Sag BS-3354/2024-VIB

Parter

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Daniel Rosenthal Plon)

Denne afgørelse er truffet af dommer Rune Kjærgaard Seest.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. januar 2024. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten var berettiget til at undlade at imødekomme en begæring om retsmøde ved behandlingen af sagen, samt hvorvidt A’s skatteansættelse for årene 2011-2015 skal nedsættes.

A har nedlagt følgende påstande: 

•       Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten med henblik på afholdelse af retsmøde ved Landsskatteretten.

•       Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 169.562, indkomståret 2012 nedsættes med kr. 134.330, indkomståret 2013 nedsættes med kr. 1.985.714, indkomståret 2014 nedsættes med kr. 238.997 og indkomståret 2015 nedsættes med kr. 37.394.

•       Der nedlægges mest subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at behandlingen af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011 - 2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 24. oktober 2023 afgørelse vedrørende en klage indgivet af A. Klagen vedrørte SKAT’s afgørelse af 11. juni 2018 om A’s skatteansættelse for årene 2011-2015, og Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen.

Det fremgår bl.a. af Landsskatterettens afgørelse:

"…

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger 

Indledende oplysninger

En anonym kilde lækkede i 2015 en stor mængde data fra advokatfirmaet R1-advokathus i Panama til den Y2-nationalitet avis (red.avis.nr.1.fjernet). Lækket, som i offentligheden er omtalt som "Panama Papers", indeholder oplysninger om en lang række offshore-selskaber oprettet af R1-advokathus. SKAT købte i efteråret 2016 oplysninger om en række danskeres ejerskab af offshore-selskaber fra en anonym kilde. I de købte dokumenter indgik oplysninger om G1-virksomhed (herefter benævnt selskabet). Foruden de købte dokumenter har SKAT indhentet oplysninger og dokumenter fra klageren og ved bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land.

Nærmere om klageren og selskabet

Selskabet er stiftet i Panama den (red.dato.nr.1.fjernet) og registreret i Panamas selskabsregister den (red.dato.nr.1.fjernet) med "Numero de Ficha" (filnummer) (red.filnummer.nr.1.fjernet).

Ifølge SKAT’s oplysninger er selskabet ikke underlagt regnskabspligt i Panama.

Selskabet blev bestilt ved mail i december 2008 af IA fra F1-bank (herefter benævnt F1-bank). Ved samme mail blev der bestilt en "proxy" (fuldmagt) til klageren.

Af protokollat af bestyrelsesmøde den 13. oktober 2008 i selskabet fremgår, at der skulle udstedes fire aktier af en nominel værdi på hver 100 (red.valuta.nr.1.fjernet). Af et andet protokollat af samme dato fremgår, at det på mødet blev besluttet at give klageren "power of attorney" til selskabet. Med fuldmagten gav selskabet klageren uindskrænket adgang til at tegne og lede selskabet og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv. Fuldmagten var begrænset tidsmæssigt til den 13. oktober 2011.

Bestyrelsesmøderne er blevet afholdt på adressen Y3-adresse. Adressen er R1-advokathus hovedsæde.

SKAT har modtaget et "share register" (aktieregister). Det fremgår heraf, at de fire udstedte aktier er "bearer shares" (ihændehaveraktier).

Selskabet er kontoindehaver af bankkonto og depot med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) hos F1-bank. Klageren har fuldmagt til selskabets bankkonto og depot.

Af "Verification of the beneficial owner's identity" fra F1-bank vedrørende bankkonto og depot med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) fremgår, at klageren er den reelle ejer af selskabets portefølje. Dokumentet er underskrevet af klageren.

F1-bank har over for skattemyndighederne i Y1-land bekræftet, at selskabets bankkonto og depot i banken blev lukket den 5. december 2013. F1-bank har bekræftet følgende om de midler, der hidrører fra selskabets bankkonto i banken:

"(...) The assets depending on the currency have been withdrawn in cash, loaded into travel cash cards which all belonged to Mr A or wired to IC. (...)"

Den 4. december 2013 blev de fire udstedte ihændehaveraktier udtaget fra selskabets depot i F1-bank. Ihændehaveraktierne er blevet udleveret til "F1-bank".

Det fremgår af Panamas selskabsregister, at selskabet blev opløst den (red.dato.nr.1.fjernet). Klageren har i de påklagede indkomstår haft fast bopæl i Danmark.

Nærmere om selskabets vedtægter og dets registrerede direktører

Selskabets vedtægterne blev den 2. oktober 2008 noteret hos "(red.notar.nr.1.fjernet)" ved notar Dr. IE. Vedtægterne er skrevet på henholdsvis Y4-sprog og Y5-sprog.

Det fremgår af artikel 3 og 6 i vedtægterne, at selskabets aktiekapital udgør 10.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) fordelt på 100 aktier á 100 (red.valuta.nr.1.fjernet), og at selskabets aktionærer alene hæfter med den indskudte kapital. Desuden fremgår det af artikel 13, at selskabet har følgende bestyrelse:

                       IF                        Director and President

                       IG                       Director and Secretary

                       IH                       Director / Vicepresident and Treasurer

                       IJ                        Director and Assistant Secretary

                       IK                       Director and Assistant Secretary

Selskabets indsatte direktører, der alle har adresse hos R1-advokathus, optræder med følgende antal bestyrelsesposter i diverse selskaber ifølge Panamas selskabsregister.

Navn	Antal bestyrelsesposter
IF	6.843
IG	6.901
IH	8.548
IJ	8.627
IK	8.877

Af artikel 17 og 18 i den Y5-sprog version af vedtægterne fremgår endvidere følgende:

"No contract or transaction between the Corporation and any other Corporation shall be affected or invalidated by the faet that any Director or Officer of this Corporation may be a Director or Officer of such other Corporation; any Director or Officer, individually or jointly, may be a part to, or be interested in any contract, agreement or transaction of this Corporation.

(...)

Any two Directors of the Corporation may grant general or special powers of attorney, with or without powers of disposition, without having to meet. The Directors shall not be liable for any unlawful or improper act carried out by any persons to whom they have granted a power of attorney or by third parties authorized to transact any business in the name and on behalf of the Corporation."

Det fremgår ikke af vedtægterne, hvorledes selskabets overskud skal fordeles.

Af artikel 37 i "Corporation Law of Panama, Law 32 of February 26, 1927" fremgår følgende om udbytter (dividends).

"Dividends may be paid to the stockholders from the net earnings or profits of a Corporation or from the surplus of its assets over its liabilities, but not otherwise. The Corporation may declare and may pay dividends upon the basis of the amount upon partly paid shares of stock."

Nærmere om transaktionerne på selskabets bankkonto og depot

På selskabets bankkonto med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) i F1-bank er der foretaget nogle kontante hævninger og udgående overførsler, ligesom der også er blevet afholdt udgifter. Resultatet af SKAT’s opgørelse over maskeret udbytte er vist nedenfor.

 

SKAT har på baggrund af de modtagne bilag fra F1-bank opgjort det samlede beløb af kontante hævninger på selskabets bankkonto for indkomstårene 2011-2013. Overførslerne er i kontoudskrifterne benævnt følgende: "udgående betaling- travel cash", "overførsel- cash withdrawal" og "check". De opgjorte beløb er vist nedenfor.

 

SKAT har med udgangspunkt i hævningerne på selskabets bankkonto beregnet et skønsmæssigt afkast for indkomstårene 2012-2015. SKAT har i beregningen af skønnet afkast taget udgangspunkt i de oplyste pensionsafkastprocenter fra Forsikring og Pensions årlige rapporter om forsikrings- og pensionsbranchens økonomi.

Ifølge SKAT’s afgørelse har klageren i perioden, hvor hævningerne på bankkontoen skete, ikke foretaget ekstraordinære store afdrag på gæld, købt ejendom eller bil. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at beløbene er blevet indsat på en bankkonto her i landet, ligesom klageren heller ikke har oplyst at have andre personlige bankkonti i udlandet.

Klageren har til Skatteankestyrelsen forklaret, at han oprindeligt investerede cirka 300.000 DKK i arrangementet hos F1-bank. Senere investerede han yderligere 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Beløbet på 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) havde han lånt af sin tante.

Under kontormødet med Skatteankestyrelsen har klageren forklaret, at hævningerne på selskabets konto blandt andet blev brugt til tilbagebetaling af lån, som er ydet af klagerens tante fra Y2-land. Klageren har fremlagt en erklæring på Y2-sprog, der er underskrevet af klagerens tante. I erklæringen bekræfter tanten at have lånt klageren 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), og at lånebeløbet blev tilbagebetalt i årene 2011- 2014.

SKAT’s opgørelse over skønnet afkast fremgår nedenfor.

 

SKAT har henført 15 % af klagerens skønnede årlige afkast til aktieindkomst og de resterende 85 % til kapitalindkomst. SKAT’s procentvise opdeling af henholdsvis aktie- og kapitalindkomst er sket på baggrund af oplysningerne i Forsikring og Pensions årlige rapporter om sammensætningen af pensionsselskabernes investeringer. SKAT’s opgørelse er vist nedenfor.

 

Repræsentanten har i klagen oplyst, at dispositionerne mellem selskabet og klageren udgør lånedispositioner.

SKAT’s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2015 med henholdsvis 169.562 kr., 134.330 kr., 1.985.714 kr., 238.997 kr. og 37.394 kr.

Af SKAT’s afgørelse fremgår:

"1. Maskeret udbytte modtaget fra G1-virksomhed 

[…]

1.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Som omtalt i de faktiske forhold under afsnit 1.1. er det vores opfattelse, at G1-virksomhed har ledelsens sæde i Danmark og at du, og du alene, har varetaget ledelsen i G1-virksomhed siden 12. december 2008, hvor selskabets bestyrelse udstedte den ubegrænsede fuldmagt til dig.

Baggrunden for denne opfattelse fremgår af vores forslag til afgørelse til G1-virksomhed af 10. april 2018. Forslaget blev sendt c/o til dig.

Fuldmagten har ingen geografisk begrænsning og kan således anvendes over hele verden. Fuldmagten blev udstedt den 13. oktober 2008 og var gyldig frem til den 13. oktober 2011.

Vi er ikke i besiddelse af dokumenter, der viser, om fuldmagten efterfølgende er blevet yderligere forlænget. Vi bemærker, at selskabet, ifølge selskabsregisteret i Panama, er opløst den (red.dato.nr.1.fjernet), og at vi har oplysninger om selskabet har foretaget transaktioner i 2012 og 2013.

I øvrigt har skattemyndighederne i Y1-land oplyst, at G1-virksomhed var kunde i F1-bank, Y1-land og kontoen blev lukket den 5. december 2013.

Det fremgår tillige af modtaget bekræftelse vedr. portefølje nummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet), jf. reference nr. (red.reference.nr.1.fjernet), at der er foretaget udtagning af værdipapirer/effekter. Udtagningen er foretaget den 4. december 2013 af 4 stk. G1-virksomhed værdipapirer.

Det fremgår af udtagningen, at "Værdipapirerne er udleveret til F1-bank".

Vi er ikke i besiddelse af dokumentation for forlængelse af fuldmagten, men lægger til grund, at du også efter fuldmagtens udløb i 2011 har bevaret kontrollen med G1-virksomhed. Som reel ejer af selskabet er det fortsat vores vurdering, at det har formodningen imod sig, at du ville afgive råderetten over selskabet til 3. mand.

Efter vores opfattelse er den udstedte fuldmagt af 12. december oktober 2008 i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at du er den reelle ejer af G1-virksomhed. Dette følger, at du ved fuldmagten har fået uindskrænket adgang til at tegne og lede G1-virksomhed og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver.

Af vores forslag af 10. april 2018 til G1-virksomhed fremgår følgende, der yderligere understøtter vores formodning om, at du er den reelle ejer af G1-virksomhed:

•  Selskabet G1-virksomhed og Power of Attorney er bestilt af din bankrådgiver IA.

•  Power of Attorney (fuldmagt) af 13. oktober 2008 er udstedt til dig. Du har således fået uindskrænket adgang til at tegne og lede G1-virksomhed og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv.

•  Selskabets bestyrelse kan ifølge vedtægternes artikel 18 ikke gøres ansvarlige for nogen ulovlige eller ukorrekte handlinger som fuldmagtshaver udfører.

•  Skattemyndighederne i Y1-land har oplyst, at:

F1-bank confirms that G1-virksomhed was a costumer of F1-bank, in Y6-by. The account was closed on 5 December 2013. The assets depending on the currency have been withdrawn in cash, loaded into travel cash cards which all belonged to Mr A or wired to IC.

The latter seems to be a lawyer who was involved in a real estate deal.

•  Vi er i besiddelse af et dokument "Verification of the beneficial owner's identity", hvor det oplyses, at du er "Beneficial Owner" af selskabets portefølje hos F1-bank, Y1-land.

•  Det har formodningen imod sig, at en ejer af et selskab vil afgive råderetten over selskabet til 3. mand, i en sådan grad som det sker ved udstedelse af fuldmagten.

•  Selskabets aktiekapital består udelukkende af ihændehaveraktier, der er udstedt samme dag som du er blevet tildelt uindskrænket fuldmagt til at handle på vegne af selskabet.

Vi må på baggrund af ovenstående konkludere, at du er selskabets ejer og eneste aktionær i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Konklusion

Det skattemæssige udbyttebegreb er bredt formuleret, da et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og uanset om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.3.5.1.

Det er i retspraksis fastslået, at bevisbyrden for, at en konkret hævning udgør betaling for selskabets udgifter, påhviler den skattepligtige. Da det ikke er dokumenteret, anser vi hævningen for at være et maskeret udbytte til hovedaktionær.

Vi henviser til SKM2014.69.0LR, SKM2008.14.0LR, SKM2008.85.HR og SKM2015.32.VLR. 

Vi anser dig for at være eneaktionær/hovedaktionær i G1-virksomhed.

G1-virksomhed har portefølje (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) i F1-bank. På bankkontoen er der foretaget nogle kontante hævninger, udgående overførsler og afholdt udgifter. Du har fuldmagt til bankkontoen.

Det er derfor vores opfattelse, at disse hævninger mv. udgør skattepligtigt maskeret udbytte til dig.

Du er fuldt skattepligtig til Danmark, da du har bopæl i Danmark og har haft det i hele perioden. Dette følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Udbytteudlodning fra G1-virksomhed skal medregnes i din skattepligtige aktieindkomst. Dette følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2 og personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Vi betragter det maskerede udbytte som udbytte fra aktier på et ikke reguleret marked.

Der er ikke indeholdt udbytteskat, hvorfor der ikke godskrives en skat i skatteberegningen. 

Vi har herefter opgjort maskeret udbytte til dig, som det fremgår af det vedlagte bilag E, således:

 

Ifølge bemærkningerne fra din rådgiver JB skal selskabet G1-virksomhed ikke anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Rådgivers bemærkninger er kommenteret i vores afgørelse af 11. juni 2018 til G1-virksomhed.

Vi fastholder i afgørelsen til G1-virksomhed At selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. Det fastholdes samtidigt, at du er selskabets ejer og eneste aktionær. På baggrund heraf fastholdes det ligeledes, at de hævninger og udbetalinger, der er foretaget på G1-virksomheds konto jf. bilag E, skal anses som maskeret udbytte til dig i din egenskab af hovedaktionær.

2. Skønsmæssig ansættelse af afkast

[..]

2.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Du er fuldt skattepligtig til Danmark, da du har bopæl her. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Du har ikke selvangivet afkast af de beløb, som du har hævet i form af: 

•       Udgående betaling - Travel Cash

•       Overførsel - Cash Withdrawal

•       Check på din danske selvangivelse.

Forholdet vurderes til at være udslag af mindst grov uagtsomhed, som beskrevet i afsnit 3.4. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27 anses derfor for opfyldt.

Det fremgår af de modtagne bilag fra Y1-land, at der i den kontrollerede periode er foretaget hævninger fra G1-virksomhed's portefølje (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) for i alt 1.814.912 kr.

Hævningerne finder ifølge bilag E sted i perioden fra den 7. februar 2011 og frem til den 16. oktober 2013.

Ifølge vores oplysninger har du i perioden ikke foretaget ekstraordinære store afdrag på gæld, købt ejendom her i landet eller udlandet eller købt bil. Ifølge indberettede oplysninger om indestående på danske konti er beløbene ikke indsat på en konto her i landet. Du har ikke oplyst om andre personlige konti i udlandet.

Din rådgiver har oplyst at:

"Hævningerne, der er foretaget på kontiene, som formelt har været henført til selskabet, er benyttet til enkelte handler med heste, køb af en lejlighed i Y7-land samt betalinger af udgifter hertil. En række af udbetalingerne vedrører endvidere tilbagebetaling af det familielån A optog med henblik på at foretage investeringerne og rent formelt videreudlånte til selskabet G1-virksomhed"

Der er ikke modtaget dokumentation der kan underbygge disse oplysninger.

Det har formodningen imod sig, at nogen vil ligge inde med så store kontante beløb uden at placere dem på en konto eller geninvestere dem i enten værdipapirer, ejendomme eller lignende.

Det fremgår af de bekræftelser der er modtaget fra F1-bank, Y1-land, at udbetalingerne fortrinsvis er benævnt "Udgående betaling -Travel Cash eller Overførsel- Cash Withdrawal"

Du er i kraft af din status som beneficial owner af selskabets konto hos F1-bank, Y1-land og i kraft af fuldmagten den, der har nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation.

Vi foretager derfor en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 af afkast på de hævede beløb.

Afkastet er skønnet med udgangspunkt i pensionsafkastprocenten hentet fra Forsikring og Pension fra deres årlige rapport om forsikrings- og pensionsbranchens økonomi.

Rapporten for 2014 findes her: http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Documents/Forsik- ring Pensionsbranchens økonomi 2014.pdf 

I denne rapport er der tal for 2007-2014 i tabel 4. Rapporten for 2015 findes her: https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Tal-og-fakta/2016/Analyser/Markedsudvikling-2015-livsforsikringsselskaber-og-tværgående-pensionskasser-pdf.pdf?la=da

Pensionsafkastprocenten for 2015 findes i appendix Al.

Pensionsafkastprocenten er pensionsafkast opgjort i procent af pensionsselskabernes investeringsaktiver. Pensionsafkastprocenten dækker over sammenblandingen af aktiver, hvorved der tages højde for, at indestående i en anden bank er placeret i forskellige aktivtyper. Pensionsafkast dækker bl.a. renteindtægter af og kursgevinster af obligationer og pantebreve, udbytte af og kursgevinster på aktier, anparter mv.

Pensionsafkastprocenten er baseret på indberetninger til Forsikring og Pension af deres medlemmer, der dækker ca. 95 procent af pensionsmarkedet i 2014. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den pensionsafkastprocent, der er opgjort før beregningen af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL).

Ifølge rapporterne om Forsikrings- og Pensionsbranchens økonomi oplyses det om sammensætningen af pensionsselskabernes investeringer, at 15 % af investeringen er placeret i aktier. Derfor er der henført skønsmæssigt 15 % af afkastet til aktieindkomst og den resterende del til kapitalindkomst og beskattes ifølge reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 5 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Vi har ikke modtaget nogle bemærkninger over det skønnede afkast for årene 2012, 2013, 2014 og 2015, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse

Vi har skønnet afkastet af ordningen til følgende beløb. Vores udregninger fremgår af bilag F:

 

Afkastet er skattepligtig indkomst ifølge statsskattelovens § 4, sammenholdt med aktieavancebeskatningsloven § 1 og kursgevinstlovens § 12.

3. Ansættelsesfrister og ekstraordinær genoptagelse

[…]

3.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

3.4.1 De ordinære ansættelsesfrister

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at vi ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Da du har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven og har aktiver i udlandet af betydning for din skatteansættelse, anses du ikke for værende omfattet af den forkortede ligningsfrist. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Efter denne bestemmelse kan vi på nuværende tidspunkt som udgangspunkt alene sende forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 og efterfølgende indkomstår.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at varslingsfristen først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Dette kaldes også den forlængede ansættelsesfrist.

Skattekontrollovens § 3B omfatter bl.a. skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse og skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer, jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 1, nr.1og nr. 2.

Da du er eneste aktionær i G1-virksomhed, udøver du bestemmende indflydelse, jf. skattekontrollovens § 3B. Derved er selskabet og du omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Transaktionerne mellem selskabet og dig udgør herefter kontrollerede transaktioner, der er omfattet af den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

I denne sag drejer det sig om maskeret udbytte fra G1-virksomhed. Dette udgør således beskatning af transaktioner, der ydes mellem selskabet og aktionæren.

Dette betyder, at den ordinære ansættelsesfrist vedrørende beskatning af maskeret udbytte fra G1-virksomhed på nuværende tidspunkt omfatter forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår.

3.4.2 De ekstraordinære frister

Der kan afviges fra de ordinære ansættelsesfrister i det omfang en eller flere af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Der er i princippet ingen begrænsning for, hvor mange år man kan gå tilbage, hvis der er adgang til ekstraordinær ansættelse, men i praksis vil det i nogle tilfælde ikke være relevant at gennemføre ansættelsesændringen, hvor det afledte skattekrav er formueretligt forældet.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at fristerne i § 26 ikke finder anvendelse, hvis:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Den nuværende formulering af bestemmelsen er en videreførelse af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 51.

Den dagældende formulering af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5 blev indført ved § 1, nr. 2 i Lov nr. 410 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (LFF 2003-03-12 nr. 175).

Af bemærkningerne til den specifikke bestemmelse fremgår bl.a. følgende: "Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, ifølge skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Efter lovens bemærkninger svarer begrebet grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 således til det tilsvarende begreb i strafferetten. Myndighedernes bevisbyrde i strafferetten er imidlertid strengere, end den er i relation til § 27, stk. 1, nr. 5. Dette skyldes, at strafferetlig sanktion er et større indgreb overfor borgeren end pålæg af indkomstskat.

Ovenstående udgangspunkt om sammenfald mellem skatteretten og strafferetten i relation til afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed er imidlertid tilbagevist i byrets dom af 12. marts 2016 (SKM2016.388.BR).

I sagen gjorde sagsøgeren (den skattepligtige) netop gældende, at begrebet grov uagtsomhed var identisk med det tilsvarende begreb i strafferetten.

Byretten anførte hertil:

"Det følger af praksis herunder U.2011.1458H (SKM2011.209.HR) og de forud derfor liggende afgørelser TfS 2009.572 V (SKM2009.172.VLR) og TfS 2001.825 Ø (SKM2001.582.0LR) at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter §27, stk.1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Det er således uden betydning, om der ved tilblivelsen af den bestemmelse, der nu foreligger i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, muligt var tænkt et andet og snævrere anvendelsesområde."

Byretten finder således, at retspraksis har vist, at der ikke er sammenfald mellem den skatteretlige og strafferetlige vurdering af begrebet grov uagtsomhed. Dertil blev konkluderet, at det er den praksisskabte vurdering af begrebet, der er gældende ret, selvom der ved reglens tilblivelse muligvis var tilsigtet et mere snævert anvendelsesområde.

Endvidere gælder det, at vurderingen af, om der foreligger mindst grov uagtsomhed ved bedømmelse af strafansvar, foregår efter strafferettens bevisbedømmelsesregler om, at enhver tvivl skal komme den anklagede til gode ("in dubio pro reo"). Den tilsvarende konstatering ved bedømmelsen af, om der er adgang til at foretage ekstraordinær skatteansættelse, foretages imidlertid efter skatterettens almindelige udgangspunkt om fri bevisbedømmelse.

Du havde som fuldt skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle dine indtægter i indkomstårene 2011- 2015. Det fremgår af skattekontrollovens § 1.

Det har du ikke gjort. Tværtimod er det forsøgt skjult, at du ejer, kontrollerer og driver G1-virksomhed. Det er, som nævnt ovenfor, sket ved indsættelse af en pro forma bestyrelse og direktion i selskabet ved bistand fra advokatfirmaet R1-advokathus i Panama.

Vi fik alene kendskab til omstændighederne som følge af, at kopien af fuldmagten af 13. oktober 2008 mv. blev købt af en anonym kilde.

Du har med den manglende selvangivelse af maskeret udbytte og anden afkast af overførslerne fra G1-virksomhed's porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) mindst groft uagtsomt bevirket, at gevinsterne ikke er blevet medregnet i din skatteansættelse.

Vi er som følge heraf berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan endvidere henvises til SKM2010.552.BR.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, kun kan foretages, hvis den varsles af os senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af fristerne i samme lovs § 26.

Det er i retspraksis fastslået, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det fremgår af SKM2016.444.ØLR og SKM2017.344.ØLR.

I denne sag kom vi i besiddelse af de relevante oplysninger for at foretage denne skatteansættelse, da vi den 12. oktober 2017 modtog sagsdokumenterne på et USB-stik fra skattemyndighederne i Y1-land.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Da vores forslag til afgørelse er sendt den 10. april 2018 og afgørelsen er sendt inden den 10. juli 2018, er 6 og 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt. overholdt."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011- 2015 nedsættes med henholdsvis 169.562 kr., 134.330 kr., 1.985.714 kr., 238.997 kr. og 37.394 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at A løbende har haft fuld kontrol over formuen og investeringerne i F1-bank og dermed er rette og reelle ejer af midlerne uanset, at disse formelt var placeret på konti tilhørende det i Panama oprettede selskab, G1-virksomhed

Det gøres gældende, at G1-virksomhed udgør en nullitet, således at selskabet hverken skal tillægges retsevne eller eksistens ud fra civile og selskabsretlige bestemmelser og endnu mindre skatteretligt. I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT selv frakender ledelsesstrukturen etableret i Panama enhver reel eksistens men til trods herfor anerkender selskabet som en selskabsretlig og skatteretlig konstruktion med selvstændig retsevne. Det bestrides, at denne kvalifikation er korrekt i henhold til dansk retspraksis.

I det omfang det mod forventning måtte blive lagt til grund, at G1-virksomhed udgør et selvstændigt rets- og skattesubjekt gøres det gældende, at dispositionerne mellem G1-virksomhed og A udgør lånedispositioner, hvorfor der alene kan foretages beskatning af rentestolen af de udlånte midler og ikke beskatning af maskeret udlodning af dispositionerne mellem G1-virksomhed og A.

Der foreligger ikke regnskabspligt for selskaber registreret i Panama, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere transaktionens karakter. Imidlertid må det under de foreliggende omstændigheder påhvile SKAT at dokumentere overførslernes skattepligtige karakter. Det gøres gældende, at SKAT ikke har dokumenteret, at der er tale om skattepligtige indtægter under de foreliggende omstændigheder.

SKAT forudsætter uden nogen form for dokumentation, at midler overført til A har givet afkast både som aktie- og kapitalindkomst i de omhandlede indkomstår. Dette uden nogen nærmere dokumentation for, at der er foretaget investering af midler overført fra G1-virksomhed, og uden nogen former for dokumentation for indtægter herfra hos A.

Det bestrides, at A har foretaget investeringer, der har medført afkast i den omhandlede størrelsesordenen eller har karakter af kapital- og aktieindkomst i de omhandlede indkomstår. Der er ikke baggrund for at foretage en beskatning på et skønsmæssigt grundlag, som opgjort af SKAT.

I den forbindelse skal det fremhæves, at det påhviler SKAT at dokumentere reelle indtægter, ejerskab af investeringer eller lignende for at gennemføre en beskatning. Der er på ingen måde ført et sådant bevis hverken ved dokumentation eller sandsynliggørelse fra SKAT’s side. Den fulde beskatning i relation til de skønsmæssigt anslåede aktie- og kapitalindkomster beror på tankespind og udokumenterede eller ikke sandsynliggjorte forudsætninger. Der er ikke i henhold til praksis baggrund for at gennemføre og fastholde den af SKAT foretagne forhøjelse af A’s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår."

linder mødet med Skatteankestyrelsen har repræsentanten gjort gældende, at klagerens oprindelige investering på henholdsvis 300.000 DKK og 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) skal fratrækkes den talmæssige opgørelse over maskeret udbytte fra selskabet, således at beløbet vedrørende maskeret udbytte reduceres med den investerede kapital.

Repræsentanten har desuden anfægtet, at der skulle være tale om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og klageren.

Skattestyrelsens udtalelse til klagen

Under klagesagsbehandlingen er der indhentet en supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen til brug for sagens behandling. Af denne fremgår følgende:

"Anbringender:

A, og ikke G1-virksomhed, er rette og reelle ejer af midlerne.

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at A løbende har haft kontrol over formuen og investeringerne i F1-bank og dermed er rette og reelle ejer af midlerne uanset, at disse formelt var placeret på konti tilhørende det i Panama oprettede selskab, G1-virksomhed".

Det fremgår af vores afgørelse af den 11. juni 2018 til G1-virksomhed, at G1-virksomhed er et i Panama lovligt oprettet selskab og at selskabet efter danske regler er en selvstændig juridisk enhed.

Klagers påstand om, at afkastet fra de investerede midler der formelt var placeret i G1-virksomhed’s navn i F1-bank, i de omhandlede indkomstår ikke tilkommer G1-virksomhed som indtægt, men derimod A personligt, kan enten begrundes i, at A var den rette indkomstmodtager af midlerne eller at realitetsgrundsætningen medfører, at det reelt var A, der modtog afkastet.

1)    A er rette indkomstmodtager af afkast og midlerne.

Idet G1-virksomhed som selvstændig juridisk enhed, fra egen konto og eget depot, har indgået de passive og afkastgivende investeringer, er selskabet rette indkomstmodtager af afkastet fra de foretagne investeringer. Klager har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation eller givet yderligere begrundelse for sit anbringende om, at selskabet ikke skulle være rette indkomstmodtager.

2)    Realitetsgrundsætningen medfører, at det reelt var A, og ikke G1-virksomhed, der modtog afkastet af midlerne.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at der træffes afgørelse om ligning på baggrund af formalia. Dette udgangspunkt fraviges dog i det tilfælde, hvor formalia og realiteten ikke stemmer overens. I dette tilfælde lægges der vægt på realiteten i stedet, jf. realitetsgrundsætningen.

I nærværende sag ses der at være overensstemmelse mellem formalia og realiteten, hvorfor realitetsgrundsætningen ikke kan finde anvendelse. Klagers påberåbelse af realitetsgrundsætningen, såfremt dette måtte være Klagers intention, må ses som et forsøg på at opnå en skattemæssigt fordelagtig position som følge af, at skattemyndighederne fik kendskab til selskabets konstruktion og til det reelle ejerskab over G1-virksomhed.

Selv i det tilfælde, hvor der ikke var overensstemmelse mellem formalia og realiteten, er det alene skattemyndighederne, der kan påberåbe sig realitetsgrundsætningen, da formålet med realitetsgrundsætningen er, at værne mod dispositioner, der har til formål at omgå skat. Såfremt det modsatte skulle være tilfældet, ville skatteydere have mulighed for at undgå beskatning af dispositioner ved at påberåbe sig realitetsgrundsætningen. Dette er dog ikke tilfældet.

Idet Klagers påstand om, at A modtog afkastet af midlerne, ikke er understøttet af det objektive grundlag, som også ovenfor anført, og da skatteyders efterfølgende påberåbelse af realitetsgrundsætningen sker til støtte for en skatteudnyttelse, er det vores opfattelse, at selskabet var den reelle modtager af afkastet af midlerne. Klager har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation eller givet yderligere begrundelse herfor.

Se eksempelvis U.1986.109/2 (TfS 1986, 32) om underkendelse af skatteyders efterfølgende påberåbelse af realiteten til støtte for skatteudnyttelse i praksis.

Selskabet udgør en nullitet og kan ikke tillægges dansk retsevne

"Det gøres gældende, at G1-virksomhed udgør en nullitet, således at selskabet hverken skal tillægges retsevne eller eksistens ud fra civile og selskabsretlige bestemmelser og endnu mindre skatteretligt. I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT selvfrakender ledelsesstrukturen etableret i Panama enhver reel eksistens men til trods herfor anerkender selskabet som en selskabsretlig og skatteretlig konstruktion med selvstændig retsevne. Det bestrides, at denne kvalifikation er korrekt i henhold til dansk retspraksis."

Det er ikke en korrekt gengivelse af SKAT’s synspunkt.

Ved SKAT’s afgørelse til A af den 11. juni 2018 anføres i afsnit 1.4. indledningsvis:

"Som omtalt i de faktiske forhold under afsnit 1.1. er det vores opfattelse, at G1-virksomhed har ledelsens sæde i Danmark og at du, og du alene, har varetaget ledelsen i G1-virksomhed siden 12. december 2008, hvor selskabets bestyrelse udstedte den ubegrænsede fuldmagt til dig.

Baggrunden for denne opfattelse fremgår af vores forslag til afgørelse til

G1-virksomhed af 10. april 2018. Forslaget blev sendt c/o til dig."

Af vores afgørelse til G1-virksomhed af den 11. juni 2018 anføres i afsnit 1.4.4., på afgørelsens side 26:

"I denne sag anser vi A for at have taget beslutninger om, hvorvidt handel med værdipapirer skal foretages af ham personligt eller om, hvem der skal foretage sådanne investeringer på selskabets vegne (her, F1-bank, Y1-land). Beslutningerne er taget på vegne af G1-virksomhed på baggrund af den udstedte fuldmagt. Endvidere giver fuldmagten alene A ret til at tage ledelsesbeslutninger, idet fuldmagten overdrager ledelseskompetencen fra direktørerne."

Vi frakender således ikke ledelsesstrukturen i Panama sin eksistens, men gør derimod gældende, at den registrerede ledelse i G1-virksomhed ved udstedelsen af fuldmagten har overdraget ledelsen i selskabet til A.

Klager uddyber ikke sin påstand, herunder fremfører ingen dokumentation for, at selskabet udgør en nullitet og ikke kan tillægges dansk retsevne.

Der henvises til vores afgørelse af den 11. juni 2018 til G1-virksomhed, afsnit 1.4.2., hvor det oplyses at, "G1-virksomhed er et i Panama lovligt oprettet selskab og F1-bank, Y1-land har accepteret, at indsætte selskabet som kontohaver og selskabet har haft aktivitet i form af handel med værdipapirer (finansiel virksomhed).

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at G1-virksomhed er et i Panama lovligt oprettet selskab og at selskabet efter danske regler er en selvstændig juridisk enhed.

Ledelsens sæde er ikke i Danmark 

Af klagen til G1-virksomhed fremgår:

"Det gøres videre gældende, at i det omfang G1-virksomhed mod forventning måtte blive betragtet som et selvstændigt dansk skattesubjekt, foreligger der ikke dansk skattepligt, idet ledelsens sæde er enten i Panama, Y6-by eller Y7-land, hvorfra realbeslutninger vedrørende selskabets formelle dispositioner er truffet."

Til støtte for sin påstand om, at G1-virksomhed ikke har ledelsens sæde i Danmark, anfører rådgiver, at alle realbeslutninger vedrørende selskabets formelle dispositioner er truffet i Panama, Y6-by eller Y7-land. Rådgiver har ikke fremlagt dokumentation for, eller begrundet yderligere, at ledelsens sæde skulle være i Panama, Y6-by eller Y7-land.

Det er vores opfattelse, at den til A udstedte fuldmagt i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at den registrerede ledelse er overdraget til A og at han i kraft af denne fuldmagt har varetaget ledelsen af G1-virksomhed.

Idet A udgør direktionen i selskabet, og i kraft heraf har taget beslutninger om, hvorvidt og hvorledes handel med værdipapirer skulle foretages og om hvem, der skulle foretage sådanne investeringer på selskabets vegne (her, F1-bank, Y1-land), finder vi, at G1-virksomhed har ledelsens sæde i Danmark.

Der henvises i øvrigt til vores udtalelse til klagen vedrørende G1-virksomhed. 

Dispositionerne mellem G1-virksomhed og A udgør lånedispositioner

"I det omfang det mod forventning måtte blive lagt til grund, at G1-virksomhed udgør et selvstændigt rets- og skattesubjekt gøres det gældende, at dispositionerne mellem G1-virksomhed og A udgør lånedispositioner, hvorfor der alene kan foretages beskatning af rentestolen af de udlånte midler og ikke beskatning af maskeret udlodning af dispositionerne mellem G1-virksomhed og A."

Klager gør gældende, at SKAT ikke har dokumenteret, at der er tale om skattepligtige indtægter for G1-virksomhed respektive A i relation til dispositionerne mellem disse.

Vi henviser til vores afgørelse af den 11. juni 2018 til G1-virksomhed, afsnit 2.4, ad. 2. Låneforhold mellem parterne. Klager gør gældende, at det, idet der ikke er regnskabspligt i Panama, ikke er muligt at dokumentere transaktionernes karakter. Af samme årsag har vi ikke haft mulighed for at efterprøve selskabets selvangivne/bogførte kvalifikation af dispositionerne mellem parterne. Vi bemærker dog, at A ikke har selvangivet renteindtægter fra de påståede lånedispositioner.

Klager har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation eller givet yderligere begrundelse for, at der skulle være tale om lånedispositioner mellem parterne.

Klager er eneaktionær og kontrollerer enerådende selskabets anliggender. Et eventuelt låneforhold mellem Klager og G1-virksomhed ville derfor være omfattet af ligningslovens § 2. Der gælder en skærpet bevisbyrde for forhold mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis SKM2018.481 HR og U.1990.448 HR.

Det er fortsat vores opfattelse, at dispositionerne mellem G1-virksomhed og A ikke udgør lånedispositioner.

Manglende dokumentation for skønsmæssigt anslåede aktie og kapitalindkomster

"Det bestrides, at A har foretaget investeringer, der har medført afkast i den omhandlede størrelsesordenen eller har karakter af kapital- og aktieindkomst i de omhandlede indkomstår. Der er ikke baggrund for at foretage en beskatning på et skønsmæssigt grundlag, som opgjort af SKAT."

Klager anfører, at vi uden nogen form for dokumentation har fastsat et skønsmæssigt afkast af investeringer, og bemærker i øvrigt, at al beskatning i relation til de skønsmæssigt anslåede aktie- og kapitalindkomster beror på tankespind eller ikke sandsynliggjorte forudsætninger.

Vi deler ikke Klagers opfattelse. Der henvises til vores afgørelse af den 11. juni 2018 til A, afsnit 2. SKAT, nu Skattestyrelsen, modtog dokumentation i form af kontoudskrifter, depotopgørelser m.v., som viser, at selskabet faktisk har haft investeringsaktivitet. Afkastet m.v. er dog ikke oplyst af skatteyder- dette til trods, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente oplysninger herom- hvorfor Skattestyrelsen har været nødsaget til at skønne størrelsen på afkastet

m.v. Klager har ikke i forbindelse med sin påstand fremlagt dokumentation eller givet yderligere begrundelse for, at der ikke er grundlag for at foretage beskatning af et skønsmæssigt ansat afkast.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har fremlagt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"SAGSNR. 18-0003829 A OG SAGSNR. 18-0003832 G1-virksomhed 

Ved skrivelser dateret den 1. juni 2023 har Skatteankestyrelsen som bekendt fremsendt kopi af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser i ovennævnte sager. Skatteankestyrelsen foreslår i begge sager, at SKAT’s afgørelser stadfæstes, ligesom Skatteankestyrelsen foreslår, at vores begæring om retsmøde ved Landsskatteretten ikke imødekommes.

Jeg fastholder heroverfor begæring om retsmøde ved Landsskatteretten i begge sager, idet jeg ikke mener, at betingelserne for at afskære retsmøde efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 er opfyldt. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3:

"Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efterforholdene må anses for overflødig." (min fremhævning) 

I Karnovs noter til bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende:

"Ved L 2008 527 er det med virkning for klager, der indgives pr. 2008-0701, bestemt, at Landsskatteretten kan afskære retsmøde, hvis retten finder det overflødigt, hvor der alene for tidligere klager kunne ske afskærelse af retsmødebegæring, hvis retsmøde måttefindes "åbenbart overflødigt". Lovmotiverne angiver kravet fra klager før 2008-07- 01 om, at et retsmøde for afskærelse skal være »åbenbart overflødig« i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, overlod et meget snævert anvendelsesområde til Landsskatteretten, hvilket også kommer til udtryk i de relativt få sager, hvori retsmøde de facto er blevet afskåret. Ulempen ved ændringen af bestemmelsen er, at ændringen vil kunne blive opfattet som en svækkelse af retssikkerheden hos rettens brugere (klagerne). Heroverfor står, at loven med begrebet »overflødigt« giver Landsskatteretten et lidt bredere skøn herunder et mere sikkert grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at være grund til at afholde et retsmøde, herunder bl.a. sager hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en lang række enkeltbilag m.v. Der er dog stadig tale om et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur.

Det er fortsat den klare undtagelse, jf også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som »retssikkerhedshensynet« af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn, og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod." (mine understregninger og fremhævning)

Det følger videre af praksis, at Landsskatteretten normalt kun afskærer retsmøder, 1) hvis der er tale om en sag, som grundet sin karakter ikke egner sig til retsmøde, 2) hvor det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen, eller 3) hvor domstolene eller Landsskatteretten tidligere har taget stilling til helt tilsvarende problemstilling.

Jeg har ført flere sager ved domstolene, hvor jeg har opnået medhold i domstolssagen efter, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten havde afskåret retsmøde ved Landsskatteretten. Jeg henviser bl.a. til SKM2010.493.BR, SKM2013.393.BR og SKM2016.391.BR, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 (tidligere stk. 2).

De anførte domme illustrerer, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal være yderst tilbageholdende med at afskære skatteydere adgang til retsmøde ved Landsskatteretten.

I nærværende sag er der ingen saglig hensyn, der taler for at afskære retsmøde ved Landsskatteretten.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i A’s personlige sag fremgår følgende øverst side 17:

"Sagen angår, om hævninger fra selskabets bankkonto er sket i klagerens personlige interesse og dermed udgør maskeret udbytte til klageren, der er skattepligtigt i henhold ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om der er grundlag for at beskatte klageren af et løbende afkast af hansformue, der er ansat skønsmæssigt."

I nærværende sag blev der afholdt kontormøde ved Skatteankestyrelsen den 21. april 2023, hvor jeg deltog sammen med A. A redegjorde i den forbindelse for de faktiske forhold i sagen, som han har opfattet disse. Af referatet fra kontormødet fremgår blandt andet følgende:

"Klageren forklarede, at hele formålet med arrangementet hos F1-bank var at få investeret hans pensionsmidler.

Han investerede oprindeligt cirka 300.000 DKK. Senere investerede han 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). De 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) havde han lånt af sin tante. Der blev flere gange fremhævet, at klageren reelt ikke havde forstået arrangementet i F1-bank eller arrangementets skattemæssige konsekvenser, og at han blot var blevet tilbudt en "pakkeløsning", som han havde accepteret ved at underskrive en række dokumenter i Y1-land.

Klageren bestrider ikke, at han har foretaget hævninger på bankkontoen i F1-bank. Klageren har dog altid haft den overbevisning, at bankkontoen tilhørte ham privat.

…

Skattestyrelsen har opgjort maskeret udbytte fra selskabet. Repræsentanten har gjort gældende, at den oprindelige investering (300.000 DKK + 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet)) svarende til cirka 1.800.000 DKK skalfratrækkes den talmæssige opgørelse, således at beløbet vedrørende maskeret udbytte reduceres med den investerede kapital.

Hævningerne, som blev foretaget på bankkontoen, og som Skattestyrelsen har opgjort og kvalificeret som maskeret udbytte, jf. Skattestyrelsens bilag E, blev blandt brugt af klageren til at afdrage på lånet på 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Klageren har under kontormødet fremlagt en erklæring, hvori hans tante bekræfter at have lånt ham pengene, og at disse efterfølgende i årene 2011-2014 er blevet tilbagebetalt."

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 18, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse ikke har tillagt den fremlagte erklæring fra A’s tante bevismæssig betydning i sagen. Skatteankestyrelsen lægger således op til, at det i erklæringen omtalte låneforhold ikke skal lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag.

Da eksistensen af dette låneforhold er centralt for afgørelsen af nærværende sag, er det i sagens natur ikke rimeligt, at A ikke får mulighed for at forklare nærmere herom på et retsmøde ved Landsskatteretten overfor de retsmedlemmer, der endeligt skal afgøre sagen ved Landsskatteretten. Ingen af de hensyn, der ligger bag mulighed for at begrænse adgang til retsmøde ved Landsskatteretten i henhold til Skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, er opfyldte i nærværende sag. Tværtimod.

Det bemærkes i den forbindelse, at der sideløbende med nærværende sag er varslet en erstatningssag og en straffesag mod A, som indtil videre har afventet udfaldet af nærværende skattesag. Det vil i sagens natur være retssikkerhedsmæssigt ganske betænkeligt, såfremt Landsskatteretten afgør nærværende sag uden, at Landsskatterettens medlemmer får mulighed for at vurdere troværdigheden af A’s forklaring om låneforholdet med tanten.

Sammenfattende fastholder jeg derfor begæringen om retsmøde ved Landsskatteretten i ovennævnte sager. Vi er naturligvis indforstået med, at sagerne behandles på ét fælles retsmøde ved Landsskatteretten."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om hævninger fra selskabets bankkonto er sket i klagerens personlige interesse og dermed udgør maskeret udbytte til klageren, der er skattepligtigt i henhold ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om der er grundlag for at beskatte klageren af et løbende afkast af hans formue, der er ansat skønsmæssigt.

Selskabet skattepligtigt til Danmark - ledelsens sæde

Landsskatteretten har i en afgørelse vedrørende selskabet, sagsnr. 18-0003832, fundet, at selskabet efter interne danske regler er hjemmehørende i og fuldt skattepligtigt til Danmark.

Maskeret udbytte modtaget fra G1-virksomhed

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk.1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren ejer aktierne i selskabet. Han har desuden fuldmagt til selskabets bankkonto og depot i F1-bank, ligesom han er angivet som "beneficial owner" af selskabets bankkonto og depot. Det lægges derfor til grund, at overførslerne på selskabets konto er foretaget af klageren. Det lægges videre til grund, at overførslerne er foretaget som opgjort af SKAT.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at overførslerne udgør lånedispositioner mellem selskabet og klageren som anført af repræsentanten. Der er således hverken fremlagt et gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markedsvilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, som understøtter, at der rettelig er tale om et låneforhold. Det fremgår af fast retspraksis, at der lægges afgørende vægt på, hvorvidt gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. blandt andet Højesterets domme af 11. juni 2008, 7. marts 2011 og 27. januar 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2008.611.HR, SKM2011.208.HR og SKM2021.115.HR. Der henvises i øvrigt til Østre Landsrets domme af 29. juni 2011, 24. maj 2016 og 22. december 2020, offentliggjort som henholdsvis SKM2011.493.ØLR, SKM2016.335.ØLR og SKM2021.75.ØLR.

Repræsentantens oplysning om, at der er sket hævninger på selskabets bankkonto som led i et lånefold mellem klageren og klagerens tante, herunder den af tanten udfærdigede erklæring, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er ikke oplysninger om, at klageren har lånt beløbet på vegne af selskabet, og at overførslerne fra selskabets konto er sket som led i dette låneforhold.

Der foreligger i øvrigt ikke oplysninger om, at overførslerne fra selskabets bankkonto er medgået til driften af selskabet.

Overførslerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Den 10. april 2018 afsendte SKAT varsel om ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2011- 2013 som følge af maskeret udbytte fra selskabet. Ansættelsen blev foretaget den 18. juni 2018.

Da der er tale om kontrollerende transaktioner, er ansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 varslet og foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

For indkomståret 2011 har SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i 2011. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse på dette punkt.

Skønsmæssig ansættelse af afkast af formue

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 1 medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld. Det fremgår af kursgevinstlovens § 12.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Ifølge fremlagte bilag fra F1-bank er der på selskabets bankkonto med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) foretaget kontante hævninger på henholdsvis 169.562 kr. i 2011, 116.577 kr. i 2012 og 1.528.773 kr. i 2013.

Klageren har forklaret, at hævningerne blandt andet er brugt til at tilbagebetale et lån på 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), der var blevet ydet af klagerens tante i Y2-land.

Den fremlagte erklæring fra klagerens tante dokumenterer ikke, at der har eksisteret et låneforhold, og at hævningerne er gået til tilbagebetaling af lånet. Der er herved henset til, at lånets eksistens ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger i form af dokumentation for pengestrømme eller anden dokumentation for tilbagebetaling af lånet. Det forhold, at der er fremlagt et gældsbrev kan i øvrigt ikke i sig selv tjene som dokumentation for, at der ved hævningerne er sket tilbagebetaling af lån.

Landsskatteretten finder herefter, at det har formodningen imod sig, at klageren har hævet kontante beløb af den omhandlende størrelsesorden uden at placere dem på en bankkonto eller geninvestere dem i enten værdipapirer, ejendomme eller lignende. SKAT er således berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse af et forholdsmæssigt afkast af de hævede beløb. Herefter og henset til at klageren ikke er fremkommet med argumenter eller har fremlagt dokumentation for, at det skønnede afkast ikke er korrekt, tiltræder Landsskatteretten de af SKAT opgjorte beløb.

Den 10. april 2018 afsendte SKAT varsel om ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2012- 2015 som følge af skønsmæssig ansættelse af afkast af formue. Ansættelsen blev foretaget den 18. juni 2018.

For indkomstårene 2014 og 2015 er ansættelsen varslet og foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomstårene 2012 og 2013 har SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i 2012 og 2013. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse for de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.

…"

A har under sagen fremlagt en skriftlig vidneerklæring fra V1 dateret 18. januar 2025, hvori hun bekræfter at være A’s tante, at hun i perioden 2003-2011 udlånte 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) til A, at alle pengene blev overdraget i kontanter, og at hun fik pengene tilbagebetalt i kontanter med sidste rate i december 2023.

Retten i Viborg har ved dom af 10. april 2025 (sag BS-39846/2019-VIB) taget stilling til, hvorvidt A som tidligere ledelse i G1-virksomhed havde pådraget sig et erstatningsansvar overfor Skattestyrelsen for styrelsens tab som følge af ubetalte skattetilsvar i 2008, 2009, 2010, 2012 og 2013. Sagen blev afvist.

Forklaringer

A har forklaret, at han er eksamineret berider. Han har tidligere været (red.profession.nr.1.fjernet). Han underviser ikke så meget længere. Han har handlet med heste i hele verden siden 1989.

Han fik første gang en udenlandsk bankkonto i 2001 efter terrorangrebet i New York, hvor aktiekurserne faldt drastisk, og han forsøgte at komme ud af nogle investeringer. Han mødte en bekendt, som foreslog ham at bruge private banking i stedet. F2-bank ville ikke hjælpe ham med dette, men F1-bank ville gerne. Derfor oprettede han en konto ved F1-bank i Y1-land og sendte penge derned. Det var nok i 2002 eller 2003. Han satte oprindeligt 300.000 kr. ind på kontoen. 

I 2008 ringede en bankmand ved navn JC fra F1-bank i Y1-land og sagde, at han havde et nyt investeringstilbud, som han gerne ville fortælle om. JC kom kørende i en fin (red.bilmærke.nr.1.fjernet) med Y1-nationalitet plader på, og JC fortalte om en ny investering, de gerne ville tilbyde, hvor F1-bank styrede investeringen og passede pengene bedst muligt. JC sagde også, at de var Y8-landområde største bank, og de havde styr på juraen, så alt var lovligt. JC sagde ikke noget med, at der ville blive oprettet et selskab i Panama. JC forklarede, at konstruktionen var lavet med henblik på skatteoptimering. Der skulle underskrives nogle papirer i Y1-land. Han troede selv, at der var tale om en investeringsforening af en slags. Han rejste til Y1-land og mødte JC i en lounge et sted, og der blev fremlagt nogle papirer. Det er ham, der har underskrevet dokumentet på ekstraktens side 81, og det skete ved denne lejlighed. Han har aldrig været i Y9-land og har aldrig mødt IA. Efter underskrifterne sagde JC, at det hele nu var på plads, og derefter fløj han tilbage til Danmark. Han har aldrig set de panamanske vedtægter for G1-virksomhed, og firmaet R1-advokathus eller de involverede personer i selskabet blev aldrig nævnt. Han havde den udenlandske konto i F1-bank i forvejen, så mødet handlede kun om den særlige investering.

Han har aldrig set dokumentet på ekstraktens side 83, som er udstedelsen af ihændehaveraktier, eller bestyrelsesbeslutning og fuldmagt på ekstraktens side 85 og 87. Mailvekslingen mellem IA og advokatfirmaet var ham heller ikke bekendt.

I den efterfølgende periode ringede JC en gang imellem og orienterede om resultatet af nogle konkrete investeringer. Han fik også af og til en porteføljeoversigt, ligesom den på ekstraktens side 96, og dem modtog han via fax.

Han lånte fra 2003-2011 i alt 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) af sin tante, og de penge blev også sat ind på kontoen i F1-bank i Y1-land. Han kom som 16-årig i lære som berider i Y2-land i en by tæt på tantens bopæl, og hans tante tog sig af ham i en svær tid. Tanten hjalp ham også økonomisk, bl.a. med at købe heste og komme i gang, og han har altid haft et tæt forhold til hende. Hun havde en god økonomi, og han lånte penge af hende for at sætte dem ind på kontoen i F1-bank som opsparing, og det var i alt 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Han har betalt lånet tilbage til tanten løbende, og da kontoen blev lukket i 2013, kørte han forbi tanten og betalte det sidste.

JC ringede til ham fra Y1-land og sagde, at investeringen skulle ophøre, da banken ikke kunne fortsætte med den. Derfor skulle kontoen opgøres, og han skulle hente sine penge, så det gjorde han. Han fik pengene udleveret kontant. Derefter havde han ingen investeringer eller penge i Y1-land, og han har ikke siden haft investeret i udlandet. Efter at have afleveret penge til tanten, havde han også penge med hjem. Han husker ikke hvor meget, eller hvordan de blev brugt, men det var til almindeligt forbrug. Han var heller ikke ved lukningen af kontoen klar over, at der eksisterede et panamansk selskab, og han fik ikke nærmere oplyst, hvad problemet var med konstruktionen. Han fik et chok, da han fik oplysningerne om det panamanske selskab. Da kontoen blev lukket i 2013, var der ikke andre aktiver end det kontante indestående. Det opfattede han som sine egne penge.

Der gik kludder i adressen ved kommunen i forbindelse med hans køb af en byggegrund i Y10-by, og derfor fik han i en periode ikke sin post. I de første tre måneder af 2017 var han med familien i Y7-land, og han modtog ikke brevet fra SKAT fra 30. januar 2017 grundet rodet med adressen. Han fik brevet dateret 8. november 2017, og det var første gang, han hørte om selskabet i Panama. Derfor tog han kontakt til en advokat.

Det er ham personligt, der har købt en lejlighed i Y7-land og nogle heste - som nævnt i advokatens brev af 15. januar 2018, ekstraktens side 273 - og det har ikke noget med det panamanske selskab at gøre.

Han har ikke skjult nogen oplysninger for SKAT.

Det er hans tante i Y2-land, der har skrevet erklæringen i ekstraktens side 297. Han besøgte ofte tanten og bad hende om hjælp til at forklare situationen. Han besøgte igen tanten i januar i år sammen med sin bror, JE. Det er JE, der har stillet spørgsmålene til tanten på ekstraktens side 356, og JE har skrevet svarene ned. Det er tanten selv, der har underskrevet dokumentet.

Han har ikke selvangivet udbytte eller afkast, da han forstod på JC fra F1-bank, at det hele skete automatisk.

Han blev ringet op af politiet for måske fire år siden, men har aldrig været til en egentlig afhøring. Han har ikke fået en afgørelse fra politiet.

Han husker ikke baggrunden for, at han skulle fysisk til Y1-land og hente pengene efter lukning af kontoen. Han skulle dog betale en del tilbage til tanten, og det skulle alligevel være i kontanter, så det passede fint. Han husker ikke, om han bad banken om kontant udbetaling.

Han undrede sig ikke over selskabsnavnet "G1-virksomhed" på beneficial owner-erklæringen på ekstraktens side 81, eller at han skulle underskrive på linjen over selskabets navn.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Anbringender 

Betingelserne for at afskære retsmøde i Landsskatteretten var ikke opfyldt

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at Landsskatteretten ikke var berettiget til at nægte at imødekomme anmodningen om afholdelse af retsmøde ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3:

"Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig." (min understregning)

I Karnovs noter til bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende:

"Ved L 2008 527 er det med virkning for klager, der indgives pr. 2008-07-01, bestemt, at Landsskatteretten kan afskære retsmøde, hvis retten finder det overflødigt, hvor der alene for tidligere klager kunne ske afskærelse af retsmødebegæring, hvis retsmøde måtte findes "åbenbart overflødigt". Lovmotiverne angiver kravet fra klager før 2008-07-01 om, at et retsmøde for afskærelse skal være »åbenbart overflødig« i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, overlod et meget snævert anvendelsesområde til Landsskatteretten, hvilket også kommer til udtryk i de relativt få sager, hvori retsmøde de facto er blevet afskåret. Ulempen ved ændringen af bestemmelsen er, at ændringen vil kunne blive opfattet som en svækkelse af retssikkerheden hos rettens brugere (klagerne). Heroverfor står, at loven med begrebet »overflødigt« giver Landsskatteretten et lidt bredere skøn herunder et mere sikkert grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at være grund til at afholde et retsmøde, herunder bl.a. sager hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en lang række enkeltbilag m.v. Der er dog stadig tale om et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur.

Det er fortsat den klare undtagelse, jf. også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som »retssikkerhedshensynet« af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn, og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod." (mine understregninger og fremhævning)

Det følger videre af praksis, at Landsskatteretten normalt kun afskærer retsmøder, 1) hvis der er tale om en sag, som grundet sin karakter ikke egner sig til retsmøde, 2) hvor det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen, eller 3) hvor domstolene eller Landsskatteretten tidligere har taget stilling til helt tilsvarende problemstilling.

I nærværende sag er der ingen saglige hensyn, der taler for at afskære retsmøde ved Landsskatteretten. Tværtimod. Af Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 1, fremgår følgende øverst side 19 (E, side 31):

"Sagen angår, om hævninger fra selskabets bankkonto er sket i klagerens personlige interesse og dermed udgør maskeret udbytte til klageren, der er skattepligtigt i henhold ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om der er grundlag for at beskatte klageren af et løbende afkast af hans formue, der er ansat skønsmæssigt."

I nærværende sag blev der afholdt kontormøde ved Skatteankestyrelsen den 21. april 2023, hvor jeg deltog sammen med A. A redegjorde i den forbindelse for de faktiske forhold i sagen, som han har opfattet disse. Af referatet fra kontormødet, jf. bilag 2, (E, side 304 - 305) fremgår bl.a. følgende:

"Klageren forklarede, at hele formålet med arrangementet hos F1-bank var at få investeret hans pensionsmidler. Han investerede oprindeligt cirka 300.000 DKK. Senere investerede han 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). De 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) havde han lånt af sin tante. Der blev flere gange fremhævet, at klageren reelt ikke havde forstået arrangementet i F1-bank eller arrangementets skattemæssige konsekvenser, og at han blot var blevet tilbudt en "pakkeløsning", som han havde accepteret ved at underskrive en række dokumenter i Y1-land.

Klageren bestrider ikke, at han har foretaget hævninger på bankkontoen i F1-bank. Klageren har dog altid haft den overbevisning, at bankkontoen tilhørte ham privat.

…

Skattestyrelsen har opgjort maskeret udbytte fra selskabet. Repræsentanten har gjort gældende, at den oprindelige investering (300.000 DKK + 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet)) svarende til cirka 1.800.000 DKK skal fratrækkes den talmæssige opgørelse, således at beløbet vedrørende maskeret udbytte reduceres med den investerede kapital.

Hævningerne, som blev foretaget på bankkontoen, og som Skattestyrelsen har opgjort og kvalificeret som maskeret udbytte, jf. Skattestyrelsens bilag E, blev blandt brugt af klageren til at afdrage på lånet på 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Klageren har under kontormødet fremlagt en erklæring, hvori hans tante bekræfter at have lånt ham pengene, og at disse efterfølgende i årene 2011-2014 er blevet tilbagebetalt."

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Landsskatteretten i afgørelsen ikke har tillagt den fremlagte erklæring fra A’s tante bevismæssig betydning i sagen. Landsskatteretten er således tilsyneladende af den opfattelse, at det i erklæringen omtalte låneforhold ikke skal lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag.

Da eksistensen af dette låneforhold er centralt for afgørelsen af nærværende sag, er det i sagens natur ikke rimeligt, at A ikke fik mulighed for at forklare nærmere herom på et retsmøde ved Landsskatteretten overfor de retsmedlemmer, der endeligt skulle afgøre sagen ved Landsskatteretten. Ingen af de hensyn, der ligger bag muligheden for at begrænse adgang til retsmøde ved Landsskatteretten i henhold til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, er opfyldte i nærværende sag. Tværtimod.

Det er meget usædvanligt, at Landsskatteretten afskærer en skatteyder adgang til at udtale sig på et retsmøde. Afholdelse af retsmøde er netop en retssikkerhedsgaranti for borgeren, som bliver mødt med et stort skattekrav, som han mener er helt uberettiget. Skatteministeriets synspunkt om, at A ikke har godtgjort, at "afholdelse af et retsmøde ville have medført et andet udfald af sagen", er helt indholdsløs, idet A netop har redegjort udførligt under skriftvekslingen for, hvorfor Landsskatteretten ikke skulle have afskåret retsmøde.

Henset til, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 er en klar undtagelsesbestemmelse med et deraf følgende snævert anvendelsesområde, så må det naturligvis være Skatteministeriet, som efter almindelige bevisbyrderegler skal påvise, at betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er opfyldt. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der sideløbende med nærværende sag er varslet en straffesag mod A, ligesom der har versereret en erstatningssag mod A, som angår helt samme faktuelle forhold som nærværende skattesag. Det er i sagens natur retssikkerhedsmæssigt ganske betænkeligt, at Landsskatteretten afgjorde nærværende sag uden, at Landsskatterettens medlemmer fik mulighed for at vurdere troværdigheden af A’s forklaring om låneforholdet med tanten mv.

Det kan oplyses, at Retten i Viborg ved dommen afsagt den 10. april 2025 (BS-39846/2019-VIB) har givet A fuldt medhold i erstatningssagen. Retten i Viborg tillagde A’s forklaring under hovedforhandlingen afgørende betydning. Dette understøtter med al tydelighed, at A også skulle have haft mulighed for at udtale sig på et retsmøde i Landsskatteretten i nærværende sag overfor de retsmedlemmer, som afgjorde sagen.

Afskæringen af retsmødet var et klart brud på grundlæggende retssikkerhedsgarantier, og helt åbenbart i strid med formålet med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Jeg har ført flere sager ved domstolene, hvor jeg har opnået medhold i domstolssagen efter, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten havde afskåret retsmøde ved Landsskatteretten. Jeg henviser bl.a. til SKM2010.493.BR, SKM2013.393.BR og SKM2016.391.BR, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 (tidligere stk. 2).

De anførte domme illustrerer, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal være yderst tilbageholdende med at afskære skatteydere adgang til retsmøde ved Landsskatteretten.

Retten bør derfor give sagsøger medhold i den principale påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten med henblik på afholdelse af retsmøde ved Landsskatteretten.

Nærmere om G1-virksomhed

Sagsøger har i stævningen gjort gældende, at G1-virksomhed ikke var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, idet der derimod var tale om en skattemæssig transparent enhed. Sagsøger har frafaldet dette anbringende i lyset af Højesterets dom af 28. juni 2024 (BS- 46179/2023-HJR).

Det fastholdes imidlertid, at midlerne på G1-virksomhed’s konto reelt var A’s midler, hvorfor han ikke er skattepligtig af de foretagne hævninger og skønnet afkast, jf. statsskattelovens § 5. Indskuddene på kontoen stammer hovedsageligt fra lån, som A over årene 2003 - 2011 havde foretaget ved sin tante, V1, der er bosiddende i Y11-by, Y2-land. De efterfølgende hævninger fra kontoen er hovedsageligt anvendt til at tilbagebetale dette lån. Dette fremgår af erklæringen indeholdt i bilag 4 (E, side 297) sammenholdt med vidneerklæringen, jf. bilag 5 (E, side 355 - 356).

Det følger af praksis, at domstolene, herunder Højesteret, anerkender eksistensen af låneforhold mellem nærtstående, selvom der ikke foreligger gældsbreve. Der henvises bl.a. til TfS 1998.46.ØLR og TfS 1999.404.HR.

Ingen afkast i indkomstårene 2014 og 2015

Skatteministeriet gør gældende, at A skal beskattes af et skønnet afkast fra G1-virksomhed’s konto i F1-bank i indkomstårene 2011 - 2015, jf. bl.a. svarskriftet side 3 nederst. Der er imidlertid ikke grundlag for at beskatte A af afkast fra G1-virksomhed’s konto i F1-bank i indkomstårene 2014 og 2015, idet der er enighed om, at kontoen blev lukket den 5. december 2013.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 24. oktober 2023, jf. bilag 1, side 3 (E, side 15):

"F1-bank har over for skattemyndighederne i Y1-land bekræftet, at selskabets bankkonto og depot i banken blev lukket den 5. december 2013.

…

Det fremgår af Panamas selskabsregister, at selskabet blev opløst den (red.dato.nr.1.fjernet)." (mine understregninger)

Dette harmonerer også med oplysningerne i brevet fra skattemyndighederne i Y1-land af den 5. oktober 2017, jf. bilag J (E, side 91), hvor følgende bl.a. fremgår:

"F1-bank confirms that G1-virksomhed was a customer of F1-bank, in Y6-by. The account was closed on 5 December 2013. The assets depending on the currency have been withdrawn in cash, loaded into travel cash cards which all belonged to Mr A or wired to IC. The latter seems to be a lawyer who was involved in a real estate deal." (min understregning)

Det fremgår videre af de af Skatteministeriet fremlagte udskrifter af G1-virksomhed’s konto og depot med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet), jf. bilag F, at G1-virksomhed den 3. december 2013 blev opkrævet et gebyr ("Closing fee") for lukning af kontoen i F1-bank, jf. posteringsoversigt af 4. december 2013 for konto med porteføljenummer (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) (E, side 254).

Der er i sagens natur intet grundlag for at beskatte A i indkomstårene 2014 og 2015 af et "afkast" fra G1-virksomhed’s konto i F1-bank, når det er et ubestridt faktum, at G1-virksomhed’s konto og depot blev lukket helt ned den 5. december 2013, ligesom selskabet blev opløst primo 2014.

Man kan ikke opnå afkast fra et ikke-eksisterende depot eller en ikke-eksisterende bankkonto. A har udførligt redegjort for, hvad hævningerne på G1-virksomhed’s konto blev anvendt til. Det vil være en nydannelse i dansk skatteret, hvis man først beskatter A af hævningerne - og så efterfølgende beskatter ham af et "skønnet afkast" af de selvsamme hævede beløb.

Uanset om retten lægger til grund, at A som forklaret primært har anvendt de hævede beløb til at tilbagebetale lånet fra tanten, så skal han ikke beskattes af noget "skønnet afkast". Der er ikke hjemmel noget sted til en sådan fikseret beskatning. Man kan efter danske skatteregler kun beskattes af et "afkast", hvis man de facto ejer et aktiv, som de facto giver et afkast.

A skal kun beskattes af afkastet af depotet og kontoen

Sagsøger gør fortsat gældende, at uanset, at G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, så skal A i givet fald alene beskattes af de reelle afkast og indtægter, som han har modtaget fra depotet og kontoen i F1-bank Y9-land.

Det gøres således gældende, at A i forbindelse med etableringen af G1-virksomhed’s konto foretog et større indskud på kontoen på først 300.000 DKK i 2008 og senere 200.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Disse midler stammede hovedsageligt fra det kontante lån, som han over årene 2003 - 2011 havde foretaget ved sin tante, V1, der er bosiddende i Y11-by, Y2-land. Dette låneforhold er nu endegyldigt bekræftet ved vidneerklæringen dateret den 18. januar 2025, jf. bilag 5 (E, side 355 - 356).

Det gøres gældende, at der under alle omstændigheder ikke er hjemmel til at beskatte A af hævningerne af indskuddene på i alt ca. 1,8 mio. DKK på kontoen. Der er derimod tale om skattefrie udbetalinger, jf. statsskattelovens § 5, der som anført hovedsageligt blev anvendt til at tilbagebetale lånet fra tanten.

De indskud, som A foretog på G1-virksomhed’s konto, kan han efter almindelige principper for likvidation/nedlukning af et selskab få udbetalt, uden at han skal beskattes heraf. Dette uanset om indskuddene på kontoen kvalificeres som anskaffelsessum for aktier eller et lån fra ham til selskabet.

Det er centralt, at retten er opmærksom på, at A ikke vidste i de omhandlede indkomstår, at F1-bank havde etableret et selskab i Panama, som han var ejer af. A troede, at der var tale om en personlig investering, som banken kaldte "G1-virksomhed" Det er som bekendt helt sædvanligt, at banker kalder deres investeringsprodukter eksotiske navne.

Det er videre væsentligt, at det ikke var A, som bad F1-bank om at oprette et selskab hjemmehørende i Panama, idet oprettelsen af dette selskab udelukkende beroede på F1-banks dispositioner. F1-bank har da også efterfølgende påtaget sig ansvaret for bankens rolle i Panama Papers. Det fremgår af F1-banks pressemeddelelse af den 20. oktober 2022, jf. bilag 8 (E, side 299).

Samlet set er der derfor intet grundlag for, at A skal beskattes af maskeret udbytte i de omhandlede indkomstår af penge, som han selv - af beskattede midler - har indsat på kontoen ved F1-bank Y9-land. Der er ikke tale om en situation omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorfor der ikke er lovhjemmel til at dobbeltbeskatte A, hvilket vil være konsekvensen, hvis Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser opretholdes.

Der er dermed alene grundlag for at beskatte A af de reelle afkast fra kontoen i indkomstårene 2011 - 2013. Sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på en korrekt opgørelse af afkastet.

Fristreglerne er ikke overholdt for indkomstårene 2011 - 2013

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 1, side 19, at SKAT udsendte forslag til afgørelse dateret den 10. april 2018, og at SKAT traf afgørelse i sagen den 18. juni 2018. SKAT traf rettelig afgørelse den 11. juni 2018.

Det kan lægges til grund i sagen, at SKAT ikke har overholdt fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 i forhold til indkomstårene 2011 - 2013.

SKAT gennemførte forhøjelsen vedrørende maskeret udbytte for indkomstårene 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, mens SKAT gennemførte forhøjelsen vedrørende maskeret udbytte for indkomståret 2011 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT gennemførte forhøjelsen vedrørende skønnet afkast for indkomstårene 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det gøres gældende, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke finder anvendelse, da hverken A eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt som hævdet af SKAT og Landsskatteretten. Til støtte herfor henvises bl.a. til SKM2010.383.ØLR, SKM2011.143.BR og SKM2024.117.BR.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at G1-virksomhed er et i Panama lovligt stiftet og registreret selskab, der opfylder betingelserne for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt (pkt. 3.1), at A skal beskattes af maskeret udbytte (pkt. 3.2.1) og skønnet afkast (pkt. 3.2.2), at betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser er opfyldt (pkt. 3.2.1.1 og 3.2.2.1), og at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, hverken med henblik på fornyet ansættelse af A’s indkomst eller med henblik på afholdelse af retsmøde ved Landsskatteretten (pkt. 3.3).

3.1 G1-virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt

I dansk ret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. eksempelvis UfR 1997.1150 H og SKM2020.523.ØLR.

I UfR 2024.4206 H fandt Højesteret - under omstændigheder, som i det væsentlige svarer til dem, som foreligger i denne sag - at et i Panama oprettet selskab var et selvstændigt skattesubjekt. Det omhandlede Panamaselskab havde vedtægter, der var enslydende med G1-virksomheds (E 67-80). Endvidere var der indsat en bestyrelse og direktion, der svarede til G1-virksomheds, og den danske skatteyder var tildelt en fuldmagt ("Power of Attorney") svarende til A’s (E 87).

Højesteret lagde blandt andet vægt på, at den danske skatteyder ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark, samt at skatteyderen ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der blev overført til det panamanske selskab, hvorfor skatteyderen i forhold til de danske skattemyndigheder handlede ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret udtalte, at skatteyderen under disse omstændigheder var afskåret fra at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

A har på baggrund af højesteretsdommen frafaldet sit anbringende om, at G1-virksomhed ikke er et selvstændigt skattesubjekt (replikken, s. 3).

Retten kan altså lægge til grund, at der er enighed om, at G1-virksomhed var et selvstændigt skattesubjekt.

3.2 A er skattepligtig af maskeret udbytte og skønnet afkast

3.2.1 Maskeret udbytte

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer, anses som skattepligtigt udbytte.

Det påhviler A at dokumentere, at beløbene hævet på G1-virksomheds konto er medgået til driften af G1-virksomhed og ikke er tilgået ham i hans egenskab af hovedaktionær eller afholdt i hans interesse, jf. eksempelvis SKM2008.14.ØLR, SKM2014.69.ØLR og UfR 2018.3603 H. Dette har A ikke godtgjort.

Der er ingen holdepunkter for A’s synspunkt om, at midlerne på G1-virksomheds konto reelt var hans, som hovedsageligt stammede fra lån fra hans tante, V1. I UfR 2024.4206 H gjorde skatteyderen et tilsvarende synspunkt gældende, men det blev afvist af Højesteret. Højesteret begrundede dette med, at den danske skatteyder ikke fremlagde gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse, regnskabs- eller bogføringsmateriale eller andet, der på objektivt grundlag kunne tjene til at dokumentere, at overførslerne til det panamanske selskab udgjorde lån.

Der er ingen objektiv dokumentation for, at der er ydet et lån fra V1 til A, hvilket er et krav efter fast højesteretspraksis, jf. eksempelvis også UfR 2008.2177 H og UfR 2021.1853 H. Dette gælder navnlig i et tilfælde som det foreliggende, hvor det gøres gældende, at lånet er ydet mellem nærtstående parter, jf. eksempelvis SKM2003.210.ØLR, UfR 2011.1599 H og UfR 2018.3603 H. Den fremlagte erklæring fra V1 (E 359-360), der er udarbejdet til brug for skattesagen, udgør ikke objektiv dokumentation for, at hun har ydet et lån.

Selv hvis der var ydet et lån fra V1 til A, ændrer det ikke ved, at midlerne hævet på G1-virksomhed’s konto har karakter af maskeret udbytte. Det bemærkes herved - som Landsskatteretten også har lagt til grund i afgørelsen vedrørende G1-virksomhed (E 344-345) - at overførslerne fra A til G1-virksomhed udgjorde (skattepligtigt) tilskud til selskabet. Det har således ingen betydning for beskatningen af A af maskeret udbytte, hvorfra han har fået de midler, han har overført til selskabet som tilskud. Med andre ord er det uden betydning, om der er tale om midler, han selv har optjent, om han har lånt midlerne, eller om midlerne er fremkommet på en helt anden måde. De efterfølgende hævninger mv. fra selskabet er tilgået A, og han er således skattepligtig heraf som maskeret udbytte.

Det giver derfor heller ikke mening, når A gør gældende, at han kan trække midlerne ud "uden at han skal beskattes heraf". Som det også fremgår af de øvrige domme i Panama Papers-komplekset, er hovedaktionærerne skattepligtige af de hævninger, der foretages fra de panamanske selskaber, jf. f.eks. SKM2025.36.BR.

3.2.1.1 Genoptagelse af skatteansættelserne - maskeret udbytte

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Denne frist er dog i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forlænget til seks år for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Den 10. april 2018 sendte Skattestyrelsen varsel om ansættelse af indkomstskat (E 294).

A var eneaktionær i G1-virksomhed, og han har dermed udøvet bestemmende indflydelse over dette selskab.

Overførslerne mellem G1-virksomhed og A, jf. pkt. 2.3 og 3.2.1, er således kontrollerede transaktioner, der omfattes af den forlængede frist. Hans skatteansættelser for 2012-2013 kan derfor genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og forslaget er sendt inden for fristen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af fast retspraksis, at transaktioner, der har karakter af maskeret udbytte, er omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H og UfR 2023.5413 H.

Det bemærkes i øvrigt, at A har anført i stævningen (s. 6, næstsidste afsnit), at anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forudsætter, at G1-virksomhed udgør et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, hvilket i lyset af UfR 2024.4206 H nu er ubestridt, jf. replikken (s. 3).

For indkomståret 2011 kan der ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine indtægter i dette indkomstår, selv om han nødvendigvis måtte have kendskab til de omstændigheder, der bevirkede, at han var skattepligtig af disse indtægter. Det bemærkes herved, at A ikke havde grundlag for at mene, at udbyttet ikke var skattepligtigt.

På baggrund heraf kan skatteansættelsen for 2011 genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. eksempelvis UfR 2018.3603 H, UfR 2023.5413 H og SKM2025.36.BR.

Til det anførte i replikken (s. 3, nederst), om erstatningsansvarssagen anlagt af Skatteforvaltningen mod A (sag nr. BS-39846/2019VIB), bemærkes, at den foreliggende skattesag alene angår A’s skattepligtige indkomst.

Allerede fordi erstatningssagen ikke angår skattekravet i den foreliggende sag, har erstatningssagen ingen betydning for, om A har handlet mindst groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Selv hvis den angik hans skatteansættelse, hvad den som nævnt ikke gør, ville det ikke have haft betydning for vurderingen af, om han havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomst til skattemyndighederne.

3.2.2 Skønnet afkast

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 1 medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger endvidere af kursgevinstlovens § 12, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld.

Som anført ovenfor under pkt. 3.1 er der hverken holdepunkter for, at midlerne "reelt" var A’s, eller at der var tale om et lån fra V1. A har dermed hverken godtgjort, at der var tale om et lån, eller at hævningerne mv. fra G1-virksomheds konto blev anvendt til betaling af et sådant lån.

Det anførte i processkrift 1, s. 2, om, at der ikke har været afkast i 2014 og 2015, fordi selskabets bankkonto og depot blev lukket i december 2013, beror på den forkerte antagelse, at den skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst er sket på baggrund af et indestående på selskabets bankkonto. Det fremgår imidlertid af Landsskatterettens afgørelse (E 32), at A har foretaget kontante hævninger på henholdsvis 169.562 kr. i 2011, 116.577 kr. i 2012 og 1.528.773 kr. i 2013, og at han ikke har dokumenteret, at han har anvendt midlerne til at tilbagebetale det hævdede lån.

Der er en formodning for, at A har investeret midlerne, der udgjorde mere end 2 mio. kr., og det er derfor berettiget, at skattemyndighederne har foretaget et skøn over afkastet, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det påhviler A at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet, jf. f.eks. UfR 2016.191 H, og det har han ikke godtgjort. Han har således ikke dokumenteret, hvad midlerne er anvendt til. 

Det bestrides desuden, at oprettelsen af selskabet "udelukkende beroede på F1-banks dispositioner". Det bemærkes herved, at A f.eks. har underskrevet beneficial owner-erklæringen (E 81).

3.2.2.1 Genoptagelse af skatteansættelserne - afkast

Den 10. april 2018 afsendte Skattestyrelsen varsel om ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2012-2015 (E 294), og styrelsen traf afgørelse den 11. juni 2018 (E 265). Indkomstårene 2014 og 2015 er således genoptaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Idet A var skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, havde han pligt til at selvangive alle sine indtægter til de danske skattemyndigheder, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Der er enighed om, at A ikke har selvangivet disse indtægter i de omhandlede indkomstår.

A har ved ikke at selvangive sin skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår, selv om han nødvendigvis måtte have kendskab til de omstændigheder, der bevirkede, at han var skattepligtig, mindst groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelser er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2022.393 H, UfR 2022.820 H og UfR 2023.5413 H. Som anført ovenfor havde A netop ikke grundlag for at mene, at han ikke var skattepligtig af afkastet.

På baggrund heraf kan A’s skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

3.3 Sagen skal ikke hjemvises

Det følger af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., at klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Hvis anmodningen om afholdelse af retsmøde efter forholdene må anses for overflødig, kan Landsskatteretten undlade at imødekomme en anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3. En klager har altså ikke noget retskrav på at få lejlighed til at udtale sig mundtligt.

Det er A’s synspunkt, at "eksistensen" af det hævdede låneforhold med V1 er "centralt for afgørelsen af nærværende sag", men det følger af mangeårig fast praksis, at erklæringer og forklaringer fra interesseforbundne parter, der ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, ikke skal tillægges afgørende vægt ved bevisvurderingen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, UfR 2011.1599 H, SKM2023.347.ØLR, SKM2016.327.ØLR, SKM2011.493.ØLR og SKM2004.309.ØLR

En mundtlig forklaring fra A om det hævdede låneforhold udgør ikke objektiv dokumentation, og han har således ikke godtgjort, at afholdelse af et retsmøde ville have medført et andet udfald af sagen, jf. TfS 2000, 901 H og SKM2023.634.BR. Han har heller ikke i øvrigt påvist omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn vedrørende spørgsmålet om afholdelse af retsmøde.

I tilknytning hertil bemærkes - som nævnt indledningsvis - at den foreliggende sag udspringer af Panama Papers-komplekset, og Landsskatteretten har nu truffet afgørelse i flere sager, hvor skatteyderne har gjort gældende, at der var tale om et låneforhold, men hvor Landsskatteretten ikke har fundet det bevist. Det er dermed ikke første gang, Landsskatteretten har taget stilling til den eventuelle eksistens af et låneforhold i komplekset.

Der er heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet beløbsmæssig opgørelse. Det bemærkes herved, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har principalt gjort gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Landsskatteretten, da der - imod hans ønske - ikke blev afholdt retsmøde i Landsskatteretten.

Det følger direkte af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1 og stk. 3, at Landsskatteretten har kompetencen til at afgøre, om en anmodning om afholdelse af et retsmøde skal efterkommes, og at dette skal afgøres ud fra en skønsmæssig vurdering af, om et retsmøde må anses for overflødigt. Bestemmelsen blev efter procesøkonomiske overvejelser ændret i 2008, således at Landsskatterettens adgang til at afslå afholdelse af retsmøde blev udvidet i forhold til den hidtidige ordning.

Det fremgår af sagen, at A på sædvanlig vis er blevet partshørt skriftligt i processen, har haft adgang til at fremlægge materiale i sagen og har haft adgang til at redegøre for sine synspunkter på et kontormøde i Skatteankestyrelsen den 21. april 2023. 

A har ikke sandsynliggjort, at Landsskatteretten har inddraget usaglige hensyn ved deres skønsmæssige vurdering af, hvorvidt der skulle afholdes retsmøde, og der foreligger i øvrigt ikke oplysninger, som kan medføre rettens tilsidesættelse af det udøvede skøn. 

Skatteministeriet frifindes derfor for den nedlagte principale påstand.

A har subsidiært gjort gældende, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2011-2015 skal nedsættes.

Retten finder det særligt efter fremlæggelsen af den underskrevne "beneficial owner"-erklæring bevist, at den omhandlede konto i F1-bank’s Y1-nationalitet filial tilhørte det panamanske selskab G1-virksomhed, samt at A både havde fuld rådighed over kontoen og kontrollerende ejerskab til selskabet. Det lægges samtidig - i overensstemmelse med Højesterets afgørelse i UfR 2024.4206 H - til grund, at det panamanske selskab skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.

De midler, som A gennem en årrække overførte til G1-virksomhed, må skattemæssigt anses for at være indskudt i selskabet, og det kan ikke lægges til grund, at der var tale om lån til selskabet. A har således ikke sandsynliggjort dette gennem lånedokumenter, regnskabsoplysninger eller på anden vis. Det har herefter ingen selvstændig betydning, hvorfra A’s midler stammede.

Det lægges til grund som ubestridt, at A i årene 2011-2013 hævede i alt 1.814.912 kr. på den Y1-nationalitet bankkonto tilhørende G1-virksomhed. A har ikke sandsynliggjort, at disse hævninger er foretaget i selskabets interesse, hvorfor retten lægger til grund, at de hævede midler på ny er indgået i A’s private formuesfære. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at alle udlodninger fra et selskab til aktionærerne anses som skattepligtigt udbytte. Det tiltrædes derfor, at A ikke var berettiget til at trække midler ud af selskabet uden at blive beskattet heraf.

A har ikke fremlagt den fornødne dokumentation for, at de hævede midler blev anvendt til løbende forbrug. Under henvisning til beløbets størrelse - og det oplyste opsparings- og investeringsmæssige formål med overførslen til den Y1-nationalitet konto - finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over, at midlerne efter hævningen i det væsentlige må være blevet investeret i afkastgivende formueaktiver. Det tiltrædes derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre den skattepligtige værditilvækst skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Efter en samlet vurdering finder retten derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over forhøjelsen af A’s skattepligtige indtægt i indkomstårene 2011-2015.

Vedrørende genoptagelsesfristerne:

A har gjort gældende, at der generelt ikke er hjemmel til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2011, og særligt vedrørende det skønnede afkast tillige ikke er hjemmel for indkomstårene 2012-2013.

Retten lægger til grund, at A indskød pengene i det panamanske selskab som led i et skattearrangement med henblik på at optimere sin formue. Dette indebar anvendelse af en bankkonto i Y1-land, der dengang var kendt for sin diskretion om formueforhold, møder i Y1-land alene for underskrift af enkelte dokumenter, transport af store summer i kontanter til og fra Y1-land og ejerskab til et selskab i Panama uden selvstændigt indhold. Intet af dette blev oplyst af A til de danske skattemyndigheder, og forholdene blev alene afdækket ved "Panama Papers"-lækket.

Retten finder, at A under disse omstændigheder i hvert fald handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine indtægter for indkomstårene 2011-2013 i form af det hævede udbytte fra selskabet og de heraf følgende afkast.

Retten tiltræder derfor, at Skattestyrelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har genoptaget og ændret skatteansættelsen for disse indkomstår.

Retten finder det ikke bevist, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved sagens behandling, og der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet frifindes derfor for de nedlagte subsidiære og mere subsidiære påstande i sagen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.250 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 86.250 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.