(v/ advokat Jakob Krogsøe)
Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Mette Munck Grønbæk.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 30. september 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for beskatning af sagsøgers bo i form af udbytter og CFC-indkomst fra et off shore selskab med hjemsted på Y1-land, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Boet efter A har nedlagt følgende påstand:
Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for årene 2009-2012 nedsættes til 0 kr., at sagsøgers CFC-indkomst for årene 2012-2017 nedsættes til 0 kr., og at sagsøgers kapitalindkomst for 2017 forhøjes til de selvangivne 6.449.628 kr.
Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for årene 2009-2012 nedsættes til 0 kr., og at sagsøgers CFC-indkomst for årene 2012-2015 nedsættes til 0 kr.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse
Parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser i sagen, og at selskabet G1-virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt.
G2-fond er en i Y2-land registreret fond, i hvilken A (herefter A) siden 2004 har været eneste beneficiant. Midlerne i fonden hidfører oprindeligt fra en af A’s far stiftet fond, G3-fond, hvilke midler efter faderens død blev overført i to lige store dele til henholdsvis G2-fond, tilhørende A, og G4-fond, der var tilhørende A’s søster.
På grund af skærpede oplysningskrav i Y3-land vedrørende ejerskab af Y3-land investeringer/identitet på fondens beneficianter, besluttede fondens bestyrelse, bestående af to professionelle bestyrelsesmedlemmer, at stifte et selskab på Y1-land. Selskabet, der fik navnet G1-virksomhed, blev stiftet den (red.fjernet.dato) med hjælp fra et på øerne eksisterende agentfirma G5-virksomhed.
Det er oplyst til sagen, at G2-fond efter stiftelsen af G1-virksomhed omregistrerede sine aktiver og investeringer for ca. 147 mio. kr. hertil, og at G1-virksomhed ikke betalte for aktiverne, ligesom der ikke blev udarbejdet hverken overdragelses- eller lånedokument.
Skattestyrelsen afgav et bindende svar den 20. marts 2018 om, at G2-fond er en skattemæssig transparent enhed, og at midlerne i fonden anses for at tilhøre A direkte.
På baggrund heraf anmodede A den 26. april 2018 Skattestyrelsen om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.
Skattestyrelsen sendte efterfølgende materialeindkaldelser til A, der senest den 20. december 2018 af advokat PM blev besvaret således:
Jeg har på vegne min klient beredvilligt og udførligt besvaret Skattestyrelsens henvendelser om materialeindkaldelser og redegørelser af hhv. 9. maj, 29. maj og 13. august 2018, men må med den seneste henvendelse af 12. december 2018 råde min klient til, at han ikke længere ønsker, at bidrage yderligere til sagens oplysning, idet han teoretisk vil kunne udsætte sig for at komme til at inkriminere sig selv.
Jeg bemærker for en ordens skyld, at min klients henvendelser til Skatterådet og til SKAT ved genoptagelse er helt frivillige og er sket ud fra et oprigtigt ønske om, at få selvangivet på den skattemæssigt mest korrekte måde. Dette anses skattemæssigt som "Selvanmeldelse" og indebærer en særlig behandling af vurderingen af, om der mod forventning skulle foreligge strafbart forhold.
Jeg skal på baggrund heraf endvidere anmode Skattestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen, og forhåbentlig begrunde denne afgørelses på en saglig måde, herunder med gengivelse af mine redegørelser og den fremsendte dokumentation, således at jeg på vegne min klient kan indbringe Skattestyrelsens forventelige afgørelse for Skatteankestyrelsen, hvorved min klients anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelser kan færdigbehandles.
Advokat PM tilbagekaldte ved brev af 26. juni 2019 A’s anmodning om genoptagelse vedrørende indkomstårene 2014 og 2015, da der på daværende tidspunkt ikke [længere] var den fornødne hjemmel til genoptagelse. Anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2016 fastholdtes.
Skattestyrelsen fremsendte den 10. juli 2019 en "Request for Tax Information" til myndighederne på Y1-land med anmodning om fremsendelse af oplysninger om bl.a. G1-virksomheds bankforbindelser, kopier af eventuelle fuldmagter, stiftelsesdokumenter, kopi af regnskaber, m.v.
Da anmodningen trods rykkere fra Skattestyrelsen forblev ubesvaret, sendte Skattestyrelsen den 3. april 2020 forslag til A om afgørelse i sagen. Skattestyrelsen traf den 5. maj 2020 afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
"Efter behandling af dine skatteansættelser har vi ændret grundlaget for din skat for indkomstårene 2009 - 2017 således:
G1-virksomhed, som er et udenlandsk unoteret selskab, anses ikke for at være en skattemæssig transparent enhed. Selskabet anses derimod for at være en selvstændig skattemæssig enhed. De skattepligtige indkomster vedrørende selskabet anses for at være omfattet af bestemmelser om CFC-beskatning i ligningslovens § 16 H og beskattes i din indkomstopgørelse.
Dine skatteansættelser for indkomstårene 2009 - 2017 ændres derfor med følgende samlede beløb vedrørende G1-virksomhed:
Ikke medregnede CFC-indkomster vedrørende G1-virksomhed. Beløbene, der er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 H og medregnes i
opgørelsen af CFC-indkomsten ifølge personskattelovens § 4 b, stk. 1, udgør i alt 34.580.344 kr.
Tidligere medregnet kapitalindkomst vedrørende G1-virksomhed udgør i alt -6.449.628 kr.
Ikke medregnede aktieudbytter og maskerede udlodninger fra G1-virksomhed. Beløbene, der er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A og medregnes i opgørelsen af aktieindkomsten ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, udgør i alt 5.157.069 kr.
Samlet for indkomstårene 2009 - 2017 33.287.785 kr."
Afgørelsen blev af A indbragt for Skatteankestyrelsen den 29. juni 2020, og Landsskatteretten traf den 30. juni 2022 afgørelse i sagen, hvorved Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
Boet efter A har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller CFC-indkomst, jf. ligningslovens § 16 H, fra G1-virksomhed.
Som anført indledningsvis, gøres det ikke gældende, at G1-virksomhed, ikke udgør et selvstændigt rets-/skattesubjekt, jf. U2024.4206 H (…).
Dette er blot ikke afgørende. Det gøres gældende, at der ikke er sket nogen overdragelse af formue (indestående på bankkonti og værdipapirer) til G1-virksomhed, hvorfor der af den grund ikke er grundlag for beskatning af "udbytter" eller "CFC"-indkomst fra selskabet - uanset om det lægges til grund, at selskabet udgør et selvstændigt rets-/skattesubjekt, jf. herved også U2007.1886 H (…). Dette er - i modsætning til det, som Højesteret lagde vægt på i U2024.4206 H) - ikke et nyt og til lejligheden opfundet argument. Dette var stedse været sagsøgerens opfattelse.
G1-virksomhed blev alene oprettet af hensyn til de skærpede rapporteringskrav i Y3-land, der blev indført fra 2001, og selskabet tjente alene dette formål.
Bortset fra den formelle omregistrering af fondens konti til G1-virksomhed og de ureviderede årsregnskaber, som heller ikke er indsendt til myndighederne, er der intet, der knytter formueaktiverne til G1-virksomhed.
G1-virksomhed har ikke betalt for aktiverne. Der foreligger intet overdragelsesdokument, og aktiverne er heller ikke indskudt i selskabet ved en kapitalforhøjelse.
Højesteret lagde i 2024-dommen ved afvisningen af skatteyderens "nye anbringende" om, at der var tale om et lån, vægt på, at der ikke forelå noget gældsbrev, låneaftale eller anden dokumentation, der på objektivt grundlag kunne tjene som dokumentation for, at overførslerne til Panamaselskabet skulle være et lån.
Omstændighederne i den foreliggende sag adskiller sig ikke herfra. Der foreligger heller ikke noget dokument, der viser, at der er sket en reel overdragelse af formueaktiver til G1-virksomhed, som skal lægges til grund i skattemæssig henseende.
På det grundlag gøres det gældende, at den udelukkende formelle omregistrering af bankkonti/værdipapirer til G1-virksomhed ikke kan tillægges skattemæssig henseende. Der er med andre ord ikke udskilt nogen formue til G1-virksomhed, hvorfor der heller ikke er grundlag for beskatning af sagsøger af indkomst i form af udbytte og CFC-indkomst fra G1-virksomhed.
Ad den subsidiære påstand - betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomst- årene 2009-2015 (inkl.) er ikke opfyldt
Det ligger fast, at ansættelsen af indkomsten for indkomstårene 2009-2015 (inkl.) er foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (…). Ansættelsen af indkomsten for disse indkomstår kan derfor kun opretholdes, hvis Skatteministeriet godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse har været opfyldt, dvs. at der er udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (…) er overholdt.
Bevisbyrden påhviler Skatteministeriet, og den bevisbyrde har ministeriet ikke løftet.
Der foreligger ikke grov uagtsomhed
Det gøres gældende, at A ikke har udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved ikke at selvangive udbytte- og CFC-indkomst fra G1-virksomhed.
Som anført var G2-fond anset for i henhold til Y2-land ret at være et selvstændigt rets- og skattesubjekt, og det samme havde R1-revision bekræftet i flere notater. Indtil det bindende svar fra Skatterådet i 2018 var der ikke grundlag for at antage, at fonden alligevel skulle anses for at være skattemæssigt transparent - og det er ikke udtryk for grov uagtsomhed, at der ikke forud for 2018 er indhentet et bindende svar fra Skatterådet.
I umiddelbar forlængelse af det bindende svar blev der i øvrigt anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2016.
Reaktionsfristen er ikke overholdt
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (…), at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen "senest 6 måneder efter, at told og skatteforvaltningen … er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26".
Højesteret har U2018.3603 H (…) fastslået, at kundskabstidspunktet må anses for at være "det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5." Højesteret henviser til denne dom i sine senere domme om fristreglen.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen den 20. december 2018 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Det lå på dette tidspunkt fast, at G2-fond skulle anses for skattemæssigt transparent, og A havde den 20. september 2018 indsendt alle relevante - og efterspurgte - oplysninger om G1-virksomhed, jf. også U2022.820 H (…).
Samtlige oplysninger, som Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse med (…), var Skattestyrelsen i besiddelse af i september 2018, og den 12. december 2018 meddelte Skattestyrelsen, at G1-virksomhed på grundlag af det indsendte materiale ansås for at være et selvstændigt selskab omfattet af ligningslovens § 16 H, og at CFC-indkomsten derfor skulle indgå i A’s indkomstopgørelser, samt at den nærmere begrundelse herfor ville fremgå af det senere forslag til afgørelse. Samtidig - men uden at dette altså var nødvendigt for at kunne konkludere som gjort - anmodede Skattestyrelsen om at modtage nogle yderligere oplysninger, primært relateret til beløbsopgørelsen.
Samtidig vejledte Skattestyrelsen A om, at der ikke var pligt til at oplyse yderligere, jf. retssikkerhedslovens § 10. Med henvisning hertil meddelte A’s advokat den 20. december 2018, at der ikke ville blive indsendt yderligere oplysninger, og at der kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
Dette skete imidlertid ikke. Skattestyrelsen undlod - uden oplyst grund - at foretage sig yderligere, førend A’s advokat den 26. juni 2019 meddelte, at genoptagelsesbegæringen blev tilbagekaldt. Der var da forløbet mere end 6 måneder fra meddelelsen om, at der ikke ville blive indsendt yderligere oplysninger, og at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Tilsyneladende foranlediget heraf fremsendte Skattestyrelsen en anmodning til myndighederne på Y1-land om yderligere oplysninger. Oplysninger som man enten var i besiddelse af, eller som var uden afgørende betydning for den afgørelse, man varslede og gennemførte i 2020, i øvrigt på grundlag af de allerede modtagne oplysninger.
Det synes at være klart, at Skattestyrelsen ved henvendelsen i juni 2020 blev opmærksom på, at fristen var overskredet og i et forsøg på at "vække den til live" foretog et "pesudo"-skridt og anmodede myndighederne på Y1-land om yderligere oplysninger (…):
-
Copies of all company documents from the establishment of the company
-
Copies of any proxies/power of attorney
-
Is the Company required to file financial statements for taxation purposes in Y1-land and if so for what periods has it done so? If not, on what grounds? May we please have copies of all filed statements
-
Copy of accounting/book-keeping
-
Information about the company’s banking connections and - in case the bank connection is domestic of the Y1-land:
-
Copies of all bank account openings forms and forms showing signatories to all bank accounts held by G1-virksomhed, whether in its sole name or jointly with others, or to which G1-virksomhed is signatory, including but not restricted to
For så vidt angår punkt 1, var der allerede den 20. september 2018 fremsendt apostille-påtegnet stiftelsesdokument og vedtægter. For stå vidt angår punkt 2, blev det også den 20. september 2018 oplyst, at der aldrig har været udstedt nogen fuldmagter i G1-virksomhed, og Skattestyrelsen anmodede heller ikke om yderligere dokumentation herfor i brevet af 12. december 2018. For så vidt angår punkt 3, blev samtlige regnskabsoplysninger for indkomstårene 2007-2017 indsendt den 20. september 2019. For så vidt angår punkt 5 er disse informationer overflødige, da Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af regnskaberne. Spørgsmål 5 er endvidere overflødigt, da al indkomst i G1-virksomhed allerede kunne redegøres for i henhold til regnskaberne.
Spørgsmålene vedrører herudover andre forhold, end dem der fremgik af materialeindkaldelsen af 12. december 2018.
Det er således en kendsgerning, at Skattestyrelsen med materialet indsendt i september 2019 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, hvilket også blev formuleret i samtykkeerklæringen.
Og Skattestyrelsen fik den 20. december 2018 (…) meddelelse fra A om, at der ikke ville blive indsendt yderligere oplysninger, og at der kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag (hvad der også senere blev).
Senest den 20. juni 2019 skulle Skattestyrelsen have anmodet om yderligere oplysninger eller varslet en afgørelse. Skattestyrelsen gjorde ingen af delene.
Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, giver imidlertid ikke skattemyndighederne mulighed for at forlænge eller suspendere en frist, der allerede er overskredet. Det er ikke en frist, der diskretionært kan forlænges. En "suspension" af fristen ville kræve, at Skattestyrelsen inden udløbet havde iværksat indkaldelse af yderligere oplysninger i en situation, hvor skatteyderen har meddelt, at der ikke kommer yderligere oplysninger, og at skattemyndighederne anmodes om at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
På samme måde som en forældet fordring heller ikke kan "vækkes til live" ved efterfølgende retsskridt, kan fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, heller ikke vækkes til live gennem myndighedernes yderligere spørgsmål, efter at den er overskredet.
Den foreliggende retspraksis, som er meget konkret, støtter i øvrigt heller ikke en sådan diskretionær adgang for myndighederne. Der er ikke støtte for i denne praksis, at en allerede overskredet frist på tilsvarende vis kan vækkes til live igen. Den praksis, som Landsskatteretten og Skatteministeriet har henvist til, omhandler alle tilfælde, hvor der var en igangværende oplysning af sagen. Det er netop ikke tilfældet i den konkrete sag, hvor sagen var tilstrækkeligt oplyst, og Skattestyrelsen havde modtaget meddelelse om - på grundlag af sin egen vejledning - at der ikke ville komme yderligere oplysninger.
Det har en konsekvens, at skattemyndighederne uden forventning om at modtage yderligere materiale fra skatteyderen og uden anden grund end selvforskyldt passivitet har undladt at iagttage den lovbestemte frist.
Konsekvensen er, at ansættelsen af indkomsten for indkomstårene 2009 - 2015 inkl. er foretaget for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det gøres overordnet gældende, at G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt skattesubjekt (afsnit 4.1), at A skal beskattes af udbytte (afsnit 4.2) og af selskabets CFC-indkomst (afsnit 4.3), og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt (afsnit 4.4).
G1-virksomhed var et selvstændigt skattesubjekt
I dansk ret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. eksempelvis UfR 1997.1150 H og SKM2020.523.ØLR (…).
Et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2 (…).
G1-virksomhed var et i Y1-land indregistreret selskab med begrænset hæftelse, jf. De Britiske Jomfruøers selskabslovs artikel 1 og 5(a). Selskabet var dermed som det klare udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 1997.1150 H, samt ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (…).
A har desuden ageret ud fra en forudsætning om, at G1-virksomhed var et selvstændigt skattesubjekt, idet han ikke på sine selvangivelser har oplyst om selskabets indtægter og tab, selv om han i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark. Det bemærkes herved, at udbyttet blev udloddet til G2-fond, der er skattemæssig transparent, hvorfor A burde have selvangivet udbyttet, såfremt han altså anså G1-virksomhed for at være skattemæssig transparent.
I UfR 2024.4206 H (…) gjorde den pågældende skatteyder gældende - som det også er tilfældet i den foreliggende sag - at det pågældende selskab ikke var adskilt fra skatteyderens formue. Højesteret udtalte, at skatteyderen er afskåret fra at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt, når der i forhold til de danske skattemyndigheder er handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. Der er ingen relevant forskel på omstændighederne i højesteretsdommen og omstændighederne i den foreliggende sag. Højesteretsdommen gør dermed udtømmende op med A’s indsigelser, herunder indsigelsen om, at overførslen mv. ikke "kan tillægges skattemæssig betydning".
Som det fremgår af sagens akter, er der sket en overdragelse af fondens aktiver til det selvstændige skattesubjekt, G1-virksomhed, der herefter var ejer af aktiverne. Der er ingen holdepunkter for, at G1-virksomhed - på trods af overdragelsen - alligevel ikke var ejer af aktiverne. G1-virksomhed har da også selv anset sig for ejer af aktiverne, idet aktiverne mv. er beskrevet i selskabets regnskaber (…), ligesom selskabet også har ageret i overensstemmelse hermed - f.eks. ved de foretagne udlodninger.
I tilknytning hertil bemærkes, at et synspunkt svarende til A’s også blev gjort gældende af en skatteyder i en sag, der blev behandlet af Retten i Lyngby, af en skatteyder i en sag, der blev behandlet ved Retten i Hillerød, og af en skatteyder i en sag, der blev behandlet ved Retten i Aarhus. I alle sager blev Skatteministeriet frifundet, jf. SKM2025.294.BR (…), Retten i Hillerøds dom af 20. december 2024 (…) og Retten i Aarhus’ dom af 8. maj 2025 (…).
A er skattepligtig af aktieudbytte
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 (…), at alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer, anses for skattepligtigt udbytte.
G1-virksomhed har i indkomstårene 2009 til 2017 udbetalt udbytte samt afholdt udgifter på vegne af den skattemæssigt transparente trust, G2-fond, og disse beløb er A skattepligtig af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Der er som nævnt ovenfor enighed om den beløbsmæssige opgørelse.
For beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, som eksempelvis hovedaktionærens nærtstående eller virksomheder, hvori hovedaktionæren har personlige interesser, følger det af fast retspraksis, jf. eksempelvis TfS 1999, 728 H (…), SKM2004.106.HR (…) og UfR 2008.1199 H (…), at udbyttet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at dispositionen blev foretaget.
Dette indebærer, at donationerne foretaget fra G1-virksomhed på vegne af G2-fond udgør skattepligtig indkomst for A, jf. ligningslovens § 16 A, idet overførslerne alene er sket i A’s interesse.
A har ikke gjort anbringender gældende til støtte for, at han ikke er skattepligtig af udbytter mv. fra G1-virksomhed. Det eneste anbringende til støtte for, at der ikke skal ske beskatning af udbytter mv., er derfor, at aktiverne ikke reelt var G1-virksomheds.
Såfremt retten finder, at aktiverne, der blev overført til G1-virksomhed, var ejet af G1-virksomhed og altså ikke G2-fond, er det ubestridt, at A skal beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.
A er skattepligtig af CFC-indkomst
Der er enighed om, at G1-virksomheds ledelse blev udøvet af Dr. SC og Dr. KW, og at de begge er hjemmehørende i Y2-land. G1-virksomhed er derfor ikke skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (…).
Når G1-virksomhed ikke er hjemmehørende her i landet efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, opstår spørgsmålet, om reglerne om CFC-beskatning i ligningslovens § 16 H finder anvendelse.
Det følger af ligningslovens § 16 H (…), at hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening mv., jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst, når indkomsten er positiv.
Det følger af ligningslovens § 16 H, stk. 3, 1. pkt. (…), at et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat. G1-virksomhed var registreret på Y1-land (…) og selskabets generalforsamlingsvalgte ledelsesmedlemmer har ifølge det af A oplyste bopæl i Y2-land henholdsvis Y4-land (…). G1-virksomhed var derfor et udenlandsk selskab i ligningslovens § 16 H’s forstand.
I henhold til § 16 H, stk. 6, 2. pkt. (…), anses en skattepligtig for at kontrollere et udenlandsk selskab, såfremt den skattepligtige direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet. G1-virksomhed er ejet af G2-fond, der er skattemæssigt transparent, og som er kontrolleret af A, der er eneejer af og enebegunstiget i G2-fond, jf. Skatterådets bindende svar (…). A må derfor anses for at eje G2-fonds aktiver, herunder kapitalandelene i G1-virksomhed direkte, hvorfor han er omfattet af ligningslovens § 16 H.
Det kontrollerede selskabs CFC-indkomst opgøres efter bestemmelsens stk. 7-10 (…) og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. G1-virksomheds eneste aktivitet bestod efter det oplyste i besiddelse af forskellige værdipapirer, og selskabets indtægter er derfor udelukkende af finansiel karakter og således omfattet af bestemmelserne om CFC-beskatning. A har ikke bestridt opgørelsen af G1-virksomheds CFC-indkomst.
Også for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af A af G1-virksomheds CFC-indkomst, har A alene gjort gældende, at aktiverne ikke var ejet af G1-virksomhed.
Såfremt retten finder, at G1-virksomhed ejede de aktiver, som stod på selskabets konti, er det altså ubestridt, at A skal beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 til 2015
Der er mellem parterne enighed om, at indkomstårene 2016 og 2017 er genoptaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 (…). Parterne er derimod ikke enige om, hvorvidt der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009-2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27 (afsnit 4.4.1 og 4.4.2).
A har handlet mindst groft uagtsomt
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (…), at skattemyndighederne kan foretage ændring i skatteansættelsen, uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller ved grov uagtsomhed har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), at skattepligtige til Danmark skal selvangive deres indkomst. Der påhviler som følge heraf den skattepligtige en selvstændig forpligtelse til at selvangive samt kontrollere, at indholdet af selvangivelserne og årsopgørelserne er korrekt.
Såfremt retten bevismæssigt lægger til grund, at G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt skattemæssigt subjekt og var ejer af de omhandlede aktiver, således at retten herved tilsidesætter A’s anbringende om, at midlerne på G1-virksomheds bankkonti skal anses for at tilhøre G2-fond, må det samme bevisresultat lægges til grund ved vurderingen af, om A groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (…).
A har som eneejer af G2-fond, der stiftede G1-virksomhed, nødvendigvis have haft kendskab til alle de faktiske omstændigheder, der indebærer, at han må anses for skattepligtig af G1-virksomheds CFC-indkomst og udbytter udbetalt fra selskabet. Når han under disse omstændigheder ikke selvangav de omhandlede indkomster, har han mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (…), UfR 2018.3845 H (…) og UfR 2023.5413 H (…).
Det bemærkes herved, at A ikke havde noget grundlag for at mene, at han ikke var skattepligtig af de omhandlede udbytter og af CFC-indkomsten.
Den omstændighed, at A eventuelt har ageret i henhold til rådgivning fra R1-revision, ændrer ikke ved, at han har handlet mindst groft uagtsomt, jf. f.eks. UfR 2018.3845 H (…).
Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt
Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (…), er overholdt, og Skattestyrelsens forhøjelse er dermed foretaget rettidigt.
Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 26. Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. UfR 2018.3603 H (…), UfR 2018.3845 H (…) og UfR 2023.5413 H (…), og styrelsen skal være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. eksempelvis SKM2012.168.ØLR (…), SKM2014.335.VLR (…) og SKM2024.140.ØLR (…).
Med det i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nævnte varsel sigtes der til det i lovens § 20, stk. 1, (…) omhandlede varsel. Da varslet er tillagt fristafbrydende virkning, kan det tidspunkt, hvor skattemyndighederne må anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af fristerne i § 26, ikke indtræffe, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse. Et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. SKM2024.140.ØLR (…).
Skattestyrelsen modtog i forbindelse med A’s genoptagelsesanmodning den 26. april 2018 (…) alene regnskabsopstillinger for G1-virksomhed i indkomstårene 2014 til 2016. Skattestyrelsen fik derimod ikke på dette tidspunkt kendskab til dokumenterne vedrørende selskabets stiftelse, selskabets vedtægter og organisation, ligesom Skattestyrelsen heller ikke fik kendskab til selskabets indkomst i indkomstårene 2009 til 2015. Skattestyrelsen modtog desuden ikke kontospecifikationer for G1-virksomhed for indkomstårene 2009-2017. Skattestyrelsen fik heller ikke i den forbindelse tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, hvorvidt betingelserne i § 27 var opfyldt.
Skattestyrelsen havde således ikke ved modtagelsen af genoptagelsesanmodningen (…) grundlag for at fastslå, at der kunne ske forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst, ligesom Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 til 2015.
Skattestyrelsen påbegyndte på denne baggrund i starten af maj 2018 en undersøgelse af A’s indtægtsforhold og forholdene vedrørende G1-virksomhed. Skattestyrelsen sendte den 9. maj 2018 en materialeindkaldelse til A, der blev besvaret den 22. maj 2018 (…). Skattestyrelsen kom herved i besiddelse af R1-revisions notater vedrørende den skattemæssige kvalifikation af G2-fond.
Skattestyrelsen fremsendte anmodninger om yderligere oplysninger den 29. maj 2018 (…), hvorved A blev bedt om at fremsende en redegørelse for forløbet i forbindelse med vurderingen af G2-fonds skattemæssige kvalifikation, og den 13. august 2018 (…), hvorved A blev bedt om at indsende følgende:
"1. Redegørelse for hvorfor selskabet i revisors indkomstopgørelse er anset for at være transparent
-
Redegørelse for selskabets aktivitet
-
Selskabsretlige dokumenter, herunder stiftelsesdokumenter, vedtægter, fuldmagtforhold, ejeraftaler, mødereferater mv.
-
Kopi af al korrespondance vedrørende stiftelse af selskabet. Regnskaber og tilhørende kontospecifikationer for perioden fra 2006 til i dag.
6. Oplysninger om eventuelle økonomiske transaktioner mellem G2-fond/A og selskabet, herunder kapitalindskud, lånemellemværender, kautionsforhold og udbytte i perioden fra 2007 og til i dag [13. august 2018]"
Af brevet fremgik endvidere, at Skattestyrelsen - når styrelsen havde foretaget vurderingen af G1-virksomheds skattemæssige kvalifikation - forventede at ville anmode om yderligere oplysninger/dokumentation.
A besvarede materialeindkaldelsen den 20. september 2018 (…). Svaret var blandt andet vedhæftet G1-virksomheds stiftelsesdokument og vedtægter (…), generalforsamlingsreferater (…) og regnskaber for indkomstårene 2007 til 2017 (…), men ingen kontoudtog eller øvrig dokumentation for køb af salg af værdipapirer.
Skattestyrelsen sendte den 12. december 2018 endnu en materialeindkaldelse, der denne gang var vedlagt en samtykkeerklæring, jf. retssikkerhedslovens § 10 (…). Det fremgår af materialeindkaldelsen, at det - på baggrund af det indtil da fremsendte materiale - var Skattestyrelsens opfattelse, at G1-virksomhed var en selvstændig skattemæssig enhed, som dog efter Skattestyrelsens umiddelbare opfattelse ikke var skattepligtig til Danmark. Da Skattestyrelsen herefter anså G1-virksomhed for at være omfattet af ligningslovens § 16 H, om CFC-beskatning, anmodede Skattestyrelsen om, at A indsendte dels en dokumenteret opgørelse af selskabets CFC-indkomster for indkomstårene 2008 - 2017, dels en redegørelse for revisors reguleringer i indkomstopgørelserne for 2009 samt 2014 til 2016 (…).
A tilkendegav den 20. december 2018 (…), at han ikke "længere [ønskede], at bidrage yderligere til sagens oplysning", og at han "[anmodede] Skattestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen". Den 26. juni 2019 (…) rettede A på ny henvendelse til Skattestyrelsen, men han fremsendte heller ikke i den forbindelse de efterspurgte oplysninger.
Da Skattestyrelsen således ikke modtog de fornødne oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse fra A, rettede Skattestyrelsen den 10. juli 2019 henvendelse til Y1-lands skattemyndigheder (…) - en såkaldt "Request for Tax Information". Det fremgik af denne henvendelse, at styrelsen anmodede om følgende dokumenter/oplysninger (…):
"1. Copies of all company documents from the establishment of the company
-
Copies of any proxies/power of attorney
-
Is the Company required to file financial statements for taxation purposes in Y1-land and if so for what periods has it done so? If not, on what grounds?
May we please have copies of all filed statements
-
Copy of accounting/book-keeping
-
Information about the company's banking connections and - in case the bank connection is domestic of the Y1-land:
-
Copies of all bank account opening forms and forms showing signatories to all bank accounts held by G1-virksomhed, whether in its sole name or jointly with others, or to which G1-virksomhed is signatory, including but not restricted to
Skattestyrelsen rykkede Y1-lands skattemyndigheder den 20. november 2019 (…) og modtog samme dag svar herpå med meddelelse om, at Y1-lands skattemyndigheder "forhåbentlig" ("hopefully") kunne svare senere samme dag (…). Skattestyrelsen modtog dog ikke noget svar og sendte derfor en ny rykker den 17. februar 2020 (…), som heller ikke blev besvaret.
Det var således tidligst på det tidspunkt efter den 17. februar 2020, hvor Skattestyrelsen måtte indse, at styrelsen formentlig ikke ville modtage de ønskede oplysninger fra Y1-lands skattemyndigheder, at styrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse af A’s indkomst efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen sendte den 3. april 2020 et forslag til afgørelse til A, hvoraf fremgår, at "[da Skattestyrelsen] stadig ikke har modtaget nogen oplysninger fra Y1-lands, så må [styrelsen] konstatere, at [styrelsen] formentlig ikke vil modtage de ønskede oplysninger, hvorfor [styrelsen] må behandle sagen på grundlag af de foreliggende oplysninger" (…).
Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var derfor overholdt, da styrelsen sendte forslaget den 3. april 2020 (…).
Skattestyrelsen traf afgørelse den 5. maj 2020 (…). Efter at Skattestyrelsen havde truffet afgørelse, og A havde påklaget denne til Skatteankestyrelsen, modtog Skattestyrelsen den 9. september 2020 svar fra Y1-lands skattemyndigheder (…).
Det er ifølge A af afgørende betydning, at der ikke er kommet nye faktiske oplysninger til sagen, siden A ved brevet af 20. december 2018 (…) afslog at deltage i den videre sagsoplysning, jf. stævningen, side 5, tredjesidste afsnit, men det er ikke korrekt.
A’s synspunkt beror grundlæggende på, at skattemyndighederne - ifølge ham - med sikkerhed kunne udelukke, at de efterspurgte oplysninger ville kunne indeholde relevante oplysninger - f.eks. til brug for den beløbsmæssige opgørelse. A har i tilknytning hertil alene henvist til, at der blev "udleveret samtlige regnskabsoplysninger".
Den omstændighed, at der blev udleveret regnskabsoplysninger, indebærer ikke, at skattemyndighederne kunne lægge til grund, at der ikke forelå andre relevante oplysninger, herunder bogføringsmateriale, kontoudskrifter, depotoversigter mv. af betydning for den beløbsmæssige opgørelse, herunder opgørelsen af CFC-indkomsten.
Idet A - som nævnt - ikke ønskede at fremsende de efterspurgte oplysninger, anmodede Skattestyrelsen myndighederne på Y1-land om skattemæssige regnskaber, bogføringsmateriale samt kontoudskrifter, depotoversigter osv. Disse oplysninger var relevante for skattemyndighedernes beløbsmæssige opgørelse af forhøjelserne og CFC-indkomsten efter ligningslovens § 16 H og selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Idet skattemyndighederne ikke modtog oplysningerne, blev opgørelsen foretaget skønsmæssigt (…).
Skattemyndighederne anmodede desuden om kopi af fuldmagter. En sådan fuldmagt til A ville kunne indebære, at selskabet skulle anses for skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. I så fald ville reglerne om CFC-beskatning ikke finde anvendelse, da reglerne alene omfatter selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.
Det var derfor relevant og væsentligt for en korrekt skatteansættelse, at Skattestyrelsen forsøgte at få oplyst de i henvendelsen af 12. december 2018 (…) anførte forhold ved at sende en anmodning til Y1-lands skattemyndigheder (…). Der er intet grundlag for - som A, jf. stævningen (…) - at hævde, at Skattestyrelsen skulle have afsendt bistandsanmodningen på "skrømt", eller at Skattestyrelsen "var fuldt ud bekendt med, at der ikke ville blive modtaget et (brugbart) svar". Det forhold, at Y1-lands skattemyndigheder faktisk svarede og i et vist omfang fremkom med de oplysninger, som Skattestyrelsen havde anmodet om bistand til at fremskaffe (…) viser, at Skattestyrelsens bistandsanmodning var et relevant og sagligt sagsoplysningsskridt. I tilknytning hertil bemærkes, at de modtagne oplysninger ikke gav anledning til en ændret vurdering.
Det er uden betydning for varslingsfristens begyndelsestidspunkt, om Skattestyrelsens efterfølgende sagsbehandling faktisk resulterer i yderligere oplysninger. Afgørende er derimod, om styrelsen havde anledning til at foretage yderligere undersøgelser til brug for at kunne varsle en korrekt afgørelse om A’s skatteansættelse, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H (…), SKM2020.155.BR (…) og Retten i Hillerøds dom af 10. april 2025 (…).
A’s anmodning i brevet af 20. december 2018 (…), om at Skattestyrelsen traf afgørelse på det foreløbige grundlag, indebærer heller ikke, at fristen begyndte at løbe, da denne oplysning ikke gav Skattestyrelsen kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 26. På dette tidspunkt var Skattestyrelsens muligheder for at oplyse sagen endnu ikke udtømt, og Skattestyrelsen er i sin sagsbehandling undergivet officialmaksimen. Dette indebærer, at Skattestyrelsen skal tilvejebringe de faktiske oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan træffe en rigtig afgørelse.
A råder således ikke over beslutningen om, på hvilket grundlag den ekstraordinære ansættelse skulle foretages.
Heller ikke den omstændighed, at Skattestyrelsen først den 10. juli 2019 rettede henvendelse til skattemyndighederne på Y1-land, fører til, at fristen begyndte at løbe forud for eller på dette tidspunkt, jf. herved også SKM2014.335.VLR (…).
I tilknytning hertil bemærkes, at efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er fristens begyndelsestidspunkt defineret som det tidspunkt, hvor skattemyndighederne faktisk "er" kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26, og ikke fra det (tidligere) tidspunkt, hvor skattemyndighederne kunne eller burde være kommet til kundskab om forholdene.
Omstændighederne i den foreliggende sag adskiller sig i øvrigt afgørende fra omstændighederne i UfR 2022.820 H (…). I sagen var det ubestridt, at SKAT i mere end 6 måneder forud for afsendelse af forslag til afgørelse havde været i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen af om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015, hvilket Højesteret fremhævede i præmisserne. Højesteret lagde endvidere til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i forskellige it-systemer hos SKAT kunne konstatere, at skatteyderens ansættelser var urigtige, og at dette skyldtes grov uagtsomhed hos skatteyderen eller dennes repræsentant. I højesteretssagen skulle der således - i modsætning til den foreliggende sag - ikke indhentes yderligere oplysninger.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ved stiftelsen af G1-virksomhed på Y1-land blev aktiverne i G2-fond til en værdi af knapt 150 mio. kr. overført hertil.
Det er oplyst, at selskabet ikke betalte for aktiverne, at der ikke er udfærdiget en låneaftale, og at aktiverne ikke er brugt til en kapitalforhøjelse i G1-virksomhed.
Boet efter A har gjort gældende, at omregistreringen af aktiverne alene var af formel karakter, og at der som følge heraf ikke er grundlag for at beskatte A af udbytte og CFC-indkomst fra G1-virksomhed.
Retten finder imidlertid, at aktiverne må anses for reelt at være overdraget til G1-virksomhed. Retten har herved lagt vægt på, at aktiverne fremgår af selskabets regnskaber, ligesom det af selskabets generalforsamlingsreferater fremgår, at der er sket udlodning af udbytter.
Den omstændighed, at regnskaberne ikke er reviderede, og at generalforsamlingerne efter det oplyste alene er foregået "på skrivebordet", kan ikke føre til et andet resultat.
Da formueaktiverne herefter anses for at tilhøre G1-virksomhed i skattemæssig henseende, er der grundlag for at beskatte A som aktionær i G2-fond efter ligningslovens § 16 a, stk. 2, nr. 1 og § 16 H. Retten bemærker, at Boet efter A ikke har bestridt, at beskatning skal ske, såfremt retten finder, at aktiverne på G1-virksomhed konti tilhørte selskabet.
Spørgsmålet for retten er herefter, om der er grundlag for ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2009-2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, herunder om A har handlet groft uagtsomt i relation til skatteansættelsen for de pågældende indkomstår.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en skatteansættelse uanset fristerne i § 26, kan genoptages, såfremt en skattepligtig eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Som fastslået ovenfor, tilhørte midlerne i G1-virksomhed selskabet, der ubestridt er et selvstændigt skattesubjekt. Det er oplyst til sagen, at G1-virksomhed blev stiftet for at undgå et amerikansk krav om, at G2-fond skulle oplyse identiteten på dens beneficianter ved Y3-land investeringer.
Retten lægger til grund, at A har haft kendskab til de faktiske omstændigheder i relation hertil, herunder kendskab til den fra G1-virksomhed skete udlodning til fonden, af hvilken han var eneejer, og retten finder, at han burde have selvangivet de hermed forbundne indkomster.
Herefter og efter de omstændigheder, hvorunder selskabet G1-virksomhed er stiftet, herunder, at det er stiftet i et skattelyland, finder retten, at A ved ikke at selvangive overskuddet og aktieindkomsten fra G1-virksomhed, groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget hans skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Skattestyrelsen sendte den 3. april 2020 forslag til A om ændring af hans skatteansættelse. Spørgsmålet er herefter, hvornår skattemyndighederne var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse af A’s indkomst.
Boet efter A har gjort gældende, at varslingsfristen skal regnes fra den 20. december 2018, hvor A meddelte skattemyndighederne, at han ikke ønskede at bidrage med yderligere oplysninger, og at der kunne træffes afgørelse i sagen.
Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at varslingsfristen tidligst skal regnes fra den 17. februar 2020, hvor skattemyndighederne rykkede de relevante myndigheder på Y1-land for svar på deres anmodning af 10. juli 2019.
Efter indholdet af meddelelsen af 20. december 2018 lægger retten til grund, at A ikke ønskede at bidrage yderligere til sagens oplysning med henvisning til risikoen for selvinkriminering, og da han i øvrigt havde meddelt myndighederne alle fornødne oplysninger.
Retten finder imidlertid, at skattemyndighederne på daværende tidspunkt ikke kunne gå ud fra, at de var i besiddelse af de oplysninger, der var nødvendige for, at der kunne afgives varsel om den ekstraordinære ansættelse. Retten har herved lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 12. december 2018 anmodede A om yderligere oplysninger, herunder en dokumenteret opgørelse af selskabets CFC-indkomster for indkomstårene 2008-2017, samt en redegørelse for en indtægtsført donation på 110.731 EUR med angivelsen "(red.fjernet.beskrivelse)". Kundskabstidspunktet kan derfor ikke kan regnes herfra.
Der er ikke oplyst nærmere om, hvorvidt Skattestyrelsen efter modtagelsen af A’s brev den 20. december 2018 foretog sagsbehandlingsskridt i relation til at oplyse sagen yderligere før end Skattestyrelsen ved brev af 10. juli 2019 sendte "Request for Tax Information" til Y1-land. Retten lægger således til grund, at sagen "lå stille" i den periode.
Retten finder imidlertid, at dette ikke i sig selv kan føre til, at fristen i § 27, stk. 2, må anses for overskredet. Retten bemærker hertil, at Skattestyrelsen faktisk søgte at indhente yderligere oplysninger fra Y1-land med henblik på at oplyse sagen behørigt, og at Skattestyrelsen først, da myndighederne på Y1-land, trods rykkere, ikke besvarede anmodningen om udlevering af oplysninger om selskabet, så sig i stand til at varsle en afgørelse om skatteansættelse.
Det forhold, at ansættelsen baserede sig på de oplysninger, der var Skattestyrelsen i hænde i december 2018, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten bemærker endvidere, at der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at anmodningen til Y1-land alene er sket på skrømt som påstået af Boet efter A.
Da det således tidligst var den 17. februar 2020, at Skattestyrelsen måtte konstatere, at sagen ikke ville blive yderligere oplyst, finder retten, at det er fra dette tidspunkt, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes.
Skattestyrelsens forslag til ændring af A’s skatteansættelse er varslet den 3. april 2020. Da det således er inden for reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er varslet fremsendt rettidigt, og Skattestyrelsen har således været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af A’s skat for indkomstårene 2009-2015.
Det bemærkes, at myndighederne på Y1-land besvarede Skattestyrelsens anmodning den 9. september 2020, hvilket imidlertid ikke gav Skattestyrelsen grundlag for at ændre deres afgørelse.
Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse i det hele til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 300.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet frifindes.
Boet efter A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 300.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.