Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan overdrage aktier i A A/S ("Selskabet") til sit barn med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, uanset at Spørgers barn på overdragelsestidspunktet skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i X-land?

Svar

1. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i alt tre voksne børn, der alle er vokset op i Danmark.

Spørger har i 2019 gaveoverdraget aktier i Selskabet til Spørgers børn. Overdragelserne skete med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørger har nu sammen med sine søskende gennemført et samlet delvist generationsskifte med henblik på at sikre et fortsat familieejerskab til Selskabet og herved fortsætte udviklingen af Selskabet som et dansk baseret selskab. Overdragelserne er sket med skattemæssig succession og er gaveanmeldt til Skattestyrelsen.

Spørger har i den forbindelse overdraget yderligere aktier til Spørgers barn, jf. gavebrev der er forelagt for Skattestyrelsen.

Spørgers barn opholder sig i både Danmark og X-land. Spørgers barn har dansk folkeregisteradresse og ejer bolig i Danmark. Spørgers barn har for tiden tillige bolig i X-land (lejebolig) tæt på sit barn (5 år) og indgår i parforhold med barnets anden forælder men uden at have fælles bopæl med dem.

Spørgers barn er opvokset i Danmark og har haft et almindeligt skole- og uddannelsesforløb i Danmark (børnehave, folkeskole, gymnasium, højskole og forskellige erhvervsuddannelser) og har studeret i Z-land og X-land.

I 2020 fik Spørgers barn og Spørgers barns kæreste fra X-land et barn.  

Spørgers barn finansierer sit studie og ophold i X-land med udbytte fra Selskabet samt arv fra sin morfar. Spørgers barns formue består således udelukkende af arven fra Spørgers barns morfar samt opsparet udbytte i Danmark. Han oppebærer således ikke indkomst ved arbejde i X-land.

I oktober 2024 blev Spørgers barn frivillig projektleder og økonomiansvarlig for en dansk forening. Projektet forventes at blive opstartet i 2026/27, når man har opnået fornøden godkendelse og finansiering. Spørgers barn forventer at deltage i bestyrelsen og at påtage sig arbejdsopgaver.

Det er ved Spørgers gaveoverdragelse til Spørgers barn forudsat, at Spørgers barn ifølge Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med X-land er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3. Der er således vurderingen, at Spørgers barn har størst tilknytning til Danmark, jf. overenskomstens artikel 4.

Nærværende anmodning om bindende svar indgives for det tilfælde, at Skat ved behandlingen af gaveanmeldelsen af overdragelsen antager, at Spørgers barn ikke skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, at der kan ske overdragelse af aktier/anparter med skattemæssig succession til blandt andet børn, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, i øvrigt er opfyldt.

Det kan til brug for nærværende anmodning forudsættes, at overdragelsen fra Spørger til Spørgers barn opfylder disse betingelser.

Det fremgår imidlertid af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, at adgangen til skattemæssig succession alligevel ikke gælder, hvis erhververen ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ikke har fast driftssted i Danmark, hvor aktierne indgår.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, indebærer således en forskelsbehandling alene på grund af skattemæssigt hjemsted. Denne forskelsbehandling rammer både overdrageren, der fratages den almindelige ret til familieoverdragelse uden realisationsbeskatning, og erhververen, der fratages retten til at finansiere overdragelsen ved overtagelse af den latente skatteforpligtelse på de pågældende aktier. Samtidig indebærer forskelsbehandlingen, at selskabet ultimativt skal bære en forøget finansieringsbyrde sammenlignet med en successionsoverdragelse til en i Danmark hjemmehørende erhverver.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3 er diskriminerende og indebærer restriktioner for den frie bevægelighed både for borgere og for kapital omfattet af Den Europæiske Unions Funktionsmåde ("TEUF"). Bestemmelsen er således egnet til at afholde borgerne fra (1) at etablere sig i en anden medlemsstat, jf. TEUF art. 49, og (2) at overdrage kapitalandele til en erhverver, der er skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat, jf. TEUF art. 63.   

Om EU-rettens diskriminationsforbud

Det ligger fast, at sikring af territorialbeskatning og korrekt fordeling af medlemslandenes beskatningskompetence er et anerkendt tvingende alment hensyn, der kan begrunde fravigelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, jf. fx sag C-470/04, N ("N-sagen"), præmis 42.  

Den danske aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, forfølger dermed som udgangspunkt et EU-retligt lovligt formål.

Imidlertid har EU-domstolen i sag C-9/02, Lasteyrie du Saillant ("Lasteyrie du Saillant-sagen"), præmis 49 samt N-sagen, præmis 40 fastslået, at restriktioner kun er lovlige, hvis de overholder et proportionalitetsprincip;

"nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, dog kan tillades, såfremt de forfølger et formål af almen interesse, er egnede til at sikre virkeliggørelsen af dette og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, de forfølger"

Danmark har ved Lov 2004.221 indrettet de danske exitbeskatningsregler i daværende aktieavancebeskatningslovens § 13 a (nu § 38) i overensstemmelse med EU-rettens proportionalitetsprincip som en direkte konsekvens af Lasteyrie du Saillant-sagen. Danmark anerkendte herved, at de dagældende henstandsbetingelser med krav om forrentning og sikkerhedsstillelse gik videre, end formålet nødvendiggjorde, og at betingelserne pålagde fraflyttende borgere administrative belastninger, der var mere vidtgående end i forhold til hjemmehørende borgere. Danmark har med disse ændringer vist, at det er muligt at varetage hensynet til territorialbeskatning med mindre indgribende foranstaltninger.

Tilsvarende måtte Danmark som en direkte følge af EU-Domstolens afgørelse mod Danmark i sag C-261/11 af 18. juli 2013 indføre henstandsmulighed ved selskabers flytning af skattemæssigt hjemsted til en anden medlemsstat, jf. Lov 2014.528 og selskabsskattelovens §§ 26 og 27. Også i denne forbindelse anerkendte Danmark altså, at hensynet til territorialbeskatning kunne varetages med mindre indgribende foranstaltninger. Dette fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslag L 91 af 4. december 2013:

"Imidlertid er det ikke forholdsmæssigt at udelukke enhver mulighed for udskudt betaling af skatten. Der skal derfor udformes en foranstaltning, som både er egnet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemslandene, og som er mindre indgribende i etableringsfriheden end den umiddelbare opkrævning af exitskatten. …      

Det er tilstrækkeligt til sikring af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, at skattebeløbet opgøres endeligt i forbindelse med overførslen, men først opkræves på et senere tidspunkt, hvor kapitalgevinsten under alle omstændigheder ville blive skattepligtig."

Det følger endvidere af TEUF art. 63 om kapitalens fri bevægelighed, at alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemslandene er ulovlige, medmindre undtagelsesreglerne i TEUF art. 65, stk. 1, litra a og b, finder anvendelse.

EU-Domstolen har i sagen C-319/02, Mannien ("Mannien-sagen") samt i sagen C-38/98, Verkooijen, fastslået, at undtagelsesreglerne til i TEUF art. 65, stk. 1, litra a og b, skal fortolkes strengt indskrænkende, og herudover kun kan bringes i anvendelse, hvis skatteydernes situationer objektivt set ikke er sammenlignelige. Er skattemæssigt hjemsted den eneste forskel i skatteydernes situationer, finder undtagelsen i art. 65, stk. 1, ikke anvendelse, og en restriktion vil i så fald kun kunne tillades indenfor rammerne af de hensyn, der også er afgørende i relation til TEUF art. 49, jf. ovenfor.

I tilknytning hertil har Danmark efter EU-Domstolens afgørelse i sag C-47/12, Kronos, anerkendt, at der ikke kan ske forskelsbehandling og beskatning af afkast på udenlandske datterselskabsaktier, hvis datterselskabet er selskabsskattepligtigt i hjemlandet, og den kompetente myndighed i det pågældende land har en aftale om udveksling af skatteoplysninger med SKAT, jf. lov 2016.652 med ændring af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2. Dette begrundes i lovforslag L 123 af 23. februar 2016 således;

"Denne forskelsbehandling af sammenlignelige situationer kan dog begrundes i de tilfælde, hvor datterselskabet er hjemmehørende i en stat, der ikke har en aftale om udveksling af skatteoplysninger med SKAT. Den manglende aftale om udveksling af oplysninger medfører, at det ikke vil være muligt at opretholde en effektiv skattekontrol. I andre tilfælde ses den ikke at kunne begrundes med tvingende almene hensyn og må derfor anses for at være i strid med EU-retten."

Danmark har således på en række områder - ad flere omgange - tilpasset den nationale lovgivning i respekt for EU-rettens diskriminationsforbud for både borgere og kapital.

Særligt i relation til generationsskiftebeskatning må det tillige nævnes, at nedsættelsen af bo-/gaveafgiften ved Lov 2017.683 vedrørende familieejede virksomheder tillige omfattede gavemodtagere mv., der er hjemmehørende i udlandet. Denne ligestilling er i lovbemærkningerne blandt andet motiveret således:

"Nedsættelsen af bo- og gaveafgiften omfatter også modtagere af arv og gave, der er hjemmehørende i udlandet. Der stilles krav om betryggende sikkerhedsstillelse for betalingen af en eventuel afgiftsforhøjelse ved manglende overholdelse af ejertidskravet på 3 år, hvis en arving har hjemsted i en stat, hvor afgiften ikke kan inddrives på grundlag af EU’s inddrivelsesdirektiv eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager. På dette grundlag vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten."

Det fremstår ubegrundet, hvorfor denne indretning anses nødvendig i relation til bo-/gaveafgift, uden at en tilsvarende indretning kan anses tilstrækkelig (proportional) i relation til skattefritagelse ved succession.

Nærmere om kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3

Det må lægges til grund, at aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, indebærer diskrimination alene på grund af erhververens skattemæssige hjemsted.

Denne diskrimination indebærer både en restriktion af borgernes frie bevægelighed, da den tvinger erhververen til at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis man i familien skal anvende den almindelige adgang til skattemæssig succession, og en restriktion af kapitalens frie bevægelighed, da den modvirker generationsskifte af danske kapitalselskaber til familiemedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende udenfor Danmark.

Da formålet med denne diskrimination er at sikre Danmarks territorialbeskatning, forfølger aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, som udgangspunkt et lovligt formål ("tvingende almene hensyn").

Imidlertid går aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, videre, end formålet nødvendiggør, og bestemmelsen er dermed i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip.

Danmark har således ved Lov 2004.221 vist, at hensynet til Danmarks territorialbeskatning kan varetages gennem en henstandsordning, jf. i dag aktieavancebeskatningslovens § 39, og de tilsvarende regler i selskabsskattelovens § 26 og § 27, jf. bemærkningerne ovenfor.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Danmark også i relation til successionsoverdragelser kan varetage hensynet til Danmarks territorialbeskatning ved en henstandsordning, og at Danmark derfor ikke lovligt blot kan afskære successionsoverdragelse til personer med skattemæssigt hjemsted udenfor Danmark.

Den gældende udformning af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, indebærer, at en udenfor Danmark hjemmehørende erhverver tvinges til at flytte sit hjemsted til Danmark for at kunne erhverve aktier med skattemæssig succession, hvorefter den pågældende kan opgive sin skattepligt til Danmark og opnå exitbeskatning med henstand efter aktieavancebeskatningslovens § 39.

Der er ingen tvingende hensyn, der kan begrunde, at den pågældende erhverver ikke skal kunne opnå samme retsstilling direkte uden at være tvunget til at flytte sit hjemsted til Danmark. I dag har Danmark således med landene i EU, EØS og OECD aftaler om udveksling af skatteoplysninger, der sikrer en korrekt allokering af beskatningskompetencen og dermed respekterer territorialprincippet, jf. således også ordningen med nedsat bo-/gaveafgift, jf. Lov 2017.683.

På den baggrund er aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, i sin nuværende udformning strid med EU-retten.

EU-retten kan påberåbes direkte

Det ligger fast, at TEUF art. 49 om etableringsfrihed og TEUF art. 63 om kapitalens frie bevægelighed er direkte anvendelige i medlemslandene, jf. således sagen C-2/74, Reyners, og de Forenede sager C-163/94, C-165/94 og C-250/94, Sanz de Lera.

Som følge heraf er medlemslandene - herunder lovgivere, domstole og administrative myndigheder - forpligtet til at fortolke nationale regler, der er omfattet af de EU-retlige bestemmelser, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, jf. Traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") art. 4, stk. 3, samt TEUF art. 288, stk. 3.

Danmark er derfor forpligtet til i første række at forsøge at skabe normharmoni ved national fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, i overensstemmelse med EU-retten eller, såfremt dette ikke er muligt at tilsidesætte reglen som EU-stridig.

Afgørelsen af det stillede spørgsmål

Det må efter bemærkningerne ovenfor lægges til grund, at Spørgers barn opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 for at erhverve aktier i Selskabet fra Spørger med skattemæssig succession, når bortses fra hjemstedskravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3.

Det må endvidere lægges til grund, at hjemstedskravet er i strid med diskrimineringsforbuddet i TEUF art. 49 og art. 63, således som disse bestemmelser er fortolket af EU-Domstolen, da kravet går videre, end hensynet til territorialbeskatningen kan begrunde.

Spørger og Spørgers barn kan påberåbe sig EU-rettens diskrimineringsforbud med den virkning, at aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten eller ultimativt tilsidesættes.

I den foreliggende sammenhæng må retsfølgen blive, at der ved hjemstedsflytning til en EU-medlemsstat m.fl. skal ses bort fra hjemstedskravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, så Spørgers barn har ret til skattemæssig succession på samme vilkår, som hvis Spørgers barn havde haft bopæl og skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Spørger finder derfor, at spørgsmålet må besvares bekræftende.

Høringssvar fra Spørgers repræsentant

Det er efter Spørgers repræsentants bedste opfattelse uhensigtsmæssigt, unødvendigt og juridisk forkert at indstille til afvisning af anmodningen.

Denne sag har, og vil få, principiel betydning og vil om nødvendigt blive forelagt EU-Domstolen.

Selv om den er ubekvem, vil det være rigtigst at give Skatterådet, og herigennem Skatteministeriet, mulighed for at vurdere den grundlæggende problemstilling.

Spørgers repræsentant foreslår derfor, at indstillingen forelægges Skatterådets formand til konsultation.

Til de formelle juridiske argumenter i indstillingen skal Spørgers repræsentant bemærke følgende:

(1) Skattestyrelsen anfører, at både Spørger og Spørgers barn, som henholdsvis gavegiver og gavemodtager, skal indgive anmodningen, og man henviser herved til skatteforvaltningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.

Dette er ukorrekt retsanvendelse. Sagen angår ikke gaveafgift men betingelserne for skattemæssig succession. Sagen er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, men i stedet af lovens stk. 2, hvor "enhver" kan kræve bindende svar.

(2) Skattestyrelsen anfører, at anmodningen angår et "alternativt faktum".

Dette er ukorrekt. Sagen angår det oplyste og éntydige faktum, der er beskrevet i anmodningen. Faktum ligger fast, og den konkrete disposition, som anmodningen angår, er gennemført. Sagen er derfor væsensforskellig fra de sager, som Skattestyrelsen omtaler i indstillingen.

Den omstændighed, at sagen sigter på det tilfælde, at Skattestyrelsen lægger en anden juridisk vurdering af hjemstedsspørgsmålet til grund, end Spørger finder korrekt, skaber ikke nogen uklarhed og indebærer ikke, at anmodningen indebærer efterspørgsel af rådgivning.

(3) Skattestyrelsen anfører, at verserende gaveanmeldelse må sidestilles med en igangværende "kontrol eller revision", som kan begrunde en afvisning, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Først og fremmest er kriteriet for afvisning, om "andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse". Det må altså undersøges helt konkret, om der findes "afgørende" hensyn.

De hensyn, der gør sig gældende ved en igangværende "kontrol eller revision", gør sig ikke gældende i den aktuelle sammenhæng. Under en igangværende kontrol eller revision vil en anmodning om bindende svar kunne "bypasse" eller afspore det normale ligningsarbejde, ved at afgørelsesmyndigheden søges flyttet fra lignings-enheden til Skatterådet. I den aktuelle sag skal Skattestyrelsens gaveenhed træffe afgørelse om værdiansættelsen af gaven, mens Skatterådet skal tage stilling til EU-ret og lovfortolkning, der ikke har betydning for værdiansættelsen. Anmodningen om bindende svar indebærer derfor ikke nogen afsporing mv.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Højesteret i SKM2025.198.HR netop har fastslået, at Skattestyrelsens prøvelsesopgave efter boafgiftslovens § 27 alene angår værdiansættelsen af gaven, mens fx fastsættelse af passivpost ved succession ikke omfattes af prøvelsesopgaven.

Yderligere må det bemærkes, at hvis Skattestyrelsens gaveenhed måtte vælge at træffe afgørelse om succession, vil det være på grundlag af en vurdering af skattemæssigt hjemsted ved dobbeltdomicilering, mens Skatterådet udelukkende skal tage stilling til en EU-retlig problemstilling. Heller ikke disse temaer er sammenfaldende, og den aktuelle anmodning indebærer derfor heller ikke i det lys nogen afsporing mv.

Dernæst vil Spørgers repræsentant pege på, at kriteriet "afgørende" forudsætter en afvejning af de foreliggende hensyn. Denne afvejning er ikke foretaget i indstillingen. Og når afvejning skal foretages, bør hensynet til, at Skatterådet tager ansvar for en væsentlig og principiel problemstilling, der rækker ud over den aktuelle sag, veje tungere end øvrige hensyn, herunder særligt til, at der ikke er reelt overlap og ikke sker nogen afsporing. Hensynet til Skattestyrelsens værdiansættelsesopgave kan under ingen omstændigheder anses som et hensyn, der taler "afgørende" imod at foreligge det EU-retlige spørgsmål for Skatterådet.

Endelig bemærker Spørgers repræsentant, at det ministersvar, som der henvises til i indstillingen, angår en potentiel konflikt mellem værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning og værdiansættelse ved successionsbedømmelsen. En sådan potentiel konflikt foreligger som nævnt ikke i den aktuelle sag. Ministersvaret har derfor ikke betydning i denne sag. Dertil kommer, at ministersvaret er afgivet før SKM2025.198.HR.

Spørgers repræsentant anmoder om, at Skattestyrelsen genovervejer sagen og under alle omstændigheder udarbejder en ny indstilling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan overdrage aktier i Selskabet til sit barn med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, uanset at Spørgers barn på overdragelsestidspunktet skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Begrundelse

Spørger har i december 2024 gaveoverdraget aktier i Selskabet til Spørgers barn.

Det fremgår af anmodningen om bindende svar, at ved indsendelse af anmodningen om bindende svar er gaveanmeldelsen indsendt til Skattestyrelsen. Det kan derved lægges til grund, at gaveanmeldelsen er indsendt til Skattestyrelsen inden, der anmodes om bindende svar.

Spørgers barn har på gaveoverdragelsestidspunktet adresse i både Danmark og X-land.

Det fremgår af gavebrevet, at overdragelsen af aktierne er sket med succession, jf. aktieavancebeskatning § 34. Spørger har på gaveoverdragelsestidspunktet forudsat, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, idet Spørger vurderer, at Spørgers barn har størst tilknytning til Danmark, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

Uanset, at det ved gaveoverdragelsen er lagt til grund, at Spørgers barn på gaveoverdragelsestidspunktet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ønskes det i nærværende sag lagt til grund, at Spørgers barn på gaveoverdragelsestidspunktet var skattemæssigt hjemmehørende i X-land, således at der lægges et alternativt faktum til grund i forhold til det faktum, som Spørger selv har lagt til grund på gaveoverdragelsestidspunktet.

Skatteforvaltningslovens § 22

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 22, at der i flere tilfælde kun kan gives bindende svar, såfremt flere anmoder om svaret. Dette omfatter bl.a. bindende svar om opgørelse af afståelsessummer, om ansættelse af afgift af en gave, og kontrollerede transaktioner. Af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, fremgår, at ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret.

Følgende fremgår af lovforarbejderne til lov nr. 427, folketingsåret 2004/05, jf. lovforslag L 110 fremsat den 24. februar 2005 om skatteforvaltningslovens § 22:

"Anmodes om et bindende svar vedrørende overdragelse af et aktiv, en kontrolleret transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab, kan svaret have skattemæssige virkninger for alle parter i dispositionen. Efter stk. 2 er det derfor i sådanne tilfælde en betingelse for at få et bindende svar, at alle parterne anmoder om et bindende svar." (Skattestyrelsens understregning)

Nærværende sag omfatter gaveoverdragelse af aktier med succession, hvor svaret på spørgsmålet har skattemæssige virkninger for både gavegiver og gavemodtager. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der i nærværende sag kun kan gives svar, såfremt både gavegiver og gavemodtager anmoder om svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 22.

I nærværende sag er det alene gavegiver, der anmoder om svaret. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gives svar på anmodningen, idet det fremgår af skatteforvaltningslovens § 22, at såvel gavegiver som gavemodtager skal anmode om svaret, når svaret har skattemæssige virkninger for både gavegiver og gavemodtager.

Skatteforvaltningslovens § 24

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skattestyrelsen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Følgende fremgår af lovforarbejderne til lov nr. 427, folketingsåret 2004/05, jf. lovforslag L 110 fremsat den 24. februar 2005 om skatteforvaltningslovens § 23 og § 24, stk. 2:

"Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning."

"Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.

(…)

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Det er oplyst i nærværende sag, at det er Spørgers vurdering, at Spørgers barn har størst tilknytning til Danmark, hvorfor Spørger finder, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dette faktum er lagt til grund ved Spørgers gaveoverdragelse af aktier med succession til Spørgers barn.

I nærværende sag anmodes om bindende svar vedrørende en allerede gennemført gaveoverdragelse, hvor Spørger ønsker, at Skatterådet lægger et alternativt faktum til grund i forhold til det faktum, som Spørger selv har lagt til grund på gaveoverdragelsestidspunktet. Spørger har lagt til grund, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på overdragelsestidspunktet, men ønsker, at Skatterådet lægger til grund, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i X-land på gaveoverdragelsestidspunktet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gives svar på anmodningen, idet Skatterådet bliver bedt om at lægge et alternativt faktum til grund vedrørende en allerede gennemført transaktion, hvorved besvarelsen primært vil være af teoretisk karakter. Se tillige SKM2018.491.SR, hvor Skatterådet afviste at svare på de forskellige stillede spørgsmål, hvor svarene afhang af, hvilket land de involverede parter var skattepligtige til. Se endvidere SKM2021.381.SR, hvor Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 4, der var et alternativ til en allerede gennemført disposition. Samt SKM2016.122.SR, hvor Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 4, idet spørger allerede havde søgt momsgodtgørelse, hvor spørgsmålet blev anset for at være af mere teoretisk karakter. 

Det er i nærværende sag oplyst, at gaveanmeldelsen vedrørende den i sagen omhandlede transaktion er indsendt til Skattestyrelsen inden, der anmodes om bindende svar. Dette indebærer, at der samtidigt med besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar, foregår en sagsbehandling, der omhandler samme transaktion, som nærværende anmodning om bindende svar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en igangværende sagsbehandling af en indsendt gaveanmeldelse kan sidestilles med, at "der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om" jf. ovenstående forarbejder. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gives svar på anmodningen, idet der pågår en igangværende sagsbehandling af en indsendt gaveanmeldelse vedrørende samme transaktion. Se tillige Skatteministeriets svar på spørgsmål 17 af 11. marts 2025 vedr. L 123, folketingsåret 2024/25, hvori det anføres, at en anmodning om bindende svar vedrørende succession ikke vil blive afvist, hvis anmodningen om bindende svar er indsendt før gaveanmeldelsen.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers repræsentants høringssvar

Spørgers repræsentant anfører, at en afvisning er uhensigtsmæssigt, unødvendigt og juridisk forkert, samt at sagen har, og vil få, principiel betydning og vil om nødvendigt blive forelagt EU-Domstolen.

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at der alene vil foreligge en konkret sag om den angivne EU-retlige problemstilling for Spørger, såfremt Skattestyrelsen ved sagsbehandlingen af gaveanmeldelsen kommer frem til, at Spørger ikke kan overdrage aktierne med succession, fordi Spørgers barn anses for skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Endvidere kan det oplyses, at en sådan eventuel afgørelse fra sagsbehandlingen af gaveanmeldelsen ville kunne forelægges for EU-Domstolen via det administrative klagesystem og domstolene. Dette ændrer afvisningen af nærværende anmodning om bindende svar ikke på.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt både Spørger og Spørgers barn skal indgive anmodning om bindende svar, anfører Spørgers repræsentant, at Skattestyrelsen alene har henvist til skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at det ikke er korrekt, at Skattestyrelsen alene har henvist til skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af Skattestyrelsens indstilling, at Skattestyrelsen henviser til skatteforvaltningslovens § 22, herunder både opgørelse af afståelsessummer og gaveafgift, og dermed ikke alene skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, om gaveafgift. Når der er tale om en allerede gennemført transaktion, har successionsbetingelsernes opfyldelse indflydelse på Spørgers barns anskaffelsessum for de modtagne aktier. Hvis successionsbetingelserne er opfyldt, vil Spørgers barn overtage Spørgers anskaffelsessum på de gaveoverdragede aktier. Hvis successionsbetingelserne ikke er opfyldt, udgør handelsværdien af aktierne på overdragelsestidspunktet Spørgers barns anskaffelsessum på de gaveoverdragede aktier. Som anført ovenfor, fremgår det af lovforarbejderne til skatteforvaltningslovens § 22, at når et bindende svar har skattemæssige virkninger for flere parter i en disposition, så skal alle parter anmode om det bindende svar.   

Spørgers repræsentant anfører, at sagen ikke angår gaveafgift, men betingelserne for skattemæssig succession.

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at når gaveoverdragelse af aktier sker med succession, så kan gavemodtager bliver kompenseret for den overtagne skatteforpligtelse. Denne kompensationen har indflydelse på den gaveafgift, der skal betales. Det er således ikke korrekt, at successionsbetingelsernes opfyldelse ikke har betydning for gaveafgiften i en allerede gennemført gaveoverdragelse.

Spørgers repræsentant anfører, at det er ukorrekt, at anmodningen angår et "alternativt faktum".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der er gennemført en gaveoverdragelse, hvor Spørger har lagt til grund, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, så vil der være tale om et alternativt faktum, når det i anmodningen om bindende svar ønskes lagt til grund, at Spørgers barn er skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Spørgers repræsentant anfører, at Skattestyrelsens gaveenhed i den aktuelle sag skal træffe afgørelse om værdiansættelse af gaven, mens Skatterådet skal tage stilling til EU-ret og lovfortolkning, der ikke har betydning for værdiansættelsen.

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at Skattestyrelsens gaveenhed i deres sagsbehandling skal træffe afgørelser om alle forhold, der har indflydelse på det beløb, der skal betales i gaveafgift. Som anført ovenfor har successionsbetingelsernes opfyldelse indflydelse på den gaveafgift, der skal betales.

Spørgers repræsentant anfører, at nærværende anmodning om bindende svar ikke indebærer, at normal ligningsarbejde bliver flyttet fra en ligningsenhed til Skatterådet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt Skatterådet skulle tage stilling til successionsbetingelsernes opfyldelse i en allerede gennemført gaveoverdragelse, hvor der er indsendt gaveanmeldelse, ville dette netop indebære, at ligningsarbejdet ville blive flyttet fra Skattestyrelsens gaveenhed til Skatterådet.

Spørgers repræsentant anfører, at Højesteret i SKM2025.198.HR har fastslået, at Skattestyrelsens prøvelse efter boafgiftslovens § 27 alene omfatter værdiansættelse af gaven, mens fx fastsættelse af passivpost ved succession ikke omfattes af prøvelsesopgaven.

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at det fremgår af SKM2025.198.HR, at sagens hovedspørgsmål var, om Skattestyrelsen var afskåret fra at træffe afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften som følge af den frist, der efter boafgiftslovens § 27, stk. 2, udløber 6 måneder efter modtagelsen af en anmeldelse af en afgiftspligtig gave. Højesteret fandt, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift som følge af, at passivposten vedrørende den latente skattebyrde, jf. kildeskattelovens § 33 D, var angivet for højt i anmeldelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesteret i SKM2025.198.HR ikke tager stilling til, hvilke forhold Skattestyrelsen skal behandle i forbindelse med indsendelse af en gaveanmeldelse, men alene tager stilling til, om det angivne forhold er omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2025.198.HR ikke kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med indsendelse af gaveanmeldelser ikke tillige omfatter successionsbetingelsernes opfyldelse, idet successionsbetingelsernes opfyldelse har indflydelse på den gaveafgift, der skal betales. Højesteret har blot taget stilling til, at denne sagsbehandling også kan finde sted efter udløb af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.   

Spørgers repræsentants høringssvar giver ikke anledning til ændring af Skattestyrelsens indstilling.

Opsamling

Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i anmodningen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke, med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24, kan gives svar på anmodningen. Dette skyldes dels, at det er en forudsætning, at såvel gavegiver som gavemodtager skal anmode om svaret, når svaret har skattemæssige konsekvenser for både gavegiver og gavemodtager, dels, at der samtidigt med sagsbehandlingen af nærværende anmodning om bindende svar pågår en igangværende sagsbehandling af den indsendte gaveanmeldelse vedrørende samme transaktion, samt dels, at der ønskes et alternativt faktum lagt til grund i forhold til det faktum, som spørger selv har lagt til grund på gaveoverdragelsestidspunktet og i gaveanmeldelsen, hvorved besvarelsen primært vil være af teoretisk karakter.

Samlet set, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der af de ovenfor anførte begrundelser ikke kan gives svar på anmodningen, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at anmodningen om bindende svar afvises. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

"Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B. 

2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. 

3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. 

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. 

Stk. 5. Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5: 

1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren.

2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.

3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer." 

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Aktieavancebeskatningslovens § 38

"Stk. 1. Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, eller aktier med en negativ anskaffelsessum.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for personer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34, 35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession, for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, samt for aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.

Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 46, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.  For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter §§ 13-14, 17, 18, 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, og §§ 21 og 22, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.

Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, i det omfang gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet."

Aktieavancebeskatningslovens § 39

"Stk. 1. Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, stk. 1, sammen med oplysningerne som nævnt i 1. pkt. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye frist.

Stk. 3. Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Stk. 4. Afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, og fristen for afgivelse af beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4."

Boafgiftslovens § 27

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes."

Kildeskattelovens § 33 D

"Stk. 1. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, 12 og 13, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct. Har parterne valgt at værdiansætte gaven efter boafgiftslovens § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-13, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.

Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningens beregning af passivposter efter stk. 2-5 er bindende for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skatteforvaltningsloven."

Selskabsskattelovens § 26

"Stk. 1. Selskaber og foreninger m.v. kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver og passiver, jf. § 5, stk. 7 og 8, og § 8, stk. 4, 3. pkt., når skatteberegningen skyldes, at aktiverne og passiverne er overført til hovedkontoret beliggende i et land, der er medlem af EU, eller et af selskabets eller foreningens m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for selskaber og foreninger m.v. beliggende i andre lande, der er medlem af EØS, hvis der er indgået en aftale om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav svarende til den gensidige bistand, der er omhandlet i Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger. Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke, i det omfang den beregnede skat vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt afgiver oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overførslen er sket. Valg af henstand skal meddeles sammen med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 og meddelelse om valg af henstand være afgivet inden den nye frist.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 12, jf. § 13, jf. stk. 2."

Selskabsskattelovens § 27

"Stk. 1. Ved henstand efter § 26 etableres der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret.

Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages over de første 5 indkomstår efter overførslen med 1/5 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering, per indkomstår. Henstandssaldoen nedskrives med den årlige henstandsbetaling og eventuelle betalinger efter stk. 4, når betalingerne er betalt, idet saldoen ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.

Stk. 3. Bliver et aktiv eller passiv, der er omfattet af henstand efter § 26, på ny omfattet af dansk beskatning, og henstår der fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-7 dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den resterende henstandssaldo forfalder til betaling:

1) I det omfang aktiverne og passiverne, der er omfattet af henstand efter § 26, afstås.

2) I det omfang aktiverne og passiverne, der er omfattet af henstand efter § 26, internt overføres til et hovedkontor eller et fast driftssted beliggende i et land, der ikke er nævnt i § 26, stk. 1.

3) Hvis selskabet eller foreningen m.v. bliver skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i et land, der ikke er nævnt i § 26, stk. 1. Dette gælder dog ikke, i det omfang aktiverne og passiverne omfattet af henstanden efter § 26 er eller bliver tilknyttet et fast driftssted beliggende i et land, der er nævnt i § 26, stk. 1.

4) Hvis selskabet eller foreningen m.v. opløses eller går konkurs.

5) Hvis selskabet eller foreningen m.v. ikke opfylder sine forpligtelser til at afdrage på henstandsbeløbet og ikke bringer situationen i orden i løbet af 12 måneder.

Stk. 5. Selskabet eller foreningen m.v. skal for hvert indkomstår, hvor der består en henstandssaldo, inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de forhold, der efter stk. 4, nr. 1-4, medfører forfald af henstandssaldoen. Samtidig med afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 skal der gives oplysning om, i hvilket land de aktiver, der er omfattet af en henstand efter § 26, er placeret ultimo indkomståret. Afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter 1. og 2. pkt. ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og den resterende henstandssaldo forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for afgivelse af oplysninger efter 1. og 2. pkt.

Stk. 6. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 7. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne."

Skatteforvaltningslovens § 22

"Stk. 1. I følgende tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift kun, i det omfang flere anmoder om svaret:

1) Ved anmodning om et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i købsaftalen anmode om svaret.

2) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret.

3) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift af en kontrolleret transaktion som beskrevet i ligningslovens § 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 anvendelse."

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 og 3

"Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og X-land

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted 

"Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat"

a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, enhver person som efter lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue beroende dér;

b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig der.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde."

Forarbejder

Lovforslag nr. 123, folketingsåret 2024/25, fremsat 22. januar 2025

Endeligt svar på spørgsmål 17.

Spørgsmål:

"(…)

2. Skatteministeren bedes i forlængelse af spørgsmål 6 fra Deloitte (bilag 10) bekræfte, at det er muligt at indhente et bindende svar på, om betingelserne for skattemæssig succession er opfyldt, samtidig med at der er indsendt en gaveanmeldelse i relation til generationsskifte. Skatteministeren bedes således bekræfte, at en anmodning om bindende svar vedrørende succession ikke vil blive afvist, uanset at Skattestyrelsen samtidig hermed sagsbehandler en gaveanmeldelse, hvor der er foretaget en værdiansættelse under forudsætning af, at de overdragne kapitalandele kan overdrages med skattemæssig succession.

Kommentar

En anmodning om bindende svar vedrørende succession vil ikke blive afvist, hvis anmodningen om bindende svar er indsendt før gaveanmeldelsen. Det er forudsat, at der ikke foreligger andre afvisningsgrunde, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, hvorefter det i særlige tilfælde kan afvises at give bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

Lovforslag nr. 110, folketingsåret 2004/05, fremsat 24. februar 2005

De specielle bemærkninger til § 22 i skatteforvaltningsloven:

"(…)

Anmodes om et bindende svar vedrørende overdragelse af et aktiv, en kontrolleret transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab, kan svaret have skattemæssige virkninger for alle parter i dispositionen. Efter stk. 2 er det derfor i sådanne tilfælde en betingelse for at få et bindende svar, at alle parterne anmoder om et bindende svar."

De specielle bemærkninger til § 23 i skatteforvaltningsloven:

"(…)

Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 24, stk. 2, i skatteforvaltningsloven:

"Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Praksis

SKM2025.198.HR

Som led i et generationsskifte overdrog A halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, B. Som en del af overdragelsen overtog B bl.a. en latent skattebyrde, der hvilede på landbrugsejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen indebar en gave fra A til B, som blev anmeldt til Skattestyrelsen. I anmeldelsen var der bl.a. anført en passivpost fastsat efter kildeskattelovens § 33 D vedrørende den latente skattebyrde, som skulle fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen efter boafgiftslovens § 28. Passivposten var opgjort forkert. Mere end 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse traf Skattestyrelsen afgørelse om ændring af passivposten og opkrævning af yderligere gaveafgift. A & B gjorde gældende, at afgørelsen var i strid med boafgiftslovens § 27, stk. 2, da afgørelsen var truffet efter udløbet af 6-månedersfristen. Højesteret fandt, at bestemmelsens § 27, stk. 2, angår ændringen af handelsværdien af en gave, og at der ved fastsættelsen kan indgå passivposter, hvis de har betydning for gavens handelsværdi. Højesteret fandt herefter, at den latente skattebyrde, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, ikke har betydning for gavens handelsværdi. Højesteret henviste til, at denne forståelse støttes af lovens systematisk og sammenhæng mellem flere øvrige bestemmelser i boafgiftsloven, samt af forarbejderne til bestemmelsen. Fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var dermed ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift. Landsretten var nået til samme resultat.

SKM2021.381.SR - spørgsmål 4

"Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at man kan få bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Det følger af de faktiske oplysninger og den fremlagte købsaftale, at konkursboerne allerede har frasolgt besætningen og omdannet landbrugsdriften til udlejningsvirksomhed med bortforpagtning af jorden.

Der er således ikke tale om en konkret fremtidig disposition, men derimod et spørgsmål af teoretisk karakter.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår angående § 24, stk. 2, bl.a., at "afvisningsmuligheden i øvrigt [er] tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

På baggrund heraf, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition

Det indstilles derfor, at spørgsmål 4 afvises, jf. skatteforvaltningslovens jf. § 24, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse."

SKM2018.491.SR

Det ønskedes bekræftet, hvordan henstandssaldoen på aktier skulle behandles hos henholdsvis manden, hans hustru og deres eventuelle dødsbo under forskellige forudsætninger, herunder afhængig af, om de var skattepligtige til henholdsvis Portugal eller Danmark på et givent tidspunkt. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene, da der ville være tale om rådgivning, såfremt spørgsmålene blev besvaret.

SKM2016.122.SR - spørgsmål 4

"Begrundelse

Det er i SKATs styresignal, SKM2015.767.SKAT af 8. december 2015, meldt ud, at ejere af usolgte byggegrunde kun har én mulighed for at få godtgjort momsen af disse udgifter, nemlig i den sidste momsangivelse for 2015.

Spørger har på den baggrund set sig nødsaget til at lade sig momsregistrere og søge momsgodtgørelsen for momsen af de udgifter, der er påløbet til byggemodning for at undgå at blive ramt af en nægtelse af godtgørelse af momsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at en anmodning om bindende svar i særlige tilfælde kan afvises, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår angående § 24, stk. 2, bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Da spørger allerede har søgt momsgodtgørelse, anser SKAT spørgsmålet for at være af mere teoretisk karakter, hvorefter SKAT indstiller, at spørgsmålet afvises.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 afvises. 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse."