Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres som en skattefri spaltning uden tilladelse jf. fusionsskattelovens §§ 15 a, stk. 1, 4. pkt. og 15 b?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med succession, uden at det udløser dansk beskatning for A jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1/Koncern 1 medfører, at de danske datterselskaber DK-D1 og DK-D2 udtræder af tvungen national sambeskatning jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 jf. § 31C, stk. 1?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med skattemæssig spaltningsdato pr. 01.07.2020?
5. Hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4, kan Skatterådet i stedet bekræfte: at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med skattemæssig fusionsdato på datoen for generalforsamlingens vedtagelse af spaltningen jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3 og selskabsskattelovens § 31, stk. 5?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres som en skattefri fusion med succession omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres straks efter gennemførsel af ophørsspaltningen af UK-H1 jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. pkt., idet der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end anparter til A?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres med skattemæssig fusionsdato på skæringsdatoen for DK-H1’s regnskabsår i det år, hvor fusionen gennemføres jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1 og selskabsskattelovens 31, stk. 5, 6. pkt.?

Svar:

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse
2. Nej, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja
4. Nej
5. Ja
6. Nej
7. Nej
8. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nedenfor følger en gennemgang af de involverede fysiske personer og selskaber, samt baggrunden for den påtænkte transaktion.

Parterne:

UK-H1:

"UK-H1" er et britisk aktieselskab holdingselskab (limited liability company), der udgør moderselskabet i en koncern med nedenfor beskrevne datterselskaber. UK-H1’s eneste aktivitet er at eje datterselskaberne DK-D1 og DK-D2 ("Koncern 1"). UK-H1 har forskudt regnskabsår, fra 1/4 - 31/3. UK-H1 er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

UK-H1 ejes i lige sameje af de fysiske personer "A" og "B".

A:

A er dansk statsborger, er bosat i Danmark og er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og er spørger på nærværende anmodning.

B:

B er dansk statsborger, er bosat i X-land og er skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

A og B er søskende.

Koncernens aktiviteter i Danmark:

DK-D1:

"DK-D1" er et dansk datterselskab, der ejes 100% af UK-H1. DK-D1 er spørger på nærværende anmodning om bindende svar sammen med A.

DK-D1 arbejder med [aktivitet udeladt] og ledes til daglig af A som direktør.

DK-D1 har forskudt regnskabsår fra 1/7-30/6.       

DK-D2:

"DK-D2" er et dansk datterselskab, der ejes 100% af UK-H1.

DK-D2 arbejder med [aktivitet udeladt] og ledes til daglig af direktør C.

DK-D2 har forskudt regnskabsår fra 1/7-30/6.

DK-D1 og DK-2 er tvunget nationalt sambeskattede i Danmark jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1, hvor DK-D1 er administrationsselskab.

Baggrunden for de påtænkte transaktioner:

A og B har i mange år drevet virksomhed sammen, men siden 1. juli 2020 har parterne drevet DK-D1 og DK-D2 hver for sig og er siden denne dato de-facto ophørt med at drive virksomhed sammen, hvilket har været aftalt mellem parterne. Det har været meningen, at der i umiddelbar forlængelse heraf, skulle ske spaltning af UK-H1, men dette er ikke sket.

Siden 1. januar 2021 har A drevet DK-D1 alene og B har drevet DK-D2 alene. A har ikke været involveret i driften af DK-D2 siden 1. januar 2021, ligesom B ikke har været involveret i driften af DK-D1 siden 1. januar 2021.

Parterne har således et ønske om at ophøre med at drive virksomhed sammen, hvilket er baggrunden for de påtænkte transaktioner. Forinden transaktionerne bliver gennemført, ønskes på vegne af A/DK-D1 et bindende svar på, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden forudgående tilladelse. Herudover ønskes et bindende svar på, at en efterfølgende uegentlige fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres skattefrit uden forudgående tilladelse og uden at fusionen udløser realisationsbeskatning af A

Den nuværende selskabsstruktur i Koncern 1, ser således ud:

De påtænkte transaktioner:

A og B ønsker at ophøre med at drive virksomhed sammen og derfor er der påtænkt en opløsning af den nuværende Koncern 1, til to nye koncernstrukturer; Koncern 2 og Koncern 3, som nærmere beskrevet nedenfor.

Parterne havde oprindelig påtænkt en ophørsspaltning af Koncern 1 med virkning fra 30. juni 2020, hvor der også er sket en udligning af egenkapitalen i de to selskaber, men af forskellige årsager er den påtænkte transaktion ikke gennemført endnu, hvorfor omstruktureringen først vil iværksættes efter svar på nærværende anmodning om bindende svar.

Fase 1 - Ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3:

B og A ønsker at opdele den nuværende koncern mellem sig, ved en ophørsspaltning af UK-H1 som det indskydende og ophørende selskab, til to nye UK aktieselskaber/holdingselskaber, UK-H2 og UK-H3 som de fortsættende og modtagende selskaber. UK-H2 og UK-H3 er nye britiske aktieselskaber der stiftes ved spaltningen.

Ved ophørsspaltningen af UK-H1/Koncern 1 etableres samtidig to nye koncerner, hvor datterselskaberne fordeles så UK-H2 skal eje DK-D1 100% ("Koncern 2") og UK-H3 skal eje DK-D2 100% ("Koncern 3").

A skal udtage UK-H2/Koncern 2 med 100% ejerskab og B skal udtage UK-H3/Koncern 3 med 100% ejerskab. Den tidligere Koncern 1 vil ophøre med at eksistere. Der er ikke påtænkt ændringer i DK-D1 eller DK-D2’s aktiviteter i Danmark i forbindelse med ophørsspaltningen af UK-H1/Koncern 1.

Forinden ophørsspaltningen af UK-H1, er der sket en udligning af egenkapitalen mellem de to datterselskaber DK-D1 og DK-D2, så formuen i de to datterselskaber har været ens pr. 30. juni 2020.

Der skal ikke afregnes noget kontant vederlag mellem parterne, idet A alene vederlægges i anparter i UK-H2/Koncern 2 og B alene vederlægges i anparter i UK-H3/Koncern 3.

Efter den påtænkte ophørsspaltning, vil de nye selskabsstruktur se således ud:

Ophørsspaltningen vil blive gennemført i overensstemmelse med de selskabsretlige regler for skattefrie fusioner med succession i henholdsvis Danmark og Storbritannien.

Skattestyrelsen bemærker vedrørende ovennævnte koncernoversigt, at spørger A efter det oplyste skal modtage aktier i UK-H2, der skal eje DK-D1 og ikke aktier i UK-H1 som anført i koncernoversigten.

Uegentlig fusion mellem UK-H2 og DK-H1 - Koncern 2:

Efter gennemførslen af ovenstående ophørsspaltning af UK-H1, er der påtænkt en uegentlig grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 som det indskydende og ophørende selskab og et nyt dansk holdingselskab DK-H1, som det modtagende og fortsættende selskab.

Baggrunden for den påtænkte transaktion er, at efter opløsning af den tidligere Koncern 1 har A ikke behov for et UK-baseret holdingselskab, idet A er skattemæssigt hjemhørende i Danmark, hvor hun også er bosat.

Ved den uegentlige fusion vil UK-H2 overdrage alle aktiver, passiver og aktiviteter til DK-H1 som vil stiftes ved fusionen og herefter vil UK-H2 ophøre med at eksistere og DK-H1 vil herefter være moderselskabet i Koncern 2.

Efter den påtænkte transaktion, vil alle UK-H2 koncernens aktiviteter fremadrettet være i Danmark, hvor A er skattemæssigt hjemhørende. Ved fusionen vil A alene vederlægges i anparter i nyt DK-H1, der afregnes herudover ikke kontant udlodning af vederlag.

Efter den påtænkte uegentlige fusion, vil den nye Koncern 2 se således ud:

Til brug for det bindende svar, kan det lægges til grund at:

1. DK-D1 og DK-D2 er koncernforbundne og derved tvunget nationalt sambeskattede jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1;
2. UK-H1, UK-H2, UK-H3, DK-D1, DK-D2 og DK-H1 alle er selvstændige skattesubjekter og ingen af selskaberne anses som skattemæssig transparant.
3. UK-H1, UK-H2, UK-H3, DK-D1, DK-D2 og DK-H1 er alle sammen er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat iht. artikel 3/bilag I, del A i direktiv 2009/133/EF eller er selskaber der svarer til et dansk anparts- eller aktieselskab, idet der er tale om selskaber med en fast indskudskapital, i hvilken ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabernes forpligtelser og selskabsdeltagernes hæftelse er begrænset til den indskudte kapital. Herudover er alle selskaberne underlagt retlig regulering.
4. UK-H1, UK-H2 og UK-H3 alle tre er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten BKI nr. 7 af 22/01/1992 mellem Danmark og Storbritannien.
5. DK-D1, DK-D2 og A er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Spørgsmålet ønskes besvaret med et ja.

Lovgrundlag:

Ifølge fusionsskattelovens § 15a, stk. 1 og Skattestyrelsens vejledning C.D.7.2.1., kan der ske skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse fra Skattestyrelsen, når både det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og som ved beskatning her i landet, ikke anses som en transparent enhed. Det er yderligere en betingelse, at den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 7.

Herudover er der et holdingkrav der skal være opfyldt jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 5. pkt., for at spaltningen kan gennemføres uden tilladelse. Dette medfører, at der er krav om at de selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10% af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke må afstå aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år efter vedtagelse af spaltningen.

Praksis:

I SKM2023.167.SR indgik H1 A/S som ultimativt moderselskab og administrationsselskab i international sambeskatning med en række underliggende koncernselskaber, jf. selskabsskatteloven § 31 A, hvortil selskabet ejedes i lige forhold mellem de to fysiske personer, A og B. Herefter foretoges en ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne i det nystiftede selskab, X1 ApS, hvorefter X1 ApS skulle ophørsspaltes i to nye holdingselskaber. Hertil bekræftede Skatterådet, at ophørsspaltningen af X1 kunne gennemføre skattefrit uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. fusionsskatteloven §§ 15 a og 15 b. Skatterådet fandt betingelserne for en skattefri ophørsspaltning opfyldt, idet det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, samt selskabet ej ansås for en transparent enhed.

Begrundelse:

Da såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, er betingelsen herom i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 1. pkt. opfyldt. Desuden er holdingkravet opfyldt, da ingen af de deltagende selskaber forventes at afstå aktier i det pågældende selskab i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Holdingkravet anses for opfyldt, uanset at der efter spaltningen er påtænkt en uegentlig fusion mellem UK-H2 og DK-H1, idet fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. pkt. giver mulighed for en skattefri omstrukturering, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I den påtænkte uegentlige fusion mellem UK-H2 og DK-H1 der skal gennemføres efter ophørsspaltningen, er der ikke tænkt, at A skal vederlægges med andet end anparter i DK-H1, hvorfor forudsætningen om holdingkravet forventes overholdt ved de påtænkte transaktioner.

Konklusion på ønsket svar:

Den planlagte ophørsspaltning af H1 opfylder betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri spaltning uden tilladelse i henhold til fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. pkt., idet:

1. Alle de deltagende selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat eller kan sidestilles med et dansk aktie- eller anpartsselskab;
2. Ingen af de deltagende selskaber ved beskatning anses for skattemæssigt transparente;
3. At både det indskydende selskab UK-H1 og de to modtagende selskaber UK-H2 og UK-H3 er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark;
4. At A og B har været selskabsdeltagere i UK-H1 mere end 3 år, hvor de hver især har rådet over halvdelen af stemmerne;
5. At holdingkravet forventes opfyldt, uanset at der er påtænkt en efterfølgende uegentlig fusion mellem UK-H2 og DK-H1;
6. At værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.
7. Der i en periode på 3 år forud for den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1, ikke er overdraget aktier til andre selskaber der er koncernforbundne med UK-H1.

Ad spørgsmål 2:

Spørgsmålet ønskes besvaret med det ja.

Lovgrundlag:

Ved den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, vil A ombytte sine aktier i UK-H1 med aktier i UK-H2.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, at et selskab kan foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, hvis de objektive betingelser i § 36, stk. 1-5 samt betingelserne i stk. 6 er opfyldt.

Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1, har aktionærerne i det erhvervede selskab ved ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven §§ 9 og 11, når både det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU.

En sådan aktieombytning kan gennemføres uden tilladelse fra told og skatteforvaltningen, hvis værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 1. og 2. pkt. Vederlagskravet har til formål at forhindre at aktionæren ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forærer det erhvervende selskab - og dermed eventuelle andre aktionærer i dette selskab - værdier uden at få et tilsvarende vederlag. Vederlagskravet skal tilsvarende forhindre, at det erhvervende selskab ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forærer aktionæren værdier, der står i et misforhold til de ombyttede aktiers værdi.

Ombytningen af aktier påkræver, at et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, jf. aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 2, 1. pkt. Ydermere betinges skattefriheden af, at det erhvervende selskab ikke afstår aktiver i det erhvervede selskab i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 3. pkt.

Adgangen til at spalte skattefrit uden tilladelse begrænses, hvor aktionærer er deltagere i både det indskydende og det modtagende selskab. Skattepligten indtræder her, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, samt disse selskabsdeltagere samtidigt er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. fusionsskatteloven § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Praksis:

I SKM2021.454.SR bekræftede Skatterådet, at Spørgeren kunne ombytte sine aktier i A Holding Limited, med hjemsted i Hongkong, med anparter i B ApS, efter reglerne om skattefri aktieombytning i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6. Spørgers selskab svarede til et dansk aktie- og anpartsselskab.

I SKM2014.337.SR bekræftede Skatterådet, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 36 alene vederlægges i aktier, så sker der fuld succession. Skatterådet bekræftede yderligere, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 36 alene vederlægges i aktier, anses vederlaget ikke som udbytte, jf. ligningslovens § 16B, stk. 1.

Begrundelse:

Det forventes, at spørgsmål 2 besvares bekræftende, idet såvel det modtagende UK-H2 og det indskydende selskab UK-H1 omfattes af begrebet selskab i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, og at de deltagende selskaber svarer til danske aktie eller anpartsselskaber, også selvom selskaberne er hjemmehørende uden for EU. Ydermere, har ingen af aktionærerne (A og B) været selskabsdeltager i mindre end 3 år, hvorfor adgangen til at spalte skattefrit ikke bør være begrænset.

Som en forudsætning for den ønskede besvarelse, lægges det til grund at ombytningsprisen skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, samt at UK-H2 og UK-H3 opnår flertallet af stemmer i de erhvervede selskaber DK-D1 og DK-D2.

Konklusion på forventet svar:

Påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3 kan gennemføres uden det udløser dansk beskatning for A, fordi betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1-6 er opfyldt. Se desuden spørgsmål 1 overfor.

Spørgers repræsentant har vedrørende spørgsmål 2 supplerende oplyst:

Spørgsmål 2 vedrører de skattemæssige konsekvenser for A i forbindelse med afståelsen af UK-H3/DK-D2. Pt. er A medejer af UK-H1 og dermed også begge driftsselskaber. Ved den påtænkte ophørsspaltning af UH-H1, vil A dels få ene-ejerskab over DK-D1 samtidig med, at A vil afgive ejerskab af DK-D2. Det er forventningen, at egenkapitalen skal udlignes mellem de to driftsselskaber, så disse står med ens værdi. Før spaltningen vil A således eje halvdelen af begge driftsselskaber, mens A efter spaltningen vil eje det ene driftsselskab (DK-D1) 100 %, mens A vil afstå sit ejerskab i det andet driftsselskab fuldstændigt. Det der ønskes besvaret er, hvilke konsekvenser denne afståelse af DK-D2 har for A.

Ad spørgsmål 3:

Spørgsmålet ønskes besvaret med et ja.

Lovgrundlag:

Koncernforbundne selskaber skal sambeskattes jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 1, 1. pkt. Ved koncernforbundne selskaber menes selskaber der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern jf. selskabsskattelovens § 31c, stk. 1. Inden de påtænkte transaktioner, indgår DK-D1 og DK-D2 i national sambeskatning, som følge af koncernforbindelsen med UK-H1 (Koncern 1).

Ved den påtænkte ophørsspaltning, vil der dels ske ophør af en koncernforbindelse (Koncern 1) og dels etablering af to nye koncernforbindelser (Koncern 2 og Koncern 3). Nærværende spørgsmål koncentrerer sig om retstillingen mellem DK-D1 og DK-D2 i forbindelse med opløsningen af Koncern 1.

Ved opløsningen af Koncern 1, vil DK-D1 og DK-D2 ikke længere være koncernforbundne jf. selskabsskattelovens § 31C, stk. 1, idet de danske datterselskaber herefter ikke længere vil have samme ultimative moderselskab.

Hvis den eksisterende koncernforbindelse ophæves, vil den nationale sambeskatning ligeledes ophøre jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Det er en betingelse for ophør af sambeskatningen, at der udarbejdelse delårsopgørelser ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 3. pkt. og Den juridiske vejledning C.D.3.1.4.2.2.

Et selskab, der udtræder af sambeskatning, vil i de efterfølgende to år være under indslusning, jf. selskabsskatteloven § 29 A, stk. 3 og stk. 4, hvilket også forudsættes opfyldt her.

Begrundelse:

Ved generalforsamlingens beslutning om ophørsspaltning af UK-H1 ophører den nationale sambeskatning mellem DK-D1 og DK-D2, da koncernforbindelsen (Koncern 1) mellem de respektive selskaber ikke længere består. Der skal i forbindelse med ophør af koncernforbindelsen, laves en indkomstopgørelse over sambeskatningsindkomsten. Ved ophøret af den nationale sambeskatning omkonteres de ordinære skatterater til frivillige aconto-indbetalinger.

Konklusion på forventet svar:

Den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1/Koncern 1 medfører, at de danske datterselskaber DK-D1 og DKD2 udtræder af tvungen national sambeskatning jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 jf. § 31C, stk. 1, idet datterselskaberne ikke længere vil være koncernforbudne. Herefter har DK-D1 ikke ordinære acontoskatterater i de to første år efter udtræden af sambeskatning, hvortil de ordinære rater omkonteres til frivillige aconto-indbetalinger

Ad spørgsmål 4:

Spørgsmålet forventes besvaret med et nej.

Lovgrundlag:

Spaltningsdatoen er det tidspunkt, hvor det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt overgår til det modtagende selskab, som oftest ligger forud for tidspunktet, hvor spaltningen vedtages. Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses datoen for den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab, i skattemæssige henseende for spaltningsdatoen, jf. Den juridiske vejledning, 2024-2, C.D.5.2.4.1. Hvis der i forbindelse med spaltningen skal udarbejdes en delindkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. pkt., som følge af, at koncernforbindelsen ophører i forbindelse med spaltningen, anvendes i stedet tidspunktet for ophør af koncernforbindelsen som skattemæssig spaltningsdato for det pågældende selskab. Spaltningsdatoen i et sådant tilfælde vil være sammenfaldende med selve vedtagelsesdagen for spaltningen, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. Dette fordi sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5 har forrang iht. hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Reglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1 om at spaltningsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår må altså vige, hvis omstruktureringen medfører, at der skal udarbejdes en delårsopgørelse jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

Det medfører, at spaltningsdatoen i relation til et selskab hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt i forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før ophøret, jf. Den juridiske vejledning, 2024-2, C.D.5.2.4.3.2.

Hvis der i forbindelse med spaltningen samtidig sker etablering af en koncernforbindelse ved erhvervelse af et nystiftet selskab, anses koncernetableringen for sket ved indkomstårets begyndelse. I denne situation skal der ikke udarbejdes en delindkomstopgørelse efter § 31, stk. 5, 3. pkt., hvorfor fusionsskattelovens § 5, stk. 3 ikke finder anvendelse. I et sådant tilfælde vil spaltningsdatoen fastsættes i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., hvilket vil være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det betyder samtidig, at der kan være forskellige spaltningsdatoer for de deltagende selskaber, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3, sidste pkt.

Praksis:

SKM2008.188.SR - Skatterådet bekræftede, at den skattemæssige spaltningsdato for et selskab der ophører med en koncernforbindelse, vil være sammenfaldende med generalforsamlingens vedtagelse af spaltningen jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3, sidste pkt. Skatterådet bekræftede samtidig, at den skattemæssige spaltningsdato for et nystiftet selskab, der etablerer en koncernforbindelse, anses koncernetableringen for sket ved indkomstårets begyndelse jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 6. pkt.

Begrundelse:

Idet den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 medfører at Koncern 1 ophører, kan den skattemæssige spaltningsdato for UK-H1 ikke ligge forud for det tidspunkt, hvor spaltningen er endelig vedtaget på en generalforsamling i de deltagende selskaber.

Ved den påtænkte ophørsspaltning af Koncern 1, etableres to nye koncernforbindelser, Koncern 2 og Koncern 3. Den skattemæssige spaltningsdato for UK-H2 og UK-H3 vil derfor være datoen for indkomstårets begyndelse i de to modtagende selskaber og vil således afvige fra den skattemæssige spaltningsdato for UK-H1.

Konklusion på forventet svar:

Idet UK-H1, DK-D1 og DK-D2 indgår i en eksisterende Koncern 1, som ophører ved ophørsspaltningen af UK-H1, vil den skattemæssige spaltningsdato for UK-H1 tidligst kunne fastsættes til den dag spaltningen er vedtaget af generalforsamlingen i UK-H1. Dette udelukker at der kan ske spaltning med skattemæssig spaltningsdato pr. 01.07.2020.

Den skattemæssige spaltningsdato for UK-H2 og UK-H3 vil være datoen for indkomstårets begyndelse i de to selskaber, som forventes at følge indkomståret for UK-H1. Med ovenstående forudsætning udelukker dette også, at der kan ske spaltning med skattemæssig spaltningsdato pr. 01.07.2020.

Ad spørgsmål 5:

Spørgsmålet forventes besvaret med et ja.

Lovgrundlag:

Se gennemgang af betingelserne i selskabsskattelovens § 31 samt fusionsskattelovens § 5 i besvarelsen af spørgsmål 4 overfor.

Praksis:         

Se overfor under besvarelsen af spørgsmål 4.

Begrundelse:

Se overfor under besvarelsen af spørgsmål 4.

Konklusion på forventet svar:

Som anført overfor i besvarelsen af spørgsmål 4, vil den skattemæssige spaltningsdato i et selskab der ophører med en koncernforbindelse, der medfører krav om udarbejdelse af delårsopgørelser, være sammenfaldende med generalforsamlingens vedtagelse af spaltningen fusionsskattelovens § 5, stk. 3 og selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

Ad spørgsmål 6:

Spørgsmålet forventes besvaret med et ja.

Lovgrundlag:

Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionskatteloven § 15, stk. 2-4. jf. § 15, stk. 1. Ophører et udenlandsk hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse, jf. fusionsskatteloven § 15, stk. 2, 1. pkt. Aktiver og passiver, der er i behold i det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, go for de anskaffelsessummer, hvortil der er erhvervet af dette selskab, jf. fusionskatteloven § 8, stk. 1, 1. pkt. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab, jf. fusionskatteloven § 8, stk. 1, 2. pkt. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Jf. fusionsskatteloven, § 11, stk. 1, 1. pkt. Ved en grænseoverskridende fusion er den skattemæssige konsekvens for danske selskabsdeltagere tvungen succession, jf. Den juridiske vejledning 2024-2, C.D.5.4.1

Praksis:

I SKM2011.753.SR bekræftede Skatterådet, at en skattefri grænseoverskridende fusion mellem B A/S i Danmark, som det fortsættende selskab, og E AS i Norge, som det indskydende selskab kunne foretages, således der ikke udløstes beskatning i Danmark, som følge af fusionen. Det ophørende norske selskab opfyldte betegnelsen om at være et udenlandsk aktie- eller anpartsselskab, jf. fusionsskatteloven § 15, stk. 2, hvorfor betingelserne for en skattefri succession var opfyldt.

Begrundelse:

UK-H2 opfylder betegnelsen for at været et udenlandsk aktie- eller anpartsselskab, jf. fusionsskatteloven § 15, stk. 2. Den skattefrie fusion mellem et udenlandsk indskydende selskab og et dansk modtagende selskab begrænses ikke til alene at omhandle selskaber hjemmehørende i EU.

Konklusion på forventet svar:

Den grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres som en skattefri fusion med succession omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Ad spørgsmål 7:

Spørgsmålet forventes besvaret med et ja.

Lovgrundlag:

Ved skattefri spaltning af et selskab, berettiges selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven § 15b, stk. 1 og 2, uden opnået tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 4. pkt. Fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 5. pkt. foreskriver, at en skattefrispaltning er betinget af, at selskaber der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen, ikke må afstå aktier i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Dette kaldes også for holdingkravet. Baggrunden for holdingkravet er at forhindre, at skattefri spaltning uden tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatningen for selskabsdeltagerne.

Ved gennemførslen af ophørsspaltningen af Koncern 1/UK-H1, vil A og UK-H2 som selskabsdeltagere derfor være omfattet af holdingkravet i en periode på tre år efter ophørsspaltningen af UK-H1 jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt. og fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 5. pkt. Dette medfører, at A som udgangspunkt ikke må afstå anparter i UK-H2 i den pågældende periode.

Uanset det anførte holdingkrav, tillader loven at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer, hvor anparterne i det erhvervede selskab, i dette tilfælde UK-H2, kan afstås af A i forbindelse med en skattefri omstrukturering, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt jf. den juridiske vejledning C.D.7.2.1 og C.D.7.4.1.

Betingelserne for at fravige holdingkravet i forbindelse med den påtænkte skattefri fusion mellem UK-H2 og DK-H1 er:

1. at ombytning af aktierne sker til handelsværdien;
2. at A ombytter aktierne i UK-H2 med tilsvarende aktier i DK-H1;
3. at der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier, jf. fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 6. pkt. og aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt.; og
4. at restløbetiden på holdingkravet fortsat er gældende for DK-H2.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, vil den skattefri fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kunne gennemføres straks efter ophørsspaltningen af UK-H1.

Begrundelse:

Uanset holdingkravet som opstår ved ophørsspaltningen af UK-H1, vil der kunne gennemføres en skattefri fusion mellem UK-H2 og DK-H1 straks efter ophørsspaltningen er gennemført, idet der ved den skattefri fusion er påtænkt at A, som aktionær i UK-H2, alene vederlægges i anparter i DK-H1. Fusionen indebærer herudover ikke en kontant vederlæggelse til selskabsdeltageren A.

Betingelserne for, at en skattefri omstrukturering kan foretages, trods at det 3-årige holdingkrav fra spaltningen af UK-H1’s vedtagelse ikke er udløbet, er således opfyldt jf. fusionskattelovens § 15a, stk. 1, 6. pkt. og aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt.

Konklusion på forventet svar:

Fusionen mellem UK-H2 kan gennemføres straks efter gennemførelsen af ophørsspaltningen af UK-H1, uden at holdingkravet for UK-H2 er overtrådt jf. fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 6. pkt. og aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. A og DK-H1 vil være bundet af holdingkravet i restløbetiden

Ad spørgsmål 8:

Spørgsmålet forventes besvaret med et ja

Lovgrundlag:

Betingelsen, om at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, gælder alene danske selskaber, jf. Den juridiske vejledning, 2024-2, C.D.5.2.4.1. Deltager et udenlandsk selskab i en grænseoverskridende fusion med det modtagende dansk selskab, er der derfor alene krav om, at den skattemæssige fusionsdato for det danske selskab er sammenfaldende med skæringsdatoen for dette selskabs regnskabsår. Det udenlandske selskabs skattemæssige fusionsdato er uden betydning for, om fusionen kan gennemføres skattefrit efter fusionsskatteloven, § 15, stk. 2.

Det bemærkes hertil, at 3. selskabsdirektiv om fusion af aktieselskaber, nærmere artikel 19, stk. 1 fastslår, at retsvirkningerne af en fusion skal indtræde samtidigt i samtlige de selskaber, der deltager i transaktionen. Dette medfører umiddelbart, at en grænseoverskridende fusion ikke kan have selskabsretlig retsvirkning tilbage i tid i Danmark, hvis den ikke har det i udlandet.

Skal indkomsten i et selskab som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskatteloven § 31, stk. 5, som følge af etableringen af en koncernforbindelse jf. selskabsskatteloven § 31 C, anvendes tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen, uanset fusionsskatteloven § 5, stk. 1 og 3, som skattemæssig fusionsdato for selskabet, jf. fusionsskatteloven § 5, stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. selskabsskatteloven § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Koncernforbindelsen anses for etableret, når moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Etableres koncernforbindelsen ved erhvervelsen af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og hvor selskabets egenkapital har henstået som ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskatteloven, § 31, stk. 5, 6. pkt.

Praksis:

I SKM2009.42.SR ønskedes det danske selskab A og det finske søsterselskab B fusioneret, hvor det danske selskab skulle være det fortsættende selskab. I Finland følger den skattemæssige fusionsdato den selskabsretlige fusionsdato, hvilket er datoen for den endelige registrering af fusionen. Det er således ikke muligt at gennemføre en fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft. I Danmark følger den skattemæssige fusionsdato derimod den regnskabsmæssige fusionsdato. Regnskabsmæssigt ville fusionsdatoen blive fastlagt til den 1. januar 2009 for begge selskaber. For det modtagende danske selskab ville den skattemæssige fusionsdato være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Hertil fandt Skatterådet, at det i den konkrete sag er uden betydning, at den skattemæssige fusionsdato i det indskydende selskab afviger fra skæringsdatoen for det modtagende danske selskabs regnskabsår, og den skattemæssige fusionsdato for det modtagende danske selskab.

Begrundelse:

Det modtagende og fortsættende selskab DK-H1 i nærværende grænseoverskridende fusion er dansk og vil få forskudt regnskabsår fra 1/7 - 30/6, ligesom det danske datterselskab DK-D1 som indgår i Koncern 2.

DK-H1 vil stiftes ved fusionen som det modtagende og fortsættende selskab, hvor det britiske selskab UK-H2, er det indskydende og ophørende selskab. UK-H2 er stiftes ved spaltningen af UK-H1 og har derfor ikke forud for spaltningen drevet erhvervsmæssig virksomhed. Ifølge besvarelsen af spørgsmål 7 overfor, er det tiltænkt at fusionen mellem UK-H2 og DK-H1 skal ske umiddelbart efter spaltningen af UK-H1 er gennemført, forudsat at dette er tilladt iht. de britiske skatteregler.

Det betyder samtidig at DK-H1, forud for fusionen og indtræden koncernforbindelsen med DK-D1 i Koncern 2, ikke vil have drevet erhvervsmæssig virksomhed og derfor anses koncernforbindelsen mellem DK-H1 og DK-D1 som værende etableret ved indkomstårets begyndelse, dvs. den 1/7 i det år hvor fusionen vedtages jf. selskabsskatteloven, § 31, stk. 5, 6. pkt.

Konklusion på forventet svar:

Den skattemæssige fusionsdato ved gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion fastsættes til skæringsdatoen for DK-H1’s regnskabsår, i det år hvor fusionen vedtages jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3 1 og selskabsskattelovens 31, stk. 5, 6. pkt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres som en skattefri spaltning uden tilladelse jf. fusionsskattelovens §§ 15 a, stk. 1, 4. pkt. og 15 b.

Begrundelse

Spørgsmålet angår dels om selskaberne UK-H1, UK-H2 og UK-H3, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, ved en påtænkt ophørsspaltning har adgang til beskatning efter fusionsskattelovens regler uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15 a. Dels angår spørgsmålet om Spørgeren A, som selskabsdeltager i UK-H1, har adgang til succession mv. i forbindelse med den påtænkte ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 b.

Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i direktiv 2009/133/EF.

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1 og 2 angår henholdsvis beskatning af et selskab ved spaltning, hvis selskabet er hjemmehørende i udlandet eller hjemmehørende i Danmark.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 7, finder fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 tilsvarende anvendelse på selskaber, hvis det indskydende selskab, det modtagende selskab eller begge selskaber er 1) hjemmehørende i EU/EØS, 2) er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, 3) er et selskab, der svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og 4) den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.

Storbritannien udtrådte af EU pr. 1. januar 2021, og er derfor ikke længere omfattet af regler i EU, herunder direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsorden ved fusion, spaltning mv.

Da de i den påtænkte spaltning deltagende selskaber alle er registrerede i og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, kan selskaberne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i ovennævnte direktiv.

Storbritannien er heller ikke et EØS-land. Idet ingen af de deltagende selskaber i den påtænkte ophørsspaltning er hjemmehørende i et EU-land eller et EØS-land, har de ikke adgang til beskatning efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 om tilladelse til skattefri spaltning finder derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendelse. Det betyder, at spaltningen ikke er betinget af Told- og skatteforvaltningens tilladelse og heller ikke skal opfylde betingelserne ved spaltning uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., § 15 a, stk. 1, 4.-11. pkt., § 15 a, stk. 2, 2.-4. pkt. og § 15 a, stk. 8.

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4 angår beskatning af selskabsdeltagerne, hvis et selskab beskattes efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1 eller 2.

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 6, at fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt. tilsvarende kan anvendes, hvis et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1.

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt., at aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i det/de modtagende selskaber i forhold til kursværdierne af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 5. pkt., at fusionsskattelovens § 11 finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber, hvis det indskydende selskab ophører ved spaltningen. Det følger af fusionsskattelovens § 11, at aktier der modtages som vederlag for aktier i det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

I Den juridiske vejledning afsnit C.D.6.1.9 er det anført, at spaltning af et udenlandsk selskab stadig skal opfylde kravene til spaltning efter fusionsskattelovens regler, hvis en dansk aktionær skal kunne anvende successionsreglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt.

Skattestyrelsen lægger til grund som oplyst af spørger, at selskaberne, der deltager i den påtænkte ophørsspaltning alle er selvstændige skattesubjekter og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien og at A er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skattestyrelsen forudsætter, at ophørsspaltningen af UK-H1 kan gennemføres efter de selskabsretlige regler i Storbritannien, og at ophørsspaltningen indebærer, at UK-H1 selskabsretligt ophører uden likvidation.

Det lægges til grund, at den påtænkte transaktion i fase 1 går ud på, at UK-H1 ophørsspaltes, hvorved samtlige aktiver (aktierne i DK-D1 og DK-D2) overføres til de to modtagende nystiftede selskaber UK-H2 og UK-H3, og hvor A som vederlag kun modtager samtlige aktier i UK-H2.

Skattestyrelsen forudsætter, at samtlige passiver i UK-H1 ligeledes overføres til UK-H2 og UK-H3 i forbindelse med den beskrevne transaktion i fase 1.

Henset til de foreliggende oplysninger om den påtænkte transaktion, vurderer Skattestyrelsen, at der er tale om en ophørsspaltning, der opfylder kravene i fusionsskatteloven. Dvs., at UK-H1 overfører samtlige aktiver og passiver til to nystiftede selskaber, at UK-H1 ophører uden likvidation og at A som selskabsdeltager modtager aktier i det modtagende selskab UK-H2 som vederlag for sine aktier i UK-H1 i samme forhold som hidtil. Der henvises til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, hvor spaltning defineres.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgeren A som selskabsdeltager i UK-H1 ved den påtænkte ophørsspaltning beskattes efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-12 pkt., jf. stk. 6, herunder har adgang til succession vedrørende de ombyttede aktier i UK-H1 mht. anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 6 kan fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt. anvendes, hvis et i udlandet hjemmehørende selskab spaltes og de i spaltningen deltagende selskaber ikke beskattes efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1. Som anført ovenfor har de i ophørsspaltningen deltagende selskaber hjemmehørende i udlandet ikke adgang til beskatning efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, idet de ikke er hjemmehørende i EU eller EØS.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte spaltning af UK-H1 kan gennemføres uden tilladelse fra Told- og skatteforvaltningen og uden for det objektive system, idet fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 og § 15 b, stk. 1 ikke finder anvendelse på de i spaltningen deltagende selskaber, der er registreret og hjemmehørende i Storbritannien. Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, jf. stk. 6 finder anvendelse på selskabsdeltagerne, herunder A, hvilket bl.a. betyder, at der indtræder succession vedrørende selskabsdeltagernes kapitalandele i UK-H1, der ombyttes som følge af spaltningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med succession, uden at det udløser dansk beskatning for A jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Spørgsmålet angår efter Skattestyrelsens opfattelse om den påtænkte transaktion kan gennemføres med skattemæssig succession vedrørende de ombyttede aktier for spørgeren A som selskabsdeltager efter reglerne om skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 fandt Skattestyrelsen, at transaktionen i fase 1 var en ophørsspaltning.

Spørgers repræsentant betegner transaktionen, hvorved UK-H1 ophører og hvor selskaberne UK-H2 og UK-H3 er de fortsættende selskaber, som en ophørsspaltning.

Som led i den påtænkte transaktion overføres aktierne i DK-D1 til UK-H2 og A modtager aktier i UK-H2 som vederlag for sine aktier i UK-H1. Den anden aktionær i UK-H1 modtager aktier i UK-H3, hvortil der overføres aktier i DK-D2.

Der foreligger ikke oplysninger om, at transaktionen indebærer, at UK-H1 afstår sine aktier i DK-D1 til UK-H2 mod vederlag i form af aktier i UK-H2, jf. definitionen for en aktieombytning i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, se nedenfor.

Derimod er det oplyst, at A som følge af transaktionen modtager aktier i UK-H2 som vederlag for aktierne i UK-H1, og UK-H1 ophører.

Skattestyrelsen anser derfor transaktionen som en ophørsspaltning og ikke en aktieombytning, og derfor finder aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6 om aktieombytning ikke anvendelse.

Ved ombytning af aktier har selskaberne adgang til beskatning efter fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller selskaber, som svarer til danske aktie. eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende uden for EU. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1.

Ved en aktieombytning forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Aktieombytning er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2.

Storbritannien er udtrådt af EU, hvilket betyder, at de i Storbritannien hjemmehørende selskaber ikke kan anses for omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat. Se besvarelsen af spørgsmål 1.

Idet transaktionen ikke er en aktieombytning, så har Skattestyrelsen ikke taget stilling til de pågældende selskaber svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, som anført i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1/Koncern 1 medfører, at de danske datterselskaber DK-D1 og DK-D2 udtræder af tvungen national sambeskatning jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 jf. § 31C, stk. 1 

Begrundelse

Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbundne selskaber mv. skal sambeskattes. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Det følger af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-3, at et selskab anses for at være moderselskab i en koncern, hvis det faktisk udøver bestemmende indflydelse over de andre selskaber i koncernen, hvilket vil sige har beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Hvis der ikke findes et øverste dansk skattepligtigt moderselskab, men flere sideordnede selskaber (søsterselskaber), udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

Selskaber skal sambeskattes i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 1. pkt. Dette gælder også, hvis koncernforbindelsen ophører som følge af, at en omstrukturering gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 5. pkt.

Søsterselskaberne, DK-D1 og DK-D2, er efter det oplyste skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og sambeskattede. DK-D1 er udpeget som administrationsselskab, idet UK-H1 som øverste moderselskab ikke er omfattet af dansk skattepligt.

Som følge af den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 overføres samtlige aktier i DK-D1 og DK-D2 til henholdsvis UK-H2 og UK-H3, der ejes af respektive A og hendes bror. Herved bliver de modtagende selskaber, UK-H2 og UK-H3, ultimative moderselskaber for henholdsvis DK-D1 og DK-D2, hvilket betyder, at koncernforbindelse mellem DK-D1 og DK-D2 ophører, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med skattemæssig spaltningsdato pr. 1. juli 2020.

Begrundelse

Skattestyrelsen indstillede ved besvarelsen af spørgsmål 1, at fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt., jf. stk. 6, om beskatning af selskabsdeltagerne fandt anvendelse ved den påtænkte ophørsspaltning, mens UK-H1, UK-H2 og UK-H3 ikke havde adgang til beskatning efter fusionsskattelovens regler.

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. og 5. pkt. om beskatning af selskabsdeltagerne, at "ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato", og "Aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen..

Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1 anses datoen for den i forbindelse med spaltningen (fusionen) udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab for den skattemæssig spaltningsdato. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven, at spaltningsdatoen (fusionsdatoen) er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 2

Hvis indkomsten for et (sambeskattet) selskab, der deltager i spaltningen (fusionen), skal opgøres efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af, at koncernforbindelsen ophører eller etableres inden eller i forbindelse med spaltningen (fusionen), anvendes tidspunktet for henholdsvis ophøret eller etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig spaltningsdato, uanset fusionsskattelovens § 5, stk. 1 og 2, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Det følger af SKM2005.459.SKAT, at fusionsskattelovens § 5 mht. fusionsdato ikke har betydning for udenlandske selskaber, der ikke er skattepligtige til Danmark. SKM2005.459.SKAT er omtalt i Den juridiske vejledning afsnit C.D.5.2.4.1. Fusionsdatoen er som hovedregel det tidspunkt, hvor det indskydende selskabs rettigheder og pligter regnskabsmæssigt overgår til det modtagende selskab, hvilket typisk er det tidspunkt, hvor fusionen vedtages. Begrebet spaltningsdatoen svarer til fusionsdatoen, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.6.1.5.2.

TfS 1998, 218 VLD angik nogle planlagte fusioner, der var blevet anmeldt 3½ og 1½ år efter bekendtgørelsen i statstidende. Der var blevet vedtaget to fusionsplaner med fusionsdatoer den 1. januar 1988 og 1. januar 1990. Fusionerne blev først vedtaget på selskabernes ekstraordinære generalforsamlinger i oktober 1991 og anmeldt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen i marts 1992. Erhvervs- og selskabsstyrelsen nægtede at registrere fusionerne under henvisning til at fusionsmaterialet havde mistet deres informationsværdi. Selskaberne berigtigede registreringerne mv., hvorefter fusionerne selskabsretligt fik virkning fra den 1. januar 1992. Landsretten fandt, at fusionsdatoen skatteretligt, i overensstemmelse med selskabernes selskabsretlige status ligeledes var 1. januar 1992. De planlagte fusioner, men ikke selskabsretligt gennemførte skattefrie funktioner, fandtes ikke kunne tillægges retsvirkninger fra de nævnte datoer. Dommen er omtalt i Den juridiske vejledning afsnit C.D.2.4.1, hvor den anses som udtryk for, at en fusion først kan få skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen civilretligt har virkning. Anerkender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke en fusionsdato, kan den heller ikke tillægges skattemæssig virkning

Ophørsspaltningen af UK-H1 vil efter det oplyste blive gennemført i overensstemmelse med de selskabsretlige regler for skattefrie fusioner med succession i henholdsvis Danmark og Storbritannien.

Det er oplyst, at det oprindeligt var påtænkt, at ophørsspaltningen skulle ske med virkning den 30. juni 2020. Ophørsspaltningen med virkning den 30. juni 2020 blev af forskellige årsager ikke gennemført.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spaltningsdatoen skal fastsættes i henhold til fusionsskattelovens § 5, stk. 1, hvilket vil sige datoen for den åbningsstatus for det modtagende selskab (UK-H2), der skal udarbejdes i forbindelse med spaltningen. Den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 kan i relation til beskatning af selskabsdeltageren, A, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, 2.-14. pkt., først få skatteretlig virkning på det tidspunkt, hvor ophørsspaltningen har civilretlig / selskabsretlig virkning efter britiske selskabsretlige regler. Spaltningsdatoen for det indskydende selskab skal dog anvendes, hvis det indskydende selskab og de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. pkt. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at spaltningsdatoen ikke kan fastsættes til den 1. juli 2020 som anført i spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 4, ønskes det bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af UK-H1 til UK-H2 og UK-H3, kan gennemføres med skattemæssig fusionsdato på datoen for generalforsamlingens vedtagelse af spaltningen jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3 og selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.

Spaltningsdatoen fastsættes til det tidspunkt, hvor generalforsamlingen vedtager spaltningen af UK-H1, og hvorved samtlige aktiver og passiver overføres selskabsretligt til de modtagende selskaber, UK-H2 og UK-H3. Dog skal spaltningsdatoen for det indskydende selskab anvendes, hvis det indskydende og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Der henvises til indstillingen til besvarelsen af spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres som en skattefri fusion med succession omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Begrundelse

Selskabet UK-H2 anses for et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU og EØS. Se besvarelsen af spørgsmål 1.

Som anført i Den juridiske vejledning afsnit C.D.5.4.2 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gennemføres en skattefri fusion med et dansk kapitalselskab som fortsættende selskab og et aktie- eller anpartsselskab hjemmehørende i et land uden for EU/EØS som ophørende selskab, fordi disse selskaber selskabsretligt ikke kan fusionere med danske kapitalselskaber omfattet af selskabsloven, jf. selskabslovens § 271. Det er i selskabslovens § 271 anført, at kapitalselskaber omfattet af den danske selskabslov kan deltage i fusioner med tilsvarende kapitalselskaber, der hører under EU/EØS-lands lovgivning.

Idet UK-H2 ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, kan fusionen ikke gennemføres selskabsretligt, hvilket er en forudsætning af fusionen kan gennemføres skattefrit. Den påtænkte fusion kan derfor ikke gennemføres skattefrit efter fusionsskatteloven §15, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres straks efter gennemførsel af ophørsspaltningen af UK-H1 jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. pkt., idet der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end anparter til A?

Begrundelse

Spørgsmål 7 besvares med "Nej", idet Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 skal besvares med nej, hvorefter den påtænkte transaktion ikke kan gennemføres som skattefri fusion.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne grænseoverskridende fusion mellem UK-H2 og DK-H1 kan gennemføres med skattemæssig fusionsdato på skæringsdatoen for DK-H1’s regnskabsår i det år, hvor fusionen gennemføres jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1 og selskabsskattelovens 31, stk. 5, 6. pkt.?

Begrundelse

Spørgsmål 8 besvares med "Nej", idet Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 skal besvares med nej, hvorefter den påtænkte transaktion ikke kan gennemføres som skattefri fusion.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 2 og 7

Stk. 1. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3 eller 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B eller 4 C.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.  Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1 og 2 (som ændret ved lov 1692 af 30. december 2025)

…

Stk. 7. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 2, 4 og 6

Stk. 1.Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.  § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

…

Stk. 4.  Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-12. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. § 9 finder tilsvarende anvendelse. Aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

…

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 7

Stk. 7. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.D.6.1.9 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved spaltning af udenlandsk selskab, der ikke er omfattet FUL § 15 b, stk. 1

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2 og 6

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. 224 Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

…

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spørgsmål 3 

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 31, stk. 1 og 5

Stk. 1. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 5. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Stk. 6. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen.  Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1

Stk. 1. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 5, stk. 1-3

Stk. 1. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 2, 4 og 6

Stk. 1.Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.  § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

…

Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-12. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. § 9 finder tilsvarende anvendelse. Aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

…

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Praksis

SKM2005.459.SKAT

Store Selskaber - Service har meddelt tilladelse i en sag om skattefri fusion af to udenlandske selskaber. Samtidig med tilladelsen blev der taget stilling til, hvorvidt det var af betydning for tilladelsen, at fusionsdatoen ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Store Selskaber fandt, at dette forhold ikke udgjorde tilstrækkeligt grundlag for at afslå det ansøgte.

TfS 1998, 218 VLD

En koncern havde ved en fusionsplan af 28. juni 1988 besluttet at fusionere et selskab A med dets 2 datterselskaber med virkning fra 1. januar 1988 og ved en fusionsplan af 29. juni 1990 med et søsterselskab med virkning fra 1. januar 1990. Told- og skatteregionen havde givet tilladelse til skattefri refusion. Fusionerne, der først blev vedtaget på generalforsamlinger i oktober 1991, blev i marts 1992 anmeldt til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, der nægtede at registrere anmeldelserne med henvisning til, at der var forløbet 3½ og 1½ år efter bekendtgørelse af fusionsplanerne. Der udarbejdedes herefter nye fusionsplaner, hvori de tidligere planer ratihaberedes, og fusionerne blev derefter gennemført med virkning fra den 1. januar 1992. Skattemyndighederne kunne herefter ikke godkende, at selskaberne var fusioneret skattefrit henholdsvis pr. 1. januar 1988 og 1. januar 1990. Landsretten fandt ikke, at en aftale med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen om at der ikke skulle udarbejdes regnskaber frem til 1. januar 1992, indebar, at der selskabsretligt var tale om fusioner med virkning fra henholdsvis 1. januar 1988 og 1. januar 1990. Fusionsdatoen var i skatteretlig henseende i overensstemmelse med selskabernes selskabsretlige status den 1. januar 1992, der var datoen for åbningsstatus for det fortsættende selskab. De i 1988 og 1990 planlagte men ikke selskabsretlige gennemførte skattefrie fusioner kunne herefter ikke tillægges retsvirkning fra de nævnte datoer.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.6.1.5.2 Oversigt over anvendelsen af regler i fusionsskatteloven ved skattefri spaltning af et udenlandsk selskab

Den juridiske vejledning afsnit C.D.5.2.4.1 Hovedreglen i FUL § 5, stk. 1

Spørgsmål 5

Se spørgsmål 4.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15, stk. 2-4

Stk. 1. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.  Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Stk. 3.  Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4.  Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5. Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og i det tilfælde, hvor det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det er uanset 1.-3. pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.D.5.4.2 Ophør af udenlandske aktie- og anpartsselskaber samt EU-selskaber ved fusion med et dansk selskab - FUL § 15, stk. 2