Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørgers beskrevne afståelse af anparter i Target ApS til H3 og den efterfølgende reinvestering i H2, ikke vil udløse udbyttebeskatning for Spørger?

2. Kan det bekræftes, at de beskrevne transaktioner ikke kan tilsidesættes i medfør af ligningslovens § 3?

Svar

1. Ja

2. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.1 Baggrund

1.1.1 Overordnet om G1 P/S

G1 er en global udvikler af <udeladt>. G1’s forretningsmodel er nærmere beskrevet i afsnit 1.1.2.

G1 er organiseret som et partnerselskab. Ejerskabet er fordelt blandt Continuing Partners Owner Companies, Non-Continuing Owner Companies, Non-Continuing Personal Partipants (alle som defineret i bilag 1, der er vedlagt anmodningen) og Komplementarselskabet G2. En oversigt over fordelingen af ejerskabet af G1 er vedlagt som bilag 2, der er vedlagt anmodningen. G2 er ejet af Continuing Partners Owner Companies, Non-Continuing Owner Companies og Non-Continuing Personal Partipants.

Continuing Partners Owner Companies ejes af en række kapitalselskaber, personselskaber og personer ("Continuing Partners"). En oversigt over Continuing Partners vedlægges som bilag 3, der er vedlagt anmodningen.

Den nuværende struktur kan simplificeret illustreres således:

<Tegning udeladt>

1.1.2 Nærmere om G1’s forretningsmodel

Som nævnt ejer og udvikler G1 <udeladt>.

<Nærmere beskrivelse af forretningsmodel er udeladt>

1.1.3 Nærmere om H3

H3 er et kapitalselskab hjemmehørende i X-land, der også er <udeladt>. H3 er et helejet datterselskab af det X-landske kapitalselskab H1, som er et holdingselskab med en række datterselskaber, der er aktive inden for <udeladt>.

Skattestyrelsen kan ved afgørelsen lægge til grund, at H3 og G1 (herunder G1s ultmative ejere) inden gennemførelsen af transaktionerne (som beskrevet i afsnit 1.2) ikke er koncernforbundne selskaber.

1.2 De påtænkte transaktioner

1.2.1 Overordnet om de påtænkte transaktioner

Formålet med de nedenfor beskrevne transaktioner i step 1-3 er, at H3 skal erhverve G1, Continuing Partners Owner Companies og External Partnerships (som defineret nedenfor i afsnit 2.2.3). For at H3 kun skal erhverve ét selskab af ejerne af G1, Continuing Partners Owner Companies og External Partnerships, påtænkes det at gennemføre step 1-2 som beskrevet nedenfor.

Da Continuing Partners og de nuværende ejere af External Partnerships ønsker at reinvestere en del af afståelsesvederlaget, gennemføres step 4-5.

1.2.2 Step 1

I step 1 planlægges det, at Non-Continuing Personal Participants og Non-Continuing Owner Companies sammen stifter et nyt selskab, Target ApS. Stiftelsen sker ved apportindskud af Non-Continuing Personal Participants og Non-Continuing Owner Companies ejerandele i G2 og G1 mod anparter i Target ApS. Der udarbejdes vurderingsberetninger for ejer- og kapitalandelene efter reglerne i selskabslovens §§ 36 og 37.

<Tegning udeladt>

1.2.3 Step 2

I step 2 planlægges det, at kapitalandelene i Continuing Partners Owner Companies apportindskyddes af Continuing Partners i Target ApS mod anparter i Target ApS. Derudover apportindskyddes kapitalandelene i det Y-landske kapitalselskab G2, G3 A/S og G4 A/S (samlet "External Partnerships") i Target ApS mod anparter i Target ApS. En oversigt over ejerne af External Partnerships er vedlagt ammodningen som bilag 4.

External Partnerships har ikke ejerandele i G1 eller anparter i G2.

Der udarbejdes vurderingsberetninger for kapitalandelene efter reglerne i selskabslovens §§ 36 og 37.

Strukturen vil herefter se således ud:

<Tegning udeladt>

1.2.4 Step 3

I step 3 påtænker H3 at købe 100% af anparterne i Target ApS af Continuing Partners, ejerne af External Partnerships, Non-Continuing Personal Participants og Non-Continuing Owner Companies. Købesummen til Continuing Partners vederlægges ved en blanding af (i) kontantbetaling, (ii) gældsbreve (“Continuing Partners’ Loan Note"), og (iii) gældsbreve til reinvestering i H3 ("Re-investment Loan Notes"), der forud for gennemførslen af reinvesteringen overdrages fra H3 til et nystiftet X-landsk kapitalselskab H2, der ejer 100% af kapitalandelene i H3, jf. nærmere under step 4(b) (pkt. 1.2.6).

Non-Continuing Personal Participants og Non-Continuing Owner Companies vederlægges med kontant betaling.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at vederlaget for anparterne i Target ApS svarer til anparternes handelsværdi, og at H3 har reel økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, samt at den kommercielle aktivitet ikke er blevet erhvervet fra et selskab, der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab inden for de seneste 3 år.

Step 3 kan illustreres som følger, hvor den øverste stiplede linje illustrerer erlæggelsen af købesummen:

<Tegning udeladt>

1.2.5 Step 4(a)

I dette step påtænker Continuing Partners samt (de tidligere) ejere af External Partnerships at stifte et fælles holdingselskab ("Continuing Partners HoldCo"). Continuing Partners HoldCo stiftes via et apportindskud af Re-investment Loan Notes modtaget i step 3 mod kapitalandele i Continuing Partners HoldCo. Der udarbejdes vurderingsberetninger for Re-investment Loan Notes efter reglerne i selskabslovens §§ 36 og 37.

Det bemærkes at Non-Continuing Owner Companies og Non-Continuing Personal Participants ligeledes tilbydes at reinvestere, og dermed kan blive medejere af Continuing Partners HoldCo.

Step 4(a) kan illustreres som følger:

<Tegning udeladt>

1.2.6 Step 4(b)

I dette step planlægges det, at Continuing Partners HoldCo reinvesterer i H2.

Forinden reinvesteringen gennemføres et debitorskifte af Re-investment Loan Notes således, at H2 bliver debitor fremfor H3.

Re-investment Loan Notes, der efter gennemførslen af step 4(a) ejes af Continuing Partners HoldCo, vil herefter blive apportindskudt i H2 imod vederlæggelse af kapitalandele i H2. Efter reinvesteringen vil Continuing Partners HoldCo eje ca. xx,x % af H2, imens H1 vil eje ca. xx,x % af H2.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at H2 er et kapitalselskab, som ikke har reel økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Step 4(b) kan illustreres som følger:

<Tegning udeladt>

1.2.7 Step 5

I dette step planlægges det, at Continuing Partners' Loan Notes overføres fra Continuing Partners til Continuing Partners HoldCo. Som vederlag for Continuing Partners' Loan Notes udsteder Continuing Partners HoldCo gældsbreve til Continuing Partners på vilkår, der er identiske med Continuing Partners' Loan Notes.

Der vil kunne ske et debitorskifte fra H3 til H2 på Continuing Partners' Loan Notes i tilfælde af, at Continuing Partners’ Loan Notes skal konverteres til kapitalandele i H2.

Step 5 kan illustreres som følger:

<Tegning udeladt>

1.3 Om Spørger

Spørger er en Continuing Partner, som efter gennemførsel af step 1-2 (det vil sige inden salget af anparter i Target ApS til H3) vil eje ca. x,x % af anparterne i Target ApS.

Efter gennemførsel af step 1-5 vil Spørger have en ejerandel på ca. x,x % i Continuing Partners HoldCo. Continuing Partners HoldCo vil have en ejerandel på ca. xx,x % i H2. H2 vil være enekapitalejer af H3, der vil være enekapitalejer af Target ApS. Det betyder, at Spørger efter overdragelsen af anparter i Target ApS, og den efterfølgende reveinstering i H2, vil have en indirekte ejerandel på ca. x,x % i Target ApS.

Som anført i afsnit 2.2.5 bemærkes det, at Non-Continuing Owner Companies og Non-Continuing Personal Participants ligeledes tilbydes at reinvestere, og dermed kan blive medejere af Continuing Partners HoldCo. Dette betyder, at de endelige ejerandele i Continuing Partners HoldCo og Target ApS kan variere fra de ovenanførte procentangivelser.

Supplerende oplysninger på baggrund af spørgsmål fra Skattestyrelsen

De ovenfor påtænkte transaktioner er nu gennemførte.

Der blev den xx. xxxx 2024 indgået en Share Purchase and Reinvestment Agreement om salg af kapitalandele i Target ApS.

Som betingelse for aftalen var følgende bl.a. aftalt:

<Uddrag fra aftalegrundlag er udeladt>

Af Closing Memorandum af den xx. xxxx 2025 fremgår det, at ovenstående betingelse blev frafaldet af sælgerne den x. xxxx 2025.

Spørgers opfattelse og begrundelse

2.1 Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare spørgsmål 1 med "ja".

2.1.1 Spørgers afståelse af anparter i Target ApS er skattefri

Som beskrevet i afsnit 1.3 vil Spørger inden salget af anparter i Target ApS, og den efterfølgende reinvestering i H2, eje ca. x,x % af anparterne i Target ApS.

Spørgers anparter i Target ApS vil være skattefri porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1, da Spørger vil eje under 10 % af anparterne og Target ApS ikke vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Da Spørger er et selskab, vil afståelse af anparterne i Target ApS være skattefri efter aktieavancebeskatningslovens § 8.

Spørgsmålet er herefter, om vederlaget for afståelsen af anparterne i Target ApS skal omkvalificeres til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D.

Det er Spørgers opfattelse, at dette ikke er tilfældet, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.1.2-2.1.3.

2.1.2 Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 finder ikke anvendelse

Det følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt., at hvis en juridisk person overdrager aktier m.v. i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte.

Spørger (overdrager) er ikke koncernforbundet med H3 (det erhvervende selskab) inden afståelsen af anparter i Target ApS til H3. Allerede af denne grund er det Spørgers opfattelse, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 ikke finder anvendelse.

2.1.3 Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 finder ikke anvendelse

Det følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, at hvis en juridisk person overdrager aktier m.v. til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v.

Som det er oplyst i afsnit 1.2.4 kan Skattestyrelsen lægge til grund, at H3 på tidspunktet for overdragelse af anparterne i Target ApS til H3 ikke er et selskab uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Allerede af denne grund er det Spørgers opfattelse, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 ikke finder anvendelse for Spørgers salg af anparter i Target ApS.

2.1.4 Sammenfatning

Sammenfattende er det Spørgers opfattelse, at Spørgers afståelse af anparter i Target ApS vil være skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, og ikke vil skulle omkvalificeres til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare spørgsmål 1 med "ja".

2.2 Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare spørgsmål 2 med "ja".

2.2.1 Ligningslovens § 3 finder ikke anvendelse

I henhold til ligningslovens § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Ved anvendelse af stk. 1, betragtes arrangementer eller serier af arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at ligningslovens § 3 finder anvendelse:

1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder er arrangementet ikke tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Spørger afstår reelt sine anparter i Target ApS ved overdragelsen af disse til H3, og får som vederlag (i) kontantbetaling, (ii) Continuing Partners’ Loan Note, og (iii) Re-investment Loan Notes. Verderlaget består kun delvist af Re-investment Loan Notes, som vil blive anvendt til reinvestering i H2. Spørger ejer således færre kapitalandele efter transaktionen end forud for transaktionen, hvorved Spørgers ejerandel i Target ApS reduceres.

Formålet med selskabsskattelovens § 2 D er, at det ikke skal være muligt at konvertere skattepligtige udbytter til skattefri avancer. Både for så vidt angår stk. 1 og 2, henvises i bemærkningerne til de situationer, hvor ejerkredsen efter omstruktureringen er uændret, og hvor formålet med transaktionen er at modtage midler fra selskabet.

Da Spørgers indirekte ejerandel i Target ApS efter transaktionen vil være reduceret, er der tale om et reelt salg af anparter i Target ApS.

Transaktionen er dermed ikke i strid med formålet i selskabsskattelovens § 2 D, og et af de væsentligste formål med arrangementet er således ikke opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 efter Spørgers opfattelse ikke finder anvendelse.

Spørger henviser til støtte for dette synspunkt til Skatterådets afgørelse i SKM2021.518.SR. Afgørelsen omhandlede en transaktion hvorved spørgeren ombyttede sine aktier i et selskab, H2, til aktier i et andet selskab, H3, og som vederlag modtog både aktier i H3 samt kontanter. Spørger ombyttede herefter sine aktier i H3, til aktier i et tredje selskab, BidCo. Aktierne i BidCo ombyttede spørger til aktier i et fjerde selskab, TopCo. Ved de sidste to aktieombytninger modtog spørger alene vederlag i aktier.

Skatterådet bekræftede, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet udtalte bl.a. (vores understregninger):

" ...der er tale om et reelt salg af en del af aktierne i H3, idet H1 efter transaktionen ejer færre aktier end forud for transaktionen og kontantvederlaget svarer til værdien af de afståede aktier. Som anført ovenfor er formålet med selskabsskattelovens § 2 D at forhindre konvertering af udbytte til avance i tilfælde, hvor formålet reelt er at udlodde udbytte, og hvor aktionærernes ejerandele er uforandrede. I nærværende tilfælde kan et af de væsentligste formål med arrangementet derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen er tilrettelagt på den for H1 skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde."

Samt:

"Den valgte fremgangsmåde kunne ses som en omgåelse af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, om salg til et tomt selskab. Som anført ovenfor anser Skattestyrelsen imidlertid arrangementet som værende reelt og tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, da arrangementet reelt er en aktieafståelse og ikke en udbytteudlodning. Hvis en transaktion kan gennemføres på flere måder, har skatteyderen endvidere som udgangspunkt adgang til at benytte den skattemæssigt mest fordelagtige model, forudsat at transaktionerne afspejler den økonomiske realitet.

Spørger henviser desuden til Skatterådets afgørelse i SKM2023.278.SR. Afgørelsen omhandlede en transaktion hvorved spørgeren solgte sine kapitalandele i et af targets datterselskaber til target. Som vederlag modtog spørger kontanter og kapitalandele i target. Spørger foretog herefter en række aktieombytninger for kapitalandelene i target, således at spørger ultimativt kom til at eje kapitalandele i TopCo.

Skatterådet bekræftede, at hverken selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller 2 fandt anvendelse.

Afgørelsen behandlede også anvendelsen af ligningslovens § 3. Skatterådet fandt, at bestemmelsen ikke fandt anvendelse på transaktionen. Skatterådet udtalte bl.a. (vores understregninger):

"Inden ombytningen udnyttede Spørger sine warrants og tegnede nye anparter i G1. Spørger ejede herefter direkte nominelt XX.000 kr. anparter ud af den totale selskabskapital i selskabet svarende til ca. 5,4%. (…)

Efter ombytningerne ejede Spørger nominelt x anparter ud af den totale selskabskapital i TopCo svarende til en indirekte ejerandel på ca. 2,85% af anparterne i G1.

Der er derfor Skattestyrelsens opfattelse, tale om et reelt salg af en del af aktierne i G1, idet Spørger efter transaktionen ejer færre aktier end forud for transaktionen og kontantvederlaget svarer til værdien af de afståede aktier. Som anført ovenfor er formålet med selskabsskattelovens § 2 D at forhindre konvertering af udbytte til avance i tilfælde, hvor formålet reelt er at udlodde udbytte, og hvor anpartshavernes ejerandele er uforandrede. I nærværende tilfælde kan et af de væsentligste formål med arrangementet derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen er tilrettelagt på den for Spørger skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde."

Samt:

"Den valgte fremgangsmåde kunne ses som en omgåelse af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, om salg til et tomt selskab. Som anført ovenfor anser Skattestyrelsen imidlertid arrangementet som værende en reel aktieafståelse og ikke en udbytteudlodning. Hvis en transaktion kan gennemføres på flere måder, har skatteyderen endvidere som udgangspunkt adgang til at benytte den skattemæssigt mest fordelagtige model, forudsat at transaktionerne afspejler den økonomiske realitet."

2.2.2 Sammenfatning

Det er Spørgers opfattelse, at transaktionen udgør et reelt salg af anparter i Target ApS, hvorfor transaktionen, jf. også de nævnte afgørelser, ikke er i strid med formålet i selskabsskattelovens § 2 D. Ligningslovens § 3 finder derfor efter Spørgers opfattelse ikke anvendelse.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare spørgsmål 2 med "ja".

Supplerende opfattelse og begrundelse på baggrund af spørgsmål fra Skattestyrelsen

Som supplerende oplyst er transaktionerne nu gennemførte.

Uanset om Skattestyrelsen mener, at der blev indgået endelig aftale den xx. xxxx 2024 eller ved frafaldet af betingelsen den x. xxxx 2025, er det vores opfattelse, at afståelsen af anparter - og den efterfølgende reinvestering - ikke udløser udbyttebeskatning for Spørger.

Hvis Skattestyrelsen på baggrund af ovenstående er af den opfattelse, at der blev indgået endelig aftale den xx. xxxx 2024, henviser vi til ovenstående argumentation.

Hvis Skattestyrelsen i stedet er af den opfattelse, at der først blev indgået endelig aftale den x. xxxx 2025, er det vores opfattelse, at selvom selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller 2 skulle finde anvendelse (hvilket efter vores opfattelse ikke er tilfældet, jf. vores argumentation i anmodningen om bindende svar), vil afståelsen af anparter - og den efterfølgende reinvestering - ikke udløse udbyttebeskatning for Spørger, da udbytter fra skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, fra den 1. januar 2025 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at betingelserne for skattefrihed i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers beskrevne afståelse af anparter i Target ApS til H3 og den efterfølgende reinvestering i H2, ikke vil udløse udbyttebeskatning for Spørger.

Begrundelse

Det bemærkes indledningsvis, at de beskrevne transaktioner ikke længere er påtænkte, men er blevet gennemført. Se Spørgers supplerende oplysninger.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at Spørger ejede xx % af selskabet G5 A/S. G5 A/S er deltager med en ejerandel på xx,xx % i G1, der er organiseret som et partnerselskab.

Spørger har via apportindskud af sine kapitalandele i G5 A/S til Target ApS modtaget anparter i Target ApS, svarende til en ejerandel på x,x %. Se nærmere i Spørgers beskrivelse af step 1 og 2. Skattestyrelsen lægger til grund, at denne overdragelse behandles som en skattepligtig aktieavance.

Spørger har herefter solgt alle anparterne i Target ApS til det ikke-koncernforbundne X-landske selskab, H3, der er ejet 100 % af et nystiftet X-landsk kapitalselskab, H2. Det er oplyst, at H2 er et er et kapitalselskab, som ikke har reel økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet - altså et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.

Salgssummen for anparterne blev vederlagt ved en blanding af kontantbetaling og gældsbreve, hvoraf det ene gældsbrev var til reinvestering i H3. Se nærmere i Spørgers beskrivelse af step 3.

Som næste step har Spørger, sammen med de andre tidligere ejere, stiftet et fælles holdingselskab, benævnt i anmodningen som "Continuing Partners HoldCo". Holdingselskabet blev stiftet via et apportindskud af det gældsbrev til reinvestering i H3, der var en del af vederlæggelsen i ovennævnte step 3. Se nærmere i Spørgers beskrivelse af step 4 (a).

Herefter blev der gennemført et debitorskifte af gældsbrevet til reinvestering, så H3’s moderselskab, H2, i stedet bliver debitor på gældsbrevet. Det nystiftede fælles holdingselskab, Continuing Partners HoldCo, indskød herefter gælsbrevet i H2 imod vederlæggelse af anparter i H2. Se nærmere i Spørgers beskrivelse af step 4 (b).

Som sidste trin overførte Spørger det almindelige gældsbrev til det nystiftede fælles holdingselskab, Continuing Partners HoldCo, Som vederlag herfor udsteder holdingselskabet et identisk gældsbrev til Spørger. Se nærmere i Spørgers beskrivelse af step 5.

Skattestyrelsen bemærker, at en endelig og bindende aftale evt. først kan anses indgået efter vedtagelser på parternes generalforsamlinger og andre godkendelser. Se f.eks. SKM2002.399.VLR, SKM2008.837.SR og SKDM 1970, 8. Se også Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.1.6.1.

Det fremgår af de supplerende oplysninger, at aftalegrundlaget af xx. xxxx 2024 (for samtlige sælgere, herunder Spørger) indeholdt betingelser, der først blev ophævet den x. xxxx 2025.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at følgende er officielt registreret og oplyst om transaktionerne:

<Udeladt>

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at der først er indgået endelig og bindende aftale om afståelse af anparter i Target ApS til H3 og reinvestering i H2 efter den 1. januar 2025. Ved vurderingen lægges der desuden vægt på, at det fremgår, at der ikke er koncernforbindelse mellem de handlende parter.

Tidspunktet for en endelig og bindende aftale har betydning i relation til den skattemæssige behandling af udbytter fra porteføljeaktier, jf. nedenfor.

Udgangspunktet ved salg af kapitalandele i selskaber er, at dette behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se aktieavancebeskatningslovens § 8.

Spørger vil eje x,x % af anparterne i Target ApS. I overensstemmelse med Spørgers opfattelse lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørgers anparter i Target ApS opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og kan anses som skattefrie porteføljeaktier.

Udbyttebeløb, der modtages af skattefri porteføljeaktier, blev tidligere medregnet med 70 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se selskabsskattelovens § 13, stk. 2 (dagældende).

Reglerne blev ændret med virkning fra og med 1. januar 2025, hvorefter udbytter fra porteføljeaktier, som hovedregel, er skattefrie. Skattefriheden er bl.a. betinget af, at modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen og at det udbyttegivende selskab ikke har fradrag for udbytteudlodningen.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1691 af 30. december 2024, hvor der blev indsat et nyt nr. 3 i selskabsskattelovens § 13, stk. 1. Af lovforslag nr. 28 af 2. oktober 2024 fremgår det bl.a. at lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024. Det fremgår videre, at det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, der vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber.

Bestemmelserne har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Se § 9, stk. 3 i lov nr. 1691 af 30. december 2024.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at: "… en ophævelse med afledte konsekvensændringer af selskabers skattepligt af udbytter fra unoterede skattefrie porteføljeaktier, hvor selskabet er retsmæssig ejer af udbytteudlodningen, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Dermed får de pågældende bestemmelser virkning for udbytter, der erhverves ret til den 1. januar 2025 eller senere, idet retserhvervelsestidspunktet normalt vil være vedtagelsen på generalforsamlingen eller tidspunktet for en bestyrelsesbeslutning truffet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen."

Efter Spørgers anmodning lægger Skattestyrelsen til grund, at betingelserne for skattefrihed i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3 er opfyldte, hvorefter udbytter som Spørger modtager fra anparterne i Target ApS efter 1. januar 2025 vil være skattefri.

Spørgsmålet er, om vederlaget for afståelsen af anparterne i Target ApS skal omkvalificeres fra at være en aktieavance til et udbytte, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 2 D. Det er Spørgers opfattelse, at dette ikke er tilfældet.

Reglerne i selskabsskattelovens § 2 D medfører at vederlag i forbindelse med overdragelse af aktier, i visse tilfælde, skal beskattes som udbytte. Formålet med reglen er imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen og sikre, at det ikke er muligt at konvertere skattepligtige udbytter til skattefri avancer. Se lovforslag til bestemmelsen (L10 af 3/10 2012 og L81 af 20/11 2013).

Selskabsskattelovens § 2 D, finder anvendelse i tre situationer:

· Koncerninternt aktiesalg (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1),

· Salg til tomme selskaber (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2) og

· Overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning, (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4).

Skattestyrelsen bemærker, at situationen om overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4, ikke er relevant at vurdere i denne sag, idet der er alene tale om et salg af anparter uden, at der er foretaget skattepligtig fusion eller spaltning.

I både selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 og 2 er der indsat en undtagelse fra reglernes anvendelse. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., at:

"Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller stk. 8, eller § ‍13, stk. 1, nr. 2 eller 3, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen."

Af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, sidste pkt., fremgår det, at stk. 1, 2. pkt. tilsvarende finder anvendelse.

Idet Spørgers afståelse af anparter i Target ApS til H3 først anses indgået ved endelig og bindende aftale efter 1. januar 2025 og Spørger opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra Target ApS, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, umiddelbart inden overdragelsen, vil hverken selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller 2 finde anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de beskrevne transaktioner ikke kan tilsidesættes i medfør af ligningslovens § 3.

Begrundelse

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serie af arrangementer, som er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reel under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Se ligningslovens § 3.

Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Som anført ved Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1 anses endelig og bindende aftale indgået efter 1. januar 2025 og Spørger opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra Target ApS umiddelbart inden overdragelsen. Værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, der skal imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen og sikre, at det ikke er muligt at konvertere skattepligtige udbytter til skattefri avancer, vil derfor ikke kunne finde anvendelse.

Der ses desuden at være tale om overdragelser mv. mellem ikke-koncernforbundne parter.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er hovedformålet, eller et af hovedformålene med arrangementerne, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reel under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, vil derfor i det konkrete tilfælde ikke finde anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Selskabsskatteloven

§ 2 D

Stk. 1. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.

Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

§ 13

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Aktieavancebeskatningsloven

§ 4 C

Stk. 1. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen.  Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.

§ 8

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forarbejder

L28 af 2/10 2024

(…)

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytte, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier.

Det foreslås, at skattefriheden for danske selskabsinvestorer skal være betinget af, at der ikke har været fradrag for udbytteudlodningen. Dette svarer til det gældende krav for at kunne opnå en udbyttebeskatning på 15,4 pct.

Skattefriheden vil omfatte udbytter, der udloddes af selskaber, som opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C for at være et porteføljeselskab. Det vil f.eks. betyde, at tidspunktet for porteføljeselskabets etablering vil være uden betydning for skattefriheden. Tilsvarende vil det f.eks. også betyde, at porteføljeselskabets størrelse i forhold til omsætning m.v. vil være uden betydning for skattefriheden.

Både danske og udenlandske selskaber vil kunne anses for et porteføljeselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C. For danske selskabsinvestorer vil skattefriheden dermed omfatte såvel udbytte som modtages fra et dansk porteføljeselskab, som udbytte, der modtages fra et udenlandsk porteføljeselskab.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de selskaber m.v., der efter gældende regler beskattes med 15,4 pct. Det vil sige danske selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og udenlandske selskabers danske faste driftssteder. Derudover foreslås det, at skattefriheden skal omfatte ikke almenvelgørende foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås endvidere, at skattefriheden skal omfatte udenlandske selskabsinvestorers udbytte af skattefri porteføljeaktier i et dansk porteføljeselskab. Skattefriheden foreslås gennemført på den måde, at der principielt vil foreligge en begrænset skattepligt af udbyttet, men skattesatsen vil være 0 pct.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de udenlandske selskabsinvestorer, der er undergivet en udbyttebeskatning på 15 pct. (eller beskatning med en lavere sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst).

EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed betyder således, at det ikke er muligt kun at fritage de danske selskabsinvestorer fra en beskatning af udbytter fra skattefri porteføljeaktier. Danske og udenlandske investorer skal behandles ens, og da porteføljeinvesteringer som udgangspunkt vedrører kapitalens fri bevægelighed, gælder dette også i forhold til udenlandske investorer uden for EU. En forskelsbehandling baseret på et krav om, at den udenlandske investors hjemland (uden for EU) har forpligtet sig til at udveksle oplysninger med de danske myndigheder, anses dog for at være forenelig med EU-retten.

En porteføljeinvestering er dog ikke omfattet af kapitalens frie bevægelighed, hvis investoren har bestemmende indflydelse i det danske porteføljeselskab, herunder som følge af en aftale med andre selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Der foreslås derfor en undtagelse, hvor porteføljeinvestoren har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om investoren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, og investoren er hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra lande, som er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

I tilknytning til den foreslåede skattefrihed foreslås det generelt indsat som en eksplicit betingelse for at være berettiget til skattefrihed eller en lavere udbyttebeskatning end selskabsskattesatsen på 22 pct., at udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Formålet med denne betingelse er at forhindre misbrug af adgangen til skattefrihed eller nedsættelse af beskatningen ved at tilrettelægge en struktur, hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit eller med en lavere beskatning end 22 pct., hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det foreslås endelig at ophæve reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, og at ændre reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, er en værnsregel, der har til formål at hindre, at danske selskaber og fonde konverterer skattepligtigt udbytte til skattefrie avancer.

Med den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier vil der ikke længere være behov for bestemmelsen.

For så vidt angår ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, er der tilsvarende tale om værnsregler, der har til formål at hindre, at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefrie avancer. Den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier omfatter ikke udenlandske selskabsaktionærer, som er hjemmehørende i en stat, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Endvidere omfatter den foreslåede skattefrihed ikke udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, og som sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, som har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om de ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen. Disse udenlandske selskabsaktionærer vil dermed fortsat være skattepligtige til Danmark af udbytte af skattefri porteføljeaktier. De to bestemmelser foreslås derfor justeret således, at det præciseres, at de pågældende regler alene omfatter sådanne selskaber.

(…)

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det vil medføre, at loven sættes i kraft i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

(…)

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, 3-6, 8 og 10-12 og § 5, nr. 3 og 4, der indebærer en ophævelse med afledte konsekvensændringer af selskabers skattepligt af udbytter fra unoterede skattefrie porteføljeaktier, hvor selskabet er retsmæssig ejer af udbytteudlodningen, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Dermed får de pågældende bestemmelser virkning for udbytter, der erhverves ret til den 1. januar 2025 eller senere, idet retserhvervelsestidspunktet normalt vil være vedtagelsen på generalforsamlingen eller tidspunktet for en bestyrelsesbeslutning truffet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.

(…)

L81 af 20/11 2013

(…)

2. Lovforslagets formål og baggrund

Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen.

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013) blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter af sådanne aktier blev fastholdt.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning indskydes et nyt selskab mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at det vederlag, der ikke består af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtager ved den skattefrie aktieombytning, anses som udbytte. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der i aktionærkredsen er en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der viser, at skatterådgivere markedsfører en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har givet afslag på.

Som følge af SKATs afslag præsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret.

Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte.

Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed.

Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013).

(…)

4.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau)

For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte.

For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, at de kontante udligningssummer skal anses for at være udbytte.

Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.

Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer.

Tomme selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er et begreb, som er kendt og anvendt i anden skattelovgivning såsom selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.

Efter selskabsskattelovens § 33 A stk. 3, er det en forudsætning for, at hæftelsesreglen i samme bestemmelses stk. 1 finder anvendelse, at overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Tilsvarende bliver det en forudsætning for, at den foreslåede værnsregel finder anvendelse, at der som led i omstruktureringen indskydes et tomt selskab, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet andet end erhvervelsen af aktier i det selskab, som skal foretage udlodning af udbytte.

At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.

Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og spaltning er ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber. Hermed opnås en ensartet beskatning af kontante udligningssummer, uanset om der er tale om skattefri eller skattepligtig fusion og spaltning.

Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab.

I modsætning til den gældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens § 2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Praksis

SKM2002.399.VLR

Sagen drejede sig om, i hvilket indkomstår skatteyderen havde afstået sine aktier i et selskab. Skatteyderen gjorde gældende, at afståelsen var sket i indkomståret 1995, hvorimod Skatteministeriet gjorde gældende, at afståelsen først fandt sted i indkomståret 1996. Skatteyderen havde en salgsret til aktierne, som han udnyttede i 1995. Udnyttelsen af salgsretten gav imidlertid anledning til forskellige problemer, som skulle løses. Herunder skulle der opnås enighed om vilkårene for deponeringen af købesummen, som havde stor betydning for afviklingen af handlen. En skrivelse bl.a. herom fra skatteyderens advokat pegede i retning af, at skatteyderen ikke anså sig for bundet ved nogen endelig aftale mellem parterne i 1995. I samme retning pegede, at der i 1996 blev aftalt nogle yderligere vilkår i forbindelse med overdragelsen. Når hertil kom, at der intet fremgik af skatteyderens selvangivelse for indkomståret 1995 om et salg af aktierne, fandt landsretten, at aktierne først blev afstået i indkomståret 1996.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.1.6.1 - Hvornår er en aktie anskaffet eller afstået?

(…)

Regel

En aktie er anskaffet eller afstået på det tidspunkt, hvor der er en endelig og bindende aftale om anskaffelsen eller afståelsen.

Anskaffelses- og afståelsestidspunkternes betydning

Anskaffelsestidspunktet kan fx have betydning for anvendelsen af overgangsregler ved ny lovgivning.

Afståelsestidspunktet kan fx være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages og ved ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning.

Når en aktionær ejer aktier med samme rettigheder i samme selskab, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL § 5, stk. 1. Aktier, der har været båndlagt efter den tidligere bestemmelse i LL § 7 A, skulle dog først regnes med fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt. Se C.B.2.1.7.1 om hvilken aktie der anses for afstået (FIFO-princippet).

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningsloven

§ 3

Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.