Sag BS-39758/2023-FRB  

Parter  

A  

(v/ advokat Daniel Askbo)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Anne Laursen)  

Denne afgørelse er truffet af kst.dommer Knud-Erik Kofoed.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 12. juli 2023.  

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2023, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2022 vedrørende indkomståret 2018, hvor A’s skattepligtige indtægt blev forhøjet med 518.869 kr. som følge af indsætninger på bankkonti, hvor hans ejendomsværdiskat blev forhøjet med 1.166 kr., hvor hans befordringsfradrag blev nedsat fra 87.352 kr. til 0 kr., og hvor hans fradrag for rejseudgifter blev nedsat fra 20.500 kr. til 0 kr.  

A har nedlagt følgende påstand:  

Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 518.869 kr., at sagsøgers ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 nedsættes med 1.166 kr., samt at sagsøgers befordringsfradrag forhøjes med 87.352 kr., og fradrag for rejseudgifter forhøjes med 20.500 kr. for indkomståret 2018.   

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen  

Af Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2023 fremgår:  

"…  

Afgørelse  

Fra  

Landsskatteretten  

12. april 2023  

Sagsnr. 22-0084817  

I afgørelsen har deltaget: Søren Kjær Madsen, Frank Aaen og Rasmus Gamst Beltofte  

Klager:  A  

Klage over:  Skattestyrelsens afgørelse af 05-07-2022  

CPR-nr.:  (red.fjernet.cpr)  

lndkomstår:  2018  

Faktiske oplysninger  

Klageren har været dansk statsborger siden den 28. december 2010. Den 27. oktober 2016 skiftede klageren adresse fra Danmark til klagerens brors adresse på Y1-adresse.  

Klageren har andelsboligbevis til og ejerpantebrev i andelsboligen Y2-adresse. Klageren har ejet andelsboligen siden den 1. august 2016.  

Klageren har indtil den 30. november 2018 modtaget A-indkomst på 511.818 kr. fra G1-virksomhed, Y3-adresse. Ifølge Skattestyrelsen har klageren arbejdet 1.764 timer hos G1-virksomhed i 2018.  

Den 21. juni 2017 har klageren stiftet anpartsselskabet G2-virksomhed i Danmark med CVR-nr. ...11, som han ejer 100 %. Selskabet har siden stiftelsen haft adresse på Y2-adresse, og selskabets formål er at eje kapitalandele og dermed beslægtet virksomhed. G2-virksomhed ejede i 2018 50 % af selskabet G2-virksomhed og 100 % af G3-virksomhed indtil den 29. november 2018. Begge selskaber havde ligeledes adresse på Y2-adresse, i indkomståret 2018.  

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at klageren pr. 1. september 2018 har købt ejendommen Y4-adresse.  

Indsætninger på klagerens konto  

Skattestyrelsen har modtaget klagerens kontoudtog for konto X1, X2 og X3 i F1-bank.    

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har Skattestyrelsen konstateret, at klageren har haft følgende betalinger til f.eks. G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed:  

En gennemgang af de modtagne kontoudtog viste, at klageren i 2018 har modtaget følgende indsætninger på konto X2:  

Klageren har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning om en redegørelse for de modtagne beløb.  

Skattestyrelsen har ikke beskattet beløbet på 7.447,30 kr., idet klageren den 23. marts 2018 har overført 5.000 EUR til den samme person, som har overført de 7.447,30 kr. til klageren.  

Befordringsfradrag  

Klageren har for indkomståret 2018 selvangivet et befordringsfradrag på 87.352 kr. Indberetningen er sket via TastSelv den 13. marts 2019 kl. 18:48.  

Klageren har ikke specificeret befordringsfradraget nærmere, herunder antal kørte kilometer pr. dag samt antal kørselsdage.  

I mail af 2. marts 2021 har klagerens repræsentant oplyst:  

"Vi har desværre ikke kunne gå så langt tilbage på Y5-bro for at trække oversigt over vores passager over broen for 2017. Vi henviser venligst til bilag 6, hvor alle broafgifter for 2018 er dokumenteret."  

Der var hertil vedlagt en opgørelse over ture via Y5-bro i 2018. De i opgørelsen anførte beløb kan ikke følges til betaling på klagerens bankkonti.  

Af mailkorrespondance mellem klageren og klagerens repræsentant, modtaget i Skattestyrelsen den 9. juli 2021, fremgår blandt andet:  

"G7-virksomhed har vi jo allerede sendt, og de er trukket fra G2-virksomhed konto, skal jeg sende et udskrift fra bankkontoen eller skal jeg sende et udskrift fra selve G7-virksomhed? Det sidstenævnte har de allerede."  

Klageren har den 2. marts 2018 underskrevet en låneaftale, hvor klagerens adresse er anført til at være "Y2-adresse".  

Skattestyrelsen har i brev af 14. september 2020, i en rykkerskrivelse af 8. december 2020 og yderligere i brev af 17. december 2021 samt en rykkerskrivelse den 20. januar 2022 bedt klageren om at redegøre for befordringsfradraget, herunder dokumentere udgifter til benzin, broafgift mv.  

Rejseudgifter  

Klageren har for indkomståret 2018 indberettet fradrag for rejseudgifter på 20.500 kr. Indberetningen er sket via TastSelv den 13. marts 2019 kl. 18:48.  

Skattestyrelsen har den 14. september 2020 sendt et brev til klageren, hvori han blev bedt om at redegøre for og dokumentere fradraget. Den 8. december 2020 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse.  

I mail af 2. marts 2021 har repræsentanten oplyst:  

"I forbindelse med arbejdet hos G1-virksomhed, var rejseaktivitet en naturlig del af jobbet, da virksomhedens produktion lå i Y6-land. Derudover var der en del erhvervsmæssig rejseaktivitet til blandt andet Y7-land, Y8-land, Y9-land, Y10-land mv."  

Den 17. december 2021 har Skattestyrelsen sendt en yderligere materialeindkaldelse til klageren, hvori han igen blev bedt om redegørelse og dokumentation. Den 20. januar 2022 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse.  

Ejendomsværdiskat  

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren den 1. september 2018 har købt en ejendom på adressen Y4-adresse, Y7-land.  

Den 17. december 2021 sendte Skattestyrelsen et brev til klageren, hvori der blev efterspurgt oplysninger om ejendommen, herunder købspris, den seneste Y7-land ejendomsvurdering samt betalt ejendomsværdiskat i Y7-land (Fastighetsavgift) i 2018. Den 20. januar 2022 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse til klageren.  

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysningerne fra klageren og har indhentet oplysninger om, at klageren har betalt 1.300.000 (red.fjernet.valuta) for ejendommen, og at handlen blev indgået den 15. maj 2018. Klageren overtog ejendommen den 1. september 2018.  

Af den juridiske vejledning C.F.1.2.3 fremgår det ligeledes, at det afgørende, når man kigger på om skattepligten er ophørt ved fraflytning fra Danmark, er, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet.  

Når du som skatteyder fortsat har rådighed over en helsårsbolig i landet, er dette objektive kriterium normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt. Du bevarer således den fulde skattepligt til Danmark medmindre, at du har opgivet bopælen.  

Opgivelse af bopæl i landet sker ved at afhænde sin ejer- eller lejebolig, herunder andelsbolig. I stedet for afhændelse af bolig kan en anden måde at opgive bopælen på være ved at udleje sin bolig uopsigeligt i minimum 3 år. Det følger af den juridiske vejledning C.F.1.2.3. Du har overfor os tilkendegivet, at på trods af, at der har været personer tilmeldt adressen Y2-adresse i år 2018, så har boligen ikke været udlejet. Du har ligeledes ikke indsendt lejekontrakter eller selvangivet et udlejningsresultat, hvortil en eventuel lejer har betalt markedslejen for leje af boligen. Der er derfor ikke indikationer på, at din bolig har været udlejet i 2018.  

Kravet om helårsbolig anses derfor for at være opfyldt, da du i 2018 har haft rådighed over din andelsbolig i Y11-by.  

Når man har en helårsbolig til rådighed, er det, som tidligere nævnt, en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Andre formelle kriterier som framelding af folkeregister har ingen selvstændig rolle. Dette kan udledes af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.  

Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at du aldrig skattemæssigt er fraflyttet Danmark, da du har opretholdt rådighed over bopæl i landet. Du bevarer således den fulde skattepligt til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.  

Du har fra den 27. oktober 2016 haft adresse i Y7-land. Du har ligeledes gennem mail den 2. marts 2021 oplyst, at du i år 2018 boede i Y12-by i Y7-land. Vi har desuden oplysninger om, at du den 1. september 2018 købte en ejendom på adressen Y4-adresse.  

Du har ikke indsendt lejekontrakter eller andet der indikerer, at du har haft bolig til rådighed i Y7-land før den 1. september 2018. Du har ikke indsendt anden dokumentation, der indikerer, at du var fuld skattepligtig til Y7-land før den 1. september 2018.  

Skattestyrelsen antager dog, uagtet at du ikke har dokumenteret dette, at du var fuld skattepligtig til Y7-land i hele indkomståret 2018.  

I det tilfælde hvor en person er fuld skattepligtig i to lande, er personen dobbeltdomicileret.  

Dette udledes af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.  

Centrum for dine livsinteresser er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse i Danmark.  

Du har ligeledes gennem indsendte gældsbrev af 1. marts 2018 indikeret, at du bor på adressen Y2-adresse, ligesom dit holdingselskab G2-virksomhed har adresse ved andelsboligen i Y11-by.  

Du anses dermed skattemæssigt for at være hjemmehørende i Danmark efter DBO'en artikel 4, stk. 2 samt højesteretsdommen SKM2004.257.HR hvor skatteyder var dobbeltdomicileret med bopæl i både Danmark og Y8-land med centrum for livsinteresser i Danmark.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke er fraflyttet landet den 27. oktober 2016 efter skattelovgivningens betegnelser, da du har opretholdt en bopæl.  

Vi anser dig herefter for fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y7-land (DBO'en).  

Så længe man er fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark skal alt indkomst, efter statsskattelovens § 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om det er optjent i Danmark eller udlandet.  

2. Indsætninger på din bankkonto i 2018  

…  

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse  

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.  

Når man er fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skattemæssigt hjemmehørende til Danmark efter DBO'en er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig.  

Det fremgår af statsskattelovens § 4.  

…  

3.2 Dine bemærkninger  

I mail af den 2. marts 2021 er dig og din revisor kommet med følgende kommentar vedrørende befordringsfradraget:".... Vi henviser venligst til bilag 6, hvor alle broafgifterfor 2018 er dokumenteret."  

Den 9. juli 2021 indsendte din revisor igen bilag med oversigten over passage over Y5-bro i 2018 med G7-virksomhed.  

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022.  

…  

3.4 Skattestyre/sens bemærkninger og begrunde/se  

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.   

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan der, efter ligningsloven § 9C, stk. 1., tages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.  

Der er kun en bopæl, der kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Hvis der er tvivl, fastsættes sædvanlig bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sin livsinteresser. I vurderingen af hvor centrum for livsinteresser er, indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning.  

Det er den skattepligtige og ikke ligningsmyndighederne, der skal kunne dokumentere eller som minimum sandsynliggøre de fradrag, der ønskes godkendt ved indkomstopgørelsen.  

Skattestyrelsen har lavet vurderingen om centrum for livsinteresser under punkt 1.4, hvor Skattestyrelsen finder, at centrum for dine livsinteresser er i Danmark. Det kommer sig af, at du har bolig til rådighed i Danmark, da du ejer en andelsbolig på Y2-adresse, som du ikke har lejet uopsigeligt ud i de 3 år, som det kræves for, at du har opgivet bopæl i Danmark. Det følger af den juridiske vejledning C.F.1.2.3.  

2018-05-02 17:21:55 Y5-bro Konsortiet/Y7-land  

2018-05-03 08:04:53 Y5-bro Konsortiet/Danmark  

2018-05-03 17:32:30 Y5-bro Konsortiet/Y7-land  

2018-05-04 08:06:56 Y5-bro Konsortiet/Danmark  

2018-05-04 18:42:04 Y5-bro Konsortiet/Y7-land  

Skattestyrelsen finder således heller ikke, at der er sammenhæng mellem de modtagne oplysninger, der består af dokumentation af kørsel over Y5-bro og det indtastede befordringsfradrag sammenholdt med de oplysninger, der fremgår af dit bankkontoudtog, hvor der handles i Y14-by i samme periode.  

4. Rejseudgifter i 2018  

…  

4.2. Dine bemærkninger  

I mail af den 2. marts 2021 har din rådgiver NH fra G10-virksomhed skrevet følgende ind på dine vegne: "I forbindelse med arbejdet hos G1-virksomhed, var rejseaktivitet en naturlig del af jobbet, da virksomhedens produktion lå i Y6-land. Derudover var der en del erhvervsmæssig rejseaktivitet til blandt andet Y7-land, Y8-land, Y9-land, Y10-land mv."  

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022.  

…  

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse  

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.  

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 beskattet klageren af indsætninger og overførsler på i alt 518.869 kr.  

Idet der ikke foreligger nærmere redegørelse og dokumentation for de modtagne beløb, finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at de til klageren overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der ikke skal beskattes.  

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag  

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.  

En skatteyder kan kun have en sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.  

Det er imidlertid en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt klageren. Klageren må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.  

Klageren har i indkomståret 2018 haft adresse i Y12-by, Y7-land, og været ansat hos G1-virksomhed i Y13-by, Danmark.  

Klageren har et andelsboligbevis og et ejerpantebrev i andelsboligen beliggende Y2-adresse, Y11-by, ligesom han har betalt for G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed på Y15-adresse, Y11-by. I 2018 var klageren ejer af det danske selskab G2-virksomhed, som ejede G3-virksomhed. Begge selskaber var registreret på Y2-adresse. Klageren har endvidere i 2018 underskrevet et lånedokument, hvoraf adressen i Y11-by fremgik.  

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for brændstofudgifter mv., men har fremlagt en opgørelse over betalinger til Y5-bro.  

De anførte betalinger til Y5-bro fremgår ikke af klagerens kontoudtog, og det er til Skattestyrelsen oplyst, at klagerens selskab G2-virksomhed har betalt udgifterne. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvorvidt udgiften er afholdt i selskabets interesse, eller om selskabet har afholdt private udgifter i klagerens interesse, og om klageren er blevet beskattet af eventuelle private udgifter afholdt af selskabet.  

Landsskatteretten finder det herefter ikke dokumenteret, at klageren har haft sædvanlig bopæl i Y7-land, at udgiften til befordring ikke er afholdt af klagerens selskab, ligesom det ikke er godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort, at befordring rent faktisk har fundet sted i indkomståret 2018.  

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Øvrige lønmodtagerudgifter  

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.  

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.  

Idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, kan der ikke godkendes fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.  

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Ejendomsværdiskat  

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 med senere ændringer) skal ejeren af ejendomme som nævnt i § 4 herunder ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom.  

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 2.  

Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.  

Af lovens § 12 fremgår, at skat, som er betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er beregnet med henvisning til værdien af en der beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten. Grundskatter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af 1. pkt. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat.  

Klageren købte ejendommen Y4-adresse i Y12-by, Y7-land med overtagelse den 1. september 2018. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for betalt ejendomsværdiskat i Y7-land i indkomståret 2018, ligesom han ikke har fremlagt oplysninger om købspris mv. for ejendommen.  

Skattestyrelsen har ifølge det oplyste indhentet oplysninger om, at klageren har betalt 1.300.000 (red.fjernet.valuta) for ejendommen. Klageren er ikke kommet med bemærkninger til dette og har ikke fremlagt andre oplysninger til hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.  

Skattestyrelsen har opgjort ejendomsværdiskatten i henhold til ejendomsværdiskatteloven, og da klageren ikke har yderligere oplysninger til dette, ligesom der ikke er dokumenteret betaling af ejendomsværdiskat i Y7-land, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at ejendomsværdiskatten for 2018 er opgjort til 1.166 kr.  

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Søren Kjær Madsen              Joan Kücken  

Retsformand                       Sagsbehandler  

…"  

Følgende fremgår af låneaftale fremlagt af A i sagen:  

"  

…  

"  

A har endvidere fremlagt oversigt over passager af Y5-bro og Y16-bro i perioden fra 8. januar til 24. december 2018.  

Forklaringer  

A har forklaret bl.a., at han havde en fin økonomi i 2018, og at han arbejdede hos G1-virksomhed som (red.fjernet.jobtype). Han og hans søskende var flyttet hjemmefra, og hans forældre boede fortsat i huset i Y14-by. De ville gerne flytte forældrene til Sjælland, og han skulle stå for køb af et hus til forældrene, men hans søskende skulle også bidrage med penge.  

Sagens bilag 2 er en låneaftale, som han har lavet, og den er underskrevet af ham selv og hans søster, MN, i starten af maj 2018. Hun indbetalte løbende til hans konto, så han kunne spare op til købet af huset til forældrene. Han skulle ikke selv bruge pengene. Han fandt låneaftalen på nettet og slettede de dele af aftalen, som ikke var relevante. Låneaftalen er underskrevet forskellige dage, for han og MN havde ikke samme adresse i maj 2018. De fleste beløb er overførsler fra hendes konto til hans konto. Hun betalte i rater med forskellige beløb. I oversigten på side 3 i Landsskatterettens afgørelse ser man fire overførsler fra MN til ham. Det var i maj, juni og august 2018, hun overførte disse beløb. Han holdt regnskab med indbetalingerne, så han vidste, hvor meget han skyldte.  

De købte et hus i Y17-by til forældrene. Han er tinglyst ejer af huset i Y17-by, og forældrene betaler leje til ham for brug af huset.  

I Y14-by boede de hos forældrene i et stort hus, og det påvirkede forældrene, navnlig moren, meget, da de flyttede hjemmefra. Han besøgte dem af og til i Y14-by, men det var en dyr tur. De ville kunne besøge forældrene oftere, hvis de boede omkring Y28-by.  

Det er adressen på Y2-adresse i Y11-by, der står på låneaftalen mellem ham og MN. Han har haft adresse hos MN, men han ville ikke have den samme adresse for kreditor og debitor på låneaftalen.  

Han overførte løbende indbetalingerne fra kontoen, der ender på X2, til en opsparingskonto - en såkaldt Plus-konto. Det var på denne konto, han samlede beløbene. Begge konti er i F1-bank. Der er ikke tilbagebetalt på nogen af gældsbrevene. Det er forudsat, at lånene skal tilbagebetales, når huset på et tidspunkt sælges.  

I oversigten på side 3 i Landsskatterettens afgørelse er der den 26. juni 2018 en indbetaling fra NS, der er den samme person, som foretog indbetalingen den 16. juli 2018, og dér er benævnt LR. NS var tidligere hans partner, og nogle gange udlånte han lejligheden i Y11-by til NS. De to betalinger dækker over NS’ betaling for brug af lejligheden. Der blev ikke lavet en lejeaftale mellem ham og NS. Han er enig i, at lejeindtægten er skattepligtig indtægt for ham. Han afholdt selv udgifterne til el, boligafgift mv. for lejligheden. NN, der også er en tidligere partner, betalte 4.000 kr. den 3. december 2018 for brug af lejligheden.  

Der en række indbetalinger til pengeautomater i oversigten på side 3 i Landsskatterettens afgørelse, for i starten fik han kontanter fra sine søskende, og dem indsatte han i pengeautomater. Det var dog besværligt med kontanter, så de gik over til, at pengene kom fra konto til konto. Pengene overførte han løbende til opsparingskontoen. Betalingen den 11. oktober 2018 er delvis tilbagebetaling med 10.000 kr. af et lån på 15.000 kr., som han havde ydet en ven fra Y18-by. MR, som der også er betalinger fra, er hans lillebror. MR sendte mindre beløb, og der var ikke tale om lån. Han kan ikke præcist huske, hvad betalingerne fra MR dækker over. Overførslen på 23.620 kr. den 7. juni 2018 vedrører indkøb af flybilletter, hvor han nok har lagt ud, men han kan ikke huske for hvem.  

Om befordringsfradraget har han forklaret, at han i den pågældende periode boede i Y12-by. Inden han fik sin egen lejlighed i Y12-by, havde han adresse hos henholdsvis sin bror i Y20-adresse og søsteren i Y19-adresse. Han var bosiddende i Sverige for at opnå familiesammenføring med sin daværende kone, der er fra Y21-land. Han skulle dokumentere, at han boede der. Han passerede som regel broen på alle arbejdsdage, medmindre han havde hjemmearbejde eller var ude at rejse. Hans indkøb i Y7-land var almindelige dagligdags tings. Det er ham, der har passeret Y5-bro på alle de ture, der fremgår af oversigten i bilag 7. Han har selv sendt sine danske kontoudtog til SKAT. Han havde også en svensk bank, så mange transaktioner var via denne bank. Hvis man gennemgår kontoudtog fra den svenske bank, der er F2-bank, vil man kunne se betalingerne fra Y5-bro. Når han har handlet på en tankstation, har han købt brændstof. Han tankede også i Y7-land, og det vil man kunne se på hans Y7-land konto. Der er ikke nogen, der har spurgt ind til hans Y7-land konto, og han har ikke selv tænkt på at fremlægge kontoudtog fra denne konto. Hele sagen startede med, at han blev undersøgt for veksling af penge, og det kom der ikke noget ud af. Men det førte til, at SKAT kiggede på de andre forhold.  

Om rejseudgifter har han forklaret, at rejserne kunne være til Y6-land, Y9-land, Y10-land eller Y22-land. G1-virksomhed havde produktion i Y6-land, og rejser til de øvrige destinationer kunne være for at indkøbe små motorer, deltage i kurser eller tilsvarende. Der var i virksomheden en ordning, hvor man kunne få godtgjort sine omkostninger, og ellers kunne man selv afholde omkostningerne og få fradrag. Hvis det lå udover den ramme, som virksomheden havde, betalte han selv og søgte fradrag. Han afleverede kvitteringerne til G1-virksomhed og har ikke gemt kopier. Når han skulle til Y6-land, kørte han ofte selv, og så kunne det godt være over Y16-bro, hvor han betalte med sin G7-virksomhed. Han kørte også over Y16-bro, når han skulle besøge sine forældre i Y14-by.  

Om ejendomsværdiskatten har han forklaret, at hans ejendom i Y7-land var et helårshus, ikke en fritidsbolig.  

Om rejseudgifter har han supplerende forklaret, at mad, hotel, transport blev betalt af G1-virksomhed, hvis det lå inden for den fastsatte ramme. Hvis han ønskede at bo på et andet hotel - fx tættere på byen - var det for egen regning. Hvis han fik en kvittering på fx 1.500 kr. fra et hotel, afleverede han kvitteringen til G1-virksomhed, og så vurderede de, om beløbet skulle dækkes. Hvis det ikke blev dækket, fik han ikke kvitteringen retur. Fradragsbeløbet på ca. 20.000 kr. kan bl.a. være brændstof og hotel. Opgørelsen blev lavet sammen med hans daværende revisor, og den er lavet ud fra kontoudtog alene.  

Om befordring har han supplerende forklaret, at han passerede Y5-bro mellem Y7-land og Danmark hver dag, når han var på arbejde. Hans eget selskab har nogle gange været inde over betalingen af broafgiften, og broafgiften kan også være betalt fra den Y7-land bankkonto. Han har ikke tænkt på, at det i skattesagen kunne være relevant med kontoudtog fra den Y7-land konto. Hans selskab, G2-virksomhed, har i en periode betalt, men han kan ikke huske det nærmere. Hans passage af Y5-bro i 2018 har været i forbindelse med ansættelsen hos G1-virksomhed.  

Om låneaftalerne har han supplerende forklaret, at det er korrekt, at han fandt en på nettet og tilpassede den, så han kunne underskrive sammen med sine søstre. Erklæringen, der er sagens bilag 8, blev udarbejdet efterfølgende. Han har på side 64 i dommen fra Y28-bys Byret forklaret om erklæringen fra hans søster, MZ, som blev lavet, da SKAT begyndte at interessere sig for det.  

Huset til forældrene blev købt i efteråret 2018. Dialogen med SKAT blev varetaget af hans daværende rådgiver, og der blev ikke efterspurgt dokumentation vedrørende køb af huset. Det er korrekt, at SKAT sendte materialeindkaldelserne til ham. Han videresendte dem til sin daværende rådgiver og troede, at der var styr på det. Det var hans revisor, der havde dialogen med SKAT.  

Grunden til, at MN overførte pengene drypvis, var, at hun ikke havde det samlede beløb. Lejeindtægterne i 2018 for lejligheden i Y11-by bør være indberettet til SKAT, men han ved ikke, om det er sket.  

Om betalingerne for passage af Y5-bro har han supplerende forklaret, at han på et tidspunkt skiftede fra betaling fra X2 kontoen til betaling fra den Y7-land konto. Betalingerne skete over længere perioder fra den samme konto. Han skiftede ikke frem og tilbage mellem de forskellige konti. Det er korrekt, at bilag 7 viser alle hans passager over Y5-bro, men der er betalt fra forskellige konti. Betalingen den 27. december 2018, der ses på bilag B - kontoudtog for X2 kontoen - vedrører måske en tidligere passage. Han ved ikke, hvorfor der på kontoudtoget er betaling på 2 x 164 kr. den 27. december 2018.  

MN har forklaret bl.a., at hun i 2018 var ansat i Y23-land Kommune. Udover løn fra Y23-land Kommune fik hun børnepenge, og hendes mand tjente også penge. De havde en fornuftig økonomi.  

Hun havde aftalt med sin bror, A, at hun ville låne ham op til 250.000 kr., og hun har underskrevet den låneaftale, der er sagens bilag 2. Hun ville gerne hjælpe forældrene med op til 250.000 kr. til et huskøb. Forældrene boede i Y24-område, og børnene ville gerne have dem tættere på. Forældrene bor nu i Y17-by. Det var A, der lavede låneaftalen, og det var ham, der havde dialogen med banken mv. Betalingerne i henhold til låneaftalen foregik i hendes tempo, og hun overførte ad flere omgange, når hun havde penge til det. Hun betalte ikke kontant - det hele var bankoverførsler til A. Hun overførte til den konto, der ender på X2. Aftalen med A er, at så længe forældrene bor i huset i Y17-by, skal hun ikke have sine penge retur. Det er ikke meningen, at hun skal betale mere til A end det, hun allerede har overført.  

MR er deres lillebror. Det er ikke normalt for dem at låne større beløb til deres søskende. A havde i 2018 en lejlighed i Y12-by og boede der. Hun talte og sås jævnligt med ham, og de sås også, når de var sammen med forældrene.  

Det var hendes egne penge, hun overførte til A. Hun overførte den 28. august 2018 et beløb på 90.000 kr. Hun kan ikke svare på, hvor lang tid det tog hende at spare op. Hun havde selv en opsparing, og hun kunne godt have betalt alt på én gang, men hun betalte i sit eget tempo. Huset i Y17-by blev købt i efteråret 2018.  

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:  

Vedrørende indsætninger  

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.  

Af dagældende skattekontrollovs § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtige her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst.  

Til støtte for, at skattemyndighederne ikke har været berettiget til at forhøje sagsøgers (herefter "A") skattepligtige indkomst for indkomståret 2018, gøres det gældende, at A ikke har haft anden skattepligtig indkomst i det pågældende indkomstår end oprindeligt selvangivet. Det kan på baggrund konstateres, at skattemyndighederne er bekendt med samtlige skattepligtige indtægter, som A har realiseret i indkomståret 2018.  

Det gøres således gældende, at A har selvangivet fyldestgørende, og der findes herefter ikke at være grundlag for en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.

Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsen ikke ved sin opgørelse af indsætninger, jf. bilag 1, har taget stilling til formuebevægelser, lån, refusion af udlæg mv., som er indkomstopgørelsen uvedkommende.  

Som undtagelse til hovedreglen i statsskattelovens § 4 oplister statsskattelovens § 5 en række indtægter, der ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.  

Den i praksis mest væsentlige undtagelse fra udgangspunktet i statsskattelovens § 4 er salget af private indbogenstande mv., som følger af statsskattelovens § 5, litra a, hvorefter indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke indgår i den skattepligtige indkomst, såfremt salget ikke vedrører den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.  

Det gøres følgelig gældende, at A ikke skal beskattes af indsætningen den 13. juni 2018 på kr. 5.000, der hidrører fra tilbagebetaling af et lån.  

Det følger blandt andet af statsskattelovens § 5, at tilbagebetaling af lån som hovedregel ikke indgår i den skattepligtige indkomst.  

Det er således forkert, når Skattestyrelsen lægger til grund, at der er tale om skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4.  

Det gøres således gældende, at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst vedrørende indsætninger for indkomståret 2018 skal nedsættes med kr. 518.869, som udgør beløb, der er A’s skatteansættelse uvedkommende for indkomståret 2018.  

Vedrørende befordringsfradrag 

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2:  

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.  

Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift.  

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer."  

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk.1 og 2, at der kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem bopæl og arbejdsplads efter en fastsat kilometertakst, for den del af den skattepligtiges befordring der overstiger 24 km.  

A har som anført i Landsskatterettens afgørelse haft adresse på Y20-adresse, Y12-by i Y7-land. Samlet har A selvangivet et befordringsfradrag på kr. 87.352 for indkomståret 2018.  

I forbindelse med befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, er der ikke krav til, hvordan transporten er foretaget mellem bopæl og arbejdet.  

Der kan henvises til NT artiklen: Befordringsfradrag— lang afstand til jobbet af den 6. juni 2023, hvor det anføres:  

"Det er uden betydning, hvordan befordringen sker, dvs. om befordringen sker i egen bil, i offentligt transportmiddel, på cykel eller for den sags skyld til fods. Det er således uden betydning, om skatteyderen rent faktisk har afholdt udgifter til befordring, når blot befordringen har fundet sted, og der er tale om et indtægtsgivende job."  

Det er således uden betydning, hvorledes befordringen er foregået, såfremt befordringen faktisk har fundet sted.  

Ydermere skal der henvises til højesteretsafgørelsen U.2004.1516 H, der beskriver, hvilke beviskrav der kan stilles:  

"Dette [dvs. dokumentationen eller sandsynliggørelsen] kan ikke anses for sket alene ved de fremlagte lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne. Trods skattemyndighedernes opfordring hertil har [skatteyderen] heller ikke — f.eks. ved fremlæggelse af undervisningsplaner — sandsynliggjort, at han har kørt mellem arbejdsstedet i Y28-by og arbejdsstedet i Y25-by i det angivne omfang."  

I sagen efterspørges en undervisningsplan som dokumentation for skatteyderens tilstedeværelse på arbejde. Der er således tale om en dokumentation om, at skatteyderen var mødt op fysisk på arbejdspladsen og dermed befordret sig til og fra arbejde.  

Det gøres således gældende, at A er berettiget til befordringsfradrag på kr. 87.352, som det er selvangivet for indkomståret 2018.  

Skattestyrelsen kan i tilfælde af, at skatteyderen har "usædvanlig langt" mellem sin bopæl og arbejdsplads, forlange yderligere dokumentation for at befordringen har fundet sted. Til at bestemme hvorledes der er tale om en befordring der er "usædvanlig lang" og dermed et skærpet beviskrav inddrages en række afgørelser.  

For det første skal der henvises til højesteretsdommen U.2004.1516 H, hvor det anføres i domstolens begrundelse og afgørelse:  

"Ikke alene den selvangivne befordring mellem den angivne bopæl i Y26-by ved Y27-by og arbejdsstederne i Y28-by og Y25-by, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl i Y29-by og de samme arbejdssteder overstiger klart det sædvanlige, og det må påhvile NF at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk har fundet sted."  

I sagen havde skatteyderen henholdsvis 698 km og 409 km til og fra sine arbejdspladser. Dette måtte anses for at klart at overstige det sædvanlige, hvorfor beviskravet kunne skærpes.  

For det andet skal der henvises til dommen SKM 2014.412.BR, hvoraf det fremgår af domstolens afgørelse og begrundelse:  

"Indledningsvist bemærkes, at afstanden mellem bopælen i Y30-by og arbejdspladserne i Y31-by er ca. 100 km, og at transporttiden udgør ca. 1 time. Hverken afstanden eller transporttiden er således usædvanlig, hvorfor der ikke med den begrundelse er grundlag for at skærpe de sædvanlige beviskrav."  

En afstand på 100 km hver vej — samlet 200 km tur/retur — er således ikke usædvanlig lang, ligesom en transporttid på 1 time ikke var udsædvanelig.  

For det tredje skal der henvises til dommen SKM2016.427.VLR afsagt af Vestre Landsret, hvor landsretten fandt, at der måtte stilles skærpet beviskrav efter sagens omstændigheder. Begrundelsen lød følgende:  

"Landsretten finder, at der i sagen må stilles skærpede beviskrav til S' sandsynliggørelse af, at han dagligt er rejst mellem de angivne bopæle og de anførte arbejdssteder. Der er herved navnlig lagt vægt på afstandene mellem de angivne bopæle og de steder, hvor S har arbejdet i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, den angivne rejsetid og den samlede periode, som befordringsfradragene vedrører. Der er endvidere lagt vægt på, at S har haft andre overnatningsmuligheder i nærheden af arbejdspladserne, herunder hos forældrene i Y32-by, farfaren i Y33-by og egen lejlighed i Y33-by. Derudover er der lagt vægt på de modstridende forklaringer om, hvornår S skulle have boet i Y30-by og om overnatningsmuligheder i forældrenes lejlighed i Y32-by."  

Der kunne således stilles skærpede beviskrav til om befordringen havde fundet sted, idet skatteyderen havde adskillige overnatningsmuligheder tættere på sin arbejdsplads og at afstanden til arbejdspladsen mellem de angivne bopæle var mellem 134 km og 380 km. Der var således en væsentlig forskel i fradraget som skatteyderen kunne opnå afhængigt af hvilken bopæl skatteyderen befordrede sig til og fra.  

For det fjerde og endeligt henvises til dommen TfS 2000, 563 afsagt af Vestre Landsret. I dommen finder landsretten at beviskravet er skærpet.  

"Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at befordring har fundet sted, og at godtgøre befordringens omfang. Dette vil i sædvanlige tilfælde ikke kræve særlig dokumentation. I den foreliggende sag, hvor afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er usædvanlig stor, hvor sagsøgeren har overnatningsmuligheder, bl.a. hos sin datter, i nærheden af arbejdspladsen, hvor disse muligheder tidligere har været benyttet, og hvor der er tale om en ændring af sagsøgerens hidtidige befordringsmønster, må der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen af, at sagsøgeren dagligt er rejst mellemsædvanlig bopæl og arbejdsplads."  

Landsretten begrundede således det skærpede beviskrav ved at der forelå en usædvanlige lang befordring på 400 km tur/retur og at der var overnatningsmuligheder nærmere arbejdspladsen.  

Det skal ligeledes bemærkes at landsretten anfører:  

"Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at befordring har fundet sted, og at godtgøre befordringens omfang. Dette vil i sædvanlige tilfælde ikke kræve særlig dokumentation."  

Det understreges således at det alene er i usædvanlige tilfælde, at der kan kræves særlig dokumentation.  

I nærværende sag har A transport mellem sin bopæl i Y12-by og arbejdsplads hos G1-virksomhed i Y13-by. Der er således ikke tale om usædvanligt langt, hvorfor det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke kan pålægges A et skærpet beviskrav i forhold til sit befordringsfradrag i indkomståret 2018.  

Såfremt Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om en usædvanlig lang afstand mellem A’s bopæl og arbejde, er det Skattestyrelsen som har bevisbyrden herfor, såfremt man vælger at pålægge A et skærpet dokumentationskrav.  

Dette understøttes videre af føromtalte domme U.2004.1516 H, SKM2016.427.VLR og TfS 2000, 563, hvor der var tale om usædvanlig lang befordring på henholdsvis 409-698 km, 380 km og 400 km, ligesom dette understøttes af SKM 2014.412.BR, hvor der var en befordring på 200 km tur/retur, der ikke blev anset for usædvanlig langt.  

I relation til A’s befordringsfradrag for indkomståret 2018 gøres det slutteligt gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at nægte A befordringsfradrag, som det er selvangivet for indkomståret 2018.  

Skatteministeriet anfører i sin duplik af 13. december 2023, at der foreligger en skærpet bevisbyrde for, at A har befordret sig fra sin bopæl i Y7-land. Det bestrides, at der i sagen foreligger momenter, som kan medføre den skærpede bevisbryde som Skatteministeriet henviser til.  

Vedrørende rejseudgifter  

Det gøres gældende, at A er berettiget til fradrag for rejseudgifter på kr. 20.500 i indkomståret 2018. Til støtte herfor gøres det gældende, at A i indkomståret 2018 var ansat hos G1-virksomhed, og som en del af sit arbejde havde en del rejseaktivitet.  

G1-virksomhed havde produktion i Y6-land, hvorfor A havde udgifter i forbindelse med, at han rejste til Y6-land for at besøge arbejdsgiverens produktionsanlæg. Ligeledes havde A udgifter i forbindelse med erhvervsmæssige rejser, når han bl.a. var i Y7-land, Y9-land og Y10-land.  

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har nægtet A fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2018 på samlet kr. 20.500.  

Vedrørende ejendomsværdiskat  

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at forhøje A’s skatteansættelse med kr. 1.166 i indkomståret 2018, som følge af ejendomsværdiskat for ejendommen Y4-adresse, Y12-by.  

Til støtte herfor gøres det gældende, at Skattestyrelsen ved udregning af ejendomsskatten har taget udgangspunkt i prisindeks for Y7-land fritidshuse, jf. bilag 1, side 6.  

Da Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i et andet prisindeks end det gældende for helårsboliger, er A’s skatteansættelse vedrørende ejendomsskatten i 2018 behæftet med fejl.  

Skattestyrelsen har ikke i deres afgørelse og ej heller har Landsskatteretten redegjort for, hvorfor der tages udgangspunkt i prisindeks for fritidshuse. A har siden den 27. oktober 2016 haft bopæl i Y12-by, hvorfor det har formodningen for sig, at boligen på adressen Y4-adresse Y12-by, skulle benyttes til helårsbolig.  

Med henvisning til ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har kunnet forhøje A’s skatteansættelse i 2018 med kr. 1.166 som følge af ejendomsværdiskat, da det er konstateret at der er væsentlige fejl i Skattestyrelsens skøn over boligens benyttelse.  

…"  

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A er skattepligtig af indsætningerne på hans bankkonti i indkomståret 2018 (afsnit 3.1-3.1.1).  

Endvidere gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at han er berettiget til befordringsfradrag og fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2018 (afsnit 3.2-3.3), og endelig gøres det gældende, at det er med rette, at ejendomsværdiskatten for ejendommen Y4-adresse, Y12-by, Y7-land er opgjort til 1.166 kr. (afsnit 3.4).  

3.1 Indsætninger i 2018  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 (MS 4), og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) (MS 7).  

Konstateres en indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. f.eks. SKM2011.208.HR (MS 18) og SKM2008.905.HR (MS 29).  

Ved gennemgang af A’s kontoudtog for indkomståret 2018 konstaterede Skattestyrelsen en lang række indsætninger på kontoen med kontonummer X2 (bilag B), som er anset som skattepligtig indkomst (bilag 1, s. 2).  

A har modtaget betydelige beløb på sin bankkonto, der ikke er selvangivet, og som ikke kan afstemmes med indkomstforholdene i øvrigt. Derfor påhviler det A efter praksis at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. f.eks. SKM2011.208.HR (MS 18), SKM2008.905.HR (MS 29), SKM2016.327.ØLR (MS 85) og SKM2013.389.ØLR (MS 97).  

Dette har han ikke godtgjort, og A er skattepligtig af indsætningerne på hans konto, jf. nærmere afsnit 3.1.1.  

3.1.1 Indsætninger og overførsler på i alt 518.869 kr.  

Af A’s kontoudskrift (bilag B) fremgår der i indkomståret en lang række indsætninger og overførsler, der i alt beløber sig til 518.869 kr. Indsætningerne og overførslerne er oplistet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 4), hvortil det bemærkes, at A ikke er blevet beskattet af overførslen den 1. november 2018 på 7.447,30 kr. (bilag 1, s. 5, afsnit 3, og bilag 1, s. 2).  

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2011.208.HR (MS 18), SKM2016.327.ØLR (MS 85), SKM2015.737.VLR (MS 92) og SKM2013.389.ØLR (95). På samme måde skal dokumenter være bestyrket af objektive kendsgerninger. Låneaftaler udarbejdet til brug for skattesagen kan derfor ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. også SKM2011.208.HR (MS 18). Dertil kommer, at det ligeledes efter praksis kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis der afgives skiftende forklaringer til sagen, jf. f.eks. UfR 1998.898 H (MS 51), SKM2021.433.ØLR (MS 69), SKM2017.407.ØLR (MS 73) og SKM2015.737.VLR (MS 92).  

Der er hverken for de underliggende instanser eller for domstolene fremlagt dokumentation for, hvad de mange indsætninger og overførsler angår. Således er hverken Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 14. september 2020, 17. december 2021 og 20. januar 2022 (bilag A), hvor Skattestyrelsen anmodede om oplysninger om indsætninger, fradrag for rejseudgifter, befordringsfradrag samt ejendomsværdiskat, blevet besvaret (bilag 1, s. 14 nederst).  

Tværtimod fremgår det af Skattestyrelsens begrundelse (bilag 1, s. 8, afsnit 2), at der ikke er fremkommet bemærkninger til forslaget.  

Tilsvarende følger det af klage over Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen (bilag 1, s. 14, nederst) om klagerens opfattelse, pkt. 1, at "Skatteyder har ikke indsendt dokumentation, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende. Denne dokumentation er Skatteyder ved at indhente fra sin revisor. Dokumentation vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen". Videre fremgår det af pkt. 2 (samme side), at "(…) herunder vil der blive fremlagt den nødvendige dokumentation." Uanset dette er klagen for Skatteankestyrelsen ikke uddybet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation (bilag 1, s. 14, sidste afsnit).  

Det er også fuldstændig udokumenteret, når A (replikken s. 2, afsnit 3) gør gældende, at Skattestyrelsen ikke ved sin opgørelse af de konstaterede indsætninger på A’s konto, har taget stilling til formuebevægelser, lån, refusion af udlæg mv. Der er intet fremlagt, hverken for de underliggende instanser, eller for domstolene, der godtgør, at indsætningerne udgør formuebevægelser, lån, refusion af udlæg mv., der ikke er skattepligtige.  

Tilsvarende er der intet fremlagt vedrørende det påståede lån på 5.000 kr. den 13. juni 2018 (replikken s. 2, afsnit 6). Låneaftaler skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H (MS 22), SKM2011.208.HR (MS 18) og SKM2008.611.HR (MS 35). A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation.  

Heller ikke selvom A ved processkrift 1 den 7. februar 2024 tilkendegav, at der fortsat pågår arbejde med indhentelse af materiale, som dokumentation for sagens tvistepunkter, er der fremlagt nogen form for dokumentation.  

Det er ikke godtgjort, at indsætningerne og overførslerne er A’s skatteansættelse uvedkommende, hvorfor de udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4 (MS 4).  

3.2 Befordringsfradrag  

A er ikke berettiget til befordringsfradrag på 87.352 kr. i indkomståret 2018.  

Ligningslovens § 9 C (MS 15) regulerer adgangen til befordringsfradrag. Der kan opnås fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl. Fradraget sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km., jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.  

A har bevisbyrden for, at han er berettiget til befordringsfradrag, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (MS 40).  

Af Højesterets præmisser i UfR 2004.1516 H (MS 43) fremgår således, at:   

"Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang (…)"  

I nærværende sag er bevisbyrden skærpet, idet der foreligger omstændigheder, der taler imod, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang.  

A var i 2018 registreret med adresse i Y12-by, men det er ikke godtgjort, at adressen i Y7-land har udgjort den sædvanlige bopæl for A i 2018.  

I 2018 var A ansat hos G1-virksomhed i Y13-by, Danmark, og modtog herfra A-indkomst på 511.818 kr., hvilket ifølge Skattestyrelsen angår 1.764 arbejdstimer hos G1-virksomhed i 2018. Derudover har A siden 1. august 2016 haft et andelsboligbevis og et ejerpantebrev i andelsboligen på Y2-adresse, Y11-by. A betalte i indkomståret 2018 for G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed på adressen i Y11-by (bilag 1, s. 3, og bilag B). Afstanden fra adressen i Y11-by til G1-virksomhed i Y13-by er ca. 7,9 km.  

A’s danske anpartsselskab G2-virksomhed, CVR-nr. ...11, som han stiftede i juni 2017, er ligeledes registreret med adresse på Y2-adresse, Y11-by. Ligesom de to selskaber G2-virksomhed og G3-virksomhed, som G2-virksomhed ejer, ligeledes ses registreret med adresse på Y2-adresse, Y11-by (bilag 1, s. 3).  

Dertil kommer, at A i 2018 anvendte adressen i Y11-by, da han underskrev et lånedokument, (bilag 1, s. 16, og bilag C).  

Under den administrative behandling af sagen fremlagde A en opgørelse over betalinger til Y5-bro (bilag 1, s. 11, afsnit 3). De anførte betalinger fremgår ikke af A’s kontoudtog, og det er til Skattestyrelsen oplyst, at A’s selskab G2-virksomhed har betalt udgifterne. Det er ikke godtgjort, at selskabet har afholdt udgiften. Ligesom der heller ikke er fremlagt oplysninger om, hvorvidt udgiften er afholdt i selskabets interesse, eller om selskabet har afholdt private udgifter i A’s interesse, endsige oplysninger om, hvorvidt A er blevet beskattet af eventuelle private udgifter afholdt af selskabet. Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for udgifter til brændstof mv.  

Alle disse forhold taler imod, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang, og A’s bevisbyrde er på den baggrund skærpet.  

Den af A påberåbte retspraksis (replikken s. 3-6) angår eksempler, hvor bevisbyrden i befordringssager er blevet skærpet bl.a. pga. forhold som usædvanlig lang afstand mellem arbejdsplads og bopæl.  

A fremhæver (replikken s. 5, afsnit 3) en landsretsdom, SKM2016.427.VLR (MS 83), og anfører herefter, at bevisbyrden i den pågældende sag var skærpet, fordi skatteyderen havde adskillige overnatningsmuligheder tættere på sin arbejdsplads. I nærværende sag er A i den pågældende periode ansat ved G1-virksomhed, som ligger ca. 7,9 km. fra A’s andelsbolig i Y11-by, og således altså væsentlig tættere på end ejendommen i Y12-by. Alene af den grund må der således, jf. det af A fremhævede, foreligge en skærpet bevisbyrde for ham.  

Denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er ikke fremlagt dokumentation, der godtgør, at befordringen rent faktisk har fundet sted, herunder at A har haft sædvanlig bopæl i Y7-land i den pågældende periode. Dette til trods for, at A både for de underliggende instanser (ovenfor, afsnit 3.1.1, og bilag 1, s. 14, nederst) har varslet, at der ville blive fremlagt dokumentation, samt også ved processkrift 1 den 7. februar 2024 tilkendegav, at der fortsat pågår arbejde med indhentelse af materiale, som dokumentation for sagens tvistepunkter.  

A har ikke godtgjort, at han har ret til det selvangivne befordringsfradrag på 87.352 kr. i indkomståret 2018.  

3.3 Øvrige lønmodtagerudgifter  

A er ikke berettiget til fradrag for rejseudgifter med i alt 20.500 kr. i indkomståret 2018.  

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (MS 4), kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgiften skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, ligesom det kræves, at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.  

For lønmodtagere gælder det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde, i det omfang, at de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010 niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt. (MS 14).  

Det er desuden en betingelse for fradrag, at de afholdte udgifter kan dokumenteres. Heller ikke for dette forhold er der fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, hverken for de underliggende instanser eller for domstolene, selvom det ad flere omgange er tilkendegivet, at arbejde med indhentelse af materialet pågik (bilag 1, s. 14, nederst, samt processkrift 1, den 7. februar 2024).  

Det er således ikke godtgjort, at A har ret til det selvangivne fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2018.  

3.4 Ejendomsværdiskat  

Det er med rette, at ejendomsværdiskatten på ejendommen beliggende Y4-adresse i Y12-by, Y7-land, som A erhvervede den 1. september 2018, er opgjort til 1.166 kr. for indkomståret 2018.  

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 med senere ændringer) (MS 9) skal ejeren af ejendomme som nævnt i lovens § 4 (MS 9), betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 (MS 17) omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2 (MS 9).  

I medfør af ejendomsværdiskattelovens § 3 (MS 9) opgøres ejendomsværdiskatten for en fast ejendom som beregningsgrundlaget efter lovens §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter lovens §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12. I medfør af lovens § 12 skal skat betalt til udlandet, og som er beregnet med henvisning til værdien af en dér beliggende fast ejendom, fradrages i ejendomsværdiskatten.  

Skattestyrelsen har på baggrund af, at A, efter det oplyste, har betalt 1.300.000 (red.fjernet.valuta) for ejendommen, opgjort ejendomsværdiskatten til 1.166 kr. A har ikke, trods han er anmodet herom (bilag A), haft yderligere oplysninger til opgørelsen, ligesom han ikke har dokumenteret betaling af ejendomsværdiskat i Y7-land.  

Det er herefter korrekt, at ejendomsværdiskatten for 2018 er opgjort til 1.166 kr.

_______________________________  

Såfremt retten måtte finde, at der i vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelser, følger det af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H (MS 44), UfR 1982.1115 H (MS 55), UfR 1978.660 H (MS 59) og UfR 1975.196 H (MS 63). Sagen skal i dette tilfælde, i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand, hjemvises, således at et fornyet skøn kan foretages af Skattestyrelsen.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Forhøjelsen af den skattepligtige indtægt i 2018  

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.  

Retten lægger til grund, at der i 2018 på A’s bankkonto X2 er indsat samlet 526.316 kr., hvilket beløb - med fradrag af 7.447 kr. - af skattemyndighederne er ansat som skattepligtigt. A’s skattepligtige indtægt for 2018 er således forhøjet med 518.869 kr.  

I den foreliggende situation, hvor der løbende gennem 2018 er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på A’s konto, og sammenholdt med det oplyste om hans indtægtsforhold i 2018, påhviler det ham at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, herunder ved at bestyrke dette med objektive kendsgerninger.  

Skattestyrelsen har ved materialeindkaldelser af henholdsvis 14. september 2020, 17. december 2021 og 20. januar 2022 anmodet A om at redegøre for indsætningerne i 2018 på den pågældende konto. Der er ikke fremlagt en sådan redegørelse hverken i forbindelse med sagens behandling i Skattestyrelsen eller i Landsskatteretten. Der er heller ikke under behandlingen af nærværende retssag fremlagt nogen redegørelse herfor.  

A har i retten forklaret, at den del af indbetalingerne på kontoen, som kommer fra hans søster MN, vedrører et lån ydet af søsteren med henblik på, at han skulle købe et hus i Y17-by, som forældrene kunne bebo. Det pågældende hus er efter hans forklaring købt i efteråret 2018. Der er ikke i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen oplyst om hverken et sådant låneforhold eller om køb af huset i Y17-by. Der er ikke i sagen fremlagt nogen dokumentation for købet af huset.  

Derudover har A i retten forklaret, at indbetalingerne på kontoen den 26. juni og 16. juli 2018 på hver 30.000 kr. er vederlag for brug af hans lejlighed i Y11-by, og det samme gælder efter hans forklaring for en indbetaling på kontoen på 4.000 kr. den 3. december 2018. Der er ikke i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen oplyst om et sådant leje- eller udlånsforhold, og der er ikke i sagen fremlagt nogen dokumentation herom.  

En række yderligere indbetalinger af betydelig størrelse i 2018 på kontoen er der ikke hverken redegjort for eller forklaret om.  

Retten finder, at A under sagen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, og retten er således enig i Landskatterettens afgørelse, hvorefter A’s skattepligtige indtægt for indkomståret 2018 er forhøjet med 518.869 kr.  

Befordringsfradrag  

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, kan en skatteyder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, der beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen, der pr. arbejdsdag overstiger 24 km.  

Fradrag forudsætter, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig som berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.  

A har i perioden arbejdet hos G1-virksomhed i Y13-by, og han havde adresse i Y12-by. I samme periode ejede han en andelslejlighed på Y2-adresse i Y11-by. Der er ikke under sagen fremlagt dokumentation vedrørende udlejning af lejligheden i Y11-by, men A har forklaret, at han i perioder udlånte eller udlejede lejligheden og i 2018 modtog betaling fra to forskellige personer herfor.  

Der er i sagen ikke fremlagt dokumentation for afholdte brændstofudgifter, og den fremlagte oversigt over passager af Y5-bro med tilhørende betalinger herfor kan ikke afstemmes med de fremlagte kontoudtog for A. Skattestyrelsen har ved de ovenfor nævnte materialeindkaldelser anmodet om dokumentation for det selvangivne befordringsfradrag. Disse materialeindkaldelser er ubesvarede.

Retten finder, at A under sagen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at befordringen rent faktisk har fundet sted som selvangivet, og retten er således enig i Landskatterettens afgørelse, hvorefter A’s befordringsfradrag for indkomståret 2018 er nedsat fra 87.352 kr. til 0 kr.  

Rejseudgifter  

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 1, at lønmodtagere kan fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), hvilket grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.  

Fradrag forudsætter, at omkostningerne er afholdt, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Skattestyrelsen har ved de oven for omtalte materialeindkaldelser anmodet om dokumentation for de selvangivne rejseomkostninger. Disse materialeindkaldelser er ubesvarede.  

Retten finder, at A under sagen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejseomkostninger er afholdt som selvangivet, og retten er således enig i Landskatterettens afgørelse, hvorefter A’s fradrag for rejseudgifter er nedsat fra 20.500 kr. til 0 kr.  

Ejendomsværdiskat  

Efter den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 1, stk. 1, skal ejeren af en ejendom som nævnt i lovens § 4 betale ejendomsværdiskat af lejeværdien af boligen. Skattepligten omfatter også boliger beliggende i udlandet, hvis den pågældende person er omfattet af kildeskattelovens § 1, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2, stk. 1. Retten lægger til grund, at A er omfattet af kildeskattelovens § 1, og retten lægger endvidere til grund, at den pågældende ejendom er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4. Af lovens § 3 fremgår, at ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.  

Skattestyrelsen har for perioden september til december 2018 opgjort ejendomsværdiskatten for lejligheden beliggende Y4-adresse, Y12-by, Y7-land til 1.166 kr. Skattestyrelsen har opgjort ejendomsværdiskatten ud fra den regulerede handelsværdi i 2002, hvilken handelsværdi er den laveste af de værdier, der opgøres efter lovens § 4 b, stk. 2, nr. 1 til 3. Handelsværdierne er beregnet ud fra lovens § 4 b, stk. 4, nr. 1, idet beregningerne er foretaget baseret på det tilgængelige Y7-land indeks for fritidshuse. Der er ved opgørelsen af handelsværdierne for de enkelte år endvidere taget højde for den såkaldte afstandsprocent, ligesom der er taget højde for valutakurserne.  

Retten finder, at den foretagne opgørelse af handelsværdien må anses som korrekt, og retten er således enig i Landsskatterettens afgørelse, hvorefter ejendomsværdiskatten for A er opgjort til 1.166 kr.  

Sagsomkostninger  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet frifindes.  

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage.    

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.