1. Baggrund for ændring af praksis
Dette styresignal beskriver Motorstyrelsens ændring af praksis på baggrund af en afgørelse fra Landsskatteretten af 6. december 2023 (SKM2024.27.LSR). Afgørelsen underkender Motorstyrelsens hidtidige praksis, hvorefter der i forbindelse med anmodninger om eksportgodtgørelse blev stillet krav om dokumentation for salg til eksport eller anden form for anvendelse i udlandet i forbindelse med udførslen af køretøjet.
Landsskatteretten afgjorde den 6. december 2023 en sag, hvor Motorstyrelsen havde nægtet at udbetale eksportgodtgørelse for et køretøj. Sagen handlede om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse var opfyldt. Det var Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke var dokumenteret udført i registreringsafgiftslovens forstand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Begrundelsen for afgørelsen var, at køretøjet alene kunne anses for midlertidigt udført, fordi det ikke var solgt i forbindelse med udførslen.
Landsskatteretten ændrede Motorstyrelsens afgørelse. Landsskatteretten anførte om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse, at retten til at få udbetalt godtgørelse ikke er betinget af, at køretøjet udføres varigt til udlandet, og at der ikke kan stilles krav om, at der skal ske salg af et køretøj til eksport. Det gælder, uanset om den, der anmoder om eksportgodtgørelsen, driver erhverv med salg af køretøjer til eksport.
Landsskatteretten har med afgørelsen af 6. december 2023 underkendt Motorstyrelsens hidtidige praksis med at genopkræve eller give afslag på eksportgodtgørelse, hvis et køretøj i forbindelse med eksporten ikke er solgt eller i øvrigt er udført med henblik på anvendelse i udlandet.
Motorstyrelsen ændrer derfor praksis, så eksportører fremadrettet kan få udbetalt eksportgodtgørelse, selvom det alene er dokumenteret, at køretøjet er midlertidigt udført af landet.
Selvanmelderordningen på eksportområdet ophørte pr. 1. juli 2020. Afgørelsen fra Landsskatteretten og ændringen af praksis har derfor alene betydning fremadrettet i sager, hvor borgere og virksomheder anmelder et køretøj til eksport via Motorregistret.
2. Det retlige grundlag
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt køretøj, der er afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftslovens § 4-5 e, 29 eller 29 a, kan godtgøres, hvis køretøjet afmeldes og udføres af landet.
Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002) fremgår, at "Som dokumentation for udførslen skal der ud over afmeldelsen fra Centralregisteret foreligge dokumentation fra det land, køretøjet udføres til. Ved udførsel til lande uden for EU vil udførselsangivelsen kunne forelægges som dokumentation. Ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som told- og skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation."
3. Hidtidig praksis
Motorstyrelsen har hidtil vurderet, at betingelserne for eksportgodtgørelse ikke var opfyldt, hvis det ikke var dokumenteret, at køretøjet var solgt til eksport i forbindelse med udførslen eller i øvrigt var udført med henblik på anvendelse i udlandet.
Motorstyrelsens hidtidige praksis for krav til dokumentation for udførsel af køretøjer anmeldt til eksport er beskrevet i SKM2016.369.SKAT. Det fremgår heraf, at udførselsdokumentation i forbindelse med eksport kan bestå af dels et salgsdokument og dels dokumentation for, at køretøjet rent faktisk er ført ud af landet.
Motorstyrelsen har således givet afslag på eksportgodtgørelse i sager, hvor der alene var dokumentation for, at køretøjet var transporteret til udlandet, uden at der i den forbindelse var dokumentation for et salg eller anden anvendelse i udlandet, fx en indregistrering. Det har eksempelvis været sager, hvor et køretøj blot er blevet placeret i udlandet, eventuelt ved et udenlandsk auktionshus, med henblik på salg.
Det har været Motorstyrelsens opfattelse, at en midlertidig placering af et køretøj i udlandet, eventuelt med henblik på et senere salg, ikke kunne karakteriseres som en udførsel i registreringsafgiftslovens forstand, da køretøjet i sådan en situation uden videre og med det samme ville kunne transporteres tilbage til Danmark.
Den praksis har været anvendt både i sager om kontrol af selvanmelderes værdifastsættelser af køretøjer anmeldt til eksport (pristjeksager) og i sager, hvor borgere eller virksomheder har anmodet Motorstyrelsen om værdifastsættelse af et køretøj med henblik på eksport (enkeltanmodninger).
4. Ændring af Motorstyrelsens praksis
Som beskrevet i afsnit 1 om baggrunden for praksisændringen giver Landsskatterettens afgørelse anledning til, at Motorstyrelsen ændrer praksis.
Motorstyrelsen har til og med den 4. marts 2024 givet afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse, hvis et køretøj anmeldt til eksport alene var dokumenteret midlertidigt udført, og der ikke var sket et salg i forbindelse med udførslen, og der ikke var anden dokumentation for anvendelse af køretøjet i udlandet, fx i form af en indregistrering.
Ændringen af praksis indebærer, at der fremadrettet vil kunne udbetales eksportgodtgørelse, selvom der ikke er sket et salg af køretøjet i forbindelse med udførslen, og selvom det alene er dokumenteret, at der er tale om en midlertidig og eventuel kortvarig udførsel. Det skal fortsat være dokumenteret, at køretøjet rent faktisk er blevet udført her fra landet.
De øvrige betingelser for udbetaling af eksportgodtgørelse er uændrede.
Motorstyrelsen har den 6. maj 2024 udsendt en nyhed om praksisændringen. Praksisændringen er sket inden offentliggørelse af dette styresignal, da der er tale om en ændring, som er til gunst for eksportørerne.
Som nævnt i afsnit 1 ophørte selvanmelderordningen på eksportområdet pr. 1. juli 2020. Ændringen af praksis har derfor alene betydning fremadrettet i sager, hvor borgere og virksomheder anmelder et køretøj til eksport via Motorregistret.
5. Genoptagelse
Da Landsskatterettens afgørelse af 6. december 2023 medfører en ændring af Motorstyrelsens praksis, er der adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 og 32.
Motorstyrelsen har hidtil genopkrævet eller givet afslag på eksportgodtgørelse, hvis det ikke var dokumenteret, at køretøjet var solgt til eksport i forbindelse med udførslen eller i øvrigt var udført med henblik på anvendelse i udlandet af en vis varighed.
Adgangen til genoptagelse omfatter derfor alle sager, hvor Motorstyrelsen har genopkrævet eller nægtet udbetaling af eksportgodtgørelse, alene fordi køretøjet anmeldt til eksport ikke er dokumenteret solgt i forbindelse med udførslen og alene er dokumenteret midlertidigt udført af landet.
Der vil således være mulighed for genoptagelse af både pristjeksager og sager om enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse, hvor køretøjet alene er dokumenteret midlertidigt udført uden at være solgt i forbindelse med udførslen, og hvor betingelserne for eksportgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.
5.1 Ordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan afgiften godtgøres i indtil 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, hvis der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som begrunder godtgørelse af afgiften.
Der kan således ske genoptagelse i sager, hvor der er givet afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse, hvis der fremlægges dokumentation for, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt.
Reaktionsfrist
Fristen for genoptagelse på 3 år efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor køretøjet er udført, og alle betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.
5.2 Ekstraordinær genoptagelse
Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der, i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den godtgørelsesberettigede, når hidtidig praksis er underkendt ved en afgørelse fra Landsskatteretten.
I disse tilfælde kan der ske genoptagelse til gunst for den godtgørelsesberettigede fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Den afgørelse fra Motorstyrelsen, som blev underkendt af Landsskatteretten ved afgørelsen af 6. december 2023, vedrører en anmodning om eksportgodtgørelse, hvor betingelserne for udbetaling af godtgørelse var opfyldt den 31. august 2020, som er den dato, hvor køretøjet er dokumenteret udført, og alle betingelser for eksportgodtgørelse er opfyldt.
Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor, i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse af sager, hvor godtgørelse af afgift tidligst kunne gøres gældende fra og med den 31. august 2020.
Reaktionsfrist
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at anmelder har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal derfor ske senest 6 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.
5.3 Hvilke sager kan genoptages?
Genoptagelse kan kun ske efter anmodning fra den, der har fået genopkrævet godtgørelse eller fået afslag på udbetaling af godtgørelse, da det af ressourcemæssige hensyn ikke er muligt for Motorstyrelsen at genoptage afgørelserne af egen drift.
Motorstyrelsen har ikke mulighed for at udsøge de afgørelser om genopkrævning af eller afslag på eksportgodtgørelse, hvor kravet på godtgørelse tidligst kunne gøres gældende i perioden fra den 31. august 2020 til og med den 4. marts 2024, som alene er begrundet med, at køretøjet anmeldt til eksport ikke er dokumenteret solgt i forbindelse med udførslen og alene er dokumenteret midlertidigt udført af landet. Det ville kræve en egentlig fornyet sagsbehandling af alle sager, hvor der er genopkrævet eller givet afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse med henblik på en vurdering af, om betingelserne på baggrund af Landsskatterettens afgørelse er opfyldt. Motorstyrelsen vil derfor ikke uden væsentlige administrative konsekvenser kunne identificere de sager, som vil kunne genoptages på baggrund af afgørelsen.
Hvem kan anmode om genoptagelse?
Man kan anmode Motorstyrelsen om genoptagelse, hvis man har fået en afgørelse fra Skatteforvaltningen om genopkrævning af eller afslag på eksportgodtgørelse, og afgørelsen alene er begrundet med, at køretøjet anmeldt til eksport ikke er dokumenteret solgt i forbindelse med udførslen og alene er dokumenteret midlertidigt udført af landet.
Dokumentation
Det er en betingelse for genoptagelse, at anmelder kan identificere den sag eller de sager, der ønskes genoptaget.
Motorstyrelsen kan som udgangspunkt træffe en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der allerede forelå i forbindelse med den oprindelige afgørelse om genopkrævning af eller afslag på eksportgodtgørelse. Hvis anmelder er i besiddelse af nye oplysninger af betydning for sagen, skal disse oplysninger dog vedlægges genoptagelsesanmodningen.
Påklagede afgørelser
Hvis den afgørelse, som ønskes genoptaget, er påklaget, kan Motorstyrelsen genoptage sagen, hvis klager er enig, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Hvis sagen genoptages, anses klagen for at være tilbagekaldt.
Man kan anmode om genoptagelse, hvorefter Motorstyrelsen vil tilkendegive, om styrelsen vurderer, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Hvis det er tilfældet, skal klager erklære sig enig i genoptagelsen, før sagen kan genoptages af Motorstyrelsen.
5.4 Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til Motorstyrelsen via XX
6. Gyldighed
Dette styresignal er gyldigt fra den [dato].
Den ændrede praksis, som er beskrevet i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2025-1, afsnit I.A.1.6. Styresignalet ophæves automatisk, når reaktionsfristen i pkt. 5.2 er udløbet, og indholdet er blevet indarbejdet i Den juridiske vejledning.