme formål.

Spørger skal i den forbindelse igen præcisere, at Spørgers formål er religiøst på samme måde, som for 15 år siden, hvorfor Spørger finder det sandsynligt, at Landsskatteretten ville være kommet frem til samme konklusion i afgørelsen fra 2023, hvis de samme oplysninger havde været fremlagt som de var i afgørelsen fra 2008.

Derudover mener Spørger forsat, at det må være en substance-over-form betragtning, og at det er Spørgers religiøse natur og væremåde, der er afgørende for vurderingen, og ikke det vedtægtsbestemte, der er en ramme i henhold til anden lovgivning og i øvrigt kun meget overordnet.   

(red. Oplysninger fra Spørgers hjemmeside)

Skattestyrelsen har i sin indstilling inddraget (red. oplysninger), der er offentlig tilgængelig fra Spørgers hjemmeside, til at beskrive faktum.

Oplysningerne er offentligt "Markedsføringsmateriale", der har til formål at skabe interesse for Spørger, og dermed skabe opmærksom om Spørger og potentielt tiltrække nye medlemmer. Oplysningerne berører kun overordnet Spørgers virke og reelle indhold, men beskriver ikke Spørger i detaljen. Oplysningerne på Spørgers hjemmeside giver således ikke det fulde billede af Spørgers aktiviteter, hvilket man reelt kun får kendskab til via optagelse i Spørger.

Det ville være ufuldstændigt at basere vurderingen på oplysningerne på Spørgers hjemmeside, uden at forholde sig til Spørgers egentlige virke.

Som det også er refereret undervejs i sagsbehandlingen, er hele Spørgers virke, formål og "fremgangsmåde" ved medlemsaftener beskrevet i de interne regler. Oplysningerne på hjemmesiden viser kun et udklip af dette.

Hvad vil det sige at være at være religiøs

Skattestyrelsen fremhæver definitionen af "Religiøs" i Den Danske Ordbog som (Spørgers fremhævning)

"…er i overensstemmelse med eller udtryk for en (bestemt) religion eller som 2) har eller er præget af en stærk tro på en bestemt religion"."

Spørgers vedtægtsbestemte formål er, at "Foreningen, som arbejdet ud fra et religiøst […] formål, bygger på et kristent grundlag, […].

Kigger man i X (red. tekst fjernet) fremgår det, at

(Uddrag udeladt ifm. anonymisering)

Dertil kommer (red. tekst fjernet), hvor en grundlæggende betingelse for optagelse er, at man (red. tekst fjernet) bekender sig som kristen […] (red. udeladt). Dette underbygger utvivlsomt Spørgers religiøse formål.

(red. tekst fjernet).

Visse medlemmer er ansvarlige for at fastholde og udvikle Spørgers kristne grundlag, herunder sørge for, at dette grundlag gøres kendt i og udenfor Spørger. Det kan bl.a. ske via kurser for medlemmer i kristendom, herunder hvordan man gør den kristne næstekærlighed kendt uden for Spørger.  

Det formål, som Spørger agerer ud fra og forfølger, der i vedtægterne (der trods alt er en ramme i henhold til øvrig lovgivning) om, at "fremme almen og almennyttig velgørenhed" har sine rødder i kristendommen og næstekærligheden.

Formålet er helt tydeligt stærkt præget af en stærk tro på en bestemt religion, og i henhold til Den Danske Ordbog må formålet derfor per definition være religiøst.

Religiøse tiltag udadtil

Det religiøse og almenvelgørende islæt kommer som sagt af den kristne næstekærlighed.

For at opnå dette formål, er det nødvendigt at medlemmerne "oplæres" i og udøver de dyder, der kommer sig af den kristne tro. Det sker gennem afdelingsaftener mv. (red. tekst fjernet).

Det ligger i Spørgers virke (red. tekst fjernet), at medlemmerne har pligt til at "gå hjem og udbrede de dyder (red. tekst udeladt). Det indebærer naturligt et vist element af personlig udvikling, men dette er alene et middel for at opnå målet om at vise den kristne næstekærlighed til omverdenen.

Spørger bygger på et kristent grundlag, og i en samtid med faldende fortrolighed med kristendommen, har Spørger i de senere år lagt mere vægt på de kristne værdier i deres publikationer til omverdenen - både internt men såvel udadtil, så medlemmerne gøres i stand til at repræsentere kristendommen udadtil i deres liv uden for Spørger.  

Spørger afholder som udgangspunkt x årlige åbne informationsmøder, som enhver har adgang til. Ved disse møder fortælles om Spørgers virke, herunder også det kristne grundlag. Der er oftest en præst eller en anden kristendomskyndig person til stede, som kan besvare spørgsmål og uddybe emnet. (red. tekst udeladt).  

(red. tekst udeladt) Foreningens virke er således i overensstemmelse med kristendommen, hvilket i henhold til definitionen fra Den Danske Ordbog er religiøst.

(red. tekst fjernet)

Ud over Spørgers hovedhjemmeside […] (red. hjemmeside udeladt) og de enkelte lokale afdelingers hjemmesider, er både Spørger og en række lokale afdelinger på sociale medier som Facebook og Instagram. Hver x-ugedag offentliggøres en klumme, der oftest har et religiøst indhold. Medlemmerne kan dele klummen frit i deres eget feed for at sprede budskabet.

Den personlige udvikling, som Skattestyrelsen henviser til, er blot en del af det at være medlem af en forening, hvilket ikke bør diskvalificere brugen af momsfritagelsen for religiøse foreninger. Det er i øvrigt heller ikke korrekt blot at kalde Spørgers formål for personlig udvikling uden at anerkende, at det i realiteten er religiøs og spirituel personlig udvikling som et nødvendigt middel for at opnå formålet om at gavne hele samfundet, i fuld overensstemmelse med den kristne tro, der binder foreningens medlemmer sammen.

Ideologi og religion

Andre foreninger, der på sin vis falder i samme kategori som Spørger, men som har et andet formål, der omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er fx politiske foreninger.

Både politiske foreninger og Spørger, der naturligt beriger medlemmerne i et vist omfang, har det fællestræk, at der arbejdes ud fra en ideologi. Om det er en politisk ideologi eller en religiøs ideologi, bør være underordnet, hvis man vil følge formålet med momslovens (og momssystemdirektivets) bestemmelse, når der leveres ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent - også selvom retspraksis er noget sparsom.

Skeler man til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, fritages amatørsportsklubber tilsvarende for moms. Uden at bestemmelserne er enslydende, og rummer forskelle, så har de to momsfritagelser et udspring i det samme grundlag: det sociale og det samfundsmæssige hensyn.

Medlemmerne af en sportsforening er typisk medlemmer af to primære årsager: Dels sammenhold med andre, der går op i samme "hobby"/følger samme (sports-) ideologi, og dernæst selve træningen i sportsgrenen, der alt andet lige er personlig udvikling i den sportsgren, foreningen nu engang udøver.

Bruges dette analogt på Spørger, er forskellen blot, at i en sportsforening er den personlige udvikling fysisk, mens den hos Spørger er spirituel. Derudover er ideologien i førstnævnte forening en sportsgren, mens den hos Spørger er kristendommen og religion.

Det er i den forbindelse relevant at kigge på det bagvedliggende formål i foreningen og den måde, hvorpå foreningen er struktureret og udlever sine værdier og formål; en sportsforenings formål er ikke personlig udvikling, men personlig (fysisk) udvikling er et led i at kunne udøve formålet om at kunne udøve formålet om at kunne udbyde amatørsport. På samme måde er Spørgers formål ikke personlig udvikling, men personlig (spirituel) udvikling er et led i at kunne udøve det religiøse (og delvist filantropiske) formål til gavn for omverdenen i videst muligt omfang.

Med henvisning til ovenstående, har Skattestyrelsens således ikke belæg for ikke at anerkende, at Spørger har et religiøst formål, herunder at Spørgers virke uomtvisteligt er præget af en stærk tro på kristendommen.

(red. tekst udeladt)

Spørger kommentar hertil er, at et medlemsmøde (red. tekst udeladt) kan sammenlignes med en gudstjeneste i folkekirken, eller i et andet kristent trossamfund. Man kan i den forbindelse også sammenligne måltidet med kirkefrokosten eller kirkekaffen efter gudstjenesten, hvor der tales hyggeligt sammen om alt muligt, […].

(red. tekst udeladt).

Spørgers høringssvar i forbindelse med fornyet høring

Spørger skal indledningsvis præcisere, at Spørgers bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring alene vedrører spørgsmål 1 i indstillingen.

Spørger bemærker, at Skattestyrelsen forsat er enig i, at Spørger opfylder alle betingelserne nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, bortset fra betingelsen om formålet (formålet skal være religiøst).

Nedenstående handler således alene om Spørgers formål.

Skattestyrelsen anerkender, at Spørger har religiøse aktiviteter

Spørger bemærker, at Skattestyrelsen i sin indstilling, nu direkte anerkender, at visse elementer i Spørger må anses for at være af religiøs karakter. Skattestyrelsen skriver således følgende:

"Ud fra beskrivelsen af det dog Skattestyrelsens opfattelse, at visse elementer i forbindelse med en afdelingsaften må anses for at være af religiøs karakter, idet Skattestyrelsen ved denne vurdering har henset til, at leverancerne består af de handlinger og ritualer, som kan sidestilles med de handlinger og ritualer, som indgår i forbindelse med religiøse aktiviteter i fx Folkekirken." 

Det skal i den forbindelse præciseres, at det netop er disse elementer, der er det grundlæggende fundament for Spørger, og at det netop er disse aktiviteter, som kontingentet omfatter, hvilket vi redegør nærmere for i det følgende. Disse elementer udgør den væsentlige og afgørende del af Spørgers aktivitet.

Kontingentet dækker kun de religiøse aktiviteter

Som tidligere nævnt dækker kontingenterne deltagelse i afdelingsmøder med de aktiviteter, som Skattestyrelsen nu anerkender som religiøse […].  

Vi skal igen præcisere, at andre aktiviteter, såsom bespisning, koncerter, udflugter, juletræsfester mv. er tilbud til medlemmerne som man skal tilmelde sig, og som betales særskilt og i øvrigt behandles som momspligtige leverancer. Dette sker med anerkendelse af, at disse leverancer ikke kan omfattes af fritagelsen. Disse aktiviteter er i øvrigt kun sekundære i forhold til det egentlige formål, der kommer til udtryk gennem medlemsmøderne.

Det må således logisk sluttes, at det er de religiøse aktiviteter i forbindelse med medlemsmøderne, der er kernen i medlemskabet og kontingentbetalingen.

Personlig udvikling og religiøs dannelse er uløseligt forbundet

På trods af ovenstående anerkendelse vælger Skattestyrelsen dog fortsat at se bort fra flere af de væsentlige religiøse elementer hos Spørger, som kontingentet omfatter.

Skattestyrelsen lægger i stedet vægt på, at hovedparten af aktiviteterne er "personlig udvikling", som Skattestyrelsen mener, er en momspligtig aktivitet.

Skattestyrelsen forsøger i den forbindelse at adskille "personlig udvikling" fra "religiøs karakter". Efter vores vurdering er det ulogisk at sætte de to begreber i modsætning til hinanden. Derimod skal disse ses i samme kontekst og kan ikke adskilles. Enhver religiøs udvikling er en personlig udvikling.

I alle trossamfund og religiøse organisationer er der tale om personlig udvikling gennem tro, undervisning og religiøs praksis. I Folkekirken ses dette f.eks. i form af undervisning for de forskellige alderstrin (mindre børn, konfirmander, voksenundervisning mm.) og et stort antal tilbud, der sigter på at udvikle deltagernes forhold til den kristne tro og praksis.

(red. tekst udeladt)

At personlig udvikling og dannelse går hånd i hånd, er således ikke unikt for Spørger, men kendetegner formentlig alle religiøse organisationer, herunder også Folkekirken.

Et simpelt opslag på internettet med søgeord som "personlig udvikling" og en trosretning, fx "buddhisme" eller "islam" eller "kristendom" viser også, at disse to begreber går hånd i hånd.

Landsskatteretten har anerkendt, at Spørgers formål er religiøst

Vi skal afslutningsvis igen præcisere, at Landsskatteretten har anerkendt at Spørgers formål er religiøst. Skattestyrelsen og Skatterådet kan ikke se bort fra dette. Vi henviser til vores bemærkninger fremsat til den oprindelige indstilling til bindende svar.

Hvis Skatterådet følger Skattestyrelsens indstilling, vil det føre til dobbeltbeskatning af samme aktivitet. Spørger er således forpligtet til at følge Landsskatteretten, og dermed forpligtet til at betale lønsumsafgift af lønsum knyttet til aktiviteterne omfattet af kontingentet. Samtidig vil Spørger skule betale moms af kontingenterne, hvis Skattestyrelsens indstilling til bindende svar fastholdes af Skatterådet.

Dette vil være direkte i strid med samspillet mellem og formålet med fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 og lønsumsafgiftslovens. 

Spørger mener derfor forsat, at foreningens formål er religiøst og at svaret på spørgsmål 1 bør ændres til "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers leverancer til medlemmerne, mod et kontingent, er momsfritaget som følge af Spørgers religiøse formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Begrundelse

I medfør af momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det er en forudsætning for, at der skal betales moms af en leverance, at der består en direkte sammenhæng mellem en vare eller ydelse og et vederlag, jf.  præmis 11-12 i EU-Domstolens dom i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council.

Det skal bemærkes, at kravet om en direkte sammenhæng mellem en ydelse eller en vare og vederlaget, også vil være opfyldt selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmerne faktiske forbrug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det, at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør således i sig selv en ydelse, jf. præmis 39-42 i EU-Domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Medlemskab af Spørger (Spørger/foreningen) fordrer betaling af et medlemskontingent.

Kontingentbetalende medlemmerne har bl.a. mulighed for at deltage i:

• Medlemsmøder    
• Forskellige større arrangementer, herunder højtidsfester som fx juletræsfester.
• Koncerter
• Museumsbesøg
• Socialt samvær med andre medlemmer med henblik på relationsskabelse
• Udflugter i ind- og udland
• Foredrag om bl.a. forskningsresultater samt
• Open by Night arrangementer

Kontingentbetalende medlemmer har endvidere mulighed for at disses familier kan deltage i fx koncerter, juletræsfester og udflugter.

Betaling af kontingent indebærer også, at medlemmerne:

• Har adgang til de ejendomme, som ejes af Spørger (red. tekst udeladt)
• Har mulighed for at gøre brug af Spørgers bogsamling på ca. x-tusind bøger om bl.a. X.  
• Får tilsendt medlemsblade flere gange om året.

Medlemskab af foreningen giver også mulighed for at medlemmet selv eller dennes familie kan få tildelt midler, såfremt de står i en vanskelig situation.

At kontingentbetalende medlemmer enten slet ikke eller ikke fuldt ud udnytter retten til at deltage i arrangementer m.v. er ikke til hinder for, at der er en direkte sammenhæng mellem kontingentet og leverancerne. Det, at de kontingentbetalende medlemmer - i modsætning til ikke-kontingentbetalende medlemmer - har adgang til at deltage i diverse arrangementer og fx mulighed for at benytte Spørgers bibliotek m.v. udgør således i sig selv en modydelse for kontingentet, jf. C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at der er en direkte sammenhæng mellem kontingentet og nærmere angivne leverancer til medlemmerne bestående i bl.a. retten til at deltage i diverse arrangementer og muligheden for at gøre brug af Spørgers faciliteter.

Udgangspunktet er derfor, at Spørger i medfør af momslovens § 4, stk. 1, skal opkræve moms af de varer og ydelser, som foreningen leverer til medlemmerne.    

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er foreningers levering af varer og ydelser til deres medlemmer mod et kontingent dog momsfritaget, når de nedenfor oplistede betingelser alle er opfyldt:   

1. Leveringen er finansieret af kontingentet
2. Foreningen har et af de formål, som er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 4.
3. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje og
5. En afgiftsfritagelse vil ikke medføre konkurrencefordrejning.

Afgørende for bevarelsen af spørgsmål 1 er derfor, om Spørgers leverancer til medlemmerne opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Ved vurderingen af, hvorvidt de enkelte betingelser er opfyldt, skal der anlægges en streng fortolkning af de udtryk, der anvendes i fritagelsesbestemmelsen. Det skyldes, at momslovens fritagelsesbestemmelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at der skal opkræves moms af enhver tjenesteydelse eller vare, som leveres mod et vederlag af en afgiftspligtig person, jf. præmis 36 i EU-Domstolens dom i sag C-8/01, Taksatorringen. 

Det bemærkes endvidere, at det påhviler Spørger at dokumentere, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2009.662.LSR, hvor Landsskatteretten alene anerkendte momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, i det omfang virksomheden kunne dokumentere, at klienterne led af en konkret sygdom, og at der var iværksat et træningsprogram rettet mod denne sygdom.

Ad. 1 Leveringen er finansieret af kontingentet

Det er en betingelse for, at leverancerne er momsfritaget, at disse er finansieret af et kontingent og ikke ved særskilte betalinger, jf. SKM2010.66.SR, hvor Skatterådet fandt, at en forenings vederlag for salg af pins til medlemmerne mod særskilt betaling ikke var omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

I sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club fastslog EU-Domstolen, at det kontingent, som medlemmerne af en forening betalte, udgjorde et vederlag for at foreningen stillede et sportskompleks til rådighed for medlemmerne. Ifølge EU-Domstolen udgjorde kontingentet et vederlag, uanset om medlemmerne benyttede faciliteterne eller ej. Kontingentet var således et vederlag for retten til at gøre brug af sportskomplekset, jf. dommens præmis 40 og 42. På tilsvarende vis opnår medlemmerne af Spørger mod betaling af kontingentet bl.a. ret til at deltage i en række arrangementer, herunder koncerter, udflugter, foredrag og medlemsmøder, ligesom kontingentbetalende medlemmer har ret til at gøre brug af Spørgers faciliteter, herunder Spørgers bibliotek og diverse lokaler i de af Spørger ejede ejendomme. Medlemmerne modtager endvidere medlemsblade. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at det, at kontingentbetalende medlemmer har ret til at deltage forskellige arrangementer og benytte faciliteter, udgør modydelser for kontingentet.

Skattestyrelsen skal i øvrigt henvise til Spørgers opgørelse over anvendelsen af kontingentindtægterne under sagens faktiske forhold. Af opgørelsen fremgår således, at kontingentet medgår til såvel drift og vedligehold af ejendomme, som anvendes til såvel medlemsmøder, som til juletræsfester, foredrag m.v. Ligesom kontingentet dækker udgifter til drift, herunder medlemsmøder og medlemsblade samt til administration af foreningen samt lønudgifter m.v.

Kontingentet udgør således ikke kun en modydelse for deltagelse i medlemsmøder.

For en række af aktiviteterne i foreningen gælder, at der opkræves yderligere betaling i forbindelse med de enkelte medlemmers deltagelse. Det gælder fx for forplejning i forbindelse med medlemsmøder og for deltagelse i koncerter.

Henset til, at leverancerne mod kontingentet består i medlemmernes ret til henholdsvis til at deltage i koncerter, udflugter og medlemsmøder mv. samt medlemmernes ret til at benytte foreningens faciliteter, er det Skattestyrelsens vurdering, at den yderligere betaling i forbindelse med deltagelse i et konkret arrangement ikke bevirker, at leverancerne fx retten til at deltage i et medlemsmøde, er særskilt finansieret og dermed falder uden for fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde. 

Spørger leverer således en række nærmere bestemte ydelser og varer til medlemmerne mod et kontingent.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at konkrete leverancer skal være finansieret af et kontingent må anses for opfyldt. 

Ad. 2 Foreningen har et af de formål, som er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 4

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 indeholder en udtømmende oplistning af formål omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Det er således en betingelse for at foreningers leverancer til medlemmerne er momsfritagne, at formålet er af enten politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerligere rettigheder.  

Det skal vurderes, om Spørgers formål er af religiøs karakter.

Spørgers formål

Spørger modtog i 2021 et bindende svar fra Skatterådet, som er offentliggjort som SKM2022.79.SR. Det bindende svar blev stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 23. marts 2023, og er offentliggjort som SKM2024.571.LSR.

I lighed med nærværende anmodning angik det bindende svar fra 2021, bl.a. om Spørgers kontingentindtægter var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

I anmodningen fra 2021 argumenterede Spørger dog for, at Spørgers formål var af filantropisk karakter, mens Spørger i nærværende anmodning argumenterer for, at Spørgers formål er af religiøs karakter.

Det bindende svar blev stadfæstet af Landsskatteretten, som fandt, at foreningens formål i overvejende grad var personlig udvikling af foreningens medlemmer, herunder at medlemmerne arbejdede med sig selv for at gavne andre.

Landsskatteretten fandt endvidere, at foreningens aktiviteter for sine medlemmerne var et formål i sig selv og ikke kun kunne anses som en organisatorisk ramme.

Ordlyden af formålsbestemmelsen i vedtægterne for Spørger er ændret efter Landsskatterettens afgørelsen.   

I Landsskatteretssagen er Spørgers formål gengivet således:

"Af Foreningens vedtægter fremgår, at foreningen er et selvstændigt og uafhængigt samfund, hvis formål er forædling af samfundets medlemmer, samt velgørenhed i videste forstand. "Forædling af Samfundets medlemmer" skal i denne sammenhæng forstås som medlemmernes personlige udvikling og arbejde med sig selv". 

I Spørgers nuværende vedtægter, som er dateret 15. oktober 2024, er foreningens formål beskrevet således:   

"Foreningen, som arbejder ud fra et religiøst […] formål, bygger på et kristent grundlag, som […]." 

Spørgers vedtægter suppleres af basisvedtægter […], hvor det i (red. tekst udeladt) anføres følgende om foreningens formål:

[Uddrag af evedrørende formål udeladt ifm. anonymisering]

Desuagtet at ordlyden af vedtægternes formålsbestemmelse er ændret, er det på grundlag af en samlet vurdering af henholdsvis vedtægterne, basisvedtægterne samt Spørgers oplysninger i anmodningen om bindende svar, Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers primære formål som hidtil er personlig udvikling af foreningens medlemmer, herunder at medlemmerne arbejder med sig selv for at gavne andre/samfundet.

Der er herved særligt henset til beskrivelsen af formålet i basisvedtægterne for foreningen, hvoraf det fremgår, at Spørgers mål er at give sine medlemmer oplysning om (red. uddrag udeladt i forbindelse med anonymisering)

Ved vurderingen har Skattestyrelsen endvidere henset til Spørgers oplysning om, at det i vedtægterne anførte formål om at fremme almen og almennyttighed i videste forstand kan uddybes (red. uddrag udeladt ifm. anonymisering)

Skattestyrelsens vurdering af, at formålet med foreningen forsat er personlig udvikling af medlemmerne understøttes desuden af oplysningerne i oplysningerne på Spørgers hjemmeside. Af Spørger hjemmeside fremgår følgende: (red. uddrag fra hjemmesiden er udeladt ifm. anonymisering).

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at foreningens aktiviteter for sine medlemmer fortsat må anses for et formål i sig selv og ikke kun udgør en organisatorisk ramme, jf. tilsvarende konklusion i Landsskatterettens afgørelse af 23. marts 2023.

Er Spørgers formål af religiøs karakter?

På denne baggrund skal der tages stilling til, om en forening, hvor formålet er at understøtte medlemmernes personlige udvikling, herunder at medlemmerne arbejder med selve ved at udfordre deres værdigrundlag og livsstil, kan karakteriseres som en forening, hvor formålet er af religiøs karakter.

Foreningens formål om at understøtte medlemmernes personlige udvikling sker bl.a. ved at foreningen afholder forskellige arrangementer, bl.a. kulturelle arrangementer, som medlemmerne kan deltage i, herunder koncerter, udflugter foredrag, religiøse taler mv. 

Hverken i momssystemdirektivet, i momsloven eller i forarbejderne til momsloven angives de forhold, som er afgørende for, at en forenings formål skal anses for at være af religiøs karakter.

Offentliggjort praksis om, hvornår en forenings formål er af religiøs karakter er begrænset til to bindende svar fra Skatterådet, som er offentliggjort som henholdsvis SKM2008.131.SR og SKM2010.152.SR.

SKM2008.131.SR angik ét trossamfund, hvis leverancer bestod i at give medlemmerne mulighed for at praktisere deres religion.SKM2010.152.SR omhandlede leverancer fra en frimenighedspræst i form af assistance i forbindelse med begravelser og bisættelser.

I de to bindende svar er ikke en beskrivelse eller gengivelse af trossamfundets/frimenighedens formålsbestemmelse. Ved Skatterådets vurdering af, hvorvidt trossamfundets og frimeningshedens formål var af religiøs karakter, blev der derimod henset til arten af trossamfundets/frimenighedens leverancer til medlemmerne. 

I hidtidig praksis har det således været afgørende for, at foreningernes formål er af religiøs karakter, at formålet og de i tilknytning til formålet foretagne leverancer består i, at foreningens medlemmer kan praktisere en bestemt religion, forstået som gennemførsel af de handlinger og ritualer m.v., som er forbundet med den pågældende religion, jf. at Skatterådet i SKM2010.152.SR lagde vægt på, at frimenighedspræstens ydelser måtte sidestilles med dem, som præsteres af præster i Folkekirken i form af begravelser og bisættelser.

At en forenings leverancer til medlemmerne indebærer, at de kan praktisere en bestemt religion, idet leverancerne fx består i gennemførsel af de handlinger eller ritualer, som er forbundet med at praktisere en bestemt religion, er således af afgørende betydning for, om foreningens formål momsretligt skal anses for at være af religiøs karakter.

En sådan fortolkning af betingelsen om, at formålet skal være af "religiøs karakter" understøttes af den almindelige betydning af ordet "religiøs". I Den Danske Ordbog anføres således følgende om betydning af ordet "Religiøs": "Som vedrører, er i overensstemmelse med eller udtryk for en (bestemt) religion eller som har eller er præget af en stærk tro på en bestemt religion". 

I overensstemmelse med hidtidig praksis må det ved vurderingen af, hvorvidt Spørgers formål er af religiøs karakter, foretages en vurdering af både beskrivelsen i foreningens vedtægter mv. og arten af foreningens leverancer til medlemmerne.  

I henhold til vedtægterne m.v. er Spørgers formål at understøtte medlemmernes personlig udvikling, herunder at medlemmerne arbejder med sig og (red. resterende udeladt ifm. anonymisering). 

Det er Skattestyrelsens vurdering, at et sådant formål ikke i sig selv medfører, at foreningens formål er af religiøs karakter. Der er herved henset til, at det at understøtte medlemmernes personlige udvikling eller forbedring af medlemmernes måde at agere på, ikke er et formål, som i sig selv er præget af en stærk tro på en bestemt religion eller udtryk for en bestemt religion, og som indebærer, at medlemmerne kan praktisere en bestemt religion.   

I forhold til arten af foreningens leverancerne til de kontingentbetalende medlemmer i overensstemmelse med formålet, kan det konstateres, at disse bl.a. består i, at medlemmerne har adgang til at deltage i en række forskellige kulturelle arrangementer såsom koncerter og museumsbesøg, ligesom medlemmerne kan deltage i udflugter i ind- og udland, juletræsfester samt foredrag om bl.a. forskningsresultater.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at leverancer af den art, som er nævnt ovenfor, ikke kan kvalificeres, som leverancer, der indebærer at medlemmerne kan praktisere en bestemt religion. Der er herved henset til, at leverancerne ikke består i gennemførslen af handlinger eller ritualer, som er forbundet med at praktisere en bestemt religion.  

At der også i fx kirkeregi afholdes koncerter kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke føre til et andet resultat.

Spørgers leverancer til de kontingentbetalende medlemmer består endvidere i, at disse har ret til at deltage i aftner, der har karakter af andagter med deciderede prædikener.

Det er Skattestyrelsen vurdering, at de ovenfor nævnte leverancer på baggrund af en samlet konkret vurdering må anses for at indebære, at medlemmerne kan praktisere en religion, idet leverancerne består i gennemførsel af de handlinger eller ritualer, som er forbundet med at praktisere en religion. Leverancerne må således sidestilles med de leverancer som præsteres af præster i den danske Folkekirke.

Det skal bemærkes, at medlemmerne af Spørger kan tilhøre forskellige kirkesamfund med forskellige fortolkninger og forskellige religiøse ritualer mv., jf. at medlemmerne kan tilhøre bl.a. den romersk-katolske kirke, den evangelisk-lutherske kirke og de kristne ortodokse kirkesamfund, ligesom medlemmerne også kan tilhøre kristne vækkelsesbevægelser. Dette forhold kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Afgørende må således være, at leverancerne kan sidestilles med de ydelser og varer, som leveres af Folkekirken eller andre kirkesamfund mv. i forbindelse med praktisering af en religion.  

Leverancerne til medlemmerne består endvidere i, at disse har mulighed for at deltage i medlemsmøder.

Spørger vurderer, at der i forbindelse med et medlemsmøde både vil være elementer af religiøs og af ikke religiøs karakter. Det er således Spørgers vurdering at ca. halvdelen af tiden anvendes på aktiviteter af religiøs karakter. 

I henhold til Spørgers oversigt over forløbet af et medlemsmøde varer aktiviteterne af ikke religiøs karakter mellem x og x minutter, idet Spørger vurderer, at den tid, som medgår til det indledende uformelle samvær, til varetagelsen af en række praktiske anliggende og det fælles måltid, alle er aktiviteter, som er af ikke religiøs karakter. 

Aktiviteterne af religiøs karakter udgør i henhold til oversigten fremgår mellem x og x minutter, idet det er Spørgers vurdering, at åbning af medlemsmødet, optagelse af nye medlemmer, religiøse taler, lukning af medlemsmødet og diverse musikalske indslag, alle er aktiviteter, som er af religiøs karakter.

På baggrund af den summariske beskrivelse af de enkelte aktiviteter i forbindelse med et medlemsmøde er det imidlertid ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere de enkelte aktiviteter/leverancer i forbindelse med et medlemsmøde.  

Ud fra beskrivelsen er det dog Skattestyrelsen opfattelse, at visse elementer i forbindelse med et medlemsmøde må anses for at være af religiøs karakter, idet Skattestyrelsen ved denne vurdering har henset til, at leverancerne består af de handlinger og ritualer, som kan sidestilles med de handlinger og ritualer, som indgår i forbindelse med religiøse aktiviteter i fx Folkekirken. I sin helhed kan et medlemsmøde dog ikke anses som religiøsaktivitet, idet det er Skattestyrelsens umiddelbare vurdering, at den overvejende del af et medlemsmøde er af ikke religiøs karakter, det gælder fx både det uformelle samvær i starten af et medlemsmøde og det fælles måltid. Leverancerne til medlemmerne består desuden i, at disse har mulighed for at gøre brug af Spørgers bibliotek med en bogsamling på ca. x-tusind bøger om bl.a. (red. tekst udeladt).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at medlemmernes mulighed for at gøre brug af Spørgers bibliotek ikke er en leverance, som indebærer, at medlemmerne kan praktisere en bestemt religion. At der blandt bøgerne i Spørgers bibliotek er bøger om religion ændrer ikke ved tilrådighedsstillelsen af bøgerne ikke medfører, at medlemmerne kan praktisere en bestemt religion, ligesom tilrådighedsstillelsen af bøger ikke er forbundet med handlinger eller ritualer i forbindelse med det at praktisere en religion.  

Endelig får medlemmerne får tilsendt medlemsblade flere gange om året, hvilket Skattestyrelsen heller ikke vurderer kan kvalificeres som leverancer som indebærer, at medlemmerne kan praktisere en bestemt religion.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at hovedparten af de aktiviteter, som de kontingentbetalende medlemmer har ret til at deltage i, og som kontingentet udgør en modydelse for, er af ikke religiøs karakter, idet der dog i forbindelse med visse aktiviteter fx medlemsmøder indgår elementer af religiøs karakter.

I SKM2024.571.LSR, som i øvrigt angik Spørger, fandt Landsskatteretten, at foreningens formål i overvejende grad var personlig udvikling af sine medlemmer, herunder at medlemmerne arbejder med sig selv for at gavne andre. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at foreningen havde et formål af filantropisk karakter.

Landsskatteretten bemærkede herudover, at det ikke ændrede vurderingen af, at foreningens formål ikke var af filantropisk karakter, at foreningen indsamlede og udloddede midler til velgørenhed, idet foreningens aktiviteter i deres helhed ikke kunne anses for filantropisk i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.    

På baggrund af og i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse er det Skattestyrelsens vurdering, at de af Spørgers aktiviteter, som må anses for religiøse, ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at Spørgers formål alligevel skal anses for at være religiøst. Der er herved henset til, at Landsskatteretten anfører, at dette forudsætter, at de samlede aktiviteter skal kunne anses for religiøse, hvilket ikke ses at være tilfældet i Spørgers situation, hvor de religiøse aktiviteter på baggrund af en samlet vurdering må anses for at udgøre en mindre del af Spørgers samlede aktiviteter. 

At Spørger hviler på et kristent fundament, ligesom det at udøve dyden, kue lasten og udvise barmhjertehed er grundtræk i en række forskellige religioner, herunder også ikke-kristne, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i sig selv medføre, at foreningens formål samlet set kan anses for at være af religiøs karakter. Afgørende for vurderingen er foreningens formål og leverancerne til foreningens medlemmer af religiøs karakter.  

(red. tekst fjernet)

Det forhold at medlemskab af foreningen fordrer, at ansøgeren er (red. tekst fjernet) bekender sig til den kristne tro, kan efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke føre til et andet resultat. Der skal således sondres mellem foreningens formål, som konkret er personlig udvikling af medlemmerne, og de betingelser, som skal være opfyldt for at den enkelte kan blive medlem af foreningen. Kravet om at den pågældende (red. tekst fjernet) bekender sig til den kristne tro er således blot én af flere betingelser, som skal være opfyldt for at den pågældende kan blive medlem, men er ikke formålet med foreningen.  

Som begrundelse for at Spørgers formål er af religiøs karakter henviser Spørger til et tidligere bindende svar afgivet til Spørger fra det daværende SKAT, hvor SKAT vurderede, at Spørgers formål var af religiøs karakter, ligesom Spørger henviser til Landsskatterettens kendelse af 9. maj 2008, hvor Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen.

Det skal i forhold til Landsskatterettens kendelse af 9. maj 2008, offentliggjort som SKM2008.585.LSR, bemærkes, at Landsskatteretten i kendelsen ikke tog stilling til om Spørgers formål var af religiøs karakter, da spørgsmålet ikke var til prøvelse. I afgørelsen tog Landsskatteretten alene stilling til, om Spørger var lønsumsafgiftspligtig. At Landsskatteretten med kendelsen ikke har taget stilling til om Spørgers formål var af religiøs karakter, understreges af, at det af begrundelsen fremgår, at Landsskatteretten har lagt til grund, som ubestridt, at leverancen var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Som konsekvens af, at Landsskatteretten i kendelsen ikke har forholdt sig til om Spørgers formål var blandt de formål, som er oplistet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, herunder er af religiøs karakter, er kendelsen alene indarbejdet i Den juridiske vejlednings afsnit D.B.2.12.4., som omhandler lønsumsafgiftspligtige foreninger, og ikke tillige i afsnit D.A.5.4., som omhandler momsfritagelsen for foreningers leverancer til medlemmerne. Indarbejdelsen i Den juridiske vejledning er således ikke udtryk for en anerkendelse af den pågældende forenings formål er af religiøs karakter. 

Henset til beskrivelsen af formålet i foreningens vedtægter mv. og arten af de faktiske leverancer i overensstemmelse med formålet er det Skattestyrelsens vurdering, at formålet ikke i sin helhed kan kvalificeres som værende af religiøs karakter i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, men at dette er tilfældet for en mindre del af leverancerne.

På baggrund af det ovenfor anførte er det således Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at foreningens formål skal være af religiøs karakter ikke er opfyldt.

Ad. 3 Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

For, at en forenings leverancer til medlemmerne mod et kontingent, er momsfritaget, er det tillige en betingelse, at de enkelte leverancer har nær tilknytning til foreningens formål. 

Betingelserne om at leveringen har nær tilknytning til foreningens formål, må fortolkes som et krav om, at leverancen har nær tilknytning til foreningens formål af henholdsvis politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter.

Som anført ovenfor er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål ikke er af religiøs karakter.

Leverancerne har derfor tilknytning til foreningens formål, men ikke til et formål af religiøs karakter.

Ad. 4 Foreningen må ikke arbejde med gevinst for øje

For at være omfattet af momsfritagelsen, må foreningen ikke arbejde med gevinst for øje.

Afgørende for, om en forening arbejder med gevinst for øje eller ej, er om foreningen har til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem dets medlemmer, jf. præmis 26 i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Af dommen fremgår endvidere, at der ved vurderingen af, om en forening "arbejder med gevinst for øje" skal tages hensyn til samtlige aktiviteter, som foreningen udøver, og at en forening kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje selvom foreningen systematisk tilstræber at skabe et overskud, når blot foreningen anvender midlerne til at udføre sine tjenesteydelser, jf. dommens præmis 22, 28 og 35.  

Spørger er en non-profit organisation, jf. vedtægterne § z. Spørger tilstræber derfor ikke at opnå et overskud i forbindelse med sine aktiviteter.

Af den modtagne opgørelse over anvendelsen af kontingentindtægterne i perioden 2020 til 2023 fremgår dog, at foreningen har opnået et overskud før renter. Om overskudsanvendelsen har Spørger oplyst, at der ikke sker udbetaling til en ejerkreds eller lign, idet overskuddet alene anvendes til at drifte egne aktiviteter samt uddeling til almenvelgørende formål.

På denne baggrund og med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje er opfyldt.

Ad. 5 Momsfritagelsen af leverancerne må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning

Endelig er det en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.

EU-Domstolen har fortolket begrebet "konkurrencefordrejning" i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper. Af dommen kan udledes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må medføre konkurrencefordrejning, og dette på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke søger at opnå et overskud, jf. præmis 58 i EU-Domstolens dom i sag C-8/01, Taksatorringen.

Kan foreningen således, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse være sikre på at beholde medlemmerne som kunder, kan det ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, som indrømmes foreningen, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet, jf. præmis 59 i sag C-8/01, Taksatorringen.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en momsfritagelse af Spørgers leverancer til medlemmerne mod et kontingent, hverken aktuelt eller fremtidigt reelt vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Skattestyrelsen har henset til, at foreningen uanset om medlemskontingentet er fritaget eller ej, kan være sikre på at beholde foreningens medlemmer, hvorfor en eventuel afgiftsfritagelse ikke vil bevirke, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet, jf. ovenstående afgørelse fra EU-Domstolen.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at denne betingelse også er opfyldt.

Konklusion

Sammenfattende er det Skattestyrelsens vurdering, at:

• Der er en direkte sammenhæng mellem medlemskontingentet og leverancer fra Spørger.
• Spørger formål som hidtil er at understøtte medlemmernes personlige udvikling, herunder at medlemmerne arbejder med sig selv.
• At Spørgers formål ikke i sig selv er af religiøs karakter, og at hovedparten af aktiviteterne i Spørger må anses for at være af ikke religiøs karakter. Det forhold, at der i forbindelse med visse aktiviteter indgår elementer af religiøs karakter kan ikke medføre at Spørgers formål er af religiøs karakter.   

Idet betingelserne for fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 ikke er opfyldt, indstiller Skattestyrelsen at spørgsmål 1 besvares med "nej". 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der ikke som anført af Spørger er risiko for dobbeltbeskatning, såfremt Skatterådet følger Skattestyrelsens indstilling.

For at foreninger og organisationer, der leverer varer og ydelser mod vederlag, er lønsumsafgiftspligtige er det således en betingelse, at de pågældende ydelser ikke er momspligtige efter momsloven, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. punktum, 2. led.

Følges indstillingen om, at Spørgers ydelser er momspligtige, vil betingelserne for at være omfattet af lønsumsafgiftspligten ikke være opfyldt.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers leverancer, der ydes mod betaling af et kontingent, er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, som følge af Spørgers filantropiske formål.

Begrundelse

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetencen til at afgøre spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, skal Told- og skatteforvaltningen forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1)      Svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2)      Svaret vedrører større økonomiske værdier,

3)      Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4)      Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5)      Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Spørger modtog i 2021 et bindende svar fra Skatterådet.

I det bindende svar, som er offentliggjort SKM2022.79.SR, vurderede Skatterådet bl.a., at Spørgers kontingentindtægter ikke var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Ved afgørelsen henså Skatterådet til, at Spørger bl.a. havde til formål at sørge for sine medlemmers personlige udvikling, hvilket ikke kunne anses for at falde ind under de formål, som var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og idet Spørger ikke havde fremlagt dokumentation for, hvor stor en del af kontingentindtægten, der blev anvendt til momsfritagne aktiviteter. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers formål var af filantropisk karakter. 

Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten, som den 23. marts 2023 stadfæstede det bindende svar fra Skatterådet. Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2024.571.SR.

Landsskatteretten fandt bl.a., at Spørger ikke have godtgjort, at Spørger havde vedtægtsbestemte formål af filantropisk karakter.

Med afgørelsen af 23. marts 2024 har Landsskatteretten således forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt Spørgers vedtægtsbestemte formål er af filantropisk karakter.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, kan Skatterådet ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Den underordnede myndigheds kompetence er således afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål.

Spørgers formål beskrives bl.a. i Spørgers vedtægter. Den modtagne udgave af Spørgers vedtægter er dateret den 15. oktober 2024 og dermed efter Landsskatterettens afgørelse. Om vedtægterne har Spørger oplyst, at Spørger løbende tilpasser sine vedtægter, så de afspejler omverdenens krav (bl.a. GDPR) og Spørgers aktiviteter, idet de nuværende vedtægter som udgangspunkt afspejler de aktiviteter m.v., som har været gældende siden Spørger blev stiftet i året x.

Som anført under Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens vurdering, at foreningen som hidtil har et formål om personlig udvikling af foreningens medlemmer, herunder at medlemmerne arbejder med sig selv for at gavne andre/samfundet.

I og med at formålet forsat vurderes at være personlig udvikling af medlemmerne, har Landsskatteretten allerede taget stilling til, at Spørgers vedtægtsmæssige formål ikke er af filantropisk karakter.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4, stk. 1, 1. punktum

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 13, stk. 1 nr. 4

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

4) Foreningers og organisationers levering af varer og ydelser i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssigt, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Lønsumsafgiftsloven

§ 1, stk. 1, 1. punktum

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Praksis

C-102/86, Appel and Pear Development Council

[…]

11 Det bemærkes først, at Domstolen i dom af 5. februar 1981 […] statuerede, at der skal foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi, for at en tjenesteydelse er afgiftspligtig som bestemt i det andet direktiv.

12 Det kan herefter slås fast, at levering af tjenesteydelser mod vederlag, som omhandlet i artikel 2, indledning og stk. 1, i sjette direktiv forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem tjenesteydelsen og den modtagne modværdi. 

C-174/00, Kennemer Golf & Country Club

[...]

10 Medlemmerne af Kennemer Golf skal betale et årligt kontingent samt optagelsesgebyr og er derudover forpligtet til at deltage i et rentefrit obligationslån, som er givet af Kennemer Golf.

11 Ud over medlemmernes brug af golfkomplekset kan personer, som ikke er medlemmer, anvende golfbanen og de dertil hørende faciliteter mod betaling af et dagsbidrag. […]

[…]

22 Det første spørgsmål, litra a, skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), skal fortolkes således, at der ved afgørelsen af, om det organ "ikke arbejder med gevinst for øje", skal tages hensyn til samtlige aktiviteter, som organet udøver.

[…]

26 Det skal indledningsvis fastslås, at det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt a, stk. 1, litra m), at afgørelsen af, om et organ "ikke arbejder med gevinst for øje" i denne bestemmelses forstand, skal træffes med udgangspunkt i organets formål, dvs. at organet ikke må have til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem dets medlemmer, i modsætning til det, der er formålet med en kommerciel virksomhed. [...]

[...]

28 Når det således er konstateret, at dette er tilfældet, kan den omstændighed, at et organs fremdeles skaber overskud, selv om det søger at opnå eller faktisk skaber overskud på en systematisk måde, ikke bevirke, at den indledende klassificering af organet ændres, lige så længe, som dette overskud ikke fordeles mellem organets medlemmer. Sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), forbyder klart ikke, at organer som omhandlet i denne bestemmelse afslutter deres regnskabsår med en positiv saldo. I modsat fald ville sådanne organer, som især Det Forenede Kongeriges regering har anført, ikke være i stand til at opbygge reserver med henblik på at betale for vedligeholdelse og fremtidige forbedringer af deres anlæg.

[...]

35 Det tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m) skal fortolkes således, at et organ kan antages ikke at arbejde "med gevinst for øje" selvom det systematisk tilstræber at skabe overskud, som det derefter anvender til udførelse af sine tjenesteydelser.

36 Den forelæggende ret ønsker med første del af sit andet spørgsmål, litra a), nærmere bestemt at få oplyst, om sjette direktiv artikel 2, stk. 1, skal fortolkes således, at de årlige bidrag, som medlemmerne af en sportsforening betaler, kan udgøre modydelsen for tjenesteydelser leveret af denne forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningens faciliteter, ikke desto mindre er forpligtede til at betale årligt bidrag.

[…]

39 Det fremgår af Domstolens praksis, at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen, og at der, for at en tjenesteydelse kan beskattes, skal være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi (jf. dommen i sagen Apple and Pear Development Council, præmis 11 og 12, og dom af 3.3.1994, sag C-16/93, Tolsma, Sml. I, s. 743, præmis 13). En tjenesteydelse kan derfor kun beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (jf. Tolsma-dommen, præmis 14).

40 Hvad angår den sag, som verserer for den forelæggende ret, ændrer den omstændighed, således som Kommissionen har anført, at det årlige bidrag udgør et fast beløb og således ikke har sammenhæng med hver personlig anvendelse af golfbanen, ikke det forhold, at der sker gensidig udveksling af ydelser mellem medlemmerne af en sportsforening som den i hovedsagen, og denne forening. De ydelser, som foreningen leverer, består nemlig i at stille sportskomplekset såvel som de fordele, der er forbundet hermed, til permanent rådighed for medlemmerne og ikke i lejlighedsvis at levere ydelser på medlemmernes anmodning. Der eksisterer således en direkte sammenhæng mellem de årlige bidrag, som medlemmerne betaler til en sportsforening som den i hovedsagen, og de ydelser, som denne leverer.

41 Den fortolkning, som den nederlandske regering har foreslået, ville desuden, som også Det Forenede Kongeriges regering med rette har påpeget, have som konsekvens, at næsten alle tjenesteydere ville kunne undgå at betale moms ved at anvende faste priser og således tilsidesætte de principper for afgiftspålæggelse, der danner grundlag for det fælles momssystem, som er indført ved sjette direktiv.

42 Første del af andet spørgsmål, litra a), skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 2, stk. 1, skal fortolkes således, at de årlige bidrag, som betales af medlemmerne af en sportsforening som den i hovedsagen omhandlede, kan udgøre modydelsen for tjenesteydelser leveret af denne forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningens faciliteter, ikke desto mindre er forpligtet til at betale årligt bidrag.

C-8/01, Taksatorringen

36 Indledningsvis bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person […]

[…]

58 Indledningsvis bemærkes, at der er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå et overskud. For at momsfritagelse skal kunne nægtes, er det således den omstændighed, at tjenesteydelser, der leveres af en sammenslutning, er fritaget for moms, og ikke den omstændighed, at sammenslutningen opfylder de øvrige betingelser i den pågældende bestemmelse, der skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

59 Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 131 i forslag til afgørelse, kan det - hvis sammenslutningerne, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder - ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet. 

SKM2008.131.SR

Baggrunden for spørgsmålene som stilles, er spørgers (A) ønske om i forhold til en planlagt udvidelse af sine aktiviteter i forhold til at være en regulær menighed, at få reguleret sin skattemæssige stilling. Den primære årsag til spørgsmålene er, at spørger står for, med en stor donation fra udlandet, at kunne erhverve en ejendom, som kan danne rammen om spørgers aktiviteter.

[…]

Af As vedtægter fremgår:

A er en politisk uafhængig menighed med hjemsted i København.

Trossamfundets formål er at give herboende medlemmer mulighed for at praktisere deres religion samt at øge kendskab og respekt til de demokratiske normer og værdier i det danske samfund ved at fremme den gensidige forståelse bl.a. ved:

-          at arrangere fællesmøder med andre foreninger og religiøse menigheder, der arbejder med integration af etniske minoriteter

-          at afholde ekskursionsture for både unge og ældre

-          at vejlede/støtte unge i deres valg/fastholdelse af studier

-          at arrangere undervisning, herunder i sprog og selve trosretningen

-          at samarbejde med trosfæller af andre religioner samt øvrige, som er villige til at samarbejde i en broderlig og venskabelig atmosfære.

Herudover er det hensigten at man vil rådgive/vejlede og hjælpe pårørende i forbindelse med sygdom/begravelse, familier med sociale problemer og organisere humanitær hjælp til ulande.

Alle der kan opfylde formålsparagraffen, kan optages som medlemmer, der betales ikke kontingent.

Bestyrelsen, der vælges på generalforsamlingen, vælges for 2 år. Bestyrelsen udpeger menighedens religiøse leder.

Den religiøse leder skal lede de daglige bønner, herunder helligdags- og højtidsbønner, være ansvarlig for religiøs undervisning og vejledning, ligesom han foretager begravelser og vielser.

Skatterådet fandt, at As formål må anses for at falde ind under de formål, der er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, herunder religiøse og filantropiske formål.

Imidlertid ansås As leverancer ikke for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, idet dette forudsætter, at der foretages levering af varer og ydelser mod et vederlag.

SKM2008.585.LSR

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

"Der betales afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 2, jf. dog nedenfor stk. 2, og at virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven."

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det lægges endvidere til grund som ubestridt, at leverancerne er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Ifølge praksis omfatter afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led også organisationer, der ikke har afsætning af ydelse i dette ords egentlige betydning. For eksempel er politiske foreninger og partier omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed.

Det lægges til grund som ubestridt, at medlemmerne mod betaling af et kontingent får fri adgang til at deltage i medlemsmøder og får fire medlemsblade årligt. Videre lægges det til grund som ubestridt, at kontingenterne alene anvendes til administration og drift af afdelingerne samt til vedligeholdelse af bygningerne m.v.

EF-Domstolen har i sag C-174/00 (Kennemer Golf & Country Club) fastslået, at foreningskontingenter kan udgøre vederlag for leverancer gennemført af en forening, såfremt der er en direkte sammenhæng mellem kontingentet og foreningens leverancer til medlemmerne. Der kan være en sådan direkte sammenhæng, uanset om de enkelte medlemmer betaler det samme i kontingent, men udnytter foreningens ydelser i varierende omfang.

Retten finder, at der i nærværende tilfælde eksisterer en sådan direkte sammenhæng mellem de kvartalsvise kontingenter, som medlemmerne betaler, og de varer og ydelser, som ordenen leverer til det enkelte medlem.

Som følge heraf anses ordenen for lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. 2. led.

Skattecenterets afgørelse stadfæstes derfor.

SKM2009.662.LSR

Det er en betingelse for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 for alternative behandlere, at de uddannelsesmæssige krav, der stilles for at blive alternativ behandler, jf. TfS1999.736, er opfyldte og at de ydelser virksomheden leverer, falder ind under "behandling af personer".

Som udgangspunkt er køb af adgang til briksene ikke momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. De omhandlede ydelser, der leveres af virksomheden i forbindelse med køb af adgang til briksene, består primært i instruktion i brug af briksen, og Landsskatteretten finder, at sådanne ydelser ikke i sig selv falder ind under begrebet "behandling af personer" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Såfremt virksomheden med en journal kan dokumentere, at klienten lider af en konkret sygdom, og at der er iværksat et træningsprogram rettet mod denne sygdom, at klienterne konstant er under vejledning og hjælpes igennem hele deres træningsprogram, og at klientens tilstand løbende forbedres, og at dette afspejler træningsprogrammer, vil den ydelser virksomheden leverer dog være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. […]

SKM2010.66.SR

Skatterådet finder, at en velgørende forening, der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, skal betale moms af salg af varer til medlemmerne mod særskilt betaling.

SKM2010.152.SR

Spørger var en evangelisk/luthersk frimenighed, hvis præst i et vist omfang assisterer ved for eksempel bisættelser eller begravelser af personer. Vederlaget for assistancen indgik i frimenighedens økonomi på samme måde, som gaver og løbende ydelser i øvrigt.

Skatterådet fandt, at frimenighedspræstens ydelser måtte sidestilles med dem, som præsenteres i øvrigt af præster i Folkekirken, og dermed enten var udenfor momsloven eller momsfritaget som en del af kirkens ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

SKM2015.233.SR

Hver fritagelsesbestemmelse har sit eget anvendelsesområde. SKAT finder ikke, at fritagelsesbestemmelserne kan overlappe hinanden, således at den samme transaktion kan fritages efter flere forskellige bestemmelser i momslovens § 13. Der henvises til SKM2014.132.SR.

SKM2022.79.SR

Tidligere bindende svar fra Skatterådet til Spørger fra 2021

Skattestyrelsen [Skatterådet] vurderede, at Spørger ikke kunne anses for udelukkende at have almennyttige aktiviteter, og derfor kunne Spørgers aktiviteter ikke anses som momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 21. Skattestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at det fremgik af organisationens vedtægter samt dennes hjemmeside, at spørgers formål bl.a. omfattede fokus på personlig udvikling af dennes medlemmer. Dvs. at Spørger, udover at have velgørende aktiviteter, ligeledes havde aktiviteter rettet mod dets medlemmer.

[…]

Skattestyrelsen vurderede desuden, at spørgers kontingentindtægter ikke var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lagde vægt på, at Spørger bl.a. havde til formål at sørge for sine medlemmers personlige udvikling, hvilket ikke kunne anses for at falde ind under de formål, som var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

SKM2024.571.LSR

Afgørelse fra Landsskatteretten vedr. Spørger fra 2023 

[…]

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til hvorvidt foreningens kontingentindtægter er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 (spørgsmål 3 i det bindende svar).

For at foreningens aktiviteter kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er det blandt andet en betingelse, at foreningen har et formål af politisk, fagforeningsmæssig religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller et formål som vedrører borgerlige rettigheder.

Af foreningens vedtægter fremgår det, at foreningen er et selvstændigt og uafhængigt samfund, hvis formål er forædling af samfundets medlemmer, samt velgørenhed i videste forstand. "Forædling af samfundets medlemmer" skal i denne sammenhæng forstås som medlemmernes personlige udvikling og arbejde med sig selv.

Landsskatteretten bemærker ligesom Skatterådet, at det fremgår af foreningens hjemmeside under afsnittet "Hvad får jeg i frimureriet", at man som medlem af foreningen får et åndeligt frirum, venner for livet, mulighed for at finde den historiske, røde tråd i vores kultur, samt et storslået og smukt univers, hvor rammer, symboler, ceremonier og ritualer er med til at give mental og åndelig styrke.

Foreningens formål er således i overvejende grad personlig udvikling af sine medlemmer, herunder at medlemmerne arbejder med sig selv for at gavne andre. Landsskatteretten finder at foreningens aktiviteter for sine medlemmer har et formål i sig selv og ikke kun er en organisatorisk ramme. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at foreningen har vedtægtsbestemte formål af filantropisk karakter. Det ændrer ikke herpå, at foreningen indsamler og udlodder midler til velgørenhed, idet foreningens aktiviteter i sin helhed ikke kan anses for filantropisk i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, der udtømmende nævner de formål, som kan fritage foreningens kontingentindtægter for moms.

Landsskatteretten finder det videre ikke godtgjort, at der er en sammenhæng mellem de aktiviteter, som medlemmerne får adgang til via betaling af et kontingent, herunder adgang til arrangementer, medlemsblade mv. og foreningens indsamling od udlodning af midler til velgørenhed.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at foreningen ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, hvorefter kontingentet er momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

§ 14, stk. 1, nr. 4)

Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

[…]

4) Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

§ 21, stk. 1 og stk. 4

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetencen til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være en disposition, som spørgeren har foretaget eller på tænker at foretage.

[…]

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1)      Svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2)      Svaret vedrører større økonomiske værdier,

3)      Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4)      Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5)      Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Praksis

SKM2022.79.SR

Tidligere bindende svar fra Skatterådet til Spørger fra 2021

Afgørelsen er gengivet under retsgrundlaget til spørgsmål 1, hvortil der henvises.

SKM2024.571.LSR

Afgørelse fra Landsskatteretten vedr. Spørger fra 2023 2023 

Afgørelsen er gengivet under retsgrundlaget til spørgsmål 1, hvortil der henvises.