Indkomst fra udlandet – manglende besvarelse af opfordringer reaktionsfristen


Dato for udgivelse	15 apr 2020 13:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	18 mar 2020 13:26
SKM-nummer	SKM2020.155.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS 8957/2017-ARH
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	forhøjelse, beløb, ej godtgjort, bevis, reaktionsfrist, overholdt
Resumé	Sagen angik SKATs forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst med i alt 14 mio. kr. for indkomstårene 2005 og 2007-2010. Forhøjelserne bestod af en række beløb, som i de omhandlede år var tilgået et Y1-Landsk selskab, idet SKAT lagde til grund, at beløbene hidrørte fra sagsøgerens ikke-selvangivne indtægter fra udlandet. Det fremgik af offentlige selskabsregistre, at sagsøgeren i de omhandlede år havde haft ledelseshverv i en række forskellige danske og udenlandske virksomheder. Sagsøgeren havde ikke selvangivet indtægter fra disse hverv, bortset fra en begrænset lønindtægt fra det Y1-Landske selskab. Retten lagde til grund, at sagsøgeren i den relevante periode havde haft ikke-selvangivne indtægter, og at SKAT derfor var berettiget til at fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at skattemyndighederne i almindelighed er berettigede til ved ligningen at lægge til grund, at der i et ansættelsesforhold er ydet den ansatte vederlag for udført arbejde, og at sagsøgeren hverken havde besvaret Skatteministeriets opfordringer om at redegøre nærmere for sin forbindelse til de pågældende virksomheder eller fremlagt oplysninger om sine yderligere indtægter herfra. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs forhøjelser var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt således, at sagsøgeren var den reelle/ultimative ejer af det Y1-Landske selskab, og at de beløb, som var tilgået selskabet, stammede fra ham. Sagen rejste også et spørgsmål, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKATs forhøjelser for de tidligste indkomstår var foretaget ekstraordinært efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Det var nemlig først på det tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen. Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012.
Reference(r)	Skattekontrollovens § 5, stk. 3 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2020-1 A.C.2.1.4.4.1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2020-1 A.A.8.2.2.1.4
Henvisning	Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.2.1
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-6625108

Parter

Dødsboet efter A

v/bobestyrer, advokat JS

(v/advokat JL)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Robert Thomas Andersen)

Afsagt af byretsdommere:

Joy Winter, dommer Anne Segato og retsassessor Jimmy Bøgh Veitland.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 27. februar 2017. Sagen drejer sig om skatteansættelserne for A for indkomstårene 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010.

Sagsøgeren, Dødsboet efter A v/bobestyrer, advokat JS, har fremsat følgende påstande:

Principalt:

As personlige indkomst for indkomstårene

2005 nedsættes med kr. 4.500.000,

2007 nedsættes med kr. 1.713.500,

2008 nedsættes med kr. 7.295.037,

2009 nedsættes med kr. 431.259, og

2010 nedsættes med kr. 170.955.

Subsidiært:

As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 30. november 2016 følgende afgørelse:

"…

I afgørelsen har deltaget: K. Lund-Andersen, Erik Harboe Larsen og Frank Aaen

Klager: A

Klage over: Skatteankenævn Århus' afgørelse af 05-12-2013

Cpr-nr.: XXXXXX-XXXX

Klagepunkt	Skatteankenævnets afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2005 Personlig indkomst Overførte beløb til G1	4.500.000 kr.	0 kr.	4.500.000 kr.
Indkomståret 2007 Personlig indkomst Overførte beløb til G1	1.713.500 kr.	0 kr.	1.713.500 kr.
Indkomståret 2008 Personlig indkomst Overførte beløb til G1	7.295.037 kr.	0 kr.	7.295.037 kr.
Indkomståret 2009 Personlig indkomst Overførte beløb til G1	431.259 kr.	0 kr.	431.259 kr.
Indkomståret 2010 Personlig indkomst Overførte beløb til G1	170.955 kr.	0 kr.	170.955 kr.

...

Møde mv.

Der er afholdt telefonmøde med klagerens repræsentant, der også har haft mulighed for at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Sagen blev påbegyndt som følge af en henvendelse af en borger til SKAT. I den forbindelse blev der bl.a. fremlagt en mail af 6. august 2009, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

"Gennem SV's kontakter etableres et selskab i Y1-Land (G2.). I dette selskab deltog ST med 5%. Selskabet blev dog opløst efter ca. 2 måneder, hvorefter A gennem SV kom ind i billedet som investor. Han ville ikke være alene, ikke på grund af økonomiske faktorer men mere af principielle årsager. A er efter eget usagt hovedaktionær i G3 i Y2-Land og skulle være god for ca. DKK 3 mia. Alle As pengeforhold er i Y2-Land, Y3-Land og Y1-Land af skattemæssige årsager. Han er dansk skatte- og statsborger.

...

Alle var bekendt med et af vores væsentligste krav til en investor: Vi ville fra starten have en aftale og aktiefordeling, der ikke senere måtte udvandes. Derfor etablerede vi et holdingselskab med den aktiefordeling, der fremgår af aktionæroverenskomsten. Pengene til kapitalen blev indbetalt af G1 og A. Al finansiering var (mundtligt) aftalt til udelukkende at bero på långivning gennem G1 og A.

G4 er et selskab beliggende i Y1-Land. Det blev etableret ca. september 2007 og var baseret på industriel designer LA hans evner og hans kontakter på højt niveau i Y4-Land. Selskabet blev etableret med A som hovedaktionær (ca. 45% ), ST (10% ), SV (10%) og JC (5 eller 10%) og endelig LA (30%). Da G5 havde et tomt selskab i Y1-Land (G6.) blev dette selskab købt af GI og omdannet til G4 S.A. Det var pudsigt nok G6, som G1 benyttede til ejerskab af aktierne i G7. Ejerskabet overførte de senere til deres danske G5. Der var ingen aktionæroverenskomst i selskabet. (I det mindste ikke mens VR var med)

SV var direktør i G4 (uden kontrakt) og accepterede det under forudsætning af, at det ikke var i karambolage med aktiviteter i G8. SV modtog en løn på BUR 3.000.

I starten af selskabet var der ikke kommet orden i bankkonti (STs funktion), så for at klare diverse udgifter lånte G4 penge af G8. Disse penge er efter mit bedste vidende betalt tilbage straks efter at G4 fik egne midler og konti.

Da SV var uden kontrakt blev han sagt op med nærmest øjeblikkelig virkning ca. maj 2008. ST overtog posten som direktør.

SV solgte sine aktier (til pari) til selskabet G4 umiddelbart efter.

Få måneder efter blev LA fyret i et meget rodet, uforståeligt og meget uvenligt forløb. A fyrede ham over telefon. Tilbage i selskabet som aktive personer var kun JP (ung, uerfaren designer) og ST.

...

A har efter eget udsagt været ustyrlig heldig med forretninger i Y2-Land, hvor han nærmest fik tilbudt at overtage et skrantende foretagende, G3, en af verdens største teglværker. En ny ledelse fik styr på tingene, og A har siden modtaget store bonus og udbytter herfra.

I 2007/8 modtog han efter eget udsagt ca. 300 mio kr i bonus. Hertil et klækkeligt overskud. I 2008 solgte han halvdelen af sine aktier til et vistnok amerikansk selskab og modtog (igen efter eget udsagn, men bekræftet af ST) mindst 2.3 mia dkk. Der er vistnok option på at han kan sælge den resterende del aktier.

A investerer i mange ting, mest hvor han føler, at han gør godt for andre mennesker. Han involverer sig ikke meget i selskaberne. Efter de mange problemer, han har haft med selskaber, kører han alt fra "1. sals højde". Deltager i bestyrelsesmøder, men ønsker ikke involvering.

Bortset fra mange spændende rejser og et stort og velplaceret hus i Y5-By, lever han et relativt roligt liv, hvor han ikke strøer om sig med penge.

..."

SKAT har konstateret, at klageren ikke har haft kendte aktiviteter af betydning i Danmark i en årrække eller har haft en kendt formue af nogen art i Danmark. Til gengæld har klageren en stor bankgæld og stor gæld til det offentlige. Klagerens ægtefælle ses heller ikke at have haft nogen kendt formue af betydning i Danmark. Ægtefællen flyttede til Y1-Land pr. 31. januar 2012. Herefter havde klageren og hans ægtefælle ikke længere fælles adresse.

Klageren havde i årene 2003-2011 følgende indtægter:

2003:	0 kr.
2004:	0 kr.
2005:	45.000 kr. fra G9
2006:	0 kr.
2007:	214.243 kr. fra G1.
2008:	214.243 kr. ditto
2009:	*215.024 kr. ditto
2010:	215.024 kr. ditto
2011:	215.024 kr. ditto

*Indtægten er indberettet i 2009, men er ikke med på As årsopgørelse for 2009."

Klageren havde følgende udenlandsk indkomst i de påklagede indkomstår:

Indkomstår	2005	2007	2008	2009	2010
Anden personlig indkomst fra udlandet	4.500.000	1.713.500	7.295.037	431.259	170.955"

SKAT har konstateret, at klageren er og har været involveret i flere udenlandske selskaber. Vedrørende selskabet G1. er oplyst følgende:

Registrerings- og ejerforhold

G1 er et Y1-Landsk selskab, som ejer ejendomme i Danmark og derfor er begrænset skattepligtig til Danmark af disse ejendomme.

G1 blev stiftet i Y1-Land den 5. december 2005. Aktierne i G1 ejes af følgende:

G10, Y1-Land 999 aktier

ST, Y1-Land 1 aktie"

Af kontoudskrift for konto B i F1-Bank fremgår bl.a. følgende:

Dato	Debit	Kredit	Tekst
25/11/2005		569.000 EUR	BONIFICATION TF SUB - ACCOUNT
09/12/2005	425.000 EUR		VIREMENT
10/01/2006	31.000 EUR		STANSFER
08/02/2006	20.000 EUR		VIREMENT Down payment
09/02/2006	59.000 EUR		VIREMENT Down payment
28/03/2006	20.000 EUR		VIRE!vffiNT Down payment
10/07/2006		35.000 EUR	BONIFICATION FORTISLOAN
12/07/2006	35.000 EUR		VIREMENT Shareholder loan

Det har ikke været muligt for SKAT at få bankkontoudtog for de 2 konti i Y1-Land for de efterfølgende år. Ifølge revisoren er der ikke aktiviteter på disse konti, som vedrører Danmark.

G1 oprettede ultimo 2006 en bankkonto i F2-Bank, Y9-adresse Afdeling i Y10-by. F2-Bank har oplyst, at det er klageren og hans ægtefælle, der kan disponere over denne konto, og at fuldmagtshaverne kan disponere hver for sig. Fuldmagterne er underskrevet i oktober 2006 af klageren, klagerens ægtefælle og af ST på vegne af selskabet.

SKAT anmodede G1 om at oplyse hvilke selskabsdeltagere, der havde ydet lån til selskabet. Selskabets danske revisor oplyste i den forbindelse, at de relevante bilag var hos en revisor i Y1-Land.

Der er ikke sket forrentning af selskabets gæld til selskabsdeltagerne.

Ifølge selskabets regnskab for 2006 havde selskabet et underskud på 151.648 kr., og der var en mellemregning med selskabsdeltagere på 4.267.500 kr. Der blev ikke udbetalt lønninger. Selskabet havde bl.a. et tilgodehavende hos selskabet G15.

I 2007 udbetalte selskabet 214.376 kr. til klageren i løn. Selskabets tilgodehavende hos "IP" steg til 1.169.906 kr. fra 462.500 kr. i 2006. Mellemregning med selskabsdeltagere steg til 5.503.507 kr. i 2007. Årets resultat var på -703.856 kr.

I 2008 havde selskabet et resultat på -607.283 kr. Lønninger til klageren udgjorde 215.028 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 12.799.394 kr.

Ifølge regnskabet for 2009 udgjorde årets resultat -42.774 kr. Lønnen udgjorde 215.024 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 13.173.251 kr. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2009 -1.273.061 kr.

I regnskabet for 2010 er der angivet at være 2 ansatte i selskabet. Lønningerne udgjorde i alt 348.422 kr. Selskabet havde et underskud på 652.392 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 13.124.10 kr. Lejeindtægten fra udlejningsejendommen Y6-Adresse faldt fra 457.266 kr. i 2009 til 109.375 kr. i 2010. Lejeindtægten fra udlejningsejendommen Y7-Adresse var på 58.800 kr. Egenkapitalen var på -1.925.453 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overførte beløb til G1. I den forbindelse har SKAT bl.a. anført følgende:

Ud fra oplysninger fra internettet har SKAT konstateret, at klageren var formand i G3 i 2003, og at han var direktør i G12 på samme tidspunkt.

G3 (G11) producerer mursten og har en række fabrikker i Y2-Land. Selskabet er hjemmehørende i Durban. Ifølge oplysninger fra internettet overtog G12 G3 i 2001 og i 2005 tilbagekøbte "G13" over 40 % af G3 fra G12.

SKAT har endvidere konstateret, at klageren også var involveret i G14, G15. og G16. SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor G14 er registreret, men de to sidstnævnte selskaber er registreret i Y1-Land.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har den fulde råderet over G1.

...

Det er SKATs opfattelse, at A har den fulde råderet over G1, hvilket uddybes nedenfor.

G1 har afholdt en række udgifter, som SKAT finder vedrører A privat.

Det drejer sig om følgende udgifter:

2007:
Bilag 10: G15 Captura Bogført som driftsmidler. Faktura er udstedt Til PV, Y11-Adresse. Beløbet er ikke overført til fakturaudsteder, men udbetalt i banken.	19.242,50 kr.
Bilag 13: Henry Heerups "Nøgen Danserinde" Bogført som anlægsaktiv.	68.000.00 kr.
Bilag 48: Audioudstyr Bogført som sponsorat. Fakturaen er udstedt til VH	13.000,00 kr.
Bilag 58: Dell computer Bogført som småanskaffelser. Faktura og leveringsadresse er: A Y8-Adresse 9	9.265,00 kr.
Bilag 69. Auclioudstyr Bogført som driftsmidler. Første faktura er udstedt til A på privatadressen. Anden faktura er udstedt til G1 på adressen i Y1-Land	39.900,00 kr.
Bilag ?: Solkomfurer Bogført som sponsorat. Der er ingen bilag vedrørende udgiften men alene en bankkontooverførsel med teksten "20 stk. solkomfurer"	94.440,00 kr.
Bilag ?: G17 (Hurtigruten) Bogfort som rejseudgifter.	69.705,72 kr.
Bilag 57: Flybilletter til Y2-Land Bogført som rejseudgifter	9.116,00 kr.
Derudover er der bogført flere rejseudgifter uden bilag, blandt andet med teksten: Rejseudgifter Y4-Land.
2008:
Bilag 3: Indramning af N es Lerpa (navn og adresse ændret på fakturaen) Bogført som småanskaffelser	7.128,00 kr.
Bilag 45: Sponsorat af tøj Bogført som sponsorat	7.302,60 kr.
Bilag 46: Restaurering af Herups "Pigen med fletninger" Bogført som vedligeholdelse driftsmidler (faktura udstedt til A på privatadressen)	18.687,50 kr.
Bilag 60: kontrakt mellem Musikhuset i Y10-By og Y9-Adresse v/ A Bogført som sponsorat	20.900,00 kr.
Derudover er der i 2008 bogført og fratrukket flere store rejseudgifter uden bilag.
2009:
Bilag 81: Køb af jakker til Y9 Bogført som sponsorat	16.640,00 kr.
Bilag 14: Overfart Bogført som sponsorstøtte til LS (kunstner født i DK og bosiddende i DK og Y12-Land) Der er intet bilag vedrørende udgiften udover bankoverførslen.	37.500,00 kr.
Rejseudgifter i forbindelse med rejse til Y12-Land: Bilag 53 Bilag 55	4.257,68kr. 6.660,30 kr.
Bilag 26 Galla Festaften Bogført som restaurationsbesøg. Der er intet bilag ud over bankoverførslen.	6.000,00 kr.
Derudover er der også i 2009 fratrukket rejseudgifter uden bilag.

Det skal videre bemærkes, at der i forbindelse med G1s køb af ejendommen Y7-Adresse er afregningsbilag og refusionsopgørelse m.v. fra advokaten sendt til As ægtefælle (bilag 61 fra 2008 og bilag 27 fra 2009)

Af afregningsbilaget fra 2008 (bilag 61) fremgår teksten "Indbetalt af dem" 4.162.600 kr. SKAT har anmodet selskabet om at indsende dokumentation for, hvorfra dette beløb stammer. Selskabets revisor har oplyst, at beløbet er overført fra Y1-Land direkte til advokatfirmaet G18. Der foreligger således ingen dokumentation for, hvorfra beløbet er overført.

Det kan ikke dokumenteres, at det er A, der står bag G1 og direkte eller indirekte er den "selskabsdeltager", der yder lån til selskabet.

Som tidligere omtalt, har G1 ikke villet oplyse SKAT om, hvem der er den ultimative ejer af selskabet, idet der alene er indsendt en registreringsattest vedrorende Global Pro perty Invest S.A., hvilket intet oplyser om den ultimative ejer.

SKAT mener imidlertid, at det kan sandsynliggøres, at det er A der står bag G1 og også står bag de lån, som ydes til selskabet.

Dette begrundes med følgende:

1. G1 stiftes i Y1-Land den 5.12.2005. Allerede inden stiftelsen af selskabet, er der oprettet to bankkonti i Y1-Land, hvorpå der også er indsat lånebeløb allerede inden stiftelsen af selskabet.

2. Umiddelbart efter stiftelsen af selskabet overføres der 425.000 Euro til en advokat i Danmark til køb af ejendom. Aftalen vedrørende købet af ejendommen må således være indgået for selskabet overhovedet er stiftet. Det fremgår da også af SKATs systemer, at købsaftale allerede er indgået den 3. oktober 2005.

3. Ejendommen, som erhverves i Danmark i 2005, administreres af A og dennes ægtefælle. PIs virksomhed har også lejet lokaler i ejendommen.

4. Alt hvad G1 har lånt af selskabsdeltagere, kan relateres til A, idet langt hovedparten af de lånte beløb er anvendt til ejendomsinvesteringer i Danmark og udlån til G19.

5. G1 har som beskrevet ovenfor afholdt en række udgifter som vedrører A og dennes ægtefælle.

6. Det er alene A og dennes ægtefælle, som har fuldmagt til G1s bankkonto i F2-Bank.

7. G1 erhverver i 2009 ejendommen Huldremosevej, som alene udlejes til As søn.

8. G1 har udlånt en række beløb til PIs virksomhed, G19. Disse udlån forrentes ikke.

9. Gæld til selskabsdeltagere, som ultimo 2010 er på over 15 mio. kr., er ikke på noget tidspunkt blevet forrentet.

10. A er på nuværende tidspunkt registreret som den eneste direktør i G1.

Ud fra ovenstående finder SKAT det helt usandsynligt, at selskabsdeltagerne i G1 kan være andre end A eller selskaber, som han har fuld rådighed over.

Det er derfor SKATs opfattelse, at A har oprettet G1 ved hjælp af stråmænd, med det formål at foretage ejendomsinvesteringer i Danmark.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det reelt er A, der "ultimativt" er den selskabsdeltager, der enten direkte eller indirekte har udlånt alle beløbene til G1.

SKAT ved ikke umiddelbart, hvor de beløb, som udlånes til G1 stammer fra.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at A ved salget af aktierne i G3 i 2005 har fået en stor andel af den opnåede avance.

Størrelsen på denne avance kendes ikke, ligesom det ikke vides, hvordan og hvornår A har modtaget sin andel af denne avance.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at A i 2005 har erhvervet ret til et vist beløb, og at disse midler helt eller delvist er anvendt til ejendomsinvesteringer i Danmark.

Det er videre SKATs opfattelse, at A i kraft af sit arbejde i de udenlandske virksomheder har yderligere indtægter fra udlandet, ligesom det er SKATs opfattelse, at indskuddene i G1 stammer fra indtægter, som A eller dennes selskaber har erhvervet i udlandet.

Endelig er det SKATs opfattelse, at A senest på det tidspunkt, hvor beløbene overføres til G1s konti, personligt har fået fuld rådighed over beløbene.

Da A i alle årene har været fuld skattepligtig til Danmark, skal alle indtægter, hvad enten de hidrører fra Danmark eller udlandet medregnes ved indkomstopgørelsen i Danmark, jf. statsskattelovens § 4.

Da det ikke vides, hvilke indtægter A har modtaget, finder SKAT det mest korrekt at beskatte indtægterne som "anden udenlandsk personlig indkomst".

A beskattes af alle de beløb, som er overført til G1s konti eller overført til andre på vegne af G1, idet alle disse beløb anses at stamme fra As ikke beskattede indtægter fra udlandet.

Beskatningen sker i de år, hvor beløbene overføres til G1 eller betales til andre på vegne af G1, idet det som ovenfor anført er SKATs opfattelse, at A senest på dette tidspunkt har fået fuld rådighed over beløbene og dermed har erhvervet endelig ret til beløbene.

...

Det skal til ovenstående bemærkes, at beskatningen alene sker ud fra overforslerne til G1, selvom SKAT finder, at A har haft yderligere indtægter til rådighed.

Det beregnede privatforbrug for A er således negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008, hvorfor A må have haft yderligere indtægter til rådighed.

...

SKAT har ved brev af 6. februar 2015 anført følgende overfor klagerens repræsentant:

...kan det oplyses, at bilagene fra G1, der ligger til grund for ændring af As skatteansættelser for årene 2005-2009 er modtaget hos SKAT i januar 2011.

SKAT har endvidere ved skrivelse af 7. december 2011 anmodet G1 om at indsende yderligere oplysninger.

..."

SKAT anmodede den 7. december 2011 selskabet om yderligere materiale i form af bl.a. kontoudtog for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009 vedrørende konti i F1-bank, oplysninger om, hvem der er selskabets hovedaktionær, og dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet.

Den 26. januar 2012 anførte selskabets revisor bl.a.:

1. De ønskede kontoudtog vedr. de 2 konti i F1-bank er ikke i vores besiddelse, årsagen er, at der ikke sker aktiviteter på disse konti, der vedrører Danmark.

...

5. vi vedlægger kopi af virksomhedens registreringsattest.

6. Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Y1-Land."

I forbindelse med SKATs afgørelse har SKAT anført følgende vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af indkomstårene 2005, 2007 og 2008:

...

Ansættelsesfrister

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, kan Told- og Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT kan herefter ikke som udgangspunkt sende forslag vedrørende ansættelse eller ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 på nuværende tidspunkt.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse imidlertid foretages eller ændres, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

SKAT finder, at A har lavet selskabskonstruktionen med det Y1-Landske selskab G1 for at sløre, at han har haft indtægter, som ikke er kommet til beskatning i Danmark. Ved at erhverve de pågældende ejendomme i Danmark via et udenlandsk selskab, ville SKAT overhovedet ikke finde forbindelsen mellem selskabet og A, medmindre selskabet blev udtaget til skattemæssige undersøgelser i Danmark.

SKAT finder derfor, at indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 kan henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er derfor ikke indtrådt forældelse for nogen af indkomstårene.

SKAT sendte forslag til afgørelse den 5. juli 2012 med frist for indsigelse den 3. august 2012. Den 2. august 2012 meddelte klageren telefonisk, at han ønskede fristen for indsigelser udsat, idet han på grund af ophold i udlandet, først lige havde set forslaget til afgørelse, samt idet han skulle indhente dokumentationsmateriale fra udlandet. Fristen for indsigelse blev herefter udsat til den 3. september 2012. SKAT traf afgørelse den 13. september 2012.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af indtægter fra udlandet.

Nævnet har anført følgende:

Beskatninger af indsætninger

...

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger er det ubestridt, at A har haft en del arrangementer i udlandet. Henset til at A er og altid har været fuldt skattepligtig til Danmark vil indtjeninger fra de udenlandske arrangementer være at beskatte i Danmark jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet finder, som sagen er oplyst, at disse indtægter, via diverse selskaber i udlandet, har medført at der ikke er sket beskatning hos rette indkomstmodtager A.

Skatteankenævnet er således af den opfattelse at lån til selskabet G1 er ydet af A.

Dette underbygges af,

- A er registreret som direktør i selskabet og fra februar 2012 ene direktør ifølge vedtægter.

- A og ægtefællen har fuldmagt til selskabets konti.

- Der er sket udlån fra selskabet til PIs virksomhed.

- Selskabet har betalt private udgifter for A

- Ejendomme med relation til A ejes af selskabet

Nævnet konstaterer således, at A har stor indflydelse på selskabets dispositioner, som indikerer at A direkte eller indirekte ejer selskabet.

A har ikke ønsket at medvirke til at få bevist selskabets ejerforhold og hvem der har indsat beløb på selskabets konto.

Nævnet finder, at A med den store indflydelse, som han har på selskabets dispositioner, vil kunne dokumentere hvem der i givet fald er den ultimative ejer af selskabet.

Nævnet finder, at A med den store indflydelse, som han har på selskabets dispositioner, vil kunne dokumentere hvem der i givet fald er den ultimative ejer af selskabet. A

Henset til at der ikke foreligger dokumentation for, at de udlånte beløb til selskabet G1. er sket med allerede beskattede midler, finder Skatteankenævnet at det er med rette at A jf. statsskattelovens § 4 er beskattet af følgende beløb:

Indkomståret 2005: 4.500.000 kr.

Indkomståret 2007: 1.713.500 kr.

Indkomståret 2008: 7.295.037 kr.

Indkomståret 2009: 431.259 kr.

Indkomståret 2010: 170.955 kr.

Der er nedlagt påstand om at den foretagne ansættelse er ugyldig grundet manglede begrundelse for det beregnede privatforbrug m.m.

Skatteankenævnet skal bemærke, at den af SKAT foretagne ansættelse ikke bygger på et skøn/beregnet privatforbrug, jf. der er tale om beskatning af et konkret modtaget beløb på kr. 13.939.796. Påstanden om ugyldighed afvises derfor.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatteankenævnet finder endvidere at A er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er ved denne vurdering henset til, at A ikke har selvangivet/ oplyst om indtægtserhvervelse i udlandet.

Han har derved som minimum handlet mindst groft uagtsomt.

Vedrørende den såkaldte 6 måneders regel i skatteforvaltningslovens § 27 er der ikke på nogen tidspunkt i sagens forløb før 26. november 2013 fremsat påstand om, at denne ikke er overholdt.

...

Ankenævnet anser ansættelsen for at være gyldig foretaget."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005, 2007 og 2008, samt at klageren ikke skal beskattes af yderligere indtægter.

" ... , idet de selvangivne indkomster i indkomstårene 2005 og 2007-2010 er materielt korrekte. Det er ikke korrekt, at A har erhvervet ikke beskattede indtægter i udlandet. Det bestrides, at lånene til G1 kommer fra A.

Det gøres gældende, at SKATs og skatteankenævnets afgørelser er baseret på et forkert faktuelt grundlag, og derfor har fort til et åbenbart urimeligt resultat for A. Det er således urimeligt at beskatte A af beløb, som er overført til G1.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKATs afgørelse bygger på et udokumenteret forhold, idet det af SKATs afgørelse, side 7, fremgår, at "Det kan ikke dokumenteres, at det er A, der står bag G1 og direkte eller indirekte er den "selskabsdeltager", der yder lån til selskabet."...

Det gøres videre gældende, at A derfor heller ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 ikke kan henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover gøres det gældende, at de gennemførte forhøjelser under alle omstændigheder er ugyldige som følge af, at SKAT ikke har overholdt kravet om en behørig begrundelse.

Det fremgår af SKATs afgørelse, side 9, at "Det beregnede privatforbrug for A er således negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008, hvorfor A må have haft yderligere indtægter til rådighed."

SKAT fremkommer imidlertid ikke med oplysninger om, hvad det beregnede privatforbrug for de øvrige indkomstår er, ligesom SKAT heller ikke fremkommer med en begrundelse for de beregnede privatforbrug. Dette gør det umuligt for A at forholde sig nærmere til den foreliggende afgørelse. Det er i øvrigt ikke korrekt, at As privatforbrug er negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008.

SKATs afgørelse er således mangelfuld derved, at det intetsteds fremgår, hvad resultaterne af SKATs privatforbrugsopgørelser er, endsige hvordan beregningerne er foretaget. A har derfor ingen mulighed for at gennemskue, på hvilke punkter SKATs privat forbrugsopgørelser er fejlbehæftede. Det gøres gældende, at SKATs afgørelse derfor lider af en konkret væsentlig mangel, der har betydning for afgørelsens materielle rigtighed.

Det bestrides i øvrigt, at SKAT har overholdt seks måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor afgørelsen for 2005, 2007 og 2008 også af denne grund er ugyldig. Det er skattemyndighederne, som har bevisbyrden for, at seks måneders fristen er overholdt."

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

Som tidligere påpeget så har A altid boet i Danmark og har aldrig boet i Y2-Land.

Ansættelseskontrakten for PP blev udarbejdet i samarbejde med Y13-Kommune. A er ikke i besiddelse af denne.

Som bilag 3 fremlægges lejekontrakten mellem G1 og A.

Lejekontrakten mellem G1 og G19 (ægtefællens virksomhed) har A ikke. G19 er blevet lukket af Selskabsstyrelsen, og de gamle dokumenter er makuleret. Ejendommen Y6-Adresse havde flere lejemål. G19 rådede over et kontor og en del af lagerhallen. Selskabet var ejet af PI.

A har ikke kendskab til G10.

ST har været direktør for G1. A blev enedirektør i G1 da ST forlod selskabet.

PI var ikke opmærksom på, at hun havde fuldmagt til G1s bank konto. Dette er der rettet op på for længe siden, men A formoder, at det var af praktiske årsager, da hun styrede ombygningen af Y6-Adresse.

As far har hjulpet ham, når der var behov for det.

Det er en fejl, at der er betalt billetter til MK og LP. A kender ikke baggrunden herfor.

Der blev købt flybilletter til Y2-Land til A, da han skulle undersøge, om der skulle laves nogle investeringer i Y2-Land og Y4-Land for G1

G1 købte et maleri, der var i dårlig stand og derfor skulle restaureres.

Da X-Band blev stiftet med musikere på +55 manglede bandet midler til udstyr, så derfor spurgte de, om der var nogle af de 300 af bandets venner, der kunne hjælpe. G1 valgte at give støtte. G1 er medlem af bandets venneforening.

Da A ikke er i besiddelse af PPs ansættelseskontrakt, kan han desværre ikke oplyse starttidspunktet, men han formoder, at disse oplysninger kan indhentes fra Y13-Kommune.

A blev direktør for G15. den 11. januar 2006 som en af tre direktører. Selskabet er senere likvideret.

G1 i Y1-Land ydede lån, så de to ejendomme kunne købes.

ANBRINGENDER:

...

Det gøres gældende, at SKATs og skatteankenævnets afgørelser er baseret på et forkert faktuelt grundlag, og derfor har ført til et åbenbart urimeligt resultat for A. Det er således urimeligt at beskatte A af beløb, som er overført til G1 og til andre på vegne af G1.

...

SKATs forslag om at ændre As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er dateret den 5. juli 2012. Indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er derfor forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet agterskrivelsen er dateret senere end den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af indkomst årene 2005, 2007 og 2008.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at SKAT, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26, og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Det gøres gældende, at A hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette bevirker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, m. 5, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

...

Allerede fordi A som anført og nærmere begrundet ovenfor ikke har undladt at selvangive skattepligtige indtægter, er det imidlertid åbenbart, at betingelsen om forsætlig eller grov uagtsom handlen ikke er opfyldt, som ellers anført af SKAT.

SKAT har fejlagtigt lagt til grund, at de i sagen omhandlede overførsler udgør indkomst, der skal beskattes. De forkerte antagelser herom har dermed også bevirket, at SKAT fejlagtigt har konkluderet, at A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er ugyldige som for sent foretaget.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det også forekommer særdeles anstrengt at påstå, at A har handlet groft uagtsomt eller direkte forsætligt ved ikke at selvangive de overførte beløb, når SKAT samtidig anfører, at det ikke kan dokumenteres, at det er A, der står bag G1. og direkte eller indirekte er den "selskabsdeltager", der yder lån til selskabet.

...

For ændringer af skatteansættelser med hjemmel i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8, gælder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at sådanne kun kan foretages, såfremt der varsles herom senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. Denne seksmåneders-frist benævnes også "reaktions-fristen". Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en af SKAT varslet ansættelse foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

...

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt i forhold til forhøjelserne af As skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 indtrådte mere end seks måneder før, SKAT varslede en ændring af As skatteansættelser. SKATs forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er derfor ugyldige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Om forløbet vedrørende indtræden for SKATs kundskab om de i sagen omhandlede forhold kan af aktindsigten udledes:

I slutningen af august måned 2009 modtog SKAT en anmeldelse fra en borger ... med forslag om, at SKAT påbegyndte en undersøgelse af As skatteforhold. Bilagt anmeldelsen var en Company Profile-udskrift vedrørende selskabet G3 og en e-mail af den 6. august 2009 vedrørende selskabet G4 og personerne A, ST og SV. Begge bilag til anmeldelsen var også udskrevet den 31. august 2009. Anmeldelsen af den 31. august 2009 med bilag fremlægges som bilag 4.

Knap fem måneder efter SKAT modtog anmeldelsen fra SF, anmodede SKAT ... i skrivelse af den 19. januar 2010 myndighederne i Y1-Land om oplysninger vedrørende aktionærerne i G1. Myndighederne i Y1-Land besvarede anmodningen blandt andet med oplysning om, at aktierne i G1 ejes af G10 og ST. Svarskrivelsen fra Y1-Land fremlægges som bilag 5.

Ved skrivelse af den 7. juni 2010 anmodede SKAT igen Y1-Land om oplysninger/materiale, idet SKAT herefter søgte oplysninger om aktionærkredsen i G10. Anmodningen blev besvaret af myndighederne i Y1-Land ved skrivelse af den 16. august 2010, hvori myndig hederne i Y1-Land blandt andet oplyste, at G10. var et holdingselskab, der blev likvideret den 4. juni 2010. Svarskrivelsen af den 16. august 2010 fra Y1-Land fremlægges som bilag 6.

I januar måned 2011 modtog SKAT en række bilagsmapper fra G1. I de udleverede mapper sad samtlige de bilag, der ligger til grund for ændringerne af As skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. Dette er bekræftet af SKAT i skrivelse af den 6. februar 2015, der fremlægges som bilag 7.

SKAT modtog herefter i perioden fra den 22. til den 28. marts 2011 yderligere fyrre e-mails med hertil vedhæftet materiale fra anmelderen ... til brug for behandlingen af sagen. Inden for samme periode videresendte politiet i alt 41 e-mails med materiale, som anmelderen ... i første omgang havde fremsendt til politiet. En oversigt udarbejdet af Advokatfirmaet over de i alt 81 e-mails, som SKAT modtog fra ... og politiet i perioden fra den 22. til 28. marts 2011 fremlægges som bilag 8.

Omkring otte måneder herefter, anmodede SKAT i skrivelse af den 7. december 2011 G1 om at indsende yderligere materiale og oplysninger til SKAT senest den 2. januar 2012. SKAT anmodede i den forbindelse blandt andet G1 om at oplyse, hvem der er selskabets hovedaktionær og om at indsende dokumentation for, hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet. SKATs skrivelse af den 7. december 2011 fremlægges som bilag 9.

G1s revisor i Danmark ... besvarede i skrivelse af den 26. januar 2012 SKATs forespørgsler og vedlagde til besvarelsen blandt andet en kopi af registreringsattest vedrørende G1. Revisor OIs skrivelse af den 26. januar 2012 bilagt registreringsattest fremlægges som bilag 10. Det bemærkes, at der ikke blev indkaldt materiale fra A selv, idet alt materiale blev indkaldt via selskabets skattesag.

SKAT udsendte herefter den 5. juli 2012 en agterskrivelse om ændring af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2007-2010 og godt to måneder herefter, den 13. september 2012, den påklagede afgørelse.

På baggrund af det beskrevne tidsforløb gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT på det tidspunkt, hvor SKAT indkaldte yderligere materiale og oplysninger af G1, allerede var kommet i besiddelse af det materiale og oplysninger, som SKAT har lagt til grund ved ændringerne af As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008.

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt således indtrådte senest ultimo marts måned 2011, hvor anmelderen SF og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for en oplysning af sagen. Dette understøttes af, at SKAT i perioden herefter ikke modtog væsentlige nye faktuelle oplysninger i sagen, som blev benyttet ved ændringerne af As skatteansættelser for 2005, 2007 og 2008.

Med andre ord var SKAT senest i slutningen af marts måned 2011 i besiddelse af de oplysninger, som SKAT har benyttet ved ændringerne af As skatteansættelser for 2005, 2007 og 2008. Da SKAT imidlertid først fremsendte en agterskrivelse den 5. juli 2012, har SKAT passeret seksmåneders-fristen.

Det gøres gældende, at SKAT ikke kan gøre fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., illusorisk ved efter at have holdt sig passiv i længere perioder blot at udsende nye forespørgsler, som kunne og burde have været udsendt tidligere for herefter at postulere, at fristen er overholdt. Det gøres herefter sammenfattende gældende, at SKATs forhøjelser af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 skal bortfalde som ugyldige som for sent foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 1. pkt."

Efter at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været udsendt til klagerens repræsentant, har repræsentanten bl.a. anført følgende:

Om forløbet vedrørende indtræden for SKATs kundskab om de i sagen omhandlede forhold kan af aktindsigten udledes:

Knap fem måneder efter SKAT modtog anmeldelsen ... , anmodede SKAT ... i skrivelse af den 19. januar 2010 myndighederne i Y1-Land om oplysninger vedrørende aktionærerne i G1. Myndighederne i Y1-Land besvarede anmodningen blandt andet med oplysning om, at aktierne i G1 ejes af G10 og ST.

Ved skrivelse af den 7. juni 2010 anmodede SKAT igen Y1-Land om oplysninger/materiale, idet SKAT herefter søgte oplysninger om aktionærkredsen i G10. Anmodningen blev besvaret af myndighederne i Y1-Land ved skrivelse af den 16. august 2010, hvori myndighederne i Y1-Land blandt andet oplyste, at G10 var et holdingselskab, der var blevet likvideret den 4. juni 2010...

"Under henvisning til telefonsamtaler med ØD den 4. og 5. februar 2015 kan det oplyses, at bilagene fra G1, der ligger til grund for ændringen af As skatteansættelser for årene 2005-2009, er modtaget hos SKAT i januar 2011 ". (min fremhævning)

SKAT modtog herefter i perioden fra den 22. til den 28. marts 2011 yderligere 40 e-mails med hertil vedhæftet materiale fra anmelderen ... til brug for behandlingen af sagen. Inden for samme periode videresendte politiet i alt 41 e-mails med materiale, som anmelderen ... i første omgang havde fremsendt til politiet...

Omkring otte måneder herefter anmodede SKAT i skrivelse af den 7. december 2011 G1 om at indsende yderligere materiale og oplysninger til SKAT senest den 2. januar 2012. SKAT anmodede i den forbindelse blandt andet G1 om at oplyse, hvem der er selskabets hovedaktionær og om at indsende dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet ...

G1s revisor i Danmark, OI, besvarede i skrivelse af den 26. januar 2012 SKATs forespørgsler og vedlagde til besvarelsen blandt andet en kopi af registreringsattest vedrørende G1. Revisor OIs skrivelse af den 26. januar 2012 bilagt registreringsattest er fremlagt som bilag 10. Det bemærkes, at der ikke blev indkaldt materiale fra A selv, idet alt materiale blev indkaldt via selskabets skattesag.

...

SKAT kom således ikke ved korrespondancen, jf. bilag 9 og bilag 10, i besiddelse af relevante oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til hvem, der var selskabets hovedaktionær. Vedrørende indsendelse af dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet fremgår af revisors skrivelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10:

"Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Y1-Land".

SKAT kom således ikke ved korrespondancen, jf. bilag 9 og bilag 10, i besiddelse af relevante oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet.

...

Det gøres i første række gældende, at reaktionsfristen begyndte at løbe fra januar måned 2011 hvor SKAT modtog en række bilagsmapper fra G1...

Det gøres i anden række gældende, at reaktionsfristen begyndte at løbe fra senest ultimo marts måned 2011, hvor anmelderen SF og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for oplysning af sagen...

På baggrund af det beskrevne tidsforløb i afsnit 2. faktum kan det lægges til grund, at SKAT i januar måned 2011 modtog en række bilagsmapper fra G1. I de udleverede mapper sad samtlige de bilag, der ligger til grund for ændringerne af As skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. Dette er bekræftet af SKAT i skrivelse af den 6. februar 2015, jf. bilag 7. I skrivelse af 6. februar 2015 fra SKAT fremgår således eksplicit:

SKAT har således i januar måned 2011 været i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Det følger således af udgangspunktet i den juridiske vejledning 2016-2 (A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen), at reaktionsfristen begyndte at løbe fra januar måned 2011.

...

På baggrund af det beskrevne tidsforløb i afsnit 2. faktum må det under alle omstændigheder kunne lægges til grund, at SKATs kundskabstidspunkt indtrådte senest ultimo marts måned 2011, hvor anmelderen og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for oplysning af sagen.

...

Uanset om det lægges til grund, at kundskabstidspunktet indtrådte i januar måned 2011 eller senest ultimo marts måned 2011, da er kundskabstidspunkt i forhold til forhøjelserne af As skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 indtrådte mere end seks måneder før, SKAT varslede en ændring af As skatteansættelser, hvorfor SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. i nærværende sag.

Der kan derfor ikke ske genoptagelse for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

...

Som det fremgår af den citerede passus fra Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 18. juli 2016 side 18, lægges der til støtte for, at reaktionsfristen er overholdt af SKAT vægt på, at SKAT ved skrivelse af 7. december 2011, jf. bilag 9, har anmodet om oplysninger om:

1) hvem der var selskabets hovedaktionær

2) samt at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet

Det bestrides, at de af Skatteankestyrelsen angivne forhold har nogen betydningen for kundskabstidspunktet i nærværende sag. Faktum er således, at grundlaget for SKATs agterskrivelse var de oplysninger SKAT modtog i januar måned 2011,jf. bilag 7.

Som jeg vil dokumentere nedenfor, har skrivelserne, jf. bilag 9 og 10, ikke haft nogen som helst relevans i relation til kundskabstidspunktet for SKAT i nærværende sag.

...

SKAT kom således ikke ved revisors besvarelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10, i besiddelse af relevante oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til hvem, der var selskabets hovedaktionær.

Revisor oplyste i besvarelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10, herom:

"Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag, findes hos revisor i Y1-Land".

...

Som anført i den juridiske vejledning 2016-2 (A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen) begynder reaktionsfristen at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Allerede som følge af at SKAT ved skrivelsen, jf. bilag 7 har bekræftet, at de forud for henvendelsen af 7. december 2011, jf. bilag 9, og revisor bevarelse, jf. bilag 10, havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, da er skrivelserne, jf. bilag 9 og 10, uden betydning for reaktionsfristen i nærværende sag. Til støtte herfor kan yderligere henvises til præjudikatet i Landsskatterettens afgørelse af 1. maj 2012... af hvilket præjudikat det også følger, at reaktionsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, uagtet SKAT efter dette tidspunkt efterspørger yderligere oplysninger og materialer.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Begrundelseskrav

Forvaltningslovens § 22 fastslår, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Uanset at SKAT ikke har oplyst nærmere vedrørende et negativt privatforbrug eller angivet beregningen herfor, er SKATs afgørelse begrundet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, som også fremgår af SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse anses for tilstrækkeligt begrundet, jf. forvaltningslovens § 22, hvorfor SKATs afgørelse er gyldig.

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren reelt er ejer af G1, og at klageren har lånt ikke beskattede midler til selskabet, således at selskabet bl.a. kunne købe to ejendomme i Danmark. Det bemærkes, at klageren ikke var direktør i selskabet på tidspunktet for erhvervelse af ejendommene henholdsvis i 2005 og 2009. Det blev han først i november 2011. Derudover påbegyndte klageren først at modtage løn fra G1 i 2007. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om klagerens arbejdsopgaver i selskabet. Klageren og hans ægtefælle fik fuldmagt til G1s danske bankkonto i 2006.

Der er henset hertil og til, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem klagerens salg af aktier i G3, overførsel af 425.000 euro til selskabets Y1-Landske bankkonto, som blev oprettet inden stiftelsen af G1, indgåelse af købsaftale vedrørende en ejendom i Danmark og stiftelse af selskabet G1. Ud fra det oplyste har G1 alene ejet to ejendomme, som er beliggende i Danmark og har været udlejet til henholdsvis klagerens ægtefælle og klagerens søn. Det fremgår af selskabets regnskaber, at selskabet har haft underskud hvert år, at der har været en stor gæld til selskabsdeltagere, som ikke blev forrentet, at der har været gæld til andre selskaber, som klageren har været involveret i, og at selskabet har haft en væsentlig negativ egenkapital.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren skal beskattes af alle beløb, som er overført til G1s konti eller overført til andre på vegne af G1, idet beløbene anses at hidrøre fra klageren. På det foreliggende grundlag lægges det til grund, at der er tale om indtægter fra udlandet, som klageren ikke er blevet beskattet af. Der er henset til de foreliggende oplysninger om bl.a. klagerens indkomstgrundlag i Danmark, at der ikke foreligger oplysninger om, at G1 har haft en indtægt udover lejeindtægten fra de to ejendomme i Danmark, og at selskabet har haft underskud i de påklagede indkomstår.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomst årets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2005, 2007 og 2008 ved SKATs afgørelse af 13. september 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indtægter fra udlandet, selvom han var fuld skattepligtig til Danmark.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses desuden for overholdt. Den 7. december 2011 kontaktede SKAT selskabets revisor endnu en gang med henblik på bl.a. at få oplyst, hvem der var selskabets hovedaktionær, samt at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet. Der anses at være tale om en efterspørgsel af relevante oplysninger for sagen. Selskabets danske revisor besvarede SKAT den 26. januar 2012, hvor der blev indsendt yderligere materiale, uden at selskabets ejerforhold dog blev afklaret. Da SKAT herefter udfærdigede et forslag til afgørelse den 5. juli 2012, anses 6 måneders fristen at skulle beregnes fra den 26. januar 2012, hvorfor fristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses SKATs afgørelse for at være gyldig.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.

…"

Sagsfremstilling:

Den 31. august 2009 modtog SKAT en anmeldelse af sagen fra en person ved navn SF. I anmeldelsen anførte SF blandt andet, at A havde solgt aktier for en værdi af 2,3 milliarder danske kroner og modtaget bonus i en størrelsesorden af 300 millioner danske kroner, samt at A opererede gennem flere selskaber i blandt andet Y3-Land og Y1-Land. Anmeldelsen var vedhæftet en række bilag.

Ved skrivelse af 19. januar 2010 anmodede SKAT myndighederne i Y1-Land om oplysninger vedrørende aktionærerne i selskabet G1.

Myndighederne i Y1-Land besvarede skrivelsen den 2. februar 2010 og oplyste, at aktierne i selskabet var ejet af et selskab ned navn G10 med 999/1000 aktier og af en person ved navn ST med 1/1000 aktier.

Ved skrivelse af 7. juni 2010 anmodede SKAT myndighederne i Y1-Land om oplysninger vedrørende aktionærkredsen i G10.

Myndighederne i Y1-Land besvarede skrivelsen den 16. august 2010 og oplyste, at holdingselskabet var blevet likvideret den 4. juni 2010, og at det i øvrigt ikke var muligt at videregive de efterspurgte oplysninger på grund af lovgivningen.

I januar måned 2011 modtog Skat en række bilagsmapper fra G1, og SKAT modtog i marts 2011 en række yderligere mails og materiale, der oprindelig stammede fra anmelderen SF.

Den 7. december 2011 skrev SKAT blandt andet følgende til G1:

"…

Efter gennemgang af det indsendte materiale, ønskes følgende yderligere materiale:

…

5. Oplysning om, hvem der er selskabets hovedaktionær. Såfremt hovedaktionæren ikke er den ultimative hovedaktionær, ønskes det endvidere oplyst, hvem der er selskabets ultimative hovedaktionær.

6. Dokumentation for, hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet.

…"

Brevet blev sendt til G1 c/o A til dennes danske adresse, og selskabets revisor modtog kopi heraf.

G1s revisor i Danmark, OI, svarede ved brev dateret den 26. januar 2012, som blev modtaget hos SKAT den 27. januar 2012, blandt andet følgende:

"…

Idet vi refererer til Deres skrivelse af 7. december 2011, skal vi herved meddele vore kommentarer til de enkelte punkter.

…

5. Vi vedlægger kopi af virksomhedens registreringsattest.

6. Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Y1-Land.

…"

SKAT udsendte den 5. juli 2012 en agterskrivelse om ændring af As skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2007 til 2010.

Den 6. februar 2015 fremsendte SKAT et brev til As advokat. Af brevet fremgår blandt andet:

"…

Under henvisning til telefonsamtale med ØD den 4. og 5. februar 2015 kan det oplyses, at bilagene fra G1, der ligger til grund for ændringen af As skatteansættelser for årene 2005-2009 er modtaget hos SKAT i januar 2011.

SKAT har endvidere ved skrivelse af 7. december 2011 anmodet G1 om at indsende yderligere oplysninger.

Ved skrivelse af 26. januar 2012 (modtaget hos SKAT den 27. januar 2012) har revisor OI besvaret SKATs skrivelse af 7. december 2011.

Der vedlægges kopi af begge skrivelse, idet SKAT finder, at disse også har betydning for kundskabstidspunktet i As skattesag.

…"

Sagen blev oprindeligt anlagt af A. A afgik ved døden den 26. november 2018. Boet blev herefter udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat JS, som ved skrivelse af 18. januar 2019 har bekræftet overfor retten, at boet er indtrådt i sagen.

Forud for sin død var A i en mail af 7. november 2018 af sin advokat blevet anmodet om at besvare følgende spørgsmål, idet advokaten henviste til, at A var meget syg og hospitalsindlagt, og at advokaten agtede at fremlægge As svar under den anlagte retssag:

"1. Kommer de til G1 overførte beløb - der danner grundlag for skattesagen, der verserer ved Retten i Aarhus under BS 8957/2017-ARH - fra dig?

2. Er det dig, der står bag/er den ultimative ejer af G1?

3. Hvis spørgsmål 1 og 2 er besvaret benægtende, bedes det oplyst, om du ved, hvem der står bag/er den ultimative ejer af G1?

4. Har du på noget som helst tidspunkt stået bag/været den ultimative ejer af G1?

5. Har du i indkomstårene 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010 erhvervet ikke beskattede indtægter i udlandet?"

A besvarede mailen den 14. november 2018, hvor han blandt andet anførte følgende:

"1. Pengene kommer ikke fra mig.

2. Det er ikke mig der står bag G1

3. Jeg ved ikke hvem der står bag

4. Jeg har aldrig været den ultimative ejer

5. Jeg har ikke erhvervet ikke beskattede indtægter i udlandet.

Jeg er p.t. konfus og plejekrævende[…]"

Advokat JL har ved skrivelse af 21. januar 2020 til retten oplyst, at det ved behandlingen af As dødsbo er lagt til grund, at A var ejer af G1, og at han var ejer af posten "Mellemregning selskabsdeltagere" i selskabets regnskaber.

Parternes synspunkter

Dødsboet efter A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, heri er blandt andet anført følgende, idet anbringender, som sagsøgeren har frafaldet under hovedforhandlingen, er udeladt:

"…

ANBRINGENDER

1 AD BEVISBYRDEN FOR DET FAKTUM DER PÅBERÅBES TIL STØTTE FOR SKATTEKRAVET

Det gøres gældende, at det er Skatteministeriet, der i nærværende sag har bevisbyrden for det givne faktum, der påberåbes til støtte for skattekravet. Det er således Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at de til G1 overførte beløb kommer fra A, ligesom det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at det er A, der står bag/er den ultimative ejer af G1. Til støtte herfor kan til illustration henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 27 . januar 2014 (j.nr. 13-0095164) (MA side 372-374), SKM2014.616.BR (MA side 169-196), SKM2017.472.BR (MA side 272-287) og Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2018 i j.nr. 17-0690063 (MA side 390-397).

Af Landsskatterettens afgørelse dateret den 27. januar 2014 (J.nr. 130095164) fremgår således (MA side 374):

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal i henhold til skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

Indkomsten kan forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde, eller hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at klageren har en indtægt, som ikke er selvangivet af klageren.

Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter.

SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet en uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr." (min fremhævning)

Af SKM2014.616.BR fremgår således (MA side 191):

"Det er herefter spørgsmålet, i hvilket omfang As modtagelse af dels 437.500 kr., dels 250.000 kr. medfører skattepligt for ham.

Ved SKATs afgørelse blev det statueret, at beløbene var skattepligtig indkomst, mens det af Landsskatteretten blev lagt til grund, at beløbene var anvendt til køb og senere videresalg af værktøj og træpiller, og Landsskatteretten ansatte en skattepligtig avance på 180.000 kr. Efter Skatteministeriets påstand og procedure er spørgsmålet under sagen alene, om A skal beskattes af en avance på 180.000 kr.

Der er ikke udstedt gældsbreve eller lignende om låneforholdene, men der foreligger forskellige erklæringer - til dels modstridende - om størrelsen og karakteren af de pågældende beløb.

A har om de to beløb forklaret, at de var forudbetalinger, som skulle have været anvendt til køb af værktøj og træpiller, men at disse handler af forskellige grunde ikke blev til noget, og at beløbene herefter fik karakter af lån.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at beløbet på 437.500 kr. er bogført som en forudbetaling vedrørende et køb på 350.000 kr. ekskl. moms, og i kendelsen er citeret forskellige oplysninger fra G6 ApS' bogholder, herunder at de to beløb skulle anvendes til køb af dels træpiller, dels værktøj.

Der er ikke under sagen tilvejebragt nærmere oplysninger om baggrunden for bogholderens oplysninger, ligesom bogholderen ikke har været ført som vidne under sagen. Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge.

Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem G6 og A, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. As påstand 2 tages derfor til følge. Herefter, og da As brev af 3. november 2010 ikke i sig selv kan betragtes som en anmodning om betaling med deraf følgende momspligt, tages også As påstand 3 til følge." (min fremhævning)

Det bemærkes ex tuto, at anken af SKM2014.616.BR er trykt som SKM2015.662.VLR (MA side 192-196), ved hvilken dom Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom. Forholdet i SKM2014.616.BR, der belyser spørgsmålet om bevisbyrden for faktum, der påberåbes til støtte for skattekravet, var dog ikke en del af ankesagen i SKM2015.662.VLR, idet Skatteministeriet ikke overraskende accepterede byrettens dom i SKM2014.616.BR vedrørende bevisbyrden for det faktum, der påberåbes til støtte for skattekravet.

Af SKM2017.472.BR fremgår således (MA side 286 og side 287):

"Ved bedømmelsen af, hvorvidt A er skattepligtig af anpartshaverlånene i indkomstårene 2009 2011, har SKAT bevisbyrden for, at det ikke var hensigten, at A skulle tilbagebetale lånene, eller at A på udbetalingstidspunktet uomtvisteligt var ude af stand til at tilbagebetale anpartshaverlånene som følge af insolvens.

…

Efter en samlet vurdering har SKAT ikke ført det nødvendige bevis for, at A var insolvent i indkomstårene 2009-2011." (min fremhævning)

Af Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2018 i j.nr. 17-0690063 fremgår således (MA side 397):

"Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for en skønsmæssige forhøjelse af klageren for indkomståret 2009. SKAT har ikke godtgjort, at privatforbruget for dette år var negativt eller meget lavt. Hertil kommer, at klageren ikke var erhvervsdrivende men lønmodtager. SKAT har ikke på nogen måde påvist, at hun har haft andre indkomstkilder end arbejdet som socialrådgiver. Det forhold, at der eventuelt kunne være foretaget en forhøjelse af den daværende ægtefælle, der var erhvervsdrivende, kan ikke begrunde en forhøjelse af klageren." (min fremhævning)

Det forhold, at det er Skatteministeriet, der i nærværende sag har bevisbyrden for det givne faktum, der påberåbes til støtte for skattekravet, er i øvrigt helt i overensstemmelse med almindelige bevisbyrderegler og almindelige processuelle principper, hvorefter den part som påberåber sig et forhold til støtte for sit krav, som det klare udgangspunkt, bærer bevisbyrden for det forhold, der påberåbes til støtte for kravet. Til støtte for, at det er den part, der påberåber sig et givent faktum til støtte for sit krav, der bærer bevisbyrden for det pågældende faktum, kan til illustration også henvises til FED1996.765Ø (MA side 68-69), FED2007.116V (MA side 70-72) og FED2009.113V (MA side 73-77).

Som det fremgår af Lærebog i erstatningsret, Bo von Eyben og Helle lsager, 8. udgave, side 303-309 (MA side 398-406), er det almindelige udgangspunkt i dansk ret, at det som udgangspunkt kræver mere end overvejende sandsynlighed om et forhold, førend en bevisbyrde er løftet i dansk ret. En overvejende sandsynlighed - en sandsynlighedsgrad på 51 % - er således som udgangspunkt ikke nok i dansk ret. I dansk ret kræves der således som udgangspunkt mere end overvejende sandsynlighed, førend en bevisbyrde er løftet.

Det gøres således gældende, at Skatteministeriet, for at løfte den for Skatteministeriet påhvilende bevisbyrde, med mere end overvejende sandsynlighed skal godtgøre, at de til G1 overførte beløb kommer fra A, og at det er A, der står bag/er den ultimative ejer af G1.

Kan Skatteministeriet ikke med mere end overvejende sandsynlighed godtgøre, at de til G1 overførte beløb kommer fra A, og at det er A, der står bag/er den ultimative ejer af G1, har Skatteministeriet ikke løftet den for Skatteministeriet påhvilende bevisbyrde. Der kan til støtte herfor f.eks. henvises til principperne i dom afsagt den 30. januar 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling i B-1829-13 (MA side 330-336).

Det skal overordnet klart bestrides, at Skatteministeriet med mere end overvejende sandsynlighed har løftet bevisbyrden for, at de til G1 overførte beløb kommer fra A, ligesom det overordnet klart bestrides, at Skatteministeriet med mere end overvejende sandsynlighed har løftet bevisbyrden for, at det er A, der står bag/er den ultimative ejer af G1.

A bestrider eksplicit, at han har erhvervet ikke beskattede indtægter i udlandet. Det bestrides endvidere eksplicit af A, at de til G1 overførte beløb kommer fra A, ligesom det eksplicit bestrides af A, at det er A, der står bag/er den ultimative ejer af G1.

Det kan konstateres, at SKATs, Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelser bygger på udokumenterede forhold og gisninger.

Af SKATs afgørelse, jf. bilag 2, sagsfremstillingens side 2-3, fremgår følgende:

"G1 er et Y1-Landsk selskab, ...

…

SKAT har via de kompetente myndigheder fået oplyst, at aktierne i G1 ejes af følgende:

G10, Y1-Land 999 aktier

ST, Y1-Land 1 aktie

SKAT har efterfølgende via de kompetente myndigheder forsøgt at få oplyst, hvem der ejer aktierne i G10. De kompetente myndigheder i Y1-Land har imidlertid oplyst, at der er tale om et holdingselskab, og at de derfor ikke i relation til intern lovgivning må give disse oplysninger.

Det oplyses dog, at G10 er blevet likvideret den 4. juni 2010.

SKAT har anmodet G1 om at oplyse, hvem der er selskabets hovedaktionær, og såfremt hovedaktionæren ikke er den ultimative hovedaktionær, ønskes det endvidere oplyst, hvem der er selskabets ultimative hovedaktionær.

G1s revisor i Danmark, OI har ved skrivelse af 26. januar 2012 fremsendt registreringsattest vedrørende G1. Denne attest indeholder ingen aktionæroplysninger.

Der foreligger derfor ingen oplysninger om, hvem der er den ultimative ejer af G1, og der foreligger endvidere ingen oplysninger om, hvem der er den direkte ejer af selskabets aktier på nuværende tidspunkt, idet G10 er likvideret medio 2010."

Af SKATs afgørelse, jf. bilag 2, sagsfremstillingens side 7, fremgår følgende:

"Det kan ikke dokumenteres, at det er A, der står bag G1 og direkte eller indirekte er den "selskabsdeltager", der yder lån til selskabet.

Som tidligere omtalt, har G1 ikke villet oplyse SKAT om, hvem der er den ultimative ejer af selskabet, idet der alene er indsendt en registreringsattest vedrørende G1 hvilket intet oplyser om den ultimative ejer."

Af SKATs afgørelse, jf. bilag 2, sagsfremstillingens side 8, fremgår også:

"SKAT ved ikke umiddelbart, hvor de beløb, som udlånes til G1 stammer fra."

Det gøres gældende, at der henset til de ovenfor citerede faktuelle forhold, der ubestridt kan lægges til grund i sagen, ikke er grundlag for at beskatte A af de beløb, som er overført til G1 og til andre på vegne af G1.

Det bemærkes også, at det fremgår af Skatteministeriets processkrift A side 5, at:

"De foreliggende oplysninger indicerer, at det er sagsøgeren, der reelt ejer/står bag G1."

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af Skatteministeriets processkrift A side 6, at:

"Det bemærkes herved også, at konklusionen om, at det er sagsøgeren, som reelt ejer/står bag G1, ud fra de foreliggende oplysninger er sandsynlig, ..."

Hertil bemærkes at det forhold, at der efter Skatteministeriets opfattelse er indicier på, og at det efter Skatteministeriets opfattelse er sandsynligt, at det er A som reelt ejer/står bag G1 selvsagt langt fra er tilstrækkeligt til at løfte den for Skatteministeriet påhvilende bevisbyrde om det faktum, der påberåbes til støtte for skattekravet med mere end overvejende sandsynlighed.

• • • • ••

SKAT har til støtte for, at det er sandsynliggjort, at det er A, der står bag G1 henvist til 10 punkter, der fremgår af sagsfremstillingen til SKATs afgørelse, jf. bilag 2, jf. sagsfremstillingens side 7.

Punkterne (1-10) som SKAT tillægger betydning er følgende:

1. G1 stiftes i Y1-Land den 5.12.2005. Allerede inden stiftelsen af selskabet, er der oprettet to bankkonti i Y1-Land, hvorpå der også er indsat lånebeløb allerede inden stiftelsen af selskabet.

Hertil kan bemærkes, at det fremstår totalt uklart, hvorfor dette forhold skulle pege på, at det er A, der står bag G1.

Det bemærkes ex tuto, at det af sagsfremstillingen til SKATs afgørelse, jf. bilag 2, jf. sagsfremstillingens side 4, fremgår:

"Af kontoudtogene fremgår det videre, at langt de fleste bevægelser på kontiene i 2005-2007 har relation til selskabets aktiviteter i Danmark, herunder udlån til As ægtefælle i Danmark."

Hvorfor nærværende forhold skulle pege mere på, at det er A fremfor f.eks. hans ægtefælle, PI, der står bag G1, fremstår totalt uomtalt fra Skatteministeriets side af. Nævnte påpeges alene for at synliggøre, på hvor løst et grundlag SKAT finder, at det er A, der står bag G1.