Sag BS-13692/2023-VLR

(6. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Celina Stampe Sunesen)

Retten i Aalborg har den 28. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS49190/2021-ALB).

Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Karen Foldager og Christian Hesthaven (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

Der har ikke været afgivet forklaringer for landsretten. 

Anbringender

Parterne har i det væsentligste gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at det beror på en konkret vurdering, om opstartsperioden efter omlægningen af hans virksomhed i 2010 skal udstrækkes ud over 2010-2012. 

Skatteministeriet har yderligere anført, at det ikke kan lægges til grund, at der i 2010 er sket en omlægning af A’s virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Denne sag handler om, hvorvidt A’s personligt drevne virksomhed i skattemæssig henseende var erhvervsmæssig i 2012, 2013 og 2014, således at han for disse år kunne fradrage underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Det indgår i denne vurdering bl.a., om virksomheden var rentabel derved, at den var etableret og drevet med udsigt til, at der kunne opnås en fortjeneste, som står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Dette skal bedømmes ud fra forholdene i hvert enkelt år.

A har drevet erhvervsvirksomhed under samme CVR-nummer fra (red.dato.nr.1.fjernet) og indtil virksomhedens ophør i 2022. Der har været underskud i virksomheden hvert år i en meget lang årrække. Dette bør indgå i vurderingen af rentabiliteten, uanset om det kan lægges til grund, at der omkring 2010 skete en sådan omlægning af virksomhedens drift, at der reelt var tale om en ny virksomhed.

På den baggrund og efter en samlet vurdering af udviklingen i A’s virksomhed fra 2010 og frem, finder landsretten det ikke godtgjort, at der i 2012, 2013 og 2014 var det fornødne grundlag for at antage, at virksomheden havde udsigt til at blive drevet med en rimelig fortjeneste inden for rimelig tid, og at perioden med underskudsgivende drift således var af forbigående karakter.

Det forhold, at årsrapporten for virksomheden for 2015 viser et mindre overskud før renter, ændrer efter landsrettens opfattelse ikke herpå. Dette gælder uanset det anførte om, at årsagen til, at virksomheden i årene efter 2015 igen blev drevet med underskud, var, at forholdene på markedet i de år ændrede sig.

Det er således heller ikke for landsretten bevist, at A i 2012, 2013 og 2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med ret til at fradrage underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Da der ikke er anført noget til støtte for påstanden om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, stadfæster landsretten derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der herved taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.