Dato for udgivelse
13 jun 2023 09:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 feb 2023 09:28
SKM-nummer
SKM2023.271.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0012868
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgift på skadesforsikringer, ansvarsforsikring for motorkøretøjer og lystfartøjsforsikringer
Emneord
Lystfartøj, yacht, lystfartøjsforsikringsafgift
Resumé

I perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 var der hos klageren, der drev forsikringsvirksomhed, tegnet en kaskoforsikring for et skib med en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter. Skibet blev betegnet som en yacht og var indrettet med 7 kabiner med plads til 12 overnattende personer og en besætning på 10 personer.

Landsskatteretten fandt, at skibet var hjemmehørende i Danmark, og at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Skibet skulle således anses som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand, hvorfor der skulle svares afgift af skibets kaskoforsikring.

Reference(r)

Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1, § 3, stk. 1, §§ 4 og 6, § 6, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit E.A.6.2

Skattestyrelsen har på baggrund af forsikringsaftalen vedrørende skibet SkibX opkrævet 1.172.339 kr. i lystfartøjsforsikringsafgift for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
SkibX var i den kontrollerede periode 1. juli 2016 til 30. juni 2019 ejet af H2 ApS (CVR-nr.: […], Adresse Y1, By Y1).

SkibX blev bygget i år 19xx. Skibet har en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter. Der er plads til 12 overnattende gæster i skibets 7 kabiner, og besætningen udgør 10 personer.

Skibet betegnes flere steder, herunder på skibets hjemmeside, som en "yacht", hvilket ifølge den danske ordbog betyder "stor lystbåd, ofte meget luksuriøst indrettet".

SkibX var i den kontrollerede periode kaskoforsikret hos H1 A/S (herefter klageren). Forsikringssummen udgjorde 4.000.000 euro, svarende til ca. 29.800.000 kr. (kurs 7,45), og forsikringspræmien forfaldt ved begyndelsen af hvert kvartal. Forsikringen dækkede for sejlads i bl.a. Danmark.

Klagerens repræsentant har som dokumentation for den erhvervsmæssige anvendelse af skibet fremlagt følgende tre kontrakter for udlejning af SkibX:

• Kontrakt med A af 16. august 2016
• Kontrakt med B ang. samarbejde i august 2016
• Kontrakt med C af 1. august 2017

Ovenstående kontrakter strækker sig samlet set over et tidsrum på ca. 5 uger.

I klageteksten henvises der til SkibXs logbog, og det beskrives i den forbindelse, at skibet i perioden 25. juni 2016 til 5. maj 2017 sejlede mellem havne i Danmark, Norge, Polen og Tyskland, mens skibet efterfølgende sejlede uden for danske farvande, bl.a. i Middelhavet.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen efterspurgt en komplet logbog samt oplysninger, som kan dokumentere den konkrete anvendelse af skibet i forbindelse med hver enkel sejlads (f.eks. yderligere dokumentation for udlejning).

På den baggrund har klagerens repræsentant fremsendt en logbog, som strækker sig over perioden 27. december 2011 til 23. november 2016.

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremlagt dokumentation for, at skibet i perioden 27. november 2016 til 28. maj 2017 blev anvendt til hotelovernatninger. Det samlede antal overnatninger strækker sig over et tidsrum på ca. 2 uger.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er blevet indbetalt afgift efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven for forsikringen af SkibX. Skattestyrelsen har derfor opkrævet 1.172.339 kr. i lystfartøjsforsikringsafgift for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et skib for værende et "lystfartøj", må der tages udgangspunkt i det konkrete skib sammenholdt med praksis på området.

Det må konstateres, at flere steder omtales SkibX som "yacht", hvilket efter det anførte af landsretten er klassificeringen for en lystbåd.
Det kan således konstateres, at [agenten] ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2.
Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2.

Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51.

I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey".

Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres:
“-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach."

Under beskrivelsen om ture til de norske fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende:
"Of course you can also set your own course"

Under afsnittet “Inspirations & events" bilag 4-1 side 54 anføres:
“We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion."

Videre under “Toys" nævnes følgende, bilag 4-1 side 56:
“There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating"

Hvilke andre fritidsaktiviteter der er ombord på skibet fremgår af hjemmesiden […], bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor, og bilag 9-4-2 hvor det også nævnes at SkibX - make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends.

Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelser af skibet og af de muligheder der er ombord, må SkibX i skattemæssig henseende betegnes som et lystfartøj.

Skibet omtales som værende en yacht, hvilket er betegnelsen for en lystbåd.

Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder hvor SkibX ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat.
For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening.

Det oplyses at det også er muligt, at fastlægge sin egne tur, hvilket kan formuleres således - du bestemmer, vi sejler.

Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet.

Der er flere muligheder for tidsfordriv ombord, og det er muligheder, der er til rådighed samtidig med leje af skibet.

Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses D at have noteret følgende: 

"[…] luxury for me is […] onboard my beautiful classic yacht SkibX, […]. 

[…] 

I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel […] makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise. 

[…] this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity […] 

Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations […]"

Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib.

Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante.
Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges.

At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "G2" […] 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres: 

"I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og tyske farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser. 

[… ]. 

[…] sejler vi forbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt med henblik på sikker sejlads. 

[…]. 

Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen".

Med henvisning til de beskrivelser der er i udlejningsbrochure, til omtalen af skibet og til den billeddokumentation der findes på nettet om SkibX må det konkluderes, at skibet er omfattet af LYSTFAL § 1.

SkibX anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Fartøjet må i enhver henseenden anses for at fremstå som et fritidsfartøj, henset til omtalen og til billeddokumentationen.

I SKM2010.61.VLD kommer landsretten frem til, at begrebet "lystbåd" må bero på, om et fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål.

Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8.

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 foretages der ændringer i LYSTFAL.

Som nævnt har de pågældende ændringer først virkning fra 1. april 2019, men formålet med ændringerne har været, at loven skulle præcisere, hvornår der var tale om en lystbåd.
Når der henvises til lovændringen er det fordi, der med lovændringen ikke indføres en ny definition af begrebet lystbåd, men begrebet bliver præciseret i forhold til praksis på området.

Med den nye præcisering i LYSTFAL må SkibX anses for at være omfattet af loven, hvorfor skibet også anses for at være omfattet før lovens ikrafttræden.

Ligeledes må SkibX anses for hjemmehørende i Danmark.

Som det fremgår af Juridisk Vejledning, version 3.3, afsnit E.A.6.2.2 anses et skib for hjemmehørende i Danmark når: 

"Lystfartøjet er optaget i det danske skibsregister, selv om lystfartøjet udelukkende benyttes til sejlads uden for dansk toldområde, eller Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område, eller"

SkibX er ejet af selskabet H2 ApS, som er hjemmehørende i Danmark. Skibet er også forsikret til sejlads inden for dansk toldområde.

Til det fremførte i brev, af 3. september 2019, skal anføres følgende:

Det må fastholdes, at SkibX anses for hjemmehørende i Danmark.

Der kan ved vurderingen af ejerskabet ikke henses til, om aktionærerne af koncernen er bosiddende i Danmark eller i udlandet.
Der må ses på, at ejer af skibet er, cvr. […], H2 ApS, som er et dansk registreret selskab.

I forbindelse med lovændringen der blev vedtaget, ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, ses det, at der fra det først fremsatte lovforslag til det vedtagne bestemmelse bliver ændret i ordlyden, således at henvisningen til fysiske og juridiske personer udgår, da denne henvisning ikke anses for nødvendigt. Der kan her henvises til betænkning af 13. december 2018 til lovforslag L103, jf. her bemærkninger til nr. 11.

Henset til, at det ved lovændringen ikke anses for nødvendigt, at henvise til fysiske og juridiske personer, må det konkluderes, at det er underordnet om SkibX ejes af en person eller et selskab, når det i forhold til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal vurderes, om skibet er ejet af en person bosiddende i toldområdet. Der er identitet mellem person og selskab.

SkibX må dermed anses for hjemmehørende i Danmark, da det opfylder punkt 2, af de 4 punkter, der er nævnt i Juridisk Vejledning under E.A.6.2.2.

I de fremførte bemærkninger, brev af 3. september 2019, argumenteres der for, at SkibX alene anvendes erhvervsmæssigt.

Der henvises i den forbindelse til energibeskatningsdirektivet artikel 14 og det anføres, at med udgangspunkt i direktivet må skibet anses for et erhvervsmæssigt fartøj.
Årsagen hertil er, at forsikringstager over for [forsikringsselskabet] har oplyst, at fartøjet annonceres og anvendes udelukkende erhvervsmæssigt i forbindelse med salg af ydelser til kunder.

Det fremføres også, "for en forsikring af et fartøj som SkibX er det nødvendigt at fastlægge afgiftspligten ud fra ejerens anvendelse af skibet og ikke ud fra, om kunderne køber afgang af rekreative årsager."

Pr. telefon er det efterfølgende af repræsentanten oplyst, at i forhold til ordlyden i den nye formulering af Lystfal §1 stk. 2, så anses det erhvervsmæssige for opfyldt ved, at der sker "levering af tjenesteydelser mod vederlag" når skibet udlejes til kunder.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at når det skal vurderes, om skibet anvendes erhvervsmæssigt kun skal ses på den udlejning, som H2 ApS foretager.

Det der er afgørende, er den brug/anvendelse som lejer/kunden gør af skibet.
Såfremt lejer/kunden ikke anvender det lejede skib til "levering af tjenesteydelser mod vederlag" vil SkibX ikke anses for anvendt erhvervsmæssig i forhold til Lystfal og energibeskatningsdirektivet.

Det gælder såvel i forhold til ordlyden i Lystfal før og efter lovændringen, lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Skatteforvaltningens definition af, hvornår der er tale om erhvervsmæssig udlejning i henhold til energibeskatningsdirektivet, fremgår af styresignal, offentliggjort i SKM2014.844.SKAT, som efterfølgende er indarbejdet i Juridisk Vejledning afsnit E.A.4.1.8.

Der kan herfra citeres følgende: 

"I overensstemmelse med EU-domstolens praksis skal begrebet “levering af tjenesteydelser mod vederlag" forstås som “levering af tjenesteydelser med fly eller skib mod vederlag". 

Som eksempler på aktiviteter, der falder udenfor anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen, kan nævnes:

Ved udlejning af skib med motorbrændstof, gælder fritagelsen kun, hvis lejeren selv leverer tjenesteydelser med skib mod vederlag. Udlejning, leasing og lignende aktiviteter falder ikke under afgiftsfritagelsens anvendelsesområde. 

Virksomheder, der anvender et skib, som tilhører virksomheden, til at forestå rejser til kunder eller erhvervsmesser mv., for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med skib mod vederlag, kan ikke opnå fritagelse af energiafgiften af motorbrændstoffet.

Der kan ikke opnås fritagelse af energiafgiften af motorbrændstof, som anvendes under sejlads til og fra et anlæg til vedligeholdelse af skibe" 

For at udlejningen af SkibX kan anses for erhvervsmæssigt i henhold til energibeskatningsdirektivet kræves, jf. ovenstående 1. pind, at lejeren af skibet skal anvende skibet til levering af tjenesteydelser mod vederlag.

Det at kunden lejer skibet til rekreativ sejlads/årsager bevirker ikke, at der er tale om sejlads, som gør, at der ikke skal opkræves afgift i henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, da denne form for sejlads ikke anses for erhvervsmæssig i h. t. bestemmelsen.

I den annoncering der er foretaget af SkibX ses det også, at skibet udlejes til rekreative formål. Der kan her henvises til det citerede fra brochuren fra skibets hjemmeside, jf. pkt. 2.1.
Der må også henvises til det, der er citeret fra artiklen i "G2", under pkt. 2.1, hvor det anføres
"I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og tyske farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle. og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser."

og videre 

"Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen"

Den form for sejlads der omtales opfylder ikke kravene til erhvervsmæssig sejlads, jf. energibeskatningsdirektivet, sammenholdt med Skattestyrelsen udlægning i 1. pind ovenfor.

Med henvisning til ovenstående må SkibX anses for omfattet af begrebet lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017.

I bemærkningerne, af 3. september 2019, fremføres, at der kun skal betales afgift i de perioder hvor SkibX befinder sig i Danmark.

Der refereres til skatteministerens svar til Skatteudvalget, hvoraf det fremgår, at bådejere kan få tilbagebetalt afgiften for de perioder, hvor lystfartøjet ikke befinder sig i danske farvande.

Der henvises desuden til rapport "Sanering af punktafgifter",

Skattestyrelsen er ikke bekendt med en praksis, som går ud på, at der tilbagebetales afgift for de perioder, hvor et lystfartøj befinder sig i udlandet, når de øvrige betingelser er opfyldt, hvilket er, at skibet ejes af en person/selskab bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område, hvilket SkibX er.

Hvis der ikke skal betales afgift for de perioder, hvor skibet opholder sig i udlandet, må det dokumenteres, at SkibX ikke er omfattet af de policer, der er indgået med H1 og som der opkræves afgift af.

(…)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til pkt. 1, hvoraf det fremgår at SkibX anses for at være et lystskib, skal der opkræves afgift i h. t. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Afgiften beregnes således:

Forsikringssum 1. oktober 2015               29.842.000                                   Afgiftsprocent 1,34
Afgift 1,34 %, eller                                      399.882 kr.                                   Rettig afregning
1. oktober 2015                                          99.970 kr.                                     Forældet
1. januar 2016                                             99.970 kr.                                     Forældet
1. april 2016                                                99.970 kr.                                     Forældet
1. juli 2016                                                  99.970 kr.                                     15. august 2016

Forsikringssum 1. oktober 2016               29.785.200 kr.                             Afgiftsprocent 1,34
Afgift 1,34%, eller                                       399.120 kr.                                   Rettidig afregning
1. oktober 2016                                          99.780 kr.                                     15. november 2016
1. januar 2017                                             99.780 kr.                                     15. februar 2017
1. april 2017                                                99.780 kr.                                     15. maj 2017
1. juli 2017                                                  99.780 kr.                                     15. august 2017

Forsikringssum 1. oktober 2017               29.767.200 kr.                             Afgiftsprocent 1,34
Afgift 1,34%, eller                                       398.880 kr.                                   Rettidig afregning
1. oktober 2017                                          99.720 kr.                                     15. november 2017
1. januar 2018                                             99.720 kr.                                     15. februar 2018

1. april 2018                                                99.720 kr.                                     15. maj 2018
1. juli 2018                                                  99.720 kr.                                     15. august 2018

Forsikringssum 1. oktober 2018               29.822.800 kr.                             Afgiftsprocent 1,34
Afgift 1,34%, eller                                       399.625 kr.                                   Rettidig afregning
1. oktober 2018                                          99.906 kr.                                     15. november 2018
1. januar 2019                                             99.906 kr.                                     15. februar 2019
1. februar 2019 afgiftsprocent 1,00                                                               Afgiftsprocent 1,00
Afgift 1,00%, eller                                       298.228 kr.                                   Rettidig afregning
1. april 2019                                                74.557 kr.                                     15. maj 2019"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt en principal påstand om, at lystfartøjsforsikringsafgiften skal nedsættes til 0 kr., da skibet i den kontrollerede periode udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt og derfor opfyldte betingelserne for at være undtaget fra at skulle beregne afgift efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Subsidiært påstås det, at klageren alene skal beregne lystfartøjsforsikringsafgift for den del af perioden, hvor skibet opholdt sig i dansk farvand.

Til støtte for påstandene har repræsentanten fremført følgende:

"Primær påstand

Erhvervsmæssig brug
Det er vores vurdering, at H1 bør fritages for at afregne lystfartøjsforsikringsafgift, fordi H2 ApS anvender skibet erhvervsmæssigt, idet SkibX anvendes til levering af tjenesteydelser mod vederlag, jf. Lystfal § 1, stk. 2, 2. pkt.

Efter Lystfal § 1, stk. 2, 2. pkt. skal der ikke betales lystfartøjsforsikringsafgift såfremt fartøjet anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås blandt andet levering af tjenesteydelser mod vederlag.

For at undtagelsen til betaling af lystfartøjsforsikringsafgift finder sted, skal der således være tale om en tjenesteydelse, der leveres mod vederlag.

Gæsterne, der er ombord på SkibX, betaler H2 ApS for en skræddersyet oplevelse og den servicering, der medfølger, når der bookes et ophold på SkibX. Der er således tale om levering af en tjenesteydelse, i form af et ophold på SkibX, for hvilket der lægges en betaling.

Denne aktivitet er identisk aktiviteten i sagen bag EU-Domstolens dom vedrørende Deutsche See (sag C-389/02). Deutsche Sees ydelser bestod mod vederlag at assistere i forbindelse med maritime begravelser, altså brugte ejeren af fartøjet det til at levere ydelser mod vederlag.

Efter en ordlydsfortolkning af Lystfal § 1, stk. 2, 2. pkt. skal H1 således ikke afregne lystfartøjsforsikringsafgift.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at man ved vurderingen af hvorvidt SkibX anvendes erhvervsmæssigt skal se på den udlejning, som H2 ApS foretager og dermed om lejeren af SkibX anvender skibet erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen lægger dermed alene vægt på den brug, som personen eller selskabet, der anvender SkibX, gør af skibet.

Skattestyrelsen begrunder deres opfattelse med følgende citat fra Den Juridiske Vejledning afsnit E.A.4.1.8, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

I overensstemmelse med EU-Domstolens praksis skal begrebet "levering af tjenesteydelser mod vederlag" forstås som "levering af tjenesteydelser med fly eller skib mod vederlag". 

Som eksempler på aktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen, kan nævnes: 

-         Ved udlejning af skib med motorbrændstof, gælder fritagelsen kun, hvis lejeren selv leverer tjenesteydelser med skib mod vederlag. Udlejning, leasing og lignende aktiviteter falder ikke under afgiftsfritagelsens anvendelsesområde. 

-         Virksomheder, der anvender et skib, som tilhører virksomheden, til at forestå rejser til kunder eller erhvervsmesser mv. for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med skib mod vederlag, kan ikke opnå fritagelse af energiafgiften af motorbrændstoffet. 

-         Der kan ikke opnås fritagelse for energiafgiften af motorbrændstof, som anvendes under sejlads til og fra et anlæg til vedligeholdelse af skibe.

Skattestyrelsen ser dermed ud til at være af den opfattelse, at råderetten til at sejle med SkibX overgår til lejer - altså at H2 ApS anvendelse af fartøjet kan sammenlignes med udlejning, leasing m.v.

Vi er ikke enige med Skattestyrelsen i denne opfattelse, jf. blandt andet beskrivelsen af fakta.

Ved vurderingen af hvorvidt SkibX anvendes erhvervsmæssigt, er det vores opfattelse, at der bør tages hensyn til samtlige omstændigheder når det skal vurderes, hvorvidt SkibX skal pålægges lystfartøjsforsikringsafgift, jf. Lystfal § 1.

Afsnittet er indført i Den Juridiske Vejledning med henvisning til sag C-79/10, Systeme Helmholz GmbH og sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL. Det fremgår heraf, at EU-Domstolen i disse sager fastslog, at fritagelse af afgift af motorbrændstof til fly og skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et fly eller skib mod vederlag - men ikke i situationer, hvor det blot udlejes eller bruges til at bringe ejervirksomhedens medarbejder rundt til kunder og messer.

Med henvisning til SKM2014.844.SKAT, der henviser til sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL, anfører Skattestyrelsen i afgørelsen, at det afgørende for om fartøjet anvendes erhvervsmæssigt, er den brug/anvendelse som lejer/kunden gør af skibet, og at såfremt lejer/kunden ikke anvender det lejede skib til "levering af tjenesteydelser mod vederlag", vil SkibX ikke anses for anvendt erhvervsmæssigt i forhold til Lystfal og energibeskatningsdirektivet.

Det er vores opfattelse, at sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL ikke kan lægges til grund ved vurderingen af, hvorvidt SkibX anvendes erhvervsmæssigt. Herudover er de faktiske omstændigheder, som EU-Domstolen har taget stilling til i sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL, forskellige fra situationen vedrørende SkibX.

Sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL omhandlede tre selskaber, der gik sammen om at stifte et selskab, der erhvervede et fly og herefter lejede flyet ud til de tre respektive selskaber.

Af Juridisk Vejledning 2019-2 afsnit E.A.6.2.2 fremgår følgende:

Området for lystfartøjer, hvis forsikringer er afgiftspligtige er dermed fartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Som eksempler på lystfartøjer kan nævnes fartøjer, der anvendes privat, herunder bl.a. motorbåde, sejlbåde, kajakker mv.

Den definition af lystfartøjer som anlægges i Den Juridiske Vejledning og i sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL, er ikke sammenlignelig i forhold til H2 ApS’ aktivitet med SkibX, der er et erhvervsmæssigt fartøj, som H2 ApS bruger til at levere ydelser til kunder ved brug af egen besætning - på linje med fakta i sagen vedrørende sag C-389/02, Deutsche See.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at der eventuelt skal ses på lejers brug af fartøjet i det tilfælde, hvor en virksomhed udlejer eller bortfragter et fartøj. Dette følger også af sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL og SKM2014.844.SKAT.

Vi er dog ikke enige med Skattestyrelsen i, at dette er tilfældet i forhold til H2 ApS anvendelse af SkibX, da SkibX ikke udlejes, men H2 ApS i stedet tilbyder gæsterne et fullservice ophold på et eksklusivt cruisefartøj. Eftersom der i sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL skete udlejning af et privatfly uden besætning eller andet, er det vores vurdering, at der bør skelnes mellem denne udlejning og når H2 ApS tilbyder gæsterne et skræddersyet ophold ombord på SkibX.

Gæsterne på SkibX har ikke råderet over fartøjet, som er ejet af H2 ApS, men køber i stedet en ydelse, der leveres af H2 ApS. Gæsterne har mulighed for at tilpasse oplevelsen til deres unikke behov, ligesom tilfældet er for mange andre oplevelser.

Ifølge EU-Domstolens dom i sag C-79/10, Systeme Helmholz, var selskabets brug af flyet ikke anset for at være erhvervsmæssigt, idet der alene var tale om transport af medarbejdere og flyet tjente dermed ikke til levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag. Dette er tilsvarende ikke sammenligneligt med H2 ApS’ aktivitet med SkibX.

Når gæsterne er ombord på SkibX anvender H2 ApS fartøjet direkte til levering af tjenesteydelser mod vederlag, idet gæsterne betaler et beløb for at gøre brug af SkibX og besætningen.

På den baggrund er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan pålægge H1 at betale lystfartøjsforsikringsafgift med henvisning til hverken Lystfal § 1, stk. 2, 2. pkt., idet gæsterne på SkibX køber en tjenesteydelse, der leveres mod vederlag og SkibX udlejes/udleases ikke.

H1 kan herudover ikke pålægges lystfartøjsforsikringsafgift med henvisning til Den Juridiske Vejledning afsnit E.A.4.1.8, hvor det anføres, at lejer skal anvende fartøjet erhvervsmæssigt. H2 ApS foretager ikke udlejning af SkibX, da gæsterne ikke har råderet over fartøjet, men tilbyder i stedet en ydelse i form af gæsternes ophold om bord på SkibX.

Sekundær påstand

Delvis betaling af afgift
Såfremt Landsskatteretten skulle finde, at H2 ApS ikke anvender SkibX erhvervsmæssigt og dermed, at H1 skal betale lystfartøjsforsikringsafgift, er det vores opfattelse, at der alene skal betales lystfartøjsforsikringsafgift for de perioder, hvor SkibX har opholdt sig i dansk farvand.

Skattestyrelsen forholder sig ikke til H1s bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse om, at bådejere kan få tilbagebetalt afgiften for de perioder, hvor lystfartøjet ikke befinder sig i de danske farvande, idet Skattestyrelsen anfører, at den ikke er "bekendt" med den praksis.

Det fremgår af Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 456 af 6. juni 2018 fra Dennis Flydtkjær vedrørende provenumæssige effekter af en sænkning af lystfartøjsforsikringsafgiften, at:

"Lystfartøjsforsikringsafgiften kan øge tilskyndelsen til at sende danske lystfartøjer til opbevaring i udlandet om vinteren, da danske bådejere får tilbagebetalt afgiften for de perioder, hvor lystfartøjet ikke befinder sig i dansk farvand."

Praksis om delvis betaling af lystfartøjsforsikring bekræftes endvidere ved svar på spørgsmål nr. 47 af 24. oktober 2017 stillet af Hans Kristian Skibby bekræftes praksis af Skatteministeren:

"Det bemærkes, at lystfartøjsforsikringsafgiften har været behandlet i det saneringsudvalg, som regeringen nedsatte med henblik på at rydde op i afgifterne. Saneringsrapporten blev offentliggjort i oktober 2017, og vil bl.a. danne grundlag for udarbejdelsen af en saneringspakke i efteråret 2018 som en del af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer. I rapporten indgår et forslag om at ændre lystfartøjsforsikringsafgiften for at imødegå den praksis, hvor både flyttes til udlandet i vinterhalvåret med henblik på at blive fritaget for afgift."

Herudover fremgår det af Dansk Sejlunions henvendelse vedrørende L132 (Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lystfartøjsforsikringsafgiftsloven mv.) at:

"En del sejlere vælger af flytte båden til Sverige eller Tyskland for dermed at spare statsafgift på forsikringen."

På baggrund af ovenstående, er det vores vurdering, at det er fast praksis, at der alene skal betales lystfartøjsforsikringsafgift for den periode, hvor fartøjet befinder sig i dansk farvand.

Ifølge SkibXs logbog har aktiviteten været som følger:

2016
25. juni - 1. august: Flensborg Havn
2. august - 11. august: Danske havneanløb
12. august - 24. august: Flensborg havn
25. august - 27. august: Middelfart
28. august - 31. august: Stavanger
1. september - 3. september: Sejlads mod Flensborg Havn via Bergen, Norge
4. september - 8. oktober: Flensborg Havn
9. oktober - 16. oktober: Sejlads med passagerer til Gdynia, Polen
17. oktober - 19. december: Flensborg Havn
20. - 31. december: København

2017
1. januar - 5. april: København (diverse reparationer og vedligehold)
6. april: Sejlads til Flensborg havn
7. april - 4. maj: Flensborg havn
5. maj: Bunkering i Sønderborg med kurs mod Sete i Sydfrankrig

Fra den 6. maj 2017 til den 1. april 2019: Sejlads uden for Danmark (Middelhavet, Frankrig mm.).
SkibX har således opholdt sig i danske farvande eller inden for det danske toldområde i følgende perioder i kontrolperioden:
2. - 11. august 2016, svarende til 10 dage.
25. - 27. august 2016, svarende til 3 dage.
20. december 2016 - 5. april 2017, svarende til 106 dage.
4. maj 2017, svarende til 1 dag.

Samlet antal dage i Danmark: 120 dage. Antal dage i alt i den pågældende periode: 1.010 dage. Afgiftspligtig ophold i Danmark: 11,8811% af perioden.

Såfremt Landsskatteretten skulle finde, at H1 skal betale lystfartøjsforsikringsafgift, jf. Lystfal § 1, bør H1, på baggrund af ovenstående, alene betale 139.291 kr. i lystfartøjsforsikringsafgift, idet beløbet relaterer sig til de perioder, hvor SkibX har opholdt sig i dansk farvand. Dette beløb svarer til 11,8811% af det beløb på 1.172.369 kr., som Skattestyrelsen har opkrævet af H1."

Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen har fremsat følgende bemærkninger til klagen:

"Indledningsvis må det fastholdes, at SkibX må anses for hjemmehørende i Danmark i h. t. Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven (Lystfal).
Skibet er ikke optaget i det danske skibsregister, men det ejes af et selskab der er hjemmehørende i Danmark, og det er ikke dokumenteret, at skibet ikke er forsikret til at sejle inden for toldområdet. Det kan dermed ikke tillægges betydning, at det er optaget i et udenlandsk skibsregister.

Med udgangspunkt i ændringen af LYSTFAL, ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, ses det, at den endelige ordlyd af loven bliver, at der ikke henvises til om skibe ejes af fysiske eller juridiske personer, da det ikke anses for nødvendigt. Der kan her henvises til betænkning af 13. december 2018 til lovforslag L103, jf. her bemærkning til nr. 11.

Det må dermed konstateres, at det er underordnet, om SkibX er ejet af en person eller et selskab, når det skal vurderes, om SkibX er hjemmehørende i Danmark eller ej.

Der argumenteres i klagen med, at gæsterne ikke overtager råderetten over SkibX når det lejes.

Ved at leje skibet har gæsterne afgang til skibets faciliteter, som er et mindre fitnessområde, et soldæk, spiseplads til 12 personer og en minibar m. m. I lejen indgår en besætning, da det kræver en uddannelse at sejle skibet.

Alternativet til at leje SkibX kunne være, at leje et luksussommerhus.
I lejen indgår også den grund, som huset er placeret på, hvor der kan udføres aktiviteter. Der indgår køkken, soverum og fitness m.m.
Der er også tit begrænsninger på, hvor mange der må opholde sig i huset, herunder overnatte. Der kan være forbud mod at medbringe husdyr.
Der kan være en swimmingpool, som kan benyttes.

Om det drejer sig om leje af SkibX eller, om det er et luksussommerhus, så må begrebet "råderet" være den samme.

I begge situationer bestemmer lejer selv, hvem der skal være tilstede under opholdet. Lejer bestemmer selv antallet af personer inden for de begrænsninger, der er i den indgåede aftale.
Lejer, og dem der er med, bestemmer selv, hvilke ting, af de til rådighed værende aktiviteter, de ønsker at benyttet og hvornår.

I begge situationer er der tale om, at lejer har den råderet over aktivet, som er aftalt ved indgåelsen af aftalen.

Forholdet omkring SkibX er derfor stort set identisk med sag C-250/10, hvor det ikke kunne godkendes, at der skete fritagelse af afgift af motorbrændstof.

Det gør ikke nogen forskel, når det nævnes i klagen, at gæsterne på SkibX tilbydes et fullservice ophold. Det er jo en del af aftalen / udlejningen.

I bladet "G2" […] 2016 oplyses følgende:

"Der er stort set frit valg med hensyn til, hvordan man vil have skibet. Man kan chartre med eller uden catering, ligesom man kan chartre uden brug af hotelafdelingen om bord, men kun bruge skibet som "dagrum"."

Ovenstående viser, at der er frit valg, når det drejer sig om, hvilke faciliteter og muligheder lejer vil råde over. Det aftales individuelt fra gang til gang, hvilket indikerer et lystskib.

I klagen henvises der til 3 afgørelser fra EU-Domstolen, herunder C-389/02, Deutwsche See-Bestattungs-Genossenschaft eG.

Domstolen udtaler i præmis 22:

"Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra c), første afsnit, i direktiv 92/81, at »mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande«, er fritaget for harmoniseret afgift. Bestemmelsen fastsætter kun én undtagelse, idet det præciseres, at fritagelsen ikke finder anvendelse på mineralolier, der anvendes til »lystsejlads«.
Artikel 8, stk. 1, litra c), andet afsnit, definerer begrebet »lystsejlads« som anvendelse af et fartøj »til ikkeerhvervsmæssige formål«."

Domstolen nævner, at lystsejlads ikke anses for erhvervsmæssig formål og derfor ikke giver ret afgiftsfritagelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelse C-389/02 ikke kan sammenlignes med nærværende sag.

Domstolen kommer, i præmis 29, til den konklusion, at sejladsen ikke er lystsejlads, hvorfor sejladsen er omfattet af artikel 8 stk. 1 litra c) i direktiv 92/81.

Det må også lægges til grund at aktionærerne anses for at have rådighed over SkibX, da skibet ikke har været udlejet til 3. mand i flere perioder og ofte i lange perioder.

Det skal her oplyses, at Skattestyrelsen kun kan udtale sig om tiden indtil 30. september 2016, og konklusionen er derfor på de undersøgelser, der går bagud i tid.

Såfremt Skatteankestyrelsen vil lægge til grund, at SkibX har været udlejet til 3. mand, må det indstilles at der indkaldes dokumentation for denne udlejning.

Før 30. september 2016 var SkibX i meget begrænset omfang udlejet til 3. mand, men stod til aktionærenes rådighed.

Der må henvises til SKM2014.844.SKAT, hvor afgørelserne C-79/10 og C-250/10 gennemgås.
Skattestyrelsen er af den mening, at SkibX ikke er et erhvervsmæssigt anvendt fartøj.

Forudsætningen for at personbefordring kan anses for en erhvervsmæssig aktivitet er, at skibet i rutefart transporterer personer fra A til B.

Ligeledes anses formuleringen "levering af tjenesteydelser mod betaling" ikke for opfyldt, da skibet meget af tiden står ubenyttet hen og herunder er til aktionærernes rådighed, hvorved det ikke opfylder definitionen om "levering af tjenesteydelser mod vederlag".

Om den sekundære påstand må det anføres at forudsætningen for at få afgiften retur, eller blive fri for at betale, i den periode, hvor skibet er i udlandet, er at skibet ikke må være forsikret under opholdet i udlandet, hvis forsikringen opretholdes er den også pålagt afgift."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

"Vi hæfter os ved, at Skattestyrelsen angiver, at Skattestyrelsen kun kan udtale sig om tiden indtil 30. september 2016. Konklusionen om, at H1 skal betale afgift for perioden frem til 30. juni 2019, er derfor begrundet på undersøgelse, der går bagud i tid, og omfatter ikke den fulde periode for afgørelsen. Det kan derfor konstateres, at Skattestyrelsen har opkrævet lystfartøjsforsikringsafgift for en periode på 2 år og 9 måneder uden reelt at være vidende om brugen af SkibX.

Efter vores opfattelse peger dette i retning af, at Skattestyrelsens afgørelse er ubegrundet og alene af den grund ikke kan opretholdes, da Skattestyrelsen ikke har undersøgt, hvad fartøjet er brugt til.

SkibX anvendes til erhvervsmæssige formål af H2, idet H2 tilbyder sine gæster ophold ombord på skibet, der sejles rundt af ansatte i selskabet, mens gæsterne har ophold ombord. Dermed leverer H2 en ydelse med SkibX, og H1 A/S skal ikke beregne lystfartøjsforsikringsafgift.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at H2 udlejer SkibX således, at gæsterne opnår råderet over skibet, og sammenligner dermed gæsternes brug med lejen af et luksussommerhus. Hertil angiver Skattestyrelsen i sin udtalelse, at lejer selv angiver, hvem der skal være til stede under opholdet, samt at faciliteterne i et luksussommerhus og ombord på SkibX er sammenlignelige.

Ved Skattestyrelsens sammenligning er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke tager stilling til det faktum, at gæster kan anvende et luksussommerhus uden personale, mens SkibX ikke kan anvendes uden bl.a. en besætning til at styre skibet. Af lovmæssige og sikkerhedsmæssige årsager medfølger der en besætning ved brugen af SkibX. Skattestyrelsens argument om, at gæsterne ombord på SkibX kan bestemme, hvem der skal være til stede på samme måde som lejerne af et luksussommerhus, er derfor ikke korrekt.

Besætningen inkluderer bl.a. en kaptajn, der er uddannet i at sejle skibet. Dette fremgår også af kontrakten med C (bilag 1), side 3, clause 3, Gæsterne er medbestemmende i forhold til rute samt aktiviteter, men det vil altid være kaptajnen og den øvrige besætning, der sætter den endelige kurs i forbindelse med gæsternes ophold, og dermed vil gæsterne aldrig kunne have fuld bestemmelse og dermed opnå råderet over SkibX på samme måde, som lejere af et luksussommerhus vil opnå råderetten over dette. Dette understreges ligeledes af kontrakten med C, hvoraf det under kontraktens betingelser på side 2 punkt 2, 14 og 16, ses, at brugen af skibet til visse formål skal godkendes enten af ejeren af skibet eller kaptajnen. Gæsterne kan dermed ikke anvende skibet til disse formål uden at få godkendelse af en af disse parter.

Det fremgår herudover på side 3, clause 5, at kaptajnen skal godkende antallet af eventuelle besøgende til gæsterne ombord på SkibX på baggrund af sikkerhed. Endelig fremgår det af kontrakten clause 7, at kaptajnen har det ultimative ansvar i forhold til ruten, som SkibX skal følge, samt at kaptajnen kan udelukke gæsternes brug af visse vandsportsaktiviteter, hvis gæsternes brug er i strid med de gældende sikkerhedsregler.

På baggrund af ovenstående kan gæsterne dermed ikke anses for at have råderetten over SkibX, da kaptajnen har beføjelserne til at begrænse gæsternes brug af skibet.

Det er vores opfattelse, at gæsternes brug af SkibX i stedet kan sammenlignes med et krydstogtskib, da gæsterne også i dette tilfælde betaler for, at rederen stiller både fartøjet og besætning til rådighed for gæsterne. Samtidig er det personalet ombord på et krydstogtskib, der har det endelige ansvar for sikkerheden på samme måde, som kaptajnen har ansvaret for sikkerheden ombord på SkibX.

Skattestyrelsen angiver, at aktionærerne i H2 anses for at have rådighed over SkibX, eftersom skibet ikke har været udlejet til 3. mand i flere perioder og ofte i lange perioder. Vi gør opmærksom på, at dette dels er et udsagn baseret på undersøgelser af en ganske kort, og tidlig, del af kontrolperioden. Samtidig synes argumentet at stamme fra en skatteretlig vurdering efter ligningslovens regler om beskatning af fri lystbåd for hovedaktionærer. Et sådan argument har på intet tidspunkt været frembragt over for H1 af Skattestyrelsen i selve afgørelsen om lystfartøjsforsikringsafgiften.

SkibX er et eksklusivt fartøj, og derfor er kundegruppen i forhold til leje af SkibX smal. Når man anvender et skib som SkibX til krydstogter for få personer, vil der forventeligt altid være perioder af kortere eller længere varighed, hvor skibet ligger ved kaj. Perioder ved kaj gør dog ikke, at SkibX ikke skal betragtes som erhvervsmæssigt benyttet, jf. reglerne i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Skattestyrelsen efterlyser dokumentation for udlejningen af SkibX. Som bilag vedlægges følgende kontrakter for udlejning af SkibX:

• Kontrakt med A af 16. august 2016 (bilag 2)
• Kontrakt med B ang. samarbejde i august 2016 (bilag 3)
• Kontrakt med C af 1. august 2017

Disse kontraktforhold understreger det faktum, at SkibX er benyttet erhvervsmæssigt af H2. H2 har siden 1. juni 2012 benyttet agenten G1, der er en professionel agent (se bilag 4), der markedsfører båden til chartring. Af kontrakten fremgår blandt andet, at G1 kan markedsføre SkibX på dedikerede websteder såsom MYBAnet og Yachtfolio.

Herudover skal det bemærkes, at der er væsentlig forskel på, om et skib ikke udlejes til kunder på grund af vedligehold eller manglende efterspørgsel, og at skibet overgår til privat brug af selskabets aktionærer. I tillæg hertil bemærkes, at charterbranchen er stærkt sæsonbetonet, og at sæsonen er kort, da den alene strækker sig over sommermånederne. Vi mener således, at der er forskel på den skattemæssige behandling - hvor det er rådigheden, der kan beskattes - og den afgiftsmæssige behandling, hvor det er det faktiske brug, der er afgørende. Se i øvrigt bilag 5, der indeholder en erklæring fra G1, der bekræfter, at aktionærerne ikke har anvendt SkibX siden indgåelsen af kontrakt med selskabet den 30. juni 2012.

Efter vores opfattelse, har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at SkibX i den mellemliggende periode har været anvendt af aktionærerne, og derfor mener vi ikke, at dette synspunkt kan lægges til grund ved den videre vurdering af H1 A/S’ forpligtelse til at beregne lystfartøjsforsikringsafgift.

Skibet sejler under Belizisk flag og er alene af denne årsag ikke hjemmehørende i Danmark og dermed undtaget lystfartøjsforsikringsafgift, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1. Dette bekræftes (uanset af bemærkningerne i betænkningen, som fremhævet af Skattestyrelsen) af juridisk vejledning 2020-1, afsnit E.A.6.2.2, hvoraf det fremgår, at et lystfartøj er hjemmehørende i Danmark, hvis ét af følgende punkter er opfyldt:

• Lystfartøjet er optaget i det danske skibsregister, selvom lystfartøjet udelukkende benyttes til sejlads uden for dansk toldområde
• Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet, og er forsikret for sejlads inden for dette område
• Lystfartøjet ejes af en person bosiddende uden for toldområdet, men hvor reglerne for told- og afgiftsfri indførsel ikke længere er opfyldt
• Lystfartøjet leases af en person bosiddende i toldområdet, og er forsikret for sejlads inden for dette område.

Herudover lejes skibet ud mod vederlag til gæster og anvendes således til erhvervsmæssige formål. Hvis skibet havde sejlet i Danmark, havde skibet været underlagt Athen-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørens erstatningsansvar ved ulykker om søtransport af passagerer). Forordningen vedrører ansvar for skader på passagerer og deres bagage under transport til søs og har til formål at forbedre passagerernes retsstilling.

Dette underbygger i den grad, at SkibX ikke er et lystfartøj, men et skib, der bruges erhvervsmæssigt, jf. også definitionen i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. I øvrigt er skibet over 24 meter langt, og kan ikke registreres som et lystfartøj.

Dette understreges endvidere af det faktum, at SkibX er registreret som en "commercial yacht" benævnt "YcH). Som det fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 6, er dette en "yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers".

I relation til den sekundære påstand i klagen vedrørende delvis afregning af lystfartøjsforsikringsafgift, har Skattestyrelsen alene angivet, at forudsætningen for at få lystfartøjsforsikringsafgift retur eller være undtaget betaling er, at skibet ikke må være forsikret under opholdet i udlandet. Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til det faktum, at der er en fast praksis for, at der alene skal betales lystfartøjsforsikringsafgift for den periode, hvor fartøjet befinder sig i dansk farvand, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 456 af 6. juni 2018, som fremhævet i vores klage.

Det giver ingen mening, når Skattestyrelsen påstår, at denne praksis kun gælder, hvis forsikringen er opsagt under opholdet i udlandet. En opsigelse af forsikringen vil i sig selv betyde bortfald af afgiften og derfor unødvendiggøre et ophold i udlandet. Vi gør opmærksom på, at forsikringen kun er lovpligtig på ganske få typer af lystfartøjer (speedbåde).

Endelig har Skattestyrelsen ikke henvist til lovpraksis eller andet, der kan støtte Skattestyrelsens påstand om, at forudsætningen for at få lystfartøjsforsikringsafgiften retur eller alternativt ikke være forpligtet til at betale er, at skibet ikke må være forsikret under opholdet i udlandet.

På baggrund af ovenstående, henstiller vi til, at Skatteankestyrelsen ser bort fra Skattestyrelsens udtalelse ved den videre behandling af klagen."

Skattestyrelsen bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling af 4. maj 2022.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen udtalt følgende:

"Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Skatteankestyrelsen indstiller at stadfæste afgørelsen om at klager hæfter for ikke betalt afgift efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven med i alt 1.172.339 kr. for perioden 1. juli 2016 - 1. april 2019 vedrørende forsikringspolice, police nr. […] for skibet SkibX.

Skattestyrelsen erfarede at der ikke er indbetalt afgift for perioden 1. juli 2016 til 1. april 2019, efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven ved indgåelse af forsikringspolice, for police nr. […] for skibet SkibX.

For nærmere beskrivelse af skibet og anvendelse henvises til afgørelsen.

Skattestyrelsen efteropkrævede derfor afgiften hos klager med 1.172.339 kr. i afgift for perioden, da klagers som forsikringsgiver hæfter for afgiften, jf. jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1.

Klager har ikke betalt afgift af policen i henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, da klager finder, at skibet, som var registreret som "Yacht" charter i Belize, henholdsvis Gibraltar, og dermed optaget i udenlandsk skibsregister, samt ejet og drevet af udenlandske interesser, ikke var at betragte som et her i landet hjemmehørende lystfartøjer.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at skibet i perioden skal anses som et lystfartøj, der ikke udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor skibet er et lystfartøj i lovens forstand, jf. § 1, både den tidligere version og nugældende.

Videre er det fortsat opfattelsen, at skibet er hjemmehørende i Danmark, da skibet ubestridt er ejet af H2 ApS f H2 ApS, cvr. […].

Skattestyrelsen fastholder således afgørelse i sin helhed. Det bemærkes at det beløbsmæssige ikke ses bestridt, jf. dog klagers subsidiære påstand.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen henvise til Landsskatterettens afgørelse af 12. oktober 2021 jnr. 18-0020427 netop om skibet SkibX i en sag vedrørende forhøjelse af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst som følge af rådighed over fri båd efter ligningslovens § 16, stk. 6. Landsskatteretten stadfæstede daværende SKAT afgørelse dog med en nedsættelse af beskatningsgrundlaget.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, at SkibX skulle anses som en lystbåd. Landsskatteretten lagde i sagen særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gjorde, at fartøjet fremstod bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen blev kvalificeret som et lastskib udelukkede ikke, at fartøjet skattemæssigt skulle kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkede Landsskatteretten videre, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtalte fartøjet som en luksusyacht, som er betegnelsen for en lystbåd, jf. SKM2010.61.VLD.

Klagers subsidiære påstand

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal klagers subsidiære påstand heller ikke imødekommes.
Efter § 4, stk. 2 skal der kun betales afgift for perioder, hvor lystfartøjet er dækket af en forsikring efter § 1, jf. § 2. Af § 6, stk. 2 fremgår det at såfremt forsikringspræmien eller en del heraf godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelig, nedsættes afgiften forholdsmæssigt og fradrages i angivelsen i den måned, hvor tilbagebetalingen eller afskrivningen finder sted.

Som anført af Skatteankestyrelsen ses loven ikke at indeholde hjemmel til at fritage eller godtgørelse afgørelse ud over § 4, stk. 2 og § 6, stk. 2, når der er tale om en afgiftspligtig forsikring efter § 1. Efter Skattestyrelsens opfattelse finder de 2 bestemmelser ikke anvendelse i sagen."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Klagerens repræsentant har bemærket følgende:

"Det fremgår af forslaget til afgørelse, at Skatteankestyrelsen indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. I denne forbindelse gør vi opmærksom på, at der hverken i Skattestyrelsens udtalelse i sagen eller i Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering, efter vores vurdering, er kommet udtalelser, der ændrer på, at H1 A/S ikke skal beregne lystforsikringsafgift efter lystforsikringsafgiftsloven § 1, da brugen af SkibX udelukkende er erhvervsmæssig, og H1 A/S dermed er fritaget herfor.

Vi skal indledningsvist bede Skatteankestyrelsen se bort fra det faktum, at Skattestyrelsen bemærker, at Landsskatteretten den 12. oktober 2021 (j.nr. 18-0020427) traf afgørelse i en sag vedrørende forhøjelse af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst, eftersom denne er indbragt for domstolene den 17. december 2021 samt opfulgt af et supplerende processkrift den 7. februar 2022.

Den skatteretlige vurdering om rådighed (og tilsyneladende også af skibets udseende og indretning) er i øvrigt anderledes end den afgiftsmæssige, hvor det er anvendelsen af skibet, der er afgørende for vurderingen, uanset hvordan det ser ud.

Forslaget om stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse er begrundet i følgende:

1. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at skibet blev anvendt til udelukkende erhvervsmæssige formål.
2. SkibX er hjemmehørende her i landet, da skibet ejes af H2 ApS med hjemsted i Danmark, og skibet er forsikret for sejlads i danske farvande.

På vegne af H1 A/S har vi følgende bemærkninger til punkt 1 om anvendelsen i Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering:

Ad manglende sandsynliggørelse af det faktum, at SkibX udelukkende er blevet anvendt erhvervsmæssigt
Skatteankestyrelsen angiver, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at SkibX udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige forhold og bemærker i denne forbindelse, at udlejningsaktiviteten har været begrænset, idet der alene er fremlagt udlejningskontrakter af en samlet varighed på ca. 5 uger i august 2016 og august 2017.

På Skattestyrelsens opfordring har vi medsendt yderligere dokumentation for det faktum, at SkibX udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt af skibets ejere. I den forbindelse medgiver vi, at der har været begrænset udlejning af SkibX, men dette ændrer ikke på det faktum, at skibet har været anvendt erhvervsmæssigt. Som det fremgår nedenfor, har ejerne af SkibX iværksat flere initiativer for at udleje SkibX, og der har derfor været en klar hensigt om at drive erhvervsmæssig virksomhed. Initiativerne har flere gange mundet ud i udlejning af skibet, om end udlejningsvirksomheden som nævnt har været begrænset.

Vurderingen af, om skibet udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, bør dog ikke påvirkes af den begrænsede udlejning, eftersom det ikke alene er antallet af kunder, der afgør, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt. Hvis ejerne fx i stedet havde åbnet en café med et godt menukort, men på en gade, hvor der var flere caféer om buddet, og den nyåbnede café som følge deraf ikke havde en stor omsætning, ville Skattestyrelsen ikke være i tvivl om den erhvervsmæssige virksomhed. I dette tilfælde er der dog tale om en luksusyacht, som det er muligt at anvende privat, men muligheden ændrer ikke på ejernes faktiske anvendelse af SkibX.

For at forstå baggrunden for den manglende udlejning er det vigtigt at se på historikken i forhold til erhvervelsen og driften af skibet. SkibX blev købt alt for dyrt umiddelbart før finanskrisen. På grund af den høje købspris var man nødt til at tage en relativ høj charterpris for at dække bl.a. finansieringsomkostninger, hvilket i et marked med faldende priser og et stigende udbud af yachts til charter gav sig udslag i få indgåede charteraftaler. Dette ændrer dog ikke på, at ejerne af SkibX ikke har anvendt båden privat, og at der igennem hele perioden har været bestræbelser på at udleje skibet.

Ejerne af SkibX har udarbejdet en betydelig mængde markedsføringsmateriale, der underbygger disse udlejningsbestræbelser. Markedsføringsmateriale indgår som Bilag 1 samt Bilag 2.

Af Bilag 1 er der taget professionelle billeder af SkibX med henblik på at vise de faciliteter, der er ombord på skibet. Hertil kommer en række eksempler på ture, som kan bookes ved brug af SkibX, som fx en 4 dages brandingtur for 120.000 kr., hvor virksomheder kan booke skibet med henblik på at invitere kunder med ombord, 3 timers leje af SkibX med henblik på mødeafholdelse til 24.500 kr., eller et 7 dages cruise med rundtur i de norske fjorde.

Bilag 2 viser en eksemplificeret oversigt over de markedsføringstiltag, der var i perioden fra 2006 - 2018. Oversigten er udarbejdet af E, som er en af ejerne af skibet, samt F, som er ansat som salgs- og marketingassistent. Af oversigten fremgår det bl.a., at der i perioden fra 1. januar 2016 blev annonceret i Børsen, solgt kahytter på Booking.com, Expedia og Airbnb, taget kontakt til rejsebureauer samt etableret et samarbejde med "G3" i London.

I perioden fra 2009 til 2017 blev der endvidere indgået en række charteraftaler (Bilag 3):

• […] af 17. juni 2009
• […] af 9. juni 2010
• […] af 1. juli 2011
• […] af 18. juni 2013
• […] af 22. juli 2015
• […] af 18. Februar 2016
• A af 16. August 2016
• B af august 2016
• C af 1. August 2017.

På trods af udlejningsbestræbelserne forblev udlejningen af SkibX fortsat sparsom, hvilket primært skyldes dårlige markedsforhold og at skibets ældre udseende ikke passede kundegruppen i Middelhavet eller Skandinavien. Af denne årsag blev forretningen med SkibX udvidet til også at omfatte hotelskibsvirksomhed og eventvirksomhed.

Bilag 4 viser SkibXs side på Booking.com, Hotels.com, Expedia og Sweetdeal.

Herudover fremgår følgende hotelovernatninger af Bilag 5:

• […]: 27. - 28. november 2016
• […]: 27. - 28. november 2016
• […]: 27. - 28. november 2016
• […]: 27. - 28. november 2016
• […]: 1. - 2. december 2016
• […]: 3. - 4. december 2016
• […]: 3. - 4. december 2016
• […]: 3. - 4. december 2016
• […]: 3. - 4. december 2016
• […]: 3. - 4. december 2016
• […]: 17.- 18. december 2016
• […]: 11. - 12. december 2016
• […]: 11. - 13. december 2016
• […]: 12.- 14. december 2016
• […]: 17. - 18. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 18. - 19. december 2016
• […]: 25. maj - 28. maj 2017

Udover ovenstående markedsføringstiltag samt udlejning af SkibX understreges den erhvervsmæssige brug af skibet endvidere ved det faktum, at agent [navn udeladt] har bekræftet, at ejerne aldrig har holdt ferie eller i øvrigt chartret SkibX, men at alt tilstedeværelse på skibet med agenten var for at drøfte og planlægge forretningerne (Bilag 6).

Af Bilag 7 fremgår det, at udlejning er sket helt frem til 2020, hvor det danske luksusrejsebureau G4 solgte ugelange rundture med SkibX.

På baggrund af ovenstående, må det konkluderes, at SkibX udelukkende er anvendt til erhvervsmæssige formål.

Endelig er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at SkibX i perioden har været anvendt af ejerne, og derfor mener vi ikke, at dette synspunkt kan lægges til grund ved den videre vurdering af H1 A/S’ forpligtelse til at beregne lystfartøjsforsikringsafgift."

Retsmøde
Klageren redegjorde for sine påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis bemærkes det, at når der i det følgende henvises til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lov 1976-08-20 nr. 413 om afgift af lystfartøjsforsikringer med de senere lovændringer, som var gældende i den kontrollerede periode 1. juli 2016 til 30. juni 2019.

Der skal betales afgift af visse forsikringer, herunder kaskoforsikringer, af lystfartøjer, som er hjemmehørende i Danmark, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1.

Det fremgår af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 3, stk. 1, at afgiften betales af de forsikringsvirksomheder, som tegner de i § 1 nævnte forsikringer, jf. dog stk. 7.

Afgiften udgør 1 % årligt (1,34 % i perioden 1. januar 2013 til 1. februar 2019) af forsikringssummen, og den betales kun for de perioder, hvor lystfartøjet er dækket af forsikringen, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 4.

Forsikringsvirksomhederne skal efter udløbet af hver afregningsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af de forsikringssummer og afgiften heraf for de forsikringer, hvis præmie forfalder til betaling i den pågældende måned. Angivelsen skal indeholde oplysning om præmiernes dækningsperiode. Afgiften af forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører. Dette fremgår af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 6, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker, at det i første omgang skal fastlægges, hvorvidt SkibX i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand var et lystfartøj og hjemmehørende her i landet i den kontrollerede periode, da kaskoforsikringen af skibet derved var afgiftspligtig efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

I lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. december 2020 har § 1 i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven følgende ordlyd:

"Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Paragraffen fik ovenstående ordlyd ved ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018. Ændringen af paragraffen havde virkning fra og med den 1. april 2019.

I perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2019, som Skattestyrelsens afgørelse også omfatter, havde paragraffen følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017:

"Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt."

Af lovforslaget (nr. 103 af 14. november 2018) til ændringsloven (nr. 1728 af 27. december 2018) fremgår følgende af de almindelige bemærkninger:

"2.3.2.1. Gældende ret

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal der betales afgift af forsikringer for lystfartøjer af enhver art hjemmehørende her i landet, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften indtræder derfor kun, når der er tegnet kaskoforsikring. Afgiftens størrelse afhænger af forsikringssummen, som typisk svarer til værdien af lystfartøjet. Afgiftssatsen udgør 1,34 pct. af forsikringssummen, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæster. Endelig har Skatterådet i SKM2014.628.SR truffet en afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj, og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiften.

2.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Den foreslåede definition vil medføre, at forsikringer på f.eks. windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig, hvilket også er tilfældet i dag. Derudover ekskluderer definitionen eksempelvis fartøjer, der anvendes til personbefordring, hvilket også er tilfældet i dag. Definitionen stemmer derfor overens med den nuværende praksis, og ændringen vil således ikke medføre ændringer af denne.

Det fremgår af betænkningen (nr. 103 af 13. december 2018) til ændringsloven, at:

"Der er tale om en nyaffattelse af den foreslåede definitionsbestemmelse i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovforslagets § 13, nr. 2. I lovforslaget præciseres lystfartøjsbegrebet i overensstemmelse med den foreliggende praksis på området.

Da der skal foretages flere mindre tekniske ændringer i både 1. og 2. pkt., er bestemmelsen af lovtekniske årsager nyaffattet. For det første fremgik det ikke af forslaget til lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at kun fartøjer, der anvendes til ikkeerhvervsmæssige formål, er omfattet af afgiften. Dette fremgik dog af bemærkningerne til lovforslaget. Ændringsforslaget retter derfor op på denne fejl. For det andet er det ikke nødvendigt at nævne fysiske og juridiske personer i definitionsbestemmelsen, hvorfor dette slettes. For det tredje er den negative afgrænsning af ikkeerhvervsmæssige formål ændret til en positiv afgrænsning for at gøre bestemmelsen mere forståelig."

En udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af et skib medfører således, at skibet ikke skal karakteriseres som værende et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand. Dette var ifølge praksis også gældende før ændringen af paragraffens ordlyd.

Det er derfor nødvendigt at undersøge anvendelsen af SkibX i den kontrollerede periode, før det kan konkluderes, hvorvidt forsikringen af skibet var omfattet af afgiftspligten i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Som dokumentation for anvendelsen af SkibX har klagerens repræsentant fremlagt tre udlejningskontrakter af en samlet varighed på ca. 5 uger. Kontrakterne vedrører månederne august 2016 og august 2017. Herudover har klagerens repræsentant fremlagt dokumentation for hotelovernatninger på skibet i perioden 27. november 2016 til 28. maj 2017. Det samlede antal overnatninger strækker sig over et tidsrum på ca. 2 uger.

På trods af en opfordring hertil har klagerens repræsentant ikke fremlagt yderligere dokumentation for skibets erhvervsmæssige anvendelse, selvom det i klageteksten er oplyst, at skibet var aktivt i hele den kontrollerede periode, herunder ved sejlads i danske farvande og i Middelhavet.

Retten finder på baggrund af sagens oplysninger, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Det gælder uanset, om den af repræsentanten beskrevne anvendelse af skibet, hvorved skibet udlejes med personale, herunder en kaptajn som har det overordnede ansvar på sejladsen, kan betegnes som erhvervsmæssig brug (levering af tjenesteydelser) eller ej. I den kontrollerede periode var SkibX således at anse som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand.

Retten finder endvidere, at SkibX var hjemmehørende her i landet, da skibet ejedes af selskabet H2 ApS med hjemsted i Danmark, og da skibet var forsikret for sejlads i danske farvande.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet 1.172.339 kr. i lystfartøjsforsikringsafgift for den kontrollerede periode, hvor SkibX var dækket af den afgiftspligtige forsikring. Afgiften er beregnet efter reglerne i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven §§ 4 og 6.

Hertil bemærker retten i øvrigt, at der hverken findes lovregler eller praksis, som medfører en fritagelse for afgiften, når et her i landet hjemmehørende skib sejler uden for danske farvande. Den praksis, der henvises til i skatteministerens svar på spørgsmål nr. 47 af 24. oktober 2017 og nr. 456 af 6. juni 2018, vedrører situationen, hvor det aftales med forsikringsselskabet, at en given forsikring ikke skal dække for sejlads i danske farvande i den periode, hvor skibet befinder sig i udlandet.

Klageren hæfter for betaling af afgiften, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1.

Klagerens bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.