Sag BS-31717/2023-GLO

Parter 

A

(v/advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Lasse Haugaard Thomsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. juni 2023.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje A’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. oktober 2017 med kr. 1.356.923, herunder navnlig om A har dokumenteret at have fragtet og leveret halalslagtet kød til kunder i Y1-land, hvorved leverancerne er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

A har nedlagt følgende påstande:  

Principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. oktober 2017 nedsættes med kr. 1.356.923.

Subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes af anerkende, at A’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. oktober 2017 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens af 31. marts 2023 afgørelse fremgår:

"Faktiske oplysninger

G1-virksomhed (herefter virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, der ifølge oplysninger i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) blev startet op den (red.fjernet.dato) af A. I den omhandlede periode har virksomheden været registreret under branchekode (red.fjernet.branchekode) samt (red.fjernet.bibranchekode). Virksomheden ophørte den (red.fjernet.dato1).

Virksomheden blev registreret for moms den (red.fjernet.dato) og for A-skat og AM-bidrag den 1. januar 2014. Skattestyrelsen har den 26. oktober 2017 truffet afgørelse om, at virksomheden skulle stille sikkerhed. Da virksomheden ikke stillede den krævede sikkerhed, fik virksomheden afmeldt sine registreringer den (red.fjernet.dato1).

…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 1.356.923 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt en del af selskabets leverancer til 38 Y1-land virksomheder som momsfritaget EU-salg.

Virksomheden har i den omhandlede periode haft en omsætning vedrørende EU-salg til de 38 Y1-land virksomheder uden moms for i alt 14.620.387 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret vedrørende disse salg, for så vidt angår de salg, hvor de Y1-land virksomheder har betalt kontant i danske kroner.

Skattestyrelsen har i et bilag til afgørelsen udarbejdet en opgørelse over de salg, hvor de Y1-land virksomheder har betalt ved bankoverførsler.

Disse salg udgør i alt 7.835.768,56 kr.

De salg, hvor de Y1-land virksomheder har betalt kontant i danske kroner, udgør således forskellen mellem alle EU-salg, 14.620.387 kr., og salg, hvor de Y1-land virksomheder har betalt ved bankoverførsler, 7.835.768,56, eller 6.784.618 kr. (afrundet), hvoraf moms udgør 20 %, eller 1.356.923 kr. (afrundet), hvilket svarer til forhøjelsen af momstilsvaret

…"

Der er i sagen fremlagt 15 fakturaer med numrene (red.fjernet.fakturanumre), samt 13 følgesedler med numrene (red.fjernet.følgeseddelnumre) (samt håndskrevet (red.fjernet.nummer1)) og (red.fjernet.nummer2) (samt håndskrevet (red.fjernet.nummer1)).

Der er derudover fremlagt enslydende vidneerklæringer med ordlyden:

"Erklærer herved på tro og love og vil bekræfte under vidneansvar i dansk ret, at jeg igennem flere år har købt slagtervarer engros af G1-virksomhed, Y2-adresse, CVR.nr. ...11.

Varerne blev bestilt pr. telefon ved G1-virksomhed og leveret af G1-virksomhed i dennes egen varevogn til min forretning. Jeg kvitterede på en følgeseddel ved levering. Typisk betalte jeg samtidig helt eller delvis for den tidligere levering.

Jeg betalte altid kontant og i danske kroner på grund af stor forskel i vekselkurs i Y1-land i forhold til G1-virksomheds F1-bank.

Med denne erklæring følger en liste over mine køb med dato, fakturanr. og beløb. Jeg underskrev følgesedler ved levering og modtog normal faktura uden moms (import til Y1-land) efterfølgende."

Ni af de ti fremlagte vidneerklæringer er underskrevne. Vidneerklæringen vedrørende "G2-virksomhed" er ikke underskrevet. Ingen af de underskrevne vidneerklæringer indeholder den beskrevne liste over køb med dato, fakturanr. og beløb.

Der er også fremlagt kontoudtog og specifikationer for kørsler over Y3-bro.  

Forklaringer

A har forklaret, at han startede G1-virksomhed i et forsøg på at udnytte et hul i markedet for halalslagtet kød. Han fik idéen efter at have snakket med sin onkel, IN, der havde været i kødbranchen i flere år. I starten solgte de alene deres produkter til danske kunder.  De oplevede dog en del udfordringer med dårlige betalere. De var derfor tit i likviditetsproblemer. Alle deres konkurrenter leverede på kredit, hvor kunden første skulle betale for varerne ved næste levering. De så en mulighed i at eksportere deres produkter til Y1-land. Det var momsfrit, så det ville hjælpe på deres likviditet, hvis de ikke skulle hensætte penge til moms. Derudover ville de helt generelt gerne udvide forretningen. Det gik hurtigt fremad for forretningen i Y1-land og de leverede til kunder i Y4-by og omegn, samt Y5-by. De Y1-land kunder var generelt bedre betalere. De Y1-land kunder betalte enten via bankoverførsel eller ved kontant betaling i danske kroner ved levering i Y1-land. De valgt at sige til kunderne i Y1-land, at de alene kunne betale kontant, hvis det skete i danske kroner. I deres ordre- og regnskabsprogram havde de derfor også sat betalingsbetingelser til danske kroner og de udstedte kun fakturaer i danske kroner. På den måde slap de for at skulle håndtere forskellige valutaer og var ikke eksponeret mod kursrisikoen i den (red.fjernet.valuta), der gik meget op og ned. Derudover var det lettere administrativt. De Y1-land kunder havde ikke noget imod at skulle betale med danske kroner. De opkrævede ikke fragt separat. Levering var indregnet i alle priserne. Det var lettest for kunderne at forstå.  

Når de oprettede en kunde i deres system, så tjekkede de om kunden var momsregistret i Y1-land ved opslag på en hjemmeside. Det var primært IN’s opgave, så A ved ikke helt præcist hvordan de skete.  

Han lukkede firmaet fordi der var rigtig meget administration og dokumentationsarbejde forbundet med selskabet, navnlig deres egenkontrol og dokumentation af produkternes kvalitet overfor Fødevarestyrelsen. Han ville derfor gerne ud af kødbranchen og lave noget andet. Det blev aftalt, at IN kørte virksomheden videre under sit eget CVR-nr. De fik hjælp fra Skattestyrelsen med at lukke G1-virksomhed ned.

Adspurgt om hvorvidt han var bekendt med reglerne om eksportmoms inden de begyndte at sælge til Y1-land har A forklaret, at han var bekendt med, at salget var momsfritaget. Han kendte ikke noget til VIES-systemet. Det er der heller ingen, der har fortalt dem om. Heller ikke deres revisor. De forstod først at systemet overhovedet var en ting til sidst i forløbet.  

IN har forklaret, at han er A’s onkel. A kom på en idé om salg af halalferske kyllinger. IN var med på idéen og blev ansat i G1-virksomhed engang i 2015. Han stod for indkøb og salg. Som opstart kontaktede de mulige kunder i Y6-område. En person bosiddende i Y4-by havde været i deres lokale Moské og havde hørt godt om dem. De begyndte at sælge til ham og udvidede derefter til andre kunder i Y1-land. IN kørte ud med varerne, og han håndterede også betalingen af varerne. De var altid bagud på likviditeten, så de var fint tilfredse med, at kunderne betalte kontant. Så længe de fik deres penge så hurtigt som muligt. Betaling fra de Y1-land kunder skete enten via bankoverførelse eller ved kontant betaling. Kontant betaling skete altid i danske kroner. Ved nogle leveringer skrev de også følgesedler.  

Forholdt en følgeseddel fra sagens bilag C, bekræftede IN, at det var ham, der havde udfyldt de fremlagte følgesedler.  

LA har indledningsvist forklaret, at han ikke har nogen personlig eller familiemæssig relation til A. Han har yderligere forklaret, at han arbejdede som chauffør i G1-virksomhed. Det gjorde han fra engang i 2015 og halvandet år frem. Han kørte varer ud i Y6-by og i Y1-land. Han håndterede også betalinger fra kunderne i Y1-land ved levering af varerne. De Y1-land kunder betalte altid kontant og med danske kroner. Det var ikke ham, der bad kunderne om betaling i danske kroner. Han afleverede bare varerne, gav dem en faktura og så tog han imod betalingen i danske kroner.  

NB har indledningsvist forklaret, at han ikke har nogen personlig eller familiemæssig relation til A. Han har yderligere forklaret, at han har handlet med G1-virksomhed. Han havde et firma, et slagteri kaldet G3-virksomhed. Han var kunde hos G1-virksomhed omkring 2015 til 2016. De havde fået at vide, at G1-virksomhed havde gode priser. De bestilte for det meste varerne telefonisk. Han betalte kontakt for varerne ved levering. Betaling skete i danske kroner. Hans firma handlede med andre forretninger i Y6-by, som betalte dem i danske kroner. NB ville derfor gerne af med deres beholdning af danske kroner. Derfor var det intet problem at betale i danske kroner. Han betalte kontantbeløbene til IN. Det var ikke usædvanligt for ham at skulle betale kontant i danske kroner. Hans firma var momsregistreret.  

LT har indledningsvist forklaret, at han ikke har nogen personlig eller familiemæssig relation til A. Han har yderligere forklaret, at han handlede sammen med G1-virksomhed i en periode fra 2013 til omkring 2017/2018.

Forevist faktura af 29. juni 2015 på 85.503,41 kr. udstedt til selskabet G4-virksomhed bekræftede vidnet, at det var hans selskab. Forevist vidneerklæring underskrevet den 14. november 2019 bekræftede vidnet, at det var hans underskrift.  

Vidnet handlede med G1-virksomhed fordi deres produkter var halalslagtet i god kvalitet og de havde billige priser. Han bestilte varerne telefonisk. Varerne blev leveret af G1-virksomhed. Det var IN og LA, der leverede varerne. Han betalte nogle gang ved bankoverførelser og nogle gange i kontanter ved levering. Han bestemte selv, om han ville betale via bankoverførsel eller kontant. Ved kontantbetaling skete det i danske kroner, Når han selv solgte varer, modtog han betaling i (red.fjernet.valuta). Dem vekslede han til danske kroner. For ham var det ikke usædvanligt, at han skulle betale med danske kroner. Han betalte kontanterne til den chauffør, som leverede varerne.  

Han kan ikke huske selve vidneerklæringen, men det er hans underskrift. Forholdt at det af vidneerklæringen fremgår, at "Jeg betalte altid kontakt" forklarede han, at det ikke var tilfældet. Betalingsformen skiftede mellem bankoverførsel og kontantbetaling. Det var dog for det meste kontant.  

Parternes synspunkter 

A har i sit påstandsdokument anført:

"Hovedanbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at der ikke i hen hold til momslovens § 4, stk. 1, er grundlag for at forhøje A’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. oktober 2017, idet A har fragtet og leveret halalslagtet kød til kunder i Y1-land, og at disse leverancer derfor er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Der er således ikke grundlag for den foretagne forhøjelse af momstilsvaret på kr. 1.356.923.

1 Retsgrundlaget

Det følger helt overordnet af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ved levering af en vare forstås enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet.

Det følger af momslovens § 14, stk. 1, nr. 1, at leveringsstedet for varen er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet.

Momsloven indeholder imidlertid en række regler om, hvornår en momsregistreret virksomhed kan levere varer i andre EU-lande momsfrit. Reglerne følger af momslovens § 34, stk. 1. nr. 1 og stk. 2.

Det følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at leverancer af varer, der af virksomheden eller af erhververen for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land, er momsfritaget.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår således følgende:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17." 

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a).

Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

"Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt: 

a)   varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes 

b)  den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren."

EF-domstolen har i dom af den 27. september 2007, sag C-409/04 (Teleos m.fl.) udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan bringes i anvendelse, når sælger har godtgjort, at varen af sælgeren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen, jf. præmis 42.

Følgende fremgår af de for den omhandlede periode dagældende juridiske vejledninger 2015-2 til 2017-2, afsnit D.A.10.1.1.3:

"Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU- land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land…" (vores understregning)

Ved lov nr. 1295 af den 5. december 2019 om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love blev der ved § 4, nr. 18 i momslovens § 34 indsat et stykke 2. Lovens § 4, nr. 18 trådte i kraft den 1. januar 2020.

Af loven fremgår:

"18. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: 

»Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i og i medfør af § 54, stk. 1, til at indsende lister, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen.«" (vores understregning)

Af lovforslag nr. 27 af den 2. oktober 2019 om forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love fremgår det af lovforslagets bemærkninger til enkelte bestemmelser følgende til lovforslagets § 4, nr. 18:

"Det foreslås, at det som et nyt stk. 2 i § 34 i momsloven bliver en betingelse for at anvende 0-sats (momsfritagelse med fradragsret) i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomheder i EU, at sælger har opfyldt pligten til at indberette salget til Skatteforvaltningen. Det foreslåede skal sikre, at skattemyndighederne får indberetning om alle salg mellem virksomheder, hvor varen forsendes eller transporteres fra et EU-land til et andet EU-land. 

Sælgers indberetning af momsfritaget salg i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomheder i EU har til formål at imødegå muligheden for momssvig. Det foreslåede vil ikke ændre på selve indberetningsforpligtelsen, men har til formål at give sælger et større incitament til at indberette og indberette korrekt. 

Det vil dog blive muligt for sælger at få momsfritagelse i visse tilfælde, hvor købers momsregistreringsnummer ikke er indberettet eller ikke er indberettet korrekt. Det kræver dog, at sælger har handlet i god tro, og sælger skal kunne begrunde sin manglende eller fejlbehæftede indberetning. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse kunne forlange, at sælger foretager den manglende indberetning eller berigtiger en fejlbehæftet indberetning." (vores understregning)

Tilføjelsen af stykke 2 bragte betingelserne i dagældende momslovs § 34 i overensstemmelse med de nye EU-regler i Rådets direktiv 2018/1910/EU om ændring af direktiv 2006/112/EF. Af direktivet fremgår følgende af pkt. 7:

"Med hensyn til forbindelsen mellem momsregistreringsnummeret og fritagelsen for levering af varer i samhandelen inden for Fællesskabet foreslås det, at indførelsen i momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) af det momsregistreringsnummer, som tildeles erhververen af varerne af en anden medlemsstat end den, hvor transporten af varerne påbegyndes, gøres til en materiel betingelse i stedet for en formel betingelse for anvendelsen af en fritagelse, sammen med betingelsen om, at varerne skal transporteres uden for leveringsmedlemsstaten. " (vores understregning)

Indtil indførelsen af momslovens § 34, stk. 2, var indberetning i VIES således ikke en materiel betingelse for anvendelsen af momsfritagelsen ved levering til et andet medlemsland, men en formel betingelse efter momslovens § 54.

Det er i EU-retten fastslået, at princippet om afgiftsmæssig neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Der henvises til dom af den 8. maj 2008, Ecotrade (C-95/07 og C-96/07) og dom af den 30. september 2010, Uszodaépítő (C-392/09).

Samme princip gør sig gældende i det tilfælde, hvor der eksisterer en momsfritagelse.

2 Praksis anvendt af skatteminiteriet

Skatteministeriet har i svarskrift af den 28. september 2023 henvist til nedenstående praksis. Generelt adskiller de påberåbte domme sig fra faktum i denne sag.

Højesteretsdom af den 26. april 2006, offentliggjort som SKM2006.277.HR. Højesteret stadfæstede her Vestre Landsrets dom af den 26. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.362.VLR. Af dommen fra landsretten fremgår følgende om faktum i sagen:

"Den 25. maj 2000 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:

[…]

Det fremgår af sagens oplysninger, at regionen i forbindelse med kontrol af selskabets moms- og skatteregnskab har konstateret væsentlige leverancer af skrot, gammelt jern og lignende til G5-virksomhed og G6-virksomhed for så vidt angår perioden fra den 17. september 1996 til den 11. februar 1998. Sidstnævnte virksomheder er registreret med tysk SE-nr. og er begge hjemmehørende på adressen Y7-adresse. Ved gennemgang af dokumentation for fragt (betalt af det klagende selskab) for de pågældende leverancer har regionen konstateret, at de pågældende varer blev leveret på adressen Y8-adresse. Fra denne adresse blev der i den pågældende periode drevet virksomhed ved Y9-område, der indtil den 1. januar 1998 blev drevet med JF som ansvarlig indehaver, hvorefter virksomheden blev drevet som anpartsselskab med JF og G5-virksomhed som direktører og hovedanpartshavere." (vores understregning)

Vestre Landsrets dom af den 15. februar 2005 offentliggjort som SKM2005.161.VLR. Af dommen fremgår, at selskabet ikke fik medhold i et synspunkt om, at en leverance med leveringssted i Danmark til en ikke momsregistreret Y1-land virksomhed var afgiftsfritaget efter bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Da den Y1-land erhverver var momspligtig og registreringspligtig i Y1-land, men på trods heraf ikke var momsregistreret, fik selskabet ej heller medhold i, at leveringsstedet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. punktum, kunne flyttes til Y1-land efter reglerne om fjernsalg.

Vestre Landsrets dom af den 22. juni 2006 offentliggjort som TfS 2006, 827.  Af begrundelsen fra Vestre Landsret fremgår:

"Momslovens § 34 er en undtagelse til den almindelige regel om momspligt i lovens § 4. Salget blev først listeoplyst efter momssagens begyndelse og således med 1 års forsinkelse. Transaktionerne er foregået i et lukket kredsløb mellem selskaber, hvis direktører har nære familiemæssige bånd. Driftsselskabet har ikke tilvejebragt objektive oplysninger, der dokumenterer, at varerne faktisk har været til stede i Y11-land. Det forekommer usædvanligt, at man skulle vælge at køre varer, som kom fra et lager i Y10-by til Y11-land, og derefter uden omladning eller andre dispositioner over varerne køre dem tilbage til et andet lager i Y12-by. Landsretten tillægger det tillige betydning, at A har forklaret, at han ikke har set varerne, bortset fra enkelte vareprøver, og at D har afgivet en meget vag forklaring om varerne. Under disse omstændigheder har G7-virksomhed ikke ført bevis for, at varerne er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land." (vores understregning)

Højesteretsdom af den 2. september 2002 offentliggjort som U.2008.2747H stadfæstede Vestre Landsrets dom af den 21. juni 2007 med samme begrundelse. Af begrundelsen fra landsretten fremgår:

"For så vidt angår de biler, der er angivet solgt til andre EU-lande, og som ikke er konstateret indregistreret i Danmark, er der hverken fremlagt dokumentation for, at bilerne er forsendt eller transporteret til EU-landet, eller for, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er desuden ubestridt, at der ikke er foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54, stk. 1. G8-virksomhed har på dette grundlag ikke løftet bevisbyrden for, at disse leverancer er momsfrie." (vores understregning)

Højesteretsdom af den 8. januar 2016 offentliggjort som U.2016.1452H stadfæstede Vestre Landsrets dom af den 11. juni 2014 med samme begrundelse. Af begrundelsen fra landsretten fremgår:

"Fritagelse for den moms, der skal betales efter momslovens § 4, stk. 1, er betinget af, at varen transporteres til et andet EU-land, og at erhververen er momsregistreret i et andet EU-land. Det følger af momslovens § 34, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, at afgiftsfritagelsen efter § 34, stk. 1, forudsætter indsendelse af lister. 

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A ikke har indleveret lister for 2. halvår af 2008 og for 3 kvartaler i 2009. Herefter, da slutsedlerne ikke kan udgøre dokumentation for, at bilerne er leveret i et andet EU-land, da A ikke har fremlagt kopi af fragtbreve eller tilsvarende dokumenter, der objektivt dokumenterer, at bilerne er transporteret ud af landet, og da han ikke har godtgjort, at han - under de ovenfor under registreringsafgift anførte omstændigheder - har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for Fællesskabet, som han har foretaget, ikke førte til deltagelse i svig, tiltrædes det, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, ikke er opfyldt." (vores understregning)

Om praksis fremhævet af Skatteministeriet skal det uddybes, at faktum i denne sag er væsentlig forskellig fra de påberåbte domme. Der er ikke tale om forbundne parter, eller at der foreligger dokumentation for, at levering faktuelt skete i Danmark.

Dernæst er det væsentligt at bemærke, at Højesteret ved dom af den 8. januar 2016 (U.2016.1452H) nok inddrager manglende listeoplysninger i begrundelsen, men at dette er kombineret med, at der ikke foreligger objektive konstaterbare oplysninger, som dokumenterer, at levering har fundet sted i et andet afgiftspligtigt EU-land, eller at den afgiftspligtige ikke havde truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering, som den afgiftspligtige havde foretaget, ikke førte til deltagelse i svig.

For Højesterets dom af den 2. september 2002 (U.2008.2747H) er det relevant at bemærke, at listeindberetningen er nævnt som et supplerende argument grundet fraværet af dokumentation for, at bilerne var forsendt eller transporteret til et EU-land, eller for, at erhververen var registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Vi henviser i den forbindelse til Vestre Landsrets dom af den 7. april 2006 offentliggjort som SKM2006.269.VLR. Her blev et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret Y1-land køber anset for momsfritaget i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet det danske selskab under de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder fandtes at have udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at køberen var et momsregistreret Y1-land selskab. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Y1-land. Det danske selskab var således i god tro om, at betingelserne for momsfrie leverancer i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Med dommen blev det - med Skatteministeriets tiltrædelse - fastslået, at reglen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse.

 ... ... 

Det kan på baggrund af ovenstående gennemgang af retsgrundlaget konstateres, at indberetning via VIES på dette tidspunkt, ikke var en materiel betingelse, og at der ikke på baggrund heraf kan stilles et krav herom, da dette vil stride mod EU-retten.

Skatteministeriets henvisning til dommene fra Højesteret ændrer ikke herpå, da der ikke er grundlag for at uddrage en konklusion om krav om nægtelse af anvendelse af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, grundet manglende listeindberetning. Listeindberetningen er alene blevet brugt som et supplerende argument og kan ikke tillægges afgørende betydning i vurderingen af, om der i den pågældende periode fra oktober 2015 til oktober 2017 blev foretaget levering mod kontantbetaling i Y1-land. Kravet til listeindberetning i gældende momslovs § 34, stk. 2, blev indført ved lov nr. 1295 af den 5. december 2019 med virkning fra den 1. januar 2020.

Der var således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse af G1-virksomheds momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. oktober 2017 som lagt til grund i den for retten indbragte afgørelse fra Landsskatteretten af den 31. marts 2023."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"3. Anbringender

3.1 Betingelserne for momsfritagelse er ikke opfyldt

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse af de kontante varesalg er opfyldt, jf. momslovens dagældende § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

De omhandlede kontantsalg af varer fra sagsøgerens dengang momsregistrerede virksomhed i Danmark, er som udgangspunkt momspligtige her i landet efter momslovens § 1, 1. pkt., jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, dog fritaget for afgift ("0"momsbelagt), når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets (direktiv 2006/112) artikel 138, stk. 1 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 28 c, punkt A).

Det følger videre af den dagældende momslovs § 54, stk. 1, at registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. De nærmere regler om listeindberetning fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 97, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015). Det følger heraf, at virksomheder der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande for hver måned skal angive leverancer af varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og i den forbindelse oplyse bl.a. køberens registreringsnummer og den samlede værdi af virksomhedens leverancer af varer uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land.

Det følger videre af den dagældende momsbekendtgørelses § 77, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 3, at virksomheder på momsangivelsen i rubrik B skal oplyse værdien uden afgift af leverancer af varer til registrerede købere i andre EU-lande, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Endelig følger det af den dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 2, at der på fakturaer for leveringer, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, ud over de i § 58, stk. 1 nævnte oplysninger, skal påføres at leverancen er momsfritaget.

EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at betingelsen om, at varen forsendes eller transporteres til erhververen er en objektiv betingelse for afgiftsfritagelse af leverancen, og at fritagelse først kan indrømmes, når leverandøren har vist, at godet rent faktisk er blevet forsendt eller transporteret til erhververen i en anden medlemsstat, jf. herved EU-Domstolens domme i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 40 og 42, sag C-273/11, Mecsek-Gabona, præmis 35, samt sag C-24/15 Plöckl, præmis 37.

Det er også fastslået i dansk retspraksis, at det er et krav for momsfritagelse efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at sælgeren/leverandøren objektivt skal dokumentere, at varerne rent faktisk er blevet forsendt eller transporteret fra Danmark til en momspligtig erhverver i et andet EU-land, jf. UfR 2006.2095/1 H (SKM2006.277.HR, stadfæstelse af SKM2003.362.VLR), UfR 2008.2747 H (SKM2008.717.HR) og UfR 2016.1452 H (SKM2016.14.HR), samt TfS 2006,827 V.

På den baggrund påhviler det A for hvert kontantsalg, som han hævder, er momsfritaget at dokumentere på objektivt grundlag, at de varer som konkret er solgt, fysisk er transporteret til et andet EU-land, og er solgt til momspligtige købere her.

Det bemærkes, at der foreligger flere usædvanlige forhold i sagen, som indebærer, at der må stilles strenge krav til beviset for den hævdede transport af de omhandlede varer:

For det første har A hverken overholdt sin forpligtelse til at foretage listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, eller til at angive de omhandlede salg i rubrik B i momsangivelsen, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 77, stk. 4, jf. stk. 1 (bilag 1, side 1, sidste afsnit). Det følger af fast Højesteretspraksis, at dette tillægges bevismæssig betydning, uagtet at listeindberetning ikke var en materiel betingelse for momsfritagelse i den omhandlede periode, jf. UfR 2006.2095/1 H (SKM2006.277.HR, stadfæstelse af SKM2003.362.VLR), UfR 2008.2747 H og UfR 2016.1452 H (SKM2016.14.HR).

For det andet har sagsøgeren ikke overholdt bogføringsloven, jf. den dagældende bogføringslovs § 7, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, og § 4, stk. 1-2 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), hvorefter alle transaktioner skal registreres nøjagtigt, og registreringer skal dokumenteres ved bilag, der skal dokumentere registreringernes rigtighed. De enkelte salgsfakturaer kan ikke afstemmes med "følgesedlerne", og der er uoverensstemmelser mellem virksomhedens bogførte EU-salg, og det som fremgår af virksomhedens samlebilag, jf. nærmere Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser (bilag A, side 12, og bilag 1, side 2, 2. afsnit). Der foreligger dermed hverken en nøjagtig registrering af de hævdede transaktioner, eller bilag der gør det muligt at verificere rigtigheden af registreringen som EU-salg.

Den manglende overholdelse af bogføringspligten indebærer, at der må stilles skærpede krav til beviset for de hævdede leverancer til Y1-land, jf. herved UfR 2002.2633 H og SKM2018.160.ØLR.

For det tredje må det, som også anført af Landsskatteretten, anses for usædvanligt, at de hævdede Y1-land købere skulle have foretaget kontant betaling i danske kroner for varer, der angiveligt er leveret i Y1-land. At der er sket kontant betaling, skærper kravene til A’s agtpågivenhed, da han derved ikke sikrer en objektivt kontrollerbar pengestrøm. Derudover har der i den foreliggende sag været tale om et betydeligt omfang af kontante betalinger, i alt 6.784.618 kr., hvilket i sig selv må anses for usædvanligt. Endelig er det usædvanligt, at de hævdede Y1-land købere skulle have betalt kontant i danske kroner for varer, der hævdes at være leveret i Y1-land.

A har ikke objektivt dokumenteret, herunder f.eks. ved samarbejdsaftaler eller lignende, at kontantbetaling i danske kroner, når det hævdede leveringssted er i Y1-land, skulle være sædvanligt. De fremlagte udskrifter fra diverse hjemmesider (bilag 4-6) er uden bevisværdi allerede som følge af deres karakter og datering udenfor den relevante periode, hvortil kommer, at udskrifterne omhandler forbrugeres køb i detailforretninger, og dermed ikke kan dokumentere, hvad der er sædvanligt i erhvervsforhold. Det forhold at kursen på den danske henholdsvis (red.fjernet.valuta) forholder sig på en given måde (bilag 7), eller at der generelt er trafik over Y3-bro (bilag 8 og bilag 9), dokumenterer heller ikke, at det skulle være sædvanligt, at varer der angiveligt leveres i Y1-land, betales i danske kroner.

Som følge af de foreliggende usædvanlige forhold påhviler det A at føre et sikkert bevis for, at de omhandlede varer er forsendt eller transporteret til Y1-land.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Han har hverken godtgjort, endsige ført et sikkert bevis for, at konkrete varepartier, der er solgt kontant for 6.784.618 kr., blev transporteret til Y1-land, og solgt til momspligtige købere her.

A har - trods opfordret hertil (opfordring A, svarskriftet, side 2, 3. afsnit) - ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har forestået de hævdede leverancer til Y1-land, og hvilke erhververe leveringerne angiveligt er sket til.

A har navnlig henvist til de fremlagte fakturaer (bilag B, bilag D, side 1, bilag E, side 11-24,1 bilag 13, bilag 15 og bilag 18) og en række "følgesedler", (bilag C,2 bilag D, side 2-3), som også forelå for skattemyndighederne.

Hverken fakturaerne eller "følgesedlerne" dokumenterer hver for sig eller samlet set, at varer, som er solgt kontant for over 6,7 mio. kr., er transporteret til Y1-land og at de er solgt til momspligtige købere her.

Det bemærkes, at beløbene ifølge de fremlagte fakturaer (i alt 136.102,40 kr.) udgør ca. 2 % af det beløb på i alt 6.784.618 kr., som sagsøgeren har modtaget som kontant vederlag for varesalg i den omhandlede periode.  

De fremlagte bilag dokumenterer under alle omstændigheder intet vedrørende de resterende ca. 98 % af de omtvistede kontante vederlag. A har ikke end ikke fremlagt nogen nærmere opgørelse af, hvordan de i alt 6.784.618 kr. i kontante vederlag angiveligt fordeler sig på konkrete leverancer til hvilke bestemte kunder i Y1-land.

Ingen af fakturaerne angiver, at der er tale om en momsfritaget leverance, som det kræves ifølge den dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 2, hvis der var tale om momsfritagne leverancer.

Kun én af de fremlagte fakturaer (faktura nummer (red.fjernet.fakturanr1)) er tillagt et beløb vedrørende fragt (bilag B, side 6).

Fakturaerne fremstår som udstedt af G1-virksomhed og angiver bl.a. navn og adresse på en kunde i Y1-land og et fornavn på en "sælger". Det fremgår ikke på hvilket sted leveringen er sket, herunder om varerne er transporteret til Y1-land eller leveret i Danmark, og hvem der i givet fald har forestået transporten.

Tre af de fremlagte fakturaer er påført håndskrevne påtegninger, der er delvist ulæselige (bilag 13 og bilag 15). Det fremgår ikke, hvem der har foretaget de håndskrevne påtegninger, eller hvornår de er påført. Disse tre fakturaer er endvidere påført stempler, der ikke anfører noget om levering, eller om kontant betaling. Påtegningerne eller stemplerne dokumenterer dermed hverken, at varerne på fakturaerne er transporteret til Y1-land, eller at fakturaerne er betalt kontant. Sagsøgeren har heller ikke påvist, at de fakturerede beløb kan henføres til bestemte kontantindsætninger på sagsøgerens bankkonto.

På enkelte fakturaer (bilag, B, side 2, og side 9, og bilag E, side 11-24), er der under "betalingsbetingelse" anført "Kontant ved afhentning", hvilket indikerer, at varerne ikke er transporteret til Y1-land, men derimod afhentet på G1-virksomhed adresse i Danmark. At det udtrykkeligt er anført, at nogle fakturaer skal betales kontant, indikerer modsætningsvist, at de øvrige fakturaer, hvor dette ikke er anført, er betalt ved bankoverførsel, og at de således kan henføres til den omsætning på i alt 7.835.768,56 kr., som skattemyndighederne allerede har anerkendt som momsfritaget.

"Følgesedlerne" er håndskrevne og flere af dem er delvist ulæselige (f.eks. bilag C, side 2-3 og side 9-10). "Følgesedlerne" angiver hverken hvordan eller på hvilket sted, leveringen er sket, adresse eller momsnummer på erhververen, hvem der angiveligt har taget imod den pågældende leverance på vegne af den hævdede køber, eller hvem der angiveligt har forestået leveringen. Flere af følgesedlerne angiver end ikke hvilken mængde varer, der angiveligt er modtaget, idet der alene er anført f.eks. "Fersk Kyllingunderlår 15(sic)" (bilag C, side 8).

Af de fremlagte fakturaer og "følgesedler" er det alene én faktura med nr. (red.fjernet.nummer1) (bilag D, side 1), hvor de anførte ordrenumre ("(red.fjernet.ordrenummer1))"), svarer til numrene på to af "følgesedlerne" (bilag D, side 2-3). A havde også henvist til denne faktura for Landsskatteretten (bilag 1, side 2, 5. afsnit, sidste punktum). Heller ikke disse to "følgesedler" (bilag D, side 2-3) anfører oplysninger om leveringsstedet, ligesom det ikke fremgår, hvem der har skrevet under, eller har påført det håndskrevne "(red.fjernet.nummer1)", og på hvilket tidspunkt dette er sket. Derfor udgør heller ikke denne omstændighed objektiv dokumentation for, at de fakturerede varer faktisk er transporteret til momspligtige erhververe i Y1-land. Ingen af de øvrige fremlagte fakturaer angiver et ordrenummer, datering, eller et fakturanummer, der genfindes i de "følgesedler", der er fremlagt.

A har, som for Landsskatteretten, også henvist til en række "erklæringer" fra de hævdede Y1-land købere (bilag E), specifikationer af fakturaer for passager af Y3-bro (bilag 10-11), samt "kontoudtog" (bilag 12 og 20), der er udarbejdet af virksomheden selv.

De fremlagte "erklæringer" (bilag E) er enslydende og indeholder ikke nogen konkrete oplysninger om - og dokumenterer derved heller ikke - hvilke specifikke leverancer der skulle være foretaget og under hvilke omstændigheder. Den tidligste af disse "erklæringer" er endvidere underskrevet den 27. juli 2019 (bilag E, side 32). Erklæringerne er dermed alle udarbejdet efter Skattestyrelsens afgørelse af 15. maj 2019, til brug for momssagen, ligesom de alle er underskrevet efter og langt senere end de omhandlede kontantsalg i perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017. Dette indebærer efter retspraksis, at erklæringerne er uden bevisværdi, jf.

f.eks. UfR 2002.1172 H, SKM2024.24.BR (under anke), SKM2023.539.BR og SKM2014.90.BR.

De fremlagte specifikationer af fakturaer for passager af Y3-bro (bilag 10-11), der også forelå for Landsskatteretten (bilag 1, side 2, 6. afsnit), dokumenterer heller ikke, at konkrete varer er transporteret til Y1-land i videre omfang end allerede anerkendt af skattemyndighederne. Det fremgår ikke af udskrifterne, med hvilket formål passagen er sket, herunder om køretøjet har transporteret konkrete varer til Y1-land, og i givet fald hvilke specifikke leverancer der måtte være tale om, endsige at der er tale om leverancer, der er betalt kontant.

Sagsøgeren har henvist til registreringen af passager af Y3-bro den 12. juli 2016, kl. 11.58 og kl. 17.43 (bilag 10, side 4) (replikken, side 7, 1. afsnit), og at én af "følgesedlerne" er påført en håndskreven påtegning (bilag C, side 9, der er identisk med bilag 14), der ifølge sagsøgeren er "den 12. juli 2016" (replikken, side 7, 2. afsnit). Dette kan ikke lægges til grund idet påtegningen er delvist ulæselig.

Uanset dateringen er der under alle omstændigheder ikke tale om objektiv dokumentation for, at konkrete varer er leveret i Y1-land i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne. Som anført fremgår det ikke af fakturaerne vedrørende Y3-bro (bilag 10) med hvilket formål kørslerne er foretaget, herunder hvilke bestemte varer, der eventuelt måtte være transporteret, og om disse varer er leveret i Y1-land eller ej. "Følgesedlen" (bilag C, side 9) indeholder ingen oplysninger om et leveringssted, hvem der angiveligt skulle have taget imod den hævdede leverance, ligesom det ikke er muligt at identificere den mængde varer, der hævdes at være leveret, eller om der er sket kontant betaling. De håndskrevne tal nederst på "følgesedlen" (bilag C, side 9) kan endvidere ikke afstemmes med nogen af de fremlagte fakturaer.

Sagsøgeren har endvidere henvist til registreringen af passager af Y3-bro den 14. oktober 2016 kl. 16.52 og kl. 19.11 (bilag 10, side 7), (replikken, side 7, 4. afsnit), at der den 14. oktober 2016 er sket kontantindsætninger på 46.950 kr. og 20.000 kr. på virksomhedens bankkonto fra en pengeautomat (bilag 16, side 1), og at det ifølge sagsøgeren "ses" at én af de fremlagte fakturaer, der lyder på 23.987 kr., (bilag 15), "er betalt den 14. oktober 2016" (replikken, side 7, 3. og 5. afsnit).

Den delvist ulæselige håndskrevne påtegning, hvoraf der fremgår "201610-14", og hvorom baggrunden ikke kendes, jf. ovenfor, dokumenterer imidlertid ikke, at de konkrete varer som er anført på fakturaen (bilag 15) faktisk er transporteret til Y1-land, herunder at disse konkrete varer har været transporteret i forbindelse med bropassagen den 14. oktober 2016, som hævdet af sagsøgeren. Påtegningen dokumenterer heller ikke, at fakturaen er betalt kontant på denne dato. Der er ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem fakturabeløbet og kontantindsætningerne ifølge bankkontoudtoget, og der er ingen dokumentation for baggrunden for kontantindsætningen, herunder om de indsatte kontantbeløb vedrører fakturaen.

De fremlagte "kontoudtog" (bilag 12 og 20) dokumenterer ikke, at konkrete varer er transporteret til Y1-land, da der er tale om intern bogføring udarbejdet af sagsøgeren selv, der ikke bekræftes af eksterne bilag, og som ikke omtaler omstændighederne for nogen konkrete leveringer, herunder leveringssteder. Det ene "kontoudtog" (bilag 12) er endvidere dateret udenfor den omhandlede periode.

De tre e-mails, som er fremlagt (bilag 17, 19 og 21), er heller ikke tilstrækkeligt til at løfte A’s bevisbyrde. Ingen af de tre e-mails indeholder nogen omtale af leveringssteder. Omtalen af enkelte kontantbetalinger i to af disse e-mails (bilag 17 og bilag 21) dokumenterer ikke, at konkrete varer er transporteret til Y1-land. Samtlige e-mails hidrører endvidere fra G1-virksomhed selv, uden nogen nærmere sammenhæng endsige ekstern bekræftelse fra de hævdede Y1-land købere.

Samlet set godtgør det fragmentariske bilagsmateriale dermed ikke, at konkrete varer for i alt 6.784.618 kr. faktisk er transporteret til Y1-land, og der er så meget desto mindre ført et sikkert bevis herfor.

Tværtimod taler flere forhold for, at de solgte varer må anses for leveret i Danmark, i overensstemmelse med momslovens udgangspunkt, herunder at der ikke er sket listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, at ingen af de fremlagte fakturaer angiver, at der er tale om en momsfritaget leverance, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 2, at kun én af de fremlagte fakturaer (faktura nummer (red.fjernet.fakturanr1)) er tillagt et beløb vedrørende fragt (bilag B, side 6), at en række fakturaer angiver, at kontant betaling sker ved afhentning (bilag E, side 11-24), og at der er modtaget kontant betaling i danske kroner. Sagsøgeren har da også i øvrigt haft momspligtig omsætning i Danmark, som virksomheden selv har bogført (bilag A, side 6-8).

Den objektive betingelse for momsfritagelse efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1., 1. pkt., om fysisk transport til et andet EU-land, er derfor ikke opfyldt.

Den objektive betingelse om fysisk transport er suppleret af en subjektiv betingelse, om at leverandøren skal være i god tro, hvis det viser sig, at den objektive betingelse ikke er opfyldt. Hvis det ikke er godtgjort, at betingelsen om fysisk transport til et andet EU-land er opfyldt, kan leverandørens momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ( momssystemsdirektivets artikel 138, stk. 1), således kun opretholdes, hvis leverandøren påviser at have handlet i god tro ved at have truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i dennes magt, for at sikre, at den levering inden for EU, som leverandøren har foretaget, ikke fører til deltagelse i momssvig, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68.

A har imidlertid heller ikke godtgjort, at han traf enhver rimelig foranstaltning, for at sikre, at de hævdede leverancer indenfor EU, ikke ville føre til deltagelse i momssvig, og at han derfor handlede i god tro om den manglende transport til Y1-land.

Navnlig den kontante afregningsform i danske kroner og omsætningens betydelige omfang (over 6,7 mio. kr.) skærpede kravene til A’s agtpågivenhed.

Der foreligger ingen dokumentation for, at A før momssagens begyndelse har foretaget nogen nærmere undersøgelser af de pågældende kunder, eller i øvrigt har truffet rimelige foranstaltninger for at undgå deltagelse i svig. Tværtimod fremgår det, at "følgesedlerne" mangler væsentlige oplysninger og i flere tilfælde er delvist ulæselige, og A har som nævnt ikke overholdt sin forpligtelse til at foretage listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, eller til at angive de omhandlede salg i rubrik B i momsangivelsen, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 77, stk. 4, jf. stk. 1. Hertil kommer, at flere af momsnumrene for de Y1-land købere er ugyldige (bilag F, side 3-4, 7-8, 10, 12-13, 15, 17-20, 22, 27-28, 30-31, 36, 41 og 44-45).

A har dermed ikke godtgjort, at han i forbindelse med kontantsalgene handlede i god tro, og at han havde truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at de leveringer indenfor EU, som han hævder, er foretaget, ikke førte til deltagelse i svig.

3.2 Sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand

A har ikke anført særskilte anbringender til støtte for påstanden om hjemvisning. Af de ovenfor anførte grunde, jf. afsnit 3.1, er der heller ikke grundlag for hjemvisning."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, udgør en undtagelse til den almindelige afgiftspligt i § 4, stk. 1. Det følger af § 34, stk. 1, nr. 1 blandt andet, at levering af varer er afgiftsfritaget, når de af virksomheden transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land. Bevisbyrden for at hver enkelt foretaget transaktion opfylder betingelserne for momsfritagelse, påhviler den afgiftspligtige.  

Som sagen er forelagt retten, lægges det til grund, at A i den omhandlede periode havde en kontant omsætning fra Y1-land kunder på 6.748.615 kr.  

Momsfritagelse for den kontante omsætning kræver herefter, at A for hver enkelt kontant transaktion, der ønskes momsfritagelse for, godtgør, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt. A skal således godtgøre, at hver enkelt transaktion der indgår i den kontante omsætning i selskabet udgøres af salg af varer til momspligtige kunder i Y1-land, der betalte kontant, samt dokumentere, at varerne ved salget er transporteret til Y1-land.  

A har som dokumentation af salgene og de foretagne leverancer fremlagt en række fakturaer, følgesedler, bilag vedrørende transport over Y3-bro, og vidneerklæringer fra Y1-land virksomheder indhentet til brug for momssagen. De fremlagte fakturaer vedrører imidlertid alene et beløb på 136.102,40 kr. Der er i sagen ikke fremlagt nogen dokumentation for hvilke konkrete transaktioner, der udgør de resterende 6.648.515,60 kr.  

Kontantomsætningen på 6.648.515,60 kr. er ikke for retten nærmere specificeret ud på konkrete salg og leverancer til kunder i Y1-land, ligesom det af Skattestyrelsens afgørelse af 15. maj 2019 fremgår, at det på baggrund af selskabets bogføring ikke har været muligt at lave et transaktionsspor for hver enkelt salg. A har heller ikke udfyldt og indsendt lister over de enkelte leverancer i henhold til momslovens § 54, ligesom at A ikke har indberettet oplysninger om momsfri EU-salg i momsangivelsens rubrik B. I mangel af noget dokumentation for de konkret foretagne salg, herunder hvilke varer, der i så fald er blevet leveret i Y1-land og hvilke kunder, der i så fald er leveret til, finder retten, at det for kontantomsætningen på 6.648.515,60 kr., ikke kan anses for godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse er til stede.  

Efter en samlet vurdering finder retten derudover, at de fremlagte fakturaer, følgesedler mv., ikke udgør dokumentation for, at de konkrete varer i fakturaerne er transporteret til virksomhederne i Y1-land. De afgivne vidneforklaringer beskriver helt generelt, hvordan disse enkelte parter har handlet sammen tidligere, men omfatter ikke en forklaring, der sammenholdt med en konkret faktura eller leverance kan anses for dokumentation af, at konkrete varer i en konkret fremlagt faktura er betalt kontant og transporteret til virksomhederne i Y1-land. Ingen af fakturaerne angiver derudover, at der er tale om en momsfritaget leverance, som påkrævet efter dagældende momsbekendtgørelse § 61, stk. 2.   

Herefter finder retten samlet set, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for afgiftsfritagelsen er opfyldt for nogen del af kontante omsætning.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.  

Skatteministeriet har herefter fået fuldt medhold i sagen og skal tilkendes sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.  

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.