Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A’s krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2, for perioden efter fratrædelsestidspunktet i det job, der gav ret til skattefri lønindkomst i form af DIS-indkomst, ikke kan omfattes af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger var ansat som overstyrmand hos G1 A/S. G1 A/S er en international virksomhed, som har til formål af levere supply-ydelser til søs.

Som sømand modtog Spørger skattefri lønindkomst (DIS-indkomst).

Spørger kom til skade på sit arbejde i oktober 2022. Han blev straks fultidssygemeldt og senere retmæssigt opsagt som følge af skaden og sygemelding til fratræden i maj 2024. Af Spørgers opsigelse fremgik følgende:

"[…]. Under henvisning til dit længerevarende sygdomsforløb og efterfølgende samtaler i relation hertil ser rederiet sig desværre nødsaget til at opsige dig i din stilling som overstyrmand i G1 A/S iht. Søfarendes rettigheder og pligter (Sømandsloven) § 38. […]"

Sømandslovens (lbkg. nr. 335 af 09-04-2024) § 38 har denne ordlyd:

"Bliver en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade for længere tid ude af stand til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende, kan han opsiges, uanset hvad der i tjenesteaftalen er bestemt om fratrædelsessted."

Spørger modtog fuld løn (som DIS-indkomst) indtil fratrædelsestidspunktet. Spørger har fremlagt lønsedler for perioden den 1. maj 2023 til den 10. maj 2024. Af lønsedlerne fremgår Spørgers sygedage og som "Hoved skib" er angivet "Syg/barsel".

Spørger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste over for arbejdsgiver, G1 A/S, i medfør af erstatningsansvarslovens § 2. Spørgers repræsentant har oplyst, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2 udspringer af en ansvarspådragende handling (culpa) - og ikke af ansættelsesforholdet. Der verserer på nuværende tidspunkt en tvist herom mellem Spørger og G1 A/S.

Erstatningen beregnes som en krone-for-krone erstatning svarende til forskellen på hans løn i stillingen hos G1 A/S og offentlig understøttelse fra den 11. maj 2024 og frem til, at det er muligt endeligt at skønne over hans erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer endelig afgørelse herom i arbejdsskadesagen.

Der er i den forbindelse uenighed mellem Spørger og G1 A/S om, hvorvidt en udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter fratrædelsestidspunktet den 10. maj 2024 og frem er skattepligtig eller ej.

Hvis erstatningsbeløbet er skattepligtigt, skal Spørgers DIS-indkomst før skaden omregnes til et brutto-beløb i opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste, jf. gældende vejledning herom.

Hvis erstatningsbeløbet ikke er skattepligtigt, skal erstatningen opgøres på baggrund af Spørgers skattefri lønindkomst før skaden, jf. vedlagte lønsedler.

Skatterådet bedes afgive et bindende svar på, om Spørger skal betale skat af den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som han er berettiget til efter sin fratræden i maj 2024.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste bør være skattepligtigt, for at sikre, at Spørger bliver kompenseret korrekt.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 2 stk. 2, at der ved opgørelsen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal fratrækkes den faktiske bruttoindkomst, som Spørger har haft i perioden efter fratrædelsen (sygedagpenge). Der vil således blive fratrukket et beløb, som Spørger allerede har betalt i skat, og ikke kan få igen. Det betyder, at Spørger vil blive underkompenseret, hvis den erstatningsansvarlige alene skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svarende til den skattefri indkomst, som Spørger havde før skaden.

Da formålet med erstatningsansvarslovens § 2 er, at den skadelidte skal kompenseres "krone for krone" for sit løntab, er det vores opfattelse, at erstatningen i denne sag bør beregnes som et skattepligtigt erstatningsbeløb, hvor den skattefri DIS-indkomst omregnes til et skattepligtigt beløb (DAS-indkomst), inden der fratrækkes den faktiske bruttoindkomst.

Ifølge praksis fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på arbejdsskadeområdet, bliver den skattefri DIS-indkomst omregnet til DAS-indkomst i overensstemmelse med de gældende vejledninger herom, inden selve erstatningsbeløbet beregnes. Dette gælder også ved beregning af skattepligtige løbende ydelser. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse herom i Spørgers sag. Det er vores opfattelse, at denne praksis på arbejdsskadeområdet understøtter vores synspunkt i nærværende sag.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, og bør derfor være skattepligtig - uanset skadelidtes forudgående skatteforhold. Det bemærkes i øvrigt, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udspringer af et ansvarsgrundlag (culpa) og ikke af selve ansættelsesforholdet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2, for perioden efter fratrædelsestidspunktet i det job, der gav ret til skattefri lønindkomst i form af DIS-indkomst, ikke kan omfattes af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1.

Begrundelse

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at det ved besvarelse af spørgsmålet skal vurderes, om Spørgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste omfattet af erstatningsansvarsloven § 2, stk. 1, er indkomstskattepligtig.

Erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1 omfatter en midlertidig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som dækker en løbende indkomsterhvervelse, mens en eventuel efterfølgende erstatning for tab af erhvervsevne omfattet af erstatningsansvarslovens § 5, dækker tabet af selve indkomstgrundlaget.

I nærværende sag opgøres erstatningen på baggrund af Spørgers lønindkomst krone-for-krone i den relevante periode.

Ved den skattemæssige behandling af erstatningsudbetalinger skelnes der i første omgang imellem, om erstatningen udbetales som en løbende ydelse eller udbetales som et engangsbeløb. Erstatninger i form af løbende ydelser har karakter af et løbende afkast og dermed en indkomsterhvervelse, som altid er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, beskattes erstatningen på samme måde, som det indkomst-/formuetab, som erstatningen dækker, også kaldet substitutionsprincippet. For beskrivelsen af praksis henviser der til Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.7.

Spørgers midlertidige erstatning for tabt arbejdsfortjeneste omfattet af erstatningsansvarslovens § 2, træder uanset udbetalingsformen i stedet for en løbende lønindkomst. Erstatningen er derfor skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Det skal herefter vurderes, om den skattepligtige erstatning kan anses som lønindkomst som omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, - også kaldet DIS-ordningen.

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søtransportsektoren, som omfattes af artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde (EUF-traktaten), godkendt af EU-Kommissionen.

DIS-ordningen er udformet og godkendt i overensstemmelse med EU-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Ordningen omfatter en skattelempelsesordning, hvor DIS-lønnen udbetales som skattefri nettohyre, hvor skattebesparelsen tilfalder rederiet som statsstøtte. Se bemærkningerne til sømandsbeskatningsloven, jf. lovforslag nr. 94 af 23-02-2005 - lovforslagets formål og indhold.

Af EUF-traktatens artikel 108, stk. 3 fremgår det, at enhver indførelse eller ændring af statsstøtte skal notificeres til EU-Kommissionen og ikke må gennemføres, før denne har truffet beslutning om støttens forenelighed med artikel 107 om ulovlig statsstøtte.

Anvendelsesområdet for statsstøtte er den erhvervsmæssige transport af gods og passagerer til søs. Anvendelsesområdet er i forhold til sømandsbeskatningsloven ved § 3, nr. 2 i lov nr. 359 af 29. april 2018 udvidet til også at omfatte en række specialskibsaktiviteter med virkning for indkomståret 2019, jf. sømandsbeskatningslovens § 16 a.

Andre former for virksomhed kan ikke omfattes af statsstøtteforanstaltningerne, uanset om de foregår på eller fra et skib, jf. formålet med ovennævnte lovforslag, herunder punkt 3 - EU’s retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren.

Lovforslaget indeholder EU-Kommissionens meddelelse C(2004) 43, hvoraf følger, at statsstøttereglerne har til formål at forbedre konkurrenceevnen. Dette skal ses i forhold til rederiernes incitament til udflagning til stater uden for EU / EØS med såkaldte "bekvemmelighedsflag".

I praksis udmøntes forbedringen af konkurrenceevnen i forhold til DIS-ordningen ved, at rederierne mv skal fastsætte løn og godtgørelser under hensyn til skattefritagelsen i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, dvs. fastsætte løn mv til en "nettoløn".

Det er således på grundlag af disse EU-regler og retningslinjer samt lovforarbejderne, at reglerne i sømandsbeskatningsloven skal fortolkes.

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, kan personer under visse betingelser få nedsat den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. DIS-indkomst omfatter lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i DIS eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af DIS-ordningen, når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på sådant skib. Se også Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.3.4.6.5.

Betingelserne er følgende:

• Personen har erhvervet lønindkomst, herunder gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. omfattet af ligningslovens § 7 U, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord.
• Lønindkomsten er erhvervet om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
• Skibet skal have en bruttotonnage på 20 t eller derover.
• Personen er enten fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2.
• Skibet skal udelukkende anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 940 af 20-06-2022.
• Skattefritagelsen er betinget af, at løn og godtgørelser er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.
• Personer, der kan anvende DIS-ordningen, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, dvs. at personerne ikke har mulighed for at modtages skattefri rejsegodtgørelse og fratrække rejseudgifter.

Spørger har indtil den 10. maj 2024 været ansat som overstyrmand hos G1 A/S. G1 A/S anses på grundlag af sin virksomhed som supply-skib til søs for at udøve virksomhed med de former for specialfartøjer, der er omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, jf. lov nr. 359, 2018.

Efter Spørgers tilskadekomst i oktober 2022 og til ansættelsesophøret i maj 2024, har Spørger erhvervet lønindkomst under sygdom, som svarer til den lønindkomst Spørger ville have erhvervet i arbejde. Lønindkomsten under sygdom er behandlet som DIS-indkomst.

Det er Spørgers opfattelse, at G1 A/S er erstatningsansvarlig for skaden, og derfor skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra og med den 11. maj 2024. Erstatningen vil i givet fald blive tilkendt som følge af en ansvarspådragende handling (culpa). Der verserer en tvist herom mellem G1 A/S og Spørger.

Erstatningen vil svare til Spørgers hidtidige løn fra G1 A/S fratrukket offentlig understøttelse. Som nævnt ovenfor er det spørgsmålet, om erstatningen skal beregnes på grundlag af den hidtidige DIS-/nettoløn, eller om der skal ske omregning af nettolønnen til bruttoløn. Det afhænger af, om erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste anses som lønindkomst omfattet af DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen lægger i denne sag til grund, at alle øvrige betingelser for at anvende DIS-ordningen, er opfyldt.

Skatteministeren har i henhold til sømandsbeskatningslovens § 12 fastsat regler om lovens gennemførelse og administration senest ved bekendtgørelse nr. 940 af 20-06-2022 om beskatning af søfolk. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 fremgår det, hvilke former for aktiviteter til søs omfattet af tonnageskatteloven, der berettiger til anvendelse af DIS-ordningen. Se tonnageskattelovens § 6 og § 8 a. Desuden fremgår det, at lønindkomst kan beskattes efter DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 i samme omfang som nævnt i bekendtgørelsens stk. 1, der omfatter betingelserne for ret til sømandsfradrag.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 er det en betingelse for at anvende DIS-ordningen, at den ansatte skal indgå i skibets normale driftsbesætning, og udelukkende udføre opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.

I Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.4.6.2 beskrives praksis vedrørende lønindkomst og ydelser, der kan omfattes af DIS-ordningen.

Skattestyrelsen henviser til det ovenfor anførte vedrørende EU-Kommissionens godkendelse af DIS-ordningen som lovlig statsstøtte og til notifikationspligten af enhver ændring af statsstøtteordningen. Dette indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foretages en snæver fortolkning af de former for indkomster og ydelser, der kan omfattes af DIS-ordningen.

Skattestyrelsen finder, at ordlyden af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. og § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, i bekendtgørelse nr. 940, 1922 forudsætter, at lønindkomst er erhvervet om bord som led i et bestående tjenesteforhold. Dette understøttes af, at det af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, sidste punktum, eksplicit fremgår, at visse ydelser i form af fratrædelsesgodtgørelse og gratialer omfattet af ligningslovens § 7 U, kan omfattes af DIS-ordningen under forudsætning af ydelserne har en direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

Fratrædelsesgodtgørelse og gratialer er således indkomst, der ikke udgør sædvanlig lønindkomst for arbejde udført om bord, men derimod indkomst, som almindeligvis har en direkte tilknytning til arbejde, som er udført om bord, fordi det forudgående ansættelsesforhold eller arbejde er en forudsætning for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse eller gratiale. Der henvises også til bemærkningerne til § 5, i lovforslag nr. 94 af 23-02-2005. Desuden henvises der til Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.4.6.2, som indeholder beskrivelse af praksis vedrørende lønindkomst og ydelser, der kan omfattes af DIS-ordningen. Heraf fremgår det, at dagpenge udbetalt af rederen, som følge af opsigelse (G-dage), ikke kan medregnes til lønindkomst erhvervet om bord, da ansættelsen er ophørt.

Skattestyrelsen finder på dette grundlag, at Spørgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2, for perioden efter fratrædelses-tidspunktet, ikke kan anses som lønindkomst omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10-04-1922)

§ 4. "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

[…].

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;"

Sømandsbeskatningsloven (lbkg. nr. 1181 af 21-09-2023)

§ 5. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt i 1. pkt.

[…].

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6.

Stk. 4. Skattefritagelse efter stk. 1-3 er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk. 5. Personer, som kan anvende stk. 1-3, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-9."

§ 12: Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse og administration.

§ 16 a. Fra og med indkomståret 2017 til og med indkomståret 2018 finder § 5 ikke anvendelse ved arbejde om bord på skibe, der udfører virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-3, virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger på havbunden, herunder rendegravning i den forbindelse, eller virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 5 eller 6.

Lov nr. 359 af 29-04-2018

§ 3. I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 1886 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

[…].

1.      I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

"Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet

1) er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6, eller

2) udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj og er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

[…]"

Ligningsloven (lbkg. nr. 42 af 13-01-2023)

§ 7 U. " Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4.  For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere."

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

Artikel 107: "Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

[…].

Stk. 3. Som forenelige med det indre marked kan betragtes:

[…].

c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

[…]"

Artikel 108: "Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indre markeds funktion eller gradvise udvikling kræver.

Stk. 2.  Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ifølge artikel 107 ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, træffer den afgørelse om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.

Såfremt den pågældende stat ikke retter sig efter denne afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret stat, uanset bestemmelserne i artiklerne 258 og 259, indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol. […].

Stk. 3. Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil.  Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel 107, iværksætter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig afgørelse.

[…]"

Tonnageskatteloven (lbkg. nr. 500 af 22-03-2021)

§ 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

§ 8 a. "Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6:

1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6.

2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6.

3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde.

4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed.

5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6.

6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder."

Bekendtgørelse nr. 940 af 20-06-2022 om beskatning af søfolk

I medfør af § 11 a, stk. 5, § 11 b, stk. 5, § 12 og § 12 a, stk. 4, i sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, fastsættes:

Administration af reglerne for sømandsfradrag:

§ 1. "Sømandsfradrag kan vælges i følgende tilfælde, når betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 3 er opfyldt:

1) Ved ansættelse til arbejde om bord, når den pågældende indgår i skibets normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.

[…]"

§ 4. "Lønindkomst kan beskattes efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 i samme omfang som nævnt i § 1, når skibet er et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller et udenlandsk skib registreret i et skibsregister i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, når skibet udelukkende anvendes til formål, der ville kunne omfattes af tonnageskattelovens  § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Ved tilsynsopgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at skibet efter færdiggørelsen opfylder betingelserne for anvendelse af sømandsbeskatningslovens  §§ 5-8.

Stk. 2. Når løn, godtgørelser og gratialer m.v. fastsættes under hensyn til skattenedsættelsen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, er det for godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af ligningslovens § 7 U en betingelse, at der ved opgørelsen af såvel den skattefri nettoløn, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som ved opgørelsen af den lempelsesberettigede skattefri nettoløn ses bort fra det bundfradrag på 8.000 kr., som er omhandlet i ligningslovens § 7 U. Det beløb, der ses bort fra, kan dog højst udgøre skattefri nettoløn efter ligningslovens § 7 U. Hvis en person for samme indkomstår har modtaget såvel skattefri nettoløn som anden indkomst omfattet af ligningslovens § 7 U, fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem den skattefri nettoløn og den anden indkomst.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal over for Skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan løn, godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 er beregnet."

Anden lovgivning

Erstatningsansvarsloven (lbkg. nr. 1070 af 24-08-2018)

§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.

Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte. I erstatningen fradrages endvidere uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b i arbejdsskadesikringsloven, i det omfang godtgørelsen dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste."

§ 5. "Har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.

Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten).  Der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15%."

Forarbejder

Lovforslag (nr. 94 af 23-02-2005 - genfremsættelse af LFF nr. 162, 2005) til sømandsbeskatningsloven (lov nr. 386 af 27-05-2005):

Lovforslagets formål.

"(…). Lovforslaget har et dobbelt formål. For det første er der behov for at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af 17.1.2004, s. 3), og som medlemsstaterne efter retningslinierne skal indarbejde i national lovgivning inden udgangen af juni 2005. Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med det forslag om ændring af tonnageskatteloven, som regeringen samtidig har fremsat.

Samtidig ønsker regeringen som led i bestræbelserne på at forenkle skattesystemet at foreslå væsentlige forenklinger af reglerne for beskatning af søfolk. […]"

3. EU’s retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren

"EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 reviderede retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren (EFT C 13 af 17.1.2004, s. 3). Danmark har sammen med andre medlemsstater tilkendegivet at ville indrette deres nationale regler efter de nye retningslinier inden udgangen af juni 2005. De nye retningslinier afløser et sæt retningslinier fra 1997. […]."

Anvendelsesområdet for statsstøtteforanstaltninger på dette område er således den erhvervsmæssige transport af gods og passagerer til søs, samt inden for visse begrænsninger bugsering og opmudring/sandsugning. Andre former for virksomhed kan ikke omfattes af statsstøtteforanstaltningerne, uanset om de foregår på eller fra et skib. Retningslinierne vedrører al støtte til søtransport, der ydes af medlemsstaterne eller ved hjælp af offentlige midler, herunder økonomiske fordele af enhver art, som finansieres af offentlige myndigheder.

Den statsstøtte, som medlemsstaterne inden for denne ramme kan give, er for de arbejdsrelaterede omkostningers vedkommende maksimeret til en fritagelse af søfolkene for beskatning og socialsikringsbidrag. Medlemsstaterne kan vælge at skattefritage søfolk, som det sker i DIS-ordningen. De kan også vælge at give et tilskud til rederierne i form af hel eller delvis godtgørelse af søfolkenes skatter. Uanset den tekniske udformning af støtteordningerne må støtten ikke overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk. […].

3.      Lovforslagets indhold

[…].

De væsentligste ændringer i forhold til de gældende regler er følgende:

- Anvendelsesområdet for DIS-ordningen bliver det samme som for tonnageskatteordningen. DIS-ordningen (beskatning af søfolk ombord på danske skibe) og tonnageskatteordningen (beskatning af danske rederier) er begge i EU-retlig forstand statsstøtteordninger, og de hviler på samme EU-retlige grundlag. Derfor bør de også have samme anvendelsesområde, medmindre andet følger af EU-reglerne. […].

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - til § 5:

"[…]. Det foreslås videre i lovforslagets § 5, stk. 1, at gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v. kun kan omfattes af DIS-skattefritagelsen, når den pågældende ydelse har en direkte tilknytning til arbejdet som DIS-sømand. Hvis eksempelvis en fratrædelsesgodtgørelse er baseret på et arbejdsforhold, som omfatter såvel arbejde ombord på DIS-skib som andet arbejde, er det kun den del, der direkte har tilknytning til arbejdet ombord på DIS-skib, der kan fritages for beskatning. Det er i så fald en betingelse, at den godtgørelse, der har direkte tilknytning til arbejdet ombord på DIS-skib, er fastsat ud fra den forudsætning, at den er skattefri, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 3, nedenfor. Det samme gør sig gældende ved udbetaling af erstatningshyre m.v.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er en landsretsdom afsagt i april 2004, hvor en skatteyder fik medhold i, at fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med usaglig afskedigelse kunne omfattes af DIS-skattereglerne. Landsretten nåede frem til, at fratrædelsesgodtgørelsen i relation til muligheden for skattelempelse må karakteriseres som hidrørende fra et ansættelsesforhold i udlandet, således at der skal ske lempelse efter ligningslovens § 33 C (DIS-skattereglerne). Dommen er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter - TfS 2004, 357.

Dommen kan give anledning til anvendelse af fratrædelsesgodtgørelser på en måde, som ikke var tilsigtet i DIS-ordningen, og regeringen finder derfor anledning til at foreslå det fastsat i loven, at DIS-skattereglerne kun finder anvendelse på fratrædelsesgodtgørelser m.v., når de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt. […]"

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.7 - Erstatninger mv

"[…].

Regel

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er:

a) En løbende ydelse eller

b) et engangsbeløb.

[…].

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. At der sker en samlet udbetaling af løbende ydelser, eksempelvis fordi de efterudbetales, gør ikke, at de kan anses for ydet som et engangsbeløb. Sker der derimod en kapitalisering af de løbende ydelser, som herefter udbetales som et kapitaliseret beløb til endelig afløsning af retten til de løbende ydelser, vil der være tale om et engangsbeløb. Se SKM2003.525.LSR og SKM2024.455.BR. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.4.6.2 Sømandsbeskatningslovens anvendelsesområde

"[…].

Lønindkomst erhvervet om bord

Lønindkomst

Lønindkomst er enhver skattepligtig indtægt i penge, eller i penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, provision, drikkepenge og lignende, som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde om bord. Fri kost medregnes også til lønindkomsten.

Løn i opsigelsesperioden under fritstilling anses også for lønindkomst erhvervet om bord, såfremt betingelserne for DIS-beskatning er opfyldt på fritstillingstidspunktet.

Personalegoder, som en sømand får som en del af aflønningen for sin tjeneste om bord på et skib, er også omfattet af lønindkomst, der kan beskattes efter reglerne i SØBL. Hertil regnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, bjærgeløn samt dagpenge, som rederen udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Bemærk

Dagpenge udbetalt af rederen, som følge af opsigelse (G-dage), regnes ikke til lønindkomst erhvervet om bord, da ansættelsen er ophørt.

Erhvervet om bord

En person har lønindkomst ved arbejde om bord i følgende situationer:

a.       Ved ansættelse til arbejde om bord, når den pågældende indgår i et skibs normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.

[…]

Se også

Se også BEK nr. 940 af 20.06.2022, § 1

[…]"

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.3.4.6.5 Lempelse for arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller skibsregistre i andre EU- eller EØS lande:

"[…).

Begreber

Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i DIS eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat, kaldes DIS-indkomst. Se SØBL § 5-8.

[…]

Lempelse efter DIS-ordningen betyder, at den samlede indkomstskat nedsættes med det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten.

DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der er omfattet af SØBL §§ 5-8, og som udelukkende anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, som er de særlige regler i TSL, der gælder for rederier.

[…].

Betingelse om nettoløn

[…].

Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL § 5, stk. 4.

Da lønindkomst ved arbejde om bord også omfatter personalegoder, der i sagens natur ikke i sig selv kan fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, må man i praksis se på den samlede aflønning af den enkelte for at vurdere ovenstående.

Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1 og BEK nr. 940 af 20.06.2022 § 4, stk. 2-3.

[…]."