Dato for udgivelse
12 Sep 2003 12:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.362.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1605-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, listesystemet, rubrik B, salg, eksport, EU-handel, dokumentation
Resumé

Ministeriet frifundet, da sælger af skrot ikke havde godtgjort, at betingelserne for afgiftsfritagelse i medfør af momslovens § 34 var opfyldt i forbindelse med salg af skrot til tysk statsborger og tysk selskab. Skrotsælgeren havde ikke indsendt lister i henhold til momslovens § 54, ligesom momsangivelsens pkt. B vedrørende værdi af varesalg uden moms til andre EU-lande ikke var udfyldt. Der var heller ikke fremlagt fragtbreve eller lignende, der viste, at skrotsælgeren havde leveret skrot, der var forsendt eller transporteret til Tyskland.

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 46, stk. 1
Momsloven § 27, stk. 1
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1
Momsloven § 54, stk. 1

Henvisning

Momsvejledningen 2003 - 1, I.1.1.1

Redaktionelle noter
Dommen er blevet anonymiseret i forbindelse med højesteretsdommen

Parter

H1 ApS
(advokat Knud Borup Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kristian Hartlev).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Fritse Hove og Bøgeskov Christensen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 6. juli 2000 har sagsøgeren, H1 ApS, principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren fritages for efterbetaling af moms opgjort til 1.058.519 kr., subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb end 1.058.519 kr.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, der er skrothandler, har leveret varer, som er fritaget for afgift i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Den 25. maj 2000 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at selskabet er forpligtet til at efterbetale moms, 1.058.519 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at regionen i forbindelse med kontrol af selskabets moms- og skatteregnskab har konstateret væsentlige leverancer af skrot, gammelt jern og lignende til VS og G1 GmbH for så vidt angår perioden fra den 17. september 1996 til den 11. februar 1998. Sidstnævnte virksomheder er registreret med tysk SE-nr. og er begge hjemmehørende på adressen ..., Tyskland. Ved gennemgang af dokumentation for fragt (betalt af det klagende selskab) for de pågældende leverancer har regionen konstateret, at de pågældende varer blev leveret på adressen ..., Danmark. Fra denne adresse blev der i den pågældende periode drevet virksomhed ved G2 Skrothandel, der indtil den 1. januar 1998 blev drevet med JF som ansvarlig indehaver, hvorefter virksomheden blev drevet som anpartsselskab med JF og VS som direktører og hovedanpartshavere.

Af sagens oplysninger fremgår videre, at det klagende selskab i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, har undladt at opkræve moms af de pågældende leverancer. Endvidere fremgår, at selskabet ikke har foretaget listeoplysning, jf. bekendtgørelse (til momsloven) nr. 551 af 25. juni 1997, § 72, og at selskabet ej heller har angivet det omhandlede salg til VS og G1 GmbH i rubrik B (EU-salg) på de til ToldSkat indsendte momsangivelser.

Over for regionen har det klagende selskabs direktør oplyst, at kun omkring 30% af de pågældende skrotpartier blev leveret til adressen i ..., Danmark, og at VS selv afhentede de resterende 70% i ..., Danmark. Direktøren har henvist til, at VS udfærdigede afregningsbilag på de pågældende handler, og at der blev faktureret i tysk valuta. Det klagende selskab modtog således betaling i DM, selv om direktøren hellere ville have faktureret i DKR og med dansk moms. Direktøren har videre oplyst, at han ikke havde kendskab til reglerne om EU-handel, herunder listesystemet. Endelig har direktøren oplyst, at årsagen til aflæsningen/omladningen af varerne i ..., Danmark dels var, at de tyske myndigheder ikke tillod så tunge lastvognstræk som i Danmark og dels var, at det i branchen er meget normalt, at køber ikke ønsker, at sælger skal have kendskab til købers afsætningskanaler.

Det klagende selskabs advokat har fremlagt en række fakturaer (rechnung) vedrørende VS's salg af skrot. Advokaten har oplyst, at disse fakturaer omfatter salg af det skrot, som VS købte af H1 ApS, og advokaten har gjort opmærksom på, at der er markeret henvisninger mellem bilagene vedrørende VS's køb hos det klagende selskab og de fremlagte fakturaer (rechnung). Efter advokatens opfattelse må det klagende selskab hermed anses for at have dokumenteret, at der er sket udførsel fra Danmark af de omhandlede varer til Tyskland.

I sagen foreligger endvidere kopi af fakturaer vedrørende fragt, hvoraf fremgår, at skrotpartier, solgt til VS, Tyskland, er leveret på adressen, ..., Danmark.

Told- og Skatteregionen har fundet, at det klagende selskab er forpligtet til at efterbetale et beløb på 1.058.519 kr. i moms. Som begrundelse herfor har regionen anført, at betingelsen for påberåbelse af afgiftsfrihed i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke er til stede, idet der ikke foreligger dokumentation for transport til et andet EU-land. Videre har regionen anført, at selskabet ikke har foretaget listeoplysning. jf. bekendtgørelse (til momslovens) nr. 551 af 25. juni 1997, § 72, ligesom der på trods af den påberåbte EU-handel heller ikke er foretaget angivelse heraf i rubrik B på de til ToldSkat indsendte momsangivelser. Regionen har henvist til momsvejledningen, afsnit I.1.1.1, hvori er anført, at forsendelse eller transport til andet EU-land er en betingelse for afgiftsfrihed i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Endvidere har regionen henvist til den af ToldSkat udarbejdede vejledning om moms ved EU-varehandel, hvoraf fremgår, at afgiftsfriheden bortfalder, såfremt varerne fysisk ikke er transporteret til et andet EU-land. Som følge heraf har regionen fundet, at der er tale om afgiftspligtige leverancer af varer her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorfor selskabet i medfør af momslovens § 46, stk. 1, er forpligtet til at betale moms heraf. Regionen har opgjort afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, til det af selskabet modtagne beløb, 4.234.079 kr., hvorefter efterbetaling af moms er opgjort til 25% af dette beløb, svarende til 1.058.519 kr.

For så vidt angår de fremlagte salgsfakturaer (rechnung) fra VS, Tyskland, og henvisning herfra til bilag (abrechnung) vedrørende salg fra det klagende selskab til VS er regionen af den opfattelse, at det ikke er muligt at fastslå identitet mellem skrotpartierne på abrechnung og rechnung. Endvidere har regionen anført, at nogle af de fremlagte fakturaer (rechnung) vedrører salg fra VS til en kunde i Danmark, og såfremt det er tilfældet, at disse skrotpartier hidrører fra indkøb hos det klagende selskab, kan der efter regionens opfattelse sættes spørgsmålstegn ved, om de pågældende partier skrot i det hele taget har været transporteret til Tyskland. Efter regionens opfattelse sandsynliggør de fremlagte fakturaer (rechnung) ikke, at det skrot, som det klagende selskab har solgt til VS rent faktisk er transporteret til Tyskland, hvorfor regionen har anset, at selskabet ikke har dokumenteret, at de omhandlede varer er transporteret til et andet EU-land.

Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke er forpligtet til at efterbetale det pågældende beløb i moms, subsidiært at selskabet er forpligtet til at betale et mindre beløb. Til støtte for påstanden har advokaten anført, at det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift, når der sker "levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i en andet EU-land". Advokaten har herved anført, at der i nærværende sag er tale om, at de omhandlede varer er transporteret til et andet EU-land af erhververen, hvorefter varerne er solgt i et andet EU-land, Tyskland, hvor der er opkrævet 15% MWSt. Advokaten har anført, at der er fremlagt behørig dokumentation herfor, hvorfor betingelserne for, at selskabet ikke skal svare moms af de omhandlede varer må anses for opfyldt. Advokaten har endvidere henvist til en afgørelse af 5. februar 1999 fra Told- og Skattestyrelsen (j.nr. 99/98-305-00018) vedrørende levering af et vareparti om bord på et skib (fremmed fragtfører), hvis rette destination efterfølgende viste sig at være en anden end den til sælgeren oplyste.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten finder, idet retten kan tiltræde det af Told- og Skatteregionen anførte, at selskabet ikke har godtgjort, at de omhandlede varer er transporteret til et andet EU-land, eller at selskabet på tilstrækkelig vis har søgt at sikre sig dokumentation for, at erhververen ville udføre varerne til et andet EU-land. Retten finder derfor, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for anvendelse af reglerne om afgiftsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og idet retten efter det oplyste ikke har indvendinger imod den af regionen foretagne opgørelse af afgiftsgrundlaget, stadfæstes den påklagede afgørelse derfor.

..."

Sagsøgeren har fremlagt en række "Abrechnung" fra VS og Volker Schwarts GmbH til sagsøgeren og en række "Rechnung" fra VS og G1 GmbH til tyske kunder og G2 Skrothandel.

Forklaringer

Direktør i det sagsøgende selskab, A, har forklaret, at sagsøgerens årlige omsætning i 1996-98 var 20-25 millioner kr. Det er i skrotbranchen kutyme, at køber udsteder faktura til sælger. Sagsøgerens kassekladder blev ført i virksomheden af PK. Kassekladden blev sendt til revisoren. Revisoren opgjorde herefter den moms, der skulle betales. På grundlag heraf udfyldte PK momsangivelsen. De har tidligere i virksomheden udfyldt og indsendt en liste til ToldSkat ved eksportsalg. Han havde af PK fået oplyst, at den ordning var ophørt. Det skrot, der blev indkøbt i Sverige, blev enten samlet sammen hos sagsøgeren eller solgt direkte videre. Der må være op til 33 tons på en lastbil, som kører fra Sverige til Danmark, medens der kun må være 25 tons på en lastbil, der kører til Tyskland. Man tilstræber i branchen en så rationel fragt som muligt. Han lærte VS at kende gennem G3 Produkt. Når han handlede med VS, var det normalt VS, der bestilte vognmanden. Han vidste godt, at varerne blev omladet i ..., Danmark, bl.a. har han hørt det fra G3 Produkt og også selv set det i ..., Danmark. I nogle tilfælde har sagsøgeren leveret varerne i ..., Danmark. Det drejer sig om ca. 30%. VS sagde, at varerne skulle til Tyskland. Han har ikke kendskab til, om noget skrot er blevet videresolgt til G2 Skrothandel. Det var en ulempe for sagsøgeren ikke at opkræve moms, fordi sagsøgeren havde 3 måneders momskredit.

Indkøbschef MM har forklaret, at han i ca. 25 år har været ansat hos sagsøgeren. Hans ansættelse ophørte 1. marts 1998. Han foretog opkøb af skrot, fortrinsvis i Sverige. Han havde ikke noget med administrationen at gøre. Sagsøgeren solgte tidligere til firmaet G4, men da der opstod problemer, forsøgte sagsøgeren i stedet at sælge til VS, som drev forretning i Tyskland og Danmark. Det var mest raffineringsmateriale, aluminium og elmotorer, som VS købte. Varerne blev indkøbt i Sverige. Han vidste, at VS fik det "shreddet" hos G5 i Flensborg. VS sagde, at noget gik til Tyskland og noget gik til ..., Danmark. Det, sagsøgeren leverede, blev leveret i ..., Danmark, hvor skrottet blev sorteret. Vidnet regnede med, at skrottet skulle videre til Tyskland. VS hentede 50-70% af skrottet i ..., Danmark. Der kom både danske og tyske lastbiler. Han har i ..., Danmark set tyske lastbiler hente varer hos VS. Da der var tale om eksport til Tyskland, betalte køberen ikke moms.

VS har forklaret, at han har arbejdet i skrotbranchen siden 1989. Han blev selvstændig i 1994. Han handler i både Danmark og Tyskland og har varemodtagere i begge lande. Han driver sammen med JF virksomhed i et GmbH i Tyskland og i Danmark et ApS, G2 Skrothandel. Det danske ApS er stiftet 20. januar 1998. Forinden var han ansat i kompagnonens personlige firma i Danmark. Han fik kontakt med sagsøgeren via sin kompagnon. De varer, han købte af sagsøgeren, er enten leveret i ..., Danmark eller afhentet i ..., Danmark og kørt til ..., Danmark eller til Tyskland. Han har for det meste betalt for fragten. Når han købte skrot, udstedte han en afregning til sælgeren. Forevist en afregning af 22. januar 1997 forklarede han, at der ikke er pålagt moms, fordi det var et tysk firma, som købte varerne. Han mener, ca. 30% af varerne er afhentet og resten leveret. De varer, som er hentet i ..., Danmark, er hentet af G6 Vognmandsforretning, G7 Vognmandsforretning og måske G3 Produkt. Ved sortering af varer passer vægten ikke altid med det videresolgte, fordi sorteringen medfører en opsplitning af varen. Der er andre regler for maksimumlast på lastbiler i Tyskland. Derfor er det ofte nødvendigt at dele en ladning op for lovligt at køre den til Tyskland. Hvis der herefter er plads til mere, medtages der varer fra en anden leverandør, da han altid tilstræber at køre med fuldt lastede biler. Han har også handlet med G3 Produkt. Han vil tro, han har handlet cirka lige meget med sagsøgeren og G3 Produkt. Han har ikke solgt til andre danske kunder end G2 Skrothandel ApS. Ved salg til G2 Skrothandel ApS beregnede han ikke moms. Varen er ikke kørt over grænsen og tilbage igen, når det i Danmark købte blev videresolgt til G2 Skrothandel ApS. Når G2 Skrothandel ApS har videresolgt varen i Danmark, er der beregnet dansk moms. Når han har videresolgt varer i Tyskland, er der altid beregnet tysk moms. Samtlige fakturerede varer er leveret og betalt. Han har også solgt varer til Peter Fahrenholz, som driver forretning i det tidligere Østtyskland. FP afhentede selv varerne i ..., Danmark. Så vidt han husker, har der aldrig været en tysk speditør i ..., Danmark. Under en momskontrol hos G2 Skrot blev han gjort opmærksom på, at varerne skulle over grænsen for at kunne sælges momsfrit til G2 Skrot. Årsagen til, at det tyske firma blev skudt ind som mellemled i handlerne, var, at det var det tyske firma, som havde pengene. Han har ikke videresolgt varerne, før han har fået dem leveret. Det må derfor bero på en fejl, når han over for sagsøgerens advokat har oplyst, at 24.760 kg Fe-spåner m. aluminium, som er leveret 20. december 1996, er videresolgt til FP den 18. december 1996 - som afhentet den 17. december 1996.

PK har forklaret, at han er ansat hos sagsøgeren og blandt andet laver forefaldende arbejde på kontoret. I 1996-98 førte han kassekladden. Den tidligere revisor havde instrueret ham i, hvordan det skulle gøres. Bilagene blev ført ind i kassekladden med bilagsnummer. Herefter blev kassekladden og bilagene sendt ud til revisor, som lavede månedsbalancen. Alle de tal, der står på momsangivelsen, er taget fra revisors opgørelse. Revisoren angav også, om der skulle skrives noget i rubrik A, B eller C. Når vidnet f.eks. i momsangivelsen pr. 31. marts 1997 har skrevet et tal i rubrik A, må han have fået dette fra revisor.

Per Probansky har forklaret, at han er ansat i G3 Produkt, som hans søn ejer. Firmaet driver virksomhed med produkthandel og vognmandskørsel. G3 Produkt har tidligere handlet med VS og altid leveret i ..., Danmark. Når han selv har leveret varer i ..., Danmark har han set mange tyske lastbiler læsse af og på, nogen gange også af de varer han havde med. Han har også kørt varer fra sagsøgeren til ..., Danmark, betalt af sagsøgeren. Når G3 Produkt har solgt til eksport til andre EU-lande, har han altid lavet indberetningslister til ToldSkat.

Registreret revisor Torben Andersen har forklaret, at han har været revisor for sagsøgeren i perioden fra juni 1995 til udgangen af 1998. Han stod for behandlingen af kassekladden, som han fik i regneark fra sagsøgeren. Han har også lavet opgørelse over ind- og udgående moms. Foreholdt momsopgørelsen for 2. kvartal 1997 kan han ikke forklare, hvorfor der er opført "0" vedrørende EU-handel. Der burde nok have stået saldoen på eksportmomskontoen. Han har ikke lavet indberetningslister til ToldSkat. Dem laver kunden selv.

JF har forklaret, at han drev G2 Skrothandel som personligt firma i perioden 1996-98. I januar 1998 stiftede han sammen med VS G2 Skrothandel ApS. Han har et GmbH i Tyskland med VS. Han har været med VS oppe hos sagsøgeren for at købe varer. Alle vidste, at størsteparten af det, der blev købt, skulle eksporteres. Pladsen i ..., Danmark tilhørte G2 Skrothandel. De varer, der blev købt af G1 GmbH, blev leveret i ..., Danmark. Varerne blev omladet til tyske lastbiler eller sorteret. Noget blev i Danmark. Peter Fahrenholz afhentede varerne i ..., Danmark til afhentningspris. G2 Skrothandel købte varer af mange andre danske "krejlere".

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at de solgte varer er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet det ved de afgivne forklaringer, der understøttes af de fakturaer, VS har fremskaffet vedrørende videresalget, er bevist, at varerne er endt i Tyskland. Det er ikke noget krav, at varerne skal sendes ud af landet, blot de ender der. I hvert fald har sagsøgeren været i god tro om varernes udførelse, idet VS havde oplyst, at varerne skulle til Tyskland, og en del varer blev hentet af tyske lastbiler. Dette understøttes videre af, at sagsøgeren - henset til, at denne er gået glip af momskreditten - ikke har nogen interesse i at undlade at opkræve moms. I det omfang, noget er blevet i Danmark, er der betalt moms i det senere omsætningsled, hvorfor der heller ikke i dette tilfælde er grundlag for at afkræve sagsøgeren moms.

På denne baggrund skal den manglende indsendelse af indberetningslister efter momslovens § 54 og den manglende udfyldelse af momsangivelsens rubrik B vedrørende EU-handel, ikke tillægges betydning. Formålet med listesystemet er alene, at medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.

For det tilfælde, at landsretten ikke finder det bevist, at det samlede salg er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og landsretten ikke selv vil skønne over størrelsen heraf, bør der ske hjemvisning, således at skattemyndigheden ved en ligningsmæssig gennemgang kan fastslå det nøjagtige omfang af eksporten, omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke ar løftet bevisbyrden for, at denne har leveret varer, der er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Betingelserne i § 34 skal være opfyldt i dette omsætningsled. Det er irrelevant, hvad der er sket i næste omsætningsled. § 34 skal læses i sammenhæng med listesystemet i momslovens § 54. Listesystemet har til formål at muliggøre en effektiv kontrol med, om der afregnes den korrekte moms. Der gælder et krav om objektiv dokumentation for, at betingelserne for momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Kravet til dokumentationen styrkes, når der ikke er indsendt indberetningslister i henhold til momslovens § 54, og sagsøgeren har hverken udfyldt momsangivelsens rubrik B vedrørende EU-handel eller indsendt indberetningslister, ligesom der ikke foreligger transportbilag vedrørende den af sagsøgeren hævdede transport af varerne til Tyskland. Vidneforklaringer opfylder ikke kravene til dokumentation. Der er heller ikke overensstemmelse mellem afregningerne fra Valker Schwartz og dennes videresalgsfakturaer. Sagsøgeren har på denne baggrund ikke dokumenteret, at der er leveret varer omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af de afgivne forklaringer fremgår, at der har været tyske lastbiler i ..., Danmark, og at de fleste, eventuelt alle varer, er transporteret til ..., Danmark, hvor sporet stopper. Sagsøgeren bærer bevisbyrden og eventuelle bevismæssige usikkerheder skal komme sagsøgeren til skade.

Landsrettens begrundelse og resultat

Momslovens § 34 er en undtagelse til den almindelige regel om afgiftspligt i lovens § 4. Sagsøgeren har ikke udfyldt og indsendt lister i henhold til momslovens § 54, ligesom momsangivelsens pkt. B vedrørende værdi af varesalg uden moms til andre EU-lande ikke er udfyldt. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt fragtbreve eller lignende, der viser, at sagsøgeren har leveret skrot, der er forsendt eller transporteret til Tyskland.

De fremlagte fakturabilag viser alene, at sagsøgeren har solgt skrot til VS eller G1 GmbH, og at disse har solgt skrot til forskellige tyske købere. Da der hverken med hensyn til vareart, varemængde eller datomæssigt er den fornødne sammenhæng med sagsøgerens salg, er det ikke ved disse bilag dokumenteret, at nogen del af det skrot, sagsøgeren har solgt, er forsendt eller transporteret til Tyskland.

Sagsøgeren her derfor ikke godtgjort, at betingelserne for afgiftsfritagelsen er opfyldt.

Landsretten tager herefter sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, H1 ApS, betale til sagsøgte med 55.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.