Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at følgende stablecoins; USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at referencetokens i form af sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ fra staking/placering/deponering af USDC, USDS, USDe og USD0, beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at investere i forskellige stablecoins, herunder USDC, USDS, USDe og USD0.

I den forbindelse er det Spørgers intention, at disse stablecoins skal stakes/placeres/deponeres hos udbyderne af disse stablecoins, hvorved der modtages et afkast svarende til et renteafkast. I forbindelse med staking/placering/deponering modtages såkaldte referencetokens (fx sUSDS, sUSDe, USD0++), som bevis for ejerskabet af de stakede stablecoins, og som så kan anvendes i DeFi-protokoller, og i nogle tilfælde kan disse tokens handles uden for de anvendte protokoller, jf. mere herom nedenfor.

Spørger påtænker at handle direkte med de deponerede/stakede stablecoins, og ønsker i den forbindelse en afklaring af de skattemæssige implikationer.

Overordnede betragtninger

Grundlæggende for stablecoins er, at de er kryptovalutaer, hvis værdi holdes fast i forhold til noget andet, og det er også derfor, at de i praksis indtil videre har været beskattet som finansielle kontrakter.

I denne forstand findes der på nuværende tidspunkt overordnet set fire former for stablecoins; fiat-baserede, over-collateralized, algoritme-baserede og real-world-asset (RWA) stablecoins.

De omhandlede stablecoins USDC, USDS, USDe og USD0 repræsenterer alle disse former for stablecoins. Fælles for dem er, at de søger at holde paritet med 1 USD. Inden for stablecoin-verdenen betegnes dette som, at de er pegged til 1 USD.

Forskellene ligger hovedsageligt i, hvordan de er "backed", det vil sige, hvordan det sikres, at "pegged"/pariteten holder. Og det er dette, som er afgørende for, hvilken type stablecoin der er tale om.

Til eksempel kan nævnes, at de klassiske stablecoins som USDC eller USDT helt eller delvist er fiat-baserede. Det vil med andre ord sige, at disse stablecoins er "backed" af officielle fiatvalutaer (f.eks. USD, EUR, DKK), der opbevares "off-chain" i banker eller andre finansielle institutioner.

Over-collateralized stablecoins er "backed" med mere sikkerhed end selve mængden af stablecoins i omløb. Disse er desuden "backed" af “on-chain" kryptoaktiver som f.eks. Ethereum (ETH) eller en kombination af flere tokens, og opretholder stabilitet ved hjælp af smarte kontrakter og algoritmer, der justerer udbuddet af stablecoinen for at holde prisen stabil.

Der er typisk en collateralization ratio på mellem 120-200 pct. for at sikre et likvidt system.

Algoritmiske stablecoins (undertiden også benævnt syntetiske stablecoins) er ikke direkte backed af nogen aktiver 1:1, hverken fiatvaluta, kryptovaluta eller RWA. I stedet forsøger de at efterligne værdien af (normalt) 1 USD gennem en finansiel strategi (algoritme).

Real-world-asset (RWA) "backed" stablecoins er stablecoins, som er knyttet til fysiske aktiver som guld, ejendomme, statsobligationer eller råvarer. Tokenets værdi garanteres med dækning i værdien af de underliggende aktiver.

De konkrete stablecoins

I første omgang vil Spørger, som beskrevet, investere i følgende stablecoins:

USDC - https://www.circle.com/usdc

USDS - https://app.sky.money/

USDe - https://ethena.fi/

USD0 - https://usual.money/

USDC

USDC er en såkaldt klassisk stablecoin, som er udstedt af virksomheden Circle.

Circles forretningsbetingelser (terms) er forelagt for Skattestyrelsen. (Circle | USDC Terms). Deraf fremgår blandet andet:

“Each USDC is intended to maintain a value of 1 USD. In order to issue 1 USDC, a corresponding 1 USD (or an equivalent amount of USD-denominated assets) is held in the USDC Reserves. Circle commits to redeem 1 USDC for 1 USD, subject to these Terms, applicable law, and any fees where applicable. While Circle may hold the USDC Reserves in interest-bearing accounts or other yield-generating instruments, you acknowledge that you are not entitled to any interest or other returns earned on such funds. USDC does not itself generate any interest or return for holders of USDC and only represents your right to redeem USDC for an equivalent amount of USD through your account with Circle."

USDS (Sky Dollar)

USDS (Sky Dollar) er en over-collateralized stablecoin, jf. ovenfor, og er udviklet i det decentraliserede Sky Protocol. Den er en "rebrandet" version af DAI-stablecoinen og fungerer præcis på samme måde. I modsætning til USDC er USDS ikke direkte bakket op af dollars i en bank, men opretholder sin stabile værdi gennem en kombination af sikkerhedsstillelse og teknisk styring. Backing er en blanding af kryptovaluta, fiat-stablecoins og RWA.

Som USDC er den designet til at holde kursen på USD.

På hjemmesiden https://app.sky.money er USDS beskrevet på følgende måde:

“USDS is the stablecoin of the decentralised Sky Protocol. It can be used in several ways, including to participate in the Sky Savings Rate and get Sky Token Rewards without giving up control. It is the upgraded version of DAI, backed by a surplus of collateral and soft-pegged to the value of the U.S. dollar, meaning it is designed to maintain a value equal to or close to a dollar. USDS powers the permissionless, non-custodial Sky Protocol.

Unlike cryptocurrencies that can fluctuate widely in value, USDS is designed to maintain a soft peg to the U.S. dollar and to be a reliable store of value and medium of exchange."

Skys forretningsbetingelser er forelagt for Skattestyrelsen. (Legal Terms | Sky Legal Terms).

USDe (Ethena USD)

USDe (Ethena USD) er en algoritmisk stablecoin udstedt af Ethena. Den adskiller sig fra traditionelle/klassiske stablecoins ved at holde sin værdi gennem avancerede finansielle strategier frem for en kontant reserve. USDe benytter en metode, hvor den kombinerer investering i kryptovalutaer med såkaldte short-positioner (sats på fald i samme aktiver), hvilket gør den stabil trods udsving i markedet.

Ethena bruger en såkaldt delta-neutral strategi, som ser cirka sådan ud:

1. Long position i ETH (eller stETH)
   → Køb spot ETH
2. Short position i ETH futures
   → Sælg ETH gennem futures

Disse to modsatrettede positioner balancerer hinanden således, at der teoretisk set ikke er nogen prisrisiko (neutral over for ETH’s prisudsving), mens man får eksponering mod USD-værdi via funding-rates og arbitrage. Man “låser" således en USD-lignende værdi gennem positionering, men ikke ved ejerskab af dollars.

Ethenas forretningsbetingelser er forelagt for Skattestyrelsen. (USDe Terms and Conditions - EEA | Ethena). Af disse fremgår blandt andet:  

“The Token intends to maintain a relatively stable value approximating USDC and other dollar-pegged stablecoins by utilizing a delta-neutral hedging mechanism. The Token derives its relative peg stability from executing automated and programmatic delta-neutral hedges with respect to the underlying reserve assets consisting of Ethereum or Bitcoin provided by Greenlisted users. The hedging mechanism is described in more detail at https://ethena-labs.gitbook.io/ethena-labs."

USD0 (Usual USD)

USD0 (Usual USD) er en stablecoin fra Usual-projektet, som er fuldt backed af RWA, såsom amerikanske statsobligationer og minder på den måde om UDST. Det betyder, at dens værdi er understøttet af virkelige, sikre investeringer fra det traditionelle finansielle system. USD0 fungerer som en bro mellem traditionelle finansielle aktiver og decentraliseret finans (DeFi).

Den er således pegged til 1 USD og backed af amerikanske statsobligationer via on-chain aktiver som USYC fra Hashnote.

Usuals forretningsbetingelser er forelagt for Skattestyrelsen. (Terms of Services | Usual Docs). Deraf fremgår blandt andet:

“USD0 is the first Liquid Deposit Token (LDT) offered by the Usual Protocol, representing a significant advancement in stablecoin technology. Backed by Real-World Assets (RWA) with ultra-short maturity, USD0 ensures unparalleled stability and security."

Placering i DeFi-protokoller

Som berørt påtænkes ovennævnte stablecoins staket/placeret/deponeret i følgende DeFi-protokoller med de dertil hørende referencetokens:

sUSDC - https://app.spark.fi/  (det underliggende aktiv er USDC)

sUSDS - https://app.spark.fi/ (det underliggende aktiv er USDS)

sUSDe - https://app.ethena.fi/earn (det underliggende aktiv er USDe)

USD0++ - https://app.usual.money/earn (det underliggende aktiv er USD0)

De såkaldte referencetokens modtages ved placeringen af USDC, USDS, USDe og UDS0 i de pågældende protokoller og repræsenterer ejerskabet til de låste stablecoins. Deres værdi er således værdien af de låste coins + renter.

Disse referencetokens er således også stablecoins i den forstand, at de følger kursen på USD. Forskellen er, som beskrevet, at der i kursen for disse referencetokens indregnes det afkast, som generes i de underliggende protokoller, hvilket er vist nedenfor for sUSDe i USD. Det vil sige, at kursen altid er 1 USD + afkast. På figuren er kursen den pågældende dag 1,15 USD, hvilket betyder, at der har været et afkast på 15 pct. siden sUSDe blev lanceret.

Alle de omhandlede referencetokens kan til enhver tid indløses til det underliggende aktiv inklusiv de tilskrevne renter via de underliggende protokoller. Dette sker ved at unstake/hæve i den pågældende protokol.

Derudover er der for tokens sUSDS, sUSDE og USD0++ oprettet likvide markeder, hvorved disse frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller. Dette betyder, at de også kan sælges direkte uden for de DeFi-protokoller, hvori de er staket/placeret/deponeret. Figuren overfor viser kursen på de likvide markeder, hvilket kan afvige en smule fra det indskudte plus afkast grundet udbud/efterspørgsel i korte perioder. Men hvis der unstakes/hæves direkte i de underliggende protokoller, kan det indskudte plus de tilskrevne renter altid unstakes/hæves.

Sælges disse referencetokens (som repræsenterer ejerskabet til de stakede coins), er det køberen, der indløser det underlæggende aktiv. Dog vil køberen ofte være de underliggende stablecoin protokoller, da de aktivt vedligeholder store mængder likviditet i markederne, så protokollernes tokens kan handles uden et værditab.

sUSDS er nyligt lanceret og der er ikke et marked, hvor denne kan handles endnu. Men det er tænkeligt, at der vil blive etableret et sådant marked, hvorfor Skatterådet bedes lægge dette til grund ved besvarelsen af denne anmodning om bindende svar. 

Som det fremgår, er det således muligt at handle med de modtagne referencetokens, men ikke nødvendigt, da de underliggende aktiver til en hver tid kan indløses sammen med renter i de protokoller, hvor de er staket/placeret/deponeret. Spørger påtænker i vidt omfang at handle med de omhandlede referencetokens på de likvide markeder.

Betingelserne for brug af Spark er forelagt for Skattestyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Skatterådet har tidligere i fx SKM2022.300.SR fastslået, at stablecoins i form af USDT: https://tether.to, USDC: https://www.circle.com/en/usdc, BUSD: https://paxos.com/busd/ beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Disse stablecoins er det, man kan kalde de klassiske/traditionelle stablecoins, hvor det underliggende aktiv, som den pågældende stablecoin følger kursen på, er en anerkendt fiatvaluta, såsom USD eller EUR og hvor det helt eller delvist også er fiatvaluta, som disse stablecoins er backed med.

Hvis et aktiv skal kvalificeres som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, følger det af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1, at følgende tre kriterier skal være opfyldt:

1. Der skal være en bindende aftale mellem parterne
   Der skal således foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig.
2. Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
   Det er ikke afgørende, om en kontrakt er tidsbegrænset. En kontrakts løbetid kan således være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.
3. Der skal være aftale om afviklingspris eller -kurs
   Der skal være aftalt en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 beskattes efter lagerprincippet. Se hertil kursgevinstlovens § 33.

Som beskrevet indledningsvist, forstås en stablecoin som en kryptovaluta, men til forskel fra andre kendte kryptovalutaer såsom bitcoins, er stablecoins knyttet til et andet aktiv (i bred forstand). Som i ovennævnte afgørelse, er alle de omhandlede stablecoins designet til at følge kursen på USD. 

På de fire stablecoins hjemmesider fremgår de aftalevilkår, som deres stablecoins handles på.

Som det fremgår ovenfor, sikres værdien af de udstedte stablecoins på forskellige måder. For alle de omhandlede stablecoins gælder, at der er en høj grad sikkerhed for, at værdien holdes.

For så vidt angår USDC, har udstederen, Circle, værdien af de udstedte coins i depot i kontanter i regulerede banker og korte amerikanske statsobligationer (T-bills). Reserverne administreres af BlackRock (USDC Reserve Fund).

USDS er ligeledes backed 1:1 i fiat af USD i bankkonti. SkyProtocol samarbejder med licenserede banker og custody-partnere. I modsætning til USDC, er den dog ikke 100 pct. backed af fiat og T-bills, idet backing kan inkludere andre stablecoins og kryptoaktiver.

USD0 er som beskrevet backed af tokeniserede RWA. Usual udsteder ikke selv fiatvaluta, men bruger on-chain værdipapirer, som f.eks. USYC-token, der repræsenterer kortfristede amerikanske statsobligationer. RWA håndteres gennem partnere som Hashnote, og smart contracts sikrer, som beskrevet, at der altid er 1:1 backing i sikre aktiver.

USDe er, som beskrevet ovenfor, algoritme-baseret og backed af en strategi, og derfor er der ikke værdier i depot. Det er en finansiel konstruktion baseret på den teoretiske risikoneutralitet mellem en kort og en lang kontrakt - dette således i modsætning til en egentlig reserve. Det er Ethenas delta-neutrale strategi, jf. ovenfor, der sikrer, at USDe kan afvikles til en kurs svarende til USD.

Ud fra de fremlagte aftalevilkår fremgår, at der ved køb af de pågældende stablecoins indgås en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstederens hjemmeside. Køberen (Spørger) af stablecoins kan herefter vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder. Der er derfor en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om køb sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt.

Herudover er der på aftaletidspunktet aftalt en afviklingspris, som for alle de omhandlede stablecoins udgør ca. 1 USD pr. stablecoin. Dermed er prisen fastsat efter objektive kriterier, og der ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Derfor er de oplistede kriterier for, at USDC, USDS, USDe og USD0 alle skal beskattes som finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, opfyldt, idet der er indgået bindende tidsubegrænsede aftaler, hvorved der er en forskydning mellem købstidspunktet og indfrielsestidspunktet, og idet der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris.

Kontrakterne er ikke undtaget efter kursgevinstlovens § 30. Gevinst og tab skal derfor opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Det er desuden Spørgers opfattelse, at der ikke er nogen holdepunkter for, at beskatningen af USDS, USDe og USD0 skulle afvige fra USDC, jf. SKM2022.300.SR.

Høringssvar fra Spørgers repræsentant

Spørger tilslutter sig overordnet udkast til indstilling og de foreslåede svar til spørgsmål 1 og 2.

Spørger har ikke nogen bemærkninger til svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Det følger af SKM2023.5.SR, at rewards ved staking beskattes som det kryptoaktiv, som stakes og dermed tilskrives renter (rewards), jf. skatterådets udtalelse:

"Beskatningen af afkastet af de omhandlede kryptovaluta, der indskydes på den pågældende tjeneste, afhænger i første led af en kvalifikation af de indskudte kryptovaluta. For så vidt angår indskud på en sådan tjeneste af kryptovaluta, der anses for et formuegode omfattet af statsskattelovens bestemmelser, har Skatterådet i SKM2021.449.SR fundet, at afkast i form af kryptovaluta - uanset at dette er benævnt rente - ikke skal anses for en rente, men at der er tale om indkomst af de indskudte kryptovaluta, der skal beskattes efter statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen finder, at dette tilsvarende må gælde i relation til den del af afkastet, der knytter sig til de kryptovaluta, som Spørgeren indskyder"

Dermed er det Spørgers opfattelse, at de omhandlede referencetokens som modtages i forbindelse med staking og repræsenterer ejerskabet til de stakede coins + renter, skal beskattes som de underliggende coins. Det vil sige, at i det omfang USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter, jf. spørgsmål 1, skal de omhandlede referencetokens beskattes på samme måde.

Det er desuden Spørgers opfattelse, at også i det tilfælde, at spørgsmål 1 besvares benægtende eller, at Skatterådet ikke finder, at de omhandlede referencetokens skal beskattes som de stakede coins, de repræsenterer, skal sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ alligevel beskattes som en finansiel kontrakt.

Dette skyldes, at der ved placeringen af USDC, USDS, USDe og USD0 i de omhandlede kontrakter/protokoller indgås en tidsubegrænset bindende aftale mellem Spørger og udstederne af de pågældende kontrakter/protokoller om låsning af USDC, USDS, USDe og USD0 mod at modtage et afkast og referencetokens (sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++).

Der henvises i denne sammenhæng til forretningsbetingelserne på de pågældende udstederes hjemmesider, hvor der for eksempel i Sparks forretningsbetingelser fremgår følgende:

“These terms and conditions (these “Terms") constitute a binding legal agreement between each individual, entity, group or association who views, interacts, links to or otherwise uses or derives any benefit from the Site (as defined below) (“Users") and Mars Foundation, a Cayman Islands exempted foundation company (the owner/operator of the Site) (collectively with its successors and assigns, the “Site Operator")."

Herefter kan Spørger indfri de låste stablecoins via de underliggende protokoller. Dermed er der forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet, idet aftalen om låsning sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt.

Herudover er det Spørgers opfattelse, at der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris, idet både USDC, USDS, USDe og USD0 og sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ er afhængige af kursen på USD, dog således at sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ tillægges renteafkast i deres værdi, hvilket giver dem en stigende præmie over tid.

Også derfor er det Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Det er desuden Spørgers opfattelse, at idet finansielle kontrakter er lagerbeskattede, jf. kursgevinstlovens § 29, jf. kursgevinstlovens § 33, gør det ingen forskel for beskatningen, om de omhandlede stablecoins anses for afståede i forbindelse med Spørgers eventuelle videre handel med referencetokens på de likvide markeder.

Dette er desuden fordi, at de omhandlede referencetokens i sig selv er finansielle kontrakter.

Høringssvar fra Spørgers repræsentant

Spørger tilslutter sig overordnet udkast til indstilling og de foreslåede svar til spørgsmål 1 og 2.

Spørger har følgende bemærkninger til svar på spørgsmål 2:

Vedrørende spørgsmål 2 om de pågældende referencetokens (sUSDC, sUSDS, USDe og USD0++), fremhæver Skattestyrelsen følgende forhold som begrundelse for, at disse tokens skal anses som finansielle kontrakter:

"Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at værdien af de omhandlede referencetokens, der modtages, når de omhandlede stablecoins stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, svarer til værdien af den mængde stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus mængden af stablecoins (afkast), der er generet i DeFi-protokollen. Der er således en forskel i værdien på den mængde stablecoins, der stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokollen, og værdien på referencetokens, hvilket taler for at referencetokens er et selvstændigt aktiv."

Spørger er uenig i denne begrundelse for konklusionen. Det forhold, at referencetokens løbende afspejler værdien af de deponerede stablecoins inklusiv påløbne renter, ændrer ikke på, at de alene fungerer som teknisk dokumentation for ejerforholdet til de underliggende midler.

Det er ikke referencetokens, som har en anden værdi, det er renter, som tilskrives de underliggende, låste stablecoins. Dette er ligesom ved "klassisk" staking, hvor der ikke modtages referencetokens, men blot tilskrives renter.

Der er kontraktuel forbindelse mellem de deponerede stablecoins og de udstedte referencetokens, som opstår ved brug af kontraktens mint- og burnfunktioner.

Når referencetokens afstås i en handel, er det i praksis det underliggende aktiv, der afstås + tilskrevne renter. Dette er præcis det samme som ved klassisk staking uden referencetokens. Når referencetokens destrueres, findes de ikke mere, og de underliggende, låste aktiver frigives i modsætning til at blive afstået.

Af de nævnte årsager kan referencetokens aldrig være selvstændige aktiver, fordi de kun kan eksistere, mens de underliggende aktiver er låst.

Udstedelsen af referencetokens i nærværende bindende svar er ikke en økonomisk transaktion eller konvertering til et nyt aktiv, idet disse tokens alene er en intern reference i protokollen/kontrakten. Den såkaldte "forskel i værdi" udtrykker således en opdateret status på den samme underliggende position, og den har ingen selvstændig realitet eller økonomisk eksistens uden for smart contract’en.

At et token afspejler en ændret værdi af et underliggende aktiv, gør det ikke til et selvstændigt aktiv i skattemæssig forstand.

Imidlertid vil det ikke gøre nogen skattemæssig forskel i nærværende sag, da både stablecoins og referencetokens (hvis de er selvstændige) anses for at udgøre finansielle kontrakter.

Videre anfører Skattestyrelsen følgende i sin begrundelse:

"Der er endvidere ved vurderingen lagt vægt på, at der ifølge det oplyste er eller vil blive oprettet likvide markeder, hvor referencetokens frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller. Dette taler efter Skattestyrelsens opfattelse også for, at referencetokens er et selvstændigt aktiv, der skal kvalificeres skatteretligt."

Det er korrekt, at der for nogle typer referencetokens eksisterer - eller vil kunne oprettes - likvide markeder. Det afgørende må imidlertid være, om referencetokens faktisk anvendes som omsættelige aktiver i den konkrete situation.

Det vil sige, at når der, som i nærværende situation, låses stablecoins i en kontrakt, hvorved der også udstedes tokens som teknisk dokumentation for de deponerede midler ved brug af kontraktens mint-funktion, er det afgørende for, hvorvidt der er tale en finansiel kontrakt, om det underliggende aktiv er en finansiel kontrakt.

Det forhold, at der sker en handel af positionen på et likvidt marked, gør ikke referencetokenet til et selvstændigt aktiv. Dette er kun styrende for, om der sker afståelse af det underliggende aktiv eller ej.

Referencetokens kan derfor ikke afstås uden samtidig frigivelse af den bagvedliggende stablecoin, og en eventuel afståelse af de underliggende aktiver forudsætter, at referencetokens faktisk omsættes.

De omhandlede referencetokens er finansielle kontrakter, fordi de underliggende stablecoins er finansielle kontrakter, som referencetokens repræsenterer. Det er ikke fordi, de er selvstændige aktiver eller kan afstås sammen med de underliggende aktiver på et likvidt marked.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at følgende stablecoins; USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Begrundelse

Spørger påtænker at investere i følgende stablecoins: USDC, USDS, USDe og USD0.

Spørger ønsker afklaret, om de nævnte stablecoins beskattes som finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Kursgevinstloven

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 3, at kursgevinstloven omfatter gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. Terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter er nævnt som et særskilt punkt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 3, idet disse ikke opfylder definitionen for fordringer og gæld, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter (finansielle kontrakter) skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Videre fremgår det bl.a. af kursgevinstlovens § 33, at gevinst og tab på en kontrakt opgøres efter lagerprincippet. 

SKM2023.425.SR

Det fremgår af SKM2023.425.SR, at kryptoaktiver i de fleste tilfælde kunne anses for formuegoder efter statsskatteloven. Nogle kryptoaktiver som fx stablecoins kunne efter en konkret vurdering, blive anset for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29, jf. SKM2022.300.SR.

SKM2023.5.SR

Skatterådet fandt i SKM2023.5.SR, at SKM2022.300.SR kunne lægges til grund som udgangspunkt for den skattemæssige behandling af stablecoins med tilsvarende karakteristika som i SKM2022.300.SR.

SKM2022.300.SR

Spørgsmål 3 i SKM2022.300.SR omhandlede kryptovaluta i form af stablecoins, der fulgte den officielle US-dollarkurs.

Det fremgår af SKM2022.300.SR, at der ved en stablecoin skulle forstås en kryptovaluta, der, til forskel fra andre kendte kryptovalutaer såsom bitcoins, var knyttet til et andet aktiv. De i sagen omhandlede stablecoins var alle knyttet til den amerikanske dollar (USD) og udstederne af de tre stablecoins markedsførte deres stablecoins med, at værdien af stablecoinen fulgte USD 1:1.

De i sagen omhandlede stablecoins var følgende typer: Tether (USDT), Circle (USDC) og Paxos (UDSP).

Følgende fremgår af SKM2022.300.SR:

• At det var Skattestyrelsens opfattelse, at alle tre udstedere tilbød at indfri den hos dem købte stablecoin, så længe indløseren havde en konto hos udstederen,
• At det fremgik direkte af Tether og Paxos aftalevilkår, at de ikke indestod for værdien af de købte stablecoins,
• At det fremgik, at Circle indestod for, at en USDC kunne indfris hos dem til værdien af 1 USD,
• At det var Skattestyrelsens opfattelse, at der ved køb af de pågældende stablecoins blev indgået en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som var oplyst på udstederens hjemmeside,
• At køberen af stablecoins kunne vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder.

Skatterådet fandt i SKM2022.300.SR, at de tre angivne stablecoins skulle anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, samt at de angivne kontrakter ikke var undtaget efter kursgevinstlovens § 30, hvorved gevinst og tab skulle opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Skatterådet fandt endvidere i SKM2022.300.SR, at de tre angivne stablecoins ikke udgjorde strukturerede produkter, der bestod af en fordring og en finansiel kontrakt, men derimod selvstændige finansielle kontrakter, der var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.  

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.1

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.1, at aktiver benævnt "stablecoins" som oftest er aktiver, hvor værdien heraf reguleres af prisudviklingen på et andet aktiv.

USDC, USDS, USDe og USD0

Nærværende sag omhandler følgende stablecoins: USDC, USDS, USDe og USD0

Det er oplyst, at USDC, USDS, USDe og USD0 er designet til at følge kursen på USD, hvorved én stablecoin af de omhandlede stablecoins søger at holde paritet med 1 USD. Det er endvidere oplyst, at værdien af de udstedte stablecoins sikres på forskellige måder, men at det for alle fire stablecoins gælder, at der er en høj sikkerhed for, at værdien holdes.

Det er om de fire omhandlede stablecoins oplyst,

• at Spørger kan vælge af indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder,
• at der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris for alle de i nærværende sag omhandlede stablecoins, der udgør ca. 1 USD pr. stablecoin.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de i nærværende sag omhandlede stablecoins har tilsvarende karakteristika som de i SKM2022.300.SR omhandlede stablecoins, idet de alle er knyttet til den amerikanske dollar (USD). Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at de fire omhandlede stablecoins opfylder de tre kriterier, der ifølge Den Juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1 skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

På baggrund af praksis, herunder SKM2022.300.SR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fire angivne stablecoins skal anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, samt at de angivne kontrakter ikke er undtaget efter kursgevinstlovens § 30, hvorved gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Skattestyrelsen indstiller, at det kan bekræftes, at følgende stablecoins; USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at referencetokens i form af sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ fra staking/placering/deponering af USDC, USDS, USDe og USD0, beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Begrundelse

Som nævnt under spørgsmål 1, påtænker Spørger at investere i følgende stablecoins: USDC, USDS, USDe og USD0.

Spørger påtænker endvidere, at disse stablecoins via DeFi-protokoller skal stakes/placeres/deponeres hos udbyderen af disse stablecoins. I forbindelse med denne staking/placering/deponering modtager Spørger referencetokens som bevis for ejerskabet af de stakede stablecoins plus afkast. Spørger påtænker herefter at handle med disse referencetokens.

Spørger ønsker afklaret, om de nævnte referencetokens beskattes som finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33. Spørger ønsker således afklaret, om de nævnte referencetokens er et selvstændigt skattemæssigt aktiv, der skal kvalificeres skatteretligt, eller om referencetokens blot er en formel registrering af ejer, der derfor ikke selvstændigt skal kvalificeres skatteretligt.

Udgangspunktet er, at der er følgende sammenhæng mellem de angivne stablecoins og de angivne referencetokens:

• Når USDC stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, så modtages sUSDC,
• Når USDS stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, så modtages sUSDS,
• Når USDe stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, så modtages sUSDe
• Når USD0 stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, så modtages USD0++

Der kan dog foretages ombytning (swap) undervejs i processen, når der stakes/placeres/deponeres og når der unstakes/hæves.

Følgende er oplyst om de angivne referencetokens:

• Referencetokens modtages ved staking/placering/deponering af stablecoins i DeFi-protokol,
• Værdien af referencetokens udgør værdien af de stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus det afkast, der generes via DeFi-protokol,
• Det afkast, der generes via DeFi-protokol varierer over tid og består af yderligere stablecoins af samme type, som der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol,
• Værdien af én referencetoken svarer til værdien af én stablecoin plus afkast, der svarer til værdien af 1 USD plus afkast,
• Referencetokens kan til enhver tid unstakes/hæves i DeFi-protokol, hvorved Spørger modtager de stablecoins, der var staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus afkast, der er generet via DeFi-protokol,
• Referencetokens kan frit handles og anvendes i andre DeFi-protokoller. Dermed kan referencetokens også sælges direkte uden for de DeFi-protokoller, hvori stablecoins er staket/placeret/deponeret,
• Hvis Spørger sælger referencetokens, er det køberen af de pågældende referencetokens, der kan unstake/hæve og dermed modtage de stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokoller, plus afkast. 

Skattestyrelsen lægger som oplyst til grund, at staking/placering/deponering af stablecoins i DeFi-protokol indebærer, at der i DeFi-protokollen modtages et afkast i form af yderligere kryptovaluta, der består af samme type kryptovaluta, som der stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokollen. Dermed vil værdien af referencetokens, der modtages, når de omhandlede stablecoins stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, svare til værdien af den mængde stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus mængden af stablecoins, der er generet i DeFi-protokollen.

SKM2022.92.SR

SKM2022.92.SR omhandlede perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv var værdien af kryptovalutaer. Skatterådet fandt, at både perpetual futures og quarterly futures var omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter.

Følgende fremgår af SKM2022.92.SR:

"Skattestyrelsen finder, at den første betingelse om en bindende aftale er opfyldt. Der er her lagt vægt på, at handelsplatformen udbyder en standardiseret kontrakt og at den vil være bindende for parterne, der bliver omfattet af kontrakten.

I forhold til den anden betingelse om tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, så er dette også opfyldt. I sagen indgås der en kontrakt, der først kan blive opfyldt på et senere tidspunkt, der er efter aftaletidspunktet.

Den sidste betingelse, der skal være opfyldt, er, at der skal være aftalt en afviklingspris/kurs eller en formel/beregningsmodel for afviklingsprisen.

Det fremgår af det oplyste, at følgende er aftalt vedr. afviklingsprisen:

"Denne pris påvirkes af det underliggende aktiv gennem mekanismerne, der på forhånd er fastlagt i kontrakten. Overdragelsesprisen ligger således meget tæt op ad markedsprisen på den underliggende kryptovaluta, ligesom prisen på kontrakten fastsættes af handlen på handelsplatformen."

Skattestyrelsen forudsætter, at ovenstående mekanismer fremgår af futurekontrakten. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den sidste betingelse også er opfyldt."

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1, at følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29:

• Bindende aftale mellem parterne,
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt,
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++

Ud fra det oplyste om de fire referencetokens, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ved modtagelsen af de pågældende referencetokens indgås en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstedernes hjemmeside. Indehaveren af referencetokens kan vælge af unstake/hæve sine referencetokens hos den respektive udsteder og derved modtage den mængde stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus mængden af stablecoins, der er generet i DeFi-protokollen.

Skattestyrelsen finder, at der er en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om modtagelsen sker på ét tidspunkt, mens unstaking/hævning (afviklingen) sker på et andet tidspunkt.

Herudover finder Skattestyrelsen, at der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris, idet de stablecoins, der modtages ved unstaking/hævning til enhver tid kan veksles til en værdi af ca. 1 USD pr. stablecoin.

På baggrund af praksis, herunder praksis vedrørende stablecoins som omtalt under begrundelsen for spørgsmål 1, samt SKM2022.92.SR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fire angivne referencetokens skal anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, samt at de angivne kontrakter ikke er undtaget efter kursgevinstlovens § 30, hvorved gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at værdien af de omhandlede referencetokens, der modtages, når de omhandlede stablecoins stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokol, svarer til værdien af den mængde stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokol, plus mængden af stablecoins (afkast), der er generet i DeFi-protokollen. Der er således en forskel i værdien på den mængde stablecoins, der stakes/placeres/deponeres i DeFi-protokollen, og værdien på referencetokens, hvilket taler for, at referencetokens er et selvstændigt aktiv.

Der er endvidere ved vurderingen lagt vægt på, at der ifølge det oplyste er eller vil blive oprettet likvide markeder, hvor referencetokens frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller. Dette taler efter Skattestyrelsens opfattelse også for, at referencetokens er et selvstændigt aktiv, der skal kvalificeres skatteretligt.

Skattestyrelsen indstiller, at det kan bekræftes, at følgende referencetokens i form af sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ fra staking/placering/deponering af USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Spørger anfører, at det forhold, at referencetokens løbende afspejler værdien af de deponerede stablecoins inklusiv påløbne renter, ikke ændrer på, at de pågældende referencetokens alene fungerer som teknisk dokumentation for ejerforholdet til de underliggende midler.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at når det lægges til grund, at der er eller vil blive oprettet likvide markeder, hvorved de pågældende referencetokens frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller, er det ikke korrekt, som anført af Spørger, at de pågældende referencetokens alene fungerer som teknisk dokumentation for ejerforholdet til de underliggende midler.

Spørger anfører, at det ikke er referencetokens, som har en anden værdi, idet det er renter, som tilskrives de underliggende låste stablecoins. Videre anfører Spørger, at det forhold, at referencetokens afspejler en ændret værdi af et underliggende aktiv, ikke gør det til et selvstændigt aktiv i skattemæssig forstand

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at værdien af referencetokens til enhver tid afspejler værdien af den mængde stablecoins, som referencetokens kan ombyttes til, idet følgende forudsætninger er lagt til grund;

• at på ombytningstidspunktet, hvor en vis mængde stablecoins ombyttes med referencetoken, så afspejler den pågældende referencetoken den mængde stablecoins, der er staket/placeret/deponeret i DeFi-protokollen,
• at der løbende modtages afkast i DeFi-protokollen i form af yderligere stablecoins,
• at referencetokens til enhver tid kan unstakes/hæves i DeFi-protokollen,
• at på tilbageombytningstidspunktet, hvor referencetokens ombyttes med de stablecoins, der forefindes i DeFi-protokollen, så afspejler den pågældende referencetoken en anden mængde stablecoins end de oprindeligt stakede/placerede/deponerede, idet mængden nu består af de oprindeligt stakede/placerede/deponerede stablecoins plus afkast i form af yderligere stablecoins.

Baseret på ovenstående forudsætninger, er det ikke korrekt, som anført af Spørger, at det ikke er referencetokens, som har en anden værdi. Når referencetokens til enhver tid både kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller samtidigt med, at referencetokens til enhver tid kan unstakes/hæves i DeFi-protokollen, hvorved der sker ombytning til den aktuelle mængde stablecoins, vil der være en forskel i værdien på den mængde stablecoins, der oprindeligt blev staket/placeret/deponeret i DeFi-protokollen, og værdien af den pågældende referencetokens på ethvert andet tidspunkt end det tidspunkt, hvor der oprindeligt blev staket/placeret/deponeret stablecoins i DeFi-protokollen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående understøtter, at referencetokens er et selvstændigt aktiv.

Spørger anfører, at når referencetokens afstås i en handel, er det i praksis det underliggende aktiv, der afstås + tilskrevne renter.

Hertil gør Skattestyrelsen opmærksom på, at det er lagt til grund, at når referencetokens bliver handlet, er det køberen, der kan unstake/hæve og dermed ombytte referencetokens med den aktuelle mængde stablecoins, der måtte befinde sig i DeFi-protokollen. Skattestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at denne tilbageombytning ikke behøver at være sammenfaldende med overdragelsen af referencetokens. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ejerskifte af referencetoken ikke indebærer ejerskifte af de stablecoins, der forefindes i DeFi-protokoller, men alene ejerskifte af referencetokens, hvor der i referencetokens er indbygget en tilbageombytningsret.

På tilsvarende vis ejer en indehaver af en stablecoin, der følger værdien af USD, heller ikke USD førend indehaveren af den pågældende stablecoin gennemfører en ombytning af stablecoin med USD.

Spørger anfører, at når referencetokens destrueres, findes de ikke mere, og de underliggende, låste aktiver frigives i modsætning til at blive afstået.

Som anført ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at når referencetokens unstakes/hæves, så sker der en ombytning, hvor ejeren af referencetokens afleverer referencetokens mod at modtage stablecoins. At den pågældende referencetokens ophører med at eksistere på ombytningstidspunktet, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke på, at ombytningen indebærer, at der er sket afståelse (salg) af referencetoken og sket anskaffelse (køb) af de underliggende aktiver (stablecoins). Der er således ikke tale om en frigivelse, men derimod en overdragelse. Eller der er med andre ord sket afvikling af den finansielle kontrakt ved levering af de(t) underliggende aktiver.

Spørger anfører, at referencetokens aldrig kan være selvstændige aktiver, fordi de kun kan eksistere, mens de underliggende aktiver er låst.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at når det lægges til grund, at referencetokens til enhver tid både kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller, så optræder referencetokens i dens levetid som et selvstændigt aktiv. På tilsvarende vis vil en konvertibel obligation også ophøre med at eksistere, når den ombyttes til aktier, men dette ændrer ikke på, at en konvertibel obligation er et selvstændigt aktiv i dens levetid. På tilsvarende vis vil andre finansielle kontrakter også ophøre med at eksistere, når der enten sker afvikling ved differenceafregning eller ved levering af det underliggende aktiv.

Spørger anfører, at udstedelsen af referencetokens i nærværende bindende svar ikke er en økonomisk transaktion eller konvertering til et nyt aktiv, idet disse tokens alene er en intern reference i protokollen/kontrakten. Den såkaldte "forskel i værdi" udtrykker således en opdateret status på den samme underliggende position, og den har ingen selvstændig realitet eller økonomisk eksistens uden for smart contract’en.

Hertil gør Skattestyrelsen opmærksom på, at det er lagt til grund, at de pågældende referencetokens frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller. Det er således ikke korrekt, som anført af Spørger, at der alene er tale om en intern reference, der ikke har nogen selvstændig realitet eller økonomisk eksistens uden for smart contract’en.

Spørger anfører, det er korrekt, at der for nogle typer referencetokens eksisterer - eller vil kunne oprettes - likvide markeder. Det afgørende må imidlertid være, om referencetokens faktisk anvendes som omsættelige aktiver i den konkrete situation.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at følgende fremgår af Spørgers beskrivelse af de faktiske forhold:

• "Spørger påtænker i vidt omfang at handle med de omhandlede referencetokens på de likvide markeder."
• Skatterådet bedes lægge til grund ved besvarelsen af denne anmodning om bindende svar, at der er oprettet likvide markeder, hvor de omhandlede referencetokens frit kan handles og anvendes i andre DeFi-protokoller, hvilket indebærer, at de også kan sælges direkte uden for de DeFi-protokoller, hvori de pågældende stablecoins er staket/placeret/deponeret.

Det er således en klar forudsætning i nærværende sag, at de omhandlede referencetokens kan og vil blive handlet på likvide markeder. Herudover er Skattestyrelsen ikke enig i, at det afgørende må være, om referencetokens faktisk anvendes som omsættelige aktiver i den konkrete situation. Det afgørende for den skatteretlige vurdering af de pågældende referencetokens er deres skatteretlige karakteristika i de pågældende referencetokens levetid.

Spørger anfører, at det er afgørende for, hvorvidt der er tale en finansiel kontrakt, om det underliggende aktiv er en finansiel kontrakt, og at de omhandlede referencetokens er finansielle kontrakter, fordi de underliggende stablecoins er finansielle kontrakter, som referencetokens repræsenterer.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det afgørende for, hvorvidt der er tale om en finansiel kontrakt, er, om betingelserne i kursgevinstlovens § 29 er opfyldt. Det er underordnet for denne vurdering, om det underliggende aktiv er en valuta, fordring, aktie, råvare, kryptoaktiv, der beskattes efter statsskatteloven, eller kryptoaktiv, der beskattes som en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af om betingelserne i kursgevinstlovens § 29 er opfyldt, skal der som anført ovenfor, tages stilling til, om der er en bindende aftale mellem parterne, en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt og en aftale om afviklingspris eller -kurs.

Endelig anfører Spørger, at det forhold, at der sker en handel af positionen på et likvidt marked, ikke gør referencetokenet til et selvstændigt aktiv. Dette er kun styrende for, om der sker afståelse af det underliggende aktiv eller ej. Referencetokens kan derfor ikke afstås uden samtidig frigivelse af de bagvedliggende stablecoins, og en eventuel afståelse af de underliggende aktiver forudsætter, at referencetokens faktisk omsættes.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det fremgår af Spørgers beskrivelse af de faktiske forhold, at såfremt referencetokens sælges, vil det være køberen, der kan indløse det underlæggende aktiv. Det er således ikke korrekt, som anført i høringssvaret, at de pågældende referencetokens ikke kan afstås uden samtidig frigivelse af de bagvedliggende stablecoins.

Skattestyrelsen er derimod enig i, at en afståelse af de underliggende aktiver forudsætter, at referencetokens realiseres først i form af en ombytning, hvor referencetokens sælges og de stablecoins, der befinder sig i DeFi-protokollen, købes, hvorefter køberen af stablecoins kan sælge disse.

Spørgers høringssvar har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens indstilling eller begrundelse. Skattestyrelsen indstiller derfor fortsat, at det kan bekræftes, at følgende referencetokens i form af sUSDC, sUSDS, sUSDe og USD0++ fra staking/placering/deponering af USDC, USDS, USDe og USD0 beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1

"Stk. 1. Denne lov omfatter

1)      gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2)      gevinst og tab ved frigørelse for gæld  og

3)      gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv."

Kursgevinstlovens § 29

"Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3.  Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Kursgevinstlovens § 30

"Stk. 1. § 29 anvendes ikke på

1)      aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,

2)      tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3)      kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

4)      konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5)      aftaler om køb og salg af aktier,

6)      valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7)      sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed,  samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og

8)      aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter mv., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3.  Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4.  Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler."

Kursgevinstlovens § 33

"Stk. 1. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2.  Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden."

Personskattelovens § 3, stk. 1

"Stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst." 

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2

"Stk. 1. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

(…)

      2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

(…)"            

Statsskattelovens § 4

"Som skattepligtig indkomst  betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)      af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b)      af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c)      af et embede  eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d)      af tiender;

e)      af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f)       af lotterispil, samt andet spil og væddemål."

Statsskattelovens § 5

"Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b)      gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv  og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c)      de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d)      (Ophævet).

e)      - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse."

Praksis

SKM2025.5.SR

Sagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, samt dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.

Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.

Spørgsmål 2 og 4 omhandlede indberetning på oplysningsskemaet. Skatterådet afviste spørgsmålene, idet indberetning ikke udgjorde en skattemæssig virkning af en disposition.

Uddrag fra SKM2025.5.SR:

"Udgangspunktet ved realisationsprincippet er således, at der alene sker beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår, hvorved der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes til at betale skatten med.

Ved ombytning af kryptovaluta, herunder bl.a. opgradering af et kryptoaktiv, skal der ligeledes foretages en konkret transaktionsbaseret opgørelse af gevinst og tab, idet der ved transaktionen fremkommer et konkret vederlag. Dette vederlag består dog ikke af likvider, der kan anvendes til betaling af skatten. Ved ombytning af kryptovaluta består vederlaget derimod af værdien af det ombyttede kryptoaktiv."

SKM2023.425.SR

Spørger ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på tjenesten Nexo.io, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode, da man kunne modtage et større procentmæssigt afkast sammenlignet med, hvis man ikke låste sit indskud i en periode.

Det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, jf. statsskattelovens § 4, sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Spørger skulle endvidere anses for at have foretaget indskuddet i spekulationshensigt. Det var Skatterådets opfattelse, at eftersom det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, og idet indskuddet af kryptovaluta ikke skulle at overgå til et pengekrav, måtte det lægges til grund, at der ikke var tale om en pengefordring. Det modtagne procentuelle afkast for "låsning" af kryptovalutaindskud kunne derfor allerede af denne grund ikke anses for kursgevinst omfattet af kursgevinstloven, ligesom afkastet ikke kunne anses for renter.

Det var oplyst, at Spørger "låste" en given mængde kryptoaktiver i en nærmere bestemt periode på op til 12 måneder. Nexo brugte i låsningsperioden kryptoaktiverne som sikkerhedsstillelse i forbindelse med udlån til tredjemand.

Spørger kunne i aftaleperioden ikke hæve de indskudte aktiver, eller opsige aftalen. Skatterådet lagde derfor til grund for besvarelsen, at Spørger ville bevare ejendomsretten over de indskudte aktiver.

Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning, fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på tjenesten nexo.io udgjorde derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.

SKM2023.68.SR

Sagen omhandlede beskatningen af afkast af kryptovaluta indskudt på platformen Nexo. Skatterådet fandt efter indstillingen, at det pågældende afkast, uanset afkastets form og værdi, skulle anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet i relation til praksis omkring statsskattelovens § 4. Afkastet skulle ikke anses for renter, da det ikke opfyldte rentedefinitionen.

Uddrag fra SKM2023.68.SR:

"(…)

Til Spørgers bemærkninger til høringssvaret om, at Skattestyrelsen således har bekræftet, at den løbende beskatning af stablecoins skal ske efter reglerne i statsskatteloven og ikke efter kursgevinstloven som en finansiel kontrakt, bemærkes, at besvarelsen af spørgsmålet alene tager stilling til, at afkastet i form af nye stablecoins opgjort som værdien på tildelingstidspunktet, er omfattet af statsskattelovens § 4. Der er ikke hermed tilsigtet en praksisændring af beskatningen af stablecoins, jf. SKM2022.300.SR.

(…)

Værdien af afkastet på tildelingstidspunktet betragtes som anskaffelsessum i den efterfølgende lagerbeskatning efter reglerne i kursgevinstloven, såfremt aktivet i øvrigt skal kvalificeres som eksempelvis en finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, eller en struktureret fordring efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Skattestyrelsen bemærker, at gevinst og tab på finansielle kontrakter og strukturerede fordringer medtages i kapitalindkomsten."

SKM2023.5.SR

Skatterådet fandt, at der skulle ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som i de foreliggende tilfælde måtte anses for at være tildelingstidspunktet. Derudover fandt Skatterådet bl.a., at afkast af kryptovaluta, der er en finansiel kontrakt, ikke skulle medtages under lagerbeskatningen, idet beskatningen i den pågældende situation faldt uden for kursgevinstloven, således at der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

Uddrag fra SM2023.5.SR:

"(…)

Skatterådet har i SKM2022.300.SR anset 3 typer af stablecoins, der bl.a. omfatter to af de i nærværende spørgsmål omhandlede stablecoins, for finansielle kontrakter. Det lægges til grund, at de i sagen omhandlede stablecoins besidder de samme egenskaber som de i SKM2022.300.SR omhandlede stablecoins.

Det er herefter spørgsmålet, om værdien af afkast af indskudte stablecoins i form af kryptovaluta skal tillægges værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af lagerbeskatningen efter kursgevinstlovens § 33, eller om de til kontoen tilskrevne kryptovaluta skal beskattes selvstændigt efter statsskattelovens § 4. Dvs. er der hjemmel i kursgevinstlovens §§ 29 og 33 til at medtage et afkast af finansielle kontrakter, der kan modtages i kryptovaluta i beskatningen efter kursgevinstloven og opgørelsen af gevinst og tab på det indskudte aktiv efter lagerprincippet, eller falder beskatningen af det pågældende afkast uden for kursgevinstloven.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at i det foreliggende tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at de kryptovaluta, der tilskrives kontoen er afkast/indkomst og ikke en kursopskrivning af det underliggende aktiv, skal afkastet beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4 og medtages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Det bemærkes, at det lægges til grund, at de pågældende indskud ikke overgår til at være pengefordringer.

Dette indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse, at afkast af de i sagsfremstillingen nævnte typer af kryptovaluta på Spørgerens BlockFi konto skal beskattes efter statsskattelovens § 4, og at afkastet skal medtages til indkomstopgørelsen med handelsværdien på tildelingstidspunktet.

(…)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved tildelingen af afkast af kryptovaluta i form af kryptovaluta opnås en indkomst (afkast) i form af et formuegode af pengeværdi, i det omfang det i øvrigt kan godtgøres, at modtageren har retmæssig adkomst til det pågældende formuegode.

Vedrørende henvisningen til Skattestyrelsens kommentarer omkring SKM2018.130.SR og Spørgerens bemærkninger omkring finansielle kontrakter bemærkes, at det er lagt til grund, at de pågældende stablecoins besidder tilsvarende egenskaber som i SKM2022.300.SR, og at det i øvrigt er indstillet, at beskatningen af afkastet er den samme, uanset om det indskudte aktiv kvalificeres som en formuegenstand eller en finansiel kontrakt i den pågældende situation. Derudover bemærkes, at to af de stablecoins, som Spørgeren indskyder på BlockFi, netop er behandlet i SKM2022.300.SR. Det drejer sig om USDT og USDC.

(…)"

SKM2022.300.SR

Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar.

Skatterådet bekræftede, at selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skulle opgøres efter realisationsprincippet. Dette fulgte af, at bitcoins anses for et formuegode, hvor indkomst eller tab efter principperne i statsskattelovens §§ 4 og 5, skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skulle opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kunne identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kunne identificeres, skulle fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv. Endvidere bekræftede Skatterådet, at veksling mellem kryptovalutaer skulle anses for afståelse og erhvervelse af kryptovaluta.

Det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, om at handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabs udgift til gas fee - som betales ved køb af visse kryptovalutaer, som kompensation for energiforbruget - skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen.

Efter Skatterådets opfattelse kunne Spørger ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.

SKM2022.92.SR

Skatterådet fandt, at perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv er værdien på kryptovalutaer, er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29 for finansielle kontrakter, og at investeringen i disse kontrakter kan ske gennem et anpartsselskab.

Uddrag fra SKM2022.92.SR:

"Skattestyrelsen finder, at den første betingelse om en bindende aftale er opfyldt. Der er her lagt vægt på, at handelsplatformen udbyder en standardiseret kontrakt og at den vil være bindende for parterne, der bliver omfattet af kontrakten.

I forhold til den anden betingelse om tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, så er dette også opfyldt. I sagen indgås der en kontrakt, der først kan blive opfyldt på et senere tidspunkt, der er efter aftaletidspunktet.

Den sidste betingelse, der skal være opfyldt, er, at der skal være aftalt en afviklingspris/kurs eller en formel/beregningsmodel for afviklingsprisen.

Det fremgår af det oplyste, at følgende er aftalt vedr. afviklingsprisen:

"Denne pris påvirkes af det underliggende aktiv gennem mekanismerne, der på forhånd er fastlagt i kontrakten. Overdragelsesprisen ligger således meget tæt op ad markedsprisen på den underliggende kryptovaluta, ligesom prisen på kontrakten fastsættes af handlen på handelsplatformen."

Skattestyrelsen forudsætter, at ovenstående mekanismer fremgår af futurekontrakten. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den sidste betingelse også er opfyldt.

Skattestyrelsen finder, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet, da de tre betingelser, der er en betingelse for at finansiel kontrakt kan være omfattet af kursgevinstlovens § 29, er opfyldt."

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1

"Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper for beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

(…)

Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se afsnit C.G.3.2.2"Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængigt af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Bemærk

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30 og afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

Personer, der udnytter en køberet efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, er ikke skattepligtige af en eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten. Køberetten opfylder ikke betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Se SKM2012.404.SR.

Kryptovaluta, herunder bitcoins og rebase rewards, er hverken pengefordringer eller finansielle kontrakter og dermed ikke omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

(…)

Se dog SKM2018.130.SR, hvor der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt. Se endvidere 

SKM2022.300.SR, hvorefter stablecoins skulle behandles som finansielle kontrakter.

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR.

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR."

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.1

"Generelt om krypto

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definitioner vedrørende krypto
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Kryptoaktiver er ikke entydigt defineret i skatteretten, og der findes ikke et særligt regelsæt, der regulerer beskatningen af kryptoaktiver. Markedet for kryptoaktiver udvikler sig løbende. Kryptoaktiver beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler og kan kvalificeres skatteretligt forskelligt alt efter deres karakteristika.

Beskatningen af kryptoaktiver er fastlagt af praksis fra Skatterådet, Landsskatteretten og domstolene. Skatterådet fandt bl.a. i SKM2018.104.SR, at bitcoins er et formuegode omfattet af statsskatteloven.

Aktiver med lignende karakteristika som bitcoins anses også for formuegoder omfattet af statsskatteloven. Når bortses fra næringsvirksomheder, der handler med sådanne kryptoaktiver, fx vekslingstjenester, vil beskatningen af en gevinst ved afståelsen af kryptoaktiver  bero på, om der foreligger spekulation i medfør af SL § 5, stk.  1, litra a, hvorefter gevinst og tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Gevinst ved spekulation udgør for personer personlig indkomst, jf. PSL § 3, stk.1. 

Fradrag for spekulationstab forudsætter, at der er gennemført en reel handel, dvs. et salg eller en anden afståelse, som kan sidestilles med et salg. I SKM2023.306.SR (påklaget) fandt Skatterådet, at realisation kunne ske ved salg eller anden afståelse, som fx bytte, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang.

Spekulationstab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Se mere om dette i C.C.2.1.3.3.3 om spekulation og C.C.2.1.3.3.5.2 om realisationsbeskattede kryptoaktiver.

Skatterådet fandt fx i SKM2017.520.SR og SKM2018.130.SR og senest i SKM2022.300.SR, at kryptoaktiver, hvor værdien heraf reguleres af prisudviklingen på et andet aktiv, skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter efter KGL § 29. Finansielle kontrakter lagerbeskattes som kapitalindkomst efter reglerne i kursgevinstloven og personskatteloven. Se C.C.2.1.3.3.5.3 om lagerbeskattede kryptoaktiver.

Definitioner vedrørende krypto

Kryptoaktiver har forskellige karakteristika. Nedenfor er nogle af de i praksis hyppigt anvendte definitioner nærmere beskrevet.

Kryptovaluta

De måske mest kendte aktiv-typer er fx bitcoins og ether og andre lignende aktiver med samme karakteristika. Aktiv-typen karakteriseres ved, at aktivet alene forefindes elektronisk og har således ikke en praktisk anvendelsesmulighed, som andre formuegoder, som fx et maleri. Aktiverne kan derfor ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks. Som oftest er aktiverne hurtigt omsættelige, men der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2018.104.SR.

Om bitcoins lagde Højesteret i de to domme SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.  

Stablecoins

Aktiver benævnt ’stablecoins’ er som oftest aktiver, hvor værdien heraf reguleres af prisudviklingen på et andet aktiv. Skatterådet har i SKM2017.520.SR og SKM2022.300.SR taget stilling til sådanne aktiver. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at de omhandlede aktiver beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Se hertil afsnit C.B.1.8. om finansielle kontrakter.

NFT

En non-fungible token (NFT) er et unikt digitalt aktiv. Non-fungible er udtryk for, at der tale om ikke-ombyttelige eller uerstattelige aktiver. Eksempler herpå kan være sange eller billeder, som en kunstner har designet. NFT’er er tokeniserede aktiver, der lagres og overføres via blockchainteknologi. I praksis benyttes NFT’er til at repræsentere et ejerskab af unikke varer af både digital og ikke-digital karakter. Se SKM2023.586.SR.

Se også SKM2023.284.SR hvor Skatterådet fandt, at en investering i de konkrete NFT’er, var sket med henblik på, at de ved et senere salg skulle give en gevinst. Beskatningen af NFT’erne skulle derfor ske efter principperne for spekulationsbeskatning i SL § 5, stk. 1, litra a.

Rewards

Et reward udgør et afkast og kan fx være en udbetaling, der sker som følge af et indskud/sikkerhedsstillelse på en krypto-tjeneste. Skatterådet behandlede i SKM2023.68.SR en sag om indskud af kryptovaluta på tjenesten ’NEXO’. Skatterådet fandt, at det pågældende afkast, uanset afkastets form og værdi, skulle anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet, jf. SL § 4. Afkastet skulle i den konkrete sag ikke anses for renter, da det ikke opfyldte rentedefinitionen.

Validering fx mining

Blockchainteknologien kendetegnes ved at fungere som en decentraliseret database. Selve blockchainen består af en kæde af blokke. Disse blokke "låses" sammen ved forskellige valideringsmetoder, fx mining. Indtægt ved mining er skattepligtigt efter SL § 4. Se SKM2023.188.HR.

Skatterådet behandlede i SKM2023.511.SR et spørgsmål om realisation ved et skifte mellem forskellige valideringsmetoder.

Airdrops

Airdrops er udtryk for en tildeling - som regel uden krav om en modydelse. Det tildelte kryptoaktiv tildeles derfor gratis som en form for reklamegave. Værdien af det tildelte airdrops er skattepligtig efter SL § 4. Se SKM2024.25.SR.

Hardfork

En hardfork opstår, når en eksisterende blockchain opdeles i to eller flere nye selvstændige blockchains med nye selvstændige kryptovalutaer. I forbindelse med en hardfork vil en indehaver af den kryptovaluta, der tilhører den bevarede blockchain, vederlagsfrit modtage et tilsvarende antal kryptovalutaer tilhørende den nye blockchain.

Bitcoins-systemet havde således en hardfork den 1. august 2017, hvorved Bitcoin Cash opstod. Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, at tildelingen af Bitcoin Cash var skattefri for spørgeren på tildelingstidspunktet, idet tildelingen måtte anses som en del af de allerede købte Bitcoins og dermed også anskaffet med samme hensigt. Da der således ikke ved splittet var tale om afståelse, indebar splittet, at indehaverne af pågældende Bitcoins blot fik tildelt en tilsvarende andel af de nye Bitcoins Cash, som indehaveren havde af Bitcoins. Som følge heraf fandt Skatterådet, at Bitcoin Cash skulle anses for at være købt samtidig med de oprindelige Bitcoins, med samme erhvervelseshensigt og til en anskaffelsessum på 0 kr. Se SKM2018.104.SR."

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.3

"Lagerbeskattede kryptoaktiver

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Praksis
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1. Læs mere herom i afsnit C.B.1.8.

Beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Praksis

I en række sager har Skatterådet taget stilling til, hvornår et kryptoaktiv skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Skatterådet fandt i SKM2022.300.SR, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter. De skulle derfor beskattes efter KGL § 29 om finansielle kontrakter.

Skatterådet fandt, at der ved køb af de pågældende stablecoins, der bestod af kryptoaktiver, der fulgte værdien af henholdsvis USD og amerikanske statsobligationer, blev indgået en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstederens hjemmeside. Køberen af stablecoins kunne herefter vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder. Derfor fandt Skatterådet, at der var en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om køb sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt. På den baggrund blev det lagt til grund, at der ikke var samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet.

Skatterådet fandt, at der på aftaletidspunktet var aftalt en afviklingspris, idet den pågældende stablecoin til enhver tid kunne veksles til 1 USD eller til værdipapirer til en værdi af 1 USD.

På denne baggrund fandt Skatterådet i SKM2022.300.SR, at kriterierne for, hvornår der foreligger en finansiel kontrakt, var opfyldt, idet der er indgået en bindende tidsubegrænset aftale, hvorved der er en forskydning mellem købstidspunktet og indfrielsestidspunktet, og idet der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris. De tre stablecoins som blev behandlet i sagen var Tether, Circle og Paxos.

Perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv udgør værdien på de pågældende kryptovalutaer, er omfattet af reglerne i KGL § 29 for finansielle kontrakter. Se SKM2022.92.SR.

I SKM2017.520.SR fandt Skatterådet, at spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta Bookcoins skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet Bookcoins blev anses for en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3."