1. Baggrund for ændring af praksis

Skattestyrelsen har revurderet praksis for berigtigelse af fejlagtigt faktureret salgsmoms. Styrelsen har i den forbindelse revurderet sin hidtidige forståelse af anvendelsesområdet for momslovens § 52 a, stk. 7.

2. Det retlige grundlag

Momslovens § 3, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c), har følgende ordlyd:

Følgende transaktioner er momspligtige:

a)     leveringen af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b)     […]

c)     leveringen af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, har følgende ordlyd:

Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Momssystemdirektivets artikel 10 har følgende ordlyd:

Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Momslovens § 37, stk. 2, har følgende ordlyd:

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

Momssystemdirektivets artikel 168 har følgende ordlyd:

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.

Momslovens § 46, stk. 6, har følgende ordlyd:

Stk. 6. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

Momssystemdirektivets artikel 203 har følgende ordlyd:

Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura.

Forarbejder

Reglen i § 52 a, stk. 7, sidste pkt., blev indsat i momsloven ved ændringslov nr. 176 af 21. marts 1973. Af bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, sp. 1825, fremgår:

"Virksomheder, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven, må ifølge lovens § 17, stk. 9, ikke i fakturaer anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Denne bestemmelse er indsat i loven dels for at hindre, at ikke registrerede virksomheder opkræver afgift, dels for at hindre, at registrerede købere gennem fakturaer fra sådanne virksomheder opnår grundlag for uberettiget fradrag for indgående af gift.

Det er nu foreslået, at den, der i strid med nævnte bestemmelse anfører afgiftsbeløb i en faktura, skal indbetale afgiftsbeløbet til statskassen. […] Det er endvidere foreslået, at der skal indbetales afgift til staten, hvis en registreret virksomhed har opkrævet afgiften med et for stort beløb eller har opkrævet afgift af afsætning, der er afgiftsfri, f.eks. efter lovens § 2."

Af et svar på spørgsmål 1 fra Folketingets Skatteudvalg, som er optrykt som bilag 1 til udvalgets betænkning over lovforslaget (Folketingstidende, a.st., sp. 729) fremgår:

"Forslaget om, at uretmæssig opkrævet moms skal indbetales til toldvæsenet, tilsigter ikke at kræve momsen indbetalt til statskassen i tilfælde, hvor det fejlagtig opkrævede afgiftsbeløb tilbageføres. I disse tilfælde må den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller der må udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen på tilsvarende måde, som der skal udstedes kreditnota ved returnering af varer."

3. Gældende praksis

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.B.3.3.1.2:

[…]

ML § 52 a, stk. 7, er ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til Skatteforvaltningen, kan tilbagebetales til virksomhederne. Hvis det sker, skal virksomheden indsende en anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Se afsnit A.A.8.3. Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at Skatteforvaltningen lider et momstab. Se afsnit D.A.11.1.4 om momsbeløb påført faktura i strid med momslovens regler.

[…]

Hel eller delvis tilbagebetaling bliver nægtet, hvis Skatteforvaltningen kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, herunder omfanget af berigelsen.

[…]

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.4.2:

[..…]

En modtager af en faktura, hvor der ved en fejl er påført moms, har ikke fradragsret for den fejlagtigt anførte moms. Se EF-Domstolens dom i sag C-342/87, Genius Holding BV. Ved en fejl forstås i denne forbindelse, at der er anført moms på fakturaen, selvom der efter lovens øvrige bestemmelser ikke skal betales moms.

[…]

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.4.3.1:

Dette afsnit beskriver mulighederne for, at fakturaudsteder kan få den ikke korrekt fakturerede salgsmoms tilbage fra Skattestyrelsen.

Baggrunden er, at en modtager af en faktura, hvor der ved en fejl er påført moms, ikke har fradragsret for den fejlagtigt anførte moms. Ved en fejl forstås i denne forbindelse, at der er anført moms på fakturaen, selvom der efter lovens øvrige bestemmelser ikke skal betales moms. Se D.A.11.1.4.2. Samtidig er fakturaudsteder som udgangspunkt pligtig til at indbetale den fejlagtigt anførte moms til staten. Se D.A.13.6.

Derimod omhandler afsnittet ikke adgangen til at få tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten. Ved beløb opkrævet i modstrid med EU-retten forstås her moms, som er opkrævet efter en praksis, som senere er underkendt af Landsskatteretten, domstolene eller EU-Domstolen, fordi praksis var i modstrid med EU-retten.

[…]

I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms endnu ikke er indbetalt til Skattestyrelsen, er berigtigelsesadgangen reguleret i ML § 52 a, stk. 7. Se "Ikke registrerede virksomheder" og "Uretmæssigt opkrævede momsbeløb" i afsnit A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten.

I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til Skattestyrelsen, er berigtigelsesadgangen her i landet derimod kun reguleret af EU-Domstolens praksis samt dansk retspraksis om tilbagebetaling. Kravet i ML § 52 a, stk. 7, om, at fakturaudstederen skal have berigtiget fejlen overfor fakturamodtager, finder dog som udgangspunkt også anvendelse i tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til Skattestyrelsen. Se SKM2014.527.ØLR.

Ved fejlagtigt faktureret moms forstås i denne forbindelse moms, der er anført på fakturaen, selvom der efter lovens øvrige bestemmelser ikke skal betales moms.

Dette afsnit omhandler kun tilbagebetaling af moms, der ved en fejl er anført på fakturaen. Om tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten, se styresignalet SKM2015.733.SKAT.

[…]

For at opnå tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms skal fakturaudsteder enten

• bevise at have været i god tro, se EF-Domstolens dom i sag C-342/87, Genius Holding BV, eller
• rettidigt og fuldstændigt have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, se EF-Domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink.

Bemærk, at den i dette afsnit beskrevne praksis også finder anvendelse på lønmodtagere, der med urette har optrådt som afgiftspligtige personer og udstedt fakturaer med moms. Se EF-Domstolens dom i De forenede sager C-78/02, C-79/02 og C-80/02, Kara-georgou m.fl., præmisserne 50 og 52.

[…]

EU-retten ikke er til hinder for, at et nationalt retssystem nægter tilbagebetaling af afgifter opkrævet med urette, hvis dette måtte føre til en ugrundet berigelse. Om og i hvilket omfang tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet med urette, henset til fællesskabsretten medfører en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige, kan kun fastlægges ved en analyse, der tager hensyn til alle de relevante omstændigheder. Ved en sådan analyse kan det bl.a. være relevant, om de aftaler, der er indgået mellem parterne, har fastsat et fast beløb i vederlag for de leverede ydelser eller et grundbeløb, i givet fald med tillæg af de afgifter, der har fundet anvendelse. I førstnævnte tilfælde kan det derfor være, at der ikke foreligger en ugrundet berigelse af leverandøren. Se EU-Domstolens dom i sag C-566/07, Stadeco. Skattestyrelsen kan betinge tilbagebetalingen til fakturaudsteder af, at fakturaudsteder videregiver tilbagebetalingen til fakturamodtager, hvis Skattestyrelsen både kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, og omfanget af berigelsen, hvis tilbagebetalingen ikke videregives.

[…]

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.4.3.2:

Efter dansk ret er udgangspunktet, at tilbagebetaling - hvis betingelserne er opfyldt, se afsnit D.A.11.1.4.3.1 - sker til indbetaleren. Det vil i forbindelse med indbetaling af moms til Skattestyrelsen som udgangspunkt sige leverandøren af varen eller ydelsen.

Af hensyn til Danmarks EU-retlige forpligtelser kan tilbagebetaling dog i stedet ske til aftageren af den leverede vare eller ydelse i de tilfælde, hvor det ellers vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for aftageren at få momsen tilbagebetalt via et civilretligt krav om tilbagesøgning af fejlagtigt betalte beløb over for leverandøren. Se EU-domstolen dom i sag C-35/05, Reemtsma Cigarettenfabriken GmbH.

EU-Domstolen kom frem til samme resultat i C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss, der ikke omhandler fakturaer, hvor der ved en fejl er påført moms, men i stedet omhandler beløb opkrævet i modstrid med EU-retten.

Ved en fejl forstås i denne forbindelse, at der er anført moms på fakturaen, selvom der efter lovens øvrige bestemmelser ikke skal betales moms. Se D.A.11.1.4.2. Ved beløb opkrævet i modstrid med EU-retten forstås derimod moms (eller andre EU-regulerede afgifter), som er opkrævet efter en praksis, som senere er underkendt af Landsskatteretten, domstolene eller EU-Domstolen, fordi praksis var i modstrid med EU-retten.

[…]

I forbindelse med fakturaer, hvor der ved en fejl er påført moms, sker der i det enkelte tilfælde ske en konkret vurdering af, om det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for aftageren at få momsen tilbagebetalt via et civilretligt krav om tilbagesøgning af fejlagtigt betalte beløb over for leverandøren.

Når momsen ikke af leverandøren er indbetalt til statskassen, kan køberen af en vare eller ydelse ikke kræve denne moms tilbagebetalt af skattemyndighederne, selvom leverandøren med urette ("ved en fejl") har anført moms på fakturaen. Se SKM2024.30.HR.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.13.6:

Enhver, der på en faktura anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, er pligtig til at indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Se ML § 46, stk. 6, og momssystemdirektivets artikel 203.

Virksomheder, der ikke er registreret for moms, og afgiftspligtige personer, der foretager ikke-momspligtige leverancer af varer eller ydelser, må ikke skrive moms på fakturaen eller på anden vis oplyse, at fakturabeløbet er inkl. moms. Hvis en virksomhed alligevel gør dette, skal virksomheden betale momsbeløbet til Skatteforvaltningen.

Hvis en afgiftspligtig person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredje-person, hvorpå der åbenbart fejlagtigt er oplyst et momsbeløb, eller hvor der på anden vis er oplyst, at betalingen er inkl. moms, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale det modtagne momsbeløb.

Se afsnit A.B.3.3.1.2 og ML § 52 a, stk. 6, og stk. 7, 1.-2. pkt.

Bemærk

Hvis moms er skrevet på en faktura i strid med momslovens regler, medfører det også, at den, der aftager den fakturerede leverance af varer eller ydelser, ikke har fradrag for købsmoms af varerne eller ydelserne efter ML §§ 37ff. Se afsnit D.A.11.1.4.2.

Lønmodtagere, der med urette har optrådt som afgiftspligtige personer og udstedt fakturaer med moms, er ikke omfattet af betalingspligten efter ML § 46, stk. 6. Se EU-Domstolens dom i De forenede sager C-78/02, C-79/02 og C-80/02, Karageorgou m.fl. Det skyldes, at det fakturerede momsbeløb ikke anses for moms.

[…]

4. Ny praksis

Skattestyrelsen har revurderet sin praksis for berigtigelse af fejlagtigt faktureret salgsmoms.

Det er i Den juridiske vejlednings afsnit A.B.3.3.1.2 og D.A.11.1.4.3.1 anført, at Skattestyrelsen kan betinge tilbagebetalingen til fakturaudsteder af, at fakturaudsteder videregiver tilbagebetalingen til fakturamodtager. Det forudsætter, at Skattestyrelsen dels kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms, og dels kan godtgøre omfanget af berigelsen, hvis tilbagebetalingen ikke videregives.

Efter revurderingen er det Skattestyrelsens opfattelse, at momslovens § 52 a, stk. 7, må anses for en særregel, der udtømmende regulerer, hvornår tilbagebetaling kan finde sted i tilfælde, hvor den afgiftspligtige i modstrid med momsloven og momspraksis med urette har faktureret med moms. I den forbindelse henvises til bestemmelsens forarbejder.

For at få tilbagebetalt moms, er der herefter (alene) en betingelse om udstedelse af kreditnota eller ny faktura. Der er ikke længere et krav om, at den afgiftspligtige over for Skattestyrelsen forpligter sig til at videregive tilbagebetalingen til sine kunder. Evt. uenighed om videregivelse af momsen må afklares mellem parterne. Jf. dog nedenfor om forældelsesindsigelser.

Aftageren kan kun rette et krav mod Skattestyrelsen i tilfælde, hvor det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at rette et krav mod leverandøren, og hvor momsbeløbet er indbetalt til Skattestyrelsen, jf. dommene i sag C-35/05, Reemtsma Cigarettenfabriken Gmbh, C-691/17, PORR, og SKM2024.30.HR.

Hvis årsagen til, at det er umuligt for aftageren at rette et krav mod leverandøren, er, at leverandøren har gjort forældelse gældende over for aftageren, men har indgivet eller opretholdt et tilbagebetalingskrav over for Skattestyrelsen, vil Skattestyrelsen nægte tilbagebetaling til leverandøren. Kombinationen af forældelsesindsigelse over for aftageren og et krav om tilbagebetaling rettet mod Skattestyrelsen må anses for et forsøg på at opnå en momsfordel i strid med princippet om momsens neutralitet og dermed for misbrug af EU-retten, jf. dommen i sag C-453/22, Michael Schütte. Leverandøren vil allerede derfor ikke være berettiget til tilbagebetaling. Det vil derimod ikke blive anset for misbrug, hvis leverandøren gør gældende over for aftageren, at det er leverandøren, og ikke aftageren, der har båret byrden ved den fejlagtige fakturering af moms, jf. evt. dommen i sag C-566/07, Stadeco.

Bemærk, at EU-Domstolens praksis om tilfælde, hvor det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at rette et krav mod leverandøren, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor leverandøren har indbetalt beløbet til Skattestyrelsen, men hvor Skattestyrelsen efterfølgende har tilbagebetalt beløbet til leverandøren, jf. dommen i sag C-83/23. H Gmb H. Aftageren kan i et sådant tilfælde ikke rette et krav direkte mod Skattestyrelsen.

Praksisændringen har ikke betydning for adgangen til at få tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten. Ved beløb opkrævet i modstrid med EU-retten forstås her moms, som er opkrævet efter en praksis, som senere er underkendt af Landsskatteretten, domstolene eller EU-Domstolen, fordi praksis var i modstrid med EU-retten. Om tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten, se styresignalet SKM2015.733.SKAT.

Lønmodtagere der med urette har anset sig selv for afgiftspligtige personer

Praksisændring vedrørende ugrundet berigelse finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der med urette har anset sig selv for afgiftspligtige personer og derfor har faktureret hvervgivere med moms. Dette skyldes, at § 52 a, stk. 7, efter sin ordlyd og forarbejder alene omhandler afgiftspligtige personer.

Spørgsmålet om, hvorvidt, der efter momslovens § 46, stk. 6, og § 52 a, stk. 7, 1. pkt., er pligt til at indbetale den med urette fakturerede moms, må efter Skattestyrelsens opfattelse afgøres faktura for faktura og dermed hvervgiver for hvervgiver.

En person med flere hvervgivere skal derfor ikke anses for en afgiftspligtig person i forbindelse med anvendelsen af momslovens § 52 a, stk. 7, når denne person i forbindelse med den konkrete hvervgiver skal anses for lønmodtager. Uanset at personen i forhold til andre hvervgivere måtte optræde som en afgiftspligtig person.

Praksisændringen vedrørende ugrundet berigelse finder derfor ikke anvendelse på lønmodtagere, der i forhold til den konkrete hvervgiver med urette har anset sig selv for afgiftspligtige personer og derfor har faktureret hvervgiveren med moms. Dansk rets grundsætning om ugrundet berigelse finder derfor fortsat anvendelse på sådanne lønmodtagere. Praksis for tilbagebetaling til lønmodtagere, der med urette har optrådt som afgiftspligtige personer og udstedt fakturaer med moms, er derfor uændret.

Anvendelsesområdet for momslovens § 52 a, stk. 7.

Skattestyrelsen har derudover revurderet sin hidtidige opfattelse af anvendelsesområdet for momslovens § 52 a, stk. 7: Skattestyrelsen er nu af den opfattelse, at bestemmelsen også finder direkte anvendelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige med urette har pålagt moms på fakturaen, har indbetalt momsen til Skattestyrelsen og derefter anmoder om tilbagebetaling af den fejlagtigt opkrævede moms. I den forbindelse henvises til bestemmelsens forarbejder og til en række domme såsom SKM2019.231.HR, SKM2024.30.HR og SKM2014.527.ØLR, hvor domstolene har anvendt bestemmelsen i § 52 a, stk. 7, i forbindelse med sager om tilbagebetaling. Hidtil har det som nævnt været Skattestyrelsens opfattelse, at momslovens § 52 a, stk. 7, fandt analog anvendelse i den situation. Den ændrede opfattelse vil derfor ikke i sig selv få betydning for Skattestyrelsens behandling af anmodninger om genoptagelse.

5. Genoptagelse

Adgang til genoptagelse

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Det betyder, at hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder.

Frist for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige for afgiftsperioder, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, som er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelse af praksis.

Praksis må anses for underkendt ved udsendelsen af dette styresignal, idet Skattestyrelsen af egen drift har ændret praksis efter en revurdering af hidtidig praksis.

Hvis betingelserne er opfyldte, kan der derfor ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke afsluttet 3 år forud for offentliggørelse af dette styresignal.

Reaktionsfrist

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til Skattestyrelsen via SKAT.dk eller til adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

6. Gyldighed

Den nye praksis beskrevet i afsnit 4 har virkning fra tidspunktet fra offentliggørelsen af styresignalet.

Den ændrede praksis vil endvidere blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2025-2, afsnit A.B.3.3.1.2 og D.A.11.1.4.3.1.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2025-2 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.