Skatterådet har afgivet bindende svar til følgende spørgsmål:

1.       Det ønskes bekræftet, at spørger er fritaget for råstofafgift vedrørende indvinding af sand [fra Danmark] til brug for etablering af kystbeskyttelse i form af landindvinding og lignende [i Danmark].

2.       Det ønskes bekræftet, at spørger er fritaget for råstofafgift vedrørende import af sand [fra Land Y1] til brug for etablering af kystbeskyttelse i form af landindvinding og lignende [i Danmark].

3.       Det ønskes bekræftet, at spørger er fritaget for råstofafgift vedrørende import af sten fra steder uden for Danmark til brug for etablering af kystbeskyttelse i form af landindvinding og lignende [i Danmark].

Skatterådet har til spørgsmål 1 svaret "Nej". 

Skatterådet har til spørgsmål 2 svaret "Nej". 

Skatterådet har til spørgsmål 3 svaret "Nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1, 2 og 3.

Faktiske oplysninger
H1 I/S’s (herefter interessentskabets) repræsentant har ved anmodningen om bindende svar bl.a. oplyst følgende til Skattestyrelsen: 

… 

Udover opgravet jord fra [havbunden] vil interessentskabet skulle anvende store mængder sand, som interessentskabet enten indvinder [i Danmark] eller [i Land Y1]. 

Til brug for indvinding af sand [fra Danmark] har bygherren, H2 A/S, opnået tilladelse efter råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 3, til indvinding af x m³ sand. Interessentskabet udfører den fysiske indvinding af sand [fra Danmark] i henhold til denne indvindingstilladelse. 

Det fremgår af tilladelsen, at der ikke skal betales vederlag for indvindingen i henhold til råstoflovens § 22 a, […]. 

Ved indvinding og import af sand fra [Land Y1] er der opnået tilladelse i henhold til Land Y1s regler herom. 

Sandet vil - hvad enten det indvindes [i Danmark] eller [Land Y1] - i alle tilfælde blive transporteret af interessentskabet eller for interessentskabets regning med skib. 

Til brug for anlægsarbejderne vil interessentskabet ligeledes skulle anvende sten med oprindelse uden for Danmark. Disse sten er af forskellig størrelse, og størstedelen stammer fra forskellige stenbrud i Land Y2. Dog kan der også ske import af sten fra andre lande. Stenene importeres af interessentskabet eller for interessentskabets regning med skib. 

Interessentskabets repræsentant har under klagebehandlingen oplyst, at de indvundne og importerede råstoffer er omfattet af henholdsvis bilag 1 og 2 til affalds- og råstofafgiftsloven. Repræsentanten har endvidere oplyst, at interessentskabet på intet tidspunkt har haft juridisk ejerskab eller en ret til at udnytte eller råde over det sand, som udnyttes [fra Danmark], som om interessentskabet var ejer af sandet. […].

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har svaret "Nej" til spørgsmål 1, 2 og 3. 

Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse med en præcisering af, at det er selve indvindingen/importen af råstofferne, som udløser afgiftspligten. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"… 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
… 

Begrundelse
Anmodningen handler om, hvorvidt der er afgift på indvinding af sand i Danmark til brug for etablering af landindvinding, [...]. Det er i det følgende forudsat, at de pågældende råstoffer ikke har været underkastet en bearbejdning eller alene en simple bearbejdning. 

Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens (herefter benævnt råstofafgiftsloven) § 1, at den der erhvervsmæssigt indvinder visse råstoffer, bl.a. sand, skal betale en afgift. 

Registrerede virksomheder, der udleverer sådanne råstoffer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden, jf. råstofafgiftslovens § 5, stk. 1.  

Ved udlevering forstås den fysiske udlevering fra den registrerede virksomhed lager, jf. Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit E.A.7.4.6. 

Råstoffer, der udleveres uden vederlag eller forbruges i virksomheden, skal også medregnes, jf. Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit E.A.7.4.6. 

Spørger har oplyst at skulle indvinde sand i Danmark eller Land Y1, og importere sten, til brug for etablering af landindvinding med arbejdshavn og nye naturområder. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger er afgiftspligtig af de råstoffer der indvindes, jf. råstofafgiftslovens § 1. 

Spørger gør gældende, at fordi råstofferne er fritaget for vederlag i henhold til råstofloven, er disse også fritaget for afgift efter råstofafgiftsloven. Spørger har oplyst, at råstofferne er omfattet af råstofloven, hvilket Skattestyrelsen har lagt til grund. At råstofferne er fritaget for vederlag i forbindelse med indvinding af råstoffer efter råstofloven, ændrer ikke ved afgiftspligten efter råstofafgiftsloven. Der er tale om to forskellige love med forskellige bestemmelser for henholdsvis afgifts- og betalingspligt. Det fremgår ingen steder i råstofafgiftsloven, at råstoffer fritaget for vederlag efter råstofloven, er afgiftsfritaget efter råstofafgiftsloven, jf. lovens fritagelsesbestemmelser i § 6. Råstofafgiftsloven har endvidere ikke en fritagelsesbestemmelse om, at der ikke skal betales afgift ved råstofindvinding til brug for anlægsarbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen, således som det er tilfældet i råstofloven, jf. dennes § 22 a, stk. 4, nr. 2. Derfor er der i råstofafgiftsloven ikke mulighed for afgiftsfritagelse under de omhandlede omstændigheder. 

Til spørgers bemærkninger om, at der efter en naturlig sproglig forståelse ikke udleveres råstoffer, fordi disse anvendes af spørger selv, skal det bemærkes, at råstofferne er indvundet og anvendt, og at de ifølge det oplyste ikke længere opbevares hos spørger, hvilket svarer til og kan sidestilles med udlevering, også med henvisning til lovens § 1, hvor det fremgår, at den der erhvervsmæssigt indvinder eller importere råstoffer, skal betale en afgift. Det følger endvidere af Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit E.A.7.4.6, at råstoffer, som forbruges i virksomheden, er afgiftspligtige. Ved udtrykket udlevering af råstoffer kan der efter en naturlig sproglig forståelse og systematikken i reglerne om råstofafgift forstås fysisk udlevering af råstofferne med henblik på deres anvendelse. Ved råstoffernes anvendelse er de således altid udleveret. 

Til spørgers bemærkning om, at råstoffer er afgiftsfritaget efter bestemmelsen om strandfodring, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1, bemærkes det, at ved strandfodring forstås tilførsel af materialer til et strandområde, der er under nedbrydning med henblik på, at materialerne kan indgå i materialeomsætningen, så nettonedbrydningen helt eller delvist stoppes. Hvis hensigten er, at det tilførte materiale skal indgå permanent i et anlæg, en opfyldning eller lignende, vil der ikke være tale om strandfodring, jf. Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit E.A.7.4.7. Det følger endvidere af en naturlig sproglig forståelse af begrebet strandfodring. Det bemærkes herved samtidigt, at ifølge det oplyste har Miljøstyrelsen lagt til grund, at der er tale om indvinding til brug for anlægsarbejdet […]. 

Spørgeres bemærkning om, at strandfodring har til formål at "opretholde en naturligt kystprofil og dermed en naturlig strandbredde" medfører ikke, at etablering af landindvinding kan komme under fritagelsesbestemmelsen om strandfodring. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 2
…. 

Begrundelse
Anmodningen handler om, hvorvidt der er afgift på import af sand til brug for etablering af landindvinding, [...]. Det er i det følgende forudsat, at de pågældende råstoffer ikke har været underkastet en bearbejdning eller alene en simple bearbejdning. 

Det følger af råstofafgiftslovens § 2, at den der erhvervsmæssigt importerer visse råstoffer, bl.a. sand, skal betale en afgift. 

Der henvises til gennemgangen af regler relevante for afgiftspligten i Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1 ovenfor. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger er afgiftspligtig af de råstoffer, der importeres, jf. råstofafgiftslovens § 2. 

For så vidt øvrige bemærkninger fra spørger, skal der henvises til det af Skattestyrelsen anførte i begrundelsen under spørgsmål 1 ovenfor. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 3
…. 

Begrundelse
Anmodningen handler om, hvorvidt der er afgift på import af sten til brug for etablering af landindvinding, [...]. Det er i det følgende forudsat, at de pågældende råstoffer ikke har været underkastet en bearbejdning eller alene en simple bearbejdning. 

Det følger af råstofafgiftslovens § 2, at den der erhvervsmæssigt importerer visse råstoffer, bl.a. sten, skal betale en afgift. 

Der henvises til gennemgangen af regler relevante for afgiftspligten i Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1 ovenfor. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger er afgiftspligtig af de råstoffer der importeres, jf. råstofafgiftslovens § 2. 

For så vidt øvrige bemærkninger fra spøger, skal der henvises til det af Skattestyrelsen anførte i begrundelsen under spørgsmål 1 ovenfor. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej". 

…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. november 2022 fastholdt den påklagede afgørelse og udtalt følgende:

…

Interessentskabets opfattelse
Interessentskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skatterådets svar på spørgsmål 1, 2 og 3 ændres til "Ja". 

…

Interessentskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Interessentskabets repræsentant har den 6. december 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

…

Interessentskabets yderligere bemærkninger til sagen

….

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"…
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og har ingen yderligere bemærkninger."

Interessentskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Interessentskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: 

"… 

2 VORES BEMÆRKNINGER 

Som anført i vores klage og indlæg i sagen, så fordrer en pligt til at afregne råstofafgift, at flere samtidige forudsætninger er til stede for en given transaktion/handling: 

1.        Der skal være tale om erhvervsmæssig indvinding, hvortil der kræves indvindingstilladelse 

2.        Der skal være tale om en udlevering af varer fra den virksomhed, der er afgiftspligtig 

3.        Aktiviteten skal ikke være omfattet af fritagelsesbestemmelserne i lovens §6 

4.        Varen skal objektivt set være omfattet af afgiftspligten. 

Skatteankestyrelsen er, jf. også vores anbringender, enig i, at der ikke i loven eller forarbejderne til loven er nogen nærmere uddybning af, hvad der skal forstås som en erhvervsmæssig indvinding eller import. 

Skatteankestyrelsen slutter derfor, at der ud fra en almindelig sproglig fortolkning må være tale om en erhvervsmæssig udnyttelse til videresalg eller til brug inden for bygge- og anlægssektoren. 

Vi kan i princippet godt tilslutte os Skatteankestyrelsens vurdering, men en sådan slutning skal ud fra almindeligt juridiske principper foretages i en samlet kontekst af lovens formål m.v. og ikke alene ud fra en fortolkning af lovteksten, når lovteksten ikke er i sig selv er klar og entydig. 

Formålet med råstofafgiftsloven er tæt koblet sammen med råstofloven, der har til formål at regulere og begrænse udnyttelsen af råstofforekomster i Danmark. 

Som nævnt i vores indlæg er der tre dimensioner af en udnyttelse. Den kan være erhvervsmæssig, samfundsmæssig eller privat. Der kan ikke være tvivl om, at formålet med det samlede projekt er samfundsmæssigt. […]. 

…. 

Det må derfor være uomtvistet, at råstofferne anvendes til samfundsmæssige formål, der således pr. definition ikke samtidig kan være erhvervsmæssige. Dermed er der ikke indtrådt afgiftspligt. Det samme gælder for de importerede sten, der af samme årsager som oven for ikke importeres med et erhvervsmæssigt sigte. 

Ikke desto mindre anføres det videre i Skatteankestyrelsens indstilling, at H1 udnytter råstofferne erhvervsmæssigt derved, at råstofferne er nødvendige for, at H1 på baggrund af en kontrakt kan anvende råstofferne til at gennemføre kontrakten om landindvinding, kystsikring m.v. 

Dette er efter vores opfattelse uden for almindelig forståelse og dermed en fejlslutning. 

Slutningen havde været korrekt, hvis H1 havde forpligtet sig til at udføre en anlægsopgave, hvorunder H1 udover arbejdsydelserne også skulle levere råmaterialerne. 

H1 har imidlertid på intet tidspunkt hverken haft juridisk ejerskab eller en ret til at udnytte/råde over det sand, som udnyttes [fra Danmark], som om H1 var ejer af sandet. […]. 

Det taler således imod både jura, almindelig logik og sund fornuft, at H1 skulle være i stand at overdrage/udlevere sandet, når H1 hverken har indvindingstilladelsen eller på noget tidspunkt opnår nogen ejendomsret over sandet. 

Af samme årsag kan der heller ikke være tale om, at der indtræder en afgiftspligt for H1 i en form af det, der svarer til en udtagningsbeskatning (som måske rettelig nok er det, som Skatteankestyrelsens indstilling plæderer for). Udtagningsbeskatning er kun muligt, hvis der rent faktisk udtages varer eller ydelser fra eget bo, men det er jo netop ikke tilfældet, eftersom sandet aldrig har indgået i H1’s bo, men derimod både før og efter projektet er statens ejendom. 

Efter vores vurdering tager Skatteankestyrelsens indstilling udgangspunkt i, at når der, som tilfældet er, foreligger en lov om afgift af råstoffer, så skal der ske en beskatning af disse råstoffer, uanset hvad lovens formål og hensigt har været, og uanset at der i det her omhandlende tilfælde ikke ses nogen hjemmel til at beskatte H1, hvorfor hjemlen bliver indfortolket af Skatteankestyrelsen. 

[…] 

Skatteankestyrelsen (udvidende) fortolkning af afgiftspligten efter råstofafgiftsloven vil således have vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser for en lang række projekter med et samfundsmæssigt sigte. 

Dette er en konsekvens af, at Skatteankestyrelsen fejlagtigt ligestiller samfundsmæssigt med erhvervsmæssigt, jf. vores anbringender ovenfor. 

…"

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Skatterådets svar på spørgsmål 1, 2 og 3 ændres til "Ja" og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet, idet repræsentanten dog var enig i, at de omhandlede råstoffer objektivt set var omfattet af afgiftspligten efter affalds- og råstofafgiftsloven og ikke fritaget for afgift efter lovens § 6. Repræsentanten fremhævede bl.a., at interessentskabet ikke ejer, og derfor ikke udleverer, det omhandlede sand, og at indvindingen ikke er erhvervsmæssig, men samfundsmæssig, […]. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Interessentskabet ønsker med spørgsmål 1, 2 og 3 bekræftet, at interessentskabet er fritaget for råstofafgift vedrørende henholdsvis indvinding af sand [fra Danmark], import af sand [fra Land Y1] og import af sten fra steder uden for Danmark til brug for etablering af kystbeskyttelse i form af landindvinding og lignende [i Danmark]. 

Der skal tages stilling til, om de omhandlede råstoffer er omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens anvendelsesområde og i givet fald, om de er fritaget for afgift efter samme lov. Hvis råstofferne er omfattet af loven og ikke er fritaget for afgift, skal der tages stilling til, om pligten til at betale afgiften påhviler interessentskabet og i så fald, om afgiftspligten indtræder ved interessentskabets dispositioner, og hvorvidt de omhandlede råstoffer indgår i den afgiftspligtige mængde.

Retsgrundlaget
Affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, har følgende ordlyd: 

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. kubikmeter af råstoffet.

… 

§ 2. Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. kubikmeter af råstoffet." 

Disse bestemmelser blev indført ved lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer. § 1 havde følgende ordlyd: 

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer, som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift." 

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. 100 af 8. december 1989: 

"Til § 1
Der betales afgift af sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet.
…
Afgiftspligten indtræder ved udleveringen fra indvindingsvirksomheden. Hvor varen anvendes i videregående processer i virksomheden, medregnes den udtagne mængde råstoffer til udleveringen, d.v.s. afgiftspligten indtræder, når råstofferne udtages til produktionen." 

Affalds- og råstofafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6 og § 16 har følgende ordlyd: 

"§ 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, jf. § 2, stk. 1, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
… 

 § 5. Registrerede virksomheder, der udleverer råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel bearbejdning, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden.
   Stk. 2. Registrerede virksomheder, der anvender råstoffer i videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer, opvarmning, brænding og lignende, skal medregne den tilførte mængde råstoffer til udleveringen efter stk. 1.

… 

§ 6. Fritaget for afgift er:
1)       Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.
2)       Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder (klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.
3)       Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede depoter m.v.
4)       Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.
… 

§ 16. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode på et kvartal angive den afgiftspligtige mængde og afgiftsbeløbet og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v." 

Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 100 af 8. december 1989 fremgår bl.a. følgende: 

“…
Med nærværende lovforslag er det hensigten, at den foreslåede afgift skal tilskynde til, at råstofforbruget begrænses og sammen med affaldsafgiften til, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fremmes. Afgiften skal endvidere medvirke til finansiering af statslige aktiviteter på miljø- og råstofområdet.
…" 

Af Den juridiske vejledning fremgår bl.a. følgende af afsnit E.A.7.4.6 vedrørende affalds- og råstofafgiftslovens § 5: 

"…
Virksomhedernes opgørelse af den afgiftspligtige mængde
…
Er råstofferne indgået i videregående processer, angives den mængde, der i perioden er udtaget til produktion af færdigvarer eller anvendes i forbindelse med anlægsarbejder. … En registreret virksomhed, der ved siden af råstofindvindingen har erhvervsmæssige aktiviteter i form af anlægsarbejder, skal betale afgift af de afgiftspligtige råstoffer på det tidspunkt, hvor råstofferne fysisk udtages til anlægsarbejdet.
…"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Affalds- og råstofafgiftslovens anvendelsesområde
Affalds- og råstofafgiftsloven omfatter alene råstoffer, som indvindes eller importeres erhvervsmæssigt, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Disse bestemmelser blev indført ved lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer og ændret ved lov nr. 1071 af 23. december 1992 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer og lov nr. 1408 af 21. december 2005 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer. Hvad der skal anses for "erhvervsmæssig" indvinding og import, er ikke nærmere uddybet i disse love eller forarbejderne hertil. 

Ud fra en almindelig sproglig forståelse må erhvervsmæssig indvinding og import omfatte indvinding og import, der foretages med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af de herved indvundne eller importerede råstoffer, herunder f.eks. videresalg eller brug inden for bygge- og anlægssektoren. 

Efter det oplyste foretager interessentskabet den fysiske indvinding af det omhandlede sand [fra Danmark] med henblik på at anvende dette til en række anlægsarbejder til opfyldelse af en kontrakt mod betaling. De udenlandske råstoffer transporteres til Danmark af interessentskabet selv, eller for interessentskabets regning, med samme sigte. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at interessentskabet indvinder, henholdsvis importerer, de omhandlede råstoffer erhvervsmæssigt. 

Idet det endvidere er oplyst, at det indvundne sand [fra Danmark] er omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens bilag 1, og at de importerede råstoffer er omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens bilag 2, er de omhandlede råstoffer afgiftspligtige efter affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, henholdsvis § 2, stk. 1. 

Det af repræsentanten anførte om, at indvinding og import af råstoffer, der anvendes til "samfundsmæssige formål", pr. definition ikke kan være erhvervsmæssig, har ikke støtte i affalds- og råstofafgiftslovens ordlyd, forarbejder eller formål om forbrugsbegrænsning og genanvendelse, og kan således ikke føre til en anden konklusion. Ligeledes har det af repræsentanten anførte om, at de omhandlede råstoffer er fritaget for vederlagsbetaling efter råstofloven, ikke i sig selv betydning for, hvorvidt råstofferne er omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens anvendelsesområde. 

Det af repræsentanten anførte om, at de anlæg, hvortil råstofferne anvendes, i princippet senere vil kunne nedlægges, hvorefter råstofferne vil kunne anvendes til andre formål, og at interessentskabet ikke udleverer råstofferne, ændrer heller ikke herpå, idet afgiftspligten følger af indvindingen og importen, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, henholdsvis § 2, stk. 1. 

Afgiftsfritagelse
Efter det oplyste anvendes de omhandlede råstoffer ikke til strandfodring. Råstofferne er herefter ikke fritaget for afgift efter affalds- og råstofafgiftslovens § 6, nr. 1. At visse af de anlæg, hvortil råstofferne anvendes, måtte have samme kystbeskyttende formål som strandfodring, kan ikke føre til en anden vurdering uden klar støtte for en sådan udvidende fortolkning i forarbejderne til bestemmelsen. De omhandlede råstoffer er endvidere ikke fritaget for afgift efter affalds- og råstofafgiftslovens § 6, nr. 2 - 4. 

Det af repræsentanten anførte om, at de omhandlede råstoffer er fritaget for vederlagsbetaling efter råstofloven, har ikke i sig selv betydning for, hvorvidt råstofferne er fritaget for afgift efter affalds- og råstofafgiftsloven. 

Den subjektive afgiftspligt
Pligten til at betale råstofafgift efter affalds- og råstofafgiftsloven påhviler den, der erhvervsmæssigt indvinder eller importerer afgiftspligtige råstoffer, jf. lovens § 1, stk. 1, henholdsvis § 2, stk. 1. Disse bestemmelser blev indført og ændret ved de ovenfornævnte love. Hvem der skal anses for den, der erhvervsmæssigt indvinder og importerer afgiftspligtige råstoffer, er ikke nærmere uddybet i disse love eller forarbejderne hertil. 

Som ovenfor anført, må erhvervsmæssig indvinding og import omfatte indvinding og import, der foretages med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af de herved indvundne eller importerede råstoffer, herunder f.eks. videresalg eller brug inden for bygge- og anlægssektoren. Den, som erhvervsmæssigt indvinder eller importerer, må herefter henvise til den, som udfører den fysiske aktivitet med indvindingen eller importen, eller på hvis vegne den fysiske aktivitet med indvindingen eller importen udføres, med henblik på egen erhvervsmæssige udnyttelse af de herved indvundne eller importerede råstoffer. 

Efter det oplyste foretager interessentskabet den fysiske indvinding af det omhandlede sand [fra Danmark] med henblik på selv at anvende dette til en række anlægsarbejder til opfyldelse af en kontrakt mod betaling. De udenlandske råstoffer transporteres til Danmark af interessentskabet selv, eller for interessentskabets regning, med samme sigte. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at interessentskabet indvinder, henholdsvis importerer, de omhandlede råstoffer med henblik på egen erhvervsmæssig udnyttelse af disse. 

Da interessentskabet herefter må anses som den virksomhed, der erhvervsmæssigt indvinder og importerer de afgiftspligtige råstoffer, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, henholdsvis § 2, stk. 1, skal interessentskabet registreres i henhold til affalds- og råstofafgiftslovens § 4, stk. 1. Det følger heraf, at interessentskabet efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive den afgiftspligtige mængde og afgiftsbeløbet og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 16. 

Afgiftspligtens indtræden og den afgiftspligtige mængde
Efter det oplyste anvender interessentskabet de omhandlede råstoffer til anlæg af […]. Landsskatteretten finder, at interessentskabets anvendelse af råstofferne hertil må betragtes som anvendelse i videregående processer efter affalds- og råstofafgiftslovens § 5, stk. 2, jf. Den juridiske vejlednings afsnit E.A.7.4.6, idet der i alle tilfælde er tale om egentlige anlægsarbejder og ikke blot omplacering af sand på havbunden. Heraf følger, at afgiftspligten indtræder, når interessentskabet tilfører råstofferne til anlægsarbejderne, jf. bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. 100 af 8. december 1989 og Den juridiske vejlednings afsnit E.A.7.4.6. Endvidere følger det, at interessentskabet skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde råstoffer, der i afgiftsperioden er tilført anlægsarbejderne, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 1, og Den juridiske vejlednings afsnit E.A.7.4.6. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1, 2 og 3.