Parter
A
mod
Skatteministeriet Departementet
(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Caroline Lehde Nielsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 12. maj 2024.
Sagen drejer sig om Motorankenævnets afgørelse af 17. april 2024 vedrørende fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af køretøj med stelnummer [...1].
A har nedlagt påstand om at Skatteministeriet skal anerkende, at handelsprisen af køretøjet Mercedes-Benz E220d 2,0 Avantgarde stc. Aut. 5d med stelnummer [...1] udgør 120.000 kr., og at fastsættelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi og opgørelsen af registreringsafgiften af køretøjet skal hjemvises til Motorstyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Oplysningerne i sagen
I forbindelse med sin erhvervelse af køretøj med stelnummer [...1] anmodede A Motorstyrelsen om at beregne registreringsafgiften.
Ved afgørelse af 4. januar 2024 fastsatte Motorstyrelsen registreringsafgiften vedrørende køretøjet til 68.963 kr., dette på baggrund af køretøjets oprindelige pris på 600.589 kr. og en handelspris vurderet af Motorstyrelsen til 140.400 kr.
A påklagede Motorstyrelsens afgørelse til Motorankenævnet.
Motorankenævnet fastsatte ved afgørelse af 17. april 2024 registreringsafgiften vedrørende køretøjet til 86.498 kr., dette på baggrund af køretøjets oprindelige pris på 600.589 kr. og en handelspris vurderet af Motorankenævnet på 170.000 kr. Af afgørelsen fremgår, at grundlaget for vurderingen af køretøjets værdi er køretøjets udstyr og stand, herunder kørte kilometer, besigtigelse af køretøjet, annoncer vedrørende sammenlignelige køretøjer og en forhandlerudtalelse fra G1. Det fremgår endvidere, at der er lagt særlig vægt på udtalelsen fra G1.
Af Motorankenævnets mailkorrespondance med MC fra G1 fremgår det, at køretøjets værdi vurderedes til at være 170.000 kr. med udgangspunkt i et køretøj af samme mærke, som G1 havde solgt forinden. Det solgte køretøj var to år ældre end det i sagen omhandlede køretøj, men havde kørt 100.000 km mindre.
Parternes synspunkter
A har til støtte for sin påstand i det væsentlige gjort gældende, at afgørelsen fra Motorankenævnet er truffet på et urigtigt grundlag. Den vurdering som er indhentet fra bilforhandleren, G1, er ikke retvisende, idet der sammenlignes med et køretøj i bedre stand og som har kørt færre kilometer. Endvidere er de annoncer, som indgår i Motorankenævnets afgørelse ligeledes ikke retvisende, idet disse vedrører køretøjer som har kørt væsentlig færre kilometer. Ved opslag på nettet fremkommer der annoncer vedrørende køretøjer af samme mærke og stand som det i sagen omhandlede køretøj til lavere priser, ligesom op til flere forhandlere ved vurdering af det konkrete køretøj ligeledes når frem til en lavere vurdering end den Motorankenævnet kom frem til.
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
4. ANBRINGENDER
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets skøn over handelsprisen, idet skønnet ikke er udøvet på et urigtigt grundlag og ikke har ført til et urimeligt resultat for A. Der er ikke påvist fejl ved motorankenævnets afgørelse.
Motorstyrelsen og motorankenævnene har til opgave at foretage den skønsmæssige værdiansættelse af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 10.
Af § 10, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at for brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter loven. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. 2. pkt.
I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002 om ændring af registreringsafgiftsloven (indførelse af § 7 b i loven om eksportgodtgørelse af brugte køretøjer), fremgår om vurderingsproceduren for brugte køretøjer, at det er vurderingsmyndighedens opgave at finde markedsprisen på det konkrete køretøj, f.eks. ved hjælp af brugtkataloger, annoncer, internettet, oplysninger om konkrete handler og tidligere vurderinger af tilsvarende køretøjer mv. Dernæst ser vurderingsmyndigheden på, om det enkelte køretøj afviger med hensyn til stand, tilbagelagte kilometer, tidligere anvendelse, trafikskader, ekstraudstyr mv.
Værdiansættelsen af brugte køretøjer er nærmere reguleret i registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26 og 28. Det følger af bekendtgørelsens § 26, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. Af § 28, stk. 1, følger videre, at den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.
Samtlige bestemmelser i registreringsafgiftsloven og registreringsafgiftsbekendtgørelsen og sædvanlig værdiansættelsespraksis for brugte køretøjer er fulgt af motorankenævnet i den foreliggende sag. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, som er udøvet på et rigtigt og fuldstændigt grundlag, og som ikke har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Motorankenævnet har fastsat køretøjets handelspris med udgangspunkt i oplysninger om annoncepriser for tilsvarende motorkøretøjer udbudt til salg, jf. motorankenævnets afgørelse (bilag A, side 10-11).
Motorankenævnet har derudover indhentet en udtalelse fra en brugtvognsforhandler, som forhandler lignende Mercedes-personbiler, og der er ved vurderingen lagt særligt vægt på denne udtalelse (bilag C), som er baseret på et salg af en meget tilsvarende bil, og hvor der er taget højde for kilometerafgivelse samt alderen på bilen. Der er også i motorankenævnets afgørelse taget højde for, at de af Motorstyrelsen indhentede salgsannoncer til brug for sammenligning (bilag B, side 15-18) alle har kørt markant færre kilometer end den omhandlede bil og foretaget justering af handelsprisen i overensstemmelse hermed, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Motorankenævnet skønnede handelsprisen til 170.000 kr. i forhold til Motorstyrelsens afgørelse, hvorved handelsprisen blev skønnet til 140.400 kr. Det bemærkes herved, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 1, at motorankenævnet uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer. Der er således hjemmel til, at motorankenævnet som sket kan forhøje værdiansættelsen af motorkøretøjet, hvor der i øvrigt er grundlag for det (reformatio in pejus).
Der er i fast retspraksis i sager om prøvelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et motorankenævn lagt afgørende vægt på, at motorankenævnene efter deres sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, som nævnene foretager hvert år, har en særlig sagkundskab og betydelig erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. f.eks. SKM2003.12.VLR, SKM2003.376.VLR, SKM2004.186.ØLR og SKM2016.549.VLR samt UfR 2009.1026 H (landsrettens dom). De af A fremlagte ensidigt indhentede vurderinger af køretøjet (bilag 10-13 og 18) ændrer ikke herpå. Det bemærkes hertil, at forudsætningerne for disse prisvurderinger ikke er fremlagt, og at et af bilagene viser en annonce for et lignende køretøj til kontantprisen 189.900 kr. (bilag 10).
Det er endvidere - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skatte- og afgiftsmyndighedernes værdiskøn - en forudsætning for tilsidesættelse af motorankenævnets værdiansættelse (skøn), at sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. U.2009.476/2H, U.2016.191H, U.2014.2063 H, U.2009.1026 H (landsrettens dom), og SKM2024.221.VLR.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
Motorankenævnet har taget højde for oplysninger om køretøjets kilometerstand set i forhold til annonceeksemplerne, herunder reguleret for kilometerstanden, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, samt taget hensyn til de forelagte oplysninger vedrørende køretøjets vedligeholdelsesstand og udstyr mv., jf. bilag A, side 11. De af A fremlagte billeder af køretøjet (bilag 14-17 og 19) ændrer ikke på motorankenævnets vurdering og værdiansættelse af køretøjet, idet motorankenævnet har foretaget en besigtigelse af køretøjet.
På denne baggrund er der ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af køretøjet.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ved værdifastsættelse af den afgiftspligtige værdi vedrørende brugte køretøjer skal der, efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, tages udgangspunkt i den almindelige pris ved salg til en bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes for så vidt muligt med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, jf. bekendtgørelse 2021-05- 25 nr. 1030, § 26, stk. 2, og ved ansættelse af den afgiftspligtige værdi skal der endvidere efter bekendtgørelsens § 28, stk. 1 foretages en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse og eventuelle forbedringer og forringelser.
Det er Motorstyrelsen, der som udgangspunkt fastsætter den afgiftspligtige værdi af et konkret køretøj. Der er efterfølgende mulighed for at indbringe denne vurdering til Motorankenævnet, som ligeledes foretager en vurdering ved behandling af klagen.
Retten lægger til grund, at Motorankenævnet til brug for vurderingen i denne sag har besigtiget det omhandlede køretøj, at der er indhentet annoncer vedrørende sammenlignelige køretøjer, og at der er indhentet en forhandlerudtalelse fra G1, som lød på den vurdering, som Motorankenævnet i sin afgørelse kommer frem til.
Retten finder at Motorankenævnet på baggrund af flere vurderingsværktøjer, herunder særligt en udtalelse fra en professionel forhandler, har foretaget en samlet vurdering af køretøjet og derved fastsat den afgiftspligtige værdi. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at Motorankenævnets afgørelse beror på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. De oplysninger som A er fremkommet med under sagen, kan ikke føre til et andet resultat, og Skatteministeriet Departementets påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at sagen er udtaget af den forenklede proces, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 18.000 kr. og af retsafgift med 750 kr. i alt 18.750 kr. Sagsomkostningerne er tillagt moms, da Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Skatteministeriet Departementet frifindes.
A skal til Skatteministeriet Departementet betale 18.750 kr. i sagsomkostninger.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.