Dato for udgivelse
26 Aug 2021 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Jul 2021 10:24
SKM-nummer
SKM2021.433.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-59110/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skatte- og momspligtig, Bankoverførsler, Bevisbyrde, Objektive omstændigheder
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder var skatte- og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti i 2012. Der var i 2012 indsat i alt 1.688.367,91 kr. ved fem forskellige bankoverførsler.

Landsretten fandt, at skatteyderen bar bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst.

For så vidt angår fire af indsætningerne fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde, bl.a. under henvisning til, at der forelå skiftende forklaringer om indsætningerne, og at forklaringerne om indsætningerne ikke var underbygget af objektive omstændigheder. Den femte indsætning anså landsretten for at udgøre et ikke skattepligtigt lån.

Landsretten fandt desuden, at en privatforbrugsopgørelse udarbejdet af skatteyderen var uden betydning for sagen, eftersom forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst var baseret på konkrete indsætninger på hans bankkonto.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2 C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byretten, SKM2020.38.BR

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 15-1474456 og 15-1474498

Appelliste

Parter

A

(v./ advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Maja Højholt-Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Julie Arnth Jørgensen, Jesper Jarnit og Anna Rudolf (kst.).

Byretten har den 17. december 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS7544/2019-LYN).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at hans skatte- og momsansættelse for indkomståret 2012 principalt nedsættes med henholdsvis 1.350.694,33 kr. og 337.673,58 kr., subsidiært hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af kontoudskrift for WJs konto i F1-bank, kontonr. X1, fremgår, at der den 16. maj 2012 skete en overførsel til konto X2 på 38.000 kr., og den 13. december 2012 blev indsat 40.000 kr. på kontoen med posteringsteksten "netbank overførsel".

I mail af 27. februar 2014 fra A til SKAT er det anført bl.a.:

"Hermed følger bankkontoudtog fra G4 for hele 2012. Jeg har betalt nogle store regninger til min leverandør G1 ApS fra min privatkonto, da der ikke [er] dækning på firmakonto. Jeg har vedhæftet kontoudtog for betalingerne til G1 ApS."

Af det til mailen vedhæftede kontoudtog for konto X3 i F2-bank tilhørende A og PT fremgår bl.a., at der den 19. december 2012 fra kontoen blev overført 742.750 kr. til G1 ApS, og den 20. december 2012 blev overført 750.000 kr. til G1 ApS.

Af kontoudskrift vedrørende konto X4 i F2-bank, der efter det oplyste tilhører NN, fremgår, at der den 25. marts 2014 blev indsat 100.000 kr. på kontoen med posteringsteksten:

"NN

PT

A

Y1-ADRESSE

Y2-OMRÅDE

Y3-BY".

Den 6. oktober 2014 sendte "PR" fra G1 ApS en mail til SKAT, hvoraf fremgår bl.a.:

"Vedhæftet følger alle de ønskede dokumenter fra dit brev for år 2012 vedr. G4 v/ A, herunder salgsfakturaer samt betalingsdokumentation fra vores netbank.

A har samarbejdet sammen med os vedr. G2’s aktiviteter. Alle fakturaer er betalt i 2012. De[r] er ikke udstedt nogen kreditnotaer."

Ved brev af 17. april 2015 til Skatteankestyrelsen påklagede As daværende advokat SKAT’s skatte- og momsansættelse for indkomståret 2012. Om beløbet på 200.000 kr. modtaget fra NN den 7. marts 2012 er det i brevet anført:

"NN er en af Klagers gamle bekendte fra gymnasietiden, som er ejer af G1 ApS. Beløbet er en tilbagebetaling af et lån, idet Klager tidligere har haft et låneforhold med NN."

I brev af 1. marts 2018 fra As advokat til Skatteankestyrelsen fremgår om indsætningen på 200.000 kr. den 7. marts 2012:

"Indsætningen er et lån fra NN, som Klager efterfølgende tilbagebetaler. Tilbagebetalingen er dokumenteret."

Der var med brevet til Skatteankestyrelsen medsendt en redegørelse fra A, hvoraf der om indsætningen fremgår følgende:

"NN indsætter d. 7. marts 2012 200.000 kr. på min bankkonto som et lån. Dette er tidsmæssigt, før jeg starter min personlige virksomhed "G4". Lånet bliver givet, fordi jeg mangler noget likviditet privat i forlængelse af, at min kæreste og jeg har købt ny bolig.

Halvdelen af lånet fra NN bliver tilbagebetalt via bankoverførsel d. 25. marts 2014. Dette er dokumenteret via bankkontooverførsel fra F2-bank, som bilag Q. Den resterende del af lånet på 100.000 kr. er løbende tilbagebetalt i mindre dele i forbindelse med kontanthævninger, arrangementer og byture mv. Jeg har dermed dokumenteret at 100.000 kr. af lånet pa 200.000 kr. er tilbagebetalt d. 25. marts 2014."

Af erklæring af 19. september 2019 udarbejdet af revisor JM fremgår bl.a., at faktura 10989 og 10990 fra G1 ApS til G3 begge er medtaget i G1 ApS’ bogføring og regnskabsgrundlag samt skattemæssige selvangivelser for indkomstårene 2012 og 2013.

Forklaringer

A, JM og NN har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at det rettelig var NNs selskab G1 ApS, der indgik en aftale med G3 om etablering af et kontor i Danmark og som efterfølgende sendte fakturaer til G3 vedrørende de hermed forbundne udgifter.

Han bad NN om et lån på 200.000 kr., fordi han og PT havde brug for penge til renovering af huset købt på tvangsauktion og ikke kunne låne af banken. Renoveringen af huset var forsinket, idet den tidligere ejer nægtede at fraflytte ejendommen, og han måtte indgå et forlig med pågældende for at få sat skub i processen. Samtidig tog renoveringsarbejderne også længere tid end forventet. Forsinkelserne belastede hans likviditet, og derfor fik han og PT behov for yderligere lån. Han har aldrig tidligere lånt penge af NN. Pengene blev overført af NN til hans personlige konto i marts 2012, hvorefter han videreoverførte pengene til hans og PTs fælles konto. De tilbagebetalte lånet med 100.000 kr. i marts 2014, mens resten blev afdraget løbende ved betaling af bl.a. rejser og middage for NN og dennes familie. Han førte alene et "husholdningsregnskab" i sit hoved vedrørende udgifterne til middage og rejser. Han snakkede også med NN om de regninger, han havde betalt således, at de hele tiden var enige om restgælden.

Han ved ikke, hvorfor hans tidligere advokat skrev til Skatteankestyrelsen, at de 200.000 kr. vedrørte NNs tilbagebetaling af et lån. Der må være tale om en misforståelse fra advokatens side. Han var midt i en flytning, da han modtog selvangivelsen med oplysninger om, at han skyldte flere millioner væk. PT og NN blev sure på ham, og han fik sin tidligere advokat til at skrive en klage. Det hele skulle gå meget stærkt, og derfor kunne advokaten kun nå at sende en kort klage til Skatteankestyrelsen. Efterfølgende har hans nuværende advokat sendt en længere, mere detaljeret redegørelse til SKAT, hvoraf det bl.a. fremgår, at de 200.000 kr. udgør et lån fra NN. Han har således ikke ændret forklaring undervejs.

Indsætningen på 38.000 kr. fra hans bror, WJ, blev brugt til renovering af huset i Y3-by, herunder til nye vinduer. Han betalte 40.000 kr. tilbage til WJ, fordi han syntes, at det var rimeligt, når der ikke var beregnet renter.

Indsætningen på 321.644,97 kr. vedrører et lån til ham fra G1 ApS. Han spurgte NN, om han kunne låne penge af dennes selskab, og det kunne godt lade sig gøre, da G1 ApS i forvejen havde et tilgodehavende for nogle etableringsudgifter hos NNs halvbrødres selskab, G3. NN kontaktede herefter sine halvbrødre, og det blev aftalt, at G1 ApS’ tilgodehavende i henhold til to udstedte fakturaer skulle overføres direkte fra G3 til hans konto. Det fremgår af posteringsteksten for den pågældende overførsel på hans konto, at pengene kommer fra G3, men er indbetalt via G1 ApS, og at overførslen vedrører to fakturaer.

Hans arbejde for G1 ApS i forbindelse med opstarten af et kontor for G3 i Danmark bestod i at skaffe investorer til investeringsgrunde i Y4-by og på Y5-ø. Han ville få salgsprovision og skulle fakturere G1 ApS gennem sin personligt drevne virksomhed, G4.

Hans gæld til G1 ApS på 321.644,97 kr. indgår i mellemregningen mellem ham og G1 ApS, og mellemregningskontoen er ført løbende. De oprettede en mellemregningskonto, fordi der hver måned var flere transaktioner mellem ham og G1 ApS. Han og NN blev enige om, at en mellemregningsmodel var den bedste måde at holde styr på det indbyrdes gældsforhold. Det fremgår af mellemregningen bl.a., at han ultimo 2012 havde tilbagebetalt lånet og faktisk havde et tilgodehavende hos G1 ApS på ca. 239.000 kr. Tilgodehavender i henhold til mellemregningskontoen blev forrentet med 6 %.

Indsætningerne på henholdsvis 916.722,94 kr. og 212.000 kr. stammer fra hans anden bror, WH. WH fik den 13. december 2012 overført 1 mio. kr. til sin konto fra LL fra salg af en grund i Y6-by. WH havde oprindelig lånt 3 mio. kr. af G5 ApS til køb af en grund i Y6-by, hvor der skulle opføres et hus, og han solgte efterfølgende en del af grunden til LL. WH ringede til ham og bad om kontonummeret til G1 ApS, så han kunne tilbagebetale en del af lånet. Han lå imidlertid ikke inde med det pågældende kontonummer, og WH havde meget travlt med at få tilbagebetalt og ønskede ikke unødig forrentning af det optagne lån, så han gav i stedet WH sit eget kontonummer, så han selv efterfølgende kunne overføre beløbet til G1 ApS. NN var klar over, at lånet ville blive tilbagebetalt, og han aftalte med NN, at han skulle overføre henholdsvis 742.750 kr. og 750.000 kr. til G1 ApS. Det var NN, som bestemte beløbenes størrelse. NNs selskab havde brug for penge, så derfor overførte han samlet et større beløb, end han modtog fra WH. Han kunne ikke overføre mere end 1 mio. kr. ad gangen, hvorfor pengene blev overført til G1 ApS ad to omgange. Det var ikke i strid med sandheden, da han oplyste til SKAT, at WH overførte penge til hans konto ved en fejl. Rent juridisk var der tale om, at han indtrådte i WHs låneforhold til G1 ApS, da pengene blev overført til ham. Han fortryder i dag, at han lod pengene gå ind på sin konto, men han troede ikke, at han kunne havne i problemer ved at hjælpe sin bror. G1 ApS fungerer som et driftsselskab til G5 ApS, og derfor skulle WHs lån fra G5 ApS tilbagebetales til G1 ApS. Det er korrekt, at han i februar 2014 sendte en mail til SKAT med urigtige oplysninger om nogle store regninger, han angiveligt havde betalt til G1 ApS. Det handlede alene om få frigjort de midler, som han havde stående på sin iværksætterkonto, og han har efterfølgende erkendt forholdet.

Han har selv udarbejdet privatforbrugsberegningen. Da han lavede beregningen, kunne han konstatere, at han og PT efter SKAT’s forhøjelse af hans indkomst angiveligt skulle have haft et privatforbrug på ca. 200.000 kr. om måneden. Før indkomstforhøjelsen var deres månedlige beregnede privatforbrug på ca. 54.000 kr., hvilket i sig selv er relativt højt.

Han indtrådte som medejer i G1 ApS i december 2017 efter, at han og NN havde talt om, at han kunne blive medejer af selskabet.

JM har forklaret bl.a., at mellemregningen for 2012 rettelig sluttede med, at A havde et tilgodehavende. Han kan vedstå indholdet af den erklæring, han har afgivet den 19. september 2019. Da han afgav erklæringen, havde han al regnskabsmateriale for 2012 til rådighed.

Der er sket bogføring af de to fakturaer udstedt af G1 ApS til G3, hvilket indebærer, at fakturaerne er indgået i det samlede regnskabsgrundlag for G1 ApS.

En mellemregningskonto, som den i sagen foreliggende mellem A og G1 ApS, udgør også en del af bogføringsgrundlaget. Selv om det er sædvanligt og tilrådeligt, at der oprettes et gældsbrev ved etableringen af et låneforhold, kan en mellemregning godt udgøre et fornødent revisionsgrundlag for et låneforhold. Mellemregningskontoen for det enkelte år vil senest være udarbejdet på det tidspunkt, hvor han som revisor modtager regnskabsmateriale for det pågældende indkomstår.

Han husker ikke baggrunden for, at der i februar 2015 blev oprettet gældsbreve mellem A og G1 ApS, men det kan godt have været foranlediget af ham. Han husker ikke, om han deltog ved oprettelsen af gældsbrevene.

G5 ApS er et moderselskab, som sambeskattes med G1 ApS. Han opfatter låneaftalen mellem WH og G5 ApS således, at hvis pengene tilbagebetales af WH til G1 ApS, vil der efterfølgende skulle foretages en mellemregning mellem G1 ApS og G5 ApS. Han mindes ikke at have set anmærkninger om dette forhold i årsrapporterne vedrørende G1 ApS og G5 ApS.

NN har forklaret bl.a., at han og A ikke forud for As lån af 200.000 kr. i marts 2012 havde lånt andet end småbeløb af hinanden. G1 ApS indgik i 2012 en aftale med G3, som ejes af hans halvbrødre i Y7-land, idet der skulle oprettes et skandinavisk kontor i Danmark. Han etablerede kontoret og ansatte A til at hjælpe med salget af grunde i Y4-by og på Y5-ø til danske og skandinaviske kunder. De aftalte, at A skulle have provision af sine salgsaftaler. A solgte ingen grunde og tjente derfor ingen penge i 2012. Han havde også en lokal ejendomsmægler tilknyttet projektet, men denne endte også med ikke at opnå provision.

Da A havde købt et hus og manglede penge til istandsættelsen, blev de enige om, at G1 ApS’ tilgodehavende hos G3 kunne overføres af G3 direkte til As konto som et lån. De to fakturaer henholdsvis faktura 10989 og faktura 10990, som G1 ApS udstedte til G3, angik selskabets udlæg for etableringsudgifter til bl.a. markedsføring samt indretning og renovering af det nye kontor. Fakturateksternes angivelse af "commission" er således ikke retvisende, da de reelt angik en række udlæg afholdt for G3.

Han og hans bogholder har jævnligt set på mellemregningskontoen, der også er indgået i den revision, som blev foretaget af G1 ApS’ revisor vedrørende 2012. Det var ham, der gav bogholderen besked, når der skulle foretages posteringer på mellemregningskontoen. Han følte ikke, at der var behov for at oprette gældsbreve mellem ham og A, da de kender hinanden godt og stoler på hinanden.

Det er ham, som på vegne af G5 ApS har underskrevet låneaftalen med WH. WH solgte på et tidspunkt halvdelen af den grund, som han havde lånt 3 mio. kr. af G5 ApS til at kunne købe, og ønskede derfor at tilbagebetale en del af lånet. G1 ApS havde bl.a. tjent penge på at rådgive WH i forbindelse med byggeprojektet, og han havde selv formidlet kontakten mellem WH og den senere køber af halvdelen af grunden, LL. Da WH ville tilbagebetale en del af lånet, røg pengene grundet en "svipser" ind på As konto i stedet for kontoen tilhørende G1 ApS. Pengene blev dog kort tid efter overført til G1 ApS. A overførte i alt ca. 1,5 mio. kr., fordi G1 ApS i den periode manglede likviditet, og han havde derfor spurgt A, om G1 ApS kunne låne penge. Han ved ikke, hvorfor det ene beløb er på 742.750 kr., mens det andet er på 750.000 kr. Det var ham, som opgjorde beløbene, inden de blev overført af A.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår fem indsætninger på i alt 1.688.397,91 kr. på As bankkonto i 2012, som skattemyndigheder har anset for skattepligtig indkomst i hans personligt drevne virksomhed. A gør overordnet gældende, at indsætningerne var lån.

A og NN indledte ifølge deres forklaringer et forretningssamarbejde i 2012, således at A − gennem sin personligt drevne virksomhed G4 − for G1 ApS mod provision skulle finde investorer til investeringsgrunde i Y4-by og på Y5-ø. G1 ApS var et helejet datterskabet af G5 ApS, der i 2012 efter det oplyste var ejet af NN.

På denne baggrund, og af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at A bærer bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto ikke var skattepligtig indtægt.

Indsætningen på 200.000 kr.

Den 7. marts 2012 blev der på As konto indsat 200.000 kr. med angivelsen "NN". A og NNs forklaringer om, at indsætningen var et lån ydet af NN til A, er ikke understøttet af en låneaftale eller andre objektive kendsgerninger. Deres forklaringer om, at lånet blev tilbagebetalt med 100.000 kr. i 2014 og i øvrigt ved As afholdelse af NNs udgifter til bl.a. private rejser og middage, er heller ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger.

På denne baggrund, og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder As skiftende forklaringer om indsætningen, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at indsætningen af 200.000 kr. i marts 2012 på hans bankkonto ikke er skattepligtig indkomst.

Indsætningen på 321.644,97 kr. fra G3

Den 3. juli 2012 blev der indsat 321.644,97 kr. på As konto med angivelsen "G3" og i øvrigt med oplysninger om oprindeligt beløb på 34.811 GBP, at overførslen angik to fakturaer, samt at betalingsmodtageren var G1 ApS. De to fakturaer, udstedt af G1 ApS til G3 henholdsvis ultimo juni og primo juli 2012 på samlet 34.811 GBP, angår ifølge fakturateksterne "Commission - marketing and sales". NN har for landsretten forklaret, at fakturateksterne ikke er retvisende, idet fakturaerne rettelig angik udlæg for etableringsudgifter.

A og NNs forklaringer om, at indsætningen på As konto reelt var udtryk for et mundtligt aftalt lån ydet af G1 ApS, og som indgik i en større mellemregning mellem parterne, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger. Landsretten bemærker herved, at revisor JMs forklaring om, at fakturaerne til G3 blev indtægtsført i G1 ApS’ regnskaber, ikke udgør dokumentation for, at indsætningen på As konto var et lån.

På denne baggrund, og da det må anses for usædvanligt, at et selskab indgår mundtlig aftale om at yde lån, og at lånet udbetales som anført, finder landsretten, at hverken de af A i 2015 til brug for skattesagen underskrevne gældsbreve til G1 ApS lydende på henholdsvis 3.191.521,87 kr. og 2.668.875,61 kr., eller den fremlagte "Mellemregning mellem A og G1 ApS" kan anses for at udgøre fornøden dokumentation for, at indsætningen fra G3 i juli 2012 var et lån fra G1 ApS. Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at indsætningen i juli 2012 på 321.644,97 kr. på hans bankkonto ikke er skattepligtig indkomst.

Indsætninger fra WH på 916.722,94 kr. og 212.000 kr.

Der blev den 13. december 2012 indsat 916.722,94 kr. på As konto med posteringsteksten "Netbank overførsel", og den 28. december 2012 indsat 212.000 kr. med posteringsteksten "Til A". Begge indsætninger var fra WH. A har afgivet skiftende forklaringer om indsætningerne, herunder om hensigten var, at han skulle overtage sin brors gældsforpligtelse til G1 ApS, eller om indsætningerne blot var en fejl, som han berigtigede ved at overføre beløbene til G1 ApS.

A, WH og NNs forklaringer om, at indsætningerne reelt angik WHs indfrielse af gæld til G1 ApS er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, og henset til beløbenes størrelse må det anses for usædvanligt, at der ikke foreligger dokumentation for G1 ApS’ accept af et angiveligt debitorskifte.

Af As bankkonto fremgår, at han den 19. og 20. december 2012 overførte henholdsvis 742.750 kr. og 750.000 kr. til G1 ApS, det vil sige efter WHs indsætning af 916.722,94 kr., men før WHs indsætning af 212.000 kr. Ifølge A og NNs forklaringer var størrelsen af de to nævnte overførsler til G1 ApS bestemt af NN, og det var mundtligt aftalt mellem dem, at han herved foretog dels den nævnte videreoverførsel af de to beløb fra WH til G1 ApS, dels ydede G1 ApS et lån på det resterende beløb, som efter det oplyste må opgøres til 364.027,06 kr. Landsretten bemærker herved, at A i en mail til skattemyndighederne i februar 2014 oplyste, at overførslerne af 742.750 kr. og 750.000 kr. angik hans betaling af "nogle store regninger til min leverandør G1 ApS", og at der på bankoverførslerne som posteringoplysninger er anført "Fakturaer".

På den anførte baggrund finder landsretten, at hverken de af A i 2015 til brug for skattesagen underskrevne gældsbreve til G1 ApS lydende på henholdsvis 3.191.521,87 kr. og 2.668.875,61 kr., eller den fremlagte "Mellemregning mellem A og G1 ApS" kan anses for at udgøre fornøden dokumentation for, at indsætningerne fra WH reelt var et debitorskifte, for så vidt angår WHs angivelige gæld til G1 ApS. Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at beløbene blev overført til As konto ved en fejl, hvorefter de blev videreoverført til G1 ApS.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at indsætningerne på henholdsvis 916.722,94 kr. og 212.000 kr. ikke udgjorde skattepligtig indtægt.

Indsætning fra WJ på 38.000 kr.

Der blev den 21. maj 2012 indsat 38.000 kr. på As konto med posteringsteksten "WJ", og den 12. december 2012 blev der fra A og PTs fælles konto overført 40.000 kr. til WJ. Efter A og WJs forklaringer, beløbets størrelse og den tidsmæssige sammenhæng mellem overførslerne, finder landsretten efter en samlet vurdering, at A − uanset at der ikke er fremlagt et lånedokument − i tilstrækkelig grad har godtgjort, at hans bror WJs overførsel af 38.000 kr. i maj 2012 til ham var et privat lån, som A tilbagebetalte i december 2012 med et mindre tillæg. Landsretten finder derfor, at skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indkomst med 38.000 kr. skal tilsidesættes, og tager for så vidt angår dette beløb As påstand til følge.

Privatforbrugsopgørelse

Da skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indtægter i indkomståret 2012 er baseret på konkrete indsætninger på hans bankkonto, er den af ham udarbejdede privatforbrugsopgørelse uden betydning for sagen.

Konklusion og sagsomkostninger

Landsretten tager herefter As påstand delvist til følge for så vidt angår 38.000 kr., således at As skatteansættelse for indkomståret 2012 skal nedsættes med 30.400 kr., og As momsansættelse for 2012 skal nedsættes med 7.600 kr.

Efter sagens udfald må Skatteministeriet anses for at have fået overvejende medhold i sagen og skal derfor tilkendes sagsomkostninger. A skal i sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet betale 175.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed for begge retter.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at As skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 30.400 kr. og As momsansættelse for 2012 nedsættes med 7.600 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 175.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.