Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal betale lystfartøjsforsikringsafgift af lystfartøjer ejet af foreningen, når lystfartøjerne udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en forening, der blev stiftet i [årstal udeladt]. Spørger oplyser, at foreningen har afdelinger for handicap, sejlerskole, dykning og ungdom.

Foreningens vedtægtsbestemte formål er at:

1. varetage medlemmernes interesser overfor myndighederne, havnen og private i forbindelse med X-Havn
2. være et samlingssted for søsportsinteresserede
3. afholde kapsejladser og fællessejladser
4. sørge for undervisning i både praktisk og teoretisk sømandskab.

Af foreningens vedtægter fremgår det desuden, at i tilfælde af foreningens opløsning, skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige formål, herunder specielt sejlsporten inden for Y-kommune.

Spørger oplyser følgende om foreningens aktiviteter:

Handicapsejlads er for alle over 18 år med et fysisk handicap. Spørger tilbyder særlige sejladsaktiviteter, der er indrettet til handicappede, med hjælpemidler til materielhåndtering og udstyr, der letter ombordstigning. Dette sikrer, at handicappede har den nødvendige sejlads og det nødvendige udstyr for at komme ud på vandet.

Sejlerskolen tilbyder organiseret undervisning, hvor medlemmer kan tage duelighedsbevis og lære at sejle kølbåd, så medlemmerne kan klare sig som skipper ved tursejlads i Danmark og nabolandene. Undervisningen dækker både praktisk sejlads om sommeren og teoretisk viden om vinteren.

Dykkerafdelingen tilbyder undervandsoplevelser i Danmark, hvor der anvendes en særlig dykkerbåd, samt i svømmehal. Spørger arrangerer også dykkerture til eksotiske destinationer.

I ungdomsafdelingen lærer unge fra 6 til 25 år at sejle i Spørger’s joller. Ungdomsafdelingen har over hele sejlsæsonen sejladsmæssige arrangementer og deltager ligeledes i mange aktiviteter med andre sejlklubber. Træning tilbydes flere gange om ugen af en kvalificeret trænerstab, der er uddannet gennem Dansk Sejlunion. Afdelingen tilbyder også Stand Up Paddling for voksne.

Derudover afholder Spørger løbende arrangementer, herunder forskellige sejlture med forskellige udflugtsformål.

Spørger oplyser følgende om medlemskaber og tilmelding til enkelte aktiviteter: 

Tilmelding til Spørger’s aktiviteter samt brug af lystfartøjer kræver et medlemskab i foreningen.

Spørger tilbyder tre former for årlige kontingentmedlemskaber:

1. Kontingent K1 - dette familiemedlemskab giver adgang til alle sejlklubbens aktiviteter for hele familien, og dækker kravet fra X- marina om medlemskab af en sejlklub, for at have en bådplads på [sted udeladt].
2. Kontingent K2 - dette medlemskab giver adgang til alle sejlklubbens aktiviteter for en person. Det dækker også kravet fra X-marina om medlemskab af en sejlklub, for at have en bådplads på [sted udeladt].
3. Kontingent K3 - dette medlemskab giver ikke adgang til båd, men adgang til alle sejlklubbens aktiviteter for en person. Det dækker ikke kravet fra X-marina om medlemskab af en sejlklub, for at have en bådplads på [sted udeladt].

Udover krav om medlemskab, skal medlemmerne tilmelde sig de enkelte aktiviteter, der er drevet af Spørger’s afdelinger, som de ønsker at benytte sig af (herunder afdelingerne for handicap, sejlerskole, dykning og ungdom). Medlemmerne betaler et særskilt honorar for hver aktivitet, de tilmelder sig. Honoraret for de enkelte aktiviteter varierer, og en sådan tilmelding er årlig.

Det er oplyst, at medlemskab og tilmelding til de enkelte aktiviteter er en forudsætning for at benytte Spørger’s fartøjer. Det betyder, at medlemmerne, via kontingent og særskilt betaling til de enkelte aktiviteter, betaler for at kunne udnytte de aktiviteter og fartøjer, som Spørger stiller til rådighed.

Af Spørgers Håndbog for sejlere og forældre i foreningens Ungdomsafdeling fremgår det bl.a., at:

"[...]

Ungdomsafdelingens formål er, at undervise unge mennesker i alderen fra ca. 8 år og op til 25 år i primært jollesejlads. Eneste krav er at du kan svømme 200 meter.

Vi tilbyder:

• Bredde-træning for begyndere/let øvede på et sjovt, hyggeligt og pædagogisk niveau.
• Kapsejladstræning og boat-handling for de mere eller meget øvede sejlere. Her sejles i Tera, Feva, Zoom8 og Laser.
• Kølbådstræning for unge sejlere
• Stand Up Paddle

Vi tilbyder undervisning på alle niveauer i følgende jolletyper: Optimist, RS Tera Sport, RS Tera PRO, Zoom8, Laser Radial, RS Feva XL og 29’er. Bemærk at klubben ikke råder over optimist og 29’er. 

[...]"

Videre fremgår det af håndbogen, at der efter tilladelse er mulighed for såkaldt Sejl-selv sejlads i sejlklubbens både.

Spørger oplyser følgende om fartøjer ejet af Spørger:

Spørgerejer 78 fartøjer, der alle udelukkende anvendes til de erhvervsmæssige aktiviteter, som Spørger udbyder.

Spørger har vedlagt bilag 2, hvor alle 78 fartøjers bådtype, fabrikant, model, antal, længde samt de aktiviteter, de enkelte fartøjer benyttes til, er specificeret.

[Oplistning af fartøjer udeladt]

Det er oplyst, at samtlige 78 lystfartøjer alene anvendes af medlemmerne til at deltage i de aktiviteter, som Spørger udbyder.

Spøger oplyser, at Skatteforvaltningen kan lægge til grund, at alle lystfartøjer er hjemmehørende i Danmark og forsikret til sejlads inden for det danske søfartsområde.

Foreningens fartøjer er ifølge fremsendt forsikringspolice forsikret hos forsikringsselskabet F ved en Havne-, Marina og Klubforsikring med police nummer [udeladt].

Spørgers repræsentant har oplyst, at den ældre motorbåd til 14 personer (dykkerbåd) er omfattet af en særskilt forsikringspolice. Denne police er ikke modtaget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja.". Det begrundes således:

Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1 har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. 4 

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Bestemmelsen har til formål at pålægge afgift på lystfartøjer hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af dem, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Energibeskatningsdirektiv 2003/96 fastslår ligeledes, at energiafgifter kun pålægges lystfartøjer anvendt til private formål.

Undtagelsen fra betaling af lystfartøjsforsikringsafgift vedrørende lystfartøjer, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, er indsat ved L 2018 1728, hvis formål ifølge forarbejderne er at "bidrage til en oprydning og forenkling af afgiftssystemet ved at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter, hvilket medfører byrdelettelser for erhvervslivet samt administrative byrdelettelser for såvel erhvervslivet som Skatteforvaltningen".

Den Juridiske Vejledning afsnit E.A.6.2.2. version 3.14 gældende fra d. 31. januar 2025 specificerer, at erhvervsmæssig anvendelse omfatter:

1. Personbefordring og godstransport
2. Levering af tjenesteydelser mod vederlag
3. Anvendelse til offentlige formål

Lystfartøjsafgiften gælder kun for lystfartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Det er begrænset med administrativ praksis vedrørende afgifter på forsikringer af lystfartøjer. Vi mener dog, at Skatterådet afgørelse i SKM2019.457.SR er direkte anvendelig på nærværende sag.

I SKM2019.457.SR bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig foreningsbevaringsværdige fiskerbåd, da foreningen udgjorde en erhvervsmæssig enhed, hvorved fartøjet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Som følge af at medlemmerne betalte kontingent, var foreningens medlemsaktivitet levering af tjenesteydelser mod vederlag. Dermed var forsikringen ikke afgiftspligtig efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Skatterådet lagde vægt på særligt følgende ved denne vurdering:

1. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening 2.
2. Foreningens indtægter stammede fra medlemskontingenter
3. Foreningen fungerede som en erhvervsmæssig enhed med egne midler, jf. Energibeskatningsdirektiv 2003/96 art. 11 4
4. Fartøjet blev udelukkende anvendt til erhvervsmæssige formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 2.

Og konkluderer følgende i afgørelsen (vores fremhævning):

Fartøjet er ejet af en almennyttig forening, jf. foreningens vedtægter § 1. Foreningen har til formål at restaurere havbåde, for herigennem at bidrage til bevarelsen af et kulturmiljø. Foreningens fartøj stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kundskab og erfaring i praksis, der er en forudsætning for kystkulturens fremtid. Dette følger af vedtægterne, §§ 2 og 3. Foreningens indtægter kommer fra medlemmerne, som betaler kontingent, jf. § 8. Det fremgår af § 22, at ved ophør af foreningen skal egenkapitalens anvendelse til et alment velgørende formål i så nær overensstemmelse med § 2 som muligt. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kaskoforsikringen for det omhandlede fartøj ikke er omfattet af afgiftspligten, ifølge lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. 

Fartøjet ses udelukkende at anvendes til erhvervsmæssige formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 2. 

Der er lagt vægt på, at fartøjet er af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden er fartøjet bevaringsværdigt 5 som et varigt kulturminde. Fartøjet er ejet af en almennyttig forening, og skal restaureres, for herigennem at bidrage til bevarelsen af en kystkultur. Det omhandlede fartøj skal alene stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kystkulturen i praksis. Fartøjet anses under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj der anvendes til private formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

Med udgangspunkt i disse kriterier, som Skatterådet lagde vægt på i SKM2019.457.SR, er det opfattelsen, at disse betingelser ligeledes er opfyldt i nærværende tilfælde:

1. Spørger udgør en almennyttig forening, da foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser overfor myndighederne, havnen og private i forbindelse med X-Marina, være et samlingssted for søsportsinteresserede, afholde kapsejladser og fællessejladser og sørge for undervisning i både praktisk og teoretisk sømandskab.
2. Spørgers indtægter stammer fra medlemskontingenter samt betaling for deltagelse i de enkelte aktiviteter. Der er således den klare opfattelse, at der sker levering mod vederlag - medlemmerne betaler for at adgang til Spørger’s aktiviteter og fartøjer
3. Spørger udgør en erhvervsmæssig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Vi henviser i denne forbindelse til beskrivelsen af Spørger’s aktiviteter ovenfor.
4. Samtlige 78 fartøjer anvendes udelukkende til foreningen aktiviteter og således udelukkende til erhvervsmæssige formål.

Det er således vores opfattelse, at Spørger er undtaget fra at betale lystfartøjsforsikringsafgift i henhold til § 1, stk. 2, da bådene anvendes erhvervsmæssigt og medlemsaktiviteterne udgør levering af ydelser mod vederlag.

Spørger har supplerende indsendt følgende høringssvar:

Skattestyrelsen begrunder sit forslag til afgørelse med følgende:

1. De fartøjer, som Spørger ejer - herunder kajakker, joller og sejlbåde - anses ud fra deres karakter og konstruktion for at være lystfartøjer, der anvendes til lyst- og fritidssejlads.
2. Spørger er en almennyttig forening.
3. Fartøjerne anses ikke for at være anvendt til erhvervsmæssige formål.
4. Der sker ikke levering mod vederlag, når medlemmer betaler for adgang til Spørger’s aktiviteter og fartøjer.
5. En fritagelse af sejlklubber fra lystfartøjsforsikringsafgiften vil reducere statsprovenuet og dermed nødvendiggøre en forhøjelse af afgiften for øvrige bådejere.

Vi er uenige i Skattestyrelsens forslag til afgørelse samt i den anførte begrundelse. Vi vil redegøre nærmere herfor i det følgende.

[...]

2.1 Karakteren og konstruktionen af fartøj ejet af Spørger

Skattestyrelsen lægger i deres indstilling blandt andet vægt på karakteren og konstruktionen af de fartøjer, der ejes af Spørger, således: "Dette begrundes med, at fartøjerne i deres konstruktion, karakter og anvendelse er at betragte som lystfartøjer, der med henvisning til det oplyste af Spørger, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, når de anvendes til lystsejlads, uanset at brugerne er kontingentbetalende medlemmer af Spørger".

Vi skal indledningsvist fremhæve, at ordlyden af lystfartøjsafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 2. ikke indeholder en kvalificering af, hvilke fartøjer, der er omfattet af afgiften - det fremgår derimod, at det er lystfartøjer af enhver art - uden specifikation af karakter og konstruktion:

Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. 

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Det klare udgangspunkt i bestemmelse er således, at ethvert fartøj er omfattet af afgiften - uagtet karakteren eller konstruktion af disse. Det afgørende kriterium i bestemmelsen for at være undtaget denne afgift er således alene, hvorvidt fartøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Der opereres således med et negativt afgrænsningskriterium, hvor selve anvendelsen alene er det afgørende for udfaldet. Den sproglige forståelse efterlader således ikke rum for, at Skattestyrelsen kan introducere et supplerende kriterium, om fartøjstype, som ikke er hjemlet i bestemmelsen.

Det er således vores vurdering, at det vil således være i strid med bestemmelses ordlyd, såfremt Skattestyrelsen lægger vægt på Spørger’s fartøjers karakter og konstruktion. Skatte- og afgiftslove er indgribende regler, og efter det almindelige klarhedsprincip kræver enhver udvidelse af afgiftspligten klar lovhjemmel. Ved at introducere et ekstra kriterium bevæger Skattestyrelsen sig ud over den udtømmende lovtekst. Vi henviser i denne forbindelse til legalitetsprincippet.

Vi tilslutter os Skattestyrelsens udlægning af, at der i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018 er angivet bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., som eksempler på lystfartøjer. Vi bemærker, at det er naturligt, at lovgiver nævner disse fartøjer som eksempler, da det ses, at sådanne ejes af private individer (fremfor f.eks. fragtskibe). Derudover skal vi understrege, at der i det afsnit, som Skattestyrelsen henviser til, er understreget, at omfattet er motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., der anvendes privat: "Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v."

Skattestyrelsen kan således ikke lægge afgørende vægt på fartøjernes karakter og konstruktion, da loven ikke indeholder yderligere kvalifikationskrav vedrørende f.eks. fartøjets type og størrelse - dette følger hverken af loven eller af bemærkningerne til lovforslaget nævnt ovenfor.

Ovenstående er ligeledes understøttet af Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.271.LSR, hvor det bærende kriterium var den erhvervsmæssige anvendelse og ikke fartøjernes karakter eller konstruktion. I denne forbindelse udtalte Landsskatteretten følgende:

"En udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af et skib medfører således, at skibet ikke skal karakteriseres som værende et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand. Dette var ifølge praksis også gældende før ændringen af paragraffens ordlyd.

Det er derfor nødvendigt at undersøge anvendelsen af SkibX i den kontrollerede periode, før det kan konkluderes, hvorvidt forsikringen af skibet var omfattet af afgiftspligten i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven."

Det er således vurderingen, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at tillægge karakteren og konstruktionen af fartøj ejet af Spørger i deres indstilling.

2.2 Spørger er en almennyttig forening

Skattestyrelsen vurderer, "at Spørger, der optræder som en almennyttig forening ikke kan fritages for afgift af forsikringerne, fordi der er tale om fartøjer, som i deres karakter og anvendelse optræder og anvendes til sejlads som fritidsfartøjer i en sejlklub, og dermed ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål".

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at Spørger er, og optræder, som en almennyttig forening. Det er dog vigtigt at understrege, at en forening udgør en selvstændig juridisk person. For eksempel stilles der krav om, at en forening skal registreres med CVR-nummer, have en branchekode, opfylde skattemæssige forpligtelser (såsom moms), samt registreres for A-skat, AM-bidrag og ATP, hvis foreningen har ansatte. Derudover skal foreningen have et regnskabsår, vedtægter og en bestyrelse. Vi henviser i denne forbindelse til Spørger’s vedtægter. Den primære forskel mellem en frivillig forening og en almindelig erhvervsvirksomhed er typisk, at foreningens aktiviteter hovedsageligt finansieres gennem medlemskontingenter.

Lystfartøjsafgiftslovens § 1 fokuserer alene på fartøjets faktiske anvendelse. Loven stiller således ikke krav til, hvilken selskabsform ejeren af fartøjet har. Tilsvarende kræver energibeskatningsdirektivets artikel 14 blot, at der leveres "tjenesteydelser mod vederlag", uden at stille krav om hverken indtægtskilde eller selskabsform.

På denne baggrund vurderinger vi, at Skattestyrelsen ikke kan støtte ret på hverken Skatteministerens svar på spørgsmål 29 til lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 eller Skatteministerens svar i forbindelse med lovforslag nr. 132 af 19. december 2018, da disse alene tager udgangspunkt i fiskale hensyn og således ikke er lovhjemlet. De fiskale hensyn, der ikke fritager Spørger og sejlklubber, og i øvrigt kun fremgår af Skatteministeren svar, er i strid med legalitetsprincippet, da der ikke er hjemmel hertil i hverken lystfartøjsafgiftslovens § 1. Vi henviser i øvrigt til afsnit 0.

Der bør derfor ikke være forskel på, om fartøjer stilles til rådighed af en erhvervsvirksomhed, der udlejer joller ved havnen, eller af en forening, der stiller fartøjer til rådighed for sine medlemmer. Det økonomiske forhold mellem parterne svarer både funktionelt og retligt til en kommerciel virksomhed, hvor ydelser som træning, undervisning eller sejlads tilbydes mod betaling. Spørger’ss selskabsform er derfor uden betydning i denne sammenhæng.

Vi henviser i denne forbindelse til SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR. I ingen af disse afgørelser lagde Skatterådet vægt på, at der var tale om en almennyttig forening, og det blev således ikke anset for at tale imod, at foreningerne kunne være fritaget for afgiften.

Sammenfattende er det vores vurdering, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at tillægge det betydning, at Spørger er organiseret som en almennyttig forening.

2.3 Fartøjer anvendes ikke til erhvervsmæssige formål

Skattestyrelsen vurderer, at fartøjerne, ejet af Spørger, ikke udelukkede anvendes til erhvervsmæssige formål, når de anvendes til lystsejlads. Det er vi uenige i - særligt fordi Skattestyrelsen ikke klart begrunder, hvorfor dette ikke er tilfældet. Det er på denne baggrund vores forståelse, at Skattestyrelsen vægter medlemmernes brug af fartøjerne - ikke Spørger’s brug af fartøjerne.

Vi er enige i, at medlemmerne, der benytter sig af Spørger’s tilbud, ikke anvender fartøjerne til erhvervsmæssige formål, men udelukkende til ikke-erhvervsmæssige formål. Dette adskiller sig ikke fra den situation, hvor en erhvervsvirksomhed udlejer joller eller lignende fartøjer ved havnen til private personer. Hvis vi tager udgangspunkt i Skattestyrelsens argumentation, benytter en privatperson/lejer, af en jolle ved havnen også jollen til lystsejlads, og udlejeren har dermed ikke et erhvervsmæssigt formål med selve brugen af fartøjet. Efter vores opfattelse er dette ikke formålet med reglerne. Det er derfor vores klare opfattelse, at Skattestyrelsen ikke bør lægge vægt på medlemmernes brug af fartøjerne. Det afgørende er Spørger’s anvendelse af fartøjerne - andet følger hverken af energibeskatningsdirektivet eller lystfartøjsforsikringsloven.

Begrebet "erhvervsmæssigt formål" er defineret i energibeskatningsdirektivets art. 11. således: "forbruget i en erhvervsmæssig enhed, som identificeret i overensstemmelse med stk. 2, der selvstændigt og uanset stedet leverer varer og tjenesteydelser, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed."

Desuden følger det af SKM2019.457.SR, at en erhvervsmæssig enhed bl.a. kan "identificeres som en del af en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler".

Som nævnt er Spørger en selvstændig juridisk person, der gennem egne indtægter - medlemskontingenter samt betalinger for de enkelte aktiviteter, som medlemmerne ønsker at benytte sig af - finansierer både drift og investeringer. Spørger ansætter eller engagerer instruktører, indgår forsikringsaftaler og har organisatoriske strukturer, der gør foreningen i stand til at fungere ved hjælp af egne midler. I denne forbindelse henviser vi til Spørger’s vedtægter.

Det skal desuden understreges, at Skatterådets afgørelse SKM2019.457.SR illustrerer, at allerede eksistensen af et vederlagsskabende foreningsformål medfører, at fartøjet anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, når båden stilles til rådighed for medlemmerne.

2.4 Ingen levering mod vederlag

Skattestyrelsen begrunder bl.a. deres indstilling med, at Spørger ikke foretager levering af tjenesteydelser mod vederlag.

I forbindelse med vores argumentation for, at der i nærværende tilfælde foreligger levering mod vederlag, tillader vi os at drage nytte af momslovens definition af begrebet, da det er et centralt begreb i momslovgivningen. Begrebet er ikke nærmere defineret i lystfartøjsforsikringsloven og således heller ikke klart defineret i Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.6.2.2, version 3.14, gældende fra den 31. januar 2025. Vi lægger således til grund, at Skattestyrelsen ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger levering mod vederlag, må eller har taget udgangspunkt i Skattestyrelsens praksis for dette vedrørende for eksempel momsloven.

Vi skal henlede Skattestyrelsens opmærksomhed på Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.4.1.2 version 3.14 gældende fra 31. januar 2025, hvor Skattestyrelsen klart anfører, at levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. I denne forbindelse skriver Skattestyrelsen specifikt følgende om kontingenter, årsgebyrer m.v:

"Betingelsen om en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget er opfyldt, selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmernes faktiske brug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør i sig selv en ydelse. De årlige bidrag udgør vederlaget for denne ydelse. Se EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, præmisserne 39-42."

Følgende fremgår af præmis 39 i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club "En tjenesteydelse kan derfor kun beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren."

For at kunne benytte sig af Spørger’sfartøjer, er der to (kumulative) krav:

1. Krav om medlemskab i foreningen
2. Medlemmerne skal tilmelde sig de enkelte aktiviteter, der er drevet af Spørger’s afdelinger, som de ønsker at benytte sig af. Medlemmerne betaler et særskilt honorar for hver aktivitet, de tilmelder sig. Vi bemærker, at honoraret for de enkelte aktiviteter varierer, og at en sådan tilmelding er årlig.

Medlemskab og tilmelding til de enkelte aktiviteter er en forudsætning for at kunne benytte Spørger’s fartøjer. Det betyder konkret, at medlemmerne - gennem betaling af kontingent samt særskilt betaling for de enkelte aktiviteter - betaler for at få adgang til de aktiviteter og fartøjer, som Spørger stiller til rådighed. Vi understreger, at samtlige 78 lystfartøjer udelukkende anvendes af medlemmerne i forbindelse med deltagelse i de aktiviteter, som Spørger udbyder.

Vi henviser i denne forbindelse til SKM2019.457.SR, hvor Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling om, at foreningens medlemsaktiviteter udgør levering af tjenesteydelser mod vederlag, idet medlemmerne betaler kontingent. Afgørelsen understøtter således, at kontingentbaserede foreninger kan levere ydelser mod vederlag, og at medlemmernes betaling udgør et tilstrækkeligt vederlag - uanset fartøjets type.

Det er derfor vores klare opfattelse, at der utvivlsomt sker levering mod vederlag i nærværende tilfælde, idet der foreligger en direkte sammenhæng mellem den ydelse, medlemmerne modtager (adgang til specifikke fartøjer), og vederlaget (betaling for medlemskab og tilmelding til de enkelte afdelinger i Spørger). Dette understøttes af, at medlemmerne foretager særskilt betaling og tilmelding til de aktiviteter, de ønsker at deltage i. For eksempel skal et medlem, der ønsker at benytte Spørger’s tilbud om sejlerskole og dykning, ud over medlemskontingentet betale et særskilt beløb for deltagelse i sejlerskolen samt et særskilt beløb for deltagelse i dykning. Der sker således en direkte betaling for brug af specifikke fartøjer i konkrete programmer.

2.5 Undtagelse af fritidsklubber vil reducere statsprovenuet

Skattestyrelsen henviser i sin sagsfremstilling til Skatteministerens svar på spørgsmål 29 vedrørende lovforslag nr. L 81 af 16. november 2021. Her udtaler ministeren, at en fritagelse af sejlklubber for lystfartøjsforsikringsafgiften vil "for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere."

Det er vores klare opfattelse, at hensynet til statsprovenuet ikke kan eller bør begrunde, at Spørger skal omfattes af lystfartøjsforsikringsafgiften. Et sådant hensyn er efter vores vurdering ikke et gyldigt juridisk argument i forhold til vurderingen af, om Spørgers anvendelse af fartøjerne er erhvervsmæssig. Afgørelsen bør i stedet baseres på en konkret og objektiv vurdering af fartøjernes anvendelse - ikke på overordnede fiskale hensyn.

Som tidligere nævnt, er der tale om indgribende regler, og efter det almindelige legalitetsprincip kræver enhver udvidelse af afgiftspligten klar lovhjemmel. Udtalelser fra Skatteministeren opfylder utvivlsomt ikke legalitetsprincippet.

3. Konklusion

Med udgangspunkt i ovenstående og i overensstemmelse med vores anmodning om bindende svar, er det vores opfattelse, at Spørger er undtaget fra at betale lystfartøjsforsikringsafgift i henhold til § 1, stk. 2, da bådene anvendes erhvervsmæssigt og medlemsaktiviteterne udgør levering af ydelser mod vederlag:

1. Spørgers indtægter stammer fra medlemskontingenter samt betaling for deltagelse i de enkelte aktiviteter. Der sker således levering mod vederlag, da medlemmerne betaler for at få adgang til Spørgers aktiviteter og dermed fartøjer.
2. Spørger udgør en erhvervsmæssig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
3. Samtlige 78 fartøjer anvendes udelukkende til foreningen aktiviteter og således udelukkende til erhvervsmæssige formål.

Afslutningsvist skal det understreges, at Skattestyrelsen ikke kan og bør lægge vægt på fartøjernes karakter og konstruktion samt hensyn til statsprovenuet.

På denne baggrund anmoder vi om, at Spørger anerkendes som undtaget fra lystfartøjsforsikringsafgift.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerikke skal betale lystfartøjsforsikringsafgift af lystfartøjer ejet af foreningen, når lystfartøjerne udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Begrundelse

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art.

Et lystfartøj er i ifølge lovens § 1, stk. 2, defineret som ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Ved ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, blev lystfartøjsbegrebet defineret med virkning fra og med den 1. april 2019.

Af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018, fremgår det bl.a., at (uddrag):

"Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsikringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klarhed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præciseret i loven."

Videre fremgår følgende af bemærkningerne om gældende ret på tidspunktet for lovforslaget (uddrag):

"Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. [...] [Skattestyrelsens fremhævning.]"

Til den foreslåede ændring fremgår det bl.a. af lovforslaget., at (uddrag):

"Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsikring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis. [Skattestyrelsens fremhævning.]"

Energibeskatningsdirektivet, som der henvises til i forarbejderne, regulerer beskatning af energiprodukter. Det fremgår af præamblen i Energibeskatningsdirektiv 2003/96, nr. 23, at afgiftsfritagelse ikke bør omfatte "ikkeerhvervsmæssige private formål."

"Erhvervsmæssigt forbrug" er forbruget i en erhvervsmæssig enhed. En erhvervsmæssig enhed kan bl.a. identificeres som en del af en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Det følger af energibeskatningsdirektivets art. 11.

Energibeskatningsdirektivets art. 14, stk. 1, litra c, afgiftsfritager energiprodukter til sejlads, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Ifølge energibeskatningsdirektivet er der således energiafgifter på anvendelse af lystfartøjer til private formål.

Afgrænsningen af lystfartøjsbegrebet, som indsat i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 er således baseret på definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet.

Definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet vurderes at harmonere med hidtidig praksis vedrørende lystfartøjer omfattet af loven. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for afgiften, og hidtidig praksis videreføres derfor.

Området for lystfartøjer, hvis forsikringer er afgiftspligtige, er dermed fartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Som eksempler på lystfartøjer nævnes fartøjer, der anvendes privat, herunder bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., ifølge lovbemærkningerne.

Af forarbejderne til lystfartøjsforsikringsafgiftens § 1, stk. 2, fremgår det således, at der alene er tale om en præcisering af lystfartøjsbegrebet som ikke medfører materielle ændringer af praksis. Der henvises desuden, i relation til den allerede gældende praksis, til SKM2014.682.SR.

I SKM2014.682.SR udtalte skatterådet, at et historisk erhvervsfartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, og som alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, ikke var et lystfartøj efter lov om lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Skatterådet lagde i afgørelsen vægt på, at det pågældende fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan.

I forbindelse med at afgiften på lystfartøjsforsikring blev forhøjet fra 1 % til 1,34 % ved ændringslov nr. 1394 af 23. december 2012 fremgår det af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 81 af 16. november 2012, at Dansk Sejlunion anfører, at idrætsforeninger, herunder sejlklubber rammes af afgiftsforhøjelsen.

Til samme lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 har daværende Skatteminister afgivet endeligt svar på spørgsmål 29, om hvorvidt Skatteministeren ville stille ændringsforslag, der ville fritage sejlklubber organiseret som foreninger for betaling af afgift af kaskoforsikringer for lystfartøjer. Hertil svarede Skatteministeren:

"Nej. En fritagelse for sejlklubber vil for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere."

Ved den senere afgiftsnedsættelse fra 1,34 % til 1 % i medfør ændringslov nr. 85 af 30. januar 2019 fremgår det af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 132 af 19. december 2018, at Skatteministeren, til henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrørende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132 - bilag 5, har svaret følgende vedrørende afgiftspligt for sejlklubber (uddrag):

"Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt - alternativt at afgiften nedsættes yderligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klubejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse.

Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgiftssystemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klubejede både [...] [Skattestyrelsens fremhævning.]."

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke før eller efter lovændringen i 2019, hvor definitionen på lystfartøjer blev præciseret i loven, har været hensigten, at idrætsforeninger eller sejlklubber skal fritages for afgiften på lystfartøjsforsikringer.

I nærværende anmodning om bindende svar er det oplyst, at Spørger, er en almennyttig forening der driver en sejlklub. Spørger ejer i alt 78 fartøjer af forskellig karakter, herunder joller, kajakker, sejlbåde samt motordrevne både.

Spørger udbyder en række aktiviteter, som fx handicapsejlads, og sejlerskole. Spørger er opdelt i en række afdelinger, bl.a. en dykkerafdeling samt en ungdomsafdeling. Spørger udbyder i ungdomsafdelingen bl.a. undervisning, hvor unge fra 6 til 25 år lærer at sejle. Derudover afholder Spørger løbende arrangementer, herunder forskellige sejlture med forskellige udflugtsformål samt afholder kapsejladser og fællessejladser for søsportsinteresserede.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers fartøjer opfylder definitionen på et lystfartøj jf.  lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de anvendes i en almennyttig forenings regi til fritidssejlads og idrætsaktiviteter.

Dette begrundes med, at fartøjerne i deres konstruktion, karakter og anvendelse er at betragte som lystfartøjer, der med henvisning til det oplyste af Spørger, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, når de anvendes til lystsejlads, uanset at brugerne er kontingentbetalende medlemmer af Spørger.

Der er herved lagt vægt på, at der er tale om fritidsfartøjer, og at Spørgers anvendelse af fartøjerne ikke udelukkende er erhvervsmæssig, men anvendes til foreningens fritids- og idrætsaktiviteter i form af bl.a. sejlerskole, handicapsejlads, kapsejladser og fællessejladser for søsportsinteresserede.

Det er også lagt til grund, at der er tale om fritidsfartøjer, som stilles til rådighed for medlemmerne til brug for fritidssejlads. Fartøjerne anvendes af Spørger til fritidssejlads, som pr. definition i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, ikke er et erhvervsmæssigt formål som er personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Dermed er betingelsen for at blive fritaget efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, ikke opfyldt.

Der lægges ved begrundelsen desuden vægt på, at fartøjerne som Spørgerejer og anvender i foreningen, ifølge den indsendte fortegnelse og forsikringspolicer er mindre fartøjer i form af kajakker, joller, sejlbåde mv, der efter deres karakter anses og anvendes som lystfartøjer til lyst- og fritidssejlads. Dermed anvendes de ikke til erhvervsmæssige formål, men til sejlads med fritidsfartøjer.

Spørger anfører, at Skattestyrelsen ved at lægge vægt på, at fartøjerne i deres konstruktion, karakter og anvendelse er, at betragte som lystfartøjer, indfører et supplerende kriterium om fartøjstype. Skattestyrelsen bemærker, at styrelsen ikke isoleret set lægger vægt på de omtalte fartøjers konstruktion og karakter. Men at fartøjernes konstruktion, som mindre fartøjer, sammen med den beskrevne anvendelse til foreningens aktiviteter i form af fritidssejlads, efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan anses for at opfylde betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse. Skattestyrelsen udelukker således ikke, at der kan være tilfælde hvor fx en mindre motorbåd kan anses for at blive anvendt erhvervsmæssigt.

Spørger henviser i samme forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.271.LSR, hvor der var tale om en yacht anvendt til udlejning. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at yachten udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål, da der ikke var fremlagt dokumentation for anvendelsen. Yachten var således at anse som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand. Afgørelsen er, ifølge Skattestyrelsens vurdering, udtryk for, at erhvervsmæssig anvendelse er betinget af, at fartøjet ikke anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål af nogen art, men at den faktiske anvendelse skal være udelukkende erhvervsmæssig.

Det er således korrekt, som anført af Spørger, at anvendelsen er afgørende for om et fartøj kan anses for erhvervsmæssigt. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse en samlet vurdering af, om det pågældende fartøj og Spørgers faktiske anvendelse af fartøjet, efter de foreliggende omstændigheder kan anses for at opfylde denne betingelse.

At sejladsen er organiseret i en forening, og at der er tale om anvendelse til sejlsportsaktivitet for sejlklubbens medlemmer, kan, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke føre til et andet resultat for den afgiftsmæssige vurdering af, at der er tale om lystfartøjer der anvendes til sejlads i deres egenskab af fritidsfartøjer, og som dermed er omfattet af afgiftspligten i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at Spørger, der optræder som en almennyttig forening ikke kan fritages for afgift af forsikringerne, fordi der er tale om fartøjer, som i deres karakter og anvendelse optræder og anvendes til sejlads som fritidsfartøjer i en sejlklub, og dermed ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Der henvises endvidere til, at det af lovbemærkningerne og svar fra Skatteministeren fremgår, at der med den nugældende § 1, i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven ikke er sket en materiel ændring af afgiftspligten for lystfartøjsforsikringer i forhold til tidligere, samt at det ikke var hensigten, at sejlklubber skulle fritages for afgiftspligten.

Bestemmelsen i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, har alene til formål at præcisere og tydeliggøre hvilke fartøjer der er omfattet af afgiftspligten. På den baggrund skal definitionen af et lystfartøj fortolkes i medfør af den definition der var i lovens § 1, før lovændringen i 2019, hvor det fremgik, at ethvert lystfartøj var omfattet af afgiftspligten.

Det af Spørger anførte om, at sejlklubbens fartøjer anvendes erhvervsmæssigt, og derfor opfylder betingelsen om afgiftsfritagelse i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, kan efter Skattestyrelsens vurdering derfor ikke føre til et andet resultat, med henvisning til ovenfor nævnte begrundelse.

Spørger henviser endvidere til Skatterådets afgørelse i SKM2019.457.SR, hvor Skatterådet, efter ændringen af lystfartøjsforsikringslovens § 1, udtaler, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig forenings bevaringsværdige fiskerbåd. Skatterådet lægger, sammen med kriterieret om at båden udelukkende skal anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, vægt på, at fartøjet er af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden er fartøjet bevaringsværdigt som et varigt kulturminde.

Videre henviser Spørger til, at Skatterådet i den foreliggende praksis i SKM2019.457.SR samt SKM2014.682.SR ikke lagde vægt på, at der var tale om almennyttige foreninger, og at dette ikke talte imod, at foreningerne kunne være fritaget for afgiften. Skattestyrelsen bemærker hertil, at Skatterådet i de konkrete sager også lagde afgørende vægt på fartøjernes konstruktion som henholdsvis en snorrevodskutter og et erhvervsfartøj.

At fartøjet er ejet af en almennyttig forening, der leverer tjenesteydelser mod vederlag, kan ifølge Skattestyrelsens vurdering ikke stå alene. Det skal som i SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR også tillægges afgørende betydning hvilken type af fartøj der er tale om, samt om det udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af Spørger.

Skatterådet har i den foreliggende praksis således ikke foretaget en isoleret vurdering af foreningernes karakter som almennyttige foreninger. Skatterådet har fortaget en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder omkring anvendelsen af fartøjerne, og i forbindelse med anvendelsen af fartøjerne, er der også henset til karakteren af de pågældende fartøjer.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at der foreligger levering mod vederlag når foreningens medlemmer mod kontingent har adgang til foreningens tilbud, herunder anvendelse af foreningens fartøjer. Levering mod vederlag ændrer imidlertid ikke på, at foreningens fartøjer, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke kan anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, således som det er defineret i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Spørger anerkender også, at foreningens medlemmer ikke anvender fartøjerne til erhvervsmæssige formål, men udelukkende til ikke-erhvervsmæssige formål. Spørger henviser herefter til, at medlemmernes anvendelse af foreningens fartøjer ikke adskiller sig fra en erhvervsvirksomheds udlejning af joller.

Efter Skattestyrelsens vurdering er det afgørende hvad fartøjerne reelt anvendes til af Spørger. Når foreningen stiller fartøjerne til rådighed for medlemmerne til foreningens formålsbestemte aktiviteter, er den faktiske anvendelse af fartøjerne ikke erhvervsmæssig. Dette er i overensstemmelse med Skatterådets praksis i SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR, hvor Skatterådet tillagde såvel karakteren som anvendelsen af fartøjet betydning. Afgiftsfritagelsen er således ikke alene betinget af, at der foreligger levering mod vederlag i en almennyttig forening.

Spørger anfører, at fiskale hensyn ikke i sig selv kan begrunde afgiftspligt. Spørger henviser i den forbindelse til tidligere skatteministres udtalelser i forbindelse med lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 og lovforslag nr. 103 af 14. november 2018.

Skattestyrelsen vurderer, at de omtalte udtalelser fra tidligere skatteministre, sammenholdt med forarbejderne til ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, hvor det fremgår, at lovændringen ikke medfører materielle ændringer af praksis, begrunder at fartøjer ejet af sejlklubber, ikke før eller efter lovændringen i 2019, er anset for at være anvendt erhvervsmæssigt.

Herefter skal klubejede fartøjer hvis faktiske anvendelse er ikke-erhvervsmæssig anses som lystfartøjer i medfør af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1.

Skattestyrelsen fastholder i medfør af begrundelsen ovenfor, at Spørgers fartøjer af forskellige art anvendes til de aktiviteter som Spørger udbyder, og at dette anses som lyst- og fritidssejlads, og ikke som personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål, som er en betingelse for at blive fritaget efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2.

På baggrund af en konkret vurdering, af foreningens vedtægter og beskrevne aktiviteter samt karakteren og anvendelsen af de pågældende fartøjer, skal Spørger derfor betale afgift af forsikringerne af Spørgers fartøjer jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. december 2020 om afgift af lystfartøjsforsikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven).

 § 1

Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Rådets direktiv 2003/96, Energibeskatningsdirektivet

Præambel, nr. 23

"Af hensyn til eksisterende internationale forpligtelser og for at fastholde EF-selskabernes konkurrenceevne bør energiprodukter til luft- og søfart, bortset fra ikkeerhvervsmæssige private formål, fortsat være fritaget, samtidig med at medlemsstaterne bør kunne begrænse sådanne fritagelser."

Artikel 11

"Stk. 1. I dette direktiv forstås ved »erhvervsmæssigt forbrug« forbruget i en erhvervsmæssig enhed, som identificeret i overensstemmelse med stk. 2, der selvstændigt og uanset stedet leverer varer og tjenesteydelser, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed.

Den økonomiske virksomhed omfatter alle former for erhvervsmæssig virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug og liberale erhverv.

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer betragtes ikke som erhvervsmæssige enheder for så vidt angår aktiviteter eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed. Når de udøver sådanne former for aktiviteter eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som erhvervsmæssige virksomheder for så vidt angår disse former for aktiviteter eller transaktioner, såfremt deres behandling som ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil føre til væsentlig konkurrenceforvridning.

Stk. 2. Ved anvendelsen af dette direktiv kan en erhvervsmæssig enhed ikke anses for at være mindre end en del af et foretagende eller en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

(...)"

Artikel 14, stk. 1, litra c fritager bl.a. følgende:

"Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

I dette direktiv forstås ved »fritidsfartøjer« ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Forarbejder

Ved ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, blev lystfartøjsbegrebet defineret med virkning fra og med den 1. april 2019.

"[...]

§ 13

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven indsættes som stk. 2:

"Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, som en fysisk eller juridisk person har rådighed over og anvender. Ved ikke-erhvervsmæssige formål forstås navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018, om tidligere gældende ret fremgår det bl.a., at (uddrag):

" 1.1.3 Forenkling af afgiftsregler

Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsikringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klarhed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præciseret i loven.

[...]

2. Lovforslagets indhold

[...]

2.3. Forenkling af afgiftsregler

[...]

2.3.2 Præcisering af lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal der betales afgift af forsikringer for lystfartøjer af enhver art hjemmehørende her i landet, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften indtræder derfor kun, når der er tegnet kaskoforsikring. Afgiftens størrelse afhænger af forsikringssummen, som typisk svarer til værdien af lystfartøjet. Afgiftssatsen udgør 1,34 pct. af forsikringssummen, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer[...].

[...]

2.3.2.2 Lovforslaget

Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Den foreslåede definition vil medføre, at forsikringer på f.eks. windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig, hvilket også er tilfældet i dag. Derudover ekskluderer definitionen eksempelvis fartøjer, der anvendes til personbefordring, hvilket også er tilfældet i dag. Definitionen stemmer derfor overens med den nuværende praksis, og ændringen vil således ikke medføre ændringer af denne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[...]

Til § 13

Til nr. 1

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at forsikringer for lystfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt er afgiftspligtige. Den foreslåede ophævelse skal ses i lyset af, at definitionen fremadrettet vil fremgå mere tydeligt af den foreslåede ændring til § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 13, nr. 2.

Til nr. 2

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindeligt fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj, og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiften.

Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsikring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2."

Den foreslåede ændring til § 1, stk. 2 ændres efterfølgende ved LFB nr. 103 af 13. december 2018:

"[...]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

[...]

Til § 13

11) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.««

[Den foreslåede definitionsbestemmelse i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås nyaffattet]         

[...]

Bemærkninger

[...]

Til nr. 11

Der er tale om en nyaffattelse af den foreslåede definitionsbestemmelse i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovforslagets § 13, nr. 2. I lovforslaget præciseres lystfartøjsbegrebet i overensstemmelse med den foreliggende praksis på området.

Da der skal foretages flere mindre tekniske ændringer i både 1. og 2. pkt., er bestemmelsen af lovtekniske årsager nyaffattet. For det første fremgik det ikke af forslaget til lystfartøjsafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at kun fartøjer, der anvendes til ikkeerhvervsmæssige formål, er omfattet af afgiften. Dette fremgik dog af bemærkningerne til lovforslaget. Ændringsforslaget retter derfor op på denne fejl. For det andet er det ikke nødvendigt at nævne fysiske og juridiske personer i definitionsbestemmelsen, hvorfor dette slettes. For det tredje er den negative afgrænsning af ikkeerhvervsmæssige formål ændret til en positiv afgrænsning for at gøre bestemmelsen mere forståelig.

Der henvises til lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger i forhold til redegørelsen for Skatteforvaltningens praksis.

Af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 132 af 19. december 2018 til ændringslov nr. 85 af 30. januar 2019 fremgår: (uddrag):

"Spørgsmål 2 vedr. Dansk Sejlunion

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrørende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132 - bilag 5?

Svar

Indledningsvist noterer jeg mig, at Dansk Sejlunion er glade for regeringens forslag om at nedsætte lystfartøjsforsikringsafgiften, som er et delelement fra Aftale om finansloven for 2019. Jeg håber, at nedsættelsen generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare både i udlandet.

Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt - alternativt at afgiften nedsættes yderligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klubejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse.

Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgiftssystemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klubejede både. Endvidere vil en fuldstændig afskaffelse eller yderligere nedsættelse af afgiften kræve finansiering, der ligger uden for rammerne af finanslovsaftalen.

[...]"

Af spørgsmål og svar til Lovforslag nr. 81 af 16. november 2012, til ændringslov nr. 1394 af 23. december 2012 fremgår:

"[...]

Spørgsmål 1 vedr. lovforslagets betydning for det frivillige foreningsliv

Spørgsmål stillet af Mads Rørvig (V)

“Der anmodes om ministerens vurdering af, hvilken betydning forslaget i L 81 om at forhøje afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer har for det frivillige foreningsliv i Danmark, jf. at afgiftsforhøjelsen rammer de mange sejlsportsklubber, hvoraf størsteparten drives på frivilligt basis.

Spørgsmålet bedes besvaret indenfor svarfristen på lovforslaget som er den 5. december 2012."

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danmarks Idræts- Forbund (DIF), der har indhentet bidrag fra Dansk Sejlunion. Bidraget er vedlagt som bilag til besvarelsen.

Skatteministeriet har desuden oplyst, at stigningen i afgifter for kaskoforsikringer kun udgør en mindre del set i forhold til de udgifter, der er i øvrigt er forbundet med sejlsport, og at omkostningerne vil være proportionale med bådens værdi, hvorfor mindre både relativt vil få en mindre afgift.

Jeg kan hertil bemærke, at afgiftsforhøjelsen er en del af finansloven for 2013, som jeg som en del af regeringen bakker op om."

[...]

Spørgsmål 29 vedr. ændringsforslag

Vil ministeren stille ændringsforslag, der fritager sejlklubber organiseret som foreninger for betaling af afgift af kaskoforsikringer for lystfartøjer? I benægtende fald anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag.

Svar:

Nej. En fritagelse for sejlklubber vil for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere.

For det andet skal jeg henvise til min kommentar i høringsskemaet til Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion.

[...]""

Praksis

SKM2023.271.LSR

I perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 var der hos klageren, der drev forsikringsvirksomhed, tegnet en kaskoforsikring for et skib med en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter. Skibet blev betegnet som en yacht og var indrettet med 7 kabiner med plads til 12 overnattende personer og en besætning på 10 personer. Skibet blev bl.a. anvendt til udlejning.

Landsskatteretten fandt, at skibet var hjemmehørende i Danmark, og at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Skibet skulle således anses som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand, hvorfor der skulle svares afgift af skibets kaskoforsikring.

SKM2019.457.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig foreningsbevaringsværdige fiskerbåd. Skatterådet lagde vægt på, at fartøjet var af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden var fartøjet bevaringsværdigt som et varigt kulturminde. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening, og skulle restaureres, for herigennem at bidrage til bevarelsen af en kystkultur. Det omhandlede fartøj skulle alene stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kystkulturen i praksis. Fartøjet ansås under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj der anvendes til private formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

SKM2014.682.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales lystfartøjsforsikringsafgift af kaskoforsikring af et historisk fartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Skatterådet lagde vægt på, at det omhandlede fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan. Der blev endvidere lagt vægt på, at fartøjet efter det oplyste alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, herunder kulturhistorisk bevaring og formidling. Fartøjet ansås under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, § 1.