Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2025

I medfør af ligningslovens § 9, stk. 4, og § 9 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, gælder nedenstående regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse mv. for 2025.

1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse.

1.1. Rejse.

1.1.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.

1.1.2. Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

1.2. Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse.

1.2.1. Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder med standardsats jf. pkt. 2.1 kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder, i forhold til anvendelse af standardsatsen for kost og småfornødenheder, gælder dog ikke, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km.

1.2.1.1. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før den pågældende lønmodtager vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted.

1.2.2 Tidsbegrænsningen på 12 måneder, i forhold til anvendelse af standardsatsen for kost og småfornødenheder, gælder ikke i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver udsender en lønmodtager på enkeltstående og kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted og udbetaler skattefri godtgørelse med standardsatsen for kost og småfornødenheder.

1.3. Situationer, hvor der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse.

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse:

1.3.1. For rejser under 24 timer.

1.3.2. For rejser uden overnatning.

1.3.3. Til dækning af kostudgifter på rejsen hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket disse udgifter som udlæg efter regning. Der kan dog udbetales et skattefrit beløb til dækning af lønmodtagerens rejseudgifter til småfornødenheder på indtil 25 % af kostsatsen jf. pkt. 2.1.4.1

1.3.3.1. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, der betales af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, anses morgenmaden ikke også for dækket som udlæg efter regning, men som fri morgenmad med deraf følgende reduktion af kostsatsen, jf. pkt. 2.1.3.

1.3.4. Til dækning af et rejsedøgns logiudgift, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket denne udgift som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed.

1.3.5. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2. anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. pkt. 3.

Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren ved den endelige rejseopgørelse og afregning har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A skat og AM-bidrag.

1.3.6. Hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Dette omfatter bl.a. tilfælde, hvor lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelser via modregning, og tilfælde, hvor den enkelte lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren eksempelvis vælger at gå ned i løn for at få skattefri rejsegodtgørelse, i stedet for selv at afholde rejseudgifterne og få en højere løn.

2. Maksimale rejsegodtgørelser, standardsatser.

2.1. Kostgodtgørelse.

2.1.1. Lønmodtagere, undtagen turistchauffører.

2.1.1.1. Kostsatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 597 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.1.2. Forhøjelse af kostsatsen for lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark

Skatterådet kan forhøje kostsatsen for lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark. Beløbet kostsatsen kan forhøjes med udgør 187 kr. i 2025.

Skatterådet har ikke fastsat en sådan forhøjet kostsats for et land udenfor Danmark, da der ikke er lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2.1.2. Turistchauffører.

2.1.2.1. Kostsatsen ved rejse i Danmark:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.2.2. Kostsatsen ved rejse i udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.3. Reduktion af kostsatsen ved fri kost.

2.1.3.1. Hvis der stilles fri kost til rådighed for lønmodtageren på rejsen, nedsættes kostgodtgørelsen, jf. pkt. 2.1.1.1., med værdien af den fri kost. De særlige kostsatser for turistchauffører, jf. pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.2., skal dog ikke nedsættes med værdi af fri kost på rejsen.

Godtgørelsessatsen for udgifter til kost og småfornødenheder, jf. pkt. 2.1.1.1., skal reduceres med henholdsvis 15 %, 30 % og 30 % for fri morgenmad, fri frokost og fri middag.

2.1.3.2. Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder på rejsen udbetale et beløb på indtil 25 % af kostsatsen, jf. pkt. 2.1.1.1. De 25 % af denne sats beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

2.1.4. 25 % -godtgørelse til småfornødenheder.

2.1.4.1. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter til kost efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 1.3.3. udbetale et skattefrit beløb til dækning af lønmodtagerens rejseudgifter til småfornødenheder på indtil 25% af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1. De 25 % af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for eventuelt påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

2.1.4.2. Der kan ikke udbetales 25 % godtgørelse til turistchauffører.

2.1.5. Lønmodtagere, som ikke kan få skattefri kost - eller 25 % -godtgørelse.

2.1.5.1. Der kan ikke udbetales skattefri kost - eller 25 % -godtgørelse til følgende lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger:

• lønmodtagere, som kan anvende reglerne i sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, jf. § 5, stk. 5
  (fx personer, der arbejder om bord på danske skibe registrerede i D.I.S.), jf. ligningsloven § 9 A, stk. 11, 2. pkt.,
• lønmodtagere, som kan tage fradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, jf. § 4 stk. 2, jf. ligningsloven § 9 A, stk. 11, 2. pkt.,
• lønmodtagere, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7, nr. 15 (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse mv., som er omfattet af andre, tilsvarende regler), jf. ligningslovens § 9 A, stk. 11, 1. pkt. og
• lønmodtagere, som har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 11, 4. pkt.

2.1.6. Tidsbegrænsning i forhold til fradrag for kost og småfornødenheder med standardsats.

2.1.6.1 Tidsbegrænsningen på 12 måneder i pkt.1.2.1 gælder også i forhold til fradrag for kost og småfornødenheder med standardsats.

2.2. Logigodtgørelse.

2.2.1. Lønmodtagere.

2.2.1.1. Logisatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der til dækning af udgifter til logi udbetales 256 kr. pr. døgn.

2.2.2. Lønmodtagere, som ikke kan modtage skattefri logigodtgørelse.

2.2.2.1. Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til de i pkt. 2.1.5.1. nævnte lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger.

2.2.2.2. Der kan endvidere ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til lønmodtagere med følgende hverv eller arbejdsforhold:

• lønmodtagere, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer,
• lønmodtagere, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
• lønmodtagere, som arbejder på luftfartøjer, og
• lønmodtagere, som arbejder i fartøjer og i installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

3. Fradrag for rejseudgifter.

Lønmodtagere kan foretage fradrag for deres rejseudgifter, jf. pkt. 1.1., enten med standardsatserne i pkt. 2. eller med de dokumenterede, faktiske udgifter.

Om begrænsning af fradrag for rejseudgifter, se pkt. 3.3.

3.1. Standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi.

3.1.1. Hvis betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, jf. pkt. 1., men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager, jf. pkt. 2.1.1.1., 2.1.2.1., 2.1.2.2. og 2.2.1.1., kan lønmodtageren uden dokumentation for de faktiske udgifter foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen ("differencefradrag").

3.1.1.1. En lønmodtager kan ikke foretage fradrag for sine rejseudgifter med standardsatserne, i det omfang udgifterne er dækket ved en skattefri godtgørelse, som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller frit logi.

3.1.2. 25 % -fradrag.

3.1.2.1. Såfremt arbejdsgiveren har afholdt lønmodtagerens rejseudgifter til kost efter regning, og arbejdsgiveren ikke herudover har udbetalt en 25 % godtgørelse til dækning af rejseudgifter til småfornødenheder, jf. pkt. 2.1.4., eller kun udbetalt en godtgørelse herfor på mindre end 25 %, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for sine rejseudgifter til småfornødenheder med 25 % af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1., eller med differencen op til 25 % af denne sats. De 25 % af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag, jf. pkt. 2.1.4.1.

3.1.2.2. Lønmodtagere, som alene har modtaget fri kost på en rejse (og ingen skattefri godtgørelse), kan ligeledes foretage fradrag med 25 % af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1.

3.1.2.3. Turistchauffører kan ikke foretage 25 % fradrag.

3.1.3. Lønmodtagere, som ikke kan foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter.

3.1.3.1. Følgende lønmodtagere, kan ikke foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost mv., herunder 25 % fradrag, eller til logi:

• de i pkt. 2.1.5.1. nævnte lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, jf. pkt. 2.2.2.1., samt
• værnepligtige og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid.

3.1.3.2. De lønmodtagere med særlige hverv eller arbejdsforhold, som ikke kan modtage skattefri logigodtgørelse, jf. pkt. 2.2.2.2., kan heller ikke foretage standardfradrag for udokumenterede udgifter til logi.

3.2. Fradrag for dokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi.

3.2.1. Hvis betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, jf. pkt. 1., men udbetaling heraf ikke er sket, kan lønmodtageren i stedet for fradrag med standardsatserne foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst med de dokumenterede, faktiske rejseudgifter.

3.2.2. Overstiger de faktiske rejseudgifter en udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de dokumenterede, faktiske udgifter overstiger den modtagne rejsegodtgørelse.

3.2.3. De lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, jf. pkt. 2.1.5.1. og 2.2.2.1., kan ikke foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 11. 

3.3. Generelle betingelser for fradrag for rejseudgifter.

3.3.1. Fradrag efter pkt. 3.1 og 3.2 begrænses ikke af det i ligningslovens § 9, stk. 1 nævnte grundbeløb (7.300 kr. i 2025) for fradrag af udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, jf. ligningslovens § 9, stk. 2.

3.3.2. Fradrag for rejseudgifter efter pkt. 3.1. og 3.2. er dog begrænset til 32.800 kr. i indkomståret 2025.

3.3.3. Fradrag efter pkt. 3.1. eller 3.2. kan, sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

3.3.4. Fradrag for de faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

3.3.5. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med logisatsen, eller der er modtaget skattefri logigodtgørelse.

4. Selvstændigt erhvervsdrivende.

4.1. Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse, jf. pkt. 1.1., i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter vælge, at foretage fradrag med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere i de pågældende erhverv, jf. pkt. 2.1.1., 2.1.2. og 2.2.1.

Fradrag for rejseudgifter med standardsatser er begrænset til 32.800 kr. i indkomståret 2025.

4.2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der foretager fradrag med kostsatsen i pkt. 2.1.1.1., er også omfattet af reglerne om reduktion af denne sats ved fri kost, jf. pkt. 2.1.3.

5. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

5.1. Reglerne i pkt. 1. og 2. kan også anvendes af medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst.

5.2. Reglerne i pkt. 3. kan anvendes af de medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som modtager vederlag, der er A-indkomst.

Fradrag for rejseudgifter er begrænset til 32.800 kr. i indkomståret 2025. Begrænsningen gælder både for fradrag med standardsatser og for fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter.

6. Modtagere af tilskudsbevillinger til forskning.
6.1. Forskere, der modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, kan foretage fradrag efter reglerne i pkt. 3., jf. ligningslovens § 9 A, stk. 10 og kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 36.

Fradrag for rejseudgifter er begrænset til 32.800 kr. i indkomståret 2025. Begrænsningen gælder både for fradrag med standardsatser og for fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter.

Pkt. 3.3.3. gælder dog ikke for denne persongruppe.

6.2. Fradraget er betinget af, at den pågældende forsker på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og det sted, hvor forskeren midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

6.3. Der kan ikke foretages fradrag i det omfang, at rejseudgifterne til kost mv. og logi efter reglerne i ligningslovens § 7 K er dækket af en skattefri del af tilskudsbevillingen.