åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvilken aktie der anses for afstået.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Når en skatteyder ejer flere aktier i samme selskab og med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede (FIFO-princippet). Se ABL § 5, stk. 1.

Reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Har en skatteyder således aktier i samme selskab med forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret, holdes aktierne adskilt ved anvendelsen af reglen om, at de først erhvervede aktier anses for de først afståede. Får aktierne senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne.

Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter den tidligere LL § 7 A, har først skullet medregnes efter FIFO-princippet fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt. Se ►den tidligere◄ ABL § 5, stk. 2, og afsnit C.B.2.2.2.

LL § 7 A er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen har imidlertid ingen betydning for medarbejderaktier, der er tildelt før den 1. januar 2012. Se afsnit C.A.5.17.8 i Den juridiske vejledning, udgaven 2023-1, og afsnit C.B.2.2.2.

Efter at 3-års-reglen er ophævet for personer ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, og for selskaber ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, har reglen normalt kun betydning i forbindelse med overgangsreglerne i ABL §§ 44 og 46 samt den tidligere § 47. Se afsnit C.B.2.2.3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2003.486.HR

Et selskab havde på en generalforsamling gennemført en kapitalnedsættelse til udligning af underskud, og havde samtidigt gennemført en kapitalforhøjelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital. Højesteret fandt, at det ved et senere salg var den hidtidige og ikke den nytegnede aktiekapital, som måtte anses for ligeligt nedsat.